Transformator

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Dalgaard, projektleder ved Andel Mickey Gjerris, teolog og bioetiker ved institut for fødevare og ressourceøkonomi under Københavns Universitet Forsvarsadvokat Kåre Traberg Smidt Lene Wacher Lentz, juralektor ved Aalborg Universitet og tidl. anklager I denne uges Transformator På en mark ved Glansager på Als kører lastbiler ind og ud af et biogasanlæg med dybstrøelse, slagteriaffald og al andet bioaffald fra det sønderjyske. Ved siden af de store biogastanke står et power-to-x anlæg, der udnytter overskydende strøm fra vedvarende energikilder til at producere brint. Ved koblingen med biogasanlægget kan teknikerne udnytte den CO2, som udgør 40 procent af rå biogas, men som i dag oftest blot udledes til atmosfæren, da det kun er biogassens metan, der kan sendes på gasnettet. Resultatet er ny gas - kendt som e-metan - der kan sendes ud i nettet sammen med den øvrige gas. Artiklen fortsætter efter annoncen Dermed kommer man af med CO2 fra biogassen og udnytter den overskydende el var VE på nettet. Koblingen af brint og CO2 til gas sker dog ikke af sig selv. Hemmeligheden er en af de ældste enkeltcellede organismer, vi kender til. De såkaldte arkæer. Mikroorganismerne, der har deres navn fra græsk archaios, som betyder ‘oprindelig’ eller ‘gammel’, findes overalt lige fra kogende gejsere og syreholdige komaver til huden på menneskekroppen. I bioreaktorerne i Glansager sidder arkæerne på små stykker plastik i reaktoren, hvor mikroorganismerne omsætter brint og kuldioxid, mens de vokser. I denne uges Transformator skal vi på rundtur i anlægget, der drives i et samarbejde mellem Nature Energy og Andel og have et bud på, hvordan vi i fremtiden kan bruge VE til at reducere CO2, producere gas og varme og specialproduceret gødning til markerne i en - omend noget kompliceret - arbejdsgang. Men der er to historier mere. For det første et bud på, hvorfor og hvordan vi bliver nødt til at spise anderledes i fremtiden, hvis vi skal i mål med klimaforandringerne. Og for det andet historien om de konsekvenser, det kan have, når vi giver politiet udvidede beføjelser til at hente alt indhold ud af folks smartphones ved mistanke om selv mindre forbrydelser.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech Louise Olifent, redaktør ComplianceTech Mats Magnussen, journalist Ingeniøren Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent og redaktør for Radar Nina Bauer, madhistoriker I denne uges Transformator Efter et par uger, hvor vores verdensorden konstant har rykket sig i et tempo, hvor store nyheder bliver uaktuelle indenfor timer, er det meget godt lige at samle op på en række af de store linjer. Finde den lidt stærkere kikkert frem og stille os selv spørgsmålet: Hvad skal vi gøre hvis.... Hvad gør vi, hvis ikke vi længere kan gemme os under den amerikanske atomparaply. Så har vi faktisk tre muligheder at vælge mellem, hvor den mest oplagte faktisk er lidt overraskende. Hvad gør vi, hvis de data vi deler med amerikanerne gennem kabelsamarbejdet ikke bliver brugt mod fjendtlige magter, men mod os selv og Ukraine? Hvad nu, hvis de amerikanske cloudtjenester og it platforme, vi har baseret hele vores kritiske infrastruktur på, bliver lukket eller ganske enkelt brugt af amerikansk efterretningstjenester til eksempelvis at se os i kortene omkring Grønlands fremtid? Transformator har Ingeniørens skribenter i studiet på skift for at videregive de analyser, deres kilder fortæller. Som regel uden for citat. Og så skal vi høre madhistorikeren fortælle, hvordan manglen på råvarer under tyskernes besættelse af Danmark har formet vores madvaner frem til i dag. Interessant - men også på sin egen sære og subtile facon en historiefortælling, der i lyset af nyhedernes nuværende hastighed er blevet aktuel.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Torben Hollmann, centerchef, Sundhed og Ældre i Næstved Kommune. I denne uges Transformator I Næstved registrerer og erindrer den digitale nattevagt øje i form af kamera og sensor hver eneste bevægelse i plejehjemmets værelser. Lige fra en tur på toilettet til brystkassen, der stille hæves og sænkes. Data samles, og medarbejderne kan nu se hver eneste beboer som en tegneseriefigur på mobilen. Hvor en borger tidligere kunne ligge to timer på gulvet efter et fald, ligger ingen længere end fem minutter. Og hvor det førhen kunne være umuligt at opklare årsagen til faldet hos en dement beboer, kan systemet nu genspille forløbet og dermed opklare årsagen. Systemet har ikke blot nedsat antallet af indlæggelser og forbedret helbredet for beboerne. Det har også medført markant lavere sygdom hos personalet. Links Kameraet tæller beboernes åndedrag og forudsiger sygdom eller død Det digitale tilsyn hjælper borgere på plejecenteret til en rolig søvn

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Rasmus Banke, founder og direktør for Banke Aps I denne uges Transformator I mange europæiske byer må dieselbusser ikke køre omkring. Det er fint for luftkvaliteten, men svært for operatørerne, fordi de ikke lige kan sælge de gamle busser og købe nye på el. Det har Rasmus Banke på Als og hans 30 ansatte fundet en løsning på. Kom med på rundtur i maskinhallen, hvor en utraditionel produktion har fundet sin form, men hvor man også forbereder sig til nye opfindelser, når de store producenter af tung transport får øje på det marked, Rasmus Banke har sat i gang. Links Alt for dyrt at reparere elbiler - så Mikkel gjorde det selv Se video med Edd China, der skiller elbil ad

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Anders Lemke-Holstein, civilingeniør I denne uges Transformator Anders Lemke blev for to år siden så træt af at være vidne til, hvordan børn og unge i syvende klasse kunne fortælle, at deres foretrukne beskæftigelse var at sidde med mobilen. At livet på sociale platforme for en hel generation er ved at blive mere virkelig, end virkeligheden selv. Som civilingeniør med platformen til Zetland på CVet opsagde han sit job og gik ned til PCen i kælderen, for at bygge et alternativ til Snapchat. Nu ligger appen Oase til fri afbenyttelse i Appstore og Google Play og har indtil videre godt tusind brugere. Spejderforeninger, efterskoler og andre større fællesskaber er begyndt at henvende sig, mens mindre interessefællesskaber er gået i gang. Og når de åbner den, er det med det sigende slogan: Chat-appen der gerne vil have vi mødes. Links Oase appen Mere podcast fra Ingeniøren

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Erik David Johnson, forsker i analytisk sprogfilosofi og avanceret AI programmering. Chief AI officer hos It-virksomheden Delegate. Therese Moreau, redaktør DataTech Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent og redaktør Radar I denne uges Transformator Storslået og dominerende så det ud, da præsident Trump flankeret af en række amerikanske techmoguler lancerede en supertanker af en investering i AI. 500 mia USD - et godt stykke over Danmarks BNP. Men det var ikke investeringen med pompøse navn Stargate, der satte it dagsordenen. Det blev et lille kinesisk startup med en ny sprogmodel til under seks mio USD, der ser ud til at stryge forbi alle klodens modeller med en brøkdel af energiforbruget. DeepSeek har været på alles læber i den forløbne uge og bliver mødt med en blanding af ærefrygt og - frygt. Hvordan kan det lade sig gøre? Hvorfor bruger den ikke mere energi? Hvorfor lægger kineserne den bare ud som open source? Hvad sker der med vores data? Brugerne er ligeglade. Vi vil bare have DeepSeek, der fra start har lagt sig i toppen af populære apps. Men måske er det slet ikke så tosset, at nogen tager fat i kraven på techgiganterne og viser dem en ny vej, hvor flere kan lege med, hvor flere får glæde af sprogmodellerne, og hvor klimaet ikke skal plages af forslugne datacentre. Kinesere eller ej. Transformator har sat en AI specialist til at teste DeepSeek og give et bud på, hvad det her kommer til at betyde for fremtidens AI. Og vi har samlet vores egne eksperter i data og tech i studiet for at diskutere perspektiverne. Links Big Techs AI-stjernestund er ved at udvikle sig til et mareridt Dansk ekspert om Deepseek: Ligner et vaskeægte videnskabeligt gennembrud DeepSeek får techaktier til at styrtbløde: Er det nu AI-boblen brister?

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mikkel Jensen, elektronikfagtekniker I denne uges Transformator En mekanisk fossildreven motor består af kendte dele, og det er til at udskifte dem enkeltvis. Nuvel - nye bilmotorer er ikke så nemme at komme til som de ældre modeller. Men de består trods alt af udskiftelige dele. Værre ser det ud med elbiler. Her er det vanskeligt for selv de fingernemme og indsigtsfulde at ordne selv små fejl. Det er ikke så ligetil at finde og udskifte de dele, der styrer elektronik og el. Det måtte også Mikkel Jensen fra Nordborg på Als sande, da hans Renault Zoe fra 2014 med 185.000 på tælleren ikke ville lade, dagen inden han skulle til eksamen som elektronikfagtekniker. Han fik med et par timers indsats lidt strøm på batteriet. Men den var ikke glad for at tage imod. Det lokale værksted fandt fejlen. Et enkelt kabel skulle skiftes, mente de. Prisen lød på 9000 kroner, mens andre værksteder kunne finde på at udskifte mere end blot kablet og dermed kræve 70.000, kunne Mikkel frygte. Den lille Zoe blev derfor fragtet hjem i garagen, hvor Mikkel nu med sit eksamensbevis i hånden satte sig for at ordne det selv. Det skulle vise sig at blive en bøvlet og overraskende vej med hjælp via nettet fra en russer og en englænder. Hør hele historien, det overraskende resultat og Mikkel Jensens holdning til, hvorfor det skal være så dyrt og besværligt at få repareret sin elbil. Links Se fotos af Mikkel og bilens motor

