
Transformator
379 episodes — Page 8 of 8

Uge 12: Kattegatbro og kæmpevulkaner
Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Jens Ramskov og Magnus Bredsdorff I denne uges udgave af Transformator ser vi først på de kæmpestore anlægsprojekter, som enten er undervejs eller i forslag – mere specifikt Femern- og Kattegat-forbindelserne. Derefter tillader vi os at spørge ‘hvad nu hvis’ – om truslen fra gigantiske, katastrofale vulkanudbrud, med afsæt i en ny videnskabelig artikel om risikoen. Og så skal vi jo også uddele priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, denne gang handler det om energigiganter og om jubeloptimisme i teknologiens verden. Links Blå blok vil bygge Kattegat-broer uden tog: Bilisterne kan betale dem på 32 år Nyt Kattegat-regnestykke bygger på misvisende tal Medie: Tysk godkendelse af Femern-forbindelsen udskudt endnu en gang Energimastodonter: Sæt fokus på energibesparelser frem for VE KL-rapport om digitale visioner skamroser Cambridge Analytica

Uge 11: Dobbeltdækkervogne og vikingeskibe
Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Steffen McGhie, Ulrik Andersen og Magnus Bredsdorff ** I denne uges udgave** af Transformator blander vi fortid med fremtid, når vi ser nærmere på de både logistiske og økonomiske problemer med at skaffe et solidt hjem til vikingeskibene i Roskilde. Det er nemlig lidt af en udfordring at flytte 100.000 små stykker træ, der allesammen kan splintre som glas ved den mindste rystelse! Bagefter tager vi ud på skinnerne der ikke ligefrem har mindre udfordringer. Vi giver en opdatering af det efterhånden kilometerlange kaos med signalprogrammet, der skal gøre de danske tog klar til fremtiden. Til slut skal vi uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og vi kan tease lidt og fortælle, at vi forsøger at favne spændet fra offentlige email-servere til det uendelige univers... Links Dobbeltdækkere kan vælte ny signalplan Milliondyr flytning skal redde vikingeskibe Fysikkens superstjerne er slukket Leder: Start nu med at overholde loven, Brian Mikkelsen

Uge 10: Kvantecomputer og nye kryptovalutaer
Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Jens Ramskov, Magnus Boye og Magnus Bredsdorff Denne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på kvantecomputere og kryptovalutaer, når vi har dobbelt op på temaer. Google har netop præsenteret en kvantecomputer med hele 72 såkaldte qubits, og man er forsigtigt begyndt at tale om at være klar til at løse ‘rigtige’ opgaver bedre end traditionelle computere, fortæller Jens Ramskov. Bagefter kommer Magnus Boye i studiet for at tale om nye kryptovalutaer. Bitcoin er jo efterhånden ganske velkendt, men slås både med voldsomme kurssving, og at mønterne ikke er så anonyme, som mange ellers gerne ville have – og så er der behov for nye valutaer som f.eks. Monero eller Zcash. Endelig skal vi uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, når Magnus Bredsdorff kommer i studiet til sidst – og det handler blandt andet om knogler og lønningsposer i denne uge. Links Google tager førertrøjen inden for kvantecomputere Kriminelle søger tilflugt i anonym kryptovaluta 3D-print skal give patienter deres egne knogler tilbage Leder: Lønkampen i det offentlige savner enhver nuance

Uge 9: Bombe under landbrugspakken, cykelbil og legetøj med kemi
EVært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Magnus Bredsdorff Denne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på, hvordan fejl i analyser har været med til at tegne et helt forkert billede af det danske vandmiljøs tilstand og skabt illusionen om, at det gik fremad med at sænke bl.a. kvælstofniveauerne. Det er nemlig kommet frem, at der måske i helt op til 10 år er blevet brugt uegnede analysemetoder i de laboratorier, som står for undersøgelserne - og fejlen blev opdaget ved et tilfælde! Der er heldigvis mere schwung over ugens Transformerpriser – og vi uddeler hele to i denne uge. Den ene går til en ganske særlig cykel, den anden til en app, der kan hjælpe bilister med at finde en parkeringsplads og spare storbyerne for en hel masse unødvendig kørsel. Vi skal dog også være sure og give en Kortslutningspris – denne gang i en uheldig sag om sundhedsskadeligt legetøj. Links Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø Per har opfundet en elcykel, der ikke ligner nogen anden Vejviser til ledige p-pladser skal mindske trafikken i København Leder: Ligegyldighed over for farligt legetøj må stoppe

