Transformator

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mats Magnussen, journalist, Version2 Christoffer Elmann Ranhauge, journalist, Version2 Thomas Madsen-Mygdal, it-iværksætter, adm. direktør for TwentyThree Peter Christian Bech-Nielsen, politisk redaktør, Teknologiens Mediehus Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator kan du høre, hvor let det er at sende sms’er, der tilsyneladende kommer fra en troværdig afsender, og måske dukker op i din sms-historik blandt de andre beskeder fra en kontakt. Kriminelle benytter sig i stigende grad af svindel-sms’er til at lokke MitID- eller kortoplysninger ud af borgere, og for at åbne politikernes øjne har vi (efter aftale) sendt falske beskeder til dem. Med storladne ord, der giver mindelser om præsentationen af den første iPhone, har Apple lanceret et nyt VR-headset, Vision-Pro. Vi har afprøvet det sammen med tech-iværksætteren Thomas Madsen-Mygdal. Links Få 40 pct. rabat på ING, Version2, Radar Mængden af sms-svindel er eksploderet: »Det er steget enormt meget« Se listen: Her er sms-svindlernes foretrukne forklædninger »Jeg er chokeret«: It-ordfører kræver svar fra ministeren efter Version2's spoofing-forsøg Sms-firmaer erkender svigt om spoofing-beskeder: »Vi er både bøfkniv og mordvåben« Apples nye headset kan være det manglende krydderi i virtual reality Tidligere ansat på Nordic Waste: »Som om der bare skulle nogle penge i kassen« Arkitekt bag sammenstyrtningstruede huse: Fejl i renovering og ringe bæreevne Solcelleproduktionen i Europa tæt på kollaps: Usikkert om EU vil hjælpe Smarte danske ‘klistermærker’ gør panservogne ekstra usynlige

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren Christian Rantorp, redaktør, MobilityTech Liv Bjerg Lillevang, videnskabsjournalist, Ingeniøren Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi Karsten Lemche, journalist og testkører, Motor Klip: Søren Rask Petersen Da årets bil 2023 skulle kåres, var kun to ud af de syv kandidater europæiske – og så var der to kinesiske. Elbiler forstås. Listen viser med al tydelighed, at de kinesiske bilproducenter har skruet ambitionerne markant i vejret, siden vi så de første modeller fra øst og grinede lidt overbærende. Ikke at de kinesiske elbiler fylder specielt meget i trafikken – endnu. Men skal man tro eksperterne, er kvaliteten i hurtig forbedring, mens det kinesiske styre sætter begrænsninger på eksporten af sjældne jordarter og procesteknologi til batteriproduktion. Så vi er på vej ind i en hård konkurrence med en modspiller, vi er afhængige af, og som ikke tøver med at smide åbenlys statsstøtte i motoren på alle nye modeller. Det kan gøres med meget favorable lån og privilegeret adgang til de vigtige batterimaterialer. Det tydeligste tegn ses i de nyeste salgstal, hvor BYD nu har overhalet Tesla som verdens største producent af elbiler. Anden bilinvasion i historien I denne uges Transformator ser vi på årsagerne til den kinesiske succes på elbilmarkedet, og hvad vi kan gøre ved det. For det kan godt være, at bilerne ikke fylder meget i trafikken. Men her er det værd at erindre, hvordan det gik, sidste gang asiatiske biler kom trillende ind på europæiske havne. Mazda og Toyota gik på år fra at være sære navne til at blive dominerende på markedet og gav dødsstødet til britisk bilproduktion. Nu hedder de Hongqi, Aiways, BYD, JAC, Lynk & Co, Maxus, MG, Nio, Voyah, Xpeng, og flere er på vej. Men har man så fået anskaffet sig en elbil, bliver en af de første udfordringer at finde vej i skilteskoven. Betyder en ledning sammen med et stort P så, at der kun må holde elbiler? Hvad er forskellen på reserveret og forbeholdt elbiler? Gælder tidsangivelserne sammen med skiltet så kun elbiler inden for tidsrummet? Og hvad så om natten? Vi prøver at finde en forvirret forklaring. Leret der lever Den sidste tur går under jorden til en videnskabelig forklaring på plastisk ler. En udbredt del af den danske undergrund, som er blevet kendt i forbindelse med den vel nok mest omtalte jordbunke i moderne tid. Men den er mest kendt som noget, der er glat som sæbe. Vi forklarer, hvad det er for geologiske og kemiske sammensætninger, der giver plastisk ler sit eget liv, adskilt fra moræneleret. Links Hybridbiler er på vej frem - elbiler kører langsommere Europa skal finde den kloge strategi mod Kinas sats på elbiler Podcast: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem? Kritik af p-regler ved ladepladser: Kan bremse udbredelsen af elbiler FDM: Farvel til gratis parkering kan gøre det sværere at finde en ledig ladestander Hvad er plastisk ler? Forstå det lumske lag under Nordic Waste

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Ole Mørk Lauridsen, civilingeniør, adjungeret professor ved DTU og tidligere udviklingsdirektør i Tele Danmark og teknologidirektør hos Terma Laurids Hovgaard, elektronikjournalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen Det er nærmest en selvfølge, at satellitter hjælper os gennem hverdagen og jobbet. GPS er der bare med præcis, stabil og ikke mindst billig position, højde og tidsangivelse. Vi har den i mobilen og bilen, og overalt bruger vi GPS til navigation, opmåling og tidssynkronisering, eksempelvis i finans- og telesektoren. Men lige så effektivt systemet er, lige så sårbart er satellitsignalerne, der rejser mere end 20.000 kilometer, før de hjælper os på vej. Med simpel og tilgængelig elektronik kan enhver med en smule teknisk indsigt gøre livet surt for fly og skibe, fortæller tidligere teknologidirektør hos Terma, Ole Mørk Lauridsen, der i dag underviser på DTU: »Vi skal jo forstå, at vores GPS-system, det europæiske Galileo og det russiske Glonass jo alle er baseret på de samme internationale aftaler for, hvordan man bruger det samme frekvensområde – bare med forskellige modulationsformer,« fortæller han til denne uges Transformator. Det er ganske simpelt at forstyrre de store, komplekse satellitsystemer med simpel, elektronisk hjemmesløjd, forklarer Ole Mørk Lauridsen: »Man kan bare tage udstyr, som i forvejen anvendes til at skaffe lokal GPS-dækning i lufthavne eller store servicegarager. Og så modificerer man det lidt og sætter en større udgangsforstærker på. Det er jo nemt tilgængeligt udstyr. For 10.000 kroner har du udstyr, der kan forstyrre langt væk,« siger han. »Og her taler jeg altså om den intelligente form for forstyrrelse inde på protokolniveau med signaler, der kan definere, hvilket af de tre systemer det generer. Det betyder, at man med spoofing kan ramme selektivt det ene eller det andet af de tre systemer. At man med andre ord kan genere GPS uden at genere Glonass.« »Hvis man vil sende støj og genere alle tre systemer på samme tid, så er det meget simple sendere det skal til det frekvensområde. Det kan enhver kortbølgeamatør lave på en eftermiddag,« siger Ole Mørk Lauritsen. Forstyrrelser fortæller hvad der er på vej Forstyrrelserne på GPS-signalet ser ud til at komme på både tilfældige tidspunkter og med fast rytme. Et af de områder, der har været udsat for gentagne forstyrrelser, svarer til det område af Sydsverige, der ifølge det svenske forsvar vil blive angrebet først ved udbrud af krig. At signalerne kommer og går, er der en oplagt forklaring på, mener Ole Mørk Lauritsen: »Det giver os en ide om, hvad der er på vej. Det er garanteret med vilje, at de ikke forstyrrer hele tiden. For så lever vi med at bruge GPS. Hvis de forstyrrede os hele tiden, ville vi hurtigt finde på at falde tilbage på Dekka, Loran eller andre gamle systemer,« siger han. »Jeg tror man er nødt til at gøre sig klart, at den offentlige infrastruktur, den skal kontrolleres på en måde, så den kan køre for sig selv.« Ingeniør byggede modstandsbevægelsens radio Transformator møder Ole Mørk Lauritsen på Danmarks første kystradiostation, OXA, der ligger på Flådestation Holmen og rummer radioudstyr tilbage til før Anden Verdenskrig. Elektronik fra en tid, hvor krigens parter fandt hver deres vej til sikker telekommunikation. Under krigen var en del af radioudstyret hjemmebygget af modstandsbevægelsens egne folk. Blandt andet en ingeniør fra B&O, der byggede en lille, sikker radio, der langt overgik de indviklede, britiske radioer. Og han anvendte blot dele fra almindelige konsum-radiomodtagere. Hør hele historien om den elektroniske krigsførelse i nutiden og under besættelsen i denne uges Transformator, hvor vi forklarer jamming og spoofing. Men hvor vi også kommer med forslag på en løsning. Links Myndigheder: Sådan bremser vi GPS-jamming Professionelle GPS-virksomheder: Myndigheder skal gribe ind over for GPS-jamming GPS-konflikt i Østersøen: Flere fly ramt af avanceret spoofing over Baltikum Dansk GPS-ekspert: Usædvanlig kraftig GPS-jamming over Østersøen Video: Radiomuseet OXA på Holmen, Danmarks første radio Kystradiostationen OXA

Værter: Henrik Heide og Peter Christian Bech-Nielsen Medvirkende: Michael Rothenborg, redaktør, WaterTech Marie Bjerre, digitaliseringsminister (V) Rasmus Kjærbo, opfinder, DJ, musikproducer, underviser ved KU og forskningsassisent ved AAU Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator markerer vi 100-året for indvielsen af verdens første motorvej – for nej, det var ikke den tyske Autobahn, der kom først. Allerede i 1922 tog den italienske diktator Betino Mussolini første spadestik til Autostrada dei Laghi mellem Milano og Varese, som stod klar to år efter. Efter i mange år at have været et symbol på fremskridtet har motorveje siden fået et mere sodsværtet ry, men i takt med at elbilernes salgstal overhaler de fossile, lyder der nye toner. Ifølge fagfolk kan motorveje i en ikke så fjern fremtid anses for en bæredygtig transportform, både økonomisk, socialt og miljømæssigt. I vores iver efter at digitalisere har vi gjort os dybt afhængige af Google, Microsoft, Facebook og andre store amerikanske teknologivirksomheder, lød kritikken fra to forskere i årets første afsnit af Transformator. Hvad siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) til det? Politisk redaktør Peter Christian Bech-Nielsen har spurgt hende. Til slut besøger vi musikteknologen Rasmus Kjærbo, som med støtte fra Innovationsfonden sammen med tre medarbejdere er i fuld gang med at udvikle en kvadrofonisk open-source modular real-time processor. Eller på jævnt dansk en hjemmebygget lydmanipulator ved navn Dubby. Den retter sig især mod DJ’s, der kan slå sig løs i kreative lyd-loops og forvrængninger ved hjælp af den lille boks, som med sine få drejeknapper er relativt enkel at betjene. Links 100 år og udskældt: Har motorvejen en grøn fremtid? Digitaliseringsminister: Ansigtsgenkendelse er en »fantastisk mulighed« Læs mere om Dubby Få 40 pct. rabat på ING, Version2, Radar