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Ulrik Andersen, redaktør BuildingTech Henrik Vinther Nielsen, redaktør WasteTech Morten Madsen, redaktør GridTech Jakob Lau Hjort-Svendsen, redaktør EcoTech I denne uges Transformator Da vi rundede 2024 i Transformator, samlede vi op på året inden for kystsikring, trafik, beredskab og kunstig intelligens. Inden vi kommer for godt i gang med det nye år, kan vi vist lige nå at tage et kig i krystalkuglen inden for en række af de områder, vi dækker i mediehuset. Hør, hvordan vi skal få gang i de vindmølleprojekter, der sidste år mavelandede uden en eneste møllevinge til havs. Til gengæld er der ved at komme godt gang i geotermien. Statsstøtte kan blive et centralt begreb i elforsyning i 2025. Hør om de kollosale mængder spild af materialer, der foregår på byggepladserne – som nu skal stoppes med nye krav til bæredygtighed. Krav, der også sætter gang i nye og spændende byggerier i træ. Klimakrav bliver et nøgleord for byggeriet i 2025. Hør, hvordan affald på grund af nye regler køres land og rige rundt i store lastbiler, selv om det fint kunne brændes af på det lokale varmeværk. Regler, der stik imod hensigten stopper nye miljøinitiativer som eksempelvis røgrensning. Hvis det da ikke ligefrem lukker en række varmeværker. Konkurrenceudsættelse bliver årets nøgleord i affaldsbrancen 2025. Og hør hvordan Den Grønne Trepart nu skal udmøntes i ny natur og stenrev rundt omkring i landet for at bremse arternes uddøen. Biodiversitet bliver et nøgleord i 2025. Links Det forventer vi af 2025: Energi-fagfæller giver deres bud på det kommende år Et kig i krystalkuglen: 2025 byder på biodiversitetslov, fiskeriforhandlinger og grønne treparter Krystalkuglen: De her spørgsmål går affaldet ind i 2025 med Krystalkuglen i byggeri: 3D-gennembrud og klimakrav

Vært: Henrik Heide Bjørn Godske Medvirkende: Anders Billesø Beck, teknologidirektør hos Universal Robots I denne uges Transformator Chatgpt, hallucinationer, sprogmodeller - vi har fået udvidet vores ordforråd med en lang række begreber, siden AI blev tilgængelig for alle for et par år siden. For mange med en blandet følelse. En blanding af facination og forskrækkelse. Men langsomt vænner vi os til AI som en integreret del af vores computere og mobiler. Men hvad sker der, når AI snart rykker ud i den fysiske verden med de robotter vi samarbejder med ude i virksomhederne? Robotarmene, der før skulle instrueres i mindste detalje, men som snart tager en AI med ind i samarbejdet med forslag om at gøre arbejdet på en anden og måske bedre måde. Transformator har besøgt teknologidirektøren i Danmarks mest succesrige robotvirksomhed Universal Robots i Odense for at høre, hvor langt de er kommet - og hvor robotterne bevæger sig hen, når de kommer med en helt ny type algoritme under armen. Links Se alle episoder af Transformator

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren I denne uges Transformator Hør om stjernekameraet fra DTU Space, der leverede en overraskende og brugbar sidegevinst på sin rejse omkring Jupiter. Hør om Eske Willerslev, der kunne fortælle os, at det slet ikke er vores forfædre, der ligger under gravhøjene rundt omkring i landskabet. Hør hvordan DTU Fysik ved hjælp af maskinlæring er lykkedes med at etablere sikre dataforbindelser over længere afstande med kvantekommunikation. Hør hvordan forskere over hele verden i fællesskab fandt årsagen til en sær ringen, der kunne høres kloden rundt i ni dage. Og hør hvordan tiden kan gå både forlæns og baglæns inde i glas. Links Overblik over de fem nominerende til årets videnskabelige resultater Det er ikke vores forfædre, som ligger begravet i jættestuerne DTU satte rekord med kvantekommunikation over 100 kilometer Tsunami satte kloden i svingning i ni dage I glas ser tiden ud til at kunne gå både forlæns og baglæns Ildfluer på kamera viser, hvor landing på Jupiters måne kan ske

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Michael Rothenborg, redaktør Watertech Therese Moreau, redaktør DataTech Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech Agnes Rønberg, redaktør MobilityTech I denne uges Transformator Vi sendte seks spørgsmål til en række af vores fagredaktører: Hvad var det vigtigste, der er sket i 2024 indenfor dit område? Hvilken nyhed eller begivenhed var den mest oversete? Hvad overraskede dig mest? Hvem skal give kvajebajer i 2024? Hvem skal have årets medalje? Hvad skal vi især holde øje med i 2025? De fire redaktører for medierne ResilienceTech, DataTech, MobilityTech og WaterTech kommer derfor med tilbageblik og fremsyn indenfor deres områder. Hør hvorfor kystsikring er blevet det store emne, men alligevel bliver udsat igen og igen. Hør hvad der skal blive af den kollektive trafik udenfor byerne. Hør om en højprofileret beredskabsministerium, der ikke kan komme ud af starthullerne og derfor bliver skyld i et forringet beredskab herhjemme. Hør hvordan penge er blevet den afgørende faktor - og risiko - i bigtechs omgang med AI. Links Første afsnit af Radar podcast om bandetelefonen

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Morten Sommer, professor i mikrobiologi ved DTU Bio Sustain I denne uges Transformator Politikere mødes til topmøder for at lette presset på klodens ressourcer, biodiversitet, klima og miljø gennem globale politiske aftaler. Videnskabsfolk på tværs af nationer arbejder på højtryk for at udvikle teknologier, der kan bremse og nedbringe udledningen af CO2. Men vi kan også tage et personligt ansvar. Hver især kan vi gennem vores daglige rutiner medvirke til at holde den samlede menneskehed indenfor de planetære grænser. Det vil professor i mikrobiologi ved DTU Bio Sustain, Morten Sommer, give os en række værktøjer til med sin nye bog 'Er mit liv bæredygtigt?' Med en dokumenteret og analyseret gennemgang af 24 dagligdags handlinger, skal det fremover være muligt at aflæse, hvorvidt vi som individer holder os indenfor de planetære grænser. Hvor meget en cykeltur eksepelvis reducerer vores klimaaftryk frem for en tur i bilen. Lige fra valget af boligform til servering af frosne grøntsager til aftensmaden. Links Morten Sommers bog 'Er mit liv bæredygtigt?'

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mats Magnusson, journalist Jens Ramskov, videnskabsjournalist Bjørn Godske, journalist I denne uges Transformator Vi skal have svar på fire spørgsmål i denne uges Transformator: Hvordan lyder jordens magnetfelt egentlig? Hvordan sletter man en krypteret telefon, når politiet prøver at få fingre i den? Hvornår bliver det lige så billigt at reparere en elbil som en benzinbil Og endelig - hvad er klokken på Månen? Links Se og hør lyden af Jordens magnetfelt Kriminelle bander bruger selvdestruerende telefoner Snart er det billigere at skifte elbilens batteri end benzinbilens motor Nye batterier skal fordoble energien i en elbil Hvad er klokken på Månen?

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Laurids Hovgaard, redaktør Resiliencetech Peter Christian Bech-Nielsen, tech korrespondent Thomas Djursing, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator Udover snevejret har dagsordenen i den forløbne uge været præget af tre ting. Nummer 1: Nationer på begge sider af krigen i Ukraine er begyndt at række op på øverste hylder i missil lagrene. De gamle våbensystemer, der alligevel stod for at blive udskiftet, er efterhånden ved at være opbrugt, og nu bliver der taget ladegreb på de moderne modeller. I ugens Transformator ser vi på, hvad de forskellige missiltyper kan betyde for konflikten i Ukraine. Nummer 2: Donald Trump stod i første række på SpaceX raketbasen Starbase i Boca Chica, Texas, da Elon Musk gav ordre til sjette testflyvning med Super Heavy raketten. Med rumfartøjet Starship på toppen rejser hele molevitten sig 120 meter i vejret. Denne gang skulle raketten ikke gribes af tårnets fangarme ved tilbagekomsten. Ellers gik alt fint. Men det interessante spørgsmål er i virkeligheden, hvad raketterne fra SpaceX skal bruges til på både kort og lang sigt. Vi giver et bud på begge dele. Nummer 3: Den meningsdannende del af Danmark har i den forløbne uge været i selvsving over det sociale medie Bluesky. Efter at Elon Musk (der var han igen) har givet frit løb på X for hadtale, russiske bots og hjælp til Trump i valgkampen, er mediefolk og politikere begyndt at se sig om efter et nyt mødested, hvor tonen er ordentlig og data håndteres med gennemskuelighed og ordentlighed. Det sted ser ud til at blive Bluesky. Vi giver en vejledning og et gæt på platformens fremtid. Links Podcast: Missiler over Ukraine, Musk raketter til Månen og Bluesky til alle Millioner flygter fra Musks kaos: Sådan fungerer Bluesky Se testflyvning af Super Heavy

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Louise Witt Sengeløv, kemiingeniør. founder Gridturn Jens Raarup, teknisk chef I denne uges Transformator I 2030 kører 925.000 elbiler rundt i Danmark. Globalt 245 millioner. Det betyder mindre belastning af klimaet fra den side. Men det betyder også, at vi kommer til at stå med kollosale mængder brugte elbilbatterier. Størstedelen af dem vil have tilstrækkeligt med kapacitet tilbage til et klimavenligt forlænget liv som energilager. Sat rigtigt sammen vil de kunne give besparelser til energitunge virksomheder. Alligevel splitter vi dem i dag ad på grund af regler om producentansvar. Det har virksomheden Gridturn fundet en vej omkring, og om kort tid er de på markedet med deres prototype af et mindst 100 kwt energilager. Kom med på besøg og hør om fremtiden for energilagre af brugte elbilbatterier. Links Se billeder af Gridturns kommende ellager Gridturn hjemmeside

