Transformator

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Michael Rothenborg, Laurids Hovgaard og Martin Bernth I denne uges Transformator kan du blive klogere på, hvordan et boom i opstillingen af vindmøller verden over sendt landsbyboere i Equadors regnskov på overarbejde med motorsave, økser og macheter. Balsatræ er nemlig traditionelt brugt som fyld i den sandwichkonstruktion, som en vindmøllevinge er. Og den voldsomt øgede efterspørgsel har sendt priserne på himmelflugt i en grad, så fabrikanterne har travlt med at finde alternativer. Et af de mest lovende alternativer er skumplast, som såmænd produceres af genbrugte PET-flasker. Så det er win-win for miljøet. Også på andre områder har flaskehalse i de globale forsyningskæder sat en bremse på den grønne omstilling. Det gælder bl.a. chips til elbiler og lithium til deres batterier, og derfor må du belave dig på lange leveringstider, hvis du går og pønser på at købe en elbil. For solceller er situationen den samme. Her er det priserne på raffineret polysicilicium, der er strøget i vejret, fordi produktionskapaciteten ikke kan følge med efterspørgslen. Situationen forventes at være midlertidig, men det er en ringe trøst for de firmaer, der skal nå at opstille solcelleparker, inden det bliver mindre fordelagtigt, når de fra 2023 selv skal betale for at slutte anlæggene til elnettet, Links Gamle sodavandsflasker erstatter balsatræ i møllevinger Chipkrisen giver elbiler et forspring – fossilbiler ryger bag i køen Mangel på raffineret silicium presser prisen på solceller i vejret Missede du et afsnit af ‘Sikkert og vist om videnskab?’ Her kan du høre alle afsnittene af podcasten

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske, Andreas Lindqvist og Svend Poulsen fra IDA Rail Årets første Transformator går i luften med afsæt i den målsætning, statsminister Mette Frederiksen fremsatte i sin nytårstale om, at danskerne i 2025 skal have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute. Og at vi senest i 2030 skal kunne flyve helt grønt, når vi flyver indenrigs i Danmark. For kan det overhovedet lade sig gøre – og med hvilke teknologier? Vi ser nærmere på de tekniske muligheder og begrænsninger inden for grønne flybrændstoffer og elfly. Og spørger togeksperten og Ingeniøren-bloggeren Svend Poulsen, hvorvidt det giver mening at satse på grøn flytrafik i et land, hvor man nu endelig er kommet i gang med at elektrificere togdriften og bestille nye tog. Links Luftfarten skal være bæredygtig: Om ti år kan dit indenrigsfly have ladekabel Mette Frederiksens grønne indenrigsfly er hverken tilladte eller praktisk mulige Herfra skal vi få grøn jetfuel til indenrigsfly Blog: Grønne indenrigsfly eller grønne tog? Statsministerens nytårstale

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov I denne uges Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2020. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde. Årets vigtigste danske forskningsresultat kom fra en gruppe forskere fra Novo Nordisk og flere af de universiteter, som virksomheden samarbejder med, som i New England Journal of Medicine fremlagde resultatet af en stor undersøgelse af det nye lægemiddel semaglutid, der har vist sig særdeles effektivt til at fremkalde vægttab hos overvægtige og fede. Blandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi: En ny analyse af indholdet af Tollundmandens tarm, der giver et helt præcist billede af hans sidste måltid. En optisk chip, som genererer en lang række fuldkommen identiske fotoner enkeltvis på kommando. En analyse af tippepunktet for, hvornår havstrømmen Atlantic Meridional Overturning Circulation, som Golfstrømmen er en del af, svækkes af smeltevand fra den grønlandske indlandsis. Opdagelsen af et bælte af støv fra Mars i planetens bane. Til slut gennemgår vi de vigtigste teknologiske nyheder og tendenser i året der gik. Det blev et corona-klima-år, men vi skal også huske det for landinger på Mars, containerskibe på tværs og mangel på chips til de mange nye elbiler. Links Læs mere om vinderen af Videnskabens top-5 Nomineret: Tollundmandens sidste måltid bestod af grød og fisk Nomineret: Kvanteberegninger kræver fotoner på kommando Nomineret: Hurtig afsmeltning af indlandsisen kan stoppe Golfstrømmen Nomineret: Ih, hvor det støver omkring Mars Året, der gik: De vigtigste nyheder fra 2021

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing og Jens Ramskov I denne uges Transformator skal vi ... hov, min mobil sagde pling, jeg skal lige tjekke... Hvor kom vi fra... mmm jo: 150 gange i døgnet tjekker unge i gennemsnit mobilen, og målt på skærmtid ligger danskerne i top. Men hvor skadelig er vores afhængighed af den digitale følgesvend? Det har journalist Thomas Djursing sat sig for at undersøge, men beviserne stritter i alle retninger. Men at mobilen forandrer vores hjerne, er sikkert og vist. Sikkert og vist er også titlen på vores naturvidenskabelige serie, som vi nu er nået til vejs ende med. Emnet er matematik, som har været en forudsætning for udviklingen af moderne naturvidenskab, fordi matematiske metoder er så effektive til at beskrive naturen og fysikkens love. Links Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu Skærmene gør os dumme og afhængige – eller gør de? Et mirakel og en gave: Fysikkens love kan beskrives med matematik Matematiske modeller gør videnskaben nyttig

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Simon Freiesleben og Jens Ramskov I denne uges Transformator kigger vi dybt i glascontaineren, hvor kun et fåtal af de ikke-smadrede flasker reelt bliver genbrugt som de er. Resten smeltes om. Det samme gælder ølflasker, fordi bryggerierne er gået væk fra standardflasken i jagten på et unikt udseende. Så der er flere grunde til, at vores tidligere velfungerende genbrugssystem nu er lagt om til omsmeltning og genanvendelse, hvilket kun er halvt så godt i CO2-regnskabet. Derefter bliver det rent kaos, for i ugens episode af vores videnskabsserie ‘Sikkert og vist’ fortæller Jens Ramskov om, hvordan små ændringer kan få uforudsigelige konsekvenser i ikke-lineære systemer, både inden for fysik, meteorologi, biologi og økonomi. Fænomenet er også kendt som ‘sommerfugleeffekten’. Til slut et tip til forældre med teenagere, der fra på onsdag skal have nogle dages hjemmeundervisning. Og her er Youtube-kanalen ‘Lesics’ et godt bud på en måde at snige noget fysik og teknik ind på en spændende og grafisk flot fortalt måde. Links Dansk miljøderoute: Genbrug af flasker næsten forsvundet Fysikkens mareridt: Kaos og turbulens Youtube-kanalen ‘Lesics’ Tilmeld dig Ingeniørens engelsksprogede nyhedsbrev Tech Weekly

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Marianne Fajstrup, Liv Bjerg Lillevang og Jens Ramskov Alfa, delta, zeta, eta og nu omikron. Der er snart ikke flere græske bogstaver at tage af, når de nye coronavarianter skal have navne. Men WHO har en plan. Nytåret nærmer sig – og mange skal have torsk. Men den populære fisk er presset fra alle sider i noget der ligner den værst tænkelig cocktail. Termodynamik og entropi er emnet for ugens naturvidenskabelige indslag ‘Sikkert og vist’, hvor Jens Ramskov forklarer, hvordan trangen til uorden kan forklare, hvorfor vi bliver gamle. Til slut skal vi lytte til de såkaldte binaurale beats – musik der kan få dig til at slappe af, inden du skal på operationsbordet. Den består af toner hvor der er en lille frekvens forskel mellem venstre og højre øre, hvilket påvirker dine hjernebølger. Links Derfor hedder den nye variant Omikron - og ikke Ny eller Xi Torsken truet af ond cocktail: Iltsvind, fødemangel, varmt vand, overfiskeri - og sæler Når få bliver til mange opstår en forudsigelig form for uorden Supergamle mennesker spiller hvert år plat og krone om livet Binaural koncentrationsmusik fra Greenred Productions

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Laurids Hovgaard og Jens Ramskov I denne uges Transformator dykker Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov ned i universets mindste byggesten i videnskabsserien Sikkert og vist. Lige fra de gamle grækere har der været nogle, der mente, at tingene kunne brydes ned til udelelige atomer, mens andre var af den modsatte opfattelse. Og da Niels Bohr i 1913 opstillede en atommodel, mødte den også modstand fra nogle videnskabsfolk. En mere håndgribelig nyhed var det, da Apple i sidste uge foretog en kovending efter først at have gjort det svært for uafhængige værksteder at reparere iPhones. Det skete ved såkaldt serialisering, hvor enkelte komponenter i telefonen låses til et bestemt serienummer. Nok så overraskende var derfor Apples nye udmelding, om at at de fra næste år vil frigive manualer og sælge værktøj og reservedele til nyere iPhones og Mac-computere. Links Apple i kovending: Frigiver værktøj, manualer og reservedele til mobiler Nøglen til al naturvidenskab er atomhypotesen Sådan kom der orden på virvaret i Partikel Zoo