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik Morten Allentoft, evolutionsbiolog og professor med delt tilknytning til det australske Curtin University og Lundbeck Foundation Geogenetics Centre ved KU Anders Fisher, arkæolog tilknyttet Lundbeck Foundation Geogenetics Centre på Københavns Universitet (KU) Thomas Werge, ekspert i genetiske forhold bag psykiatriske lidelser og chef for Institut for Biologisk Psykiatri i Region Hovedstaden Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator kan du høre dna-forskeren Eske Willerslev og tre af hans kolleger fortælle om det opsigtvækkende forskningsresultat, de forleden præsenterede for verdenspressen hos Videnskabernes Selskab i København. For selvom vi i fædrelandssange som ‘Der er et yndigt land’ synger om harniskklædte kæmper, hvis bene hviler bag højens bautasten, så viser dna-analyser af 100 skeletter fra stenalderen, at vi overhovedet ikke er genetisk beslægtet med dem, der er begravet i jættestuerne rundt om i det danske landskab. Befolkningen i det område, vi i dag kalder Danmark, viser sig at være skiftet ud to gange inden for 1000 år som et resultat af store folkevandringer, hvor de oprindelige indbyggere er blevet genetisk udraderet. Spørger man Eske WIllerslev, mener han, at der har været tale om folkedrab. Gentisk stammer nulevende danskere fra et hyrdefolk ved navn Jamna fra Den Pontiske Steppe, der svarer til dele af det nuværende Ukraine, det sydvestlige Rusland og Kasakhstan, og som vandrede ind i Nordeuropa for 4850 år siden. Links Danmarkshistorien skal skrives om: »Det er ikke vores forfædre, der ligger begravet i jættestuerne« DNA-studie: Fortidens gode gener plager nutidens nordeuropæere

Værter: Henrik Heide og Peter Christian Bech-Nielsen Medvirkende: Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg, begge adjunkter ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet Laurids Hovgaard, journalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen Danmark ligger helt i front med at lade apps og hjemmesider erstatte papirnusseri og skolebøger. Men i vores iver efter at digitalisere har vi gjort os dybt afhængige af Google, Microsoft, Facebook og andre store amerikanske teknologivirksomheder, som nu også investerer i vores it-infrastruktur. Lidt naivt har vi lukket tech-giganterne ind ad hoveddøren uden nogen chance for at kunne underlægge dem demokratisk kontrol. Det påpeger to adjunkter fra Center for Tracking and Society på Københavns Universitet i deres nye bog: ‘Gateways – Comparing Digital Communication Systems in Nordic Welfare States’. Danmark var engang en stolt skibsbyggernation, men der blev sat et punktum for de store containerskibe, da Lindøværftet lukkede i 2011. Nu vil regeringen genrejse dansk skibsbygning ved at bygge krigsskibe fra bunden. Over de kommende 20 år skal der investeres 40 milliarder kroner i næste generation af flådefartøjer – lige fra små redningsbåde til store fregatter. Men prisen kan blive høj. Links Ny bog gnaver sig helt ind til knoglen og viser Danmarks dybeste Big Tech-afhængigheder Bogen ‘Gateways - Comparing Digital Communication Systems in Nordic Welfare States’ af Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg Hybridkrig kræver hybridskibe TV 2 Fyn: Lindø lukker

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen I årets sidste Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2023. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde. Årets vigtigste danske forskningsresultat er opnået af et hold på omkring 40 forskere under ledelse af Eske Willerslev, DNA-forsker og professor i geogenetik ved Københavns Universitet. Ved hjælp af såkalt shotgunsekventering er det lykkedes forskerne ud fra ca. to millioner år gammel DNA i jordprøver fra Kap København i det nordligste Grønland at identificere i alt 102 planteslægter, otte dyre-taksa og koraller samt mikroorganismer. Med førsteforfatterens egne ord var det mindblowing, da en af DNA-strengene viste sig at tilhøre en elefantlignende mastodont. Blandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi: Det familiære og erotiske kys er mindst 4.500 år gammelt og forhistoriske figurer indikerer, at det kan være langt ældre. Det har et dansk forskerægtepar dokumenteret og imødegik dermed en teori fremsat af en britisk ledet forskergruppe om, at det erotiske kys gik sin sejrsgang i Bronzealderen 1000 år f.v.t. En forskergruppe på DTU Bioengineering har præsenteret et gennembrud inden for nye måder at fremstille modgift mod slangegift på. I stedet for at tappe antistoffer fra dyr, man har sprøjtet med slangegift, kan man nu tilføre specifikke toksiner fra slangegiften til en stor gruppe af menneskelige antistoffer og arbejde videre med de antistoffer, der kan binde til toksinerne. En matematisk analyse udført af søskendeparret Susanne og Peter Ditlevsen, begge professorer ved Københavns Universitet i henholdsvis matematik (statistik) og klimafysik, viser, at det store system af havstrømme ved navn AMOC risikerer at gå i stå i midten af dette århundrede, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Ph.d.-studerende Albert Sneppen ved Niels Bohr Institutet har undersøgt sammenstødet mellem to neutronstjerner 140 millioner lysår borte, der i 2017 gav rystelser i rumtiden. I en meget citeret forskningsartikel kunne han vise, at eksplosionen mod forventning ikke var formet som en disk, men havde en sfærisk geometri. Til slut gennemgår vi de vigtigste teknologiske nyheder og tendenser i året der gik. 2023 blev et år med sus i. Mest for dem ved østvendte kyster, men også for it-folk, der med generativ AI nu har fået superkræfter. Vi fik PFAS i æg og en tvivlsom superleder – og oven over alting svæver Andreas Mogensen. Links Nedenstående artikler vil blive offentliggjort i løbet af juledagene VINDER i Videnskabens Top-5: For to millioner år siden levede elefanternes forfædre i Grønland Artikel i Nature med Eske Willerslev-gruppens forskningsresultater NOMINERET: Kysset er mindst 4.500 år gammelt NOMINERET: En bredspektret modgift mod slangebid NOMINERET: Der er fare for, at AMOC går i stå NOMINERET: En ualmindelig usædvanlig kosmisk eksplosion Året der gik – tilbageblik på 2023

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske, Christoffer Elmann Ranhauge og Mats Magnussen Klip: Søren Rask Petersen Forbrydelse betaler sig ikke, siger man. Men det gælder tydeligvis ikke it-kriminalitet. Som du kan høre i denne uges Transformator har hackere nærmest frit spil, for politiet er på ingen måde gearet til at opklare denne type grænseoverskridende kriminalitet. Ud af 272 sager om ransomwareangreb mod danske virksomheder siden 2021 har politiet måttet henlægge alle på nær én. Derfor er virksomhederne nødt til at opruste på forebyggelsen. Men i en tid, hvor truslen om cyberangreb lurer konstant, bliver der ind imellem også råbt ‘ulven kommer!’ Som da de kritiske sektorers cybersikkerhedscenter SektorCERT udråbte et DDOS-angreb i maj, hvor bl.a. en række danske fjernvarmeanlæg blev ramt, til »Det hidtil største angreb på dansk, kritisk infrastruktur.« Den melding var der ifølge eksperter ikke belæg for. Vi lægger dog ud med en kort opsamling på det netop overståede klimatopmøde, hvor CO2-lagring kom med i aftaleteksten. Teknologien Carbon Capture and Storage skal ifølge COP28 hjælpe os i mål med at støvsuge atmosfæren for årtiers overskridelser af CO2-budgettet. Men har CCS på fossile forbrændinger overhovedet nogen rolle at spille? Links Analyse: CCS fandt vej til COP28, men skal først for alvor i spil efter 2030 Fem landområder er udpeget til fremtidens CO2-lagring Politiet opgav at finde hackerne bag angreb mod dansk forsyningsselskab: »Retsfølelsen bliver krænket« Politiet dropper stort set alle sager om ransomware: »Hackerne har reelt set frit spil« Cyberangreb blev kaldt det »største i Danmark nogensinde«. Men vi var slet ikke målet Østjysk Varmeværk blev ramt i omfattende cyberangreb: »Det har været møgirriterende« Efter 36 timers forhandling: EU lander historisk AI-lov

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet Bergur Løkke Rasmussen (M), medlem af Europa-Parlamentet Karsten Schibsbye, elektroingeniør, grundlægger af innovationsselskabet ShipTown A/S Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal vi først en tur til Bruxelles, hvor vi har mødt to danske EU-parlamentarikere, der giver en forklaring på, hvorfor alle EU-tiltag til den grønne omstilling ser ud til at bremse op for tiden. Et eksempel er direktivet om udvidet producentansvar for emballage, der bl.a. skulle sætte en stopper for de små flasker med sæbe på hoteller, krympefolie til kufferter i lufthavne eller de små poser med kethcup på McDonalds. Men slutresultatet blev noget mindre ambitiøst. Dernæst kan du høre, hvordan elektroingeniør Karsten Schibsbye med en lang karriere i vindbranchen mener, at vi kan spare en milliardudbygning af elnettet til power-to-x og elektrificering. Vi er nemlig på helt galt spor, mener han. I stedet for at distribuere el over lange afstande burde vi satse på brintproduktion, for brint kan lagres i kaverner ligesom gas, og bruges til elproduktion i brændselsceller, når der er behov for det. Han peger på en højeffektiv brændselscelle i rustfrit stål frem for dyre, sjældne jordarter, som faktisk allerede blev anvendt på Apollo-missionerne til Månen. Den kan samtidig indfange CO2 fra atmosfæren. TIl slut skal vi ned på jorden igen og forstå fysikken bag de huller, der som en naturlov hver vinter opstår i vejene. Ny forskning har bevist, at det ikke blot er is, der udvider sig som i en flaske vand i fryseren. Der er andre kræfter i spil – en effekt kaldet cryosuction. Links ShipTown A/S Værd at vide: Huller i vejen opstår ikke på den måde, mange tror

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Lars Findsen, jurist, tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste Therese Moreau, journalist, Datatech Sybille Hildebrandt, journalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator har vi først tidligere spionchef Lars Findsen i studiet for at høre, hvordan en embedsmand med årtiers erfaring med overvågning ser på den måde, vi omgås persondata nu om dage. Han er ikke imponeret af, hvordan vi ukritisk deler ud af dem, bl.a. på sociale medier. Indtil for nylig var Sam Altman kendt som ham, der opfandt ChatGPT – han var i hvert fald ansigtet udadtil. Så blev vi vidne til et af de særeste karriereforløb, da Altman inden for få dage blev fyret af sin egen bestyrelse, ansat i Microsoft og derefter genindsat i OpenAI, fordi alle 700 medarbejdere truede med at forlade skuden. Hvem er han egentlig, og hvad betyder virakken for AI-branchen? Europa er 100 procent afhængig af Kina inden for mere end halvdelen af de råstoffer, vi skal bruge til at producere vindmøller, batterier til elbiler, varmepumper, kabler og alt den andet hardware, der er rygraden i den grønne omstilling. Det vil EU lave om på, så vi bliver mere selvforsynende og finder andre handelspartnere. Men er det overhovedet realistisk? Links Hør hele interviewet med Lars Findsen Chok-fyring: Selskabet bag ChatGPT sparker chefen ud Tidslinje: OpenAI i total nedsmeltning Analyse: OpenAI-cirkus er en advarsel til os alle Geolog om EU´s jagt på egne råstoffer: 5 forhindringer spænder ben Sådan vil EU skaffe sjældne råstoffer - og vriste sig ud af Kinas klør En knivspids strontium og små trick: Dansk kemiker brygger alternativer til råstoffer fra Kina

