Altinget Ajour

Denne episode er betalt af Europa-Kommissionen.For 70 år siden holdt Robert Schumann - dengang fransk udenrigsminister - en afgørende tale for EU. Den blev startskuddet til den union, vi kender i dag. Men hvis talen skulle holdes i dag - og vi på ny skulle tegne stregerne for, hvordan de europæiske lande skulle samarbejde - hvordan skulle talen så lydes?Det kan du høre bud på i denne serie, hvor en række debattører deltager. Serien hedder Mit Europa, den er betalt af Europa-Kommissionen - dette afsnit er med formanden for Europaudvalget, Eva Kjer Hansen (V).Hvis du vil læse flere indlæg fra debattørerne, kan du finde dem ved at trykke på dette link: https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=6443 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvis ikke Enhedslisten forlænger sit rotationsprincip til partiets årsmøde på lørdag, så skal der snart findes en erstatning som politisk ordfører for Pernille Skipper. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, sætter navne på favoritterne i denne udsendelse.Det var oplagt, at Pernille Skipper skulle tage over for Enhedslistens tidligere politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, da sidstnævnte faldt for rotationsprincippet i partiet.Men i denne omgang, hvor Skipper er på vej til at falde for rotationen, er det mere uklart, hvem der er den næste i rækken.Derfor er det også til debat til lørdagens årsmøde i Enhedslisten, om rotationsprincippet skal lempes en smule, så Skipper kan fortsætte i lidt længere tid. Det ser dog ikke ud til, at den idé får opbakning, og derfor skal Enhedslisten snart på jagt efter en erstatning for Skipper.Ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er der reelt kun to i spil til den post.Hør mere om favoritterne i denne udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Veganerpartiet fik vist sig flot frem, da partiet holdt pressemøde i begyndelsen af ugen. Det mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Holder partiet den stil, har de en reel chance for at komme i Folketinget, vurderer han.Veganerpartiet er klar til stemmesedlen, når der næste gang skal stemmes til Folketingsvalget.På et pressemøde mandag præsenterede partiet sine mærkesager, og det handler blandt andet om at afskaffe konventionel landbrug helt og på den måde sikre en gevinst for klimaet.Partiet fik vist sig positivt frem ved den præsentation, og hvis de undgår møgsager og får flere varer på hylderne, skal man bestemt ikke afskrive dem, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.Hør mere om den analyse fra Erik Holstein i dagens udsendelse at Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Bedre forhold for forskerne og 2,3 milliarder kroner øremærket til grøn forskning. Det er nogle af hovedpunkterne i regeringens grønne forskningsstrategi. Altingets forskningsredaktør forklarer mere om den i dagens udsendelse.Der er brug for en strategi, der sikrer en langsigtet forskningsindsats på det grønne område.Det mener regeringen, og derfor lancerer de nu en grøn forskningsstrategi og øremærker 2,3 milliarder kroner om året til dét.Det skal sikre længere bevillinger til forskerne og sørge for en målrettet indsats på fire konkrete grønne områder.Hvordan skal den indsats lykkes? Og håber regeringen med strategien at kunne finde ny teknologi, der kan redde os fra klimakrisen?Hør mere om strategiens betydning i dagens udsendelse. Altingets forskningspolitiske redaktør, Chris Lehmann, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark skal være grøn stormagt og der skal turbo på klimaindsatsen, har det lydt igen og igen fra S-regeringen.Men de seneste uger har regeringen haft mere travlt med at nedtone de grønne forventninger og har i stedet gentaget sit mål om elbiler fra dengang Socialdemokratiet kæmpede for et lavere klimamål end det vi har i dag. Elbilkommissionen siger 400.000 elbiler kommer af sig selv, S-regeringen gentager målet om 500.000, mens støttepartierne kræver mindst en million for at leve op til klimamålet i Klimaloven. Det må ikke blive for dyrt at være normal dansker, siger regeringen – men er det overhovedet muligt, hvis man også vil være et af verdens grønneste lande?Altinget Ajour sætter fokus på den sag i dagens udsendelse, hvor klimaredaktør Morten Øyen er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne episode er betalt af Europa-Kommissionen.For 70 år siden holdt Robert Schumann - dengang fransk udenrigsminister - en afgørende tale for EU. Den blev startskuddet til den union, vi kender i dag. Men hvis talen skulle holdes i dag - og vi på ny skulle tegne stregerne for, hvordan de europæiske lande skulle samarbejde - hvordan skulle talen så lydes?Det kan du høre bud på i denne serie, hvor en række debattører deltager. Serien hedder Mit Europa, den er betalt af Europa-Kommissionen - og det første afsnit er med Bo Lidegaard.Hvis du vil læse flere indlæg fra debattørerne, kan du finde dem ved at trykke på dette link: https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=6443 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Konservative oplever stigende opakning i meningsmålingerne, og det sker med en strategi, der går ud på ikke at trække for meget opmærksomhed til sig. Kan den tilgang holde, hvis opbakningen bliver større? Altinget Ajour sætter fokus på Konservative i dagens udsendelseI weekenden holder Konservative landsråd, og det sker på et bagtæppe af gode meningsmålinger.Ved valget i 2019 fik partiet 6,6 procent af stemmerne, og nu viser meningsmålingerne over 8 procent. Den fremgang er det eneste lyspunkt i en blå blok, der ellers er i krise og forsøger at finde fodfæste.Partiet har oplevet fremgangen ved at holde sig i baggrunden og sige så lidt som muligt. Men hvis partiet fortsætter fremgangen, vil der blive krævet svar på flere spørgsmål - og hvordan vil det så gå med opbakningen?I dagens udgave af Altinget Ajour analyserer Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, på Konservatives tilstand. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen vil implementere verdensmålene i ministerierne, men hvad vil de øvrige partier i Folketinget? Det kan du høre i denne udsendelse, hvor Tommy Ahlers fra Venstre og René Christensen fra DF fortæller mere.Verdensmålene har fem-års fødselsdag, og i den anledning er det blevet tid til at gøre status.Hvor langt er Danmark nået, og hvor bør Danmark især pulje kræfterne?Det er nogle af de spørgsmål, der bliver debatteret i denne uge, hvor Altinget i anledning af jubilæet sætter fokus på målene.Regeringens finansminister, Nicolai Wammen, har en handlingsplan i støbeskeen. Den skal fokusere på, hvordan Danmark bedst når målene - men inden 2030 kan magten nå at skifte, så hvad fokuserer de øvrige partier i Folketinget på?Det kan du høre mere om i denne udgave af Altinget Ajour, hvor du kan lytte til to taler. En fra Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers, og en fra Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Verdensmålene skal tænkes ind i al lovgivning, mener finansminister Nicolai Wammen. Hvor langt er Danmark egentlig nået med at indfri målene fem år inde i deres levetid? Det sætter Altinget Ajour fokus på i dagens udsendelse.FN’s 17 verdensmål har nu fem års jubilæum, og derfor gør Altinget status på, hvordan det går med at komme i mål.I den forbindelse talte finansminister Nicolai Wammen til Altingets arrangement om verdensmålene, og her løftede Wammen sløret for, at der venter en handlingsplan for at nå verdensmålene.Den kan du høre mere om i dagens udsendelse, hvor Altingets journalist, Karl Emil Frost, forklarer hvordan Danmark egentlig har klaret målene indtil nu. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fremover kan det være 90 mandater, der afgør, hvordan pengene til de sociale projekter bliver fordelt. Den detalje kan få stor betydning for projekterne, hvis pengefordelingen bliver en politisk kampplads. Altinget Ajour sætter fokus på den historie.Satspuljen på socialområdet er blevet sløjfet og er blevet erstattet af en ny pulje penge - der indtil videre bare omtales som “reserven” - og med den pulje kan der følge andet end blot et nyt navn.Før i tiden - med satspuljen - blev partierne i forligskredsen enige om, hvilke sociale projekter der skulle bevilges penge. Nu kan det ændre sig, fordi forliget er opsagt, og der derfor blot er brug for de normale 90 mandater.Den udvikling er de blå partier og Radikale utilfredse med, og de appellerer til, at pengene fortsat fordeles igennem brede aftaler i Folketinget.Frygten er, at de politiske uenigheder kan føre til ugunstig politisk slingrekurs for socialområdet.I dagens udgave af Altinget Ajour sætter socialredaktør Simon Lessel fokus på den historie. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet vil ikke i regering med Radikale, og Venstres formand har også taget afstand fra partiet. Er Radikale stadig et midterparti? Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, analyserer og Christiansborg-journalist Emma Qvirin Holst ser på tallene.I weekenden holder Radikale et lidt mindre og mere kompakt landsmøde i Nyborg på grund af coronasituationen.Det sker på et bagtæppe af strategiske udmeldinger fra de to største partier i dansk politik, der lægger afstand til partiet og forsikrer deres egne vælgere, at de ikke vil lade Radikale få indflydelse - særligt ikke på udlændingeområdet.Radikale har ellers været vant til at være nøglen til magten i dansk politik, men sådan er det ikke længere.Hvad betyder det for Radikale? Er partiet stadig det midterparti, som de selv mener? Og hvem stemmer egentlig på partiet i dag?Sidstnævnte besvarer Altingets Christiansborg-journalist, Emma Qvirin Holst, i dagens udsendelse, mens Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, analyserer på Radikales position i dansk politik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den britiske premierminister får kritik fra en række ex-premierministre for at planlægge at bryde med en international aftale med EU. I Bruxelles klør man sig i håret over Johnsons plan. Blive klogere på sagen og problemerne i denne udsendelse.Skilsmisseaftalen mellem EU og Storbritannien er egentlig lukket.Men pludselig planlægger den britiske premierminister, Boris Johnson, at han nu vil bryde med den aftale.Og bruddet kommer til igen at have betydning for det i forvejen meget diskuterede område - nemlig grænsen mellem Nordirland og Irland.Planen får kritik fra tidligere premierministre i England, som Tony Blair, David Cameron, Theresa May og mangle flere. Og i Europa undrer man sig over den pludselige beslutning.Hvorfor vil briterne bryde med en international aftale? Hvorfor er det så stort et problem? Og hvad kan det få af betydning for de sideløbende forhandlinger imellem EU og UK om en ny handelsaftale.Det svarer Altinget EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, på i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De borgerlige har ikke længere lige så meget patent på økonomi- og udlændingepolitik, som de tidligere har haft. Det viser tal fra Epinion, som Altingets magasinredaktør dykker ned i for at forklare blå bloks krise.Det lader ikke til, at vejen tilbage til magten for blå blok er lige til.De borgerlige kan ikke længere ty til udspil på økonomi- eller udlændingeområdet og dermed regne med, at vælgerne flokkes tilbage til fløjen.Vælgerne mener nemlig eksempelvis ikke længere, at Socialdemokratiet er meget værre til at føre udlændingepolitik, end hvad blå blok er, og på det økonomiske område er regeringen for tiden beskyttet af den udefrakommende coronakrise.Det er i hvert fald konklusionen fra Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, der er er dykket ned i de seneste tal fra Epinion, der viser, hvilke områder der betyder mest for vælgerne - og hvem vælgerne mener er bedst til at håndtere dem.Det kan du høre mere om i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der skal bedre styr på det indhold, som unge mennesker møder på sociale medier. Derfor skal to arbejdsgrupper finde frem til bud på, hvordan regeringen kan regulere sig ud af problemet. Altingets børne- og digitalredaktør forklarer udfordringerne i dagens udsendelse.Hvor går grænsen for de opslag, som influencere lægger op på de sociale medier? Skal de kunne stilles til ansvar som et medie, eller skal der stilles større krav til de sociale medier som sådan?De spørgsmål skal to arbejdsgrupper, som regeringen har nedsat, forsøge at finde svar på.Over den seneste tid har der været flere politiske forslag om lovgivning på området. Sagen om influenceren Fie Laursen - der har over 350.000 følgere på Instagram - der i et virtuelt afskedsbrev bedyrede, at hun ville tage sit eget liv, fik især politisk opmærksomhed.Men nytter det noget at regulere globale virksomheder i Danmark? Og hvordan undgår man, at de nye regler ikke går ud over ytringsfriheden?I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer børneredaktør og digitalredaktør på Altinget - hhv. Simon Lessel og Chris Lehmann - om de udfordringer, som nye love kan føre med sig. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De Frie Grønnes yderliggående tilgang til udlændingespørgsmålet gør dem til en ønskemodstander for højrefløjen, mens Mette Frederiksen kan frygte det største stemmespild på venstrefløjen i 30 år, siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er i studiet for at se nærmere på det nye parti.De Frie Grønnes nye leder bliver Sikandar Siddique. Han har vist sig som en effektiv provokatør, der kan give det nye parti omtale, men som med sin udlændingepolitik kan vise sig at blive en perfekt modstander for højrefløjen i valgdebatter.Samtidig kan partiet komme til at sætte Mette Frederiksen i en skidt situation, hvis De Frie Grønne og de andre små venstrefløjspartier kommer til at betyde mere stemmespild i den røde blok.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, vurderer partiets chancer for at blive valgt og ser samtidig nærmere på venstrefløjen og de mange partier, der efterhånden har samlet sig.Se mere om program og tilmelding til Verdensmålsugen her: https://www.altinget.dk/arena/verdensmaalsugen/program.aspx?day=1 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Miljøminister Lea Wermelin er kommet i modvind, efter at regeringen har valgt at udskyde sit naturudspil endnu engang. Flere partier kræver handling nu på det centrale løfte fra valgkampen. Altingets miljøredaktør forklarer om sagen i dagens episode.Da regeringen præsenterede sit finanslovsforslag meldte man samtidig ud, at et naturudspil endnu engang bliver udskudt.Det udspil er ellers længe ventet på området, fordi det var et centralt løfte under valgkampen.Derfor har SF nu kaldt miljøministeren i samråd og flere partier fra begge sider af salen samler sig om at kræve handling fra ministeren nu.Hvad er det, naturpakken skal hjælpe med - og hvor alvorlig er situationen for miljøministeren?Det ser Altingets miljøredaktør, Hjalte Kragesteen, nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour.Se mere om program og tilmelding til Verdensmålsugen her: https://www.altinget.dk/arena/verdensmaalsugen/program.aspx?day=1 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Se mere om program og tilmelding til Verdensmålsugen her:  https://www.altinget.dk/arena/verdensmaalsugen/program.aspx?day=1En million elbiler på vejene i 2030 uden at det koster statskassen en krone. Det var et af de relativt store spørgsmål, der ikke kunne gå op for Elbilkommissionen. Altingets klimapolitiske redaktør analyserer på konklusionerne.Den længe ventede elbilskommission kom mandag med sine anbefalinger til, hvordan der kommer flere grønne biler på vejene.Opgaven lød på at få en million lavemissionsbiler på vejene - og at gøre det uden at koste statskassen en krone. Men den opgave viste sig at være umulig. I stedet viste beregningerne, at en million elbiler vil koste statskassen cirka 5,7 milliarder kroner.Derfor anbefalede kommissionen en model, der vil give 750.000 elbiler på vejene i 2030, men det er nu op til politikerne at blive enige om en endelig model for elbilerne.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, om reaktionerne efter kommissionen, muligheden for at leve op til kravet om 70 procent reduktion af CO2 - og regeringens ønsker. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mistrivslen blandt unge skyldes blandt andet manglen på rammer og tydelige forældre. Det mener tidligere undervisningsminister Merete Riisager, der i ny bog opfordrer blå blok til at gøre familiepolitikken til et svar på udfordringerne. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den tidligere LA-undervisningsminister, Merete Riisager, opfordrer blå blok til at samle sig om familiepolitikken og på den måde sikre mindre mistrivsel blandt de unge. Hør, hvordan Riisagers og den nuværende undervisningsminister ser forskelligt på den udfordring.Siden valgnederlaget i sommeren 2019 har den blå blok ledt efter et fælles politisk projekt.Tidligere undervisningsminister for Liberal Alliance, Merete Riisager, mener at familiepolitikken og de ulykkelige unge er et godt projekt at samle borgerligheden omkring.Hendes løsninger handler ikke om at ændre på karakterskalaen eller fjerne tests. I stedet skal løsningen findes hos forældrene og i familielivet. Det fortæller hun om i en ny bog, der hedder “Selvbyggerbørn”, som Riisager har skrevet.I dagens udgave af Altinget Ajour kan du høre Altingets børneredaktør, Simon Lessel, forklare om ex-ministerens idéer - og hvordan de adskiller sig fra den nuværende undervisningsministers, Pernille Rosenkrantz-Theil, idéer.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Værktøjer som at lade medarbejdere gå kollektivt ned i tid og en højere dagpengesats skal sørge for færre fyringer under coronakrisen. Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, forklarer aftalen i dagens udsendelse.Den seneste trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter var svær at lande.Inden sommerferien måtte en aftale udskydes, og i lang tid så det ud til, at enderne aldrig ville mødes.Men en god sommerferie fik parterne på andre tanker, og i sidste ende fandt regeringen en erstatning for de hjælpepakker, der udløb ved udgangen af august måned.Hvordan fungerer den nye løsning så helt præcist? Hvordan har reaktionerne været? Og forsøger fagbevægelsen med den aftale også at gribe om en helt anden dagsorden?