Altinget Ajour

I flere jyske Venstre-kommuner genopstiller borgmestrene ikke til næste års kommunalvalg. Kan V genvinde kommunerne - også set i lyset af den nationale form? Altinget Ajour dykker ned i den sag i dagens udsendelse.I Herning stopper Lars Krarup som borgmester, i Tønder har den nuværende V-borgmester dannet sit eget parti, og i andre kommuner er der tilkaldt national assistance.Sidstnævnte gælder i Kolding og Sønderborg, hvor hhv. Eva Kjer Hansen skal tage kampen op mod Villy Søvndal om at genvinde borgmesterposten til partiet, mens Ellen Thrane Nørby skal forsøge at vriste borgmesterkæderne fra Socialdemokratiet i Sønderborg.I en lang række af klassiske Venstre-kommuner skal der findes en ny borgmester, fordi den siddende ikke genopstiller, og ikke i alle kommunerne er partiet lige sikre på genvalg.Gør den store udskiftning ledelsen i landspartiet nervøse?I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets kommunalpolitiske redaktør, Kim Rosenkilde, nærmere på Venstres valg til kommunalvalget i 2021. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

SU-udgifterne til studerende fra andre EU-lande fortsætter med at stige - imod de danske politikeres ønske. Men skal det problem løses, skal kampen formentlig tages i EU. Vil Danmark gøre det?SU-udgifterne til udenlandske studerende fra EU er nu 170 millioner kroner over det loft, som politikerne ellers har vedtaget, og ifølge en ny prognose, vil de fortsætte med at stige.I forligskredsen er man ellers blevet enige om, at udgiften til den gruppe højst må være på 449 millioner kroner. Men problemet er ikke umiddelbart ligetil at løse. Enten kommer løsningerne til at gå imod EU-retten, eller også må man ændre på det danske SU-system også for danske studerende.Hvilken vej er regeringen indstillet på at gå? Har de planer om at udfordre EU på spørgsmålet - og hvordan kan de i så fald lykkes med det?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor Altingets forskningspolitiske redaktør, Chris Lehmann, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne episode er betalt af Europa-Kommissionen.For 70 år siden holdt Robert Schumann - dengang fransk udenrigsminister - en afgørende tale for EU. Den blev startskuddet til den union, vi kender i dag. Men hvis talen skulle holdes i dag - og vi på ny skulle tegne stregerne for, hvordan de europæiske lande skulle samarbejde - hvordan skulle talen så lydes?Det kan du høre bud på i denne serie, hvor en række debattører deltager. Serien hedder Mit Europa, den er betalt af Europa-Kommissionen - dette afsnit er med professor emeritus Per Øhrgaard.Hvis du vil læse flere indlæg fra debattørerne, kan du finde dem ved at trykke på dette link: https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=6443 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Klimaudspillet for landbruget er udskudt og en grøn skattereform lader vente på sig. Coronavirussen har ført til lavpraktiske problemer - og regeringens mink-sag har heller ikke hjulpet. Altingets klimaredaktør er gæst i dagens udsendelse.I sidste uge gjorde flere af regeringens ministre det klart, at et klima- og miljøudspil for landbruget var lige på trapperne.Men bare et par dage senere meldte de ud, at det udspil alligevel bliver udskudt - og der først kommer noget konkret at forholde sig til på den anden side af nytåret.Det var ellers planen, at der i løbet af efteråret skulle tages store skridt på klimaområdet med flere udspil, men flere af coronavirussens følger har gjort den opgave vanskeligere end forventet.Altinget klimaredaktør, Morten Øyen, er gæst i dagens udsendelse, hvor han forklarer om den seneste udvikling på klimaområdet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der kommer formentlig ingen ultimative trusler til dette års forhandlinger om finansloven, fordi ingen partier har interesse i et valg. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, varmer op til finanslovsforhandlingerne, der begynder i næste uge.De første møder mellem regeringen og dens støttepartier er blevet skrevet i kalenderen.Og på et bagtæppe af en økonomi, der ifølge finansministeren har det lidt værre end først antaget, så skal partierne forsøge at blive enige og lande årets finanslov.Men det bliver ifølge Altingets politiske kommentator næppe voldsomt svært. Det er både I S-regeringens og støttepartiernes interesse at indgå en aftale – der er ikke længere nogen af parterne, der har fordel af et valg.Erik Holstein er gæst i dagens udsendelse, hvor han forklarer nærmere om regeringens form forud for forhandlingerne, og hvor han ser nærmere på, hvor støttepartierne vil presse regeringen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Epidemiloven genforhandles for tiden på Christiansborg. Skal sundhedsmyndighederne og deres anbefalinger have mere magt, eller skal de politisk valgte i sidste ende kunne overtrumfe eksperterne? Altingets sundhedsredaktør forklarer om sagen i dagens udsendelse.Når kalenderåret rammer marts 2021, så skal epidemiloven på ny vedtages.Den solnedgangsklausul, som loven blev vedtaget med da coronavirussen fik fat i Danmark, betyder nemlig, at loven skal genforhandles, og det arbejde er netop gået i gang.Et centralt stridspunkt er, om regeringen skal have magten til at afgøre, hvornår en sygdom er samfundskritisk - og dermed give mulighed for eksempelvis at lukke landet ned - eller om syndhedsmyndighederne skal have mere magt, end hvad de har nu.Altingets sundhedsredaktør, Signe Løntoft, er i studiet for at forklare om den sag i dagens udsendelse.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad er uenighederne imellem de røde og de blå stater, og hvordan skal USA’s nye præsident få alle amerikanerne til at føle sig repræsenteret fremover? Det ser Altingets chefredaktør nærmere på i dagens udsendelse.En kerneopgave for Joe Biden bliver at samle USA igen efter fire år med Donald Trump som præsident.Det fortalte den kommende præsident i weekenden, da TV-stationerne udråbte ham som vinder af det amerikanske valg.Men hvor store er uenighederne egentlig imellem Demokraterne og Republikanerne? Og hvordan vil Joe Biden forsøge at forene landet?