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Michael Frederiksen, Technology Consulting Senior Manager hos Accenture Danmark samt Magnus Boye, DataTech Denne uges Transformator er coronaramt, så vi benytter anledningen til at samle op på en række indslag, der alle handler om kunstig lyd, kunstige stemmer, og hvordan de vinder indpas flere og flere steder. Vi lægger ud med et indslag om de lyde, som alle elbiler siden 1. juli har skullet afspille, når de kører langsommere end 20 km/t eller bakker. Vi samler op på en stribe nykomponerede lyde til elbiler – og giver et bud på, hvordan det kommer til at lyde ved et vejkryds, når det skifter til grønt, og en stribe elbiler sætter i gang. Digitale stemmeassistenter er typisk blevet udviklet som kvindestemmer, som opfattes som mere venlige og hjælpsomme. Men i en tid, hvor henved 10 procent af en ungdomsgeneration hverken opfatter sig selv som hverken kvinde eller mand, men ‘ikke-binær’, skal også kunstige stemmer nu være en udefinerbar mellemting. Her kan du høre den kønsneutrale stemme Sam, som er udviklet af Accenture Danmark sammen med CereProc. Den amerikanske skuespiller Val Kilmer, som vi bl.a. kender som piloten ‘Iceman’ fra Top Gun, har fået genskabt sin stemme ved hjælp af kunstig intelligens. Kilmer mistede sin stemme efter en kræftoperation i halsen i 2014, men kan med sin nye ‘gamle’ stemme stadig indspille film. Men AI-teknologien rejser også etiske problemstillinger. Og de kunstige stemmer breder sig herhjemme. Den lokale nyhedstjeneste Bornholm.nu blev for et par måneder siden landskendt for at overlade værtsrollen på deres online video-nyheder til Avataren Bridget. Men hun dukkede sandelig også op i den netop overståede kommunalvalgkamp i en video på Facebook, hvor hun sammen med en række andre avatarer anbefalede den socialdemokratiske kandidat i Syddjurs Kommune, Jan Fischer. Links CereProc og Accentures kønsneutrale stemme Lyt til flere elbil-lyde her AI i Sherlock Holmes' fodspor og deepfakes giver Val Kilmer stemmen igen Bridget bliver TV-vært på Bornholm.nu Se avatarer anbefale Jan Fischer på hans Facebook-side

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Andreas Lindqvist, Martin Bernth, Thomas Djursing, Benjamin Bøllehuus og Jens Ramskov. I denne uges Transformator har vi bedt eksperter finde lommeregneren frem og dels regne på, hvor meget strøm fra vedvarende energikilder, der bliver behov for for at nå klimamålene i 2030, dels hvor meget VE-strøm de nuværende og planlagte vindmølleparker vil kunne levere. Og det regnestykke går mildt sagt ikke op. I stedet kommer vi til at importere kulkraft-produceret strøm – og så ser det jo ikke længere så grønt ud. Adskillige nationer samt Tesla-millardæren Elon Musk forbereder rejser til Mars, og i en stribe artikler på Ingeniørens hjemmeside har Thomas Djursing og Benjamin Bøllehuus beskrevet alle de udfordringer, der skal overvindes, for at mennesker vil kunne overleve på planeten i længere tid. Hvad gør man f.eks. ved den manglende atmosfære, strålingen, og hvad skal de spise deroppe? Det fortæller de mere om her. Sikkert og vist er vores naturvidenskabelige indslag, og denne gang er emnet dimensioner. Vi er vant til tre: højde, bredde og dybde, men kunne man forestille sig et univers med kun to dimensioner – eller findes der i virkeligheden fire, fem, seks eller flere, som blot er ‘sammenfoldet’ på en måde, så vi ikke umiddelbart lægger mærke til dem? Links Danmarks grønne omstilling er flere vindmølleparker bagud Danmarks VE-udbygning er på katastrofekurs Energistyrelsen afviser 2030-deadline Ingeniørens temaside om rejsen til Mars Hvorfor har rummet tre dimensioner, og hvorfor er det både fladt og krumt?

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Laurids Hovgaard og Jens Ramskov I denne uges Transformator kan du høre, hvordan et klaverstykke af Claude Debussy, fuglesang eller en ringeklokke ville lyde i Mars’ tynde atmosfære. Det har Nasa simuleret på baggrund af lydoptagelser fra marsroveren Perseverance, som er forsynet med to danskproducerede mikrofoner. Vi kan nemlig det dér med lyd her i Danmark, som er verdensførende ikke blot inden for produktion af mikrofoner, men også forskning i, hvordan man bedst gengiver musik i høreapparater og dæmper og retningsbestemmer lyden, så man i fremtidens biler vil kunne høre podcast på forsædet, mens børnene spiller mobilspil på bagsædet – uden at genere hinanden og uden at skulle bruge hovedtelefoner. Hvad er energi, spørger vi i ugens afsnit af den naturvidenskabelige serie ‘Sikkert og vist’. Umiddelbart skulle man tro, at vi havde godt styr på det, men som nobelpristager i fysik Richard Feynman sagde i 60erne: »Det er vigtigt at forstå, at inden for fysikken har vi i dag ingen viden om, hvad energi er«. Til slut gentager vi sidste uges indslag om tid, da der – som adskillige lyttere har bemærket – var gået kuk i lydsporene, så det hele blev lidt mere uforståeligt, end det var i forvejen. Links Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke publiceret endnu Hør Nasas simulering af lyd på Mars I fremtidens bil er ingen lyd tilfældig Hjerneforskning skal gøre høreapparatet mere musikalsk Dæmpning af uønskede lyde kan forbedre folkesundheden Vi løber aldrig tør for energi, men det er en ringe trøst

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Martin Bernth, Steffen Villadsen og Jens Ramskov I denne uges Transformator sætter vi os i det filosofiske hjørne og diskuterer, hvad tid er for en størrelse. Findes den som andet end en afledt effekt af forandring, eller er den en realitet i sig selv? Den kan føles lang, men det gør den forhåbentlig ikke, når Ingeniørens videnskabsredaktør, Jens Ramskov, tager hul på ugens udgave af den naturvidenskabelige serie ‘Sikkert og vist’. Men vi begynder et helt andet sted, nemlig hhv. på Bornholm og et godt stykke ude i Nordsøen, hvor regeringen har planer om at bygge to energiøer, hvor strømmen fra kommende vindmølleparker kan omsættes til f.eks. brint ved elektrolyse. Men hvis vi skal vente med vindkraftudbygningen, til øerne er på plads i 2033, er det måske ikke helt så smart. Blockchain er en anden hypet teknologi, som vi tager under behandling. For det er, som om hypen har lagt sig, siden dengang blockchain blev udråbt som både gamechanger og paradigmeskifte og en teknologi, der ville ændre hele vores måde at planlægge, handle og aftale via nettet. Links Energiøerne er det eneste rigtige – på det helt forkerte tidspunkt På trods af hype og store konsulent-satsninger: Blockchain-revolutionen er udskudt Den store fejde om tiden: Er den reel eller en illusion? Videnskabelig illustration: Portræt af et virus

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Simon Freiesleben og Jens Ramskov Hvis du synes, at affaldsspandene er ved at hobe sig op i indkørslen eller gårdmiljløet, skal du regne med, at de kun bliver flere. Mælkekartoner og tekstilaffald bliver det næste, der skal sorteres for sig, men ligesom det gælder for plastaffaldet har vi endnu ingen teknologisk løsning på, hvordan det genanvendes effektivt. Eksperter advarer om, at man risikerer at sætte borgernes velvilje over styr, hvis det blot køres ud af landet og brændes af. Det fortæller Simon Freiesleben fra Ingeniørens PRO-medie WasteTech om her i Transformator. Sikkert og vist hedder den artikelserie, som Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov har indledt i anledning af det kommende internationale videnskabsår. I ugens podcast handler det om, hvordan livet opstod på Jorden – forskerne har fundet opskriften, men det er endnu ikke lykkedes dem at gentage succesen i et laboratorium. Nogle arter som f.eks. fugle og mennesker har klaret sig rigtig godt i evolutionens lotteri, mens andre er uddøde pga. klimaforandringer noget større end dem, vi oplever for tiden, eller har kun diversificeret sig i få arter. Links Nogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement Problemer med plast og tekstiler kan vælte tilliden til affaldssortering Hensigten er god nok - men vi står med store udfordringer i at genanvende plast og tekstiler Tekstiler kan blive affaldssektorens smertensbarn Mennesker og fugle er blandt vinderne i livets store lotteri – krokodiller er tabere Læs mere på vores fokus om Naturvidenskabsåret: ‘Sikkert og vist’ Video: Tysk dybdebombe sprænges i Øresund