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Peter Martin Hansen, overlæge med speciale i anæstesi ved Odense Universitetshospital Hans Otto Kristensen, skibsingeniør, ejer af HOK Marineconsult ApS samt maritim ekspert for IDA Klip: Søren Rask Petersen Ugens Transformator handler om ulykker – og om teknik, der kun gør tingene værre. Først kan du høre om de SINE-radioer, som skal sikre kommunikationen mellem bl.a. politi, redningsberedskab og sundhedsberedskab ved store ulykker, så de kan koordinere indsatsen. Radioerne er alt for komplicerede at bruge, lyder kritikken. Ved skyderiet i Fields havde hver tredje ambulanceredder indstillet deres radioer på en forkert kanal, og ved Storebæltsulykken var det hele 40 pct. Det viser en kortlægningen af hændelsen, foretaget af overlæge Peter Martin Hansen og en række kolleger. De efterlyser en ny radio, der er lige så logisk at betjene som en smartphone. Og så skal vi en tur i biografen, for Transformator har været til forpremiere på ‘Synkefri’, som handler om redningsbåden RF2’s forlis ud for Hirtshals i 1981. Båden skulle være synkefri, men seks besætningsmedlemmer omkom, da de ville komme en nødstedt fiskekutter til undsætning. Med til forevisningen var skibsingeniør Hans Otto Kristensen, som tegnede de redningsbåde, der blev afløsere til RF2, og hans kone, Britta, som oplevede, hvordan ulykken satte sit præg på fiskerbyen. Links Fields-skyderiet: Hver tredje ambulanceredder havde bøvl med radioen Akutlæge: Togulykken på Storebælt viser behovet for ny beredskabsradio Beredskabsradioer var indstillet forkert under ulykken på Storebælt Tragisk Hirtshalsforlis i biograferne: Havet sletter ikke alle spor Trailer til filmen ‘Synkefri’ Transformator: Mød manden der skulle designe det synkefri redningsfartøj

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Laurids Hovgaard, Frederik Marcher Hansen og Bjørn Godske Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal det først handle om Sig Sauer P320, som er navnet på politiets nye tjenestepistol. Den har fået heftig kritik i USA, for den er uden fysisk sikring, der forhindrer den i at affyre i utide. I USA har medier kortlagt 100 tilfælde, hvor folk hævder, at deres P320-pistoler blev affyret, selvom de ikke havde trykket på aftrækkeren. Det snurrer ikke ligefrem for de danske havvindprojekter i år. Havmølleparkerne Vesterhav Syd og Nord er med deres samlede effekt på 344 MW de eneste, der bliver koblet på elnettet i år. I april underskrev Danmark og ni andre EU-lande ellers en aftale om ca. 120 GW havvind i Nordsøen i 2030. Flere store vindmølleprojekter er blevet droppet i den seneste tid, f.eks. Aflandshage Havvindmøllepark på 300 MW i Øresund og et havvindprojekt på 100 MW ud for Bornholm, og det betyder, at der mangler grøn strøm til storskalaproduktionen af bæredygtige e-brændstoffer. Det rammer bl.a. Ørsted, som overvejer at droppe power-to-x-projektet Green Fuels for Denmark ved Avedøreværket syd for København. Det skyldes både stigende omkostninger og manglen på ny, grøn strøm i Østdanmark. Udmeldingen fik 1. november Ørsteds aktie til at falde med 20 procent. Også den danske brintbranche er afhængig af grøn strøm, men her planlægger man i et noget længere perspektiv. Fokus er på at komme først som leverandør til de store forbrugscentre især i Tyskland. Det skal ske via et helt nyt net af brintkabler mellem de europæiske lande. Links Politiet køber kontroversiel pistol uden sikring - slagstiften er altid spændt Grøn omstilling bremser op: ‘Kriselignende tilstand i vindsektoren lige nu’ Ørsteds krise stikker dybt: Nu er et af Danmarks største PtX-projekter 'udfordret' Industrieventyret, der kan blive en gamechanger: Spillet om brint er i gang

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Lars Bo Larsen, direktør for Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) Ingvild Bode, lektor i international politik og forsker i autonome systemer ved SDU Asger Ougaard, Machine Learning Engineer hos WSAudiology Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator er vi taget på Digital Tech Summit, hvor kunstig intelligens er det store tema – også inden for våbenteknologi. Fronten i Ukraine er også blevet fronten i et nyt våbenkapløb. Det er blevet stedet, hvor ikke bare ukrainske ingeniører og håndværkere, men også store våbenfirmaer afprøver deres nyeste udstyr. På de mange videoer fra kamppladsen er det blevet tydeligt, at især autonome våben er blevet en afgørende faktor. Ikke mindst envejsdroner. På engelsk hedder de loitering munition, hvilket bedst kan oversættes til slentrende ammunition. Droner, der kredser over området, indtil et potentielt mål dukker frem. AI’en udpeger målet og anbefaler angreb til dronepiloten, der sidder bag fronten og følger med på sin iPad. Først her skal der træffes en beslutning. Vi er endnu ikke dér, hvor dronen med sin AI selv beslutter at gennemføre angrebet. Piloten skal afgøre. Problemet er bare, at han stort set altid bare stoler på teknologien og overlader beslutningen til maskinen. For det er alt for komplekst at gennemskue beslutningsgrundlaget. Og der er ikke tid nok til at træffe en afgørelse om liv eller død. Hør forskeren i autonome våben, der har fulgt udviklingen og ser dronepiloterne ved fronten i Ukraine over skulderen. Høreapparater er et dansk speciale på linje med vindmøller og medicin. Men ligesom de to andre specialer er den diskrete hjælper i øret udsat for en stigende konkurrence fra industri- og techgiganter. Med introduktionen af AI er kapløbet mod det perfekte, personaliserede høreapparat skærpet til det yderste. Det mærker man tydeligt hos WSAudiology, hvor ti udviklere arbejder fuldtid på at give brugerne en lydprofil, der passer lige akkurat til den enkeltes præferencer. Men det kræver mere processering at tilpasse lyden i realtid, end chippen i høreapparatet kan klare. Men så er det godt, at vi alle går med en mobil i lommen. En computerkraft, der kan styre høreapparatet. Hør hvordan det lyder, når apparatet hjælper dig til at høre, hvad bordherren, eller -damen, siger midt i al larmen. Links Time: How Palantir Is Shaping the Future of Warfare Palantir Defense Solutions WS Audiology Få en påmindelse, når der åbnes for tilmelding til Digital Tech Summit 2024

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi Karsten Lemche, journalist og testkører, Motor Bjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen Bilerne – de fleste fossile – holdt i lang kø mod Bella Center i København, da der i sidste weekend af oktober blev afholdt stor elbilmesse. Det har til alle tider været en yndet folkesport at tage på den slags udstillinger og sparke dæk. Men det seneste års øgede interesse for at anskaffe sig en elbil lader sig ikke fornægte. Mere end hver tredje bil, der sælges i Danmark er nu en elbil. For bare et år siden var det kun hver femte. Og hvis vi tager pluginhybriderne med, så passerede andelen af elektriske biler 50 procent af salget i september, for første gang nogensinde. Med sig havde gæsterne primært to spørgsmål til oplægsholdere og sælgerne af elbiler eller ladeløsninger: »Hvad koster det sammenlignet med en fossilbil?« og »Priserne falder – så skal jeg vente med at købe?« I ugens Transformator nærmer vi os et svar. Men vi er nok mest specifikt interesserede i, om man skal købe en kinesisk elbil. Udstillingen bar nemlig tydeligt præg af det voldsomme fremstød, bilmagten i øst demonstrerer i disse år. Ikke bare i antallet af modeller og brands. Kineserne går hårdt efter top og bund i prisskalaen. Lang var køen til de store luksusudgaver, produceret til den kinesiske elite, men med et design, der nok snarere tiltaler en mellemøstlig kundegruppe end den protestantiske, nordeuropæiske bilkøber. Og så ser vi de første udgaver en billig elbil, som måske ikke vinder på skønhed, men til gengæld er kommet først fra start på den konkurrence, vi kan vente os meget snart: Markedet for de små biler – folkevognen på strøm. Men lige nu foregår slagsmålet i prisklassen 350.000 til 500.000 kroner. I podcasten giver vi et bud på, hvem der er køber i det felt. Udviklingen afspejler sig også i slutspurten frem mod årets bil 2024, hvor biljournalister sidder som chaufførdommere. Her må man konstatere, at ud af de 21 kandidater på bruttolisten er hver tredje bil kinesisk og samlet er der 15 fra Asien. Det efterlader i år feltet med kun fem europæiske og én amerikansk – nemlig Fisker Ocean, der produceres i USA. Og elbilerne dominerer fuldstændigt. Ud af de 21 kandidater er hele 15 fuldelektriske. Nu er finalisterne valgt. Ud af de syv kandidater er der kun to europæiske – og så er der to kinesiske. Spørgsmålet er så: Skal man købe en kinesisk elbil, når priserne nu ligger så fordelagtigt i forhold til vestlige biler? Udstyrspakken er ofte imponerende, og uden problemer består de strikse europæiske sikkerhedstest. Spørger man en erfaren testkører er svaret nej. Ikke hvis man har livet kært. Hør hvorfor i ugens Transformator. Links Motorbloggen: »Elbiler bliver købt af den kyniske middelklasse« Elbilmessen eCarExpo 2023

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Peter Christian Bech-Nielsen, Laurids Hovgaard og Therese Moreau Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator lægger vi ud med en advarsel – og den kommer ikke fra hvem som helst. I sidste uge stillede spioncheferne for det famøse Five Eyes-samarbejde – USA, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand – op til interivew i den bedste sendetid i CBS-programmet 60 Minutes med en fælles opfordring til at tage den kinesiske spionagetrussel alvorlig. Ingeniørens politiske redaktør Peter Christian Bech-Nielsen forklarer, hvorfor spioncheferne går ud med deres advarsel netop nu. Bølgerne gik også højt under sidste uges stormflod, hvor det nye mobilvarslingssystem Sirenen skulle stå sin prøve i Aabenraa. Men ved en fejl fik Syd- og Sønderjyllands politi sendt stormflodsvarsler ud til borgere i det meste af landsdelen og tændt sirenerne også i områder, der ligger mange kilometer fra den nærmeste kyst. En helt anden bølge oplevede vi omkring 2000, hvor it-virksomhedernes aktiekurser steg og steg – indtil boblen pludselig brast. Og ser man på AI-selskaberne anno 2023 er der en række lighedspunkter med dot-com-bølgen. Aktiekurserne er på himmelflugt, de store aktører investerer enorme summer i generativ AI og spår, at teknologien vil forandre verden. Igen med en uprøvet forretningsmodel. Er en AI-boble på vej? Links Fem spionchefer satte sig sammen for at sende ét budskab om Kina, som ingen kan misforstå CBS News: China stealing technology secrets -- from AI to computing and biology, "Five Eyes" intelligence leaders warn Varsling helt gal under stormflod: Falske sirener, forkerte beskeder og forsinkede evakuerings-ordrer AI-revolutionen ligner efterhånden en snæver udgave af dot-com-boblen