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor chefredaktør Jakob Nielsen er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Minkerhvervet bidrager med mange eksportkroner til den danske stat, men erhvervet har været presset det seneste i takt med modehusenes ændrede fokus. Hør mere om det og sundhedsindsatsen i dagens udsendelse.Midt i et virvar af stemmeoptælling fra det amerikanske valg - og i at en række danske ministre var i corona-karantæne - så kom der endnu en stor nyhed.Statens Serums Institut oplyste på et pressemøde - hvor ministrene og styrelsernes repræsentanter var med virtuelt - at en muteret udgave af coronavirus er blevet fundet, og årsagen til det var mink.Derfor skal minkene aflives - og det er et stort eksporterhverv, der dermed bliver hårdt ramt. Hvor stort er det egentlig? Og hvordan så fremtiden ud for det?Det kan du høre om i dagens udgave af Altinget Ajour - hvor Altingets fødevareredaktør forklarer om den sag. Derudover forklarer Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, om den muterede coronavirus og risikoen for, at corona-vaccinerne bliver virkningsløse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Donald Trump var langt bagud i målingerne, men alligevel blev USA-valget tæt. Hvordan kunne det ske? Og hvordan har Demokraterne og Republikanerne ført valgkamp i år? Altinget samler op på det amerikanske valg.Op til USA-valget viste langt størstedelen af meningsmålingerne fra USA, at Joe Biden højst sandsynligt ville vinde valget - og mange af dem spekulerede endda i en storsejr.Endnu er det for tidligt at sige, om Joe Biden tabte eller vandt - men det er sikkert at sige, at det i hvert fald ikke blev en storsejr til demokraten.På hvilken måde har de Donald Trump og Joe Biden ført valgkamp, og hvad er værd at notere sig fra valget?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor der i studiet er besøg af tidligere rådgiver for tre demokrater i Senatet, Jesper Packert Pedersen, Roslyn Layton, der var rådgiver for Trump, da han vandt valget i 2016 - samt Peter Christian Brøndum, der har skrevet en bog om amerikansk politik og senest rapporteret fra det såkaldte rust-bælte i USA.Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er vært. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er endnu ikke en klar vinder af det amerikanske valg - men Donald Trump har udråbt sig selv som vinder. Få en opdatering over, hvad vi ved og ikke ved udsendelse med Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen.Resultatet af det amerikanske valg bliver så tæt, som flere på forhånd havde frygtet.Donald Trump har vundet flere af de store svingstater, men endnu mangler den endelige optælling fra flere centrale stater - og derfor er en vinder endnu ikke udråbt.Det afholdt dog ikke Donald Trump fra at udråbe sig selv som vinder af valget på et pressemøde onsdag morgen dansk tid.Hvad ved vi om det amerikanske valg? Hvad skal der til, for at Donald Trump rent faktisk kan kalde sig for vinder - og hvad skal der til for, at Joe Biden tipper resultatet over til sin side?Få en opdatering på det i denne udsendelse, hvor Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, har chefredaktør Jakob Nielsen i studiet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvordan vil valget af Joe Biden påvirke danske interesser - og hvordan vil det gå, hvis Donald Trump bliver genvalgt? Det ser vi på i dagens udsendelse, hvor vi også tager de europæiske briller på.Hvem der sidder i stolen i Det Hvide Hus har afgørende betydning for resten af verden.Hvad vil det have af betydning for klimaspørgsmålet, hvis Joe Biden bliver valgt af amerikanerne? Og vil Donald Trumps fokus på NATO fortsætte, hvis han får en anden runde som USA’s præsident?I dagens udsendelse ser vi nærmere på nogle af de emner, hvor valget af den amerikanske præsident har stor betydning for danske interesser - ligesom vi også ser på de forskellige kandidaters betydning for Europa.Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, forsvars- og arktisredaktør, Andreas Krog samt Jeremy Shapiro, der er amerikansk ekspert hos European Council on Foreign Relations er gæster i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er afsat en stor bunke penge til at forske i grønne løsninger - og så blev forskningsaftalen for første gang delt op i to. Få overblikket og de vigtigste pointer fra aftalen i dagens udsendelse.Finanslovens første delaftale blev præsenteret lige inden weekenden.Som vanligt var det aftalen om den såkaldte forskningsreserve, der landede først - men som noget usædvanligt blev den aftale delt op i to.Tre af Folketingets partier kunne ikke blive enige med resten af partierne om at afsætte penge til en fond, der særligt er målrettet kvindelige forskere. Til gengæld var alle enige om, at der skulle afsættes flere milliarder til grøn forskning.I dagens udsendelse kan du høre mere om den aftales betydning - og om hvorfor der var uenighed blandt partierne om, hvilken type af forskning der skulle have tildelt flest penge.Altingets forskningspolitiske redaktør, Chris Lehmann, udlægger teksten i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne episode er betalt af Europa-Kommissionen.For 70 år siden holdt Robert Schumann - dengang fransk udenrigsminister - en afgørende tale for EU. Den blev startskuddet til den union, vi kender i dag. Men hvis talen skulle holdes i dag - og vi på ny skulle tegne stregerne for, hvordan de europæiske lande skulle samarbejde - hvordan skulle talen så lydes?Det kan du høre bud på i denne serie, hvor en række debattører deltager. Serien hedder Mit Europa, den er betalt af Europa-Kommissionen - dette afsnit er med forfatter Carsten Jensen.Hvis du vil læse flere indlæg fra debattørerne, kan du finde dem ved at trykke på dette link: https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=6443 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Trump