Altinget Ajour

Under finanskrisen stod tyskerne benhårdt på sparrepoltik og ingen fælles EU-gæld. Nu er det omvendt. Pludselig flyttede en af de helt store tektoniske plader sig i EU. Det skete, da den tyske kansler Angela Merkel ud af det blå ændrede holdning til fælleseuropæisk gældsstiftelse. Under finanskrisen var tyskerne nemlig helt afvisende. Nu efter corona omfavner tyskerne idéen om udstedelsen af statsobligationer i EUs navn – måske endda bakket op af en europæisk skat. Alt sammen for at holde hånden under det indre marked ved at rejse kapital, der uddeles direkte til især de sydeuropæiske lande, hvor coronaen har hærget mest intenst, og hvor økonomien lider mest. Det kan meget let gå hen og blive en af de største politiske forandringer, der kommer ud af Coronakrisen. Hvorfor har tyskerne flyttet sig, hvad betyder det for europrojektet - og kan vi ikke bare sige nej til det her i Danmark? Det er dagens spørgsmål i Altinget Ajour, hvor Søren Hove Ravn, lektor, ph.d. i økonomi (KU), er gæst.Vært: Esben Schjørring, magasinredaktør, Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forhandlingerne om en fri- og samarbejdsaftale mellem EU og Storbritannien strammer til, og en ny no deal-situation er en reel risiko. Hvad er der på spil for Danmark? Lyt med i dagens episode.Det er især fiskerne på vestkysten, der for tiden holder ekstra øje med, hvad EU og Storbritannien for tiden forhandler om.Briterne har fysisk forladt Bruxelles og EU-institutionerne, men endnu fungerer samarbejdet på den overgangsordning, som de to parter i sidste omgang blev enige om.Den udløber ved årsskiftet, og derefter skal det fremtidige forhold være på plads. På trods af forsinkelserne som coronakrisen har forårsaget, så bliver forhandlingerne dog ikke forlænget.Det slog premierminister Boris Johnson fast i mandags, og derfor har man nu ekstra travlt med at finde en løsning. Selv uden en coronakrise var tidsplanen presset.Men hvad er der så på spil for Danmark? Og hvordan spiller det internationale storspil ind i aftalen?Det debatterede medlemmerne af Europa-Parlamentet, Morten Helveg Petersen og Søren Gade, da Altinget holdt sommermøde i sidste uge. I denne udgave af Altinget Ajour kan du høre en nedklippet udgave af den debat, hvor Altingets chefredaktør er vært. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er ikke hver dag, at politikerne bliver enige om at udbetale penge direkte ind på borgernes konti. Godt nok er pengene danskernes egne - men hvad siger den beslutning om tilstanden for dansk økonomi? Økonom Søren Hove Ravn er dagens gæst.Tre ugers feriepenge bliver sat ind på danskernes konto, og de skal være med til at stimulere den danske økonomi, så der bliver holdt gang i hjulene.Men i virkeligheden ved ingen, hvordan økonomien i virkeligheden har det, før de forskellige hjælpepakker er helt udfaset. Indtil da er den danske økonomi på doping, forklarer Søren Hove Ravn.Han er lektor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet, og klummeskribent i Altingets magasin. Han forklarer i denne udsendelse om bevæggrundene for feriepenge-beslutningen, og hvad der egentlig skal til, før økonomien er ovenpå igen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksens højre hånd igennem ti år, Martin Rossen, har sagt sin stilling op i Statsministeriet. Hvad har det af betydning for statsministeren? Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, og magasinredaktør, Esben Schjørring, er i studiet.Mette Frederiksen har gentagne gange givet udtryk for, at Martin Rossen har været en stor del af den fremgang, som Socialdemokratiet har oplevet.Men nu skal landets statsminister køre det projekt videre alene, som de to har arbejdet tæt sammen for at skabe.Stabschefen i Statsministeriet har nemlig valgt at sige sin stilling op og i stedet tiltræde en stilling i Danfoss som senior vice president.Men hvor efterlader det så regeringen og det projekt, som Rossen har været så central i opbygningen af? Og hvad betyder udviklingen for Mette Frederiksen?Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, og Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er i studiet for at analysere på den.30 år, 45 partisoldater, 135 forbindelser: Her er det socialdemokratiske netværk, der erobrede regeringsmagten sidste årFrederiksens netværk: Først erobrede de partiet, så vandt de regeringsmagtenDet socialdemokratiske netværk: En historie om partier, magt og politisk forandring Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En rapport fra DIIS har fundet frem til fem anbefalinger for, hvordan Danmark, Færøerne og Grønland fremover kan stå stærkere i Arktis-regionen. Altingets Arktis-redaktør forklarer nærmere i dagens udsendelse.Den nuværende Arktis-strategi udløber med udgangen af året.Derfor er debatten begyndt om, hvordan Kongeriget Danmark fremover skal positionere sig og forbedre sin stilling i Arktis-regionen, når den næste ti-årige strategi skal udformes.Her er en af de fem anbefalinger, at Danmark, Færøerne og Grønland internt skal sikre klare linjer for, hvornår man vil - og ikke vil - tage imod udenlandske investeringer, som eksempelvis fra Kina.Derudover er anbefalingen, at Danmark indlemmer Færøerne og Grønland mere i de sikkerhedspolitiske spørgsmål.Altingets Arktis- og forsvarsredaktør, Andreas Krog, forklarer mere om forslagene i rapporten, og tilstanden i Kongeriget, i dagens udgave af Altinget Ajour.Rapportens fem anbefalinger lyder:Kongeriget bør søge at fremme dialogen mellem Rusland og de andre arktiske stater sideløbende med Kongerigets og Vestens generelle tilgang til Rusland efter Ukrainekrisen.Kongeriget bør arbejde på etableringen af et nyt forum, hvori sikkerhedspolitiske spørgsmål kan drøftes blandt arktiske stater.Kongeriget bør nøje følge den russiske og kinesiske adfærd i regionen og arbejde proaktivt med amerikanerne om at imødegå deres og Kongerigets bekymringer knyttet hertil.Kongeriget bør fortsætte den nuværende kurs i retning af mere inddragelse og informationsdeling mellem Danmark, Grønland og Færøerne i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.Kongeriget bør styrke dialogen om at opstille fælles røde linjer internt i Rigsfællesskabet med hensyn til udenlandske investeringer i Arktis og Nordatlanten.- Fakta fra Kilde: Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Venstre er det største parti i blå blok, og i lang tid har Konservative bakket dem op. Men nu har Konservative fået mere selvtillid forsøger derfor at kæmpe sig ud af rollen som lillebror til Venstre.Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, kan godt sætte sig i Jakob Ellemann Jensens sted.Pape har også prøvet at blive ny formand før forventet, og når det sker, tager det tid at finde sine ben. Det sagde K-formanden i Altingets gård efter sin partiledertale fredag.Men på trods af forståelsen, så har de to partiers tilstand - hvor Venstre møder modvind og Konservative går frem i målingerne - gjort, at Konservative forsøger at udnytte momentum til at vriste sig fra af det image, at partiet er lillebror til Venstre.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, analyserer i denne udgave af Altinget Ajour på forholdet imellem Konservative og Venstre. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Enhedslisten er ikke lige så krigerisk i sin kommunikation, som de tidligere har været. De ultimative krav leverer Radikale i stedet. “De to partiers stil har nærmest krydset hinanden,” siger Altingets politiske kommentator.Enhedslistens tidligere politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen leverede en efterhånden legendarisk kommentar i 2012, da den daværende Helle Thorning-regering indgik en skatteaftale med Venstre frem for Enhedslisten."Det er at pisse på vælgerne," sagde Johanne Schmidt-Nielsen dengang.Siden da har piben fået en anden lyd hos Enhedslisten, der i det store hele er tilfreds med den fordelingspolitiske retning, som Mette Frederiksens socialdemokratiske regering har lagt, og ikke kaster om sig med ultimative krav og krigerisk retorik. Radikales politiske leder, Morten Østergaard, har derimod været mere ultimativ i sin kommunikation til Mette Frederiksen.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, analyserer i dagens udsendelse på Enhedslistens mere pragmatiske tilgang over for Socialdemokratiet og på, hvordan Radikale er blevet de ultimative i debatten. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Morten Østergaard talte ved Altingets Sommermøde onsdag, og her kan du lytte til hele hans tale, som Erik Holstein har analyseret på i afsnit nummer 313. Find det i dit podcast-feed.I denne udsendelse kan du også lytte til Østergaards efterfølgende samtale med Søren Lippert fra TV 2 News. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det alternative flertal med de blå partier er ikke operationelt for Radikale, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Han analyserer på Radikales strategi og forhold til Socialdemokratiet i dagens udsendelse.Forholdet mellem Radikale og Socialdemokratiet har visse udfordringer.De to partier er uenige om EU-budgettet, om udlændingespørgsmål og om hastigheden for, hvor hurtigt klimaproblemerne skal løses.Derfor var forholdet imellem de to partier også i fokus, da Morten Østergaard onsdag talte ved Altingets Sommermøde.Forholdet har også før til, at Morten Østergaard holder kontakt til Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen. Men Radikale kan ikke finde et alternativ i blå blok, der vil virke på sigt, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.Han analyserer på Radikales forhold med Socialdemokratiet og partiets forsøg på at skabe alternative flertal i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find link til feature her, og til infografikken her.Mette Frederiksen og Socialdemokratiets fundament er spredt ud over flere mennesker. Den stil er anderledes fra Anders Fogh Rasmussens i begyndelsen af 00'erne, og den stil kan både være en fordel og en ulempe for hende.På fire år har det nye Socialdemokrati erobret magten og indtaget regeringskontorerne.Altinget har kortlagt det socialdemokratiske netværk, der viser, hvordan politikerne og rådgiverne går mange år tilbage - hvordan de er blevet rundet af ungdomspartiet, er steget i graderne sammen, ses på kryds og på tværs, og hvordan nogle af dem endda er gift.Mange personer står bag genrejsningen af partiet, og det viser en historie om et stærkt fundament for Socialdemokratiet.Sammenligninger står ligeledes i kø. Denne begyndelse minder også om Anders Fogh Rasmussens genrejsning af Venstre, og det politiske landskab ligeledes er sammenligneligt.Der er dog også klare forskelle på Frederiksens og Foghs måde at komme til magten på. Altinget Ajour ser i dagens udgave nærmere på det socialdemokratiske netværk. Dagens gæst er magasinredaktør Esben Schjørring. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Midt i en historisk sundhedskrise har Statens Serum Instituts egentlige direktør været sendt hjem. Indtil nu har årsagen været ukendt, men nye dokumenter kaster lys over sagen. Altingets forskningsredaktør forklarer.Mads Melbye er Statens Serum Instituts egentlige direktør, men under coronakrisen har man ikke set meget til ham på de mange pressemøder.I stedet har faglig direktør, Kåre Mølbak, været afsender på Instituttets viden. Melbye har nemlig været sendt hjem fra sit job som direktør i snart syv måneder.Hvorfor han er det, er endnu ikke blevet oplyst, men Altinget har fået en indsigt i ny viden om sagen, som indtil nu har været ukendt for offentligheden.Dokumenter viser, at Melbye havde gang i at patentere en ny opfindelse, som potentielt kan hjælpe kvinder med at undgå at føde for tidligt. Men i den proces har Melbye underrettet sine overordnede i Sundhedsministeriet for sent, vurderer forskere til Altinget, der mener, at Melbye har handlet ulovligt. På den anden side afviser Melbyes advokat forklaringen og kalder Altingets journalistik om sagen fejlagtig. Advokaten er dog efterfølgende ikke henvist til, hvor de faktuelle fejl er i dækningen. Læs hele advokatens kommentar i denne artikel.Altingets forskningsredaktør, Chris Lehmann, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et år efter valget er blå blok mere fragmenteret end samlet. For Nye Borgerlige peger pilen opad, mens partiets største parti, Venstre, stadig kæmper med opbakningen. Altingets politiske kommentator gør status over de blå partier.For ét år siden valgt Socialdemokratiet og rød blok valget, og siden da har især Socialdemokratiet udbygget den opbakning, de dengang fik fra befolkningen.I blå blok kæmper partierne stadig med at finde fodfæste, og der er endnu ikke defineret et fælles projekt for de borgerlige partier.Nye Borgerlige rammer et nyt højdepunkt i den seneste måling, men så længe blå blok kun har meget små chancer for at vinde næste valg, vil de hver især i højere grad arbejde for sig selv, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.I denne udgave af Altinget Ajour ser han nærmere på Nye Borgerlige, Venstre, Liberal Alliance og Konservatives form et år efter valget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Arne skal have tidligere pension, fordi han er nedslidt. Nu vil fagforeningen 3F have regeringen til at give Bjarne, der er blevet fyret på grund af corona, mere i dagpenge. Han er en del af en ny kampagne fra 3F, og han bliver nu taget med ind i trepartsforhandlingerne.Regeringen, erhvervslivet og fagforeningerne begyndte tirsdag aften på nye trepartsforhandlinger om udfasning af hjælpepakkerne.I de forhandlinger smed 3F et nyt navn i bunken. Nu taler fagforeningerne ikke kun om Arne - nu taler de også om Bjarne. Og hvor førstnævnte skal have tidligere pension, så skal sidstnævnte have mere i dagpenge.For Bjarne er eksemplet på en uretfærdig politik under coronakrisen, mener 3F. Flere ufaglærte har mistet sit arbejde og er dermed endt på dagpenge, mens andre har været heldige at blive hjemsendt og få mere udbetalt om måneden takket være hjælpepakkerne.Fagforeningerne