
Uge 1: Derfor kan Danmark ikke snyde foran i vaccinekøen. De vigtigste teknologiske nyheder fra 2020
Den nye og meget mere smitsomme britiske variant af coronavirus gør det til et kapløb med tiden at få vaccineret de danske risikogrupper. Det går alt for langsomt lige nu, men Danmark kan ikke bare bryde med resten af EU og købe sig til flere vacciner, som det er blevet foreslået.
Audio is streamed directly from the publisher (aphid.fireside.fm) as published in their RSS feed. Play Podcasts does not host this file. Rights-holders can request removal through the copyright & takedown page.
Show Notes
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Andreas Lindqvist
Denne uges Transformator er optaget i et så godt som tomt Teknologiens Mediehus. Dog er journalist Andreas Lindqvist inviteret i studiet for – med god afstand – at fortælle, hvorfor vi ikke bare gør som Israel og køber os til en ordentlig bunke vacciner, så vi kan få vaccineret hele befolkningen i en fart. For det haster i den grad med at opnå flokimmunitet, inden den meget mere smitsomme britiske mutation af coronavirus for alvor får fat herhjemme. Og med det nuværende tempo i vaccinationsprogrammet, ser det helt umuligt ud.
Og så ser vi tilbage på de teknologiske nyheder i året der gik. Et år, som coronaen kastede en tung skygge over, ligesom den hæmmede vores bevægelsesfrihed og sociale liv. Men der skete også mange andre ting på teknologifronten, som fortjener at blive erindret.
Links
Nyhedsanalyse: Danmark kan ikke bare købe sig til en bedre plads i vaccinekøen
Flokimmunitet mod særligt smitsom britisk covid-19 kræver langt flere vaccinerede