blev præsident på at love at bringe produktionsjobs tilbage til amerikanerne, og at de ikke længere skulle i krig. Var han den første præsident i en verden uden amerikansk lederskab? Eller vender det hele tilbage til de gamle dage, hvis Joe Biden vinder?USA er verdens eneste supermagt, og derfor er alles øjne rettet mod amerikanerne, når de går til valg 3. november.Og grunden til dét er særligt to ting. Dollaren, der er verdens vigtigste valuta, og den amerikanske hær, der er verdens stærkeste hær.Men amerikanerne er dybt forgældede, uligheden stiger, og de militære interventioner i Mellemøsten indfriede slet ikke løfterne om mere sikre, stabile og demokratiske forhold.Begge ting var afgørende elementer for Donald Trump, da han blev valgt i 2016 – amerikanske produktionsjobs skulle beskyttes eller bringes hjem igen, og amerikanerne skulle ikke mere i krig.Så hvordan er det egentlig gået med det? Er Donald Trumps præsidentskab udtryk for en verden, hvor USA trækker sig tilbage? Og hvilken betydning får det, hvis Trump taber og Joe Biden vinder 3. november?Det er fokus for denne særudgave om det amerikanske valg. Magasinredaktør Esben Schjørring er vært, og gæsterne er senioranalytiker i Danske Bank, Mikael Milhøj, og professor på statskundskab på Københavns Universitet, Mikkel Vedby Rasmussen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Nye Borgerlige har overtaget rollen som udlændingestrammerne fra Dansk Folkeparti, og derfor har Vermunds tropper indhentet DF. Noget, der for få år siden ville have været surrealistisk at forestille sig, mener politisk kommentator, Erik Holstein.Nye Borgerlige har næsten indhentet Dansk Folkeparti i det seneste gennemsnit af meningsmålingerne.Nye Borgerlige får 6,1 procent af stemmerne i den, mens Dansk Folkeparti får 6,6. I nogle enkelte målinger i ugens løb var Nye Borgerlige endda væsentligt større end DF.Og det er en sensationel udvikling, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, der påpeger, at Dansk Folkeparti for bare få år siden lå til 18-19 procent af vælgernes stemmer.Nu er realiteten helt anderledes. Gør Dansk Folkeparti noget forkert - eller gør Nye Borgerlige noget rigtigt?Det svarer Erik Holstein på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Roslyn Layton er ph.d., arbejder i Danmark, men vokset op i en demokratisk familie i det amerikanske Midvesten og siden 2016 republikaner- og Trump-støtte. Nu er hun i Ajour-studiet for at fortælle om, hvad danskerne og europæerne ikke har forstået.Der skulle en vild præsident til, der havde viljen til de beskidte hænders byrde, for at ændre USAs og Europas forhold til Kina. Og noget lignende skulle der til, før traditionelle arbejderklassevælgere følte sig selv og deres værdier repræsenteret i Washington.Sådan lyder analysen fra Roslyn Layton. Hun er herboende amerikaner igennem ti år. Men før det voksede hun op i en Demokratisk familie i det amerikanske Midvesten, har arbejdet med tech i Silicon Valley - og siden 2016 Republikaner og - ikke alene Trumpvælger, men - rådgiver for ham og hans regering.Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, har inviteret hende i studiet for at høre, hvad Trump egentlig har gennemført af politik, og hvad hans arv bliver - både når det kommer til det amerikanske samfund og Det Republikanske parti. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Thomas Benfield, der er overlæge på Hvidovre Hospitals corona-afdeling, fortæller i denne udgave, at han forventer at modtage de første sendinger af en vaccination i foråret 2021. Hør ham også forklare om senfølger og udsigten til en immun befolkning.Findes der et problem med senfølger efter et sygdomsforløb med covid-19? Hvem bliver de første, der får vaccinen, og hvordan har indlæggelsesstrategien ændret sig i efteråret?Det får du svar på i denne udgave af Altinget Ajour, hvor sundhedspolitisk analytiker på Altinget, Ole Toft, har haft besøg af Thomas Benfield i Altingets studie. Benfield er overlæge på Hvidovre Hospitals corona-afdeling og forsker i infektionssygdomme.Da coronavirussen blussede op, talte Benfield om, at der let ville gå halvandet til to år, før en vaccine ville være klar. Men nu er overlægen blevet mere optimistisk.Du kan høre en forkortet udgave af det interview i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor overlægen fortæller om den nyeste viden om coronavirus. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne episode er betalt af Europa-Kommissionen.For 70 år siden holdt Robert Schumann - dengang fransk udenrigsminister - en afgørende tale for EU. Den blev startskuddet til den union, vi kender i dag. Men hvis talen skulle holdes i dag - og vi på ny skulle tegne stregerne for, hvordan de europæiske lande skulle samarbejde - hvordan skulle talen så lydes?Det kan du høre bud på i denne serie, hvor en række debattører deltager. Serien hedder Mit Europa, den er betalt af Europa-Kommissionen - dette afsnit er med det tidligere medlem af Europa-Parlamentet samt politisk næstformand i Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt.Hvis du vil læse flere indlæg fra debattørerne, kan du finde dem ved at trykke på dette link: https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=6443 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Demokraterne var for elitære i sin seneste valgkamp og formåede ikke at skabe en begejstring. Har det ændret sig med Joe Biden som præsidentkandidat? Det ser Altinget nærmere på i anden udsendelse i serien om det amerikanske valg.3. november skal amerikanerne vælge, hvem der skal være USA’s præsident de næste fire år.I anden udsendelse af fire særepisoder ser Altinget nærmere på demokraterne og på Joe Biden, og hvorvidt den 77-årige kandidat kan vinde rustbæltet og præsidentembedet tilbage til demokraterne.Kan Biden med sin fremskredne alder overhovedet være fremtiden for demokraterne og kan partiet slå bro mellem de moderate medlemmer og deres viltre venstrefløj? Det taler vi mere om i dagens særudgave af Altinget Ajour om det amerikanske valg, hvor gæsterne er chefredaktør, Jakob Nielsen samt Jesper Packert Pedersen, der er nuværende public affairs-chef i Christian Hansen og tidligere rådgiver for tre demokrater i senaternes hus. Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er vært. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Valget til verdens vigtigste kontor nærmer sig. Skal Joe Biden eller Donald Trump sætte sig i stolen? Over fire særudsendelser ser Altinget nærmere på det amerikanske præsidentvalg, og i det første afsnit fokuserer vi på republikanerne og Donald Trump. I studiet er Altingets chefredaktør og magasinredaktør samt tidligere rådgiver i Repræsentanternes Hus, Jesper Packert Pedersen.3. november skal amerikanerne vælge, hvem der skal være USA’s præsident de næste fire år.I første udsendelse af fire særepisoder ser Altinget nærmere på republikanerne og på Donald Trump, og hvad de fire år med ham i stolen har gjort ved USA.Er Trump en almindelig republikansk konservativ? Hvad vil fire år mere betyde? Og hvad har Trump egentlig gjort ved det Republikanske parti – har han slået det ihjel eller har han bare forandret det?  Det kan du høre mere om i dagens udsendelse. Gæster i studiet er Altinget chefredaktør, Jakob Nielsen samt Jesper Packert Pedersen, der er nuværende public affairs-chef i Christian Hansen og tidligere rådgiver for tre demokrater i senaternes hus. Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er vært. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Har budgetloven været rettighed omhu - eller har den holdt den danske økonomi i for stram en spændetrøje? Man bør overveje at lempe på loven, siger Det Økonomiske Råd. Hør mere om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour.De offentlige budgetter i Danmark må ikke have et underskud på mere end en halv procent af BNP.Det sørger budgetloven for, men Det Økonomiske Råd siger i sin rapport, at man bør overveje at lempe på loven, sådan at man kan strække sig til et underskud på 1 procent af BNP.Det er den samme grænse, som andre EU-lande har igennem finanspagten - så hvorfor har Danmark egentlig en strammere regel end resten af EU? Og hvordan fordeler holdningerne sig i den offentlige debat til netop den lov?Det - og Det Økonomiske Råds betydning - ser vi nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets kommunalpolitiske redaktør, Kim Rosenkilde, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Frank Jensen er trådt tilbage som overborgmester i København - og nu går jagten ind på at finde en afløser. Hvilken arv efterlader Frank Jensen - og hvordan skal partiet genvinde København til næste kommunalvalg? Lyt med i dagens udsendelse.Frank Jensen er færdig i dansk politik. Han havde ellers besluttet sig for at fortsætte søndag aften - men mandag middag var han kommet på andre tanker.Nu står Socialdemokratiet uden reel spidskandidat til kommunalvalget i november 2021 - og derfor er jagten på den, der skal videreføre partiets over 110 år lange periode som overborgmesterparti i København begyndt.Hvem er i stand til det? Og hvilken arv efterlader Frank Jensen sig efter mere end ti år på posten som overborgmester?Det dykker vi ned i i dagens udgave af Altinget Ajour. Gæsterne er chefredaktør Jakob Nielsen og redaktør for Altinget Hovedstaden Kasper Kaasgaard. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

20 år efter spindoktoren gjorde sin entré i dansk politik, bliver han eller hun stadig set som et sygdomstegn i vores demokrati.I denne ferieudgave kan du lytte til en oplæst artikel fra Altingets magasin om de særlige rådgivere. Artiklen er skrevet af Simon Ankjærgaard, og den er læst op af Tore Keitum Fisker fra strillo.com. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Radikale er under Morten Østergaard blevet partiet, V og S partier skal afsværge for at få regeringsmagten. Altingets magasinredaktør ser på Østergaards arv og frem mod tiden med Sofie Carsten Nielsen som politisk leder.Onsdag blev en dramatisk dag i dansk politik, da Radikales politiske leder, Morten Østergaard, måtte trække sig fra sin post, efter at han blev nødt til at indrømme, at han havde krænket sin partikollega Lotte Rod.For seks år siden overtog Østergaard et svækket Radikale, da Margrethe Vestager i 2014 pludselig tog til Bruxelles for at blive dansk EU-kommissær. Men i de seks år, han nåede at bestride posten som politisk leder, satte han en hårdtslående, kompromisløs og aktivistisk kurs, der ganske vist skaffede partiet stor fremgang ved EP19 og FV19, men samtidig lukkede af for ministerkontorerne.Det er analysen fra Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, der ser nærmere på Morten Østergaards afgang, tiden med Sofie Carsten Nielsen - og hvad kampvalget om posten som politisk leder betyder for partiet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Embedsværket skal sige hurtigere fra, når ministeren vil bryde loven. Det er budskabet fra en tidligere central kontorchef fra Statsløsekommissionen, der nu ser de samme problemer gentage sig i Støjberg-sagen. Hun har givet et stort interview til Altinget.Dorit Hørlyck var en af de helt centrale embedsmænd i Statsløsesagen, da hun sad som kontorchef i Indfødsretskontoret i Integrationsministeriet fra 2004 til 2012.I 2013 sad hun selv i vidnestolen i Statsløsekommissionen og skulle svare på spørgsmål fra advokaterne om hendes ageren i sagen.Hun ser nu flere elementer gentage sig til kommissionsafhøringerne om Inger Støjbergs instruks.Til de afhøringer er hun selv til stede på tilhørerpladserne - som en af de få privatpersoner. Både af ren og skær interesse for sagen, og også fordi hun aldrig fik vurderet sit eget ansvar i Statsløsekommissionen, og derfor ikke kan lægge sagen fra sig.I et stort interview med Altingets magasin fortæller hun om, hvordan sagen dengang påvirkede hende, og hvorfor hun nu har behov for at råbe op.