råber i forvejen op om, at dagpengene bør være højere, fordi de over tid er blevet udhulet.Altinget Ajour ser nærmere på Bjarne og de nye krav i dagens udgave af Altinget Ajour. Dagens gæst er arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kommunerne vil forsøge at spare på konsulentbruget, og så skal kommunerne bygge sig ud af coronakrisen. Altinget Ajour sætter fokus på den nye økonomiaftale i dagens udsendelse.Sent fredag eftermiddag præsenterede regeringen og kommunerne en aftale for de to parters økonomi for 2021.Her blev de store hovedtemaer konsulenter og byggeri. Fra næste år vil kommunerne forsøge at spare en halv milliard på konsulenter, mens kommunerne får 2,5 milliarder kroner mere til at bygge for.Altinget Ajour analyserer sig igennem den nye økonomiaftale med hjælp fra kommunalpolitisk analytiker på Altinget, Kim Rosenkilde. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark har opgivet at udvikle en smittesporings-app selv og bygger nu i stedet oven på Google og Apples teknologi. Samtidig har et hidtil ukendt notat givet indblik i, hvor meget den gamle danske app skulle overvåge. Forstå udviklingen her._____________________________En rent danskudviklet app, der skulle opspore smittespredningen i Danmark, er blevet lagt i skuffen.I stedet vil Danmark nu lave en app, der bygger på Google og Apples teknologi, sådan at de to udbyderes teknologi bliver udnyttet til fulde.Et notat har samtidig givet indblik i, hvor meget en rent danskudviklet app skulle kunne overvåge. Hidtil har meldingen været, at den kun skulle bygges på bluetooth-teknologi, men et notat viste, at app’en også kunne benytte sig af GPS-teknologi.Hvad betyder alt det - og hvordan hænger sagen sammen?Det svarer Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De EU-lande, der er i knæ på grund af coronavirussen, skal på benene igen, så de igen kan få gang i hjulene - og så der ikke opstår en dominoeffekt i Europa. Det mener en tidligere generaldirektør i EU-kommissionen.I sidste uge overtog Frankrigs præsident Macron og Tysklands kansler Merkel den europæiske dagsorden, da de gik på banen og foreslog store hjælpepakker til de coronaramte EU-lande.Efterfølgende har EU-kommissionen præsenteret en såkaldt genopretningspakke, der lyder på 5600 milliarder kroner. Heraf skal en god del af dem gives som støtte - 3700 milliarder kroner - og de resterende 1900 milliarder kroner skal gives som lån.Og netop fordelingen af lån og støtte er en stor knast i forhandlingerne på europæisk niveau. Uanset fordelingsmetoden, så har de europæiske lande interesse i at få de lande, der er i knæ, på benene igen. Vores økonomier er nemlig så meget svejset sammen - hvis ikke direkte, så indirekte - at alle vil gavne af det.Det mener Claus Haugaard, der er tidligere generaldirektør i EU-kommissionen og tidligere kabinetschef for flere danske kommissærer. Altingets europapolitiske analytiker - og EU-podcastvært, Thomas Lauritzen, har interviewet ham om genopretningspakkerne i denne udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Covid-19 har udskudt flytningen af børnefamilierne på Sjælsmark. Indberetningerne om blandt andet vold på stedet fortsætter. Hvordan ser fremtiden ud for Sjælsmark? Altinget Ajour gør status på udrejsecentret i dagens udsendelse.___________________________________Mere end en tredjedel af indberetningerne på Sjælsmark er vold og trusler mellem beboerne.Det viser den seneste opgørelse, som Altinget har fået aktindsigt i. Siden børnefamilierne flyttede ind på centret i december 2016 har der været 259 indeberetningssager i alt.Det er da også meningen, at børnefamilierne skal ud af centret - men coronakrisen har udskudt den planlagt flytning.Hvad er de politiske hensyn, som Socialdemokratiet skal tage i denne sag? Og hvem bliver tilbage på Sjælsmark, når familierne er flyttet?I dagens udsendelse gør Altingets børne- og socialredaktør, Simon Lessel, status på Sjælsmark. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter Støjbergs afhøringer søndag og mandag tog sagen om adskillelsen af de unge asylpar en ny drejning. Chefredaktør på Altinget, Jakob Nielsen, forklarer om den sag i dagens udsendelse.