Vært: Michael Rothenborg, redaktør, WaterTech Medvirkende: Bente Villumsen, enhedsleder ved Videncenter for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner Tore C. Svendsen, miljøingeniør, ph.d. ved vandrensning.com Caroline Kragelund Rickers, centerprojektleder, ph.d. ved Teknologisk Institut Klip: Søren Rask Petersen I denne temaudgave af Transformator giver vi god plads til et tema, som trænger til fordybelse, nemlig forureningen med per- og polyfluoralkylforbindelser, bedre kendt som PFAS. Stofferne har mange gode egenskaber og er derfor blevet brugt i alle mulige sammenhænge, lige fra slip-let-stegepander til brandskum. Men anvendelsen har vist sig at være dybt naiv, fordi stofferne nu truer vores drikkevand, vandmiljø og helbred. Så nu skal vi rydde op. Derfor har vi inviteret tre førende eksperter på området for at få deres bud på en række af de udfordringer, der tårner sig op med evighedskemikalierne, som de også er kommet til at hedde. Links Se hele briefingen: Sådan får vi ryddet op efter kemikalierne Ingeniørens specialmedie for vandteknologi, WaterTech PFAS-pesticider er stigende populære blandt landmænd: 'Stærkt problematisk' Ultralyd smadrer de ekstremt stærke kemiske forbindelser i PFAS Eksperter bekymret for drikkevandet: Kæmpe stigning i salget af PFAS-pesticider

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Sune Lehmann, professor, Institut for Anvendt Matematik og Datalogi, DTU Christiane Vejlø, tech-analytiker, foredragsholder og medlem af Dataetisk Råd Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator sætter vi fokus på kunstig intelligens. Siden tech-firmaet Open AI i november sidste år lancerede sprogmodellen Chat GPT, er det gået stærkt. Nu vil techgiganter som Google og Microsoft integrere kunstig intelligens i deres produkter, så du kan få forslag til formulering af svar på mails eller assistenten Copilots vurdering af stemningen blandt mødedeltagerne i dit Teams-møde. Er man som DTU-professor Sune Lehmann typen, der hader at skrive mails, er det jo dejligt at få hjælp, men det bekymrer ham alligevel, at AI-systemerne trænes både på de data, vi genererer i mailkorrespondencer og dokumenter, men også vores personlige optræden i online-møder. Det er, som om vi ikke har haft tid til at diskutere og forholde os til, hvad vi vil med generativ AI, før den er gået i gang med at ændre vores liv. Det taler vi med tech-analytikeren Christiane Vejlø om. I sin nye bog ‘Argumenter for mennesker’ reflekterer hun over, hvad det vil sige at være menneske i en tid hvor teknologien fylder mere og mere. Links Google og Microsoft lancerer generativ AI i Workspace og 365 Version2 lancerer nyt AI-nyhedsbrev Læs om Christiane Vejløs bog: ‘Argumenter for mennesker’

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing, Michael Rothenborg og Liv Bjerg Lillevang Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator kan du blive klogere på tre forskningsområder, der i denne uge blev præmieret med hhv. Nobelprisen i fysik, kemi og medicin: Hvordan attosekund-fysik gør det muligt at studere elektroner på den mindste skala i molekyler og atomer Hvordan man kan ændre farven på et materiale ved at ændre på størrelsen i kvanteprikker i materialet Og hvordan kunstigt fremstillet mRNA gjorde det muligt at udvikle vacciner mod Covid-19. Men vi begynder et helt andet sted, nemlig ud for Portugals kyst, hvor Ingeniøren-journalist og langturssejler Thomas Djursing var heldig at undslippe angreb fra spækhuggere, som ellers ramte både båden foran og bag ham. Hjemme igen fortæller han om de bedste taktikker, som forskerne nu anbefaler, til at undgå angreb. Rumfart er et af Thomas’ stofområder, og derfor har han interesseret sig for, hvordan det er lykkedes Elon Musks rumfartsselskab SpaceX at udvikle langt billigere raketter til Nasa – hvilket ikke mindst er et resultat af, at den egenrådige ejer ser stort på alle vedtagne kravsspecifikationer og kun anser regler for vejledende. Verdens største vejrcomputer står i Bologna, Italien, og det er data herfra, der gør det muligt for DMI at lægge prognoser og forudse ekstremvejr som det, der ramte Aarhus forleden. Det sidste nye er at lade kunstig intelligens lave prognoserne, for de er hurtige, til gengæld er de dårlige til at forudse skybrud og andre ekstremhændelser. Links Forskere i kvanteprikker løber med årets Nobelpris i kemi 'Åben dør til elektronernes verden' hyldes med fysikkens Nobelpris Nobelprisen i medicin går til forarbejdet til Covid-19-vaccinen Manden, der kun følger egne regler og lader Idiot-indekset drive værket Kunstig intelligens laver vejrudsigter meget hurtigere – men de undervurderer ekstremvejr Desperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand Tilmeld dig Digital Tech Summit 2023

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Peter Ditlevsen, professor i klima og geofysik, Niels Bohr Institutet, og Jens Ramskov Klip: Søren Rask Petersen Den gennemsnitlige årstemperatur i Alaska er 1 °C, og det er hvad vi må indstille os på her i Danmark, hvis den Den Termohaline Cirkulation, som er det system af havstrømme, der fordeler kulde og varme mellem den Nordatlantiske region og troperne, stopper. Og det vil de med 95 procents sikkerhed gøre i løbet af dette århundrede, mest sandsynligt i 2057, hvis vi fortsætter med den nuværende udledning af klimagasser. Det forudser professor i klima og geofysik ved Niels Bohr Institutet Peter Ditlevsen i et opsigtsvækkende forskningsresultat, han i sommer offentliggjorde i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications. I ugens Transformator har vi besøgt ham på instituttet på Østerbro og får en forklaring på de tipping points, hvor der sker uoprettelige forandringer i isafsmeltning og havcirkulation. En anden langtidsprognose, vi taler om i denne episode, handler om rumvejret. Eller rettere sagt mængden af soludbrud, som udsender intens stråling, der er farligt for astronauter i rummet, elektronikken i satellitter og elnettet på Jorden. For tre år siden forudså både Nasa og et bredt sammensat panel af eksperter, at solaktiviteten ville blive omkring 30-50 procent lavere end i den forudgående solcyklus, men det holdt ikke stik. Den blev meget højere. Men hvorfor er rumvejret så svært at spå om? Til slut runder vi de fire første F-35 kampfly, som på søndag overdrages til det danske luftvåben på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland. De er hypermoderne, men det samme kan ikke siges om våbnene de stealth-udformede bomberum. I modsætning til nabolande som Norge og Finland har de danske politikere fravalgt at købe de angrebsvåben og missiler, der vil sætte Danmark i stand til at leve op til Natos styrkemål.. Links Den sikrer klimaet på vores breddegrader: Golfstrømmen er svækket Dyster klimaforudsigelse fra KU: System af havstrømme kan kollapse i 2057 Solaktiviteten bryder med forudsigelserne F-35 lever ikke op til Nato-krav: Spritnye kampfly i luften med gamle våben Pilot i F-35 – Kaldenavn MON: »Den er jo lidt chubby, men du kan rive den rundt om et hjørne«

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal det handle om data. Først om de data, vi alle har på vores smartphones i form af bl.a. chat og billeder. Et EU-forslag, som den danske regering støtter, vil pålægge alle teleudbydere og selskaber bag beskedtjenester som Google og Facebook at scanne al digital kommunikation på vores mobiler ved hjælp af AI. Det sker i jagten på børneporno og kriminalitet. Kritikere påpeger, at det både er umuligt rent teknisk uden at bryde telefonens kryptering, og at en sådan permanent overvågning vil stride mod fundamentale rettigheder som privatlivsbeskyttelse. Også de persondata, som vi alle har i de offentlige registre er der nogen, der vil følge med i. Men her er det offentligt ansatte, der snager uden at have nogen faglig begrundelse, og det er tilsyneladende helt konsekvensfrit. 185 sager er på to år blevet anmeldt til Datatilsynet, men bortset fra to har tilsynet afvist at undersøge dem nærmere på grund af manglende ressourcer. Og hvis du tror, at du har privatliv i bilen, så må du tro om igen. Nye biler opsamler uendelige mængder data om os, både fra bilens sensorer, kameraer og tilsluttede mobiler, og det viser sig nu, at bilproducenterne sælger alle disse data videre. Det er ganske vist amerikanske privatlivsregler. Men det er vist et tjek værd, hvad danske bilejere skriver under på. Links Regeringen støtter kontroversielt EU-forslag om scanning af indhold på borgernes smartphones Teleindustrien i skarp kritik af dansk støtte til EU-forslag om overvågning af alle samtaler og sms'er: "Ubegribeligt" Eksperter dumper regeringens opbakning til chatkontrol: »En forfærdelig ide, som ikke kan lade sig gøre« Omfattende data-snageri i det offentlige: Tusindvis af danskere ramt Datatilsynet afviser 99 procent af offentlige snagesager: »Vi får 2-300 ind hver uge« Region H afviser at gøre mere ved it-snageri: »Vi er ved at nå en grænse« Partier raser over offentligt it-snageri: »Der skal være strenge sanktioner« Mozillas undersøgelse af bilfirmaers datasnagen Nissans privatlivspolitik

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Christina Kaaber-Bühler, naturvejleder, direktør, Vild Med Vilje Mette Munk, indholdsdirigent, Ingeniøren Jakob Engelund Vistisen, redaktør, EcoTech Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator går vi i haven og taler om biodiversitet – både i den lille og store skala. I den lille med en tur i redaktørens have, der nu skal være vild med vilje. I den store skala med et forundret blik ned i den måde, de danske myndigheder definerer beskyttet natur. Miljøstyrelsen mener nemlig, at vi har 15 procent af den slags i Danmark, selv om regeringens egne rådgivere i Biodiversitetsrådet kun kan finde 2,3 procent. På den måde kommer vi tættere målet i EU’s biodiversitetsstrategi, hvor landene skal have mindst 30 procent beskyttet natur i 2030. Det hele handler om, hvad vi kalder beskyttet natur. Og her har styrelsen så kigget i gammel lovgivning, hvor der findes mulighed for at definere golfbaner, landeveje og marker som beskyttet natur. Vi taler altså ikke natur. Vi taler om streger på kortet. Få forklaringen i podcasten, som på en detaljeret havevandring med en biodiversitetsekspert fra organisationen Vild med Vilje giver gode råd til, hvordan man udnytter de planter, der allerede gror i haven til at starte sin egen lokale biodiversitet. Har man for eksempel noget overskydende jord, kan det meget vel bruges til at lave et par lune forhøjninger i plænen. Eller man kan lege urokse med sin plæneklipper, som eksperten anbefaler. Links Biodiversiteten lider: Danmark kalder sprøjtede marker for 'beskyttet natur' Blogindlæg: Vild med vilje – nu med Roundup Besøg EcoTech – Teknologiens Mediehus’ nye medie om biodiversitet og økosystemer Bevægelsen Vild Med Vilje