“Jeg er så ked af, at sådan en sag kommer op igen. Det er jo nøjagtigt det samme problem. Burde man have gjort mere for at sige fra,” spørger hun.I begge sager har embedsmændene været underlagt et politisk pres for en bestemt udvikling på kant med loven, og det har rejst spørgsmålet, om embedsmændene i tilstrækkelig grad har fået sagt fra.Dengang hun selv havde ansvaret for at sige fra over for en ulovlig sagsbehandling, tænkte hun slet ikke i de baner.“Man synes, at man prøver at få hende (Birthe Rønn Hornbech, red.) til at indse, at det ikke er i orden. Men at skulle gå til Statsministeriet og sige, at vi altså ikke kan få hende til at makke ret. Det er et langt og stort skridt,” siger hun.Nu råber hun op, så fremtidens embedsmænd ikke begår samme fejl som hende.Den sag kan du høre mere om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Sine Riis Lund er gæst. Hun er embedsværksredaktør på Altinget og har skrevet magasinartiklen med Dorit Hørlyck. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Landets største kommune har store ambitioner. Men kan de indfries? I denne udsendelse forklarer Altingets nye hovedstadredaktør, Kasper Kaasgaard, hvordan og hvorfor Altingets nye medie skal dække Danmarks hovedstad.Kan København nå at blive CO2-neutral inden 2025?Det er i hvert fald et af de ambitiøse mål, som Københavns Kommune har stillet for sig selv, og som kommunalpolitikerne i borgerrepræsentationen skal forsøge at indfri.Og det er bare et af emnerne, som Altingets nye hovedstadsportal kommer til at beskæftige sig med. Kommunen står nemlig også over for store anlægsprojekter med enorme investeringer, og arbejder for at indfri målene om minimumsnormeringer på rekordtid.Og når København - landets mest folkerige kommune - afprøver løsninger på eksempelvis velfærdsområdet, har de potentiale til at danne skole på nationalt plan.I dagens udgave af Altinget Ajour kan du høre mere om, hvorfor Altinget vil dække København tæt, når hovedstadsredaktør, Kasper Kaasgaard, er på besøg i stedet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet, Konservative og Nye Borgerlige nyder alle tre godt af, at Venstres opbakning blandt vælgerne er svundet ind. Det viser en ny analyse af, hvordan vælgerne har flyttet sig siden valget i 2019.Det kan du høre mere om i denne udsendelse, som er en oplæst artikel af Emma Qvirin Holst, og som Strillo.com har læst op for Altinget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne episode er betalt af Europa-Kommissionen.For 70 år siden holdt Robert Schumann - dengang fransk udenrigsminister - en afgørende tale for EU. Den blev startskuddet til den union, vi kender i dag. Men hvis talen skulle holdes i dag - og vi på ny skulle tegne stregerne for, hvordan de europæiske lande skulle samarbejde - hvordan skulle talen så lydes?Det kan du høre bud på i denne serie, hvor en række debattører deltager. Serien hedder Mit Europa, den er betalt af Europa-Kommissionen - dette afsnit er med formanden for Europaudvalget, Eva Kjer Hansen (V).Hvis du vil læse flere indlæg fra debattørerne, kan du finde dem ved at trykke på dette link: https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=6443 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvis ikke Enhedslisten forlænger sit rotationsprincip til partiets årsmøde på lørdag, så skal der snart findes en erstatning som politisk ordfører for Pernille Skipper. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, sætter navne på favoritterne i denne udsendelse.Det var oplagt, at Pernille Skipper skulle tage over for Enhedslistens tidligere politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, da sidstnævnte faldt for rotationsprincippet i partiet.Men i denne omgang, hvor Skipper er på vej til at falde for rotationen, er det mere uklart, hvem der er den næste i rækken.Derfor er det også til debat til lørdagens årsmøde i Enhedslisten, om rotationsprincippet skal lempes en smule, så Skipper kan fortsætte i lidt længere tid. Det ser dog ikke ud til, at den idé får opbakning, og derfor skal Enhedslisten snart på jagt efter en erstatning for Skipper.Ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er der reelt kun to i spil til den post.Hør mere om favoritterne i denne udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Veganerpartiet fik vist sig flot frem, da partiet holdt pressemøde i begyndelsen af ugen. Det mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Holder partiet den stil, har de en reel chance for at komme i Folketinget, vurderer han.Veganerpartiet er klar til stemmesedlen, når der næste gang skal stemmes til Folketingsvalget.På et pressemøde mandag præsenterede partiet sine mærkesager, og det handler blandt andet om at afskaffe konventionel landbrug helt og på den måde sikre en gevinst for klimaet.Partiet fik vist sig positivt frem ved den præsentation, og hvis de undgår møgsager og får flere varer på hylderne, skal man bestemt ikke afskrive dem, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.Hør mere om den analyse fra Erik Holstein i dagens udsendelse at Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Bedre forhold for forskerne og 2,3 milliarder kroner øremærket til grøn forskning. Det er nogle af hovedpunkterne i regeringens grønne forskningsstrategi. Altingets forskningsredaktør forklarer mere om den i dagens udsendelse.Der er brug for en strategi, der sikrer en langsigtet forskningsindsats på det grønne område.Det mener regeringen, og derfor lancerer de nu en grøn forskningsstrategi og øremærker 2,3 milliarder kroner om året til dét.Det skal sikre længere bevillinger til forskerne og sørge for en målrettet indsats på fire konkrete grønne områder.Hvordan skal den indsats lykkes? Og håber regeringen med strategien at kunne finde ny teknologi, der kan redde os fra klimakrisen?Hør mere om strategiens betydning i dagens udsendelse. Altingets forskningspolitiske redaktør, Chris Lehmann, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark skal være grøn stormagt og der skal turbo på klimaindsatsen, har det lydt igen og igen fra S-regeringen.Men de seneste uger har regeringen haft mere travlt med at nedtone de grønne forventninger og har i