
Uge 15: Wikileaks-medlem: Sådan forrådte jeg Assange
Transformator bringer i denne uge et interview med Sigurdur Thordarson, der blev hacker i Wikileaks som 16-årig, men endte med at gå til bekendelse over for FBI for at redde sit eget skind. Der er også nyt om det mystiske Havanasyndrom.
Audio is streamed directly from the publisher (aphid.fireside.fm) as published in their RSS feed. Play Podcasts does not host this file. Rights-holders can request removal through the copyright & takedown page.
Show Notes
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Sigurdur Thordarson, tidligere hacker i Wikileaks
Mats Magnussen, journalist, Version2
Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
Da en række diplomater på den amerikanske ambassade i Havana på Cuba måtte sygemeldes med alle mu lige sære symptomer med høre- og hukommelsestab faldt mistanken hurtigt på et eller andet målrettet angreb. Fænomenet blev kendt som Havanasyndromet, og nu er der nyt i sagen. En række troværdige medier har fundet ud af, at en russisk enhed arbejder med det, der hedder pulserende elektromagnetisk stråling.
I denne uges Transformator kan du også høre den tidligere Wikileaks-hacker Sigudur Thordarson fortælle historien om, hvordan han kom ind i organisationen, der publicerer lækkede, hemmelige dokumenter fra bl.a. statsmagter på nettet.
Sigurdurs hacker-karriere begyndte med, at en højtstående jurist i et investeringsfirma bad ham slette oplysninger på en bærbar pc – i stedet kopierede han dem og skabte overskrifter verden over med afsløringer af den islandske finansverdens hemmeligheder.
I Wikileaks blev han og organisationens leder, Julian Assange, udadskillelige, nærmest i et far-søn-forhold, og han fortæller bl.a., at han håndterede ting for Assange, der var på grænsen til spionageoperationer mod WikiLeaks eget personale.
I den nye dokumentarfilm ‘A Dangerous Boy’ fortæller han, hvordan jorden til sidst brændte under hans fødder i en grad, så han endte med at forråde sin gode ven for at undgå retsforfølgelse og en mulig livtidsdom.
Links
Tidligere Wikileaks-medlem forrådte Julian Assange: »Jeg kan ikke retfærdiggøre det, vi lavede«
Russisk specialenhed kan stå bag det uforklarlige Havanasyndrom
Rapport: Lydangreb på amerikanske diplomater på Cuba skyldes elektromagnetisk stråling
Video: 60 Minutes rapporterer om Havanasyndromet
Tilmeld dig til Ingeniørens it-sikkerhedskonference V2 Security