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Sebastian Aristotelis I denne uges Transformator Nasa planlægger at bygge en permanent base ved Månens sydpol. Tidsplanen kan meget vel skride. Men planen i Artemis programmet er at sende den første bemandede mission afsted september 2025, hvor fire astronauter skal en tur rundt om Månen for at teste systemer og procedurer. Næste skridt er landing på Månens sydpol et år senere med Artemis 3. Og i 2028 skal Artemis 4 så levere og installere de første elementer til det internationale habitatmodul (I-Hab) på Lunar Gateway-stationen og gennemføre en bemandet månelanding. Men det er ikke kun raketten, der skal gøres skudklar. Også en solid og behagelig bolig til månekolonisterne skal rigges til. Den opgave har et par danske iværksættere arbejdet på i flere år. En flok ildsjæle fra Saga Space Architects har designet en lang række habitater, hvor den mest robuste udgave i et par måneder har fungeret som bolig for to "astronauter" 1000 km nord for Polarcirklen. Nu er firmaet klar med næste habitat, der fremfor en tur til Grønland skal sænkes ned til 30 meters dybde i havet, hvor fire astronauter skal leve og arbejde i 30 dage. I denne uges Transformator demonstrerer arkitekt og founder af Saga Sebastian Aristotelis både den store model til fire personer og den lille testmodel, han har testet alene på bunden af havnen. Links Se fotos af de to rumhabitater Se video af undervandstesten SAGA Space Architects

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Hanne Leth Andersen, rektor RUC Benjamin Arnfred, psykolog ved Forskningsenheden ved Psykiatrisk Center København Jacob Østergaard, professor ved DTU, divisionschef for Institut for Vind og Energisystemer Betina Langemark, CEO Ward 24/7 Anja Boisen, Professor i mikro- og nanosensorer ved DTU I denne uges Transformator Psykoterapi er en krævende og langsommelig intervention, der stiller store krav til både terapeut og patient. Men hvad nu, hvis vi erstatter virkeligheden med en virtuel virkelighed? Og hvad nu hvis vi ved hjælp af AI bygger i hørbar udgave af den indre stemme, der plager og nedgør patienten - og så lader terapeuten tale med denne stemme? Resultatet er overraskende og åbner en lang række spørgsmål til, hvordan vi skal lade teknologi og AI indgå som aktive medspillere i helbredelsen af psykisk syge i en tid, hvor presset på det psykiatriske system vokser fra måned til måned. Transformator sender i denne uge fra Digital Tech Summit konferencen, der sluttede torsdag i Øksnehallen i København. På vores åbne scene får vi besøg af en række eksperter og opfindere med bud på fremtidens medicin og fremtidens elektrificerede samfund. Links Tilmelding til Digital Tech Summit 2025

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Leif Hansen, ejer af Leif Hansen Tegnestue og specialist i renovering af bevaringsværdige bygninger I denne uges Transformator I denne uges Transformator får vi den store rundtur i brandtomten med den mand, der har ansvaret for genopførelsen. Det er en opgave, der skal flette de væsentligste udtryk fra husets forskellige epoker i et samlet hele - men hvor vi også skal kunne nyde sporene fra den række af ombygninger, forskellige konger og ejere har foretaget siden færdiggørelsen i 1625. Manden hedder Leif Hansen fra tegnestuen af samme navn med speciale i renovering af bevaringsværdige bygninger. Hør ham fortælle, hvorfor design fra 80erne ikke vil være at finde blandt sporene fra fortiden. Hør hvordan halvdelen af bygningen blev reddet ved et tilfælde. Og hør om tegninger af tagkonstruktioner, genskabelse af statuer, smadrede mursten og et klinkegulv fra 1600 tallet, der nu er dukket op. Links Se alle billederne fra rundturen Sådan skal Børsen genopbygges: 800.000 sten og 12,5 kilometer træ Tilmelding til DTS2024 i Øksnehallen.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Morten Munk Andersen, journalist Agnes Rønberg, journalist Jens Ramskov, journalist Sybille Hildebrandt, journalist I denne uges Transformator Om motorveje i Danmark siger man: I København bygger vi dem, hvor der er behov. I Jylland hvor der er plads. Det har ikke noget at gøre med et slagsmål mellem land og by. Det har noget at gøre med politiske studehandler. Det står tydeligt frem, når man ser regnestykket for 40 kilometer motorvej forbi Viborg – en bid af fremtidens midtjyske motorvej på ca. 200 km. Her siger den såkaldte nettonutidsværdi, at den projekterede vej bør stoppes nu og her. En udregning, der vidner om et bragende underskud i samfundsværdien og fem mia. kr., der ville kunne bruges til meget andet godt. Det siger simpel hovedregning. Og det siger trafikforskerne. Men bygges, det skal den. Det samme gælder to nye linjer til Odenses letbane. Også her ryster forskerne gevaldigt på hovedet. Den giver ingen værdi. Den skaber trafikkaos. Den koster 1,8 mia kr. ud af vinduet. Medmindre man spørger politikerne i Odense. Ugens Transformator tager en tur rundt i landet på besøg hos et par af infrastrukturplanens mest tossede projekter. Og så forklarer vi også lige, hvad det er, Nobelprismodtagerne i medicin, fysik og kemi har bedrevet for at opnår den svenske anerkendelse. Links Tilmeld dig Ingeniøren Update: Wargames – Ingeniøren tester den kritiske infrastruktur i Danmark Vejdirektoratet slår fast: Ny midtjysk motorvej vil give milliardunderskud Regering ignorerer advarsler om ‘pivringe’ samfundsøkonomi: »Vi skal have bygget en motorvej« Ny letbane giver underskud i milliardklassen: »Hvis man bygger den af hensyn til klimaet, er det tragisk« Odense får mere letbane trods milliarder i minus: »Ingen alternativer kan måle sig« Opfindere bag maskinlæring løber med Nobelpris i fysik

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, journalist Sybille Hildebrandt, journalist Peter-Christian Bech-Nielsen, journalist I denne uges Transformator Førhen var våben noget, soldaterne gik med og som forblev bag kasernens hegn. I dag kan våben være nærmest enhver form for elektronik, vi har tæt på os. Mobilen, bilen, personsøgeren - men nu også hele elnettet. Det er i hvert fald en af Kinas store fremtidsdrømme at skabe og styre et globalt elnet, der kan fordele strømmen mellem overproduktion og overforbrug i alle klodens nationer. En besnærende ide med tanke på det overskud af VE, der er mulighed for i eksempelvis store dele af Afrika, og så det hastigt stigende behov for el, Vesten kigger ind i. Problemet er bare, at vi med et projekt af den kaliber ville spille Kina et uoverskueligt massevåben i hænderne. Så det vil vi ikke. Eller vil vi? Man kan i hvert fald komme i tvivl, når man ser dybt i mødekalenderen hos Energinet. I ugens Transformator gennemgår vi Kinas store el-ide og ser på, hvordan elektronik i det hele taget er blevet våben. Men vi har to ekstra trumfer. For det første et svar på, hvorfor Mount Everest vokser hurtigere end andre bjerge. For det andet et gæt på, om en dansker i år skal have nobelprisen i medicin. Links Ny podcast: Stanford-direktør har skrevet bog om tidens tech-kup, og hvordan vi tager magten tilbage fra Musk & Co. Kina vil spinde verden ind i et globalt elnet: Tanken frastøder ekspert Eksperter er målløse over afsløringer: Energinet samarbejder med Kina Forbudte elbiler og walkie-talkies: Vi er vidne til våbenliggørelsen af al teknologi Mount Everests usædvanlige højde har skabt undren i årevis: Nu kommer en mulig forklaring Her er Ingeniørens bud på årets Nobelpriser

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Johnny Pedersen, sektionsleder for spildevand drift ved Hofor I denne uges Transformator I denne uges Transformator giver københavns pumpemester et eksklusivt indblik og rundtur i de københavnske kloakker med alt fra styring og byggeri ned til sensoren i den enkelte pumpe. Hør hvordan det gik under de store skybrud, hvordan vi fremover sikrer København, og hvad københavnerne smider i kloakkerne af sære ting. Links Ødelæggende oversvømmelser kan nemt undgås København installerer advarselsblink ved vej-oversvømmelser Drivvådt 2023 medførte rekordstore overløb – også fra mindre vandselskaber Biler druknede på centrale storbyveje: »Sensorer og advarsler er vejen frem«

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Laurids Hovgaard, journalist I denne uges Transformator I usikre tider med et nyt beredskabsministerium, prepperinstrukser i e-boksen og et nyt ord i dansk vokabularium - resilience - skal vi se på vores omgivelser og kritiske infrastruktur med nyt og skærpet blik. Det gælder kinesiske elbiler og det gælder Forsvarets satellitnavigation, leveret af en labil amerikansk it-mogul. Læs Musk. I denne uges Transformator ser vi på de to åbne flanker i vores sikkerhed. Først som en snak mellem mennesker. Dernæst overlader vi diskussionen til en AI, hvor to avatarer tager den samme diskussion. Hør det overraskende resultat. Redaktionen har anvendt generativ AI ved research til denne historie. Det sker som led i formidling af problematikkerne omkring generativ AI. Vi anvender ikke AI ved direkte produktion af journalistik. Se vores retningslinier HER Links Kinesiske elbiler med kameraer kan lure på danske militærbaser Forsvaret erkender: Moderne biler udgør en sikkerhedsrisiko Private virksomheder overtager drift af militære netværk. Tør vi stole på Elon Musk?