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov I denne uges Transformator ser vi på, hvad naturvidenskaben egentlig ved om vores planet og universet, den er en del af. Og hvornår måtte fortidens naturfilosoffer erkende, at Jorden måske var noget ældre end de 6.000 år, de havde regnet sig frem til ved at nærlæse Biblen? Dermed sætter vi gang i en ny fast del af Transformator året ud, som vi kalder ‘Sikkert og vist’. Her vil Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov give den store guidede rundtur i den menneskelige forståelse af livet universet. Med serien lægger vi op til Unescos ‘International Year of Basic Sciences for Development’ i 2022 og det danske videnskabsår, som Niels Bohr Institutet har taget initiativ til. Links Sikkert og vist: Videnskabens forklaringer på naturens orden og uorden Moder Jord: Fra varmehelvede til noget nær paradis - og en kedelig langtidsprognose Det begyndte med et brag og ender med en kuldedød

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mads Lorenzen I denne uges Transformator tager vi på en guidet tur på det mørke internet, som man ellers gør klogt i at holde sig fra. Her handler kriminelle med våben, narko og børneporno, og her faldt Version2’s journalist Mads Lorenzen over mere end 100 pas og en masse andre personlige og fortrolige oplysninger om medarbejdere i den danske legepladsvirksomhed Kompan. Den slags oplysninger er guf for identitetstyve, og de stammer fra et hackerangreb fra forsommeren, hvor Kompan nægtede at betale de kriminelle løsesum efter angrebet. Men hvordan browser man et mørkelagt net, der kun er sporadisk indekseret, og hvor man skal vide, hvad man leder efter, for at finde det? Og hvordan skal politiet have en chance for at gribe ind, når alle brugere er anonymiseret og maskeret via Tor-browseren? Til slut får du en anbefaling af en helt anden podcast, Huberman Lab, der har som ambition at omsætte hjerneforskningens resultater til noget, vi kan bruge i hverdagen. For eksempel hvordan dopamin virker i kroppen, og hvorfor nogle bliver så afhængige af det. Podcasten drives af Andrew Huberman, der er en amerikansk neurovidenskabelig professor ved Institut for Neurobiologi ved Stanford Universitetet. Links Fotos af over 100 medarbejderes pas lækket fra dansk virksomhed Kompan fik at vide datalæk var ‘usandsynligt’: »Den vurdering vil jeg gerne snakke med CSIS om« Stor dansk virksomhed hacket: Strategi, sundhedsdata og medarbejderes finansielle oplysninger lækket på nettet Våben, stoffer og hælervarer: Version2 tager på rundtur i nettets mørkeste afkroge Podcast: Huberman Lab

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Frederik Marcher Hansen, Michael Rothenborg og Bjørn Godske I denne uges Transformator skal det først handle om legionærsyge, som ikke er en fjern tropesygdom, men en dødsensfarlig lungebetændelse, som rammer flere og flere danskere og skyldes legionellabakterien, der stortrives i vandinstallationer, hvor det varme vand kun er lunkent. Og det er tilsyneladende et dansk problem, for i vore nabolande ser man ikke de samme sygdomstilfælde. Inden for de seneste 30 år er grundvandet steget med en meter. Visse steder endda helt op til syv-otte meter. Det giver vand i haver, kældre og fundamenter, og kalder på en fælles håndtering, da et dræn blot sender aben videre til naboen. Men ingen myndigheder har tilsyneladende ansvaret for at gøre noget ved det. Til slut træder vi speederen i bund på den nye Porsche-elbil Taycan Turbo Cross Turismo. Den er næsten fem meter lang og vejer 2,4 ton, men man mærker det ikke, når den accelererer fra 0-100 på 3,3 sekund. Links Bryder loven for at spare energi og skaber grobund for dødsensfarlig legionella Mange kommuners legionella-håndtering sejler Otte meter højere: Grundvandsstigning er et ‘herreløst’ problem Grundvands-oversvømmelser skal nu tackles landspolitisk Så fik Motorbloggen endelig fat i en Porsche Taycan Turbo Cross Turismo

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Laurids Hovgaard og Steffen Villadsen Big brother er ugens gæst i Transformator, for selvom vi måske ikke lever i et dystopisk diktatur som i George Orwells roman ‘1984’, er vores færden overvåget i en grad, som Big Brother kun kunne drømme om. Men nogle gange kan grundigheden give bagslag – som da man på Aarhus Havn i den bedste mening opsatte kameraer fra kinesiske Hikvision, der skulle høre til de bedste på markedet, blot for at pille dem ned igen, da der blev rejst mistanke mod selskabet om, at kameraerne sendte data videre til Kina. Forsvarets Efterretningstjeneste undersøgte sagen, men da svaret var hemmeligstemplet, kunne Aarhus Kommune ikke få be- eller afkræftet mistanken. Aarhus Havn var også stedet, hvor man har opdaget et mystisk fænomen, hvor GPS-modtagere mister signalet – formentlig på grund af jamming. Fænomenet optræder fra tid til anden også på den østjyske motorvej, og mistanken retter sig mod en bestemt gruppe af trafikanter. I Uganda har man heller ikke så mange betænkeligheder ved at overvåge trafikanterne. Nu skal alle biler udstyres med GPS-sender, så man ved, hvor man har folk. Links Mystiske GPS-forstyrrelser registreret i Aarhus: Ulovlige jammere under mistanke Forsvaret mørklægger kameraundersøgelse: Kommuner i vildrede Europa afhængig af USA og Asien: Nu skal vi finde den dyre vej mod teknologisk suverænitet Tilmeld dig Infosecuritymessen her BBC-podcasten Digital Planet: Uganda, too much surveillance? Læs mere om George Orwells bog: 1984

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mads Lorenzen, Magnus Boye og Jens Ramskov I anledning af 20-året for Al-Qaedas terrorangreb på World Trade Center og Pentagon ser ugens Transformator tilbage på, hvad de to tårnes fald førte med sig af overvågningsteknologier. For at beskytte sig mod lignende angreb er kontrollen med vores gøren og laden strammet i en grad, så vi også her i Danmark må finde os i, at data om, hvilken mobilmast, vores telefon er tilsluttet, gemmes i 12 måneder. Og vores færden på nettet, følges der også med i – i terrorsikringens navn. Vi skal også tale om kunstig intelligens. Vi har efterhånden set en del eksempler på, at AI-teknologierne diskriminerer sorte og kvinder. Nu har forskere fra blandt andet MIT og Stanford School of Medicine fundet ud af, at deres Deep-learning-algoritme med høj præcision lære at forudsige, hvilken hudfarve en patient har – ud fra CT- og røntgenbilleder. Og de forstår ikke hvordan. Til sidst skal vi på jagt efter skudsekundet. For Jorden drejer langsommere og langsommere – og så mangler vi sekunder. Men nu har Jorden overraskende sat farten en smule op – måske på grund af klimaforandringer. Links En nekrolog over privacy: Da de to tårne styrtede, tog de privatlivet med sig i gruset Video: Det andet fly rammer World Trade Center AI kan gætte race ud fra CT-scanning, og forskere ved ikke hvorfor Facebook undskylder AI-fadæse, Google dropper 'livreddende' AI, og hvordan man får job som deepfake Værd at Vide: Det næste skudsekund kan blive negativt

