Transformator

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Therese Moreau og Laurids Hovgaard Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal det handle om kunstig intelligens. For hvor man i gamle dage gik til den lokale spåkone, som kiggede i sin krystalkugle eller tog varsler af kaffegrums, har oplysningstiden lært os at stole mere på den verden, vi kan se, og de data, vi kan samle sammen. I dag overlader vi disse data til en algoritme, som ved hjælp af machine learning genererer et bud på en løsning – eller en forudsigelse. For eksempel mener forskerne bag flere videnskabelige rapporter at kunne bevise, at AI med en nøjagtighed på 95 procent kan forudsige, hvor og hvornår en borgerkrig vil bryde ud. Men ingen af resultaterne har kunnet reproduceres. Og det trækker tæppet væk under troværdigheden af videnskaben bag teknologien. I industrien er kunstig intelligens til gengæld en af de smarte teknologier, der sammen med automation- og robotteknologi kan øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen. Men den seneste statistik viser med al tydelighed, at dansk industri halter bagud med at tage teknologien i brug. Faktisk faldt antallet af danske virksomheder, der implementerede selvlærende algoritmer fra 2021 til 2022. Links Forskere advarer: Videnskaben bag kunstig intelligens er i problemer Dansk industri sakker bagud i robotbrug - de er for besværlige at sætte op

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Henrik Vinther Nielsen og Frederik Marcher Hansen Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator fortæller vi historien om den amerikanske landmand Wilbur Tennant, der tilbage i 1990’erne som den første med sit videokamera dokumenterede, hvordan det ser ud, når køer dør af forurening med giftige flourstoffer. Forureningen stammede fra en losseplads få kilometer derfra, hvor kemikaliegiganten DuPont dumpede affald fra produktion af flourstoffet Teflon, som du måske kender fra din stegepande. Også herhjemme har vi haft alvorlige forueninger med PFOS og andre flourstoffer, for eksempel i Korsør, hvor medlemmer af et kogræsserlaug havde indtaget store mængder PFOS fra brandskum, der var sivet ud i en å fra den lokale brandskole. Den triste status er, at de giftige flourstoffer er overalt i miljøet og i os alle. Og det virker meget uoverskueligt – og dyrt – at løse dette alvorlige miljøproblem. Links Ingeniøren har skrevet et væld af artikler om problemerne med PFAS. Vi har samlet dem her 'Du kan ikke købe en telefon, bil eller computer, hvor der ikke indgår PFAS' Der er teknologier til at fjerne PFAS: 'For dyre', lyder det fra danske renseanlæg Han afslørede verdens måske største miljøkatastrofe: »Hvis vi skal regulere én PFAS ad gangen, havner vi i en uendelig cyklus« Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2022. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde. Bag årets vigtigste danske forskningsresultat står forskere ved DTU og Københavns Universitet, som igennem en række år har ydet store bidrag til udforskningen af Mars. Marsroveren Perseverance indeholder vigtige nøglekomponenter fra henholdsvis John Leif Jørgensens forskningsgruppe på DTU Space og Morten Bo Madsens gruppe på Københavns Universitet. Eksempelvis rummer PIXL-instrumentet på roverens arm et avanceret kamera bygget på DTU. Blandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi: En undersøgelse af Grønlands zombie-is, der er dømt til at smelte, uanset hvad vi gør for at standse den globale opvarmning. Et miljøvenligt piezoelektrisk materiale, der er fremstillet uden bly, og som baner vej for en helt ny måde at designe avancerede piezoelektriske materialer på. En kortlægning af de østgrønlandske isbjørne, der har vist sig at være opdelt i to adskilte bestande i nord og syd med markante genetiske forskelle. Opdagelsen af en støvet fjern kvasar bekræfter en teori for, hvordan supertunge sorte huller hurtigt kan vokse sig store. Følg med i juleferien, hvor vi udsender en række specialudgaver af Transformator, bl.a. om hvordan kunstig intelligens kan være skadelig for forskning, og om ‘ground zero’ for evighedskemikaliet PFAS, hvor man første gang opdagede, hvor megen skade det forvolder. Links Vinder af Videnskabens Top-5: Dansk teknologi central i udforskningen af Mars Nomineret: Piezoelektricitet i miljøvenlige materialer Nomineret: Grønlands zombie-is vil få verdenshavene til at stige Nomineret: Sydøstgrønlands isbjørne er noget for sig selv Nomineret: : Sort hul lå skjult i gamle observationer

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Poul Erik Kristensen, ingeniør og direktør i Compact Heat Storage ApS Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator har vi taget mikrofonen med ud af huset – nærmere bestemt til en villa i Hvidovre, hvor ingeniøren Poul Erik Kristensen har installeret demonstrationsanlæg nummer to af sit varmepumpesystem. Poul Erik Kristensen er specialist i varmesystemer og optimering af private varmepumper og har i sit lille firma Compact Heat Storage udviklet en varmepumpe, der kan bruge strømmen når den er billig, gemme på varmen og bruge den, når elprisen topper. Målet er et varmelager, der nemt kan sættes op i private hjem – til en billig penge. Han anslår, at den årlige besparelse på elregningen til drift af varmepumpen kommer til at ligge mellem 40 og 50 procent med en tilbagebetalingstid på omkring fem år. Links Nogle af artiklerne kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu Genbrugsplast og viden om vand: Varmelager til varmepumpen behøver ikke at være indviklet Se billeder og diagram af varmepumpesystemet IEA anbefaler årlig tredobling af varmepumper i byggerier: Mere energieffektivt end alt andet Video: Sådan virker en varmepumpe

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mads Lorenzen og Therese Moreau Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator lægger vi ud med Ingeniørens it-medie Version2’s afsløring af, at mindst 9.000 lejligheder rundtomkring i Danmark står åbne for indbrudstyve. De er udstyret med et forældet digitalt låsesystem, som er uhyre nemt at hacke. På kun to minutter lykkedes det journalist Mads Lorenzen at kopiere de digitale nøgler i forskellige boligforeninger og lave dem om til universalnøgler, der kunne åbne samtlige døre i den enkelte forening. Producenten Scantron har ignoreret gentagne advarsler fra en beboer. Lige meget hvor ofte Elon Musk gentager, at de selvkørende biler er lige om hjørnet, er realiteten, at det er langt sværere at få den kunstige intelligens bag den selvkørende teknologi til at reagere korrekt i forskellige trafiksituationer, end det lyder i de optimistiske meldinger fra Tesla-direktøren. Udviklingen er simpelt hen kørt fast i en grad, så investorerne trækker sig, retssagerne står i kø. Therese Moreau fra Ingeniørens nichemedie Datatech fortæller hvorfor. Links Tusinder af boliger står åbne for hackere Dansk firma ignorerede hacker-advarsel i månedsvis: »Det er chokerende« Analyse: Teknologien bag selvkørende biler er kørt fast Bloomberg: Even After $100 Billion, Self-Driving Cars Are Going Nowhere The Dawn Project Sprogmodellen ChatGPT fra Open AI Ørkenens gåde er løst: Namibias mystiske cirkler har forvirret forskere i årevis Vild PFAS-teori blandt vindmøllemodstandere: Uden hold i virkeligheden Verdens produktion af vedvarende energi er fordoblet om fem år

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Laurids Hovgaard og Thomas Djursing Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator lægger vi ud i Østersøen, hvor data fra satellitdataovervågningsfirmaet SpaceKnow viser, at to ‘mørke skibe’, der hver målte omkring 95 til 130 meter lange, i dagene inden Nord Stream 2 blev sprængt, passerede tæt forbi lækagestederne. De havde med andre ord slukket den lovpligtige AIS-transponder, der viser skibets position og stamdata. Det er noget, som skibe i danske farvande gør hver dag for ikke at blive opdaget i at fiske ulovligt, dumpe olie eller kemikalier eller overtræde territorialgrænser. Derfor er DTU i gang med at opbygge et ‘forbryderalbum’ over skibe, der er kendt for at slukke for deres AIS-signal. Vi bliver til søs, for aggressive spækhuggere er blevet et udbredt problem ud for den portugisiske kyst, hvor de angriber roret på sejlskibe og ikke stopper, før det er brækket af. Det har ført til adskillige nødsituationer, og et sejlskib er ligefrem sunket efter angrebet. Ingeniørens journalist Thomas Djursing skal samme vej til foråret og har forskellige ideer til, hvordan han kan narre spækhuggerne. Vi skal også tale om en helt anden slags skibe, nemlig dem der skal sejle fire styks af de nye havvindmøller ud til deres fremtidige plads i Nordsøen. På få år er størrelsen på nye havvindmøller mere end fordoblet, så rederierne må tænke kreativt, når de skal pakke de installationsskibe, der skal sejle møllerne til havs. Til slut samler vi op på en Transformator-episode fra september, hvor vi var ude og indsamle prøver af bl.a. fyrrenåle i røgfanen fra affaldsforbrændingsanlæg nær København. Ideen var at få prøverne analyseret for flourstoffer som dem, der er blevet fundet i tilsvarende prøver nær Madrid. Nu har vi resultatet. Links DTU jagter jamming-pirater og mørklagte skibe nær Nordstream To ’mørke skibe’ opdaget kort før gaslækager GPS-ekspert om udfald over Kattegat: ‘Sandsynligvis kraftig jamming’ Desperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand Tungere naceller og længere vinger: ‘Vi gentænker skibene hver gang møllerne vokser’ PODCAST Færre store kraftværker vil øge risiko for strømsvigt