Vært: Christoffer Elmann Ranhauge Medvirkende Søren Dejgaard Thomsen Senior IT Arkitekt, Hovedstadens Beredskab, som oplevede det på egen krop, da beredskabet blev ramt. Simon Jonker fra CSIS Security Group, der modtog alle opkaldene fra kunder, der skulle have hjælp med de blå skærme Christian Damsgaard Jensen professor ved Institut for Elektro- og Computerteknologi under Aarhus Universitet. I denne uges Transformator Natten til den 19. juli fik millioner af computerskærme verden over i blåt med teksten Din enhed er ramt af problemer og skal genstartes Flyselskaber kunne ikke boarde passagerer, hospitaler måtte aflyse operationer og apoteker, banker, energiselskaber, lokale supermarkedskæder og meget andet kritisk infrastruktur kloden rundt gik ned. Årsagen var virusprogrammet Falcon, som er udviklet af det amerikanske it-sikkerhedsselskab Crowdstrike. En fejl i en opdatering kolliderede med flere Windows-produkter, der havde programmet installeret. Vi har dækket hele sagen på Version2. Men alligevel stod vi tilbage med spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Kan det ske igen? Og hvad gør vi så næste gang, det sker. For at få svar på det havde vi inviteret tre eksperter i studiet, der oplevede nedbruddet fra tre forskellige synsvinkler. Vært på programmet er journalist ved Version2 Christoffer Elmann Ranhauge Links Se dagens briefing: Hvordan undgår vi en ny Crowdstrike? Crowdstrike løfter sløret for den fejl, der lagde millioner af computere ned Hvad skete, da store dele af verden gik i blå skærm? Her er overblikket over Crowdstrike Sikkerhedseksperter efter it-nedbrud: Vi lærer intet og ændrer intet - det er for dyrt at minimere risikoen

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Christian Svennevig, seniorforsker ved GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark & Grønland Therese Moreau, journalist Laurids Hovgaard, journalist I denne uges Transformator Seismologer over hele verden registrerede sidste år en rystelse i ni dage, som ingen kunne give en forklaring på. Det lignede hverken en jordrystelse eller et vulkanudbvrud. Så det blev i første runde henlagt som et USO, et Uidentificeret Seismisk Objekt. Men det skulle jo opklares, og gennem et verdensomspændende forskersamarbejde fik man lokaliseret kilden til et sted i Nordøstgrønland. Da seniorforsker ved GEUS, Christian Svennevig, herefter kunne finde spor efter et gigantisk jordskrev og en efterfølgende tsunami på 200 meters højde i samme område, stod forklaringen i al sin overvældende styrke. Tsunamien havde hamret frem og tilbage i den grønlandske fjord i en fast rytme, der sendte det seismiske signal gennem kloden. Hør lyden i denne uges Transformator. Det er lyden af klimaforandringer. Men vi skal også lige have pillet pynten lidt af både AI og den nye iPhone for til sidst at få sendt Starliner rumkapslen hjem fra ISS. Links I ni dage ringede kloden uforklarligt: Lyden af et varmere klima Ingen AI-massakre på det danske arbejdsmarked: Kun Djøf har haft få fyringssager AI-revolutionen ligner efterhånden en snæver udgave af dot-com-boblen Massiv AI-hype bekymrer top-økonomer: »Hvor er produktivitetsgevinsterne egentlig henne?« (Stadig) ingen AI-massakre på det danske arbejdsmarked Apple låner fra dansk audioteknologi: Skaber hybrid mellem earbud og høreapparat

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Ditte Vinterberg Weng Jens Ramskov I denne uges Transformator I denne uge om spoofing, fussionsenergi og en uforklarlig lyd fra Starliner kapslen på ISS. Spoofing kommer væltende - nu snart med din bedste vens stemme. Fusionsenergi KOMMER - men først om mange år. Og på nettet ligger mange fantasifulde forklaringer på rumlyden. Links Grin bare af falske robotopkald - om lidt lyder de præcis som dine venner Hør AI-stemmerne, der skal lokke dig i et svindelnummer Få overblikket: Så langt er fusion fra at løse verdens energiproblemer Mystisk pulserende lyd fra Starliner vækker undren: Hør lyden her Starliner planlægger hjemtur fredag NASA har fundet årsag til den mystiske lyd

Ford har fået kortlagt 99 procent af motorvejene, så du kan køre fra Liseleje til Lissabon i Mustang Mach-E med hænderne i skødet. Men du må ikke lukke øjnene. Så det skal vi prøve. Også selv om systemet befaler os at åbne dem. Vært: Bjørn Godske Henrik Heide Medvirkende: Lene Dahlquist, pressechef Ford Danmark Links Ford siger: Bare slip rattet og læn dig tilbage Tilmelding til Digital Tech Summit

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Ingeniør, ph.d og løjtnant V’yacheslav Shvaidak I denne uges Transformator Nogle mennesker gør en forskel. Og nogle mennesker gør indtryk. Den 33 årige ukrainske elektroingeniør og løjtnant V’yacheslav Shvaidak gør begge dele. Den 24. februar 2022 stod han med en flybillet hjem til Ukraine. En hjemtur på selve dagen for den russiske invasion. Som løjtnant ville han øjeblikkeligt få kommandoen for tre kampvogne ved fronten. »Jeg er en stor patriot og forelsket i den ukrainske sjæl. Så - som løjtnant i i en panserenhed blev mit indre flået fra hinanden. Hvad skulle jeg gøre? En del af mig sagde, at jeg skulle vende hjem til Ukraine, tage kommandoen og dræbe nogle russere.« »Men jeg ville brænde op i en kampvogn, inden for tre måneder uden at have gjort nogen forskel. Så jeg lavede denne aftale med min sjæl, at jeg skal bidrage med alt, hvad jeg kan udenfor landets grænser. Ikke bare hænge ud og nyde livet, mens mine venner dør i skyttegravene. Jeg vil aldrig kunne se dem i øjnene, hvis ikke jeg vier alt, hvad jeg har.« Hør ugens Transformator, hvor den unge ingeniør fortæller om dilemmaet, kampen mod minerne og teknologien bag hans dronesværme, der kan revolutionere den globale kamp mod de millioner af miner, der gør store landområder ubeboelige. Det er historien om vilje, beslutsomhed, innovation, savn og tvivl. Links DROPLA TECH Dansk dronesværm spotter landminer på ukrainske marker ">Version2 online briefing om Crowdstrike nedbruddet

Værter Peter Christian Bech-Nielsen Henrik Heide Medvirkende: Advokat Christian Wiese Svanberg, tidligere complaince/indhentningschef i FE og chef for data og complaince i Rigspolitiet. I denne episode af Transformators 2. sektion: Der er faktisk taget højde for overførsler af persondata i forbindelse med brugen af it-systemer i Folkeskolen i forarbejdet til GDPR, og i den sidste ende er det slet ikke op til Datatilsynet at afgøre, om dataen må tilgå Google. Det er regeringen og den relevante ministerium, der afgør det. Nogenlunde sådan kan advokat Christian Wiese Svanbergs kritik af Chromebook-sagen koges ned. Den erfarne advokat med databeskyttelse, compliance og cybersikkerhed mener i det hele taget, at det danske datatilsyn og deres europæiske kolleger er gået for langt i tolkningen af GDPR, og derfor har EU-Kommissionen sammen med Microsoft blandt andet sagsøgt sig eget tilsyn. I denne samtale dykker vi dybt i det store europæisk-amerikanske cloud-slagsmål, der aldrig ser ud til at få en ende. Links Skoleelever må nu bruge Chromebooks, men kommunerne har fået en to-do-liste Regeringens nølen i Chromebook-sag sætter kommuner i en umulig situation Faktatjek: Betaler kommunerne med børns følsomme data? Fem myter og sandheder i Chromebook-sagen Chromebook-sagen er en lakmustest for regeringens tech-politik Kan elever bruge Chromebooks efter ferien? Datatilsynet tør ikke love noget Prosa-formand om Chromebook-sagen: Start forfra med et system, vi kan have tillid til

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Martin Mundus, driftleder ved Bosei Indrætshøjskole I denne uges Transformator Vi skal kunne klare jer i tre døgn, hvis en krisesituation lammer den kritiske infrastruktur. Vi skal i princippet kunne gå i individuel ø-drift. Det kan gøres med et par hurtige indkøb. Men hvordan ser forberedelserne ud, hvis den lille husstand erstattes med 15.000 kvadratmeter bygningsmasse, en svømmehal og et par hundrede mennesker? Det ved de en hel del om på Idrætshøjskolen Bosei ved Præstø, der i et systematisk arbejde med at skabe en bæredygtig skolehverdag nu har kurs mod at blive selvforsynende. At blive en ø i skoven. Ugens Transformator elsker gør-del-selv projekter. Især i denne skala. Så vi er taget på en detaljeret rundtur i skolens teknik sammen med stedets driftschef. Det meste er på plads. Solceller, transformer, flowbatterier, eget vandvæk, gartneri. Men noget mangler. En stor indendørs svømmehal ligger midt i det hele som potentielt energilager. Og så er der lige det med styringen. At få et smartgrid til at gemme energien når den kan høstes eller købes billigt og bruges prioriteret, når behovet er der. For at få det integreret, henter Transformator en flok studerende fra Aalborg Universitet til Præstø for at få bygget noget software, der kan gøre skolen til sin egen energiø. Hør om planerne i ugens Transformator. Links Bosei Indrætshøjskole Energifællesskaber sikrer forsyningen i usikre tider Intelligent styring af varmepumpe sparer 30 procent strøm Sådan gør vi skolen i skoven til en selvforsynende energiø