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Magnus Boye og Ulrik Andersen I denne uges Transformator kan du høre, hvordan den amerikanske skuespiller Val Kilmer, som vi bl.a. kender som piloten ‘Iceman’ fra Top Gun, lyder efter at han har fået genskabt sin stemme ved hjælp af kunstig intelligens. Kilmer mistede sin stemme efter en kræftoperation i halsen i 2014, men kan med sin nye ‘gamle’ stemme stadig indspille film. Men AI-teknologien rejser også etiske problemstillinger. Frem mod 2050 vil der verden over blive opført boliger med et areal svarende til den samlede danske bygningsbestand – hver ottende uge. Det samlede etageareal i verden ventes dermed at stige med 75 procent i den næste 29 år, og da cement indgår i det meste byggeri, skal der ske noget med byggeteknologierne, hvis vi skal have nogen chance for at nå klimamålene. Heldigvis er der nye teknologier på vej og gamle ingeniørfif, der kan genoplives. Links AI i Sherlock Holmes' fodspor og deepfakes giver Val Kilmer stemmen igen Behovet for beton går kun én vej: Globalt byggeboom truer klimamål Sådan kan beton slippe af med sit CO2-problem IEA: Næsten alle cementfabrikker skal indfange CO2 Gamle ingeniørfif og nye materialer halverer klimabelastning fra broer NVIDIA Shares Expressive Speech Synthesis Research at Interspeech

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Christian Rantorp og Bjørn Godske I denne uges Transformator skal vi ud og køre på de danske og europæiske jernbaner. Husker Trans Europ Express, som tyske Kraftwerk sang om i 1977? Flytrafikkens opblomstring var med til at tage livet af det sagnomspundne europæiske jernbanenetværk, men måske er tiden inde til at genoplive det som et grønt alternativ til flyene. Herhjemme kom en ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg samt en række andre anlægsprojekter med i den infrastrukturaftale, som blev forhandlet på plads før sommerferien. Men ét projekt glimrede ved sit fravær: Kattegatforbindelsen. Ikke desto mindre er den ‘elefanten i rummet’, som kan få stor betydning for jernbanens fremtidige udbygning. Aarhus har allerde fået sin, og i Odense og København er der også letbaner på vej. Det havde været langt billigere med højklassede BRT-busser (Bus Rapid Transit), påpeger trafikøkonomer, men letbanen kan noget, som busserne ikke kan. De er en løftestang for byudvikling i de stationsnære områder med høj bebyggelsesprocent, ligesom de mindsker bil-pendling, lyder modargumentet. Mens vi herhjemme har besluttet os for at erstatte dieseltog med ellokomotiver og batteritog, satser man i lande som USA, Canada, England, Holland, Østrig, Tyskland og Frankrig på brint som energibærer. Men hvad er fordelene ved de forskellige teknologier? Links Hvis tog skal konkurrere med fly i Europas forenede Jernbaner – så er der lang vej hjem Forbindelsen over Kattegat spøger i kulissen og skaber usikkerhed for fremtidens jernbane Overblik: Hovedstadens Letbane gør klar til de 29 nye tog Baneekspert: Man kan ikke sammenligne letbane og ‘superbusserne’ BRT Vi vælger eltog, mens brinttog triller frem mod europæiske skinner Togproducent kigger forgæves efter brinttog i danske trafikplaner

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing og Michael Rothenborg I denne uges Transformator står vi til søs – ud på verdenshavene, hvor containerskibene har travlt som aldrig før. Belæsset med containere i op til ti dæk er de i stadigt større risiko for at tabe deres last i havet – og blot inden for tre måneder i foråret blev der tabt 3.500 containere fordelt på tre hændelser. Containerne indeholder alt fra gødning til støvsugere og mountainbikes, og dermed er det i høj grad et miljøproblem, som kalder på, at containerstakkene sikres bedre end i dag. Ligesom de containere, der holder sig flydende i måneder, udgør en fare for lystbåde. Havet trænger sig på i stadigt voldsommere stormfloder, og vi har udsigt til stigende temperaturer og dermed vandstand, lyder det i en ny klimavurdering fra IPCC. Det kalder på en opdatering af de danske planer for klimasikring af kysterne, for her er meget overladt til de enkelte kommuner – og der er mange hensyn at afveje lokalt. Links Nogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement Fragtskibe lastet til randen taber containere i tusindvis Skibene bliver større – men sikring af containere er ikke fulgt med VIDEO: Usædvanligt fænomen i kæmpeskibe skaber problemer Nye klimavurderinger gør dansk kystsikring til en hastesag Facebook’s attempt to ban academics runs into trouble

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing I denne uges Transformator skal se på, hvordan det ser ud med at få reddet menneskeheden fra udryddelse – og denne gang er det ikke klimakatastrofer, vi taler om, i hvert fald ikke i første omgang. Nej det er truslen fra asteroider, som USA tager så alvorligt, at Nasa er blevet pålagt at imødegå den. For at øve sig i det sender Nasa derfor om fem måneder rumfartøjet DART sendt af sted mod asteroiden Didymos, der er 160 meter i diameter, for at forsøge at skubbe den ellers for Jorden uskadelige sten ud af kurs. Godt nok er der ‘kun’ 0,1 procents sandsynlighed om året for, at en større asteroide, med kraft nok til at ødelægge en større by, vil ramme Jorden. Men tallene er behæftet med en del usikkerhed, og Nasa vurderer, at to tredjedel af de større asteroider over 140 meter i nærheden af Jorden stadig mangler at blive fundet. Links Artiklerne lægges online i løbet af uge 26, og for at læse dem skal du have abonnement på Ingeniøren Sådan gik det da en fiktiv asteroide havde kurs mod jorden Vi har godt styr på de største asteroider - men ikke »by-dræberne« Snart ved vi om asteroider truer Jorden: Rumfartøj med infrarøde øjne sendes op Nasas nye rumfartøj skal skubbe kæmpe asteroide ud af kurs Gigantisk komet har kurs direkte mod vores Solsystem

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Andreas Lindqvist og Mads Lorenzen I denne uges Transformator runder vi først de ni nye kunstige øer ved Avedøre Holme, som kan materialisere sig hurtigere, end det hidtil har været på tale. Regeringen har meldt ud, at projekt Holmene skal undersøges så grundigt, at der allerede til næste sommer kan stemmes om en projekteringslov. Og Hvidovre Kommune tror på en anlægslov inden for et par år. Men øerne kommer til at ligge langt fra offentlig transport, så trafikeksperter forudser kaos på motorvejene, når 35.000-40.000 ekstra bilister skal pendle til Holmene. Ransomware er en udspekuleret form for hacking, hvor virksomheder oplever, at deres data ligger låst af en kryptering, og at de skal betale store løsesummer for at få dem frigivet. Det ramte i denne uge 900 hoteller, som mistede ethvert overblik over, hvem der havde booket overnatning og spisning, da booking-platformen Picasso fik sat en digital pistol for panden. Links Artiklerne kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu Regeringen sætter turbo på flere kunstige øer Langt til stationen fra nye øer: BRT-bus skal løse Holmenes pendler-problem Kollektiv transport taber: Eksperter kritiserer kunstigt erhvervs-øhav Dansk hotelbooking betaler stor løsesum til ransomware-banditter: »Det var det første vi gjorde« Digital afpresning driver ramte virksomheder til desperation Demant blev ramt af ransomware: »Jeg mærkede i maven, at det ikke var helt godt« Læs mere om Digital Tech Summit

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsjournalist, og Andreas Top Adler, præstationsingeniør, Team Danmark Sporten kort: I denne uges Transformator ser vi nærmere på, hvordan teknologi spiller ind på præstationerne i elitesport. Årets EM-fodbold fra Adidas har seks paneler, hvorimod Nike-bolden i den engelske Premier League kun har fire. Og det har stor betydning for boldens aerodynamiske egenskaber, og hvor langt den flyver ved et bestemt spark. Jens Ramskov forklarer, hvorfor EM-bolden kan slingre mere uforudsigeligt end den bold, som landsholdsmålmand Kasper Schmeichel er vant til fra den engelske liga. Også for vores OL-atleter har den teknologiske optimering af sportsudstyret en afgørende betydning for at sikre en toppræstation. Transformator besøger Team Danmarks præstationsingeniør Andreas Top Adler i hans værksted i Idrættens Hus i Brøndby, hvor han bl.a. nørder med at lægge syningerne rigtigt i cykelrytternes trøjer og finde den bedste coating til roernes både. Links Den kritiske hastighed er EM-boldens nøgleparameter Med præstationsingeniøren i værkstedet: De afgørende marginaler i cykelsport koster mange timer Banecykling er en af ingeniørkunstens favoritter ved OL