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Signe Ørom, ph.d. i kultur og sprog og indehaver af konsulentfirmaet ConnectingCultures Klip: Søren Rask Petersen Denne uges Transformator handler om alle de små kulturelle benspænd, der gør os danskere til en udfordring at samarbejde med for udenlandske medarbejdere. Det har kultureksperten Signe Ørom skrevet en bog om på baggrund af sin forskning samt to årtiers samarbejde med en lang række internationale virksomheder. Det er så let for chefer og kolleger ganske utilsigtet at komme til at træde ansatte fra andre kulturer over tæerne, selvom vi selv ser os som venlige og hjælpsomme og herligt uformelle. Men en ironisk eller spøgende bemærkning er let at misforstå som alvorligt ment eller direkte uhøflig, og den slags giver Signe Ørom adskillige eksempler på. Links Signe Øroms bog: ‘Forstod du hvad de sagde? – Kulturel intelligens og diversitet i globale samarbejder’ Online Briefing: Kan power-to-x frigøre os fra fossile brændstoffer? Lydklip: Tante Sofies Sang fra ‘Folk og Røvere i Kardemommeby’ sunget af Betty Glosted (Parlophone Denmark)

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Svend Poulsen, rådgivende ingeniør og formand for IDA Rail, Thomas Djursing og Bjørn Godske. Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator lægger vi ud med onsdagens vellykkede opsendelse af Nasas SLS-raket, der skal bane vej for Artemissionen og nye rejser til Månen. Dernæst til en mere jordnær trafik, for efter at Radikale Venstre i maj sidste år foreslog at bruge 20 millioner kroner på en forundersøgelse af en elektrificering af motorvejen fra Øresundbroen til den kommende Femern-forbindelse, har Vejdirektoratet sat forundersøgelsen i gang. Mens der er glæde over nyheden i lastbilsbranchen, lyder der mere kritiske toner fra Svend Poulsen, der er formand for det faglige netværk indenfor jernbanebranchen IDA Rail og togblogger på ing.dk. Det er alt for dyrt, både i investeringer og energi til driften, påpeger han. Volvo præsenterede 9. november deres nye SUV-model EX90, som er forberedt til det, man kunne kalde VtX. V for Vehicle og X for de forskellige formål, man kan bruge bilens batteri til – ud over kørslen. Det kunne være at trække strøm ind i sit hus eller forsyne kaffemaskinen med strøm på campingturen. Hvis du vil læse mere om de emner, vi taler om i podcasten, kan du lige nu få halv pris på vores digitale journalistik. Dvs. du får adgang både til Version2 og Ing.dk samt et klippekort til vores professionelle PRO-medier med seks klip hver måned. Læs mere HER Links Lift-off: Artemis-missionen er langt om længe på 25 dages rejse om Månen Video: Se liftoff på Artemis Ingeniørens fokus om Artemis-missionen Blog på ing.dk: Tog til tiden Volvo klar med V2G: Sender strømmen frem og tilbage fra elnettet Få Ingeniøren til halv pris med Transformator-rabat Deltag i online-briefing med Comsol: Multifysik og prototyping

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Therese Moreau og Thomas Djursing Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal det først handle om billeder skabt af kunstig intelligens, som vi nu alle kan eksperimentere med at generere ud fra nogle få stikord om, hvad det skal indeholde. Det kunne for eksempel være »journalist making podcast«. Resultatet fremstillet med OpenAI’s tekst-til-billede-generator, Dall·E kan ses HER. Ret sjovt og fuld af muligheder, ikke mindst når teknologien formentlig inden længe også åbner mulighed for at generere AI-skabte levende billeder. Men samtidig åbner der sig stribevis af etiske dilemmaer – foruden spørgsmål om ophavsret m.v. Eksempelvis er det nu let som ingenting at fremstille såkaldte deepfake, altså billeder af kendte personer i sammenhænge, der er falske og måske krænkende, men som kan se ganske overbevisende ud. Vi skal også runde de fjernstyrede droner, som det tilsyneladende lykkedes ukrainerne at sejle ind i Sevastopol havn, hvor de torpedere en række russiske orlogsfartøjer. Ifølge billeder af en strandet drone havde de vandscooter-motor og Starlink-antenne. Links OpenAI offentliggør Dall·E 2 Da AI løste skak: »Det er svært at tilføre noget nyt længere« Vandscooter-motor og Starlink-antenne: Fjernstyrede dronebåde angriber russisk flåde Andreas Mogensen i skarp træning: Øver sig på alt, der kan gå galt i rummet

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Anders Kjærulff, journalist og medstifter af tænketanken Analogiseringsstyrelsen Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal det handle om digitalisering – eller rettere en styrelse, der arbejder for det modsatte: analogisering. Blandt de ti analoge rettigheder, som Analogiseringsstyrelsen kæmper for, er, at al borgerbetjening skal tilgodese både digitale og analoge danskere. Og af samme grund skal myndighederne aldrig kunne pålægge borgerne at være forbundet til internettet eller være i besiddelse af mobiltelefoner. På trods af et umiskendeligt sarkastisk glimt i øjet på Anders Kjærulff og hans fuldmægtigkolleger i styrelsen, mener de det skam alvorligt. Tal fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at en tredjedel af danskerne er digitalt udfordrede og sommetider har brug for hjælp til at håndtere digitale løsninger, mens 17-22 procent karakteriseres som er digitalt udsatte. Dette gælder bl.a. danskere uden NemID og bankkonto. Du kan i øvrigt møde Anders Kjærulff og Jesper Balslev fra Analogiseringsstyrelsen på Bogforum i Bella Center lørdag 5. november kl. 14.30 på Debatscenen på stand Foyer F7. Links Analogiseringsstyrelsen Uddrag af Analogiseringsstyrelsens kommende bog Transformator: Tech-giganter stalker dig på nettet – sådan går du under radaren En kvart kilometer af Nord Stream 1 er sprængt i stumper: Spredt ud over havbunden Gaskrisen gør gasfyrede elværker 10 gange dyrere end solenergi Storbritannien klar til at lægge gammel teletjeneste i graven En kodefejl gav rød blok et mandat for lidt i DR's valgprognose

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske og Frederik Marcher Hansen Klip: Søren Rask Petersen I 70’erne var det meget svært at finde en a-kraft tilhænger i Danmark. Men tiderne skifter, energikriser kommer og går – og holdninger flytter sig. I dag er hele 40 procent af danskerne er tilhængere, og 36 procent modstandere af atomkraft. I den seneste uge har der nærmest ikke været et nyheds- eller debatprogram uden at emnet er kommet op. Men hver eneste gang skal vi høre på valgforskere, der filosoferer over, hvordan det mon kan være. Vi vil meget hellere se på de teknologiske argumenter, og det gør vi i ugens episode af Transformator. Links Forsker angriber notat om a-kraft i Danmark: 7 løse påstande og faktuelle fejl Hør hele interviewet med Atomkraft Ja Tak på Danmarks Radios P3 Online valgmøde på ing.dk Foreningen Atomkraft Ja Tak

Vært: Henrik Heide Klip: Søren Rask Petersen Medvirkende: Michael Rothenborg, Henrik Vinther Nielsen, Simon Freiesleben og Carl Juul Nielsen I denne uges Transformator ser vi nærmere på det danske vandmiljø og de giftige stoffer, vi hver dag lukker ud i det. For hvis du troede, at den slags stoppede efter Cheminova-skandalen og de andre generationsforureninger, så er der deprimerende nyheder. Siden begyndelsen af 50’erne har perfluorerede og polyfluorerede alkylstoffer, PFAS, være populære på grund af deres vand- og fedtskyende kvaliteter, og de er blevet flittigt brugt i alt fra fødevareemballage til brandslukningsskum. I dag kalder vi dem evighedskemikalier, da de er svært nedbrydelige, og nu viser det sig også, at rensningsanlæggene har store problemer med dem. Faktisk er PFAS-koncentrationen højere i udløbsvandet end i det vand, anlæggene modtager. EU sætter grænser for, hvor mange giftstoffer, der må lukkes ud i farvandene. Men kommunerne kan give dispensation til såkaldte blandingszoner, hvor højere koncentrationer af kviksølv, PFOS og andre kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer kan udledes, fordi man medregner den opblanding og fortynding, der sker i recipienten. Miljøstyrelsen har imidlertid intet overblik over, hvor disse zoner er. Vi har alle et varierende antal skraldespande stående derhjemme til affaldssortering. Men der er stor forskel fra kommune til kommune, selvom det egentligt var meningen, at vi på nuværende tidspunkt skulle have sortering i ni fraktioner overalt. Den tiende med tekstil kommer til næste år. Vi tager en status på, hvor langt kommunerne er kommet. Cloudgaming er ugens sidste emne, for fra 18. januar næste år er der game over for spilplatformen Stadia, som Google lancerede for godt to år siden, og som flere så som spilverdenens svar på tv-streamingtjenester som Netflix og HBO. Links PFAS-niveauer stiger gennem renseanlæg: Grænseværdi overskredet med over en faktor 100 Giftige udledninger fortyndes i åer, have og fjorde: Omfanget forarger fiskere og forskere Interaktivt kort: Danmarks ukendte blandingszoner, hvor naturen fortynder forurening Google lukker sin ambitiøse cloudgaming-service