Vært Henrik Heide Medvirkende Liv Bjerg Lillevang, journalist Laurids Hovgaard, journalist Ditte Vinterberg Weng, journalist Christoffer Ranhauge, journalist Indhold Det blev en sommer, hvor Ukraine kunne sende de første danske F-16 fly mod de russiske styrker. Til gengæld kan Boeings rumkapsel ikke sende to amerikanske astronauter hjem igen. De skulle have opholdt sig på ISS i 10 dage. Nu er der gået 60, og de kan lige så godt forberede sig på at holde jul 400 kilometer over hovedet på resten af familien. Transformator samler op på en række af de spørgsmål, sommerferien efterlod sig, mens rosevinen skulle holdes kold og badebukserne tørre. Vil det overhovedet give Ukraine nogen fordel med de F-16 fly, eller er det bare for besværligt? Og hvorfor hopper astronauterne ikke bare på Dragon kapslen fra SpaceX, så de kan komme hjem til jul? Det svarer vi på og sender et kritisk blik gennem den "Aftale om et grønt Danmark" som regeringen udsendte lige før ferien og dermed gav klimaorganisationer og -journalister lektier for. For det lyder fint, at vi skal have fiskene og bierne tilbage. Men der er altså et par selvpåførte benspænd gemt i teksten, som vi lige finder frem. Og benspænd var der nok af, da computere verden over gik i blå skærm. Historiens største it-nedbrud blev crowdstrike undnævnt til. Vi ser på, hvad der skete og analyserer forklaringen, der netop er faldet i en ny rapport. Endelig er der historien, der er blevet et fast sommerindslag i aviserne på linje med test af koldskål og ubehjælpsomme turister på cykel: Billedet af biler på motorvejen med vand op til taget efter et grundigt skybrud. Vi ser på en løsning. . Links Danske F-16-fly klar til kamp i Ukraine: Her er tre styrker og tre svagheder Biler druknede på centrale storbyveje: »Sensorer og advarsler er vejen frem« Analyse: Grøn trepart vil redde torsken før bien Crowdstrike løfter sløret for den fejl, der lagde millioner af computere ned Hvad skete, da store dele af verden gik i blå skærm? Her er overblikket over Crowdstrike

I gamle dage var det nemt at afpasse elproduktionen efter forbruget ved at skrue ned for kraftværkerne. Med solceller og vindmøller bliver det svært. Og så skal vi på jagt efter al den jord, der skal findes til den store landbrugsplan. Og endelig et par gode råd til, hvordan du forhindrer bigtech i at anvende dine persondata. Vært: Henrik Heide Medvirkende: Liv Bjerg Lillevang, journalist Ingeniøren Ida Nynne Daarbak Reislev, jurist i forbrugerrådet Tænk Bjørn Godske, journalist Ingeniøren Links En solrig søndag slap Energinet med skrækken – men er bekymret for sommeren Ingeniøren udpeger landbrugsjord: Her vinder vi på både klima og miljø Grøn aftale om landbruget: Redskaberne til en hurtig forandring af Danmark ligger klar Fisk og ålegræs vender tidligst tilbage til fjordene i 2050

Det lyder på mange måder som en film: Gennem godt tre år kunne det amerikanske forbundspoliti (FBI) læse med, når nogle af verdens førende narkokarteller, bandeforbrydere og lejemordere kommunikerer med hinanden. Finten er, at FBI sammen med australsk politi og en række europæiske lande er lykkes med at udbrede den krypterede app ANOM til at være mange hårdkogte kriminelles foretrukne kommunikationskanal. De har plantet en bagdør i ANOM, der gør det muligt at læse beskeder, som forbryderne sender til hinanden. Og fordi en it-mand med udsigt til fængsel, der allerede er del af miljøet som forsyner kriminelle med krypterede specialtelefoner, indvilliger i at bygge og sprede ANOM i kriminelle kredse, så bliver app'en hyperpopulær. Ja, faktisk så bæres succesen af, at gangstere anbefaler den til hinanden. »I starten af ANOM kan FBI kun læse beskeder, men efterhånden tilføjes GPS-tracking, voice-beskeder, tagging og features, der minder Twitter og andre sociale medier. De laver dybest Facebook for organiseret kriminalitet,« siger forfatter og journalist Joseph Cox, der netop har udgivet bogen 'Dark Wire'. I denne udgave af Transforamtors 2. sektion - Transformator Tech - har vi et interview med forfatteren. Vært: Peter Christian Bech-Nielsen Medvirkende: Joseph Cox, forfatter og journalist Links Glem den sorte svane - denne kæmpe aflytningsoperation skabte Facebook for organiseret kriminalitet

Danskerne strømmer til købmænd og byggemarkeder efter Fåborg leverpostej, peanutbutter, vanddunke og FM radioerne med håndsving. Men var der ikke noget med, at FM skulle nedlægges? Vi tester en model med både radio og lommelygte, mens det opklares, hvorvidt DAB eller FM skal redde os i en krise uden strøm. Noget andet, der kan forsvinde under en krise, er vandet. Vi er jo alle blevet opfordret til at sikre os tre liter vand pr. person pr. døgn. Det er nemt at forstå. Men det er svært at hente dunkene, hvis man ligger på plejehjem eller går på efterskole. Der er ganske enkelt ingen plan for de danskere, der ikke opholder sig derhjemme. Er man ude, er man ikke privat - og så en man ikke dækket af anbefalingerne. Som det ser ud lige nu, er der ingen myndigheder til at tage sig af de titusindvis af mennesker, ddet handler om. Endelig skal vi drikke gravøl over Fisker Ocean. Elbilen fra den succesrige danske bildesigner Henrik fisker, der blev markedsført i en strålende aura af bæredygtighed men endte i en suppedas af software fejl. Nu har firmaet søgt om konkurs og sendt de mange ejere af en Fisker Ocean ud på Herrens mark, hvor service, garanti og reservedele ikke længere findes. Kan man sælge sådan en bil igen? Vært: Henrik Heide Medvirkende: Laurids Hovgaard Casper Brix Bjørn Godske FM radio med drejehåndtag I denne uges Transformator xxx. Links Sommerrabat på jobannoncer 41.000 plejehjemsbeboere må tørste hvis krisen rammer: Der er ingen tankvogne til vand FM-radio er bedst i krisesituation – men skal lukkes: Uklogt, siger ekspert

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Louise Olifent, Peter Christian Bech-Nielsen og Mie Stage Det har rejst en voldsom debat, at Meta med Facebook og Instagram vil have os til at skrive en begrundelse til firmaet, hvis vi ikke ønsker, at vores persondata - samlet siden sociale mediers morgenstund - blive brugt på at træne deres kommende AI. Klagerne vælter ned over firmaet, mens Transformator både fortæller om baggrunden og giver tips til, hvordan og hvad man skal skrive til Meta for at slippe ud af datagrebet. Her er hvad du skal gøre i Facebook-browser: Klik på dit konto-ikon øverst til højre Klik 'Indstillinger og privatindstillinger' Klik 'Indstillinger' Scroll ned i sektionen til venstre og klik på 'Administration af dine oplysninger' Sig 'Ja' til, at din anmodning er relateret til AI hos Meta Udfyld formularen og indsend den Når det nu er lykkedes SpaceX at sende verdens største raket - Starship - afsted fra affyringsområdet i Texas og lande den igen, så er det tid for Rumnyt i Transformator. Nu landede den ganske vist i Den Mexikanske Golf og gik til bunds med det samme. Men landingen lykkedes, og SpaceX er et skridt nærmere deres mål om at flyve tilbage til affyringsområdet og genbruge raketten. På den måde sparer SpaceX materialer, arbejdskraft og de 33 Raptor-motorer, som har en værdi i omegnen af én million dollar stykket. Vi gennemgår den vellykkede flyvning. Eske Willerslev fra Center for Geogenetik på Københavns Universitet (KU) er nok mest kendt for sine DNA-studier af oldtidsskeletter og neandertalere. I sidste fik han imidlertid en helt ny rolle, da han indtog pladsen bag vidneskranken i Retten i Næstved, som i disse dage har fokus på den såkaldte Korsør-sag, der startede som en kidnapningssag af en 13-årig pige fra Kirkerup ved Slagelse, men som siden også har koblet tiltalte til drabet på Emilie Meng i 2016. Tiltalte, som er en nu 33-årig mand fra Korsør, nægter at have noget med Emilie Meng-sagen at gøre, men sagerne bliver alligevel undersøgt i detaljer, og her er DNA-analyser vigtige parametre. Det er Retsgenetisk Afdeling på KU, der står for DNA-analyserne, og her kom det frem under retsmødet, at der er fundet DNA på en rulle tape i tiltaltes hjem, der med overvejende sandsynlighed stammer fra Emilie Meng. Der blev også fundet en Netto-pose nærheden af den sø, hvor liget af Emilie Meng blev fundet et halvt år efter, hun forsvandt. I den lå blandt andet et par bukser, og de kom til at spille en vigtig rolle for dagens retsmøde, som Ingeniøren overværede. Retsgenetikerne havde ikke fundet mandligt DNA på bukserne, og derfor var der ikke noget, som umiddelbart pegede på den tiltalte, men Eske Willerslev havde fundet noget andet. Vi ser på forskellen i de to metoder til at analysere DNA. Links Stjerneforsker fører an i AI-protest, hvor brugere sletter deres Facebook-profiler Eske Willerslev vidnede i Emilie Meng-sag: Sådan læste han nedbrudt dna