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor arbejdsmarkedsredaktør Søren Elkrog Friis er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Bliver Løkke ekskluderet? Stifter han et parti? Eller bliver det noget helt tredje? Ifølge Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, er der i Venstre tale om, at Løkke kan blive Venstres kandidat i København til det kommende kommunalvalg.Interviews og omtale af Lars Løkke Rasmussen har været at finde i nærmest alle landets medier i denne uge.Baggrunden er den bog, den tidligere statsminister udkommer med, hvor han fortæller om flere anekdoter fra sit politiske liv, og i samme ombæring ønsker en anden retning for Venstre, end den som partiformand Jakob Ellemann-Jensen har udset sig.Kan Lars Løkke stadig fortsætte i Venstre efter den udmelding? Er han på vej til at starte et nyt parti? Eller ender Løkke med at blive spidskandidat i København, som der ifølge Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, bliver talt om i Venstre?I dagens udgave af Altinget Ajour sætter Jakob Nielsen fokus på Løkkes bog, og de politiske følger af den. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der var ikke mange klimatiltag i regeringens finanslovsudspil, og det ærgrer aktørerne på området. Få overblik over økonomien bag udspillet, det manglende klima og de kommende forhandlinger i dagens Altinget Ajour.Det bliver op til regeringens støttepartier at få forhandlet de store grønne tiltag ind i finansloven.Det står klart efter regeringens finanslovsudspil, hvor der ikke var mange grønne tiltag, men til gengæld en stor post på 9,2 milliarder - den såkaldte 'krigskasse'. De milliarder skal adressere nogle af de konsekvenser, som en eventuel opblusning af coronavirussen vil have.I det hele taget var et af de mest centrale emner for forslaget den økonomi, som udspillet baserer sig på. På grund af coronavirussen er de økonomisk fremskrivninger usikre.I dagens udgave af Altinget Ajour sætter vi fokus på økonomien bag finansloven med økonomilektor på Københavns Universitet, Søren Hove Ravn.Vi sætter også fokus på de manglende klimatiltag med klimaredaktør Morten Øyen, og med Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, sætter vi fokus på de politiske forhandlinger, der venter. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Irske Phil Hogan var indtil denne uge handelskommissær med en enormt vigtig rolle efter Brexit. Men kommissæren ignorerede coronarestriktionerne i sit hjemland, og EU-toppen kan ikke have kommissærer, der hæver sig over EU’s befolkningen. Altinget Ajour dykker ned i sagen.En skandale blandt toppen af det irske etablissement har kostet flere politiske poster i hjemlandet - og nu også i EU.Phil Hogan måtte i sidste uge trække sig fra posten som Europas handelskommissær på et tidspunkt, hvor EU er i handelskonflikter med både Kina og USA og samtidig er ved at gentænke hele sin handelspolitiske rolle. Samtidig var han med sin store erfaring udset en vigtig rolle i forhold til den handelsaftale, der skal forhandles på plads med Storbritannien efter Brexit.Men uanset Hogans erfaring og baggrund, så vurderede kommissionsformand Ursula von der Leyen, at hun ikke kan have kommissærer, der hæver sig over den europæiske befolkning.Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, dykker ned i den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvordan skal landbruget blive klimavenligt? Hvordan kommer der rent faktisk flere elbiler på vejene? Og hvad med den grønne skattereform? De svar skal politikerne forsøge at finde svar på i efteråret. Altingets klimaredaktør sætter fokus på dét i dagens udsendelse.Det er en række vanskelige klimaproblemer, som regeringen og de folkevalgte klimaordførere på Christiansborg skal forsøge at finde svar på i det kommende efterår.Godt nok blev der indgået en klimaaftale lige inden sommeren, hvor man blandt andet lovede en grøn skattereform, men i aftalen var der flere ubesvarede spørgsmål, hvor man blev enige om at finde et svar i løbet af efteråret.Udover de ubesvarede spørgsmål venter der løsning på områder, som man end ikke har adresseret endnu. Regeringen skal komme med forslag til et mere klimavenligt landbrug, og så kommer en transportkommission med svar på, hvordan vejene bliver fyldt op med flere elbiler.Med andre ord skal der findes løsninger på mange svære emner. Det sætter Altingets energi- og klimaredaktør, Morten Øyen, fokus på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den ny techambassadør skal få nogle af verdens største virksomheder til at danse efter Danmarks melodi, hvis det står til udenrigsminister Jeppe Kofod. Kan man det? Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, sætter fokus på posten i dagens Ajour.33-årige Anne Marie Engtoft Larsen er Danmarks næste tech-ambassadør.Hun får til opgave at sikre, “at Danmark former og forandrer den globale digitale fremtid efter vores værdier og principper og ikke omvendt”, som udenrigsminister Jeppe Kofod udtalte i forbindelse med udnævnelsen.Men hvad har vi egentlig fået ud af den post indtil nu? Har målet ændret sig - og kan Danmark virkelig få noget igennem hos nogle af verdens største virksomheder?I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, nærmere på den nye tech-ambassadør og posten i det hele taget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En chef og to ledende medarbejdere fra FE er hjemsendt og den afgående departementschef i Forsvarsministeriet er fritaget for tjeneste. Politikerne vil se handling over for efterretningstjenestens arbejdsmetoder. Altinget Ajour dykker ned i den sag.Der er - ifølge Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) - blandt andet foregået lovbrud i Forsvarets Efterretningstjeneste, og FE skulle samtidig have tilbageholdt oplysninger fra kontrolorganet.Det er bare et par af de kritisable forhold, som TET har fundet frem til i den undersøgelse, som de mandag morgen præsenterede, og som efterfølgende altså fik konsekvenser for FE’s chef, Lars Findsen, og senere på dagen den afgående departementschef i Forsvarsministeriet, Thomas Ahrenkiel.Kontrolorganet ser i kølvandet på den sag, at de får flere magtbeføjelser i arbejdet med at kontrollere efterretningstjenesterne, og politikerne på Christiansborg vil se handling fra forsvarsminister Trine Bramsen, så der kommer orden i FE’s arbejdsmetoder. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vil man magten i Danmark, skal vælgerne vide, at man står for en stram udlændingepolitik. Det har Jakob Ellemann nu slået fast - men der mangler stadig politiske visioner og idéer fra partiet. Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er gæst i studiet.Jakob Ellemann Jensen slog i et stort opsat interview med Avisen Danmark fast, at han og Venstre står for en stram udlændingepolitik, hvor der ikke vil blive lempet med dem ved magten.Det skete efter en periode, hvor Venstre-formanden har præsenteret udspil og løsninger på klimaspørgsmålet i samspil med Radikales Morten Østergaard - men i interviewet havde Ellemann behov for at lægge markant afstand til Radikale, og slå fast at han vil være statsminister for den blå blok - uden Radikales mandater.Men størstedelen af Folketingets partier står i forvejen for en stram udlændingepolitik - så er det nok for Venstre at pointere, at man står for en stram udlændingepolitik?Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, ser nærmere på udmeldingen og på Venstres strategi i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mere end halvandet år efter Socialdemokratiet første gang lancerede forslaget om en ret til tidlig pension, fremlagde statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde på Danish Crown i Horsens det konkrete udspil. Forhandlingerne om det starter fredag, men inden da klæder Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, dig på til efterårets helt store politiske slagsmål. For hvor tidligt er den tidlige pension egentlig? Hvem vil regeringen ramme med forslaget – og vil det lykkes? Og hvorfor går regeringen så meget op i at arbejdsudbuddet stadig stiger, og velfærdsforliget fra 2006 skal holdes? Vært: Esben Schjørring, magasinredaktør og podcastvært, Altinget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, fortæller i denne podcast om, hvordan han til tider ser misundeligt på klimaspørgsmålet, og ønsket fra flere aktører om at tænke konsekvensen for klimaet ind i al lovgivning.Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, er blevet et kendt ansigt efter coronakrisen.Men pandemien er ikke den eneste opgave på direktørens bord. Dér er også spørgsmålet om bedre forebyggelse, som kan sikre, at færre danskere overhovedet når at blive syge.I denne udsendelse fortæller Brostrøm blandt andet om, hvordan han til internationale konferencer til tider ser lidt misundelig mod klimaspørgsmålet og debatten om at inddrage det emne i al lovgivning. Det kunne nemlig også være et godt instrument at benytte sig af på det sundhedspolitiske område.Udover forebyggelse taler panelet i udsendelsen også om, hvorvidt kommunerne har kompetencen til at gennemføre de idéer som kan sikre færre mentale syge i befolkningen.Udover Søren Brostrøm er gæsterne Sidsel Vinge, der er Senior projektleder i Vive og tidligere sundhedschef i Gladsaxe Kommune, og Mads Koch Hansen, der er tidligere formand for Lægeforeningen og netop afgået Lægelig direktør på Sygehus Lillebælt.Vært er Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Kaare Dybvads første år som minister i Boligministeriet har boligspørgsmålet flere gange været et helt centralt emne i den politiske debat. Lyt til denne artikel, hvor ministeren ser tilbage på det første år på posten.Især indgrebet mod Blackstones metoder og de potentielle konsekvenser for andelsboligmarkedet trak overskrifter i Kaare Dybvads første år som boligminister.Han har sat sig i stolen med det mål at få gennemført flere markante mærkesager - blandt andet vil han have almene boliger på Strandvejen i Nordsjælland og helt overordnet gøre boligpolitikken central igen.I denne artikel ser ministeren tilbage på sit første år på posten. Journalist Maria Neergaard Lorentsen har skrevet artiklen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet har genvundet magten med Mette Frederiksen i spidsen. Partiet består af en sammentømret gruppe, der har kendt hinanden i 20 år. Lyt til artiklen om, hvordan de sikrede sig magten her.Statsminister Mette Frederiksens projekt bliver udfoldet og inkarneret af en gruppe unge ideologiske politikere, der hark endt hinanden i 20 år.Deres private og politiske liv blev smedet tæt sammen, mens deres parti gennemlevede sin største politiske krise i efterkrigstiden.Nu har de genvundet magten, og ser man på meningensmålingerne, nyder de stor opbakning blandt danskerne.Men kan den gruppe forvandle fortællingen om det nye Socialdemokrati til virkelighed?Lyt til artiklen fra Altingets magasin i denne udgave. Artiklen er skrevet af Malte Bruun og er læst op af Tore Keitum Fisker fra Strillo.Find flere oplæste artikler på strillo.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De nyvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet nåede knap nok at hilse på de nye ansigter i EU-kommissionen før coronavirussen sendte dem hjem. Hvad har det betydet for året i EU, og hvad er de store emner i den kommende sæson?Et helt hold nye ansigter ankom til Bruxelles - både i Europa-Parlamentet og i Kommissionen - i denne politiske sæson, men knap nok var de landet, før coronavirussen også gjorde sit indtog.Det har fået stor betydning for, hvad der rent faktisk er sket i Europa, og hvor klimaet fik stor fokus før, har alt siden da handlet om økonomi.Tyskland har ændret holdning til, hvordan man kan hjælpe nødlidende lande i syd, og oveni det hele er det fremtidige forhold til briterne fortsat ikke på plads.I denne udgave af Altingets sommerpodcasts ser EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, chefredaktør, Jakob Nielsen, og magasinredaktør, Esben Schjørring, nærmere på det europæiske år - og frem mod den kommende sæson. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den store coronapengekasse er ikke lige så fuld, når politikerne vender tilbage efter ferien, og derfor skal der formentlig prioriteres hårdt. Hvad er konklusionerne efter det seneste år i dansk politik, og hvad er fremtidsudsigterne – eksempelvis for Arne? Coronakrisen har overtaget den politiske dagsorden, og det har gjort, at fokus er rykket over til at sikre økonomien og væk fra en række centrale mærkesager. Eksempelvis har Arne stadig ikke fået ret til tidlig pension, og nu skal der findes en løsning for det ønske i slipstrømmen på de mange milliarder, der er blevet brugt under coronakrisen. Kan Arne – og de øvrige nedslidte på arbejdsmarkedet – se frem til en løsning snart? Og hvad med de minimumsnormeringer? Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis og magasinredaktør Esben Schjørring analyserer på det seneste år i dansk politik og ser frem mod det næste.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Noget af det første Mette Frederiksen gjorde, da hun, sent ud på valgnatten sidste år kunne erklære sig som sejrherre, var at takke ungdommen for at have gjort FV19 til et klimavalg. Men fik de så en grøn politik?Et år efter folketingsvalget, der blev udråbt som klimavalg, en global coronapandemi og en økonomisk krise senere er spørgsmålet så, hvordan det egentlig er gået med klimapolitikken.Har ungdommen fået mere end bare tak fra statsministeren? Hvor meget grøn politik er det blevet til, og hvor ligger de store udfordringer, når vi og politikerne vender tilbage fra sommerferien?Det er er spørgsmålene i dagens sommerferiepodcast fra Altinget, der dykker ned i klimaspørgsmålet.Vært: Esben Schjørring, magasinredaktør, AltingetGæster: Morten Øyen, klimaredaktør, Altinget & Kristine Korsgaard, journalist, Altinget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Arnes tur var den næste, og de blå skulle til at angribe de røde på økonomien, men så kom corona og pludselig talte alle om Søren Brostrøm og Kåre Mølbak. Får coronaen nu længerevarende betydning for dansk politik?Før bare et halvt år siden var alt i den skønneste orden, og vi talte kun om, hvordan samfundet blev bedre, end hvad det var i forvejen.Nu har fokus ændret sig, og i stedet handler den politiske dagsorden om at opretholde standarden og undgå at den økonomiske krise rammer os for hårdt.Coronapandemien har ramt verden hårdt - både på menneskeligt og på politisk plan.Virussen har ændret danskernes færden i det daglige, men kommer virussen også til at ændre dansk politik?I denne udgave af Altingets sommerpodcast dykker Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, og magasinredaktør, Esben Schjørring, ned i konsekvenserne af coronaen, og hvad vi har lært af den indtil videre. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lige siden 2001 har der været en arbejdsdeling i den borgerlige blok: DF råbte højt om udlændinge, og Venstre styrede uden om brud på konventionerne og love. Det ændrede sig, da Inger Støjberg blev minister på området. Nu blev de to roller samlet hos en og samme person. Det er næsten mere, end man kan bede et menneske om at gabe over.Sådan skriver Altingets chefredaktør i den seneste udgave af Altingets magasin, hvor han analyserer på sagen om Inger Støjbergs såkaldte barnebrude. Her kan du lytte til hele artiklen.Artiklen er læst op af Tore Keitum Fisker fra strillo.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det begyndte med en dyster åbningstale, så kom coronakrisen og til afslutningsdebatten lød Mette Frederiksen næsten som hvilken som helst statsminister. Altinget Ajour dykker ned i tre af statsministerens taler og analyserer på hendes første år som statsminister.Socialdemokratiet har 27. juni været i regering i ét år.Derfor er det tid til at gøre status på, hvordan Socialdemokratiet og især Mette Frederiksen har valgt at lægge retningen for Danmark.Hun lagde ud med en dyster åbningstale, som mange kommentatorer var overraskede over. Derefter var hun hyppig gæst på danskernes TV-skærme under coronakrisen - med mange taler til følge - og i mandags holdt hun sin afslutningstale i Folketinget, som blandt andet fokuserede på vigtigheden af en sund økonomi og lav gæld.I dagens udgave af Altinget Ajour analyserer Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, på statsministerens første tid, og han mener eksempelvis, at Frederiksen i sin sidste tale lød mere og mere som Lars Løkke (V) og Bjarne Corydon. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Læs mere om sagen her: https://www.altinget.dk/artikel/kammeradvokaten-anbefaler-at-fyre-seruminstituttets-direktoerKammeradvokatens undersøgelse om en række dårlige sager i Statens Serum Institut er blevet offentliggjort. Konklusionen er, at den hjemsendte direktør bør fyres. Direktørens advokat afviser beskyldningerne pure. Altinget forklarer i dagens udsendelse.Ikke nok med at Statens Serum Institut har skullet håndtere en global pandemis indtog i Danmark.Instituttet har også været uden sin egentlige direktør, Mads Melbye, der har været hjemsendt siden december 2019. Hvorfor han er blevet det, er Kammeradvokaten blevet bedt om at lave en redegørelse af.Den har nu set dagens lys, og konklusionen er hård - den hjemsendte direktør bør fyres. Melbyes advokat mener dog ikke, at den undersøgelse er meget værd - og afviser beskyldningerne.Får de mange dårlige sager en mere generel betydning for Statens Serum Institut? Og hvad er op og ned i anbefalingerne om at fyre direktøren.Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udgave, hvor Altingets forskningsredaktør, Chris Lehmann, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forsvarsministeriets egen undersøgelse af svindelsagen i en af styrelserne viste, at sagen var mindre omfangsrig end frygtet. Efterfølgende har sagen fået forsvarsforligskredsen op i det røde felt. Altingets forsvarsredaktør er i studiet.Der blev løftet øjenbryn, da Rigsrevisionen kom med kraftig kritik af den måde, som medarbejderne i Forsvarets Ejendomsstyrelse arbejdede under.Her var det ifølge kritikken muligt for medarbejderne både at bestille og godkende ordrer. Det førte til, at en medarbejder ikke kunne modstå den fristelse og overfakturerede en opgave.Forsvarsministeriets eget rejsehold undersøgte derefter problemets størrelse, men fandt at det ikke var et lige så stort problem som frygtet.Efterfølgende droslede forsvarminister Trine Bramsen ned på sit ønske om at omstrukturere styrelsesorganiseringen på forsvarsområdet, men ministeren nåede alligevel at ytre sig kritisk om de ansatte i Forsvaret. Og det har fået forligskredsen til at hive ministeren