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Sybille Hildebrandt, Bjørn Godske, Mads Lorenzen og Liv Bjerg Lillevang I denne uges Transformator handler det først om hullerne i gasledningerne Nord Stream 1 og 2. For kan det virkelig passe, at ingen planlæggere har forholdt sig til risikoen for sabotage? Noget tyder på, at det har været en blind vinkel i de rapporter, der ligger til grund for etableringen. Men hvad gør man ved to rør, der er mere eller mindre fulde af havvand – kan de overhovedet reddes, inden de korroderer? Der får man ingen svar på fra Nord Stream AG eller det russiske selskab Gazprom. Men vi ser på de forskellige metoder, som Energinet har i beredskab, hvis noget lignende skulle ske med deres rør. MitID indeholder flere alvorlige designfejl, der gør det muligt både at gætte titusindvis af danskeres brugernavne og at lukke de mange brugere ude fra systemet i dagevis. Det har Ingeniørens it-medie Version2 afsløret ved selv at gå på jagt efter fejlene i systemet. Mads Lorenzen fortæller hvordan. Til slut runder vi ugens Nobelpris – den første i 25 år – der gik til professor ved Københavns Universitet Morten Meldal, som gennem adskillige år har været udpeget som kandidat til Nobelprisen i kemi for sit arbejde med og udvikling af click-kemi. Liv Bjerg Lillevang fortæller, hvad det er, og hvad det kan bruges til. Links Myndigheder har etableret den danske del af Baltic Pipe uden en tanke på sabotage Havvand er strømmet ind i rørene: Saltvand gør fremtiden usikker for Nordstream Gasledninger mange steder i danske farvande: Sådan håndterer Energinet skader Uhyre simpelt hack kan gætte brugernavne og blokere adgangen til MitID Myndighed bag MitID efter kritik af sikkerheden: »Det er den måde systemet virker på« Dansk professor modtager tredelt Nobelpris for kronjuvelen i klikkende kemi

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Rasmus Brask, solcelleejer, og Peter Bjerregaard, markedsreguleringschef i Better Energy I denne uges Transformator taler vi først med Rasmus Brask fra Nørresundby, som har skrevet til Transformator efter en tidligere episode, hvor det fremgik, at batterier til solcelleanlæg ikke kan betale sig for de fleste. Han har selv et anlæg på 8 kW, med et 11 kWh LFP-batteri og en Tesla i garagen, som et intelligent styringssystem sørger for at oplade, når det betaler sig bedst. Hør, hvordan han får økonomien til at spille. Næste gæst er Peter Bjerregaard, som er markedsreguleringschef i det vedvarende energiselskab Better Energy, der sælger støttefri, grøn strøm fra egne solcelleparker, som virksomheden både udvikler, bygger, drifter og ejer. Han peger på, at vi er langt bagud med at udbygge det danske elnet og kommer med bud på, hvordan vi får mere fart på etableringen af store solcelleparker i Danmark. Links Rasmus køber og sælger fra sit solcelleanlæg: Der er rigtig god økonomi i det Det kan ikke betale sig: Solceller med batterier er kun økonomisk for få Oplysningsfilm: Spar på energien med Olie Banden alias Olsen-Banden Hvis du vil læse artiklerne, kan du oprette et gratis prøveabonnement HER

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov og Liv Bjerg Lillevang I denne uges Transformator skal det først handle om CO2-lagring. For selvom vi er godt i gang med at elektrificere transporten, bygge vindmølleparker og gøre strømmen i kontakten grøn, så bliver vi også nødt til at indfange og lagre eller bruge de 42 ton CO2, vi hvert år udleder, i stedet for bare at lukke den ud i atmosfæren. Det siger FN’s klimapanel, og det er også målet i regeringens klimaprogram. Derfor ser vi på, hvor langt vi egentligt er med de teknologier, der skal indfange og gemme CO2 – hvor modne de er hver især, og hvor meget CO2 vi kan fange med dem. Med en donation på halvanden milliard kroner har Novo Nordisk Fonden givet forskere og ingeniører ved Niels Bohr Institutet til opgave at udvikle en fejltolerant kvantecomputer over de næste 12 år. Målet er at skabe verdens bedste af slagsen. Men hvad adskiller egentlig en kvantecomputer fra en vanlig en af slagsen? Links ANALYSE Vi har brug for CO2-lagring - men der er ikke et quick fix CO2-lagring: De 5 bedst egnede steder at skaffe indfanget kuldioxid af vejen Novo Nordisk Fonden donerer halvanden milliard til udvikling af verdens bedste kvantecomputer Kvanteprofessor i spidsen for milliardprojekt: ‘Intet quick fix til at bygge en kvantecomputer‘’ Storbyer ved kyster synker hurtigere end havet stiger‘’ Bekymringer gjort til skamme: Batterier i elbiler lever længere end bilen‘’

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing og Bjørn Godske I denne uges Transformator skal vi først på feltarbejde. Ifølge danske eksperter er der god grund til at få undersøgt, om vi også her i Danmark kan konstatere foruening med PFAS i områder omkring affaldsforbrændingsanlæg, ligesom miljøorganisationen Toxicowatch sidste år gjorde i den spanske hovedstad, Madrid. Indholdet i fyrrenåle er en god indikator for forurening, så det er dem, vi er kørt ud for at indsamle og sende til analyse. I 2032 skal vi forberede os på gennemsnitligt 38 minutters strømafbrydelse årligt. Det fremgår af den årlige Elforsyningsredegørelse fra Energinet. Det mere ustabile elnet skyldes bl.a. en større andel af vindmøller og færre store kraftværker i systemet. Udfaldene vil typisk forekomme på dage i vinterhalvåret med højt elforbrug og forholdsvis lav elproduktion fra vind og sol, hvis store produktionsenheder eller udlandsforbindelser samtidig er ude af drift. Til slut kan du høre om den danske rapper med kunstnernavnet Emilio Hestepis, hvis alter ego hedder Niels Kern og arbejder som it-supporter i Undervisningsministeriet. Han har investeret to års fritid i at fodre en algoritme med ti forskellige beats og en masse forskellige vers, hvorefter du på hjemmesiden enmilliardpizzaer.dk kan få serveret en milliard forskellige autogenererede pizza-rapsange. Links Miljøorganisation advarer: Måler alarmerende høje mængder PFAS ved forbrændingsanlæg Ude i fremtiden risikerer Østdanmark op til 252 minutter årligt uden el Emilio Hestepis serverer en milliard pizzaer Bestil din helt unikke pizza-rap her

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Christian Damsgaard Jensen, professor i it-sikkerhed ved DTU, Anders Kjærulff, journalist og privatlivsaktivist, og Poul Henning Kamp, it-udvikler og blogger på Version2 om softwareudvikling, programmering og it-skepsis generelt. I denne uges Transformator har vi presset sølvpapirshatten godt ned i panden, for det skal handle om vores personlige data, og hvor lemfældigt vi overlader dem til tech-giganter som Google, Facebook osv. De færreste ville ønske sig at blive fulgt af en fremmed, der noterer hvor du bor, hvem dine venner er, de steder, du handler, og de ting, du køber. Og at denne stalker derefter deler informationerne med alle mulige personer, som derefter tilbyder dig alle mulige varer og tjenester – for de ved jo lige præcis, hvad du kan lide, og hvad du vil betale. Men det er netop, hvad vi tillader disse store data-hajer. Men ikke alle er deler bevidstløst ud af sine data. Vi har besøg af tre personer, der er meget restriktive med, hvilke tjenester de benytter sig af. I ugens episode fortæller de, hvordan de forsøger at gå under radaren, selvom det ikke er let. Links Poul-Henning Kamps blog på Version2 Læs mere om Anders Kjærulff Læs mere om Christian Damsgaard Jensen Den minimalistiske telefon Punkt MP02 Her finder du basal – men stadig personlig – information, som Google registrerer på dine generelle konto-data Her kan du downloade et fuldt overblik over dine handlinger og data hos Google. Her kan du ifølge Google ‘genopdage de steder, som du har besøgt, og de ruter, som du har fulgt’ Her kan du slå muligheden for at blive tracket via Google Analytics fra

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Poul-Henning Kamp, Agnes Rønberg og Thomas Djursing I denne uges Transformator lever vi op til navnet og går all-in på solcelle- og vindmølleenergi. Og mens vi for nylig så nærmere på, om det rent økonomisk stadig kan betale sig at smække solceller på taget, så skal vi i denne episode nørde teknik. Det gør vi sammen med Poul-Henning Kamp, hvis projekt med husbygning og installation af solceller vil være en del af Ingeniørens læsere bekendt. Han kan bl.a. fortælle, hvorfor der skal flere solpaneler på taget, end man umiddelbart skulle tro. Not in my backyard er en holdning, som vindmølleentreprenører døjer med landet over. Men er det også derfor, der er et kæmpe uudnyttet potentiale for opstilling af vindmøller i halvdelen af landets kommuner? Det har Ingeniøren undersøgt, og Agnes Rønberg forklarer om problemet. Til slut runder vi Nasas opsendelse af SLS-raketten, som blev afbrudt 40 minutter før lift-off. På lørdag prøver de igen, og Thomas Djursing fortæller, hvad der gik galt. Links Masser af plads til vindmøller i mange kommuner: ‘De har simpelthen manglet vilje’ Interaktivt kort: Her er den ledige plads til flere vindmøller på land Poul Henning Kamp om solceller Giver op 40 minutter før lift-off: Nasa har udsat opsendelse af måneraket LIVE Nasa opsender måneraket: Følg seneste nyt