Uge 8: Nyt fra bilmesse i Geneve og advarsler mod Huawei-telefoner
Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Jakob Møllerhøj, Bjørn Godske og Magnus Bredsdorff Denne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på kinesiske mobilproducenter som Huawei og ZTE, og spørger om de er en sikkerhedsrisiko for både borgere, firmaer og myndigheder – sådan som amerikanske efterretningstjenester hævder. Derefter tager vi lidt forskud på den store biludstilling i Geneve i marts, hvor vi især skal se på nye elbiler – der er både luksus-SUV’er og mere familievenlige modeller på vej. Både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om solenergi – nogle får slag for tosset lovgivning, andre får ros for fin forretning. Links FBI, CIA og NSA advarer amerikanere mod telefoner fra Huawei Færdige elbiler og nye koncepter i Geneve Lovsjusk tvinger kommuner til at skrotte solceller for millioner Kafkask it-support: Microsoft har fastfrosset Grønlands hoveddomæne

Uge 7: GMO-fødevarer, super-elcykel og bedre vejr
Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Mie Stage og Magnus Bredsdorff Denne uges udgave af Transformator handler om genmodificerede fødevarer. Hvor planteforskere tidligere var hensat til metoder som håndbestøvning eller bestråling for at ændre en plantes egenskaber, råder de nu over værktøjer som gensaksen Crispr/Cas9, der kan foretage målrettede klip i plantens arvemasse, så man meget hurtigere kan få de mutationer, man ønsker. Dermed kan der lynhurtigt udvikles nye sorter med egenskaber som f.eks. modstandsdygtighed over for sygdomme – uden at tilføre planten nye dna. Så hvorfor giver vi ikke bare los og fremavler nye sorter over en bred front? Det forklarer journalist Mie Stage. Links Nye teknikker udfordrer GMO-lov: Må gensakse klippe i vores mad? Nu kan du få lokal vejrudsigt for 10.000 steder i Danmark – DMI forklarer hvordan Super-elcykel skal køre 45 km/t på danske cykelstier

Uge 6: Falcon Heavy-opsendelsen og kritik af peer review
Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Thomas Djursing, Jens Ramskov og Magnus Bredsdorff Det var som juleaften for rumnørder, da SpaceX affyrede den kæmpestore Falcon Heavy-raket i denne uge, og der var meget snak om den Tesla el-bil, der var med ombord. Men raketten og dens mission rakte langt videre og kan få stor indflydelse på rumindustrien de kommende år, fortæller Thomas Djursing. I denne uges udgave af Transformator ser Jens Ramskov også nærmere på problemerne med peer review – den kontrolproces som skal sikre, at videnskabelige artikler kun bliver offentliggjort, hvis de er seriøse og beskriver reel og kompetent forskning. Til slut kommer Magnus Bredsdorff i studiet for at uddele priserne Ugens Transformer, der går til en person, institution, forsker, organisation, som har gjort noget godt, der peger fremad inden for videnskab eller teknologi. Og vi udnævner ‘Ugens Kortslutning’ til en person, et firma, en trend eller noget helt fjerde, som vi helst var fri for. Og der er ingen slinger i valsen i denne uge. Vi er meget glade for modtagerne af Transformer-prisen, og Ugens Kortslutning bliver også givet med gefühl. Links DTU Space: Falcon Heavy overpræsterede There's a starman in the sky ...but why? Det kniber med kvaliteten af forskningens kvalitetstjek DF sikrer drænrørsopfinder 10 mio. kr. til nye forsøg Video: Sådan holder Christiania nabovarme styr på forbruget

Uge 5: Danmarks energiforbrug stiger pga. strømslugende datacentre
Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Sanne Wittrup og Magnus Bredsdorff I denne og de kommende episoder af Transformator forsøger vi os med et lidt alternativt format med færre korte nyheder og mere fokus på ugens tema. Vi håber I kan lide det! Temaet handler i denne uge om energiforbruget i Danmark i fremtiden, hvor alt fra varmepumper til især datacentre bliver de store strømslugere. I udgangspunktet skal de store firmaer bag de nye datacentre selv stå for grøn energi til sultne servere, men der er mange faktorer på spil. Det gælder også når man ser på andelen af vedvarende energi i det samlede nationale regnskab, og mere specifikt på blandingen af sol, vind og andre kilder. Sanne Wittrup fortæller om de mange brikker, som skal falde på plads, før det næste energiforlig kan skrives under. Til slut kommer Magnus Bredsdorff i studiet for at uddele priserne Ugens Transformer, der går til en person, institution, forsker, organisation, som har gjort noget godt, der peger fremad inden for videnskab eller teknologi. Og vi udnævner ‘Ugens Kortslutning’ til en person, et firma, en trend eller noget helt fjerde, som vi helst var fri for. Denne gang handler det om henholdsvis fitnessdata og vejrdata. Links Betaling for datacentres grønne strøm kan blive et delikat emne Fokus om energiforlig 2018 Kom med dit bud: Hvad kan vi bruge nye, gratis vejrdata til? Hovsa! Data fra fitness-app afslører militærbaser