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske, Liv Bjerg Lillevang og Morten Munk Andersen Klip: Søren Rask Petersen Denne uges Transformator tager temperaturen på Jordens klima efter den varmeste sommer nogensinde – blot ikke herhjemme. Den anerkendte klimaforsker og professor ved Columbia University James E. Hansen advarer om, at udledningen af drivhusgasser sammen med fænomenet El Niño inden for de næste 12 måneder vil få klodens gennemsnitstemperatur til at stige mere end 1,5 grader celsius i forhold til før industrialiseringen. Målet med Parisaftalen var ellers netop at forhindre dette. Benzinbilerne var stort set fraværende på årets transportmesse i München, til gengæld kunne man skifte bekendtskab med nye kinesiske elbilmærker og konstatere, at kineserne tænker elbiler på en helt anden måde end i den vestlige verden. Det handler ikke blot om transport fra A til B – bilen skal også kunne bruges som biograf med skærm i loftet, og med skærme på vinduerne kan du selv bestemme, hvilket landskab du vil se på på køreturen. Til sidst gør vi status på to eklatante byggeskandaler. Den ene er højhusprojektet Njals Tårn på Amager, hvor det for tre år siden blev konstateret, at søjlerne i den 86 meter høje bygning mangler bæreevne. Romkuglebeton var en ny og meget passende betegnelse for det, der skulle have været højstyrkebeton, men som i stedet blev iblandet rester af søm, fugeskum og byggeaffald. Niels Bohr Bygningen blev i sidste uge overdraget til Københavns Universitet – syv år senere end planlagt og adskillige milliarder over budget. Men alle væsentlige fejl og mangler skulle nu være udbedret, forsikrede anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen i en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet, som i 2018 måtte overtage projektet fra Bygningsstyrelsen, da det var kørt helt af sporet. Links Blærede elbiler, selvkørende bus og personlig drone: Tag med på tysk messe Legendarisk klimaforsker slår alarm: 'Om et år er de 1,5 grader overskredet' Så er El Niño her igen og varmer kloden op fra Stillehavet Njals Tårn: Udfordring med svage søjler uløst: Stålkapper under overvejelse Vejdirektoratet: Niels Bohr Bygningen er bygget færdig Njals Tårn-projektet

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mats Magnussen, journalist, Ingeniørens politiske tech-medie, Radar Christina Blaagaard Collignon, adm. direktør, Teknologiens Mediehus Klip: Søren Rask Petersen Denne uges Transformator handler først om kunstig intelligens, som også har ramt medierne for fuldt tryk. Deep fake-videoer indgår i reality-programmer, en radiostation i Oregon har introduceret en AI-genereret studievært, og også skrivende journalister kan spare tid ved at gøre brug af en række nyttige værktøjer som f.eks. GPT-4. Vi laver en lille test sammen med journalist Mats Magnussen fra Radar. Men teknologien rejser også en række problemstillinger om kvalitet, copyright og troværdighed – for vi står over for en flodbølge af mis- og desinformation. Derfor har vi her på Teknologiens Mediehus indføret en række retningslinjer for, hvordan vi vil bruge AI, når der skal researches, skrives artikler og laves overskrifter. Elpriserne gik helt amok i august sidste år med kilowatttime-priser på 3,35 kr. To måneder senere var prisen faldet igen til under en trediedel, og i år er udsvingene fladet helt ud, selvom elprisen enkelte dage kan ryge under 0. Bjørn Godske forklarer hvorfor. Links Radio 95.5 i Oregon med AI Ashley som studievært Sådan vil Google slå ChatGPT New York Time: ‘Not for Machines to Harvest’: Data Revolts Break Out Against A.I. Vores overvejelser om AI i Teknologiens Mediehus Tilmeld dig til Digital Tech Summit her

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Claus Blicher, adm. direktør, AI Power, og Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal det igen handle om, hvordan vi med intelligente løsninger kan minimere elregningen i en tid med stærkt svingende elpriser. Denne gang taler vi med den danske opstartsvirksomhed AI Power, der har udviklet en software, der baseret på kunstig intelligens kan købe strømmen, når den er billigst og tapper fra lageret, når prisen er i top. Og det er vel at mærke ikke som en ekstern enhed, som man skal rode med at få på netværket og sætte op, men som en integreret del af varmepumpen eller hvilket produkt, vi nu taler om, som man bare skal slå til. Efter en mindre udsættelse er der snart countdown for Andreas Mogensens opsendelse til Den Internationale Rumstation med det nye Dragon-fartøj fra SpaceX. Men knap så moderne er forholdene på den aldrende ISS, som står til at blive dumpet om cirka syv år. Heldigvis er der flere afløsere på vej, nogle af dem i privat regi. Links AI Power Kunstig tyngdekraft og luksus-værelser: 5 private selskaber i spil til at afløse rumstation UDSAT Usikkerhed omkring rumkapsel-systemet: Mogensens liftoff udskudt

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Ulrik Jørgensen, rådgiver i interesseorganisationen Energifællesskaber Danmark og forhenværende professor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet Rebecca Rishøj Sørensen, direktør og grundlægger, stor-bofællesskabet Hyllegaard Høje Tania Nissen, projekt- og udviklingschef, Hyllegaard Høje Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen 22 hektar i de grønne bakker lige syd for Isefjorden ligger om få år stor-bofællesskabet Hyldegaard Høje. Syv klynger af nybyggede huse omkring den gamle gård med tilsammen 4-500 beboere. Når det hele er på plads, deler de ikke kun den smukke udsigt, men også den varme og strøm, de selv producerer. I ugens Transformator kan du høre om fremtidens landsby og en af en hel række nye energifællesskaber, der i disse år dukker op efter den seneste energikrise. For det er ikke blot en fordel for klima og varmeregning. Det er også en billet til den forsyningssikkerhed, som vi ikke længere kan tage for givet. Der er også fordele for dem, der ikke bor inden for fællesskaberne. For jo flere lommer af selvforsyning, der kan bygges, desto mere aflastes det samlede elnet, der står over for store belastninger i fremtidens elektrificerede samfund. Loven giver mulighed for det. Men der er fortsat en del bureaukratiske og tarifmæssige forhindringer i vejen, før energifælleskaber kan etableres uden langvarige armlægninger med elselskaber og kommuner. Vi får derfor hjælp af rådgiver og tidligere professor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet Ulrik Jørgensen. Kom med en tur i bakkerne midt på Sjælland, der lige nu er ved at blive byggemodnet eller pløjet op til jordvarme. Og så skal vi lige have samlet op på superlederne. I sidste uges Transformator gættede vi på, hvordan det mon ville gå med de opsigtsvækkende resultater, vi havde set fra et hold sydkoreanske forskere. Men fire timer efter podcastens udgivelse kunne vi berette, at det hele var en and. Dårlig timing i nyhedsræset må man sige. Hvad var der galt med den superleder, hvorfor kastede alle medier sig over den trods manglende fagfællebedømmelse – og hvorfor vi skal fortælle om det, selvom resultaterne ikke var stensikre? Links Stor-bofællesskabet Hyllegaard Høje Bofællesskabet Sjællandsk Muld Interesseorganisationen Energifællesskaber Danmark Forskere snydt af to detaljer ved superleder: Ing.dk-læser spottede den ene

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing og Peter Christian Bech-Nielsen Klip: Søren Rask Petersen Fra redaktionen: Hvad gør man, når hovedhistorien i den ugentlige podcast viser sig at være en and - blot fire timer efter, at filen er lagt ud? Man kan sige, at vi nok skulle have opdaget det før og stoppet podcasten. Men nu er den derude, og vi tænker at diskussionen om superlederen fortsat er interessant. Så vi lader afsnittet ligge og håber, at forskerne næste gang kommer med noget brugbart. Spørgsmålet, der står tilbage, er stadig, hvad LK-99 så er for et materiale. For eksempel får mange forskere stoffet til at svæve i et magnetfelt, hvilket dog ikke er bevis for en superleder, men stadig en mulig mærkværdig egenskab. Læs om det kort, men hektiske liv for LK-99 HER. I denne uges Transformator handler det først om superledere, for det gav genlyd både i forskerkredse og verdenspressen, da forskere fra Huazhong University i Sydkorea for nylig hævdede at have fremstillet et nyt materiale, LK-99, der bliver superledende ved omkring 126 grader celsius. »Vores opfindelse er historisk og indleder en ny æra for menneskeheden,« proklamerede de. Det særlige ved den påståede opfindelse er både den høje temperatur – superledere nedkøles normalt til få grader over det absolutte nulpunkt – og at det tilsyneladende er forholdsvis let at fremstille af bly, kobber, fosfor og ilt. Og over hele verden er forskergrupper straks gået i gang med at gøre dem kunsten efter med svingende resultat. Et springende punkt er, at kobber-atomerne i LK-99 skal være placeret et ganske bestemt sted, for at materialet bliver superledende. X er det nye navn for det sociale medie tidligere kendt som Twitter. Men hvad kan være Elon Musks bevæggrund for først under stort postyr at erhverve sig Twitter for 300 mia. kroner for dernæst at fyre 80 pct. af medarbejderne, ændre navnet og lægge op til store forandringer? Det har Peter Christian Bech-Nielsen, der er redaktør for Teknologiens Mediehus’ teknologipolitiske medie, Radar, nogle bud på. Ganske få optagelser af en skuespillers ansigt og bevægelser er i dag nok til at kalde personen digitalt til live. AI-specialisten Ryan Phillips eksperimenterer med at fremstille hele filmsekvenser genereret ved hjælp af kunstig intelligens. Dialogen er skrevet af chatbotten ChatGPT. Han deler gavmildt ud af sine ekperimenter – se links nedenfor. Links Efter et kort og hektisk liv: Superleder er nu lagt i graven Dansk fysiker om fund af superleder ved høj temperatur: For tidligt at afvise det Forskere har kopieret superleder-materiale: 'Der sker noget ret spændende i det her' Techmediet Radar Ryan Phillips’ filmklip skabt med kunstig intelligens Ryan Phillips’ hjemmeside Ryan Phillips på Twitter - undskyld X

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Erik David Johnson, AI-specialist, Delegate Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal vi have en aktuel beretning fra Portugals kyst hvor spækhuggerne for alvor er blevet et problem. I havnebyen Faro på Algarvekysten ligger Ingeniørens journalist Thomas Djursing med sin sejlbåd, mens to flokke af spækhuggere går løs på rorene på de både, der sejler forbi. Thomas fortæller om sin strategi for den videre sejlads, som bl.a. involverer sække med sand til at smide i vandet. Men først skal det hande om, hvordan kunstig intelligens som Chat GPT-4 kan gøres til et nyttigt redskab i det daglige arbejde. It-virksomheden Delegate er gået hele vejen og bruger GPT-4 i alle firmaets processer, lige fra generering af testdata til programmering og kreative processer som at skrive tekster og brainstorming. AI-specialist Erik David Johnson har gennem mange år forsket i analytisk sprogfilosofi og avanceret AI programmering, og i ugens episode kommer han bl.a. ind på de nyeste værktøjer til GPT-4, f.eks. til programmering, og de kommende versioner af sprogmodellen, der måske får multimodalitet, så de også kan tolke på billeder. Links Erik David Johnsons blogindlæg på Version2 Desperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand Podcast: Thomas Djursing fortæller i Transformator om sine ideer til, hvordan han kan narre spækhuggerne Video: Ocean Race-sejlere angribes af spækhuggere ved Gibraltar