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing og Bjørn Godske I denne uges Transformator skal vi til Månen for første gang i 50 år. På mandag er der efter planen takeoff på Nasas Artemis-mission, hvor SLS-raketten skal sende Orion-kapslen på en flere uger lang rejse til Månen i en afstand af 100 km og retur. Missionen er det første store skridt mod at sende mennesker til Månen igen. Men hvorfor er det nu, at vi skal derop? 1000 hestekræfter skal der vrides ud af en 1,6 liters motor for at få en Formel 1-racer op på 360 km/t. Men der er kommet nye regler for motorerne, og hvilken betydning vil det få for sporten? Links Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu LIVE Nasa opsender måneraket: Læs seneste nyt VIDEO Sådan foregår Artemis-missionen fra lift-off til splashdown Nedtælling til lift-off: Genbrugs-raket med kurs mod Månen Grafik: Se forskellene på Nasas nye og gamle måneraket

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Ulrik Andersen og Gitte Laasby fra Ingeniøren samt Anders Bjarklev, rektor, DTU. I denne uges Transformator skal det først handle om solceller. De voldsomme stigninger på el får rekordmange boligejere til at smide et sted mellem 70 og 100.000 kroner i solceller på taget derhjemme. Men er det nu også så god en forretning? Men én ting er økonomien i solceller. Noget andet er, at både forskning og konkrete brande viser, at en brand kan brede sig voldsomt under tagmonterede solceller, også selvom tagkonstruktionerne lever op til alle brandkrav. Det får Danske Beredskaber og en ph.d.-forsker til at advare om den oversete brandrisiko. Til slut samler vi op på det udskældte tv-koncept ‘Ellen imellem’, der kørte på DR i forsommeren. Her blev anerkendte danske forskere inviteret i studiet for at diskutere bl.a. fladjordsteorier og andre konspirationsteorier, men hvad de ikke vidste var, at journalisten Ellen blot gentog spørgsmål fra sin øresnegl, som blev stillet af netop diverse konspirationsteoretikere. Forskerne følte sig til grin og ført bag lyset, og vi har spurgt DTU-rektor Anders Bjarklev, hvordan deres tillid til DR kan genoprettes. Links Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu Solceller med batterier ikke økonomisk for de fleste, siger eksperter Farlig cocktail: Tage og solcelleanlæg øger risikoen for brandspredning Brande breder sig under solpaneler: Britisk videncenter må lukke i ni måneder Brug for regler for at tøjle brandrisiko DTU-rektor Anders Bjarklev: Forskere og medier bør samarbejde om vidensformidling Professor Anja C. Andersen om DR-medvirken: ‘De misbruger min troværdighed’ Professor kan ikke få stoppet program, hvor han bliver narret: 'DR har løjet for mig flere gange'

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Glenda Napier, CEO, klyngeorgansiationen Energy Cluster Denmark, og Tue Sørensen Dissing, it-ingeniør, grundlægger og direktør for Lyd by Dissing ApS. I denne uges Transformator skal det først handle om den grønne omstilling. For ledende forskere fra 12 universiteter verden over, heriblandt Aalborg Universitet, er kommet med den opløftende melding, at en fuldstændig omlægning til vedvarende energisystemer er realistisk inden 2050. Teknologien er klar, siger de. Så vi har bedt Ingeniørens nye blogger inden for grønne energiteknologier, Glenda Napier, give tre bud på de største forhindringer for, at vi får glæde af teknologierne og når målet. Derefter plugger vi stikket i til højttaleren Strøm 1.0, som en anden af vores bloggere, Tue Sørensen Dissing, har bygget på i nu fem måneder i samarbejde med Ingeniørens læsere. Vi skal høre nogle prøver på dens kunnen og høre, om Tue er tilfreds med resultatet. Vi slutter af med et indslag fra verdensmesterskaberne i Excel. Links Bloggen ‘Vejen til grøn energi’ Kom og lyt til læsernes egen open source-højttaler d. 24. august kl. 17.00 - 18.00 Bloggen ‘Højttaleren Strøm 1.0 – en open source wifi-højttaler’ Playliste med numrene fra højttaler-lytteprøven The Ocho Bundle Excel Esports: All-Star Battle

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Poul-Henning Kamp, amatørdataarkæolog, Dansk Datahistorisk Forening Hvorfor var hulstrimlen et genialt lagermedie? Fyldte DASK virkelig en hel villa i Valby? Og hvilken hjemmecomputer lå under hvert femte juletræ i 1984? Transformator er taget på guidet rundtur på Datamuseet i Hedehusene, og vores guide er amatørdataarkæolog Poul-Henning Kamp, der også er mangeårig blogger i Teknologiens Mediehus. Han starter bl.a. op for en RC3600, som var en af de ‘minidatamater’, som Regnecentralen i begyndelsen af 1970’erne byggede til undervisning i skoler, gymnasier og universiteter – og det går ikke helt stille af. Links Datamuseet/Dansk Datahistorisk Forening Video: Cifferregnemaskinen DASK var Danmarks første supercomputer 1958: Sådan fungerer cifferregnemaskinen DASK Se billeder fra Datamuseet

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Asker Bryld Staunæs, artist researcher ved Aarhus Universitet samt Mikkel Bjerg Kristensen og Jens Ramskov, Ingeniøren. I denne uges Transformator kan du stifte bekendtskab med Det Syntetiske Parti, der er drevet af en kunstig intelligens designet og programmeret af den aarhusianske kunstnergruppe Computer Lars. AI’en har læst samtlige tekster, som de ikke-opstillingsberettigede partier har lagt på internettet og partiets mål er at optimere deltagelsen blandt de 20 procent, der ikke normalt stemmer til valget i Danmark ved at udtrykke sofavælgernes stemme. Alt i alt et projekt, der må siges at være sat i søen med et glimt i øjet. Apropos AI samler vi også op på sagen om Googles chatbot, LaMDA, som ifølge Google-ingeniøren Blake Lemoine har udviklet bevidsthed som et 7-8 år gammelt barn. Jens Ramskov forklarer om teknologien bag den såkaldte transformermodel, som kan oplæres til at læse hele sætninger og afsnit ad gangen, og som ud fra, hvilke ord der relaterer sig til hinanden, kan komme med et forslag til næste ord. Ny byscooter ligner en kost med hjul, skrev Ingeniørens netredaktion i 2001, da en amerikansk opfinder lancerede det meget hypede køretøj Segway. Og Ingeniørens Bjørn Godske skrev da også begejstret efter en minitest i 2003: »Hvis jeg kan ønske mig hvad som helst til jul, så vil jeg ha' en Segway!« (se link nedenfor). Men hvorfor slog den så alligevel aldrig an? Hør historien om Segway og direktørens tragiske endeligt. Fugle har en intuitiv fornemmelse for redebygning, og man må imponeres over deres evne til at udvælge egnede materialer, som de samler i en let, men holdbar struktur, der kan bære vægten af æg og fugleunger uden at kollapse. Et hold amerikanske forskere har undersøgt de mikromekaniske årsager til den plasticitet og hysterese, som de har fundet i redelignende pakninger. Links Ugens Data: Har LaMDA en bevidsthed? Nej, nej, nej og atter nej Værd at Vide: Sprogmodel hævder at have følelser – skal vi tage den på ordet? Det Syntetiske Partis hjemmeside Minitest: Segway - sår'n en må jeg ha' Segway-ulykker giver alvorlige skader Værd at Vide: Forskere aflurer fugles intuition for redebygning

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Michael Rothenborg, Therese Moreau og Benjamin Bøllehuus. I denne uges Transformator skal det først handle om de såkaldte evighedskemikalier, der kaldes sådan, fordi det er kemikalier, vi aldrig kommer af med. Flourstofferne er fundet i åer og drikkevandsboringer landet over og er mange hundrede gange værre end pesticider, da de mistænkes for at give leverskader, nyreskader, forhøjede kolesteroltal, nedsat fertilitet, hormonforstyrrelser, svagere immunforsvar, påvirke fosterudviklingen negativt og være kræftfremkaldende. I denne uge gik den samlede verdenspresse nærmest i selvsving over Google-ingeniøren Blake Lemoine, efter at han i weekenden stod frem i et interview i Washington Post, hvor han påstod, at Googles chatbot, LaMDA, har udviklet bevidsthed som »et 7-8 år gammelt barn, der tilfældigvis kan fysik.« Therese Moreau, der er redaktør på Ingeniørens PRO-medie Datatech, forklarer, hvad der er op og ned på sagen. Der var engang en opfinder, der mente, at det ville være lykken at køre i en lille enmands-elbil. I serien om geniale opfindelser, der aldrig slog an, fortæller Mikkel Bjerg Kristensen og Benjamin Bøllehuus i denne uge om ingeniøren Steen Volmer Jensens Ellert, som fik enorm opmærksomhed ved lanceringen i 1985, men som havde så mange børnesygdomme, at den aldrig blev det store hit. Undtagen blandt ihærdige entusiaster. Links Nyeste drikkevandsprøver: For meget PFAS i 33 boringer – og hos tre vandværker Kort over fund af PFAS Ugens Data: Har LaMDA en bevidsthed? Nej, nej, nej og atter nej Værd at Vide: Sprogmodel hævder at have følelser – skal vi tage den på ordet? 1985: Den danske Ellert klar til produktion