Uge 4: Kampfly, kloning og DTU’s fusionsreaktor
Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Steffen McGhie I denne uges udgave af Transformator sætter vi fokus på de nye F35-kampfly, som Danmark har bestilt fra amerikanske Lockheed-Martin. Det har været en lang proces – og den bliver stadigt længere. Ifølge en ny statusrapport fra Pentagon er der stadig massevis af fejl og forsinkelser på de nye fly. Senest er maskinkanonens sigtekort og flyets it-diagnostiske systemer i udu. Vi ser nærmere på sagen i ugens tema. Inden da har vi som sædvanlig dog først korte nyheder blandt andet om vandforurening, kloning og en (næsten) hjemmebygget fusionsreaktor på DTU. Vi skal også uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning. Priserne kommer til at handle om genbrug og om revisionsrapporter – og det er mere spændende, end det måske umiddelbart lyder :-) Links Pentagon-rapport afslører 1.000 mangler og nye forsinkelser for F-35 DTU-tal afslører voldsom forurening fra gammelt giftdepot i Grindsted Første gang: Kinesiske forskere kloner primater Med genbrug og småindkøb har DTU bygget sin egen lille fusionsreaktor Hollandsk godstog skal køre 100 km, uden at føreren rører en finger Sådan bliver 150 meter gammel skorsten til ny genbrugsstation Endnu værre end frygtet: Salg af vaccineproduktion kostede statskassen ca. 1,5 milliarder Statens vagthunde i oprør: Minister nægter ansvar for vaccine-fadæsen

Uge 3: Global opvarmning, nye batteriteknologier og liv i universet
Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Jens Ramskov I denne uges udgave af Ingeniørens ugentlige podcast Transformator sætter vi fokus på klimaforandringer. For nylig viste analyser fra blandt andet Nasa, at 2017 var det næstvarmeste år på kloden siden vi begyndte at samle data i 1880’erne, men der er stadig en del usikkerhed om, hvor store temperaturstigninger vi kan forvente os i fremtiden. Nu har britiske forskere imidlertid lavet en ny model for den såkaldte klimatilpasning, som giver et mere sikkert skøn for den såkaldte klimafølsomhed, der angiver, hvor stor en temperaturstigning der følger af en fordobling af atmosfærens indhold af CO2. Men selvom modellen giver håb om, at vi slipper for de værste skrækscenarier, kan vi godt regne med at kloden bliver endnu varmere. I de korte nyheder skal vi både se på nye batteriteknologier (igen!), sammenligne ingeniørernes lønsedler og tale om liv i universet. Ugens Transformer går til et projekt der vil give os bedre tarmflora, og Ugens Kortslutning handler om, hvad data dog kan koste os forbrugere. Links Ny metode afblæser de værste klimascenarier – og de bedste Meteorit indeholder både vand og organiske molekyler Bilgiganter investerer i teknologi-gurus ‘Jesus-batteri’ Underbetalte ingeniører i det offentlige kan blive dyrt for samfundet Brændeovne forurener fire gange mere, end de er godkendt til Mikrokapsler fra DTU skal levere sunde bakterier til tarmen Pris på vanddata sender forbrugere på dobbeltarbejde i hele landet