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing og Christian Rantorp I denne uges Transformator kan du først få forklaringen på, hvad det er ved flourforbindelserne i f.eks. det skum, som brandvæsnet har brugt i årtier, som gør dem så effektive til slukning, men så skadelige for vores helbred, når det siver ud fra brandøvelsespladser og skaber forurening. Vi skal også til Mars, hvor Nasas helikopter Ingenuity har skabt begejstring. Den var egentlig bare med som et demonstrationsprojekt for at se, om det kunne lade sig gøre at flyve i planetens tynde atmosfære. Men trods en enkelt episode med styringsproblemer har den overgået alle forventninger. Endelig skal det handle om ladestandere til elbiler, for en meningsmåling, som Ingeniørens PRO-medie MobilityTech har foretaget blandt 2000 repræsentativt udvalgte danskere mellem 18 og 74 år, svarer over halvdelen af respondenterne, at manglen på ladestandere er ‘en stor barriere’ eller ‘meget stor barriere’ for, at de vil købe elbiler. Links Eksperter slår fast: Så farlige er fluorstoffer PFOS fra brandskum er sivet i vandløb og fjorde: Nu jagter myndigheder svar Så godt klarer Ingenuity sig på Mars Undersøgelse: Mangel på ladestandere får potentielle elbilkøbere til at tøve Bæredygtig transport kræver opgør

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske Denne uges Transformator handler om elbiler. For vi har talt om det i årevis: NU kommer elbilerne. Og alle der har stået over for et bilkøb har stillet sig spørgsmålet: Er det nu jeg skal skifte fra benzin til strøm? Men statistikken afslører, at langt de fleste har valgt benzinbilen. Men nu ser det endelig ud til, at vi står over for et voldsomt og pludseligt skift i dette valg. Og det er noget, der får store konsekvenser for alt – lige fra måden, bilerne bliver produceret på, til sælgernes fremtidsudsigter, over mekanikernes uddannelse og på hele vores måde at tænke bilejerskab. Som en krølle på halen kan du også høre den lyd, som Volvo har designet til deres kommende ellastbiler, Volvo FH, FM og FMX. Hør dem sidst i podcasten. Links Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu Bilfabrikkerne skal lære af mobilindustrien Om ti år vil markedet for biler være vendt op og ned Pressemeddelelse: Volvo Trucks adds unique sounds to its electric trucks

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Laurids Hovgaard og Simon Freiesleben I denne uges Transformator handler det først om vores husholdningsaffald, som vi efterhånden er ved at lære at sortere i plast, metal, bioaffald osv. osv. Affaldscontainerne hober sig op, men ifølge en ny rapport, som Cowi har udarbejdet for Miljøstyrelsen, kunne det lige så godt betale sig at blande nogle af fraktionerne sammen og lade robotter tage sig af sorteringen bagefter. Den fjerde industrielle revolution har man i de seneste ti år talt meget om i fabrikshallerne rundt om i landet, og begrebet dækker over en sammensmeltning af den digitale og fysiske verden, hvor automation og robotter i høj grad ville overflødiggøre manuel arbejdskraft. Men sådan er det ikke ligefrem gået, og ifølge den amerikanske økonomiske historiker Aaron Benanav er den teknologiske optimisme helt fejlslagen. Hvad er forklaringen, og hvor bliver robotterne af? Links Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu Teknologioptimismen er helt fejlslagen Ny rapport kan åbne for central eftersortering af plastaffald Central eftersortering deler fagfolk i to lejre Her tager maskinerne skraldet

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing og Ulrik Andersen I denne uges Transformator skal vi i skoven. I 1800-tallet var ikke mere end 3 pct. skov tilbage i landet, efter at vi havde brugt det til trækul, tømmer, indhegning og brænde. Derfor tog man fat på at plante ny skov – ikke mindst over den jyske hede. Nu er vi igen blevet afhængige af skoven som energikilde i form af de træpiller, som vi brænder af som biomasse. Men hvorfor i alverden brænder vi så meget af den af – og hvad vi kan bruge træet fra skovene til i fremtiden? Inden for byggeriet er træ igen ved at vinde indpas, ikke blot som gulve og beklædning, men i de bærende konstruktioner i etagebyggeri. Links Om to år vil danske skove tynge klimaregnskabet Eksperter trods Nature-artikel: Vi skal ikke fælde gammel skov for klimaets skyld Slaget om danske træpiller spidser til: Nu skal der afgifter på bordet Minister: Fra 2023 bliver bæredygtighed et krav i byggeriet DTU-forskere: Danmarks største træbyggeri kan blive en brandfælde ‘Danmarks højeste træhus’ blev for dyrt – nu bygges det i beton Værsgo og byd på første billet til turist-rumtur med Blue Origin Video: Starship 15 landede efter perfekt flyvning - se den her

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing og Bjørn Godske I denne uges Transformator skal vi først til Månen. For selvom Jeff Bezos og hans firma Blue Origin længe har lignet en favorit i kapløbet om at sikre sig Nasa opgaven med at landsætte de første astronauter på Månen siden 1972, valgte Nasa i denne uge at give alle 18 milliarder udviklingskroner til Elon Musk og Space X. Selvom vi har set hans Starship-raket eksplodere igen og igen. Derefter skal vi ud på landevejen, hvor der i dag er trængsel af dieselkonsumerende lastbiler. Men i takt med at kravene til transportens CO2-udledning skærpes, må også lastbilerne bygges til at køre på el. Ingeniøren var med Volvo Trucks ude at prøvekøre en 17 tons el-lastbil. Links (Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu) Starship er valgt til fremtidens månelander – først skal den lande på Jorden Hvem skal sende satellitter i rummet? Nye rumfly giver raketterne kamp til stregen En ny dreng i klassen: Hollandsk mini-Concorde skal sende satellitter i rummet Den CO2-fri lastbil kan vælge flere veje: Batteri eller brint eller...? Førerløs Tesla-bilulykke: To mennesker omkommet Tesla-autopilot kan snydes til at køre uden chauffør Succes: Helikopter har gennemført sin første flyvning på Mars

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mads Lorenzen og Sanne Wittrup I denne uges Transformator kan du høre, hvordan det lød, da journalist på Version2 Mads Lorenzen blev ringet op af en medarbejder fra ‘Microsofts it-support’ med tung indisk accent. Opkaldet kom få dage efter, at Mads kunne finde sine kontaktoplysninger i et kæmpe datalæk fra Facebook, hvor 533 millioner brugeres data er blevet fisket ud og solgt til interesserede svindlere. 640.000 danskere skal ligeledes i den kommende tid være skeptiske over for mails og opkald, hvor andre foregiver at have en relation til dem. På linket nedenfor kan du tjekke, om du selv er iblandt. Det skal også handle om vindmøller, som bare bliver større og større. For 12 år siden byggede man 91 vindmøller i vindmølleparken Horns Rev 2 i Nordsøen, men i dag kunne vi få samme mængde energi ud af parken med blot ti af de største møller, der bliver bygget i dag. Men er der overhovedet en øvre grænse for møllernes størrelse? Links Nogle artikler kræver abonnement Danske ministre og topembedsfolk i kæmpe Facebook-læk: Se her, om du er ramt Lyt med: Sådan lyder det, når en scammer forsøger at hacke Version2 i 2021 Gigantiske møller varsler gennembrud for havvind Vestas: Vi kunne have bygget møllen endnu større Armbånd kan give besked om covid-smitte Forskere fra USA’s forsvar vil implantere microchips for at opdage corona

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Andreas Lindqvist og Thomas Djursing I denne uges Transformator skal vi først en tur til Grønland, hvor valgsejren til venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) betyder et stop for planerne om at udvinde uran fra Kvanefjeld. Men der er mange andre råstoffer at grave efter i den grønlandske undergrund. Det skal også handle om landbrugssektoren herhjemme, hvor et nyt partnerskab af forskere, virksomheder og landbruget har regnet sig frem til, at det er muligt at skære 62 procent af drivhusgasudledningerne inden 2030. Men det kræver et omfattende regnestykke, for at man ikke blot flytter problemet fra et sted til et andet. Og for at det overhovedet er muligt at beregne CO2-aftrykket som et grundland for eventuelle afgifter. Links Nogle artikler kræver abonnement Trods uran-debat: Grønland satser stadig stort på mineeventyret Landbrugsforskere: CO2-afgifter vil kræve viden, vi slet ikke har i dag Landbruget vil skære 62 procent af drivhusgasudledningen væk DTU-professor roser trafikudspil: Men hvad cyklismen angår, er regeringen »meget uambitiøs« Regeringen: Investeringer i infrastruktur ventes ikke at øge transportens udledning af CO2 Leder: Studehandler hører ikke hjemme i transportpolitik