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jeppe Juul, seniorrådgiver inden for klima og transport hos Rådet for Grøn Omstilling Jacob Thorek Jensen, museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum Mikkel Bjerg Kristensen og Adam Fribo fra Teknologiens Mediehus I denne uges Transformator skal det først handle om EU-parlamentets beslutning i denne uge om, at alle nye biler fra 2035 skal have nul emission af CO2. Men hvorfor skal EU bestemme det i stedet for at lade markedet bestemme, spørger vi seniorrådgiver Jeppe Juul fra Råden for Grøn Omstilling, . Dernæst fortæller vi historien om en af Danmarks største opfindere Valdemar Poulsen og hans revolutionerende opfindelse, telegrafonen. Den blev den første teknologi, der kunne lagre lyd ved hjælp af elektromagnetisme, men selvom ideen blev grundlaget for indspilning, opbevaring og afspilning af lyd langt op i det 20. århundrede, blev telegrafonen aldrig nogen kommerciel succes. Museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum Jakob Thorek Jensen forklarer hvorfor. Selvom Danmark bryster sig af at være verdensmester i offentlig digitalisering, er der noget gruelig galt med den måde, vi digitaliserer på. Det slås senest fast i en rapport fra Statens It-råd, der tænder advarselslamperne for 24 ud af 40 igangværende projekter. Men hvorfor går det næsten altid galt, og hvad kan vi lære af andre lande om at styre de store it-projekter? Lydklip med telegrafonen: Danmarks Tekniske Museum Links Nogle artikler kan kræve abonnement I 2035 er det slut med salg og produktion af nye benzin- og dieselbiler i Europa 1900: Sådan virker Valdemar Poulsens telegrafon Leder: Statens it-projekter løber fuldstændig løbsk

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor i videnskabs- og teknologihistorie ved Aarhus Universitet, Niels Højgaard Sørensen, Game Director hos Bedtime Digital Games samt Bjørn Godske og Benjamin Bøllehuus fra Teknologiens Mediehus. I denne uges Transformator fortæller vi historien om Concorden. Lige siden Chuck Yeager for første gang brød lydmuren i 1947, har idéen om overlydsflyvning på tværs af kontinenter været en drøm for de store nationer. Sovjetunionen og USA kastede sig ud i kampen om at udvikle et kommercielt produkt, men i sidste ende blev det et samarbejde mellem Frankrig og Storbritannien, der trak sig sejrrigt ud af fejden. 2. marts 1969 gik Concorden i luften første gang – men nogen kommerciel succes blev overlydsflyet aldrig. Hør hvorfor. Så fik Ørsted lukket for den russiske gas. I første omgang er det nok ikke noget, hverken industriproduktionen eller for den sags skyld madlavningen derhjemme kommer til at mærke. Men det er vanskeligt ikke at se det som en påmindelse om, at vi skal se at få droslet ned på naturgassen og mere gang i elektrificering af alle hjørner af samfundet. Men hvor skal vi tage fat? Hvordan skaber man den mest medrivende lyd til et computerspil? Det ved de hos det aalborgensiske spilstudie Bedtime Digital Games, der i spillet ‘Figment 2 – Creed Valley’ får musikken til at indrette sig efter, hvad du foretager dig i spillets tegneserieagtige univers. Forbilledet er de gamle Disney-film, hvor alting ‘Mickey Mouser’, som Game Director Niels Højgaard Sørensen kalder det. Musik: ‘Spy Glass’ og ‘Parisian’ af Kevin MacLeod Links Ingeniøren i 2003: Farvel til Concorden LYT Kom med ind i spiludviklers lydværksted, hvor figur og musik spiller i takt Action-adventure-spillet ‘Figment 2 – Creed Valley’ fra Bedtime Digital Games Walt Disney Animation Studios' Steamboat Willie Væk fra russisk gas: Få de gode råd om elektrificering af industrien Tilmeld dig her til Ingeniøren Briefing 7. juni kl. 11.00-12.00: Sådan flytter vi industrien fra russisk gas til el

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov I denne uges Transformator kommer vi omkring atomteori, sorte huller, big bang, mørkt stof, tid og multidimensioner. Sammen med Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov skal vi på rundtur i videnskabens grænseland – helt ude i gråzonen mellem videnskab og tankespind, hvor det kan være svært at efterprøve teorierne med eksperimenter. Det gælder for eksempel den afdøde fysiker Steven Hawkins teori om, at selv de største sorte huller, fordi de afgiver stråling, med tiden vil forsvinde – selvom vi her taler om lang tid, selv i astronomisk sammenhæng. Links Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke publiceret endnu Dokumentation: Her er det sorte hul i Mælkevejens centrum Viden om sorte huller eksploderer i disse år Med Ramskov gennem videnskaben: Sådan fik al vores viden et sikkert fundament Hør flere videnskabelige forklaringer fra Jens Ramskov i podcasten ‘Sikkert og vist om videnskab’ DR TV: Ellen Imellem –Er Jorden flad?

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Torben Clemmensen, IT Technology Specialist, VIPRE Security Group, Jacob Herbst, teknisk chef, Dubex A/S og Marianne Fajstrup, redaktør for Ingeniørens nye PRO-medie, CareTech. I denne uges Transformator handler det først om it-sikkerhed – og mangel på samme. Hvis dine børn sidder og gamer eller har en fest på Tiktok, så kan de meget vel åbne hoveddøren for hackere. Og da de fleste deler hjemmenetværk med børnene, kan hjemmearbejdspladsen være en direkte kanal til it-systemerne hos deres arbejdsgiver, advarer it-eksperten Torben Clemmensen fra VIPRE på baggrund af konkrete tilfælde. Hvis nogen forestillede sig, at russiske hackere sad i en kælder og spiser pizza og drikker colaer, så tro om igen. De er tværtimod organiserede som mafiaagtige virksomheder med afdelinger for HR, support, salg og ledelse. Og selvom deres ukrainske modstykker har givet dem kamp til stegen, skal man ikke undervurdere, hvad russerne er i stand til, lyder det fra CTO i Dubex, Jacob Herbst. På 200 år er middellevetiden steget fra 40 til 80 år. Nutidens unge kan forvente at nå de 100, men er der egentlig nogen grænse for, hvor gamle vi kan blive? Redaktør for Ingeniørens nye PRO-medie om velfærdsteknologi, CareTech, Marianne Fajstrup, har spurgt eksperterne. Links Sådan blev unge danskere ofre for 'perfekt hack' med russisk malware Aldringsforskeren: Vi bliver ældre, men det går langsommere Regeringen lancerer ny digitaliseringsstrategi med massivt fokus på data og AI. Men der er et stort “men”

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Simon Freiesleben og Mads Lorenzen I denne uges Transformator lægger vi ud hos Danmarks største CO2-udleder, cementproducenten Aalborg Portland, hvor fossile brændsler som kul og petcoke i stigende grad erstattes med affald som overskud fra produktion af bleer samt kød og benmel. Det kan lugtes – men det er også faldet politikerne for brystet, at Aalborg Portland ligesom andre affaldsforbrændingsselskaber er nødt til at importere affald fra udlandet for at dække behovet. »Tudetosset« har klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) kaldt det – men er det nu så slemt, hvis alternativet var at brænde mere kul af? I to måneder har vi nu set studieværter og majorer fra Forsvarsakademiet stå med pegepinde og pile på landkortet og diskutere, hvordan landkrigen i Ukraine udvikler sig. Men samtidig udspiller sig en cyberkrig, hvor et af de kraftigste digitale håndgranater i arsenalet er wipers kamoufleret som ransomwareangreb. Ikke blot sletter de alt på disken, de overskriver den det igen for til sidst at fragmentere den, så intet ligger, hvor det lå inden angrebet. Links Cementfabrik er Danmarks største importør af affald: Portlands industrielle affaldsforbrænding er sluppet for miljøkrav Hver time opsluger flammerne i Aalborg Portlands ovne 30 ton bleer, kød, benmel og restaffald Ukraine versus Rusland: Cyberkrigere saboterer deres fjender med digitale håndgranater Ny Microsoft-rapport: Flere end har 200 russiske cyberangreb har ramt Ukraine Rapport fra den britiske sikkerhedstænketank RUSI

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, Thomas Djursing og Steffen Villadsen I denne uges Transformator skal det først handle om, hvorfor vi aldrig fik atomkraft i Danmark dengang i 1960’erne, da de fleste af vores nabolande begyndte at bygge atomkraftværker. Var det virkelig – som to historikere antyder i den nye DR-serie ‘Niels Bohrs hemmelighed’ – mundkurven om det amerikanske atombombeprojekt, som amerikanerne udstyrede den danske atomfysiker med fra 1945 til 1953, der var skyld i, at det aldrig blev til noget med atomkraft herhjemme? Datatilsynet lægger op til en historisk stor bøde på 10 millioner kroner til Danske Bank, fordi banken ikke kan dokumentere, at den har slettet personoplysninger i 400 it-systemer. Tilsammen indeholder de oplysninger om millioner af personer i Danmark og en række europæiske lande. Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, risikerer at sakke bagud i rumkapløbet, hvis den ikke kommer op i gear, bliver mere nytænkende og satser mere på højrisikoprojekter. Sådan lyder advarslen fra ESA-direktør Géraldine Naja, som bl.a. peger på behovet for at komme i gang med at udvikle genbrugelige raketter. Links Værd at Vide: Døde dansk atomkraft med Niels Bohrs mundkurv? DR TV: Niels Bohrs Hemmelighed ESA-topchefer advarer: ‘Vi sakker bagud i rumkapløbet’ Her er ESA’s planer for nye missioner i rummet: Kursen er sat mod ismåner Danske bank står til historisk GDPR-smæk: »Den største pris er næppe bøden« Med ILVA-bøden risikerer Danmark at blive et europæisk bødely: »100.000 kroner i bøde til en større virksomhed er peanuts« Anklager: GDPR-bøde på 0,01 procent af omsætningen kan danne præcedens