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Christoffer Elmann Ranhauge, Mats Magnussen og Louise Olifent Det var en forbavset pizzamand i Randers, der pludseligt fik besøg af en politiet en kold vinteraften i 2023. De kom ikke for at hente aftensmad. De kom for at hente pizzamandens computer, der fra morgen til aften sørgede for musik til de ventende kunder. Hvad han ikke lige vidste var, at computeren også havde en aktiv rolle i et globalt botnet, der hærgede uskyldige mennesker og institutioners computere med malware verden over. Og nu vi er ved pizza. Hvis man nu synes, det er svært at få osten til at hænge ved den hjemmelavede italienske specialitet, vil det så være en god ide at tilsætte osten en ottendedel kop giftfri lim? Det mener Google, der med sin nye indretning af søgeresultater lader en generativ AI sammenskrive facts og tekst fra andre sites i stedet for at levere en række links, som vi har været vant til. Vi tjekker en række andre sære resulater af Google, der er ved at udvikle sig fra en søgemaskine til en svaremaskine. Og vi bliver i selskab med bigtech. Nu Meta - altså Facebook og Instagram. Her får platformens fire milliarder brugere lige for tiden en besked om, at Meta planlægger helt nye AI-funktioner, og at AI skal trænes på alle personlige data. Firmaet fortæller ikke lige hvad det så ER for nogle AI funktioner, der skal sættes i gang. Men de vil tilsyneladende træne AIen på alle brugernes opslag, tekst, fotos - det hele. Hvis man nu ikke lige synes, det er så rar en tanke - så kan man klikke på et link, som giver adgang til at gøre indsigelse. Ikke ved at sætte et flueben i en boks. Nu skal man skrive en personlig begrundelse for at ville være fri. Gør man ikke det - ja så går AIen igang med træningen fra den 26. juni. Med andre ord: Man skal ikke give lov - man skal bede om at blive fri for det med en skriftlig begrundelse. Vi diskuterer, hvad der mon skal stå i sådan et fritekstfelt. Links Computer på pizzeria i Randers misbrugt som højt placeret brik i internationalt hackernetværk Danske computere inficeret af stort botnetværk. Tjek her, om du er blandt ofrene FBI informerer om aktionen mod botnettet Nicolajs computer blev kapret af internationalt hackernetværk: »Jeg hev stikket ud og slukkede min router« Google svarer på kritik: Derfor giver AI Overview skøre svar Meta vil bruge fire mia. personers data til AI-udvikling uden at spørge om lov Forbrugerrådet Tænk: Må Meta bruge dine data til at træne deres kunstige intelligens?

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Iben Yde, leder af center for operativ folkeret ved Forsvarsakademiet Morten Lykke Højfeldt Andersen, kampagnichef for 1. brigade Andreas Graae, forsker og underviser i militærteknologi ved Forsvarsakademiet Marianne Skovlund, EU journalist Paris Marx, podcastvært Krigen i Ukraine har vendt den europæiske del af verden på hovedet. En af de største overraskelser for mange har nok været, hvor dårligt forberedt Nato er til at håndtere en krise for slet ikke at tale om at skulle stoppe et angreb fra øst. Det er til gengæld lykkedes for Ukraine med stålsat vilje og stor opfindsomhed. Således er hobbydroner blevet en væsentlig faktor i nærkamp ved fronten, mens små hjemmebyggede havdroner har sænket russiske krigsskibe. Så det er ikke så overraskende, at dansk forsvar og Forsvarsakademiet følger nøje med i udviklingen i Ukraine. Det kom tydeligt til udtryk ved International Drone Show i Odense lufthavn i onsdags, hvor droneproducenter, udviklere, forsvar og indkøbere stimlede sammen om de nyeste dronemodeller og lyttede til eksperternes bud på fremtidens krigsførelse. Vi har tre af dem med i ugens Transformator, hvor brigadechefen fortæller om den praktiske anvendelse, forskeren om fremtidens muligheder og folkeretseksperten om alle dilemmaerne, der melder sig. Men det hele lader sig ikke gøre uden massive investeringer i nye våbentyper. Her er EU nu klar med en nye forsvarsstrategi, som vi gennemgår og leder efter penge til. Links Elendigt samarbejde i EU om militærteknologi: Producerer 15 forskellige kampvogne Danske EU-spidskandidater: Nu skal Europas forsvarsindustri op i gear

I dette første afsnit af Transformator Tech møder vi den canadiske techkritiker og journalist Paris Marx, som står bag podcasten 'Tech Won't Save Us'. Paris Marx bruger uge for uge sin podcast og en del skriverier på at dechifrere techgiganternes gøren og laden for at afkode deres motivationer. I dette første afsnit af Transformator Tech dykker Ingeniørens politiske redaktør Peter Christian Bech-Nielsen sammen med canadieren ned i det seneste halvandet års AI-hype og afdækker techgiganternes motivation for at satse milliarder på den bane. Og vi spørger: Bliver privatliv, som vi kender det, aflivet en gang for alle med fremkomsten af kunstig intelligens, som har slugt størstedelen af internettet? Vært: Peter Christian Bech-Nielsen Medvirkende: Paris Marx, canadisk tech podcast vært

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Erik Henz Kjeldsen, ansvarshavende chefredaktør lex.dk Thomas Djursing, journalist Ingeniøren chatGPT4.o Når man ser Googles udvikling gennem årene, så kan man lidt sat på spidsen sige, at Google er flyttet fra at være en søgemaskine til at være en svarmaskine. I starten fik vi serveret en række prioriterede links, relevante for vores søgning. Hvordan søgemaskinen lige prioriterer links, kan være vanskelig at gennemskue. Men den baserer sig i en vis grad på vores personlige søgehistorik. Så fik vi det såkaldte knowledge panel, videnpanelet i højre spalte, der trækker informationerne ud fra andre sites og dermed gør det overflødigt at klikke sig videre. Det kan være biograftider, vejrudsigten eller en tekst fra Wikipedia. Det er godt for Google, men mindre fordelagtigt for de sites, der er afhængige af trafikken fra Google. Med den seneste transformation fra søgemaskine til svaremaskine ser det ikke meget bedre ud, mener hovedgæsten i denne uges Transformator. Chefredaktør ved lex.dk Erik Henz Kjeldsen udlægger perspektiverne og de mulige konsekvenser af Googles nye AI Overview, der netop er rullet ud til de amerikanske brugere. Her får man ikke længere blot en række links øverst i søgeingen. Nu sørger en generativ AI for at sammenskrive en helt ny tekst på grundlag af indhold overalt på nettet. Lex.dk er den danske online-encyklopædi med mere end 130.000 artikler skrevet af fagfolk og forskere. Og netop derfor er han bekymret for værdien af faglig korrekt viden i fremtiden: »Det arbejde, vi putter i af viden fra autoritative afsendere som eksempelvis forskere, bliver mindre værd. Det store problem her er, at sprogmodellen genererer teksten. Det betyder med andre ord, at Google står som afsender. De kan godt vælge at sætte nogle anbefalinger til videre læsning på. Noget der måske kunne ligne kilder. Men sprogmodellen ved faktisk ikke, hvor den har sit indhold fra.« »Men det er en logisk slutdestination for Google, at de giver alle svarene. Google er jo ikke forpligtet over for andre end deres annoncører. Google har ikke nogen demokratisk forpligtigelse og er ikke optaget af, at den viden, der bliver tilgået på deres side er korrekt. De har en interesse i at møde brugerne på en relevante måde, sådan at de kan sælge reklamer til dem,« siger Erik Henz Kjeldsen, der har bedt EU rejse en sag mod Google. I ugens Transformator forklarer han hvorfor og fortæller, hvad der sker, når man beder forskellige sprogmodeller forklare, hvem der startede krigen i Ukraine. Resultatet er mildt sagt overraskende. Men der bliver også tid til at vende måneraketter, der ligner en fuser og spækhuggere, der ikke bryder sig om heavy metal. Det er første – og vel nok også sidste – gang vi hører dødsmetal i Transformator. Men bare rolig. Det er kun i 15 sekunder. Det er værre for spækhuggerne. Links Transformators spørgeundersøgelse Spækhuggere har sænket syv både: Ny lydkanon skræmmer dyrene væk Forskning.no: Disse lydene holder spekkhoggere unna fiskenøter Youtube: Google keynote om nye tiltag

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Agnes Rønberg, Laurids Hovgaard, Jens Ramskov og chatGPT4.o Sammen med eksplosionen af generativ tekst-AI har et nyt begreb bredt sig: hallucinationer. Denne bløde betegnelse for det, der i virkeligheden må betegnes forfalskninger er en indbygget, uundgåelig element ved de generative modeller. Man kan påpege, at det er et vilkår, når man beder en generativ AI om at gå ud over de træningsdata, den har haft at arbejde med. Men det bliver et problem, når AI-en begynder at opdigte og sprede falske personlige informationer om dig og mig. Informationerne kan nemlig ikke fjernes, siger skaberne af chatGPT. Men bor man i EU, har man en grundlæggende ret til korrekt information om sig selv og må bede om at få rettet, slettet eller ajourført forkerte oplysninger. Det står i både GDPR og EU’s charter, og derfor har privatlivsaktivisten Max Schrems indgivet en klage til det østrigske datatilsyn mod OpenAI, firmaet bag ChatGPT, som kan havne ved EU’s øverste databeskyttelsesråd EDPB. I Transformator tester vi det af og ser på, hvordan vi undgår, at AI spreder alle mulige sære informationer om os. Op til den seneste uges voldsomme solstorme og efterfølgende nordlys, var der udbredt frygt for, at alverdens elektronik ville blive sat ud af drift. Men det gik ikke meget værre end at traktorer gik i stå midt under såningen Og så skal vi have en rum-vejrudsigt til alle os, der ikke nåede at få set nordlyset i denne omgang. Der er mere på vej. Links Se rumvejret på SpaceWeatherLive Derfor kan du ikke tvinge ChatGPT til at sige sandheden ChatGPT kan ikke overholde GDPR: »Der er ingen gode løsninger« Kæmpe solstorm ramte danske landmænd: Maskiner gik i stå