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Frederik Marcher Hansen og Laurids Hovgaard I denne uges Transformator skal det først handle om støj, som hvert år koster 500 danskere livet, mens omkring 600 får et slagtilfælde. En helt ny undersøgelse viser desuden, at støj også øger risikoen for at få diabetes. I København troede metroselskabet, at en skinneslibning ville løse problemet med rumlen fra Cityringens tog, men nu er problemet vendt tilbage. Vi skal også til Værløse, hvor nybagte rækkehusejere troede, at de skulle nyde naturen i fred og ro, men i stedet må de tåle støjen fra et helt batteri af ventilatorer fra varmepumper. Vi kigger på støjreglerne, som i begge tilfælde må vække undren. Vi skal også tale om robotter, for dem har en række hospitaler investeret i for at frigøre personale til de opgaver, der kræver ‘varme hænder’. En rundspørge til hospitalerne viser dog, at mange har langtidsparkeret robotterne igen, da de simpelthen manglede basale sociale evner. De var simpelthen uhøflige og snød foran i elevatorkøen eller kørte ind i patienter m.fl. Links Metroens rumlen fra undergrunden vender tilbage – værre end før Boligejere i nybyggede rækkehuse: Varmepumper skaber støjhelvede Fagligt opråb: Borgere skal beskyttes mod ‘cikade-effekt’ fra støjende varmepumper Læserne spurgte om varmepumper: Her er ekspertens svar Hospitalsrobotter samler støv i parkeringskælderen: Mangler sociale evner

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov og Laurids Hovgaard Denne uges Transformator byder på fire punktnedslag inden for naturvidenskaben: Med 55 km om året er Jordens magnetiske nordpol på vild flugt mod øst. Samtidig har den magnetiske feltstyrke været for nedadgående, lige siden man begyndte på de systematiske målinger i midten af 1800-tallet. Hvad det vil få af betydning for livet på Jorden, kan vi kun gisne om, til gengæld kan vi være ret sikre på, at et svagt magnetfelt vil blive et problem for vores elektronik. Et dansk stjernekamera om bord på Nasa-rumsonden Juno har på vej til Jupiter fundet støv i Mars’ bane, som forskerne mener må være blæst millioner af kilometer væk fra planeten. En kasse med gamle grønlandske iskerneboringer fra 1966 fra den amerikanske base Camp Century viser, at Indlandsisen har været intakt i mindst en million år. Camille Noûs hedder en fiktiv forsker, som krediteres som medforfatter til mere end 180 videnskabelige artikler inden for meget forskellige naturvidenskabelige områder. Problemet er bare, at han/hun ikke findes. Efter denne rundtur i naturvidenskaben slutter vi i IoT-verdenen, hvor det kan være noget af et gedemarked, når en bygningsejer skal vælge sensorer til at måle indeklimaet. Der kan være stor forskel på både pris og kvalitet, men hvordan afslører man fejl i sensorerne, inden en IoT-løsning når ud til kunderne? Se linket nedenfor, hvis du vil blive klogere på emnet i en gratis briefing fra Ingeniøren. Links Teknologi og liv rammes, når Jordens magnetfelt taber pusten Rumkamera fra DTU opdager sky af formodet Mars-støv Gammel og glemt iskerneboring afslørede fossiler fra et isfrit Grønland Forskeroprør: Fiktiv person er medforfatter til 180 videnskabelige artikler Sensorkaos truer: Nye værktøjer fanger fejl i data Gratis briefing: Sådan bruges 5G i produktionen - og sådan sikrer du dit IoT-system

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jakob Brandtberg Knudsen, leder af Det Kongelige Akademis Arkitektskole og journalist Mie Stage I denne uges Transformator ser vi nærmere på, hvordan epidemier ændrer vores byrum såvel som boliger og arbejdspladser. Efterhånden som man i skyggen af sygdomsepidemier indså betydningen af hygiejne, lys, luft og afstand mellem mennesker, fik det betydning for byplanlægningen og den generelle boligstandard. Jakob Brandtberg Knudsen, leder af Det Kongelige Akademis Arkitektskole fortæller om, hvordan også corona-pandemien kan forventes at sætte sit aftryk. Hvem skulle tro, at vi allerede her et år efter den første nedlukning af samfundet står med indtil flere hasteudviklede vacciner mod den virus, der har kastet alle klodens befolkninger ud i et skæbnefælleskab, vi vist aldrig har oplevet før? Mie Stage samler op på en række spørgsmål om vaccinerne og deres bivirkninger. Links Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online »Vores store boliger har beskyttet os mod corona. Men de hjælper os ikke mod de største dræbere« Økonom: Lad markedskræfterne klare vaccineforsyningen Professor: Vaccine-bivirkninger handler ofte om genetik Næste generation covid-vacciner på vej: »Vi er i krig, så vi er nødt til at geare op«

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Michael Frederiksen, Technology Consulting Senior Manager hos Accenture Danmark samt Mads Lorenzen og Henning Mølsted I denne uges Transformator kan du høre en ny, kønsneutral digital stemmeassistent. Typisk har den slags været udviklet som kvindestemmer, som typisk opfattes som mere venlige og hjælpsomme. Men i en tid, hvor henved 10 procent af en ungdomsgeneration hverken opfatter sig selv som hverken kvinde eller mand, men ‘ikke-binær’, skal også kunstige stemmer være en udefinerbar mellemting. Accenture Danmark har sammen med CereProc udviklet den kønsneutrale stemme Sam. I et af de seneste års voldsomste og mest udspekulerede hackerangreb lykkedes det i september 2019 en endnu ukendt hackergruppe at hackede sig ind i den velrenommerede amerikanske softwarevirksomhed Solarwinds’ produktionsmiljø og installere en såkaldt bagdør i en afkrog af selskabets netværks-software. I de seks måneder, bagdøren stod åben, kunne de overvåge eller ødelægge infrastrukturen indefra hos de mange ramte organisationer, der benytter Solarwinds’ software. Mads Lorenzen går bag om historien. Ugens holdning handler om regeringens klimapolitik, som ifølge Ingeniørens lederskribent i den grad savner en klar strategi for, hvilke teknologiske løsninger vi skal satse på. Links CereProc og Accentures kønsneutrale stemme Sådan gennemhullede ukendte hackere Danmarks it-sikkerhed med spredehagl Leder: Teknologisk klimafiks kræver klar strategi nu

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske, Martin Bernth og Thomas Djursing I denne uges Transformator sætter vi fokus på de nye energiteknologier, der under fællesbetegnelsen power-to-x handler om at konvertere vindmøllestrøm til en energiform, der er let at lagre, f.eks. brint, e-methanol eller ammoniak. Der kastes for tiden milliarder i PtX-projekter rundt om i landet i et kapløb om at sætte sig på strategisk vigtige lokationer, f.eks. hvor der er adgang til vindmøllestrøm, og hvor overskudsvarmen kan udnyttes. Og så skal vi til Mars, hvor Nasa i sidste uge succesfuldt landede roveren Perseverance, hvis hovedmission er at tage prøver i et floddelta to kilometer væk, hvor der muligvis er levn fra fortidigt liv. Efter landingen tager roveren sig et hvil, lader batterierne op og opdaterer sin software. Og på en lydoptagelse kan du høre, hvordan marsvinden blæser. Vi slutter af fra Lynetteholmen – den planlagte kunstige ø, der skal rumme boliger til 35.000 nye københavnere og fungere som klimasikring af hovedstaden. Ingeniøren har tidligere stillet spørgsmålstegn ved VVM-proceduren, der ret usædvanligt er delt op i flere enkeltdele, selv om øen, den tilhørende metrolinje og havnetunnel til biler er et samlet projekt. Og nu protesterer svenskerne over de miljømæssige konsekvenser af at hælde mere end 2,3 millioner læs jord i Øresund. Links Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online Her er Danmarks PtX-planer Eksperter og branchefolk: Danmark har brug for en PtX-strategi Efter vild Mars-landing: Klar til labyrintræs og helikoptertest Leder: Svensk storm over Københavns prestige-ø

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Sanne Wittrup og Morten Munk Andersen I denne uges Transformator ser vi nærmere på det danske gasnet, der blev etableret dengang vi i 1980’erne skulle udnytte Nordsøens naturgas. Trods navnet er denne fossile energibærer ikke så grøn endda og står til at blive udfaset. Nu skal der biogas i rørene. Men gasforbruget falder, og nye power-to-x-teknologier er på vej, så hvad er fremtidsudsigterne for det 19.000 kilometer lange og vidt forgrenede gasnet? Uden den sædvanlige festivitas blev danmarkshistoriens dyreste anlægsprojekt, Femern-forbindelsen i januar i begyndelsen af januar officielt i gang i et fem minutter langt videoopkald mellem transportministrene fra Danmark, Slesvig-Holsten og Tyskland. Men hvordan bygger man egentlig en 18 kilometer lang, firesporet motorvej og dobbelt jernbane på 40 meters dybde? Links Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online Hvem skal betale nettet, når færre bruger gas? Power-to-X i stor skala kan true gasnettet Stigende mængder biogas presser gasnettet Anlægschef på Femern: Projektets størrelse er den største udfordring