stedet gentaget sit mål om elbiler fra dengang Socialdemokratiet kæmpede for et lavere klimamål end det vi har i dag. Elbilkommissionen siger 400.000 elbiler kommer af sig selv, S-regeringen gentager målet om 500.000, mens støttepartierne kræver mindst en million for at leve op til klimamålet i Klimaloven. Det må ikke blive for dyrt at være normal dansker, siger regeringen – men er det overhovedet muligt, hvis man også vil være et af verdens grønneste lande?Altinget Ajour sætter fokus på den sag i dagens udsendelse, hvor klimaredaktør Morten Øyen er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne episode er betalt af Europa-Kommissionen.For 70 år siden holdt Robert Schumann - dengang fransk udenrigsminister - en afgørende tale for EU. Den blev startskuddet til den union, vi kender i dag. Men hvis talen skulle holdes i dag - og vi på ny skulle tegne stregerne for, hvordan de europæiske lande skulle samarbejde - hvordan skulle talen så lydes?Det kan du høre bud på i denne serie, hvor en række debattører deltager. Serien hedder Mit Europa, den er betalt af Europa-Kommissionen - og det første afsnit er med Bo Lidegaard.Hvis du vil læse flere indlæg fra debattørerne, kan du finde dem ved at trykke på dette link: https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=6443 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Konservative oplever stigende opakning i meningsmålingerne, og det sker med en strategi, der går ud på ikke at trække for meget opmærksomhed til sig. Kan den tilgang holde, hvis opbakningen bliver større? Altinget Ajour sætter fokus på Konservative i dagens udsendelseI weekenden holder Konservative landsråd, og det sker på et bagtæppe af gode meningsmålinger.Ved valget i 2019 fik partiet 6,6 procent af stemmerne, og nu viser meningsmålingerne over 8 procent. Den fremgang er det eneste lyspunkt i en blå blok, der ellers er i krise og forsøger at finde fodfæste.Partiet har oplevet fremgangen ved at holde sig i baggrunden og sige så lidt som muligt. Men hvis partiet fortsætter fremgangen, vil der blive krævet svar på flere spørgsmål - og hvordan vil det så gå med opbakningen?I dagens udgave af Altinget Ajour analyserer Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, på Konservatives tilstand. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen vil implementere verdensmålene i ministerierne, men hvad vil de øvrige partier i Folketinget? Det kan du høre i denne udsendelse, hvor Tommy Ahlers fra Venstre og René Christensen fra DF fortæller mere.Verdensmålene har fem-års fødselsdag, og i den anledning er det blevet tid til at gøre status.Hvor langt er Danmark nået, og hvor bør Danmark især pulje kræfterne?Det er nogle af de spørgsmål, der bliver debatteret i denne uge, hvor Altinget i anledning af jubilæet sætter fokus på målene.Regeringens finansminister, Nicolai Wammen, har en handlingsplan i støbeskeen. Den skal fokusere på, hvordan Danmark bedst når målene - men inden 2030 kan magten nå at skifte, så hvad fokuserer de øvrige partier i Folketinget på?Det kan du høre mere om i denne udgave af Altinget Ajour, hvor du kan lytte til to taler. En fra Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers, og en fra Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Verdensmålene skal tænkes ind i al lovgivning, mener finansminister Nicolai Wammen. Hvor langt er Danmark egentlig nået med at indfri målene fem år inde i deres levetid? Det sætter Altinget Ajour fokus på i dagens udsendelse.FN’s 17 verdensmål har nu fem års jubilæum, og derfor gør Altinget status på, hvordan det går med at komme i mål.I den forbindelse talte finansminister Nicolai Wammen til Altingets arrangement om verdensmålene, og her løftede Wammen sløret for, at der venter en handlingsplan for at nå verdensmålene.Den kan du høre mere om i dagens udsendelse, hvor Altingets journalist, Karl Emil Frost, forklarer hvordan Danmark egentlig har klaret målene indtil nu. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fremover kan det være 90 mandater, der afgør, hvordan pengene til de sociale projekter bliver fordelt. Den detalje kan få stor betydning for projekterne, hvis pengefordelingen bliver en politisk kampplads. Altinget Ajour sætter fokus på den historie.Satspuljen på socialområdet er blevet sløjfet og er blevet erstattet af en ny pulje penge - der indtil videre bare omtales som “reserven” - og med den pulje kan der følge andet end blot et nyt navn.Før i tiden - med satspuljen - blev partierne i forligskredsen enige om, hvilke sociale projekter der skulle bevilges penge. Nu kan det ændre sig, fordi forliget er opsagt, og der derfor blot er brug for de normale 90 mandater.Den udvikling er de blå partier og Radikale utilfredse med, og de appellerer til, at pengene fortsat fordeles igennem brede aftaler i Folketinget.Frygten er, at de politiske uenigheder kan føre til ugunstig politisk slingrekurs for socialområdet.I dagens udgave af Altinget Ajour sætter socialredaktør Simon Lessel fokus på den historie. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet vil ikke i regering med Radikale, og Venstres formand har også taget afstand fra partiet. Er Radikale stadig et midterparti? Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, analyserer og Christiansborg-journalist Emma Qvirin Holst ser på tallene.I weekenden holder Radikale et lidt mindre og mere kompakt landsmøde i Nyborg på grund af coronasituationen.Det sker på et bagtæppe af strategiske udmeldinger fra de to største partier i dansk politik, der lægger afstand til partiet og forsikrer deres egne vælgere, at de ikke vil lade Radikale få indflydelse - særligt ikke på udlændingeområdet.Radikale har ellers været vant til at være nøglen til magten i dansk politik, men sådan er det ikke længere.Hvad betyder det for Radikale? Er partiet stadig det midterparti, som de selv mener? Og hvem stemmer egentlig på partiet i dag?Sidstnævnte besvarer Altingets Christiansborg-journalist, Emma Qvirin Holst, i dagens udsendelse, mens Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, analyserer på Radikales position i dansk politik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den britiske premierminister får kritik fra en række ex-premierministre for at planlægge at bryde med en international aftale med EU. I Bruxelles klør man sig i håret over Johnsons plan. Blive klogere på sagen og problemerne i denne udsendelse.Skilsmisseaftalen mellem EU og Storbritannien er egentlig lukket.Men pludselig planlægger den britiske premierminister, Boris Johnson, at han nu vil bryde med den aftale.Og bruddet kommer til igen at have betydning for det i forvejen meget diskuterede område - nemlig grænsen mellem Nordirland og Irland.Planen får kritik fra tidligere premierministre i England, som Tony Blair, David Cameron, Theresa May og mangle flere. Og i Europa undrer man sig over den pludselige beslutning.Hvorfor vil briterne bryde med en international aftale? Hvorfor er det så stort et problem? Og hvad kan det få af betydning for de sideløbende forhandlinger imellem EU og UK om en ny handelsaftale.Det svarer Altinget EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, på i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De borgerlige har ikke længere lige så meget patent på økonomi- og udlændingepolitik, som de tidligere har haft. Det viser tal fra Epinion, som Altingets magasinredaktør dykker ned i for at forklare blå bloks krise.Det lader ikke til, at vejen tilbage til magten for blå blok er lige til.De borgerlige kan ikke længere ty til udspil på økonomi- eller udlændingeområdet og dermed regne med, at vælgerne flokkes tilbage til fløjen.Vælgerne mener nemlig eksempelvis ikke længere, at Socialdemokratiet er meget værre til at føre udlændingepolitik, end hvad blå blok er, og på det økonomiske område er regeringen for tiden beskyttet af den udefrakommende coronakrise.Det er i hvert fald konklusionen fra Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, der er er dykket ned i de seneste tal fra Epinion, der viser, hvilke områder der betyder mest for vælgerne - og hvem vælgerne mener er bedst til at håndtere dem.Det kan du høre mere om i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der skal bedre styr på det indhold, som unge mennesker møder på sociale medier. Derfor skal to arbejdsgrupper finde frem til bud på, hvordan regeringen kan regulere sig ud af problemet. Altingets børne- og digitalredaktør forklarer udfordringerne i dagens udsendelse.Hvor går grænsen for de opslag, som influencere lægger op på de sociale medier? Skal de kunne stilles til ansvar som et medie, eller skal der stilles større krav til de sociale medier som sådan?De spørgsmål skal to arbejdsgrupper, som regeringen har nedsat, forsøge at finde svar på.Over den seneste tid har der været flere politiske forslag om lovgivning på området. Sagen om influenceren Fie Laursen - der har over 350.000 følgere på Instagram - der i et virtuelt afskedsbrev bedyrede, at hun ville tage sit eget liv, fik især politisk opmærksomhed.Men nytter det noget at regulere globale virksomheder i Danmark? Og hvordan undgår man, at de nye regler ikke går ud over ytringsfriheden?I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer børneredaktør og digitalredaktør på Altinget - hhv. Simon Lessel og Chris Lehmann - om de udfordringer, som nye love kan føre med sig. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De Frie Grønnes yderliggående tilgang til udlændingespørgsmålet gør dem til en ønskemodstander for højrefløjen, mens Mette Frederiksen kan frygte det største stemmespild på venstrefløjen i 30 år, siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er i studiet for at se nærmere på det nye parti.De Frie Grønnes nye leder bliver Sikandar Siddique. Han har vist sig som en effektiv provokatør, der kan give det nye parti omtale, men som med sin udlændingepolitik kan vise sig at blive en perfekt modstander for højrefløjen i valgdebatter.Samtidig kan partiet komme til at sætte Mette Frederiksen i en skidt situation, hvis De Frie Grønne og de andre små venstrefløjspartier kommer til at betyde mere stemmespild i den røde blok.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, vurderer partiets chancer for at blive valgt og ser samtidig nærmere på venstrefløjen og de mange partier, der efterhånden har samlet sig.Se mere om program og tilmelding til Verdensmålsugen her: https://www.altinget.dk/arena/verdensmaalsugen/program.aspx?day=1 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Miljøminister Lea Wermelin er kommet i modvind, efter at regeringen har valgt at udskyde sit naturudspil endnu engang. Flere partier kræver handling nu på det centrale løfte fra valgkampen. Altingets miljøredaktør forklarer om sagen i dagens episode.Da regeringen præsenterede sit finanslovsforslag meldte man samtidig ud, at et naturudspil endnu engang bliver udskudt.Det udspil er ellers længe ventet på området, fordi det var et centralt løfte under valgkampen.Derfor har SF nu kaldt miljøministeren i samråd og flere partier fra begge sider af salen samler sig om at kræve handling fra ministeren nu.Hvad er det, naturpakken skal hjælpe med - og hvor alvorlig er situationen for miljøministeren?Det ser Altingets miljøredaktør, Hjalte Kragesteen, nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour.Se mere om program og tilmelding til Verdensmålsugen her: https://www.altinget.dk/arena/verdensmaalsugen/program.aspx?day=1 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Se mere om program og tilmelding til Verdensmålsugen her:  https://www.altinget.dk/arena/verdensmaalsugen/program.aspx?day=1En million elbiler på vejene i 2030 uden at det koster statskassen en krone. Det var et af de relativt store spørgsmål, der ikke kunne gå op for Elbilkommissionen. Altingets klimapolitiske redaktør analyserer på konklusionerne.Den længe ventede elbilskommission kom mandag med sine anbefalinger til, hvordan der kommer flere grønne biler på vejene.Opgaven lød på at få en million lavemissionsbiler på vejene - og at gøre det uden at koste statskassen en krone. Men den opgave viste sig at være umulig. I stedet viste beregningerne, at en million elbiler vil koste statskassen cirka 5,7 milliarder kroner.Derfor anbefalede kommissionen en model, der vil give 750.000 elbiler på vejene i 2030, men det er nu op til politikerne at blive enige om en endelig model for elbilerne.