i samråd.Det handler Altinget Ajour om i dagens udgave, hvor Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog, forklarer om sagen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Under finanskrisen stod tyskerne benhårdt på sparrepoltik og ingen fælles EU-gæld. Nu er det omvendt. Pludselig flyttede en af de helt store tektoniske plader sig i EU. Det skete, da den tyske kansler Angela Merkel ud af det blå ændrede holdning til fælleseuropæisk gældsstiftelse. Under finanskrisen var tyskerne nemlig helt afvisende. Nu efter corona omfavner tyskerne idéen om udstedelsen af statsobligationer i EUs navn – måske endda bakket op af en europæisk skat. Alt sammen for at holde hånden under det indre marked ved at rejse kapital, der uddeles direkte til især de sydeuropæiske lande, hvor coronaen har hærget mest intenst, og hvor økonomien lider mest. Det kan meget let gå hen og blive en af de største politiske forandringer, der kommer ud af Coronakrisen. Hvorfor har tyskerne flyttet sig, hvad betyder det for europrojektet - og kan vi ikke bare sige nej til det her i Danmark? Det er dagens spørgsmål i Altinget Ajour, hvor Søren Hove Ravn, lektor, ph.d. i økonomi (KU), er gæst.Vært: Esben Schjørring, magasinredaktør, Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forhandlingerne om en fri- og samarbejdsaftale mellem EU og Storbritannien strammer til, og en ny no deal-situation er en reel risiko. Hvad er der på spil for Danmark? Lyt med i dagens episode.Det er især fiskerne på vestkysten, der for tiden holder ekstra øje med, hvad EU og Storbritannien for tiden forhandler om.Briterne har fysisk forladt Bruxelles og EU-institutionerne, men endnu fungerer samarbejdet på den overgangsordning, som de to parter i sidste omgang blev enige om.Den udløber ved årsskiftet, og derefter skal det fremtidige forhold være på plads. På trods af forsinkelserne som coronakrisen har forårsaget, så bliver forhandlingerne dog ikke forlænget.Det slog premierminister Boris Johnson fast i mandags, og derfor har man nu ekstra travlt med at finde en løsning. Selv uden en coronakrise var tidsplanen presset.Men hvad er der så på spil for Danmark? Og hvordan spiller det internationale storspil ind i aftalen?Det debatterede medlemmerne af Europa-Parlamentet, Morten Helveg Petersen og Søren Gade, da Altinget holdt sommermøde i sidste uge. I denne udgave af Altinget Ajour kan du høre en nedklippet udgave af den debat, hvor Altingets chefredaktør er vært. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er ikke hver dag, at politikerne bliver enige om at udbetale penge direkte ind på borgernes konti. Godt nok er pengene danskernes egne - men hvad siger den beslutning om tilstanden for dansk økonomi? Økonom Søren Hove Ravn er dagens gæst.Tre ugers feriepenge bliver sat ind på danskernes konto, og de skal være med til at stimulere den danske økonomi, så der bliver holdt gang i hjulene.Men i virkeligheden ved ingen, hvordan økonomien i virkeligheden har det, før de forskellige hjælpepakker er helt udfaset. Indtil da er den danske økonomi på doping, forklarer Søren Hove Ravn.Han er lektor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet, og klummeskribent i Altingets magasin. Han forklarer i denne udsendelse om bevæggrundene for feriepenge-beslutningen, og hvad der egentlig skal til, før økonomien er ovenpå igen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksens højre hånd igennem ti år, Martin Rossen, har sagt sin stilling op i Statsministeriet. Hvad har det af betydning for statsministeren? Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, og magasinredaktør, Esben Schjørring, er i studiet.Mette Frederiksen har gentagne gange givet udtryk for, at Martin Rossen har været en stor del af den fremgang, som Socialdemokratiet har oplevet.Men nu skal landets statsminister køre det projekt videre alene, som de to har arbejdet tæt sammen for at skabe.Stabschefen i Statsministeriet har nemlig valgt at sige sin stilling op og i stedet tiltræde en stilling i Danfoss som senior vice president.Men hvor efterlader det så regeringen og det projekt, som Rossen har været så central i opbygningen af? Og hvad betyder udviklingen for Mette Frederiksen?Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, og Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er i studiet for at analysere på den.30 år, 45 partisoldater, 135 forbindelser: Her er det socialdemokratiske netværk, der erobrede regeringsmagten sidste årFrederiksens netværk: Først erobrede de partiet, så vandt de regeringsmagtenDet socialdemokratiske netværk: En historie om partier, magt og politisk forandring Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En rapport fra DIIS har fundet frem til fem anbefalinger for, hvordan Danmark, Færøerne og Grønland fremover kan stå stærkere i Arktis-regionen. Altingets Arktis-redaktør forklarer nærmere i dagens udsendelse.Den nuværende Arktis-strategi udløber med udgangen af året.Derfor er debatten begyndt om, hvordan Kongeriget Danmark fremover skal positionere sig og forbedre sin stilling i Arktis-regionen, når den næste ti-årige strategi skal udformes.Her er en af de fem anbefalinger, at Danmark, Færøerne og Grønland internt skal sikre klare linjer for, hvornår man vil - og ikke vil - tage imod udenlandske investeringer, som eksempelvis fra Kina.Derudover er anbefalingen, at Danmark indlemmer Færøerne og Grønland mere i de sikkerhedspolitiske spørgsmål.Altingets Arktis- og forsvarsredaktør, Andreas Krog, forklarer mere om forslagene i rapporten, og tilstanden i Kongeriget, i dagens udgave af Altinget Ajour.Rapportens fem anbefalinger lyder:Kongeriget bør søge at fremme dialogen mellem Rusland og de andre arktiske stater sideløbende med Kongerigets og Vestens generelle tilgang til Rusland efter Ukrainekrisen.Kongeriget bør arbejde på etableringen af et nyt forum, hvori sikkerhedspolitiske spørgsmål kan drøftes blandt arktiske stater.Kongeriget bør nøje følge den russiske og kinesiske adfærd i regionen og arbejde proaktivt med amerikanerne om at imødegå deres og Kongerigets bekymringer knyttet hertil.Kongeriget bør fortsætte den nuværende kurs i retning af mere inddragelse og informationsdeling mellem Danmark, Grønland og Færøerne i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.Kongeriget bør styrke dialogen om at opstille fælles røde linjer internt i Rigsfællesskabet med hensyn til udenlandske investeringer i Arktis og Nordatlanten.