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske og Thomas Djursing Overbefolkning er det første emne i ugens Transformator, for hvor vi i dag er 7,8 milliarder mennesker på kloden, spår prognoserne, at vi når op på mellem 9 og 11 milliarder, inden befolkningstallet topper mod slutningen af dette århundrede. Mens der hvert år bliver 30 millioner flere indbyggere på det afrikanske kontinent, vil den den lave fødselsrate i f.eks. Europa, Kina, Japan og Sydkorea til gengæld betyde op mod en halvering af befolkningen. Der er altså store demografiske omvæltninger i vente, hvilket kan føre til knaphed på ressourcer i Afrika og dermed endnu større migration. Brint – og hvor giver det mening, er det andet emne i podcasten. Danske virksomheder er med i kapløbet om at opskalere produktionen af grøn brint for at få prisen banket i bund, men skal vi så til at køre i brintbiler, eller giver det grønne brændstof mere mening på fly, færger eller i lastbiler? Links Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online Overbefolkning er et monster i klimakampen Kloden deler sig op i gamle og unge: Sådan vil verden forandre sig i dette århundrede Ekspert om faldende fertilitet: »Afrikanerne tvunget til at fravælge børn« Boom i grøn brint-produktion Njals Tårn: Kommune vil give tilladelse til nyt fundament England forbereder klimatopmøde - og åbner kulmine med landets største CO2-udledning Regeringen siger ja til ny gasledning til Lolland Studie fastslår: Tarmbakterier er vigtigere for vægttab end kost og gener

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Christian Rantorp, Andreas Lindqvist og Uffe Gråe Jørgensen, professor ved Københavns Universitet I denne uges Transformator begynder vi ved jorden og bevæger os siden op i de højere luftlag. Det jordnære problem for mange byboer, der overvejer at skifte dieselhakkeren ud med en elbil er: Hvordan skal jeg få ladet den op? For medmindre man har bor i hus og kan få installeret sin egen ladestander i indkørslen, så er opladningen en helt lavpraktisk grund til at vælge det grønne alternativ fra. Derefter skal vi ud i rummet, hvor professor ved Københavns Universitet Uffe Gråe Jørgensen fortæller om, hvad han og forskerkollegerne leder efter i deres jagt på liv på fjerne planeter. Snakken tager udgangspunkt i den nye Netflix-dokumentarserie ‘Alien Worlds’, hvor filmfolkene har lavet en række fiktive scenarier for liv på andre planeter – med udgangspunkt i Jordens egen evolutionshistorie. Og til slut skal det handle om de såkaldte hypersoniske missiler, der ikke blot er hurtigere end lyden, men op til fem gange hurtigere. Hastigheden giver en overraskelseseffekt, og de sværere at se og skyde ned end eksisterende våben, konventionelle som nukleare. Men er de en game changer i våbenkapløbet? Links Nogle artikler kræver abonnement Danske byer er dårligt forberedt til elbiler Det haster med at sikre opladning til elbilerne Tvivlsom offentlig opladning: Nej tak til endnu en stressfaktor Nyt studie udfordrer hype om hypersoniske missiler

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Michael Rothenborg og Laurids Hovgaard I denne uges Transformator skal det først handle om det danske drikkevand, for det har altid været højt prioriteret, at vi kun i helt særlige undtagelsestilfælde renser det. Men det dogme opfordrer forskere og fagfolk nu til at gøre op med, for der er i de seneste år fundet adskillige problematiske stoffer i vandboringer rundt omkring i landet, og nye undersøgelser tyder på, at stadigt flere er på vej mod grundvandet. Vi skal også tale om det nye 5G-mobilnetværk, som med langt større kapacitet og datahastigheder giver helt nye muligheder for streaming og digitalisering. Hvilke tjenester har det givet mulighed for i de lande, der har været hurtigere til at rulle netværket ud end her i Danmark, og hvad er det, der står i vejen for, at nogle af de services kan blive til virkelighed i Danmark? Links Nogle artikler kræver abonnement Eksperter opfordrer til paradigmeskifte: Vi er nødt til at rense mere drikkevand ANALYSE: Glem revolutionen – 5G bliver først langsomt en del af vores hverdag På opsporing: Har problemerne med pesticidrester toppet? Ørsted advarer mod energiø: »Vi frygter, det her bliver havvindens IC4-sag« Efter skelsættende retssag: Luftforurening vil føre til massemigration CIA frigiver 2.780 sider UFO-dokumenter: Dyk ned i mystiske eksplosioner og mærkelig teknologi Video: Kina fremviser prototype af superhurtigt magnettog

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing og Steffen Villadsen I denne uges Transformator skal vi spille bilkort med raketter. Lyttere over en vis alder kan måske huske kortspillene med data som HK, acceleration og topfart fra deres barndom, og lidt på samme måde skal vi sammenligne de forskellige typer raketter og raketmotorer, der er under udvikling for øjeblikket. Hvad er fordelene ved at anvende brint eller metan som brændstof, og hvilke virksomheder har taget teten inden for området lige nu? Med raketfart breder også algoritmerne sig i den offentlige forvaltning, og i dag er det i mange tilfælde et automatiseret it-system, der uden menneskelig indblanden afgør, om en borger er berettiget til ydelser som pension eller boligstøtte. Men kan vi være sikre på, at afgørelserne er korrekte? Fagfolk og forskere kræver øget tilsyn med systemerne, for de er bekymrede for, om borgernes mulighed for at efterprøve en sags udfald er god nok. Links Nogle artikler er muligvis endnu ikke online eller kræver abonnement I år flyver de næste super-raketter Automatisk forvaltning skaber behov for ny it-kyndig domstol Fra klik til kontanter: Den ufejlbarlige digitale sagsbehandler ‘The social dilemma’ på Netflix

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Andreas Lindqvist Denne uges Transformator er optaget i et så godt som tomt Teknologiens Mediehus. Dog er journalist Andreas Lindqvist inviteret i studiet for – med god afstand – at fortælle, hvorfor vi ikke bare gør som Israel og køber os til en ordentlig bunke vacciner, så vi kan få vaccineret hele befolkningen i en fart. For det haster i den grad med at opnå flokimmunitet, inden den meget mere smitsomme britiske mutation af coronavirus for alvor får fat herhjemme. Og med det nuværende tempo i vaccinationsprogrammet, ser det helt umuligt ud. Og så ser vi tilbage på de teknologiske nyheder i året der gik. Et år, som coronaen kastede en tung skygge over, ligesom den hæmmede vores bevægelsesfrihed og sociale liv. Men der skete også mange andre ting på teknologifronten, som fortjener at blive erindret. Links Nyhedsanalyse: Danmark kan ikke bare købe sig til en bedre plads i vaccinekøen Flokimmunitet mod særligt smitsom britisk covid-19 kræver langt flere vaccinerede Ingeniørens fokus om coronavirus Året, der gik: De vigtigste nyheder fra 2020

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov I denne specialudgave af Transformator skal det handle om atomkraft, som – grøn omstilling eller ej – står for produktionen af 10 procent af verdens elforbrug. Vi tager en tur kloden rundt og ser på fremtiden for atomkraft, og hvilke nye a-kraft-teknologier der er på vej. Læs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2020: (kræver abonnement) Knald eller fald: Atomkraftens nye ansigt?