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Saga Steinmann Madsen, stress- og hjerneforsker ved Odense Universitetshospital Denne uges Transformator handler om stress. En tilstand, der koster samfundet 40 millioner kroner dagligt i sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsnet. På Nuklearmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital forsker ingeniør Sara Steinmann Madsen sammen med et hold af fysikere, kemikere, psykologer og læger på at opklare, hvad langvarigt stress gør ved kroppen – og især hjernen. I en avanceret PET/MR-scanner scanner de hjernerne på patienter med arbejdsbetinget stress, mens de løser stressende opgaver. Scanningsbillederne afslører, hvor i hjernen der bruges energi, og hvor der er aktivitet. Links Hjerneforskeren: Det gør stress ved din hjerne

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske, Andreas Lindqvist og Jens Ramskov I denne uges Transformator havde vi nær sagt ‘Hvad sagde vi?’ For selvom det ikke er så klædeligt at være bagklog, er det svært at lade være, når det pludselig er en stor historie i medierne, at der ikke bliver produceret tilstrækkeligt med grøn strøm til at imødekomme det store behov, vi står overfor morgendagens elektrificerede samfund. For det har vi her i Teknologiens Mediehus gjort opmærksom på det sidste år. Bjørn Godske ridser problemerne op. To-fire kystubåde bør stå helt i toppen af Søværnets ønskeliste for militært isenkram, lyder det fra både borgerlige partier og forsvarskilder. Den danske ubådskapacitet blev udfaset i 2004, men Søværnet vil allerede kunne dykke igen om få år, hvis politikerne skriver kontrakt med den eneste oplagte leverandør. Den gamle definition af sekundet ved hjælp af cæsium-133 er ved at være forældet. Optiske atomure baseret på strontiumatomer, der har en karakteristisk frekvens omkring 429 THz, er nu blevet så pålidelige og almindelige, at man i standardiseringsorganisationer overvejer, om tiden er moden til at skifte definition. Links PtX-skåltalerne glemmer to problemer Politikere vil have ubåde tilbage: Militæranalytiker anbefaler tysk model Sekundet er snart modent til at få en ny definition Forskere måler tidsforskelle mellem toppen og bunden af en lille atomsky CPH:DOX: Into the ice CPH:DOX: Fire of love

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Speciallæge i neurologi ved Holbæk Sygehus Peter Michael Nielsen, astronaut Andreas Mogensen, Bjørn Godske og Thomas Djursing I denne uges Transformator handler det først om ufoer. I juni sidste år udsendte Pentagon en opsigtsvækkende rapport, der i detaljer beskrev 144 observationer af ufoer. I mange tilfælde var det jagerpiloter, der havde set dem udføre »usædvanlige bevægelsesmønstre« og accelerationer, der er umulige med de motorer, mennesket har opfundet. Men måske åbner fysikken alligevel mulighed for, at det kan lade sig gøre. Dybe vibrationer ser ud til at kunne kurere bl.a. senfølger efter coronasmitte. Hør hvordan, når vi taler med overlæge Peter Michael Nielsen fra Holbæk Sygehus, som er speciallæge i neurologi og gammel rockmusiker. Andreas Mogensen skal tilbage til Den Internationale Rumstation (ISS) i juli 2023, og han bliver som den første astronaut uden for USA pilot på flyvningen, som kommer til at foregå med et Crew Dragon-rumfartøj fra Elon Musks virksomhed SpaceX i 2023/2024. Thomas Djursing fangede ham til et interview. Links Niels Bohr-fysiker giver sit bud: Sådan flyver ufoer ...hvis de findes Bombarderer covid-patienter med lydbølger for at fjerne senfølger Andreas Mogensen skal en tur mere i rummet som pilot Den danske astronaut til Ingeniøren: 'Det er en vild dag for mig' Andreas Mogensen er for længst begyndt træning i Dragon-kapsel: »Som at køre en Tesla«

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Frederik Marcher og Mie Stage I denne uges Transformator skal vi først tale om brændselsstave fra Rusland. For selvom USA og Europa har indført strenge sanktioner mod Rusland, inklusive flyveforbud, landede et russisk fragtfly tirsdag den 1. marts i Slovakiet for at levere sin last bestående af atombrændsel. For en række europæiske atomkraftværker er dybt afhængige af de russiske leverancer. Vi skal også runde coronapandemien, for efter to år med restriktioner har vi nu en coronavariant, Omikron, som har en dødelighed, der ligger på linje med almindelig influenza. Ingeniøren har talt med en række virusforskerne herhjemme for at få en status på, hvor vi er i dag. Links Russisk fragtfly med atombrændsel undtaget for flyveforbud: Østeuropæiske værker klarer sig ikke uden To år efter: Dødeligheden af covid er på niveau med sæsonbestemt sygdom Kæmpeforsøg skal vise, hvorfor folk med briller får mindre corona Forsker sætter spørgsmålstegn ved data i Lancet-artikel om danske coronadødstal

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske, Mads Lorenzen, Henning Mølsted og Tue Sørensen Dissing, blogger på ing.dk I denne uges Transformator skal det først handle om den russiske gas, som vi inden nytår skal have fjernet to trediedele af i europæiske gasledninger. Det har EU-Kommisionen besluttet. Energien skal skaffes på anden vis – og som et sært paradoks sætter krigen i Ukraine for alvor sætter skub i Europas grønne omstilling. Det kan godt være, vi har mange vindmøller og solceller herhjemme. Men reelt har vi kun udnyttet 41 procent af potentialet for landmøller og 2,7 procent, når det gælder solcelleanlæg. I ugens holdning slår Ingeniørens lederskribent Henning Mølsted til lyd for, at vi må ofre den gode udsigt på den grønne omstillings alter. Cyberspace er blevet en vigtig kampplads for krigen i Ukraine, og Version2 har talt med programmøren ‘Andriy’, der er en af de mange tusinde hackere, der prøver at gøre krigen så dyr og besværlig for Rusland som muligt. Sammen med Transformators lyttere og læserne på ing.dk vil Tue Sørensen Dissing inden udgangen af maj have bygget prototypen på en trådløs wifi-højttaler – og det skal alt sammen foregå i open source. Hør her, hvordan du kan være med. Links Bjørn Godske: Putins aggression kan accelerere Europas grønne omstilling ‘Andriy’ hacker Rusland, mens han flygter med sine børn Leder: Lad gassen gå af Putins ballon - med sort kul modsvaret af en grøn spurt Vær med til at udvikle en open source wifi-højttaler

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mads Lorenzen, Thomas Djursing, Laurids Hovgaard og Bjørn Godske I denne uges Transformator har vi også i denne uge invasionen af Ukraine som udgangspunkt. Den ukrainske minister for digital omstilling har opfordret alverdens it-talenter til at lade sig hverve i en cyber-hær, der kan fortsætte kampen på cyberfronten. Andre hackere har lukket for satellitkommunikationen i Ukraine, og nu er Elon Musks Starlink ved at rigge et nødsystem til. Problemet er bare, at det kan være med til at udpege målene for russiske angreb. Konflikten har også fået konsekvenser for den storstilede europæiske Mars-mission, der nu er sat på hold, fordi vi har gjort os afhængige af billige russiske raketter. Ukraine var i gang med at gå i ø-drift for at kunne koble sig på det europæiske elnet i stedet for det russiske, men nåede det lige akkurat ikke, da invasionen kom. Links Analyse: Gennem tåger af disinformation aner man et Rusland i cyberkvaler Stor Mars-mission i fare for at kuldsejle på grund af krig Starlink vil sikre stabile netværk i Ukraine - Men paraboler kan spores og bombes Sådan kan Ukraine forbindes til resten af Europas elnet

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske, Martin Bernth og Jens Ramskov I denne uges Transformator ser vi først på, om der efter Ruslands invasion i Ukraine er behov for at udbygge de europæiske gasledninger for at øge vores forsyningssikkerhed, hvis Rusland som svar på Vestens sanktioner skruer ned for gasleverancerne. Varmepumper, elbiler og power-to-x. I de kommende år står vi over for en kæmpe vækst i elforbruget, og elektificeringen af vores samfund er en af tidens største teknologiske udfordringer. For strømmen skal vel at mærke være grøn, og vores resterende tre kulfyrede kraftværker kraftværker skal udfases senest i 2028. Spøgelset, som kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på energiplanlæggerne hedder med et tysk ord: Dunkelflaute. Fusionskraft kaldes også for den rene energis hellige gral og kandiderer højt som en af løsningerne på verdens energi- og klimakrise. Teknologien går ud på at 'smelte' atomkerner sammen, ligesom det sker i Solen, og udnytte den energi, som frigives under den proces. Det forskes der i med fusionsreaktoren Joint European Torus (JET), som netop har sat ny verdensrekord med en energiudladning på 59 MJ i løbet af 5 sekunder. Links Sådan klarer Europa sig gennem Ukraine-krisen uden russisk gas Fusionsreaktor sætter ny verdensrekord på 59 megajoule Små gaslagre giver høje elpriser i Europa Nu sættes der strøm til samfundet: Elnettet skal lære nye tricks Rusland stoler ikke på satellit-navigation: Genopliver gamle landbaserede radioer