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Hans Otto Kristensen, skibsingeniør, ejer af HOK Marineconsult ApS samt maritim ekspert for IDA Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator står vi til søs. Og du skal ikke have sejlet meget med færge herhjemme, for at du med stor sandsynlighed har stiftet bekendtskab med en af skibsingeniør Hans Otto Kristensens konstruktioner. Han er en af klodens mest efterspurgte skibseksperter, og her fortæller han bl.a. om sine oplever med færgerne Ask og Urd og afløseren til den forliste redningsbåd RF2. Gennem sin 50 år lange karriere har han været involveret i konstruktionen af et utal af kendte fartøjer, herunder færgerne på Helsingør-Helsingborg-overfarten samt færger på Rødby-Puttgarten og Esbjerg-Fanø, blot for at nævne nogle få. Også Søværnet har Hans Otto Kristensen til at konstruere adskillige skibe, herunder krigsskibene i Thetis-klassen, patruljebådene i Diana-klassen og fregatten Esbern Snare. Men selvom han nu er fyldt 70 år, er det stadig Hans Otto Kristensen, der tegner fremtidens skibe herhjemme – og fremtiden er elfærger. Links DR Bonanza: Redningsbåden RF2 kæntrer og 6 dør Har du sejlet med færge, er det nok Hans, der har tegnet den Youtube: Ask lægger til for første gang i Kalundborg – eller da klappen gik ned RF2's forlis spøger stadig: Endnu engang er Forsvaret i nyt udbud af redningsbåde

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Preben E. Mogensen, professor, Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet Mathais Ramlov, Luna Laursen og Morten Zink Stage, ingeniørstuderende, computerteknologi ved Aalborg Universitet Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal det først handle om varmepumper og et succesfuldt studenterprojekt, der ifølge professor Preben E. Mogensen fra Aalborg Universitet er »det man kalder win-win«. Han har nemlig kunnet skære 30 procent af sin elregning til den luft-til-vand-varmepumpe, han har i sin private bolig, efter at han stillede tre af sine studerende den opgave at effektivisere den simple tidsstyring, han selv havde sat op, så varmepumpen primært kørte i de perioder, hvor transporttariffen var lav, og udnyttede betonen i gulvet som varmelager. Hvad han ikke havde tænkt på, var, at udendørstemperaturen har meget at sige for varmepumpens effektivitet, og den styring, som de studerende har programmeret på en Raspberry Pi-computer, tager netop hensyn både til de aktuelle elpriser samt udendørstemperaturen. En kunst, som andre med samme adgang til kontrol med varmepumpen, sagtens kan gøre dem efter, fortæller de. Sidst i denne Transformator skal vi tale om ingenting – eller rettere om det tomme rum vejer noget. Det har fysikere spekuleret over 100 år, og nu har italienske forskere sat sig i spidsen for et eksperiment på Sardinien, hvor de vil måle, om de såkaldte virtuelle partikler i det tomme rum har en gravitationsmæssig effekt eller ej. Links Italienere vil måle vægten af ingenting

Værter: Henrik Heide og Frederik Marcher Hansen Medvirkende: Troels Schønfeldt, medgrundlægger og bestyrelsesformand for Seaborg Technologies Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator Tema har vi besøg af en af grundlæggerne af den danske atomkraftudvikler Seaborg Technologies, Troels Schønfeldt, som fortæller om teknologien med små, modulære reaktorer – bl.a. hvorfor den er langt sikrere end de traditionelle, store trykvandsreaktorer. Virksomheden blev sparket i gang i 2008 af seks fysikere ved Niels Bohr Institutet, der en dag under deres fælles ølbrygning diskuterede, hvordan de bedst kunne bidrage til klimakampen. Og det mest oplagte var at bygge en dansk atomreaktor. Siden da er det gået stærkt i vennernes lokaler i Københavns nordvestkvarter. Ambitionen er et kommercielt a-kraftværk i 2028. Interviewet er et sammenklip af en såkaldt briefing i Ingeniørens tv-studie, hvor vi en gang om måneden tager en teknologisk udfordring op og ser efter løsningerne sammen med de mennesker, der sidder med den største indsigt. Du kan se hele briefingen som video på linket nedenfor. Links Se Ingeniøren Briefing med Troels Schönfeldt fra Seaborg Technologies

Værter: Henrik Heide og Liv Bjerg Lillevang Medvirkende: Søren Hauberg, professor ved DTU Compute, forsker i maskinlæring Thomas Bolander, professor ved DTU Compute, forsker i kunstig intelligens Klip: Søren Rask Petersen Hvad kan vi bruge kunstig intelligens til inden for matematikken? Det er emnet for ugens episode af Transformator, hvor to DTU-professorer i datalogi, Søren Hauberg og Thomas Bolander, fortæller hvordan de udnytter mulighederne i de nye sprogmodeller baseret på GPT4. Ligesom de proof assistants eller interaktive sætningsbevisere, som matematikere har anvendt i en del år, kan sprogmodellerne være en hjælp til at undersøge, om et matematisk bevis holder vand. Men hvis man også forstår at udnytte den kunstige intelligens’ kreative evner, vil de måske kunne bidrage til at finde helt nye beviser, simpelthen fordi de har musklerne til at afsøge mange flere muligheder. Men matematikere i kød og blod bliver næppe overflødige foreløbig. Links Nature: How will AI change mathematics?

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi, og Bjørn Godske, journalist på Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal vi igen se en række problemer med den danske ladeinfrastruktur for elbiler, der kan bremse os i at nå det erklærede mål om én million elbiler i 2030. Der tegner sig et A- og B-hold blandt danske elbilejere: De heldige, der har mulighed for at etablere egen ladestander, og som indimellem kan få penge for at oplade bilbatteriet – og så de elbilejere, der er afhængige af offentlige ladestandere, og som må betale en helt anden pris for strømmen. Hvordan får vi lynladere nok, og er der noget at gøre, hvis man ikke kan blive enige i boligforeningen om at etablere ladestandere? Det er andre spørgsmål, vi tager fat på. Til slut ser vi på de kinesiske elbilproducenter, som kan gøre livet svært for konkurrenterne i Japan, USA og Europa. Det vurderes, at der alene i Kina er omkring 300 forskellige elbilproducenter, og selvom vi næppe kommer til at kende dem alle, ventes de at oversvømme verdensmarkedet med billige modeller. Links Rapporten 20 anbefalinger til hvordan vi accelerer dansk ladeinfrastruktur Analyse: Kinas kyniske sats på elbiler kan gøre ubodelig skade på europæisk og amerikansk bilindustri Ny rapport tegner et billede af et marked, hvor særligt én ladeoperatør er dominerende Tilmeld dig Ingeniørens online-briefing om dansk atomkraft: »Vi er klar før energiøerne«

Værter: Henrik Heide og Laurids Hovgaard Medvirkende: Søren Peter Johansen, robotekspert og faglig leder, Teknologisk Institut Niels Jul Jacobsen, adm. direktør og stifter, Capra Robotics Henrik Christensen, medstifter af Robotics.ai, professor ved UC San Diego og æresdoktor ved Aalborg Universitet Klip: Søren Rask Petersen Denne uges Transformator er en temaudgave, hvor vi går i dybden med de industrirobotter, som vi er ret dygtige til at udvikle og producere i Danmark. Til gengæld har de danske virksomheder tabt pusten sammenlignet med deres udenlandske konkurrenter, når det kommer til at automatisere produktionen. Det vækker bekymring i en tid med stor mangel på kvalificeret arbejdskraft. I denne episode kan du høre tre af Danmarks fremmeste eksperter i robotteknologi diskutere, hvordan robotterne kan gøres så nemme at indføre i produktionen, at man ikke behøver en lang ingeniøruddannelse. Diskussionen fandt sted i Ingeniørens tv-studie i en såkaldt briefing, hvor vi en gang om måneden tager en teknologisk udfordring op og ser efter løsningerne sammen med de mennesker, der sidder med den største indsigt. Her får du briefingen i lydformat. Men du kan også se den som video på linket nedenfor. Til slut runder vi også lige en dugfrisk rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der retter en krads kritik mod den manglende konkurrence på markedet for opladning af elbiler. Et emne, vi selv har berørt i en tidligere udgave af Transformator. Links Se Ingeniørens briefing om danske robotter som video Rapport fælder hård dom over lademarkedet for elbiler: Ladeoperatørers all inclusive-abonnementer skal forbydes

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Lasse Kronborg, major i Forsvarsakademiets Institut for Militær Teknologi Jan Trzaskowski, juraprofessor ved CBS og Aalborg Universitet Klip: Søren Rask Petersen I denne uge besøgte Transformator Teknologiens Mediehus’ konference V2Security i Øksnehallen i København, hvor vi mødte major Lasse Kronborg fra Forsvarsakademiet til en snak om de cybertrusler, der er fulgt med Ruslands angreb på Ukraine. Cyberangrebene rammer også Danmark og danskeres sikkerhed, og derfor må de integreres i både den militære og udenrigspolitiske værktøjskasse. Vi talte os, hvordan folkeretten ser ud i cyberspace, og hvilke problemer det giver at være afhængig af private virksomheder. Som forbrugere og borgere betaler vi ikke blot med vores personoplysninger, men også vores selvbestemmelse, når vi benytter de ‘gratis’ tjenester fra Google, Facebook, TikTok osv. Juraprofessor Jan Trzaskowski peter på skyggesiderne ved data-dreven markedsføring, for når personoplysninger parres med psykologiske indsigter og teknologidesign, ændres styrkeforholdet mellem menneske og maskine, og det udfordrer både individet og demokratiet. Han kalder det overvågningskapitalisme. Links Jan Trzaskowskis bog: Your privacy is important to us It-sikkerhedskonferencen V2Security Youtube: Center for Humane Technology om ‘the AI dilemma’

Værter: Henrik Heide og Bjørn Godske Medvirkende: Jenny Braat, adm. direktør, brancheorganisationen Danske Maritime Peter Matthiesen, teknologichef, transport- og logistikvirksomheden DSV Martin Porsgaard, direktør, Nordic Initiative for Sustainable Aviation (NISA) Klip: Søren Rask Petersen Denne uges Transformator er en temaudgave, hvor vi dykker ned i transportsektorens udfordring med at udfase de fossile brændsler og udvikle teknologier, så der skrues ned for klimabelastning fra fly, skibe og lastbiler. For lastbilernes vedkommende er opgaven langtfra umulig, ifølge teknologidirektør i DSV Peter Matthiesen, men det vil kræve gennemgribende ændringer i forretningsmodellen: »Vi kan ikke gå ud i morgen og skifte fra diesellastbil til en ellastbil og forvente, at vi kan drive vores forretning, som vi altid har gjort. Vi er nødt til at gentænke alt,« siger han i Ingeniørens online-briefing om fossilfri transport. I denne episode kan du høre hele diskussionen mellem de tre repræsentanter fra søfarten, landtransporten og luftfarten, hvor de giver deres bud på, hvad der teknologisk skal til, for at vi kan få introduceret el, brint og andre grønne alternativer i transportsektoren. Links DSV teknologichef: På batteri er en lastbil og dens chauffør ikke længere et ægteskab (se briefingen som video)