Uge 2: To nye it-sårbarheder, batteritog og undervandsrobotter
Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Jakob Møllerhøj I denne uges udgave af Transformator sætter vi fokus på to ny og helt fundamentalt udfordrende it-sårbarheder Meltdown og Spectre, der i de første par uger af 2018 har trukket bukserne ned på Intel og flere andre producenter. De to sårbarheder er specielle fordi de udnytter nogle helt grundlæggende mekanismer i de mikrochips, som udgør hardwarekernen i computere verden over. Det ser vi nærmere på i Ugens Tema. I nyhederne fortæller vi blandt andet om sprøjtegifte, batteritog, bitcoin og undervandsrobotter, og når der skal gives priser – Ugens Transformer og Ugens Kortslutning – er både det den danske justitsminister og de indiske myndigheder i skudlinjen. Links Meltdown og Spectre varsler ilde for 2018 DTU-notat: Batteritog kan erstatte elledninger langs en del af de danske skinner Dansk iværksætter samler 75 millioner kroner til at udvikle ny kryptovaluta Super-avanceret sensorteknologi skal finde MH370 MH370: Skanderborg-software skal behandle eftersøgningsdata Dansk studie: Få dråber rødvin er mere giftigt for kroppen end sprøjterester Tilbud: 62 kroner for adgang til 1,2 mia. menneskers data Leder: I et år har Justitsministeriet krævet ulovlig overvågning. Nu må det stoppe

SPECIAL: Her er årets største danske forskningsresultater
Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren I denne specialudgave af Transformator kårer Ingeniøren det vigtigste danske forskningsresultat i 2017 og fortæller om de fire andre nominerede ‘runner-ups’. Du kan blandt andet høre om, hvordan omfattende analyser og supercomputerberegninger af arvemateriale fra 150 raske danskere har dannet grundlag for et dansk referencegenom, som har afgørende betydning for at kunne diagnosticere og behandle genetiske sygdomme. Professor Jeffrey Hangst fra Aarhus Universitet står i spidsen for en international forskergruppe, der er førende i verden, når det gælder studier af antibrint, som er antistoffet til brint. På DTU har lektor Niels Aage og professor Ole Sigmund knækket koden for optimeret design af store mekaniske konstruktioner som f.eks. flyvinger og sat den på formel. Danske æbler har fået et nyt stamtræ, som er ‘fremdyrket’ af hortonom Bjarne Larsen fra Københavns Universitet, som har kortlagt det genetiske slægtskab mellem 448 æblesorter, hvilket bød på flere overraskelser. Sidste nominerede er professor Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet og lektor Tue Hassenkam fra Kemisk Institut ved KU, som har fundet nye beviser for 3,7 milliarder år gammelt liv i små ædelsten. Læs artiklerne fra magasinet Året Rundt Danmark har fået sit helt eget referencegenom De tester fysikkens love med antibrint DTU-forskere viser vejen til bedre og lettere flyvinger Danske æbler har fået et nyt stamtræ Nye stensikre beviser på Jordens ældste liv

SPECIAL: Tech-giganter spinder guld på dine data
Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Mads Nyvold I denne specialudgave af Transformator handler det om Amazon, Google, Microsoft og Facebook. Disse fire tech-giganter har i særklasse været ferme til at erobre og konsolidere noget nær alle områder af vores stadigt mere digitale tilværelse. Hvor de engang blev anset som friske ungdommelige pust i et forstokket erhvervsliv, er de samme selskaber i dag systembevarende de facto monopol-mastodonter. Og det vækker bekymring. Læs artiklen fra magasinet Året Rundt De er tech-nationerne og dine data er deres råstoffer

SPECIAL: Er livets opståen blot en konsekvens af termodynamik?
Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Jens Ramskov Denne specialudgave af Transformator handler om livets opståen. Liv kræver energi, men er det energien der skaber livet? Det spørgsmål rejser den amerikanske fysiker Jeremy England fra MIT, som på få år er blevet kendt for sin forskning i livets oprindelse og evolution ud fra termodynamiske begreber: »Hvis man begynder med et tilfældigt udvalg af atomer og lyser på dem gennem lang tid, skal man ikke blive overrasket over at få en plante,« siger han. Læs artiklen fra magasinet Året Rundt Energien bød sig til – og der blev liv

SPECIAL: En grøn bølge skyller over Europas energiselskaber
Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Sanne Wittrup I denne specialudgave af Transformator handler det om den grønne omstilling, som har ramt de danske og europæiske energiselskaber i år. Herhjemme annoncerede Ørsted (det tidligere DONG) i februar, at det sidste ton kul bliver skovlet ind i selskabets kraftværker i 2023, og i maj blev olie- og gasdivisioen solgt til en ukendt schweizisk koncern. Kulkraftværker er under udfasning, og sol- og vindkraft er for alvor på vej ind i varmen. Læs artiklen fra magasinet Året Rundt Grønt er det nye sort