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing, Rasmus Jessen Ginman, Jens Ramskov og Bjørn Godske Efter adskillige forsinkelser og udskudte forsøg skulle Boeings Starliner-rumkapsel natten til onsdag have været sendt af sted på den første bemandede flyvning til Den Internationale Rumstation. Men problemer med løfteraketten Atlas udskød opsendelsen få timer før starten, og fejlen er blot den sidste i rækken af Boeings udfordringer med rumkapslen. »Noget af det mest ubehagelige, jeg har oplevet«. Sådan beskrev direktør i Statens IT Michael Ørnø det nedbruds-mareridt, der lige efter påske blev kulminationen på flere ugers netværksproblemer og lukkede 40.000 statsansatte i ministerier og styrelser ude af deres arbejdscomputere. Men hvad gik der galt? De fleste kender nok sangen om de tre små fisk, som nær var havnet på en fiskerhandlers disk. Men hvad er det mindste antal fisk, der kan være i en stime? Det har forskere ved Heinrich-Heine-Universität Düsseldorf og Bristol University undersøgt med detaljerede observationer og efterfølgende analyser af zebrafisks svømmeadfærd i et akvarium i Bristol. Vi har tidligere talt om elfly i Transformator – ikke mindst om hvor lange udsigter det kan have med en prøvetur i sådan et. Men nu er en hel række udviklingsselskaber kommet i gang med at bygge fly, der skal være klar til certificering i slutningen af dette årti. Flere satser på modeller, der kan starte og lande på vandet. Links Hvad synes du om Transformator? Deltag i vores undersøgelse og vind gavekort Fejl på løfteraket udskyder opsendelse af Boeings Starliner Nu flyver Boeing astronauter op til rumstationen Software-fejl gav massivt nedbrud hos Statens IT: »Noget af det mest ubehagelige, jeg har oplevet« Værd at vide: Tre fisk er nok til en stime Elektriske fly kan give ny næring til verdens lufttrafik

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Kristian Ranum Der er de parcelhusejere, som hopper på en af tidens mange annoncer for solcelle-batteripakkeløsninger til parcelhuset. Løsninger der lover intelligent styring af det hjemlige elforbrug, kort tilbagebetalingstid og store besparelser. Og så er der dem, som fylder udhuset med aflagte færgebatterier og slutter dem til solceller selvhentet på den anden side af grænsen. I denne uges Transformator viser Kristian Ranum rundt i have og hus lige uden for Sæby i Nordjylland, hvor han med en omfattende teknisk baggrund har fået batterier, solpaneler, jordvarme og varmepumpe til at spille sammen i et solidt selvforsyningsanlæg. Links Læs mere om Kristian Ranums batterianlæg og se billederne Tilmeld dig til EU-debat med IDA og Ingeniøren

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Torben Sønderby, landmand innovationsgården Klink Er der en nød i klimakampen, der er rigtig svær at knække, så er det landbruget. Men der er ingen vej udenom. Så længe 34 procent af Danmarks klimagasudledninger fortsat stammer fra landbrugssektoren, skal der radikale ændringer til, hvis målet skal nås. Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra efteråret 2021 sikrer reduktioner på 1,9 millioner ton CO₂ i 2030 sammenlignet med 1990. Her bliver der ganske vist investeret 575 millioner skattekroner i landbruget til at udvikle og demonstrere teknologier som pyrolyse, metanreducerende fodertilsætning og gylleforsuring. Men der er meget, der skal opfindes og indføres. Et af de steder, hvor man helt praktisk arbejder på at få nedbragt en af de rigtigt store klimabelastninger – metanen – er på innovationsgården Klint nordøst for Ringkøbing Fjord. Her sætter økologisk mælkeproducent Torben Sønderby alt ind på at samle data på hver enkelt ko, så foder, motion, malkning og hele koens hverdag kan indrettes efter at få reduceret dens metanudslip. Sammen med Arla og en række andre landmænd, sigter de på at bruge gulerod frem for pisk ved hjælp af et ‘klimatjek’. Her analyseres klimagasudledninger fra den enkelte bedrift, hvorefter Arla vil hæve mælkeprisen for den enkelte producent, afhængigt af en lang række tiltag med reduktionspotentialer. I ugens Transformator tager vi turen gennem Torben Søndebys innovationsgård, hvor vi ser på malkerobotter, metansniffere, sensorhalsbånd og fredagsslik til køer. Det er ikke blot historien om en landmand, der gik fra at starte dagen med at malke til at drikke morgenkaffen, mens han gennemser data på sine 240 køer ved pc’en. Det er også historien om et landbrug midt i det, der i moderne forretningsanalyse hedder digital transformation. Links Afgifter eller tilskud: Et klimaneutralt landbrug er et spørgsmål om pris

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Leo Larsen, akustikingeniør og senior director, Audio Research i Jabras afdeling Research & Innovation Klip: Søren Rask Petersen Det er lidt paradoksalt. Når man skal skabe den perfekte lyd, er man nødt til på den ene side at komme af med al lyd og på den anden side at lade lyden løbe løbsk. For at opnå begge situationer, kræver det særlige rum. Rum, hvor vi kan lytte på og analysere, hvordan lyden opfører sig. Jabra Soundlab i Ballerup er sådan et sted. Her har akustikere designet rummet, hvor ingen lyd trænger ind. En gigantisk stålkasse beklædt indvendigt med tykke, spidse skumgummiklodser, som standser enhver refleksion af lyden. Og lige inde ved siden af finder vi den diametrale modsætning: Rummet, hvor lyden ikke vil stoppe. Her er ikke bare hårde overflader; ingen overflader er ens i areal, vinkel eller hældning. På den måde kastes lyden rundt uden at ramme sig selv og finde ro. Selv den mindste lyd bliver til larm herinde. I begge rum er det ikke specielt rart at opholde sig i længere tid. I det lydtætte rum begynder man snart at høre sit eget blod suse i ørerne. I rummet med reflekser er det nærmest umuligt at gennemføre en samtale, fordi lyden fra tidligere sætninger fortsætter med at fare omkring ørerne. I ugens Transformator kommer vi rundt i de forskellige rum hos det danske firma Jabra, der har udviklet teknologi i 150 år og i dag er førende inden for udvikling af mikrofoner og headsets. Som guide har vi Leo Larsen, der har taget hele turen fra kablernes tid for 40 år siden, hvor han startede som akustikingeniør. Foruden det lyddøde rum og det larmende rum kommer vi gennem rummet, hvor ingen radiostråler når ind, samt rummet, hvor det virkeligt kan blæse. Link Ingeniørens job-og karrieresite Jobfinder

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Sigurdur Thordarson, tidligere hacker i Wikileaks Mats Magnussen, journalist, Version2 Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen Da en række diplomater på den amerikanske ambassade i Havana på Cuba måtte sygemeldes med alle mu lige sære symptomer med høre- og hukommelsestab faldt mistanken hurtigt på et eller andet målrettet angreb. Fænomenet blev kendt som Havanasyndromet, og nu er der nyt i sagen. En række troværdige medier har fundet ud af, at en russisk enhed arbejder med det, der hedder pulserende elektromagnetisk stråling. I denne uges Transformator kan du også høre den tidligere Wikileaks-hacker Sigudur Thordarson fortælle historien om, hvordan han kom ind i organisationen, der publicerer lækkede, hemmelige dokumenter fra bl.a. statsmagter på nettet. Sigurdurs hacker-karriere begyndte med, at en højtstående jurist i et investeringsfirma bad ham slette oplysninger på en bærbar pc – i stedet kopierede han dem og skabte overskrifter verden over med afsløringer af den islandske finansverdens hemmeligheder. I Wikileaks blev han og organisationens leder, Julian Assange, udadskillelige, nærmest i et far-søn-forhold, og han fortæller bl.a., at han håndterede ting for Assange, der var på grænsen til spionageoperationer mod WikiLeaks eget personale. I den nye dokumentarfilm ‘A Dangerous Boy’ fortæller han, hvordan jorden til sidst brændte under hans fødder i en grad, så han endte med at forråde sin gode ven for at undgå retsforfølgelse og en mulig livtidsdom. Links Tidligere Wikileaks-medlem forrådte Julian Assange: »Jeg kan ikke retfærdiggøre det, vi lavede« Russisk specialenhed kan stå bag det uforklarlige Havanasyndrom Rapport: Lydangreb på amerikanske diplomater på Cuba skyldes elektromagnetisk stråling Video: 60 Minutes rapporterer om Havanasyndromet Tilmeld dig til Ingeniørens it-sikkerhedskonference V2 Security

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Laurids Hovgaard og Jens Ramskov Klip: Søren Rask Petersen Da de danske jenser skulle forsvare landet i 1864 foregik det med forladegeværer, hvor de midt i kampens hede var tvunget til at stå op for at lade, mens de preussiske tropper kunne ligge i sikkerhed og gøre våbnene skudklar. De kunne skyde, men var unødigt sårbare, fordi den danske hær ikke havde sørget for at opdatere teknologien. Den rettidige omhu var ikke til stede. **Det samme ser ud til **at være tilfældet i sagen omkring besætningen på fregatten Iver Huitfeldt, der i en sværm af angrebsdroner i Rødehavet måtte genstarte missilsystemets software og se granater fra skibets kanon gå af for tidligt. Teknologien ser ikke ud til at være opdateret. Og rettidig omhu har det helt sikkert ikke været tale om. I ugens Transformator ser vi på bevæbningen af fregatten, og hvorfor tingene kunne gå så galt. Og når vi nu alligevel ser ned i missilbrøndene, kan vi også fortælle om de SM-2 missiler, der er ved at blive installeret på fregatterne. Våben til områdeluftforsvar og nedskydning af missiler eller fly på lang afstand. Men også våben, der blev bestilt for 20 år siden, og som nu er forældede. Men vi skal også tale om en helt anden slags skud. Skudsekundet. Det viser sig, at globale opvarmning ikke bare påvirker det globale klima. Det påvirker også vores tidsregning, fordi den smeltende is ved polerne ændrer hastigheden på jordens omdrejning. Hør forklaringen på det negative skudsekund, og hvad det kan volde af problemer for it-systemer, når det om få år skal trækkes fra tiden. Links Radar på dansk fregat fejler under angreb Forsvarschefen hjemsendt: Stor ekstraregning rammer nye kanoner og raketkastere Global opvarmning er med til at udskyde frygtet negativt skudsekund Verden kører videre: Det frygtede sekund var ikke så farligt endda Nature: A global timekeeping problem postponed by global warming