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, Bjørn Godske og Laurids Hovgaard Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator kan du først høre om Juice og Europa Clipper, som er navnene på de to rumsonder fra hhv. ESA og Nasa, hvoraf den første efter planen opsendes i denne uge. Missionen for dem begge er at foretage detaljerede observationer af solsystemets største planet, Venus, og dens tre store isdækkede måner: Callisto, Europa og ikke mindst Ganymedes. De formodes alle at have flydende vand under deres iskappe, og dermed er der også en mulighed for, at der findes liv. Verdens ældste opfinderkonkurrence ‘Le Concours Lépine’ i Paris bliver i år med deltagelse af den danske ingeniør Nicolas Guilbert, som har opfundet en helt særlig måde at samle en kubus af seks sider. Ved at give siderne af de seks plaststykker, som udgør kuben, vinklede tænder, er det muligt på en enkel måde at gøre dem selvlåsende, og det skal bl.a. bruges i en lille cubesat-satellit. Manglen på et trafikstyringssystem for droner i Danmark sætter en stopper for et ellers succesfuldt forsøg med at flyve hjertestartere og blodprøver med droner ud til bl.a. Ærø. Også for danske dronevirksomheder er det en alvorlig stopklods, at vi mangler infrastruktur for automatiseret flyvning herhjemme. Links Nogle artikler er muligvis ikke online endnu Liftoff om få dage: Juice og Clipper skal udforske Jupiters måner Akutberedskab opgiver at fragte hjertestartere med droner Udvikling af mikrosatellit gav ide til unik opfindelse

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Henrik Møller Jørgensen, civilingeniør og manden bag hjemmesiden elforbrug.nu Malthe Thingvad, elektronikingeniør, Spirii Tobias Bornakke, partner, analysevirksomheden Analyse & Tal Peter Bech-Nielsen, stifter og chefredaktør på Radar og politisk redaktør for Version2 og Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen Der er rigtig mange penge at spare på at skubbe opladningen af elbilen til efter kogespidsen i aftentimerne. I runde tal en tier om dagen, mener Henrik Møller Jørgensen fra elforbrug.nu i denne uges Transformator, der afslører danskernes ladevaner. Men selvom der er penge at spare, sætter hver femte elbilist stadig bare stikket i hjemmeladeren, når de kommer hjem, selvom et hurtigt besøg i laderens app kan flytte forbruget. Men alle de elbilister, der har fanget pointen og sat laderen til at hente strømmen om natten, hvor prisen og elafgiften er i bund, flytter forbruget til de samme nattetimer. Det afføder et helt nyt problem med overbelastning. Resultatet begynder at ligne en ny kogespids, fortæller Malthe Thingvad, der er nyuddannet elektroingeniør og netop har afsluttet sine studier med et speciale om danskerens ladevaner. Med data fra et helt års forbrug på 3000 private ladestandere bliver mønsteret tydeligt, og med udviklingen i den danske elbilpark bliver vi nødt til at skubbe til adfærden med andre midler end afgifter, mener Malthe Thingvad. »Der er brug for meget mere intelligente løsninger. Netselskaberne kender allerede forbruget i de forskellige dele af deres netværk i forskellige timer. Et scenairie kunne så være, at selskaberne bruger den information til at anmode ladeoperatørerne om at skrue på effekten i de timer, hvor der er risiko for overbelastning,« siger han. »De fleste sætter jo alligevel stikket i laderen, når de kommer hjem om eftermiddagen. og den sidder der så i et ret langt tidsrum. Og det giver en hel del fleksibilitet. Så hvis du lige skruer et par ampere ned i nogle af nattetimerne, så har det ikke nogen stor påvirkning på forbrugeren.« Privatlivet på internettet er truet. I fremtiden bliver nødt til at identificere os i langt højere grad på nettet for at bekæmpe disinformation, hadtale på sociale medier og beskytte vores børn og unge. Det mener Tobias Bornakke, der er formand for den nordiske tech-tænketank, der blev nedsat af daværende S-kulturminister Ane Halboe-Jørgensen. Den er netop kommet med en række anbefalinger om bl.a. at oprette et nordisk center for tech og demokrati, der skal politikudvikle og håndhæve ny europæisk techlovgivning. Links Malthe Thingvads speciale: Electric vehicle user behavior modelling based on real charging data Henrik Møller Jørgensens site elforbrug.nu Den nordiske tech-tænketank Leder: Lad os beskytte vores børn og demokrati med verificering, ikke identifikation Hør hele interviewet med Thomas Bornakke

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mads Aarup, civilingeniør og talsperson for Forenede Danske Elbilister Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi Klip: Søren Rask Petersen Den 17 år gamle Berlingo blev i påsken skiftet ud med en elbil. Men mormorladeren, der lå i bagagerummet, var ikke meget bevendt, og her meldte det første spørgsmål sig: Hvormange watt og ampere skal den være på? Men det var kun begyndelsen. For det viste sig hurtigt, at der også var meget store prisforskelle, alt efter hvilken app man vælger at bruge på de forskellige ladestandere, der står lige ved siden af hinanden. Der var med andre ord brug for en vejviser i den kafkaske prislabyrint, og i ugens Transformator har vi hele to gæster i studiet med solid erfaring i, hvordan man sikrer sig den billigste strøm. Links FDM: Sådan finder du vej til den rette ladeløsning Mads Aarup på LinkedIn Ilyas Dogru på LinkedIn

Vært: Henrik Heide og Daniel Dan Jørgensen Medvirkende: Laurids Hovgaard, Bjørn Godske og Daniel Dan Jørgensen Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator handler det først om robotter, som vi traditionelt har været gode til at producere og tage i brug her i landet. Men hvor Danmark i 2014 lå på en femteplads i ver den i det, der kaldes robottæthed, er vi her syv år senere røget ned på en 12. plads. Vindmøller dræber alle fuglene, påstod i hvert fald Donald Trump. Men nu har det svenske energiselskab Vattenfall gennemført et toårigt studie af havfugles adfærd i forbindelse med en havmøllepark ud for Aberdeen i Skotland. Og her er den overordnede konklusion, at fuglene er overraskende gode til at undgå møllernes vinger Ole G Mouritzen er professor ved Københavns Universitet med en lang forskerkarriere indenfor bio- og gastrofysik bag sig. Hans interesse for og glæde ved sushi er i dag blevet et bidrag til den grønne omstilling. Dan Jørgensen har haft Ole Mouritsen i studiet. Links Deltag i Ingeniørens briefing: Danske robotter i krise Myte om havfugle og vindmøllevinger aflivet af nye forskningsresultater Danmark rasler ned ad robot-ranglisten: Automatisering i industrien gået i stå

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske, Louise Olifent og Thomas Djursing Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator handler det først om forbrændingsmotoren, som de 27 EU-lande i efteråret vedtog at udfase i biler i 2035. Men i ellevte time inden aftalen fik de endelige underskrifter, har tyskerne slået bak, stærkt presset af den tyske bilindustri. Og nu skal bilerne også regnes for grønne, hvis de kan køre på 100 procent CO2-neutrale e-fuels, som brint, metanol, syntetisk benzin eller diesel. Da Første Verdenskrig brød ud, blev alle tyske forskere smidt ud af europæiske forskningssamarbejder. Nu er krigen tilbrage på europæisk jord, og nu er det russiske forskere, der ryger porten. Og for de få tilbageværende russiske ansatte på CERN og XFEL er fremtiden højst usikker. Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund, men cybertruslen har samtidig gjort os til et af verdens mest sårbare samfund. Et nyt EU-direktiv stiller krav til virksomhederne om at øge it-sikkerheden, ellers risikerer de store bøder. Links Tyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035 LEDER Sløve myndigheder gambler med Danmarks it-sikkerhed NIS2: Fodslæbende, ualvorlige myndigheder Russiske forskere smides på porten: Boykot trækker tråde til Første Verdenskrig

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Therese Moreau, Liv Bjerg Lillevang og Peter Christian Bech-Nielsen, politisk redaktør på Ingeniøren og Version2 Klip: Søren Rask Petersen Denne uges Transformator handler om tre bekymrende tendenser. Da det amerikanske forskningslaboratorium OpenAI i tirsdags lancerede sin nyeste deep learning-model, GPT-4, blev de udsat for hård kritik, og den medfølgende tekniske rapport blev kaldt »grinagtig«, fordi den manglede grundlæggende tekniske informationer bag den nye multimodale model. Med andre ord er dens datagrundlag og tekniske specifikationer en ‘black box’, hvilket ikke rimer med ordet ‘Open’ i firmanavnet. 13 danske patienter er blevet smittet med multiresistente bakterier efter at have indtaget antibiotikummet Dicillin. Meget tyder på, at forureningen skyldes mangelfuld rengøring, men hvordan kunne det ske? Efter advarsler fra Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed om faren for kinesisk spionage slettes der nu TikTok-apps på livet løs blandt politikere, i ministerier m.v. Men hvad er det egentlig for informationer, TikTok indsamler om sine brugere? Links OpenAI lancerer GPT-4 Forskere, udviklere og erhvervsfolk revser OpenAIs GPT4-lancering: »Der er ingen måde at validere det på« TikTok-klip med forfalskede præsidentstemmer Nyt i Dicillin-sagen: Gelatine i kapsler er næppe årsag til smitte med resistente bakterier SSI finder flere patienter: Resistensgenerne fra tilbagekaldt antibiotika har spredt sig Radar: Folketinget fraråder brug af TikTok på alle devices Tidligere spionchef: Vi skal have fuld adgang til TikToks kildekode Wired: Senator Warner Wants US Spies to Justify a TikTok Ban

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Andreas Mogensen, astronaut, ESA, Simon Freiesleben og Liv Bjerg Lillevang. Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator kan du høre, hvor godt man holder sig fast på en rumvandring. Den danske astronaut Andreas Mogensen fortæller fra Nasa i Houston om sine forberedelser til det halve år på Den Internationale Rumstation. Interviewet er et uddrag af en længere videosnak, som du kan se link til herunder. Møjsommeligt sorterer vi hver dag mælkekartoner og plastemballage i særlige affaldsspande. Men kunne man ikke lige så godt gå tilbage til at smide det hele i samme bøtte som restaffaldet og køre affaldet til et anlæg, hvor en maskine klarer sorteringsarbejdet for os? Jo, det er faktisk mindst lige så godt, i hvert fald for plastens vedkommende, ifølge en ny faglig vurdering fra Miljøstyrelsen, som giver grønt lys til ti fynske kommuner. Det vil både få gavnlige og skadelige følger for agerbruget og skovbruget, at vi brænder kul af, forudsagde den svenske kemiker og nobelprismodtager Svante Arhenius så tidligt som for 103 år siden. Alligevel skulle vi helst frem til hovedrapporten fra FN’s klimapanel i august 2021, før internationale klimaforskere og deres klimamodeller kunne fastslå med sikkerhed, at den globale opvarmning er menneskeskabt. Links Miljøstyrelsen giver grønt lys til at droppe spanden til plastaffald Andreas Mogensen træner intenst til mission: »Ens hjerne skriger, at hvis du giver slip, falder du ned« Solen står op 16 gange i døgnet på ISS: Andreas Mogensen skal sove med dansk månelampe Klimamodellernes over 100-årige historie: Nu kan vi regne ud, hvem der har ansvaret