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, om reaktionerne efter kommissionen, muligheden for at leve op til kravet om 70 procent reduktion af CO2 - og regeringens ønsker. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mistrivslen blandt unge skyldes blandt andet manglen på rammer og tydelige forældre. Det mener tidligere undervisningsminister Merete Riisager, der i ny bog opfordrer blå blok til at gøre familiepolitikken til et svar på udfordringerne. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den tidligere LA-undervisningsminister, Merete Riisager, opfordrer blå blok til at samle sig om familiepolitikken og på den måde sikre mindre mistrivsel blandt de unge. Hør, hvordan Riisagers og den nuværende undervisningsminister ser forskelligt på den udfordring.Siden valgnederlaget i sommeren 2019 har den blå blok ledt efter et fælles politisk projekt.Tidligere undervisningsminister for Liberal Alliance, Merete Riisager, mener at familiepolitikken og de ulykkelige unge er et godt projekt at samle borgerligheden omkring.Hendes løsninger handler ikke om at ændre på karakterskalaen eller fjerne tests. I stedet skal løsningen findes hos forældrene og i familielivet. Det fortæller hun om i en ny bog, der hedder “Selvbyggerbørn”, som Riisager har skrevet.I dagens udgave af Altinget Ajour kan du høre Altingets børneredaktør, Simon Lessel, forklare om ex-ministerens idéer - og hvordan de adskiller sig fra den nuværende undervisningsministers, Pernille Rosenkrantz-Theil, idéer.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Værktøjer som at lade medarbejdere gå kollektivt ned i tid og en højere dagpengesats skal sørge for færre fyringer under coronakrisen. Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, forklarer aftalen i dagens udsendelse.Den seneste trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter var svær at lande.Inden sommerferien måtte en aftale udskydes, og i lang tid så det ud til, at enderne aldrig ville mødes.Men en god sommerferie fik parterne på andre tanker, og i sidste ende fandt regeringen en erstatning for de hjælpepakker, der udløb ved udgangen af august måned.Hvordan fungerer den nye løsning så helt præcist? Hvordan har reaktionerne været? Og forsøger fagbevægelsen med den aftale også at gribe om en helt anden dagsorden?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor arbejdsmarkedsredaktør Søren Elkrog Friis er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Bliver Løkke ekskluderet? Stifter han et parti? Eller bliver det noget helt tredje? Ifølge Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, er der i Venstre tale om, at Løkke kan blive Venstres kandidat i København til det kommende kommunalvalg.Interviews og omtale af Lars Løkke Rasmussen har været at finde i nærmest alle landets medier i denne uge.Baggrunden er den bog, den tidligere statsminister udkommer med, hvor han fortæller om flere anekdoter fra sit politiske liv, og i samme ombæring ønsker en anden retning for Venstre, end den som partiformand Jakob Ellemann-Jensen har udset sig.Kan Lars Løkke stadig fortsætte i Venstre efter den udmelding? Er han på vej til at starte et nyt parti? Eller ender Løkke med at blive spidskandidat i København, som der ifølge Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, bliver talt om i Venstre?I dagens udgave af Altinget Ajour sætter Jakob Nielsen fokus på Løkkes bog, og de politiske følger af den. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der var ikke mange klimatiltag i regeringens finanslovsudspil, og det ærgrer aktørerne på området. Få overblik over økonomien bag udspillet, det manglende klima og de kommende forhandlinger i dagens Altinget Ajour.Det bliver op til regeringens støttepartier at få forhandlet de store grønne tiltag ind i finansloven.Det står klart efter regeringens finanslovsudspil, hvor der ikke var mange grønne tiltag, men til gengæld en stor post på 9,2 milliarder - den såkaldte 'krigskasse'. De milliarder skal adressere nogle af de konsekvenser, som en eventuel opblusning af coronavirussen vil have.I det hele taget var et af de mest centrale emner for forslaget den økonomi, som udspillet baserer sig på. På grund af coronavirussen er de økonomisk fremskrivninger usikre.I dagens udgave af Altinget Ajour sætter vi fokus på økonomien bag finansloven med økonomilektor på Københavns Universitet, Søren Hove Ravn.Vi sætter også fokus på de manglende klimatiltag med klimaredaktør Morten Øyen, og med Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, sætter vi fokus på de politiske forhandlinger, der venter. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Irske Phil Hogan var indtil denne uge handelskommissær med en enormt vigtig rolle efter Brexit. Men kommissæren ignorerede coronarestriktionerne i sit hjemland, og EU-toppen kan ikke have kommissærer, der hæver sig over EU’s befolkningen. Altinget Ajour dykker ned i sagen.En skandale blandt toppen af det irske etablissement har kostet flere politiske poster i hjemlandet - og nu også i EU.Phil Hogan måtte i sidste uge trække sig fra posten som Europas handelskommissær på et tidspunkt, hvor EU er i handelskonflikter med både Kina og USA og samtidig er ved at gentænke hele sin handelspolitiske rolle. Samtidig var han med sin store erfaring udset en vigtig rolle i forhold til den handelsaftale, der skal forhandles på plads med Storbritannien efter Brexit.Men uanset Hogans erfaring og baggrund, så vurderede kommissionsformand Ursula von der Leyen, at hun ikke kan have kommissærer, der hæver sig over den europæiske befolkning.Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, dykker ned i den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.