
Uge 40: Vi lever i paradis på Jorden, men langtidsprognosen er kedelig. Hvad ved vi egentlig om, hvordan universet opstod, og hvilken skæbne der venter vores klode?
I den nye serie ‘Sikkert og vist’ sætter Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov fokus på, hvad videnskaben fortæller os om universet og naturens orden og udvikling. Denne gang om, hvordan Jorden opstod, og hvordan den engang vil ende sin eksistens.
Audio is streamed directly from the publisher (aphid.fireside.fm) as published in their RSS feed. Play Podcasts does not host this file. Rights-holders can request removal through the copyright & takedown page.
Show Notes
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov
I denne uges Transformator ser vi på, hvad naturvidenskaben egentlig ved om vores planet og universet, den er en del af. Og hvornår måtte fortidens naturfilosoffer erkende, at Jorden måske var noget ældre end de 6.000 år, de havde regnet sig frem til ved at nærlæse Biblen?
Dermed sætter vi gang i en ny fast del af Transformator året ud, som vi kalder ‘Sikkert og vist’. Her vil Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov give den store guidede rundtur i den menneskelige forståelse af livet universet.
Med serien lægger vi op til Unescos ‘International Year of Basic Sciences for Development’ i 2022 og det danske videnskabsår, som Niels Bohr Institutet har taget initiativ til.
Links
Sikkert og vist: Videnskabens forklaringer på naturens orden og uorden
Moder Jord: Fra varmehelvede til noget nær paradis - og en kedelig langtidsprognose