__________________Ifølge Inger Støjberg handlede ministeriet efter reglerne, selv om man kommunikerede noget andet udadtil.Internt blev adskillelsen af de unge asylpar gjort på baggrund af en individuelle vurderinger af hvert par, fortalte den tidligere udlændinge- og integrationsminister, da hun blev afhørt af Instrukskommissionen søndag og mandag.Det underbyggede hun med et internt ministerdokument, der skulle bakke op om netop det. Det var kun udadtil, at ministeriet kommunikerede noget andet.Udspørgeren under afhørerne forholdt sig dog fortsat kritisk til den forklaring, og tilsidst i afhøringerne kom en ny drejning på sagen, da ministeren måske har givet forkert svar til Folketinget.I dagens udsendelse samler Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, trådene efter to dages afhøringer af den tidligere udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Første fase af regeringens klimaudspil blev kritiseret for at mangle svar på centrale klimaspørgsmål, og så blev selve præsentationen af udspillet afholdt i Finansministeriet - har finansministeren overtaget klimastokken? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse.____________________________________________Da første fase af regeringens klimaplan blev præsenteret i sidste uge var finansminister Nicolai Wammen, energi- og klimaminister Dan Jørgensen og miljøminister Lea Wermelin til stede.Men på trods af at hovedtemaet var klima, så var det manden på pengekassen - Nicolai Wammen - der præsenterede forslaget for de fremmødte.Er den rollefordeling bare en tilfældighed - eller har coronakrisen gjort, at den grønne omstilling nu handler mere om pengene i kassen?Efterfølgende blev regeringen ligeledes kritiseret for ikke at tage fat på nogle af de helt store slagsmål, der venter på klimaområdet, i udspillet.Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, forklarer om klimaudspillet i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad nu hvis coronakrisen er forfilmen til noget endnu vildere? Det spørger overvismand og professor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard om i denne oplæste artikel. Kan coronakrisen få betydning for menneskers forbrug - og dermed økonomien? Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, har talt med Dalgaard. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Instrukskommissionen skal give svar på, hvor meget embedsmændene skal råbe op, hvis lovgivningen bevæger sig på kanten af loven. Altinget Ajour ser også på hvad årsagen er til, at der over de seneste ti år har været flere kommissioner end før._________________________Hvis embedsmænd siger fra over for en minister, hvor tydeligt skal de så sige fra?Det er et af hovedspørgsmålene i den Instrukskommission, der skal forsøge at komme til bunds i sagen om Inger Støjbergs adskillelse af de såkaldte barnebrude.I dagens udgave af Altinget Ajour er professor i forvaltningsret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, Michael Gøtze, gæst og forklarer om den sag.Han uddyber samtidig, hvad årsagen kan være til, at der fra 2009 til 2019 har været syv kommissioner af denne slags, hvorimod der fra 1999 til 2009 var tre.Læs opdateringen fra onsdagens afhøring med daværende departementschef i Udlændinge og Integrationsministeriet her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I skyggen af coronakrisen skal kommunernes økonomi for 2021 forhandles på plads. Hvordan påvirker det en aftale, og hvad er lærdommen fra finanskrisen, hvor man sidste gang stod i sådan en situation?____________________________Ingen kender endnu det fulde økonomiske omfang af den coronakrise, som verden står i lige nu.Men ikke desto mindre er økonomiforhandlingerne skudt i gang, og her skal både regionernes og kommunernes økonomi falde på plads.Da finanskrisen var på sit højeste, stod man i en lignende situation, og efterfølgende har økonomer rationaliseret sig frem til, at de økonomiske beslutninger, man dengang traf, måske var med til at forlænge krisen.Hvordan har det betydning for de forhandlinger, der skal foregå nu? Og hvad er ønskerne fra parterne i det hele taget?Altinget Ajour sætter spot på økonomiforhandlingerne i dagens udsendelse, hvor Altinget kommunalpolitisk redaktør, Kim Rosenkilde, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Samfundsøkonomien har ramt muren – hvordan kommer vi i gang igen? Økonomilektor Søren Hove Ravn er i studiet._________________________________Den politiske kamp om genåbningen af samfundet efter coronaen er for alvor skudt i gang.Men er det skattelettelser eller offentlige investeringer, der får hjulene i gang i økonomien igen? Eller noget helt tredje? For lige så akut den økonomiske krise satte ind, lige så hurtigtvirkende skal de økonomiske tiltag være for at virke.Altinget Ajour tager temperaturen på dansk økonomi lige nu.Hvorfor er det et problem, at priserne på vores forbrugsvarer falder? Hvorfor vender vi ikke bare tilbage til højkonjunkturen fra før nedlukningen? Hvorfor er cool cash fra staten sat direkte ind på din bankkonto en god idé? Og hvorfor er der ingen politikere, der er løbet med den idé?Dagens gæst er Søren Hove Ravn, lektor, ph.d. (KU) og fast klummeskribent i Altinget.Vært: Esben Schjørring, magasinredaktør, Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Europa ejer man som udgangspunkt ens egen data, i USA er data en handelsvare. Når Statens Serum Institut nu får nej fra amerikanske forskere om at tilbagelevere data, der er overført ulovligt til USA, er det essensen af verdens dataproblem.