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Sebastian Aristetelis, medstifter og hovedarkitekt, SAGA Space Architects, og journalist Bjørn Godske I denne uges Transformator handler det først om, hvordan energiprisernes himmelflugt rammer boligejerne, mens udrulningen af fjernvarme lader vente på sig. Naturgaskunder kan se frem til en ekstraregning på 20.000 kr. i år, mens boliger med varmepumper og oliefyr kan ‘nøjes’ med hhv. 12.000 og 7.000 kroner i ekstraregning. Og fra varme til is og kulde. Det var under disse forhold, to unge arkitekter fra SAGA Space Architechts i 61 dage i 2020 afprøvede deres prototype på et månehabitat isoleret i den grønlandske isørken. Månehuset kan lige nu beses på en udstilling i Dansk Arkitektur Center i København, og vi fik en rundvisning af den ene af dem, Sebastian Aristetelis. Han fortæller om, hvordan en kunstig solopgang og en boblende algegenerator var med til at holde sindet og sammenholdet intakt. Links Knap en halv mio. husejere stavnsbundet til høje gaspriser - se hvor det er værst Prisstigninger presser planlægningen: 500.000 boliger kan løftes væk fra dyr gas og olie Astronauter skal have andet end mad og ilt: Kunstig solopgang og boblende alger Læs mere og se billederne på bloggen Månelivet i Grønland SAGA Space Architects: LUNARK – A Moon Habitat Analog Udstilling: A Space Saga i Dansk Arkitektur Center

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mads Lorenzen, Michael Rothenborg, Andreas Lindqvist, Ulrik Andersen og Trine Reitz Bjerregaard I denne uges Transformator ser vi først på, hvor udsat Grønland er for hackerangreb, f.eks. fra et land som Rusland, hvis konflikten mellem Rusland og Nato i Ukraine eskalerer. Kun fire medarbejdere udgør bolværket mod hackerne. Stormen Malik blev heldigvis ikke ’ekstrem’ som bebudet. Flere steder i landet er kystbeskyttelsen ellers forsinket, men den forhøjede vandstand blev ikke så høj, som DMI havde varslet, så de udsatte områder slap med skrækken. Bennys bukser brænder blev en vittighed, der kørte rundt i medierne i den forløbne uge. Og Benny var naturligvis den nu tidligere trafikminister Benny Engelbrecht, der forsøgte at holde CO2-tal for anlægsdelen i den store infrastrukturplan til 160 milliarder kroner skjult for sine forhandlingspartnere. Vi taler med Andreas Lindqvist og Ulrik Andersen om, hvordan de gravede de forputtede CO2-tal frem i lyset. Med ministerens afgang til følge. Sagen om trafikministerens tilbageholdte klimatal er også historien om en regering, der siger de vil det grønne, men kun lige indtil det bliver for dyrt og besværligt at ville det rigtigt, lyder det i en lederartikel fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard. Links Fire medarbejdere forsvarer Grønland mod de digitale supermagter Malik – næsten en stormflod i et glas vand Efter Ingeniørens afsløring: Benny Engelbrecht færdig som transportminister Ingeniøren afslører: Sådan blev infrastrukturaftale til 160 mia. kr. vasket grøn Leder: Politikere larmer over ministers fortielser - men deler de selv en del af ansvaret?

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Andreas Top Adler, præstationsingeniør i Team Danmark, Jakob Engelund Vistisen og Magnus Boye I denne uges Transformator skal vi tale om indavl. Det har de fleste nok styr på, hvad er, når vi taler om mennesker og dyr. Men også AI-modeller kan være indavlede, og det gælder bl.a. Microsoft og Nvidias sprogmodel Metatron-Turing NLG, er er trænet på eksorbitante mængder data. Desværre er meget af det af tvivlsom kvalitet, og derfor er den fuld af fejl og uheldige bias. Det betyder, at alle de modeller, der baserer sig på den, også arver dens uheldige egenskaber, så de forholder sig fordomsfuldt til f.eks. muslimer, kvinder og homoseksuelle. Snart går det løs ved vinter-OL, og Jakob Engelund Vistisen har været på besøg hos Jesper Carlson, landstræner for speedskate landsholdet, som fortæller om, hvordan de danske OL-skøjteløberes udstyr optimeres – både skøjter og dragten er altafgørende for præstationen. Links AI-hyldevarer fører til algoritmisk indavl Derfor har antallet af paneler i årets EM-fodbold så stor betydning for dens aerodynamiske egenskaber

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Magnus Boye, redaktør af Ingeniørens PRO-medie Datatech I denne uges Transformator kan du blive klogere på, hvordan du blot ved at fodre en AI-model med en halv times indtaling, kan lære den at tale som dig. Derefter er det blot at give den en tekst, og så kan den få dig til at sige hvad som helst. På engelsk altså. Vi afprøver tale-til-tekst-modellen Descript med et forbløffende naturtro resultat. Og ikke nok med, at man kan få computeren til at læse op – selve indholdet får vi sprogmodellen GPT-3 til at generere. Det blev til en podcast om rabarber med en ganske særlig opskrift. Links Ny sprogmodel er fintunet på fem skandinaviske sprog, og det fungerer overraskende godt The Verge: Everyone will be able to clone their voice in the future Tale-til-tekst-modellen Descript Musik: Now We're Talkin' af Jeris

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Michael Rothenborg, Laurids Hovgaard og Martin Bernth I denne uges Transformator kan du blive klogere på, hvordan et boom i opstillingen af vindmøller verden over sendt landsbyboere i Equadors regnskov på overarbejde med motorsave, økser og macheter. Balsatræ er nemlig traditionelt brugt som fyld i den sandwichkonstruktion, som en vindmøllevinge er. Og den voldsomt øgede efterspørgsel har sendt priserne på himmelflugt i en grad, så fabrikanterne har travlt med at finde alternativer. Et af de mest lovende alternativer er skumplast, som såmænd produceres af genbrugte PET-flasker. Så det er win-win for miljøet. Også på andre områder har flaskehalse i de globale forsyningskæder sat en bremse på den grønne omstilling. Det gælder bl.a. chips til elbiler og lithium til deres batterier, og derfor må du belave dig på lange leveringstider, hvis du går og pønser på at købe en elbil. For solceller er situationen den samme. Her er det priserne på raffineret polysicilicium, der er strøget i vejret, fordi produktionskapaciteten ikke kan følge med efterspørgslen. Situationen forventes at være midlertidig, men det er en ringe trøst for de firmaer, der skal nå at opstille solcelleparker, inden det bliver mindre fordelagtigt, når de fra 2023 selv skal betale for at slutte anlæggene til elnettet, Links Gamle sodavandsflasker erstatter balsatræ i møllevinger Chipkrisen giver elbiler et forspring – fossilbiler ryger bag i køen Mangel på raffineret silicium presser prisen på solceller i vejret Missede du et afsnit af ‘Sikkert og vist om videnskab?’ Her kan du høre alle afsnittene af podcasten

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske, Andreas Lindqvist og Svend Poulsen fra IDA Rail Årets første Transformator går i luften med afsæt i den målsætning, statsminister Mette Frederiksen fremsatte i sin nytårstale om, at danskerne i 2025 skal have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute. Og at vi senest i 2030 skal kunne flyve helt grønt, når vi flyver indenrigs i Danmark. For kan det overhovedet lade sig gøre – og med hvilke teknologier? Vi ser nærmere på de tekniske muligheder og begrænsninger inden for grønne flybrændstoffer og elfly. Og spørger togeksperten og Ingeniøren-bloggeren Svend Poulsen, hvorvidt det giver mening at satse på grøn flytrafik i et land, hvor man nu endelig er kommet i gang med at elektrificere togdriften og bestille nye tog. Links Luftfarten skal være bæredygtig: Om ti år kan dit indenrigsfly have ladekabel Mette Frederiksens grønne indenrigsfly er hverken tilladte eller praktisk mulige Herfra skal vi få grøn jetfuel til indenrigsfly Blog: Grønne indenrigsfly eller grønne tog? Statsministerens nytårstale

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov I denne uges Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2020. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde. Årets vigtigste danske forskningsresultat kom fra en gruppe forskere fra Novo Nordisk og flere af de universiteter, som virksomheden samarbejder med, som i New England Journal of Medicine fremlagde resultatet af en stor undersøgelse af det nye lægemiddel semaglutid, der har vist sig særdeles effektivt til at fremkalde vægttab hos overvægtige og fede. Blandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi: En ny analyse af indholdet af Tollundmandens tarm, der giver et helt præcist billede af hans sidste måltid. En optisk chip, som genererer en lang række fuldkommen identiske fotoner enkeltvis på kommando. En analyse af tippepunktet for, hvornår havstrømmen Atlantic Meridional Overturning Circulation, som Golfstrømmen er en del af, svækkes af smeltevand fra den grønlandske indlandsis. Opdagelsen af et bælte af støv fra Mars i planetens bane. Til slut gennemgår vi de vigtigste teknologiske nyheder og tendenser i året der gik. Det blev et corona-klima-år, men vi skal også huske det for landinger på Mars, containerskibe på tværs og mangel på chips til de mange nye elbiler. Links Læs mere om vinderen af Videnskabens top-5 Nomineret: Tollundmandens sidste måltid bestod af grød og fisk Nomineret: Kvanteberegninger kræver fotoner på kommando Nomineret: Hurtig afsmeltning af indlandsisen kan stoppe Golfstrømmen Nomineret: Ih, hvor det støver omkring Mars Året, der gik: De vigtigste nyheder fra 2021