SPECIAL: Den globale cyberkrig udkæmpes i din hule hånd
Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Jakob Møllerhøj og Magnus Boye Denne specialudgave af Transformator handler om cyberkrig. Inden nytår ventes EU-landene at underskrive en musketer-ed, hvor et alvorligt cyberangreb på ét land er et angreb på hele unionen. Men krigsførelse i cyberspace er alt andet end simpelt. Hackerne bærer ikke uniformer og efterlader sjældent håndfaste beviser. Og hvordan besvarer man ilden i en informationskrig, hvor målet er at skabe splid og forvirring? Læs artiklen fra magasinet Året Rundt Den globale cyberkrig udkæmpes i din hule hånd

SPECIAL: Synger forbrændingsmotoren på sidste vers?
Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Bjørn Godske I denne specialudgave af Transformator handler det om forbrændingsmotoren. Efter mere end 100 års tro tjeneste i bilens motorrum må den vige pladsen for elmotor, batteri, brændselscelle eller andre tekniske løsninger. Men selvom mange forestiller sig en fremtid, hvor vejene er befærdet af biler, der lydløst suser rundt med et batteri og en elmotor, så vil forbrændingsmotoren i lang tid fremover stadig brumme med i baggrunden, mener eksperter. Læs artiklen fra magasinet Året Rundt Udstødt – forbrændingsmotoren under pres

Uge 51: Førerløse s-tog, ny kræftundersøgelse og lyttestationer i Malmø
Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Magnus Bredsdorff, Steffen McGhie og Hanne Kokkegård Sponsor: NNE I denne uges udgave af Transformator sætter vi fokus på de udfordringer, der skal styr på inden de førerløse s-tog kan trille ud på skinnerne. derudover skal vi se nærmere på en ny teknologi, der lover meget bedre og hurtigere vurderinger af, om en kræftbehandling er effektiv. De korte nyheder handler blandt andet om, hvordan politiet i Malmø vil lytte efter skudepiser med mikrofoner, om hvordan sikkerheden fejlede i ugens store togulykke i Seattle og hvordan DR's familiejulekalender ledte børn direkte videre til et tema om fremtidens sex. Ugens Transformer og Ugens Kortslutning uddeler vi også. Kortslutningen går til Canonical, der står bag en Ubuntu-fejl, der kan smadre IOS på nogle Lenovo-maskiner. Transformeren er en overraskelse. Links Førerløse S-tog: Dansk togtrafik bliver igen prøvekanin Ny teknologi lyn-evaluerer kræftbehandling DR flytter nu julekalender, så børn ikke støder på upassende indhold Ny teknologi gør livet på Jorden ældre Forsinket sikkerhedssystem kunne have forhindret mandagens togulykke Ny overvågning i det voldsramte Malmø: Lydsensorer skal fange skudepisoder

Uge 50: Selvkørende biler, plantebøffer og RFID-cykelmærkning
Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Bjørn Godske Sponsor: NNE I denne uges udgave af Transformator sætter vi fokus på selvkørende biler. Mange gætter på at de for alvor begynder at trille ud på vejene omkring 2021 – spørgsmålet er så, om det løser vores trafikale problemer eller bare giver os nye udfordringer på halsen. De korte nyheder handler blandt andet om et nyt forsøg med RFID-chips til mærkning af cykler, plantebøffer der smager som kød, og om nye danske databeskyttelseslov, som vil give ministre mulighed for at tillade helt nye samkøringer af registerdata – uden om Folketingssalen og uden pligt til at oplyse borgerne. Ugens Transformer og Ugens Kortslutning uddeler vi også. De går til noget så eksotisk som genbrugsmursten og smarte ure. Links Drømmer du om selvkørende biler, må du styre dig lidt endnu Parat til test: Stelnumre skal erstattes af RFID-chips på cykler Den blødende plantebøf kommer til Danmark Førerløse S-tog: Danmark bliver igen first mover på stort jernbaneprojekt Dansk lov går stik imod udmelding fra europæisk datavagthund En tur i mikrobølgeovnen gør gamle mursten klar til genbrug Norsk datatilsyn til smartwatch-producent: Stop al persondatabehandling nu

Uge 49: Flowbatterier, linkbombing og komplet kortlægning af patienternes gener
Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Hanne Kokkegård Sponsor: NNE I denne uges udgave af Transformator kan du høre om, hvordan Rigshospitalet ved hjælp af gensekventering får mulighed for at kortlægge hele genomet på op til 48 patienter om ugen. Det kan potentielt give mulighed for bedre diagnoser og personlig behandling i fremtiden, men medfører mange udfordringer både når det gælder data, overvågning og etik. I de korte nyheder ser vi på batterier og pornolinks, og så skal vi jo også uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning! Links Ny kulegravning af budgettet: Nu er også Københavns letbane forsinket Porno-links bombarderer danske sider i bund på Google Kinesere søsætter elektrisk fragtskib Riget har et tilbud: Få kortet over hele din arvemasse med hjem Dilemma: Vil du kende alle defekter i dine gener? Aarhusianske mikro-robotter skal bekæmpe Parkinsons Leder: Nobelpagten er lige så verdensfjern som Månegrisen