Værter: Henrik Heide og Bjørn Godske Medvirkende: Karsten Lemche, journalist og testkører, Motor Klip: Søren Rask Petersen Redaktionen har prøvet at finde en samlet liste over samtlige kinesiske bilmærker med en elbil på menuen, men gang på gang støder vi på nye brands. De seneste er Radar, Seres, Way og sågar Weltmeister. Det tætteste, vi kommer en komplet liste, er fra præsentationen af den seneste model fra kinesiske Voyah, der ønskede at fremhæve egne fortræffeligheder. Her optrådte mere end 100 brands, fortæller dagens gæst i Transformator. Eller vi skal måske rettere kalde ham gæstechauffør. Karsten Lemche er testkører for FDM og indholdsredaktør ved Motor. Transformator har tidligere mødt ham ved en biludstilling i København, hvor vi sparkede dæk på kinesiske biler. Ved den lejlighed præsenterede fem nye og hidtil ukendte brands fra Kina deres elbiler. Denne gang nøjes vi ikke med at sparke dæk. Nu skal vi prøvekøre en af dem, og valget er faldet på BYD Seal, der er udråbt som Kinas konkurrent til Tesla Model Y. Interiøret rammer nok ikke ligefrem et enkelt og nøgternt skandinavisk design. Til gengæld fejler kvaliteten ikke noget. Men så er der lige det der med alarmer, der larmer lystigt. Hvor de kinesiske producenter tager EU’s forordninger og retningslinjer helt bogstaveligt, læser europæiske producenter dem mere som vejledende. Det store spørgsmål er i virkeligheden, hvilke brands der klarer den benhårde konkurrence, der lige nu udspiller sig på markedet for elbiler. Vi er jo vant til at forvente reservedele til vores bil mange år efter den store investering, som en bil er for de fleste. Men vi kan ikke forvente, at mere end 100 brands overlever slagsmålet på fremtidens bilmarked. Først vil det være en softwareopdatering, der ikke kan hentes, dernæst reservedelene. Vi ser det allerede nu, hvor flere bilmærker er i alvorlige problemer. Alt det får vi vendt på en tur fra Lyngby mod nord af motorvejen i selskab med en mand, der har siddet bag rattet på flere biler, end de fleste af os har rørt ved. Links Små elbiler nærmer sig et gennembrud Transformator: Kineserne overhaler Tesla – og de har statsstøtte med Transformator: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem? Transformator har fået elbil: Det er jo et kafkask cirkus at lade sin bil Ingeniørens job-og karrieresite Jobfinder

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker, Future Navigator Jakob Lyskjær, forretningsudvikler, Teknologisk Institut Trine Winther, kvalitetstekniker, Ropca Søren Pap-Tolstrup, adm. direktør, Gain & Co. Klip: Søren Rask Petersen Robotterne kommer! Fra at være et ildevarslende budskab om maskinernes fjendtlige overtagelse, er det med fremtidens demografiske udsigt til markante fald i befolkningstallet blevet et budskab om redning. I den seneste fremskrivning falder antallet af danskere nemlig fra de nuværende knap seks mio. til 2,5 mio. danskere i år 2100. Og regnestykket, der hedder færre hænder til flere opgaver, kræver nye kolleger. Det kræver robotter. Transformator har været til årets robotmesse i Odense for at se ind i en fremtid, hvor vi alle kommer til at arbejde sammen med robotter på den eller anden måde. Det kan være som en hjælpende, rullende hånd ude på lageret. Eller det kan være som hjælp til chefen med at holde styr på medarbejdernes vebefindende. På den måde vil robotterne ændre de enkelte job. Og de fleste af fremtidens job kender vi ikke engang endnu. Men de vil også rive hierarkierne ned på arbejdspladsen, fordi nyansatte og uerfarne medarbejdere med støtte fra AI lynhurtigt vil kunne tilegne sig kompetencer, som ældre kolleger har brugt årtier på at opbygge. Så vi tager fremtidsforskeren og robotterne i hånden og går en tur ind i fremtidens arbejdsmarked. Men vi skal også se, hvilke tendenser der lige nu gør sig gældende i den rivende udvikling af robotteknologi. Og vi skal på besøg hos en mand, der rejser verden rundt og hjælper virksomheder i gang med at få automatiseret produktionen. På meget menneskelig vis er det de samme interne forhindringer, han støder på alle steder. Links Snart kan du tale til din robot Begynd med det simple: En hurtig succes giver mod på flere cobots Firbenet robothund åbner ventiler hos Novo Nordisk: Mobile robotter vinder indpas Version2 Online briefing: Det store datatyveri fra Netcompany

Vært: Henrik Heide Medvært: ‘Mini-Me’, kloning af Henrik Heides stemme via tjenesten elevenlabs.com Medvirkende: Kristian Svennevig, seniorforsker og skredekspert hos Geus, medforfatter på en større rapport om udviklingen af jordskredet på Nordic Waste-grunden Kim Sillemann, adm. direktør, GEO Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal vi tale om en katastrofe i slow motion, hvor et bjerg af forurenet jord er i skred med kurs mod en lille landsby ved Randers. Her kan du høre eksperter i geologi og jordskred forklare, hvordan det kunne gå så galt for Nordic Waste, og hvordan de har forsøgt at standse katastrofen. Men først skal det handle om kloning af stemmer, som i USA er nået dertil, hvor radiostationer har hele programmer med quiz, lytterdialog og det hele uden en levende vært. Med neurale netværk kopieres de tidligere værter af kød og blod til værter af nuller og ettaller. Og så kan den levende vært tage sig af andre opgaver. Så langt er vi ikke kommet herhjemme. Mange radiostationer ville nok gerne benytte sig af det. Men vores sprogområde er indtil nu for lille til at være interessant for de firmaer, der udvikler kloningsværktøjerne. Men det er alt sammen kun et spørgsmål om algoritmer, og muligheden ser nu ud til at være tæt på. Transformator må som teknologiens podcast naturligvis prøve grænserne af. Vi sætter derfor to af de fremmeste firmaer på området til at træne på Henrik Heides stemme. I denne episode starter vi med elevenlabs.com, der fik omkring en halv times oplæsning at træne på. Resultatet ender med en vært, der interviewer sit digitale alter ego gennem ChatGPT. Stemmerne ligner hinanden. Men der er et godt stykke vej endnu. Dette er blot første skridt, og Transformators lyttere kan følge udviklingen frem mod det, der måske en dag kunne ende med at blive et egentligt produkt. Links Se briefingen: Nordic Waste – en skandale i slowmotion Ingeniørens artikelfokus om Nordic Waste-skandalen ElevenLabs BeyondWords Tilmeld dig til V2Security

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik Bjørn Godske, journalist, Ingeniøren Mats Magnussen, journalist, Version2 Klip: Søren Rask Petersen I ugens Transformator lægger vi ud med Netcompany-sagen, hvor en 34-årig mand i denne uge blev fremstillet i grundlovsforhør i en sag om datatyveri og varetægtsfænglset i fire uger. Han er sigtet for dels at have skaffet sig adgang til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens Github, dels at have offentliggjort materiale fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen kildekode samt afpresning af særlig grov beskaffenhed. Version2-journalist Mats Magnussen har fulgt sagen og var med i byretten. Her fortæller han, hvad der er op og ned på sagen. Hvordan ville en DNA-forsker som Eske Willerslev gribe det an, hvis han med videnskabelige metoder skulle undersøge spor efter besøg af aliens her på Jorden? Vi har spurgt ham – og det er ikke første gang, han får det spørgsmål. Faktisk har han tidligere DNA-testet protein fra sumeriske skeletter fra Iran, der ligger på British National History Museum, og afkræftet en vild teori om, at de skulle være en hybrid mellem Homo erectus og aliens. Links Radar inviterer til debat: AI Act og ansigtsgenkendelse Reuters: Mexican Congress holds hearing on UFOs featuring purported 'alien' bodies Podcast: Sådan kan ufoer flyve Netcompany123 gav adgang til Virk.dk: »Netcompany har et forklaringsproblem« 34-årig erkender flere forhold i Netcompany-sag: Varetægtsfængsles i fire uger Datalæk har sendt Netcompany-kunder i beredskab: »Vi tager situationen dybt alvorligt« Eksperter afviser Netcompanys forklaring efter hackerangreb: Det er »bullshit«

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren Bjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren Ole Mørk Lauridsen, civilingeniør, adjungeret professor ved DTU og tidligere udviklingsdirektør i Tele Danmark og teknologidirektør hos Terma Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal vi nordpå – helt op til ishavet, hvor den globale opvarmning får isen til at trække sig og gør havet varmere og mere saltholdigt. Det åbner nye veje for skibstrafikken, men skaber også en såkaldt lydkanal i vandsøjlen, hvor lydbølgerne kan rejse særligt langt. Dermed forstærkes støjen både fra skibsmotorer og isflager, der støder sammen. Det kan skabe et støjhelvede for hvaler, der jo søger bytte ved hjælp af ekkolokalisering og kommunikerer over store afstande. For seks år siden talte vi også om selvkørende biler i Transformator, og dengang var forventningerne store til, hvordan de selvkørende biler bl.a. ville mindske behovet for biler på vejene og sænke antallet af ulykker. Men selvom der var et stort pres for at få udviklet de selvkørende systemer, og der blev investeret gigantiske summer, er de endnu ikke en realitet. Og ingen ved, hvornår de bliver det. For fire uger siden besøgte vi kystradiostationen OXA på Flådestation Holmen i København – men i denne uge vender vi tilbage, for Ole Mørk Lauridsen har flere gode historier at fortælle derfra. Vi skal høre om radioens barndom. Links Støjhelvede ved Arktis bekymrer NATO: Forstyrrer ubådene Analyse: Har selvkørende biler ramt bunden? Kaos på vejene: Selvkørende biler forstår ikke medtrafikanters intentioner Snart kan du køre uden hænderne på rattet på USA’s highways Video: Radiomuseet OXA på Holmen, Danmarks første radio Kystradiostationen OXA Det bimler og bamler i nye biler: Køreassistenter giver falsk tryghed