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jan Christensen, afdelingschef, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF) Henrik Sonne Nielsen, maskinmester, BEOF Ole Johannes Westh, afdelingsleder, Trefor Elnet Øst Klaus Vesløv, underdirektør og kommunikationschef, BEOF Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator er vi på besøg hos Bornholms Energi og Forsyning, hvor man er verdensmestre i ø-drift. For skibene, der passerer mellem Bornholm og Sverige, har en uheldig vane med at beskadige søkablet, der til daglig sikrer elforsyningen sammen med øens vindmøller, solceller og et biomasseanlæg. Når uheldet er ude, ringer telefonen hos afdelingschef Jan Christensen, for så må kraftværkets fire store skibsmotorer fra 1970’erne startes op. De 16-cylindrede Mirrlees Blackstone-motorer har tilsammen over 25.000 hestekræfter, og generatorernes 19,5 MV er nødvendige for at spændingssætte øen efter et blackout. Links Video: 25.000 hk dieselmuskler starter, når Bornholm går i sort Smeltet salt som batteri: Verdens første anlæg af sin slags står klar i Danmark om få år

Værter: Bjørn Godske og Henrik Heide Medvirkende: Anders Berner, journalist ved Bilbasen og ingeniør Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator befinder vi os i en Tesla på motorvejen syd for København. Bag rattet sidder biljournalist og ingeniør Anders Berner, som diskuterer Teslaens evner som bilist med Motorbloggens bestyrer, Bjørn Godske, som er gæstevært på podcasten. Anledningen er den hårde kritik, der i USA er rejst af beta-versionen af Teslas køreassistentsystem, Full Selv-Driving, efter at sikkerhedstests udført af The Dawn Project har vist alvorlige sikkerhedsbrister. Kritikken kulminerede ved tv-transmissionen fra årets Super Bowl, hvor en californisk milliardær havde indrykket en 30 sekunders reklame, der viste eksempler, hvor bl.a. mannequinner og klapvogne blev kørt over af bilen (se link). Links Læs mere om Teslas Full Self-Driving i mediet Inside EVs Los Angeles Times: California billionaire ramps up attack on Elon Musk’s Tesla with Super Bowl ad

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Therese Moreau, Thomas Djursing og Marie Dahl, medinstruktør på forestillingen ‘Elektricitet’, Statens Museum for Kunst Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator handler det først om tre højprofilerede projekter til i alt 16 millioner kroner, hvor jobcentre har taget kunstig intelligens i brug som et led i beskæftigelsesindsatsen. Men det må de ikke. Datatilsynet har slået fast, at kommunerne ikke har lovhjemmel til at benytte beskæftigelses-algoritmen ASTA, som var udviklet til at forudsige borgernes risiko for langtidsledighed. Hvad nu hvis? Sådan har Nasa spurgt i en undersøgelse, 20 år efter at rumfærgen Columbia 1. februar 2003 sprang i luften på vej ned gennem atmosfæren. Hvad nu hvis Nasa havde opdaget, at Columbia var så beskadiget under sin opsendelse, at den aldrig ville overleve en turen ned gennem atmosfæren. Ville det så være muligt at lave en redningsaktion i rummet? Kan man fortælle om H.C. Ørsted, Tesla og Edisons bedrifter med operasang og digtoplæsning? Det forsøger performancegruppen Hotel Proforma i udstillingen ‘Elektricitet’ på Statens Museum for Kunst i København. Gennem 18 rum kan man opleve en stribe historiske og videnskabelige nøglepunkter, lige fra kulbuelys, induktion og vekselstrøm til den elektriske stol. Links Kommuner kaster håndklædet i ringen: AI-profilering ulovligt i jobcentrene It-professor: Automatisering af beskæftigelsesindsatsen »strider mod bedre vidende« AI-forudsigelser om enkelte mennesker er no go 20-året for rumfærge-ulykke: Nasa-rapport viser astronauter kunne være reddet Udstilling-forestilling på Statens Museum for Kunst: ‘Elektricitet’

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, Bjørn Godske og Henrik Møller Jørgensen, civilingeniør og manden bag hjemmesiden elforbrug.nu Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator handler det først om tid. Siden 1893 har ‘Lov om tidens bestemmelse’ fastlagt den danske tid til »Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich«. Og den går gennem Gudhjem på Bornholm. Men fra 26. januar overgår Danmark som et af de sidste lande til UTC-tid – også rent formelt i lovgivningen. Apps der kan forudse morgendagens elpriser er blevet voldsomt populære, siden energikrisen har sendt elpriserne på himmelflugt. En af dem, der har leget med elpriser i længst tid herhjemme, er Henrik Møller Jørgensen, der til daglig er chef for it-afdelingen i Naturstyrelsen. Civilingeniøren udarbejder meget detaljerede beregninger og prognoser for elpriserne, som han gerne deler med alle kvit og frit på sin hjemmeside. Fem solcelleanlæg på Sydsjælland og Lolland er blevet bedt om at vente, til kapaciteten i transmissionsnettet bliver udbygget. Det illustrerer den udfordring, vi står over for med at få dimensioneret vores elnet til de behov, som elektrificeringen og den grønne omstilling skaber. Links Henrik Møller Jørgensens side med statistikker på elpriser: elforbrug.nu Online-briefing 10. februar: Elektrificering udfordrer det danske elnet Her er Energinets store plan: Sådan ruster nye kabler og ledninger elnettet til fremtiden Danmark får ny normaltid: Slut med Gudhjem Middelsoltid Danmarks mest nøjagtige ur findes i Hørsholm Podcast: Sekundet er ved at være forældet – sådan skaffer man et nyt

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Frederik Marcher Hansen og Kurt Rasmussen, speciallæge i miljø- og arbejdsmedicin Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal det først handle om støjgener fra den københavnske metro, som 500 beboere har klaget over uden at få medhold. Nu har Metroselskabet netop opgivet at anvende et harpiks-lignende, friktionsmodificerende materiale, der har været testet i løbet af sidste år. Det kunne nemlig ikke dæmpe vibrationerne. Fund af PFAS i æggeblommen på økologiske æg har fyldt meget i denne uges nyhedsbillede. Første spørgsmål var ikke overraskende: Hvor farligt er det? Men netop farligheden af flourstofferne har vi fået alt for få svar på, mener Kurt Rasmussen, der er pensioneret overlæge i miljø- og arbejdsmedicin ved Regionshospitalet Gødstrup. Links Sidste redskab i værktøjskassen spiller fallit: Skinne-smøring dæmper ikke metrostøj Synspunkt: Stop flere målinger af PFAS

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Liv Bjerg Lillevang, journalist, og Mads Aarup, civilingeniør og talsperson for Forenede Danske Elbilister Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal det først handle om grøn flytransport, som statsminister Mette Frederiksen (S) delte sine visioner om i sin nytårstale. Før vi alle kan flyve med god samvittighed, er der nogle overvældende teknologiske forhindringer, der skal overvindes – ikke mindst at få skaleret produktionen af fossilfrit flybrændstof og at få omstillet flymotorerne til den nye virkelighed. Men nu er en helt ny forhindring dukket op, idet de grønne brændstoffer bl.a. skal produceres ved hjælp af biomassebaseret kulstof og dermed CO2, som vil blive en knap ressource i et fossilfrit samfund. Derfor foreslår tænketanken Concito, at vi i stedet trækker CO2 ud af luften, gemmer den under jorden og lader flytrafikken på de lange distancer fortsætte på ‘sort’ jetfuel. I sidste uges Transformator besøgte vi et værksted på Stamholmen syd for København, hvor en flok ingeniører mødes en gang om ugen og nørder batteriteknologi. Vi opfordrede lytterne til at stille spørgsmål til Mads Aarup, som er i gang med at få koblet en stribe brugte battericeller sammen til et hjemmebatteri, og interessen har været imponerende. Her går vi i dybden med nogle af spørgsmålene. Links Grønne tænketanke foreslår fortsat sort flytrafik til gengæld for lagring af CO2 Grønne brændstoffer: De 4 veje til transportsektorens omstilling Nature Communications: Electric vehicle batteries alone could satisfy short-term grid storage demand by as early as 2030 Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mads Aarup, civilingeniør og talsperson for Forenede Danske Elbilister Klip: Søren Rask Petersen Stigende energipriser har sat gang i hittepåsomheden hos ingeniører og elektrikere rundt omkring i private værksteder. Tidligere her i Transformator mødte vi Rasmus fra Nørresundby, som gemte strøm fra sine solceller i sin elbil. Og så var vi ude hos ingeniøren, der var klar med en prototype på genbrugstanke med vand, der varmes op om natten og bruges om dagen. Alt sammen med dokumenterede besparelser på elregningen. Vi ved fra de tidligere episoder, at det giver god faglig debat her på sitet, når vi på den måde møder gode, dygtige ingeniører, der jager løsninger på tidens energikrise. Masser af gode spørgsmål dukker op i debattråden, som vi ikke fik samlet nok op på. Men det vil vi nu. I denne uges episode skal du møde Mads Årup, der er civilingeniør, talsperson for Forenede danske elbilister og arbejder til dagligt med energifællesskaber og intelligent opladning af elbiler. Han har fået fat i en stribe brugte battericeller, som han er ved at koble sammen til et hjemmebatteri. Inden vinteren er omme skal det forsyne seks lejligheder i hans opgang med strøm, indkøbt når den er billigst. Lyt med og kom med dine spørgsmål, kommentarer eller ideer til Mads Årup i debattråden under artiklen på ing.dk. Mads læser med, vi besvarer efter bedste evne og samler gerne op i en artikel næste uge, hvis der er nok at tage fat i. På den måde kan vi alle være med til at skubbe på batteriteknologien. For en dag bliver der masser af elbilbatterier, der kan og skal genbruges. Der er jo 60-70 procent tilbage i dem. Så er det godt at være klar med gode, tilgængelige og praktiske løsninger. Links Dusjer på strømmen fra gamle elbilbatterier Mads Aarup på LinkedIn

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing og Laurids Hovgaard Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator sætter vi kurs mod stjernerne – ikke bare dem, du kan se med det blotte øje en mørk vinternat, men galakser 13 millioner lysår borte, som de bliver observeret af James Webb-teleskopet fra sin position i et såkaldt lagrangepunkt 1,5 millioner kilometer fra Jorden. Og det vil samtidig sige, at det skuer 13 millioner år tilbage i tiden til et ungt univers, for teleskopets opgave er netop at indfange verdens ældste lys og gøre astronomerne klogere på tiden lige efter Big Bang. I lav jordbane – dvs. ca. 500 kilometer over hovederne på os – vil der inden 2030 cirkulere op mod 30.000 satellitter. Nogle af dem skal fungere som en slags mobilmaster på himlen, der vil gøre det muligt at anvende fremtidens mobiltelefoner også på havet og i klodens mest øde egne. Kritikere peger på den lysforurening, de mange cirkulerende prikker vil skabe på nattehimlen. Links Fra Galileo til i dag: Sådan omskriver Webb-teleskopet Universets skabelsesberetning Første billede fra James Webb-teleskopet: Motivet er 13 milliarder år gammelt Videnskabspodcast: Universets oprindelse og Jordens historie Internet fra rummet er på vej ud i verdens afkroge: Satellitter bliver de nye mobilmaster Afsendt satellit styrker varsling af farligt vejr over Europa Vingefang på 236 meter: Verdens kraftigste vindmølle er for første gang i drift i Østerild Kommuner byder ind med rigelig plads til statslige energiparker: Svarer til to gange Læsø Nervepirrende fire timer: Nordjyder kæmpede med forbindelse til den nye danske satellit