Uge 48: Batterifærger, webtracking og en ny enorm havvindmølle
Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Bjørn Godske I denne uges udgave af Transformator handler det blandt andet om elfærger. For mens elbiler for længst blevet hverdag på vejene, ser vi efterhånden også flere og flere elektriske færger i vore farvande, især her i Norden og især på korte ture. Der er el-færger i Finland og i Norge, og herhjemme er der også snart elektriske modeller klar til den hurtige tur mellem Helsingør og Helsingborg. Man kan høre meget mere om batteridrevne færger i Ugens Tema. De korte nyheder handler blandt andet om forurening, vindmøller og web-tracking, og så uddeler vi både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning (som i denne uge går til en rigtig lortesag...). Nyheder og links 315 danske hjemmesider filmer, hvordan du bruger dem: »Det er totalovervågning« Vestas overhalet: Konkurrent laver havets længste møllevinger Nyt studie: Luftforurening fra NO2 har toppet i Europa Nye signaler til 23 milliarder bygger på skrupforkert skrøne DSB må skrotte velfungerende eltog: Dømt for komplekse til nye signaler Elektriske færger indtager Finland Forskere forbedrer wifi-signal med sølvpapirshat Leder: Stop nu med at lukke lort ud

Uge 47: Digitale forsøgsdyr, forudsigelse af jordskælv og snyd med NOx-udledning
Vært: Anders Høeg-Nissen Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Ulrik Andersen I denne uges udgave af Transformator handler de korte nyheder blandt andet om, hvordan forskere mener at kunne forudsige større jordskælv. Vi ser også på indsatsen med at fange vognmænd, som forsøger at snyde med udledningen af NOx – og vi skal (selvfølgelig) også have en opdatering på situationen med Aarhus Letbane og det verserende signalkaos. I ugens tema sætter vi fokus på arbejdet med at lave en slags digitale forsøgsdyr – og forsøgsmennesker i stedet for de sædvanlige musefarme eller reagensglaseksperimenter. Det kan nemlig – med rette – være svært og dyrt at designe og få godkendt forsøg både med dyr og mennesker, hvis man for eksempel er igang med at udvikle ny medicin eller skal vurdere om et stof er giftigt. Derfor arbejder man med at udvikle virtuelle celler, organer og endda hele kroppe, så man kan teste i computeren i stedet. Vi uddeler naturligvis også både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning og ser frem mod næste uges historier. Nyheder og links Forskere advarer: Flere voldsomme jordskælv i 2018 Nyt letbane-koks i Aarhus: Nu er næste strækning også forsinket på ubestemt tid Miljøstyrelsen tester NOx-laser ved grænsen Vores digitale tvilling gror frem i forskermiljøet Amerikaner ændrer sine gener for at få større muskler Uprøvet klimafiks til 188 mio. kroner skuffer atter – nu ruller pengene igen

Uge 46: Teslas lastbil, klimatilpasning og signalproblemer
Vært: Anders Høeg-Nissen Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Ulrik Andersen I denne uges udgave af Transformator kan du høre om verdens eskalerende energiforbrug og CO2-udledning, en ny og mere præcis test til at diagnosticere prostatakræft og en opfølgning på den fortsatte saga om signalproblemerne på de danske jernbaner. **I temaet ser vi på klimatilpasning og kystsikring. I ugens trykte udgave af Ingeniøren er der en hel håndfuld af artikler, der på forskellig måde afdækker nogle af udfordringerne, og ikke mindst har fokus på den store udfordring om hvem der skal betale. Men vi ser også på de forskellige typer af projekter, der jo basalt set handler om at håndtere vand – i form af skybrud, havniveau eller grundvandsstigninger – især de projekter, som forsøger at kombinere klimasikring med indvinding af land, skateboard-baner eller andre funktioner, som kan hjælpe med økonomien eller give ekstra værdi. Og så skal vi jo også uddele både Transformer- og Kortslutnings-priser! DTU-forsker om radioaktiv sky over Europa: Vi observerede ruthenium 106 i begyndelsen af oktober Nu bruger verden flere penge på el end på olie Ny algoritme sikrer bedre diagnose af prostatakræft Efter flere års pause: CO2-udledningen stiger igen Teslas lastbil: 32 ton med 100 km/t på 20 sekunder Nyt batteri kan oplades på ét minut og give 800 km rækkevidde Efter valgkampen venter vandkampen Ugens transformer: Huse i Lund skal have fjernvarme fra laboratorier Ugens kortslutning: PVC skaber læssevis af farligt affald – nu forsvinder afgiften