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov I denne specialudgave af Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2020. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde. I år handler det både om datering af fossiler ved hjælp af proteinanalyse, om topologioptimering af hængebroer, om gammaglimt fra tordenskyer i Jordens egen atmosfære, om konsekvenser af at indføre fremmede plante- og dyrearter i form af såkaldt biotisk homogenisering, samt om hvordan receptorer på ydersiden af planters rodceller overvåger signaler fra mikrober for at afgøre, om de er gavnlige eller skadelige for planten. Jens Ramskov er i studiet og fortæller om årets nominerede – og udpeger selvfølgelig vinderen af Videnskabens top 5, som man kan læse mere om i Ingeniørens magasin Året Rundt 2020. I en stribe andre specialudgaver af Transformator kan du høre interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet. Læs artiklerne fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2020: (kræver abonnement) Vinder af VIDENSKABENS TOP 5: Proteiner er nøglen til udviklingshistorien Videnskabens Top-5: Sådan udløser tordenvejr gammastråling Videnskabens Top-5: Globalisering ensretter naturen – på godt og ondt Videnskabens Top-5: Vejen til længere og lettere hængebroer Videnskabens Top-5: Signalmolekyler er nøglen til mindre brug af kunstgødning

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing I denne specialudgave af Transformator gælder det jagten på tegn efter liv på Mars. Med søer, have, floder, bjergrige landskaber og en blå himmel med spredte skyer og til tider regn burde betingelserne have været til stede engang for 3,5 milliarder år siden. Men endnu mangler vi det uigendrivelige bevis. Lige nu er tre rumfartøjer på vej mod den røde planet, som de forhåbentlig lander velbeholdent på til februar. En af dem er Nasa-roveren Perseverance, der er udstyret til både at kunne finde spor af liv og analysere området omkring de fundne prøver. Thomas Djursing fortæller om den mangeårige søgen efter spor af liv på Mars. Links Nogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement Er der liv på Mars? Mars-sten på kun 15 gram afslører tidlige betingelser for liv

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing Denne specialudgave af Transformator handler om konspirationsteorier. Udsender de nye 5G-master over hele verden virkelig stråling, der gør os syge med corona, så regeringerne kan vaccinere os med usynlige microchips, mens Vill Gates og et hemmeligt selskab tjener kassen på vores ulykke? Eller er det måske den gamle historie om frygten for – eller en sund skepsis over for – ny teknologi? Corona-pandemien og det amerikanske præsidentvalg får konspirationsteorierne til at blomstre op – men kigger vi tilbage i tiden, har de eksisteret til alle tider. Engang var det fremkomsten af glas, der skabte frygt også blandt konger for at blive til... glas! Links Artiklen er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement Konspirationsteorierne trives, når skyerne trækker sammen: Fra glasfrygt til 5G-stråling og QAnon

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Laurids Hovgaard og Lars Emil Christensen I denne specialudgave af Transformator ser vi nærmere på de mange smart home-gadgets og sensorer, som danskerne har europarekord i at spække hjemmefronten med. De markedsføres med løfter om energibesparelser, men de mange smarte, komfortable og sjove funktioner genererer også selv et ekstra energiforbrug, hvorfor en DTU-forsker har opfundet et nyt ord til den slags reklamer, nemlig ‘funwashing’. Links Nogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement Er smart home bæredygtigt eller bare ekstra luksus? Sprogforbistring i sensorland: I det smarte hjem skal du selv være smart

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Simon Freiesleben, Ulrik Andersen og Thomas Djursing I denne uges Transformator skal det handle om tre opfindelser. Den første har 48 år på bagen, men Bang & Olufsens første tangential-pladespiller, Beogram 4000, får nu nyt liv, idet B&O har opkøbt 95 udtjente eksemplarer af det stilfulde designikon, restaureret og moderniseret dem, hvorefter de trods en pris på 75.000 kr. stykket er blevet revet væk. Ultraviolet lys er heller ikke nyt som sådan, men i den kortbølgede form, UV-C, får det nu en ny anvendelse som et middel til at begrænse coronasmitte. Som et forsøg bygger hotelkæden Scandic nu UV-lys ind i ventilationssystemet på enkelte værelser på kædens nye hotel på Kalvebod Brygge i København, og også Mols-Linjen installerer teknologien på sine katemaranfærger. Rurer er betegnelsen for nogle små krebsdyr, som sætter sig fast på bunden af sejl- og motorbåde, hvor de sammen med alger giver bådejere fast arbejde med at holde bunden ren. I et forsøg på at gøre bundmalingen mere effektiv er nogle sejlere begyndt at blande chilipulver i – som det er traditionen i flere dele af Asien og Polynesien. Men virker det? Sejler og journalist Thomas Djursing er på jagt efter svar. Links B&O vil knække koden til cirkulær økonomi: Genopliver 40 år gamle pladespillere UV-lys breder sig i pandemiens skygge Sejlere blander chili i maling for at sejle stærkt Video i detaljer: Optagelser afslører, hvad der førte til eksplosionen i Beirut

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Sanne Wittrup, Simon Freiesleben og Henning Mølsted I denne uges Transformator handler det først om solceller. De store solcelleparker breder sig med lynets hast i det danske landskab, hvor de producerer strøm helt uden statstilskud, fordi produktionsomkostningerne er faldet ikke mindre end 80 procent det seneste årti. Men medaljen har som bekendt også en bagside, og for solcellernes vedkommende er det, at de er konstrueret til at holde så godt, at de er nærmest umulige at skille ad, når de er udtjent og skal skilles ad. Dermed kan vi om nogle år stå med bjerge af solcellepaneler, hvis materialer det ikke kan betale sig at genbruge. Der er ingen lyd i rummet. Alligevel har den amerikanske rumfartsorganisation Nasa ved hjælp af mekaniske vibrationer været i stand til at genskabe lyden af de pumper, der regulerer temperaturen om bord på Nasas Mars 2020 Perseverance-mission. Hør selv. Ugens holdning kommer fra Ingeniørens lederskribent, Henning Mølsted, som ser mink-skandalen som et oplagt mulighed for at se på den måde, vi producerer mad på i Danmark. For eksempel producerer vi 30 millioner svin om året, men i stedet for de billige bulkvarer burde vi få skubbet de danske fødevarer op i værdikæden gennem innovation og satsning på luksusprodukter, skriver han. Links Analyse: Solcellerne kommer – er vi klar til dem? Boom i solceller kan skabe eskalerende affaldsproblem Dansk firma viser løsning på solcelle­affald Halvvejs til Mars: Her er 60 sekunders lyd fra rummet Leder: Minksagen viser, at Danmark skal producere fødevarer på en ny måde

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske Noget fodslæbende har verdens store rederier erkendt, at et insisterende politisk pres fra EU og andre store regioner gør det nødvendigt at retrofitte flåden med mere grønne teknologier til fremdrift. Men er det gas, ammoniak, sejl, elmotorer eller Flettner-rotorer, der er fremtiden? Det ser vi på i ugens Transformator. Vel tilbage på land skal det også handle om elbiler. Vi tager tråden op fra forrige uges Transformator, hvor vi omtalte den lyd, som alle elbiler fra 1. juli næste år skal afspille, når de kører langsommere end 20 km/t eller bakker. Vi har samlet endnu flere nykomponerede lyde til elbiler, og her kan du høre, hvordan det kommer til at lyde ved et vejkryds, når det skifter til grønt, og en stribe elbiler sætter i gang. Links Rederier sætter ny kurs: Skibe skal skifte til nye brændstoffer, sol og sejl Lyt til flere elbillyde her Leder: Nødvendig legitimitet kvæles i lukkethed

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Simon Freiesleben, Jacob Christian Eriksen, Hjalte Josefsen, Laurids Hovgaard og Mads Lorenzen I denne uges Transformator handler det først om, hvordan man destruerer 17 millioner mink, coronaramte som raske. Det har nemlig været en udfordring af de helt store for landets affaldsselskaber, men det har vist sig, at mink med pels har en overraskende god brændværdi, lyder en af deres erfaringer. Dernæst skal vi tale om de 610.000 ton opgravet slam fra havne og sejlrender, som Miljøstyrelsen har givet tilladelse til at deponere i særligt beskyttede naturområder, de såkaldte Natura 2000-områder. Havbiologer kritiserer dumpningen, fordi slammet i mange tilfælde indeholder tungmetaller som cadmium og kobber eller den organiske forbindelse TBT fra skibenes bundmaling, som kan skabe kønsforvirring hos bløddyr. Tæt på Berlin er Tesla i fuld gang med at bygge en enorm bilfabrik til 25 milliarder kroner, der skal producere en halv million elbiler årligt, når den står færdig efter kun to år. En oplagt ny kunde til danske underleverandører. EU-domstolen har netop for tredje gang slået fast, at den masseovervågning, de danske teleselskaber laver af befolkningens gøren og laden på vegne af regeringen, er ulovlig. Men i stedet for at indstille den ulovlige praksis har justitsminister Nick Hækkerup (S) igen indskærpet over for teleselskaberne, at indsamlingen af oplysninger skal fortsætte. Links Forbrændingsanlæg kan ikke følge med – nu skal mink i massegrave Hver ottende dumpning af havneslam sker i Natura 2000-områder Havneslam ved kysterne: Kønsforvirrede bløddyr og ødelagte havplanter Se kortet: Dumpes der forurenet havneslam nær dit hjem? Justitsministeren blæser på EU-traktaten trods tre domme: »Telebranchen skal stadig logge og udlevere oplysninger«