__________________________________2000 danske kvinders data er ulovligt endt i USA - og nu har sagen udviklet sig til, at de amerikanske forskere ikke vil sende den data tilbage til Danmark igen.Statens Serum Institut har ellers bedt om at få dataen tilbage, efter de er blevet opmærksomme på, at overførslen til USA er sket på en ulovlig baggrund.Men det har SSI ikke held med, og det skyldes to meget forskellige forståelser af datarettigheder i EU og i USA.Den sag forklarer Altingets digital- og forskningsredaktør, Chris Lehmann, om i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den interne kritik af DF-retningen er ude i lys lue, men i denne omgang blev kritikeren indlemmet i et nyt udvalg, hvor konsekvenserne tidligere har været meget anderledes. Altingets politiske kommentator ser på, hvad det viser om partiets tilstand.___________________________________________________________Dårlige meningsmålinger og intern kritik har ikke været en normal del af Dansk Folkepartis liv, og hvis de interne kritikere endelig kom på banen, blev de sat behørigt på plads.Sådan gik det ikke for Anders Vistisen, da han kritiserede Dansk Folkepartis retning i Avisen Danmark, og hele den sag viser, hvordan tilstanden i Dansk Folkeparti er, og hvordan den tilstand viser et anderledes parti end tidligere.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, dykker ned i Dansk Folkepartis tilstand dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet har hevet vælgere ind fra både højre og venstre. Det viser en undersøgelse af vælgervandringerne, som er blevet foretaget for Altinget. S får dog svært ved at holde fast i de stemmer frem til næste valg.__________________________________Mette Frederiksen har flere gange talt direkte til danskerne under coronakrisen, hvor hun har annonceret politiske beslutninger, der fra den ene dag til den anden har stor betydning for vælgernes liv.Derfor har øjnene været rettet ekstra meget mod meningsmålingerne i denne tid for at se, om vælgerne ville acceptere og støtte op om de beslutninger fra regeringen.Og det gør vælgerne øjensynligt. Meningsmålingerne har indtil videre vist stor opbakning, og nu bakker en analyse af vælgervandringer, som professor og valgforsker fra KU Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget, den tendens op.Socialdemokratiet har trukket stemmer over midten og internt i blokken, sådan at partiet står stærkere end længe, og den blå blok går derfor tilbage.Emma Qvirin Holst, der er journalist på Altingets Christiansborg-redaktion, forklarer om den udvikling i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark låner for tiden milliarder af kroner i vores egen centralbank. Men er det overhovedet nødvendigt at betale gælden tilbage, når lånet stammer derfra? Det forklarer økonom Søren Hove Ravn nærmere om i dagens udsendelse._____________________________________Alle verdens lande låner for tiden penge i milliardklassen for at holde samfundene i gang.Danmark er ingen undtagelse, og pengene bliver lånt fra internationale markeder og fra Danmarks Nationalbank.Dermed er debatten om statsgæld, renter og tilbagebetaling vendt tilbage, ligesom den var under den seneste finanskrise.For er det overhovedet vigtigt at betale pengene tilbage til Nationalbanken, når det er Danmark selv, der har lånt pengene? Eller kan man bare glemme det hele og trykke nogle flere penge?Det spørger Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, lektor og ph.d. i økonomi på Københavns Universitet, Søren Hove Ravn, om i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den nye aftale om kommunal udligning har løst nogle af problemerne, men de utilfredse borgmestre eksisterer stadig. Altingets kommunalpolitiske redaktør, Kim Rosenkilde, forklarer om den nye udligningsaftale i dagens udsendelse._____________________________En ændret kommunal udligningsordning har stået på skiftende regeringers to-do lister i flere år.Nu har Socialdemokratiet sejlet den opgave i land med hjælp fra Venstre, og hvor Radikale, Alternativet og SF til slut også tiltrådte aftalen.Og selvom aftalen nu skal forsøge at udligne forskellene imellem landets kommuner, så står der stadig utilfredse borgmestre tilbage, der med tiden formentlig igen vil rejse debatten om rammerne for den kommunale udligning.Aftalen førte også til undren over, at kommunerne nu får tilført flere penge - selvom nogle af kommunerne ikke vil kunne gøre brug af de penge, som det ser ud lige nu.Altingets kommunalpolitiske redaktør, Kim Rosenkilde, forklarer i dagens udsendelse om de nye penge til kommunerne, og om fremtiden for den kommunalpolitiske debat. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter Nyrups tid havde Venstre magten i 14 ud af 18 år. Ser Venstre nu ind i samme magtvakuum, som S gjorde efter Nyrup? Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er gæst i dagens udsendelse.__________________________________Venstre og resten af den borgerlige blok forsøgte at fremstå samlet i en kronik i den forgangne uge i Berlingske.Men kronikken fik efterfølgende kritik for, at den nærmere udstillede uenighederne frem for enighederne i blokken - og Venstre trak ligeledes opmærksomhed til sig, da de var eneste parti i Folketinget, der ikke kunne blive enige med Socialdemokratiet om en hjælpepakke til ældreområdet 1. maj.Selvom Venstre snart har været i opposition i et år, så er den virkelighed stadig væsentlig anderledes, end hvad partiet har været vant til, siden Anders Fogh vandt valget i 2001 over Poul Nyrup Rasmussen.Og omvendt betød Nyrups valgnederlag i 2001 så, at Socialdemokratiet gik længe uden at have magten i Danmark - kun Helle Thorning afbrød i fire år Venstres tid som statsministerparti.Hvad var årsagen til, at der opstod så lang en periode, hvor Socialdemokratiet ikke kunne udfordre Venstre i løbet af især nullerne? Og ser Venstre nu ind i samme virkelighed?Det svarer Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, på i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

USA har krydset en usynlig linje, efter at landet har lovet grønlænderne 83 millioner kroner i en hjælpepakke. Dermed er USA’s engagement i Grønland ikke længere kun militært, og det gør et i forvejen kompliceret forhold mere kompliceret._________________________________USA’s ambassadør, Carla Sands, traf overskrifter, da hun i et debatindlæg på Altinget gjorde klart, at USA stod klar med en hjælpepakke til Grønland.Den pakke skulle hjælpe grønlænderne med 83 millioner kroner over to år inden for råstofbranchen, turismen og uddannelsessystemet.Dermed har forholdet imellem USA, Grønland og Danmark fået endnu en dimension. Nu bevæger USA’s indflydelse i Grønland fra kun at være militært til også at være på det civile område.Den tilstand er ny, og det har Altingets arktis-redaktør interviewet historiker Bo Lidegaard om. Lidegaard er aktuel med en bog om diplomaten Henrik Kaufmann, der er arkitekt bag den måde som USA’s indflydelse i Grønland har set ud indtil nu.I dagens udsendelse, der er en oplæsning af interviewet, sætter Bo Lidegaard det nye forhold i perspektiv. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmarks tidligere vaccinefabrik kørte med underskud, og den ville formentlig ikke have hjulpet i kampen imod coronavirussen. Nu mener to støttepartier, at Danmark igen skal have statslig vaccineproduktion.________________Da Danmark havde sin egen vaccineproduktion, kostede vaccinerne mere, end hvad svenskerne eksempelvis måtte betale for deres.Svenskerne havde end ikke egen vaccinefabrik, men købte ind fra markedet, og det var en af årsagerne til, at de danske politikere besluttede sig for at sælge den statslige vaccineproduktion fra.Midt i coronakrisen genopliver regeringens to støttepartier, Enhedslisten og SF, debatten om, hvorvidt staten alligevel igen burde have vaccineproduktion på statslige hænder.Eksperterne vurderer dog, at en statslig vaccinefabrik formentlig ikke ville gøre nogen forskel i kampen mod covid-19, men det handler heller ikke kun om coronavirussen for de to partier, når de genopliver ønsket.Altingets forskningsredaktør, Chris Lehmann, og Altingets sundhedsredaktør, Signe Løntoft, forklarer om salget af den statslige vaccinefabrik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

America First har været Donald Trumps mantra igennem hele præsidentperioden, og det er også baggrunden for, hvorfor amerikanerne har fundet penge frem til grønlænderne._________________________________________Det storpolitiske spil i Grønland fortsætter.Først ville USA købe landet, og nu har amerikanerne så fundet 83 millioner kroner frem i form af en hjælpepakke til udvikling i Grønland på bestemt områder.Men Grønland har også trukket stor interesse til sig fra Kina tidligere, og det er i det lys, at man også skal se USAs ageren for tiden. USA vil nemlig fastholde sin magt i arktis-området, og et stærkere forhold til Grønland kan vise sig vigtigt for USA. Oveni det hele udestår dog, at amerikanerne har opsagt store kontrakter, der har sikret en god pose penge til de grønlandske landskasser.Altingets arktisredaktør, Andreas Krog, forklarer den sag i dagens udgave af Altinget Ajour.Læs Andreas Krogs portræt af Carla Sands her: https://www.altinget.dk/artikel/millionstoette-til-groenland-blev-kronen-paa-vaerket-for-trumps-energiske-spydspids Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kulturminister Joy Mogensen (S) bliver ofte mødt af kritik fra kulturaktørerne, der blandt andet har været utilfredse med hendes måde at håndtere problemerne i kulturlivet under coronakrisen. Men utilfredsheden er mere generel og gælder også for Socialdemokratiets generelle tilgang til kulturen.