Uge 45: Carlsbergs nye ølsmager-robot, Apple Pay og en usædvanlig supernova
Vært: Anders Høeg-Nissen Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Magnus Boye I denne uges udgave af Transformator handler de korte nyheder blandt andet om en supernova, der har opført sig helt anderledes end normalt ved at udsende enorme mængder lys i over fire gange så lang tid som de fleste supernovaer. Og der er mere rumstof, når vi ser på de gode resultater i et nyligt overstået forsøg med at tracke asteroider, der måske kunne risikere at ramme Jorden. Nasa rapporterer gode erfaringer både med at følge potentielt truende asteroider og med at kommunikere på tværs af alle klodens mange teleskoper og rumorganisationer. Lidt mere jordnært ser vi på et nyt fonds-støttet projekt med at lære en kunstig intelligens at identificere og vurdere smagen af øl hos Carlsberg, hvor man opererer med tusindvis af forskellige gærtyper og andre smagsgivende faktorer. Lidt malurt kommer der dog også i bægeret, når vi ser på EU’s tal-jongleri i regnskaberne over CO2-udledning. I Ugens Tema ser vi på mobilbetalinger, der især i kølvandet på den nylige introduktion af Apple Pay i Danmark mildest talt er kaotisk, både teknologisk, i hverdagen og når det handler om de store forretningsmæssige og regulatoriske interesser. Vi uddeler naturligvis også Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og ser frem mod nogle af de historier man kan glæde sig til i næste uge. Links Asteroide-tracking med succes Kunstig intelligens skal hjælpe Carlsberg med at smage på øl Supernova bryder med alle kendte teorier Leder: Nye krumspring tager glansen af Europas klima-glorie Analyse: Krigen om mobilbetaling er kun lige startet

Uge 44: Nyt om pyramider, selvkørende biler og offentlig it-sikkerhed – eller mangel på samme
I denne episode af Transformator handler de korte nyheder blandt andet om pyramider og selvkørende biler, og bagefter sætter vi fokus på offentlig it-sikkerhed - eller mangel på samme - i Ugens Tema. Og så skal vi jo også uddele både Ugens Transformer, hvor EU spiller en fin rolle, og Ugens Kortslutning gives i forbindelse med et projekt, der tidligere også har været stillet til skamme her i podcasten. Vært: Anders Høeg-Nissen Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Jakob Møllerhøj Nyheder Tre forskerhold fra Japan og Frankrig har uafhængigt af hinanden fundet et ukendt hulrum i Keopspyramiden med en længde på mindst 30 meter. Forskergrupperne har benyttet meget forskellige metoder, som dog alle hører under myon-radiografi. Stort skjult rum er fundet i Keopspyramiden En ny test fra Vejdirektoratet viser, at selvkørende biler har sværere ved at aflæse vejstriber i vådt vejr. Der er dog stor forskel på bilernes formåen. Dansk test: Regnvejr giver selvkørende biler problemer Det nye, netop godkendte, projekt Viking Link er et 740 km langt elkabel, der skal forbinde Danmark og England, og blandt andet give os mulighed for at sælge vores strøm på et større marked, når vi har overskud af vedvarende energi. Men økonomien er ikke helt gennemskuelig, mener Ingeniøren. Grønt lys for 770 km kabel til England - plus det løse Regningen for at sikre hovedstadsområdet mod skybrud med tre store tunneller er lige blevet forhøjet med mindst 800 mio kroner. Det viser et notat sendt til Københavns Kommunes teknik og miljøudvalg. Københavnske skybrudstunneller bliver mindst 800 mio. kr dyrere Ugens Tema Usikre data i Region H: Er it-sikkerhed sundhedsvæsenets stedbarn? Vi nævner også historien med akuttelefonen, som måske har været dårligt beskyttet: Instruks med kode til ændring af 1813's telefonsvarerbesked lå frit i Region H-system