- Fakta fra Kilde: Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Venstre er det største parti i blå blok, og i lang tid har Konservative bakket dem op. Men nu har Konservative fået mere selvtillid forsøger derfor at kæmpe sig ud af rollen som lillebror til Venstre.Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, kan godt sætte sig i Jakob Ellemann Jensens sted.Pape har også prøvet at blive ny formand før forventet, og når det sker, tager det tid at finde sine ben. Det sagde K-formanden i Altingets gård efter sin partiledertale fredag.Men på trods af forståelsen, så har de to partiers tilstand - hvor Venstre møder modvind og Konservative går frem i målingerne - gjort, at Konservative forsøger at udnytte momentum til at vriste sig fra af det image, at partiet er lillebror til Venstre.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, analyserer i denne udgave af Altinget Ajour på forholdet imellem Konservative og Venstre. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Enhedslisten er ikke lige så krigerisk i sin kommunikation, som de tidligere har været. De ultimative krav leverer Radikale i stedet. “De to partiers stil har nærmest krydset hinanden,” siger Altingets politiske kommentator.Enhedslistens tidligere politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen leverede en efterhånden legendarisk kommentar i 2012, da den daværende Helle Thorning-regering indgik en skatteaftale med Venstre frem for Enhedslisten."Det er at pisse på vælgerne," sagde Johanne Schmidt-Nielsen dengang.Siden da har piben fået en anden lyd hos Enhedslisten, der i det store hele er tilfreds med den fordelingspolitiske retning, som Mette Frederiksens socialdemokratiske regering har lagt, og ikke kaster om sig med ultimative krav og krigerisk retorik. Radikales politiske leder, Morten Østergaard, har derimod været mere ultimativ i sin kommunikation til Mette Frederiksen.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, analyserer i dagens udsendelse på Enhedslistens mere pragmatiske tilgang over for Socialdemokratiet og på, hvordan Radikale er blevet de ultimative i debatten. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Morten Østergaard talte ved Altingets Sommermøde onsdag, og her kan du lytte til hele hans tale, som Erik Holstein har analyseret på i afsnit nummer 313. Find det i dit podcast-feed.I denne udsendelse kan du også lytte til Østergaards efterfølgende samtale med Søren Lippert fra TV 2 News. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det alternative flertal med de blå partier er ikke operationelt for Radikale, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Han analyserer på Radikales strategi og forhold til Socialdemokratiet i dagens udsendelse.Forholdet mellem Radikale og Socialdemokratiet har visse udfordringer.De to partier er uenige om EU-budgettet, om udlændingespørgsmål og om hastigheden for, hvor hurtigt klimaproblemerne skal løses.Derfor var forholdet imellem de to partier også i fokus, da Morten Østergaard onsdag talte ved Altingets Sommermøde.Forholdet har også før til, at Morten Østergaard holder kontakt til Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen. Men Radikale kan ikke finde et alternativ i blå blok, der vil virke på sigt, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.Han analyserer på Radikales forhold med Socialdemokratiet og partiets forsøg på at skabe alternative flertal i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find link til feature her, og til infografikken her.Mette Frederiksen og Socialdemokratiets fundament er spredt ud over flere mennesker. Den stil er anderledes fra Anders Fogh Rasmussens i begyndelsen af 00'erne, og den stil kan både være en fordel og en ulempe for hende.På fire år har det nye Socialdemokrati erobret magten og indtaget regeringskontorerne.Altinget har kortlagt det socialdemokratiske netværk, der viser, hvordan politikerne og rådgiverne går mange år tilbage - hvordan de er blevet rundet af ungdomspartiet, er steget i graderne sammen, ses på kryds og på tværs, og hvordan nogle af dem endda er gift.Mange personer står bag genrejsningen af partiet, og det viser en historie om et stærkt fundament for Socialdemokratiet.Sammenligninger står ligeledes i kø. Denne begyndelse minder også om Anders Fogh Rasmussens genrejsning af Venstre, og det politiske landskab ligeledes er sammenligneligt.Der er dog også klare forskelle på Frederiksens og Foghs måde at komme til magten på. Altinget Ajour ser i dagens udgave nærmere på det socialdemokratiske netværk. Dagens gæst er magasinredaktør Esben Schjørring. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Midt i en historisk sundhedskrise har Statens Serum Instituts egentlige direktør været sendt hjem. Indtil nu har årsagen været ukendt, men nye dokumenter kaster lys over sagen. Altingets forskningsredaktør forklarer.Mads Melbye er Statens Serum Instituts egentlige direktør, men under coronakrisen har man ikke set meget til ham på de mange pressemøder.I stedet har faglig direktør, Kåre Mølbak, været afsender på Instituttets viden. Melbye har nemlig været sendt hjem fra sit job som direktør i snart syv måneder.Hvorfor han er det, er endnu ikke blevet oplyst, men Altinget har fået en indsigt i ny viden om sagen, som indtil nu har været ukendt for offentligheden.Dokumenter viser, at Melbye havde gang i at patentere en ny opfindelse, som potentielt kan hjælpe kvinder med at undgå at føde for tidligt. Men i den proces har Melbye underrettet sine overordnede i Sundhedsministeriet for sent, vurderer forskere til Altinget, der mener, at Melbye har handlet ulovligt. På den anden side afviser Melbyes advokat forklaringen og kalder Altingets journalistik om sagen fejlagtig. Advokaten er dog efterfølgende ikke henvist til, hvor de faktuelle fejl er i dækningen. Læs hele advokatens kommentar i denne artikel.Altingets forskningsredaktør, Chris Lehmann, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.