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing og Jens Ramskov I denne uges Transformator skal vi ... hov, min mobil sagde pling, jeg skal lige tjekke... Hvor kom vi fra... mmm jo: 150 gange i døgnet tjekker unge i gennemsnit mobilen, og målt på skærmtid ligger danskerne i top. Men hvor skadelig er vores afhængighed af den digitale følgesvend? Det har journalist Thomas Djursing sat sig for at undersøge, men beviserne stritter i alle retninger. Men at mobilen forandrer vores hjerne, er sikkert og vist. Sikkert og vist er også titlen på vores naturvidenskabelige serie, som vi nu er nået til vejs ende med. Emnet er matematik, som har været en forudsætning for udviklingen af moderne naturvidenskab, fordi matematiske metoder er så effektive til at beskrive naturen og fysikkens love. Links Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu Skærmene gør os dumme og afhængige – eller gør de? Et mirakel og en gave: Fysikkens love kan beskrives med matematik Matematiske modeller gør videnskaben nyttig

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Simon Freiesleben og Jens Ramskov I denne uges Transformator kigger vi dybt i glascontaineren, hvor kun et fåtal af de ikke-smadrede flasker reelt bliver genbrugt som de er. Resten smeltes om. Det samme gælder ølflasker, fordi bryggerierne er gået væk fra standardflasken i jagten på et unikt udseende. Så der er flere grunde til, at vores tidligere velfungerende genbrugssystem nu er lagt om til omsmeltning og genanvendelse, hvilket kun er halvt så godt i CO2-regnskabet. Derefter bliver det rent kaos, for i ugens episode af vores videnskabsserie ‘Sikkert og vist’ fortæller Jens Ramskov om, hvordan små ændringer kan få uforudsigelige konsekvenser i ikke-lineære systemer, både inden for fysik, meteorologi, biologi og økonomi. Fænomenet er også kendt som ‘sommerfugleeffekten’. Til slut et tip til forældre med teenagere, der fra på onsdag skal have nogle dages hjemmeundervisning. Og her er Youtube-kanalen ‘Lesics’ et godt bud på en måde at snige noget fysik og teknik ind på en spændende og grafisk flot fortalt måde. Links Dansk miljøderoute: Genbrug af flasker næsten forsvundet Fysikkens mareridt: Kaos og turbulens Youtube-kanalen ‘Lesics’ Tilmeld dig Ingeniørens engelsksprogede nyhedsbrev Tech Weekly

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Marianne Fajstrup, Liv Bjerg Lillevang og Jens Ramskov Alfa, delta, zeta, eta og nu omikron. Der er snart ikke flere græske bogstaver at tage af, når de nye coronavarianter skal have navne. Men WHO har en plan. Nytåret nærmer sig – og mange skal have torsk. Men den populære fisk er presset fra alle sider i noget der ligner den værst tænkelig cocktail. Termodynamik og entropi er emnet for ugens naturvidenskabelige indslag ‘Sikkert og vist’, hvor Jens Ramskov forklarer, hvordan trangen til uorden kan forklare, hvorfor vi bliver gamle. Til slut skal vi lytte til de såkaldte binaurale beats – musik der kan få dig til at slappe af, inden du skal på operationsbordet. Den består af toner hvor der er en lille frekvens forskel mellem venstre og højre øre, hvilket påvirker dine hjernebølger. Links Derfor hedder den nye variant Omikron - og ikke Ny eller Xi Torsken truet af ond cocktail: Iltsvind, fødemangel, varmt vand, overfiskeri - og sæler Når få bliver til mange opstår en forudsigelig form for uorden Supergamle mennesker spiller hvert år plat og krone om livet Binaural koncentrationsmusik fra Greenred Productions

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Laurids Hovgaard og Jens Ramskov I denne uges Transformator dykker Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov ned i universets mindste byggesten i videnskabsserien Sikkert og vist. Lige fra de gamle grækere har der været nogle, der mente, at tingene kunne brydes ned til udelelige atomer, mens andre var af den modsatte opfattelse. Og da Niels Bohr i 1913 opstillede en atommodel, mødte den også modstand fra nogle videnskabsfolk. En mere håndgribelig nyhed var det, da Apple i sidste uge foretog en kovending efter først at have gjort det svært for uafhængige værksteder at reparere iPhones. Det skete ved såkaldt serialisering, hvor enkelte komponenter i telefonen låses til et bestemt serienummer. Nok så overraskende var derfor Apples nye udmelding, om at at de fra næste år vil frigive manualer og sælge værktøj og reservedele til nyere iPhones og Mac-computere. Links Apple i kovending: Frigiver værktøj, manualer og reservedele til mobiler Nøglen til al naturvidenskab er atomhypotesen Sådan kom der orden på virvaret i Partikel Zoo

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Michael Frederiksen, Technology Consulting Senior Manager hos Accenture Danmark samt Magnus Boye, DataTech Denne uges Transformator er coronaramt, så vi benytter anledningen til at samle op på en række indslag, der alle handler om kunstig lyd, kunstige stemmer, og hvordan de vinder indpas flere og flere steder. Vi lægger ud med et indslag om de lyde, som alle elbiler siden 1. juli har skullet afspille, når de kører langsommere end 20 km/t eller bakker. Vi samler op på en stribe nykomponerede lyde til elbiler – og giver et bud på, hvordan det kommer til at lyde ved et vejkryds, når det skifter til grønt, og en stribe elbiler sætter i gang. Digitale stemmeassistenter er typisk blevet udviklet som kvindestemmer, som opfattes som mere venlige og hjælpsomme. Men i en tid, hvor henved 10 procent af en ungdomsgeneration hverken opfatter sig selv som hverken kvinde eller mand, men ‘ikke-binær’, skal også kunstige stemmer nu være en udefinerbar mellemting. Her kan du høre den kønsneutrale stemme Sam, som er udviklet af Accenture Danmark sammen med CereProc. Den amerikanske skuespiller Val Kilmer, som vi bl.a. kender som piloten ‘Iceman’ fra Top Gun, har fået genskabt sin stemme ved hjælp af kunstig intelligens. Kilmer mistede sin stemme efter en kræftoperation i halsen i 2014, men kan med sin nye ‘gamle’ stemme stadig indspille film. Men AI-teknologien rejser også etiske problemstillinger. Og de kunstige stemmer breder sig herhjemme. Den lokale nyhedstjeneste Bornholm.nu blev for et par måneder siden landskendt for at overlade værtsrollen på deres online video-nyheder til Avataren Bridget. Men hun dukkede sandelig også op i den netop overståede kommunalvalgkamp i en video på Facebook, hvor hun sammen med en række andre avatarer anbefalede den socialdemokratiske kandidat i Syddjurs Kommune, Jan Fischer. Links CereProc og Accentures kønsneutrale stemme Lyt til flere elbil-lyde her AI i Sherlock Holmes' fodspor og deepfakes giver Val Kilmer stemmen igen Bridget bliver TV-vært på Bornholm.nu Se avatarer anbefale Jan Fischer på hans Facebook-side

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Andreas Lindqvist, Martin Bernth, Thomas Djursing, Benjamin Bøllehuus og Jens Ramskov. I denne uges Transformator har vi bedt eksperter finde lommeregneren frem og dels regne på, hvor meget strøm fra vedvarende energikilder, der bliver behov for for at nå klimamålene i 2030, dels hvor meget VE-strøm de nuværende og planlagte vindmølleparker vil kunne levere. Og det regnestykke går mildt sagt ikke op. I stedet kommer vi til at importere kulkraft-produceret strøm – og så ser det jo ikke længere så grønt ud. Adskillige nationer samt Tesla-millardæren Elon Musk forbereder rejser til Mars, og i en stribe artikler på Ingeniørens hjemmeside har Thomas Djursing og Benjamin Bøllehuus beskrevet alle de udfordringer, der skal overvindes, for at mennesker vil kunne overleve på planeten i længere tid. Hvad gør man f.eks. ved den manglende atmosfære, strålingen, og hvad skal de spise deroppe? Det fortæller de mere om her. Sikkert og vist er vores naturvidenskabelige indslag, og denne gang er emnet dimensioner. Vi er vant til tre: højde, bredde og dybde, men kunne man forestille sig et univers med kun to dimensioner – eller findes der i virkeligheden fire, fem, seks eller flere, som blot er ‘sammenfoldet’ på en måde, så vi ikke umiddelbart lægger mærke til dem? Links Danmarks grønne omstilling er flere vindmølleparker bagud Danmarks VE-udbygning er på katastrofekurs Energistyrelsen afviser 2030-deadline Ingeniørens temaside om rejsen til Mars Hvorfor har rummet tre dimensioner, og hvorfor er det både fladt og krumt?