Uge 43: Togsignal-kaos, droner og kunstig intelligens
I denne episode af Transformator handler de korte nyheder blandt andet om luftforureningen i Kina, der blokerer for solcellerne, og droner der kan tælle græskar på ingen tid. Derefter sætter vi i ugens to temaer fokus på henholdsvis togsignal-kaoet, der forsinker en effektiv udnyttelse af den nye Ringstedbane, og muligheder og ikke mindst udfordringer i brugen af IBM Watson i det danske sundhedsvæsen. Desuden uddeler vi to priser: ‘Ugens Transformer’, der går til en person, institution, forsker, organisation, som har gjort noget godt, der peger fremad inden for videnskab eller teknologi. Og vi udnævner ‘Ugens Kortslutning’ til en person, et firma, en trend eller noget helt fjerde, som vi helst var fri for. Vært: Anders Høeg-Nissen Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Thomas Djursing Luftforurening blokerer for Kinas solenergi Droner tæller græskar på marken Skandalen om signalprogrammet vokser: Ny jernbane til 9 milliarder vil ligge halvtom hen Doktor Watson i modvind: Foreslog livsfarlig medicin til danske patienter

Uge 41: Kampfly, plutonium og drikkevand
I denne episode af Transformator handler de korte nyheder blandt andet om manglen på plutonium-brændstof til rumsonder og om forsvarsministeriets yderst optimistiske forventninger til F35-kampflyenes flyvetid. I temaet sætter vi fokus på såkaldt forgasning – en potentielt vigtig brik i fremtidens komplekse energipuslespil. Desuden uddeler vi to priser: ‘Ugens Transformer’, der går til en person, institution, forsker, organisation, som har gjort noget godt, der peger fremad inden for videnskab eller teknologi. Og vi udnævner ‘Ugens Kortslutning’ til en person, et firma, en trend eller noget helt fjerde, som vi helst var fri for. Vært: Anders Høeg-Nissen Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Sanne Wittrup Links: Nu er det officielt: Forsvarsministeriet F35-køb hviler på super-optimisme Plutoniummangel truer stadig Nasas fremtidige rummissioner 400.000 danskere mister drikkevandskontrol Bliver iPhones langsommere? Eksperter er enige: Forgasning er vejen til grøn transport - men det er op ad bakke

Uge 40 - Den perfekte flyvinge og strømslugende elbiler
I denne episode af Transformator ser vi i de korte nyheder blandt andet på elbiler, der belaster det norske elnet, på betalt forskning, og på hvordan ny forskning kan give bedre flyvinger. I temaet ser vi på det veterinære beredskab, som fremover ikke længere skal varetages af DTU, men af et samarbejde mellem KU og Statens Serum Institut. En del af aftalen betyder, at forsøg med større dyr skal ske på forskningsinstitutionen IRTA i Barcelona. Vært: Anders Høeg-Nissen Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Hanne Kokkegård Links: Leder: Lad universiteterne tjene penge på – men ikke tjene – landbruget Elbiler overbelaster det norske elnet Minister: Bæredygtighed kan få plads i bygningsreglementet Dansk forskning: Sådan beregnes den perfekte flyvinge Professor forudser flere nobelpriser baseret på elektronmikroskopi DTU kritiserer: Vitale danske dyreforsøg flytter til Spanien

Uge 39 - Letbanekaos og nordkoreanske tvangsarbejdere
I denne første udgave af Transformator ser vi først og fremmest på den tumultariske aflysning af Aarhus Letbanes åbningsfest, hvor offentligheden, et gospelkor og en kransekagebager stod måbende tilbage. Derudover gør vi status på sundhedsplatformen, følger et transatlantisk kabel, undersøger farligheden ved mikroplast i drikkevandet og runder ikke mindst en af ugens mest debatterede emner på ing.dk: Lever vi i alle i en simuleret virkelighed skabt af kæmpecomputere? Vært: Anders Høeg-Nissen Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Steffen Mcghie Links: Ejere af Aarhus Letbane kendte risikoen for aflysning Nordkoreanske tvangsarbejdere havde kontrakt på at bygge dansk inspektionsskib Sundhedsplatformen: Behandlingen fortsætter – men bliver patienten rask? Leder: Mikroplast-debatten kørte i grøften It-kæmper trækker transatlantisk 160 terabit-kabel i land 4 argumenter for, at du lever i virtual reality – og 4 argumenter for, at det er noget vås Her er tallene: Ny aftale mere end halverer udbygningen af sol og vind på land