___________________________Coronakrisen har ramt kulturlivet hårdt, og eksempelvis festivaller og spillesteder har mistet al deres indtægt under virusudbruddet.De første hjælpepakker kunne ikke hjælpe de hårdtramte kulturinstitutioner, og der skulle gå mange uger og meget tovtrækkeri, før der blev strikket en hjælpepakke sammen, der rent faktisk hjalp.Det førte til meget kritik af kulturminister Joy Mogensen, og utilfredshed generelt med Socialdemokratiets tilgang til kultur.Det har blandt andet også ført til, at flere aktører har villet have forhandlinger flyttet væk fra Kulturministeriet og over i stærkere ministerier.Altingets kulturredaktør, Peter Pagh-Schlegel, forklarer om utilfredsheden i dagens Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark og Norge har valgt én tilgang mod coronavirussen, Sverige en anden. Hvornår mener forskerne, at man kan give et svar på, hvilken af strategierne, der har været bedst? Det spørgsmål kan besvares på flere måder._________________________Danmark og Norge har mere eller mindre indført de samme restriktioner, mens svenskerne har fået meget omtale for deres mindre restriktive tilgang.Det er dog ikke, fordi at svenskerne slet ikke har indført tiltag imod coronavirussen, men Sveriges skandinaviske naboer har forsøgt at tøjle virussen med en hårdere tilgang.Sverige har flere døde, men er det stadig inden for det forventede? Og hvilke parametre mener forskerne, at man skal inddrage, når spørgsmålet om hvilken strategi, der har været bedst, skal besvares?Altingets journalist, Martin Mauricio, er gæst i dagens Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiets lækkede dokument under udligningsforhandlingerne betød, at partiet for første gang var en smule presset. Men så tog coronakrisen over. Nu begynder forhandlingerne igen og regeringspartiet går ind til dem med stor folkelig opbakning.__________________________Det er efterhånden længe siden, at der er blevet talt om andet end coronavirus i den offentlige debat.Men et af de sidste emner, der beskæftigede toppolitikerne på Christiansborg var kommunal udligning, og ikke mindst det lækkede dokument, som Socialdemokratiet ved en fejl kom til at sende til Jyllands-Posten.I dokumentet stod beskrevet, hvordan Venstre skulle grilles i medierne for de sager, de tog med ind i forhandlingslokalet. Et rum, der ellers bliver set på som fredet.Derfor havde Venstre kortene på hånden til den forhandling, men siden da er der løbet meget vand under broen, og nu står Socialdemokratiet og regeringen stærkere end længe i meningsmålingerne.Hvordan skrider de forhandlinger frem? Har dokumentet stadig betydning for forhandlingerne - og kan Venstre stadig presse Socialdemokratiet til forhandlingerne?De spørgsmål svarer Altingets kommunalredaktør, Kim Rosenkilde, på i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet er stormet frem i meningsmålingerne under coronakrisen, men det har også været vanskeligt for oppositionspartierne at gøre opmærksomme på sig selv. Altingets politiske kommentator tager temperaturen på folketingspartierne i denne udsendelse.______________________________Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har taget stort set al fokus under coronakrisen, og kritikken fra partierne på Christiansborg har været fraværende.Det har været en del af den borgfred, som politikerne har fulgt under coronavirussens udbrud, og i de seneste målinger har Socialdemokratiet bare kunne se opbakningen i meningsmålingerne storme i vejret.Men den politiske verden er ved at blive normaliseret, og det vil med al sandsynlighed betyde, at Socialdemokratiet vil miste den opbakning igen.I dagens udsendelse ser Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, nærmere på partiernes styrke i takt med at debatten på Christiansborg bliver normaliseret. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det tyder på, at børnene bliver mindre ramt af covid-19 end voksne. Men den sidste viden mangler, før man endeligt kan konkludere på antagelserne. Altingets børneredaktør forklarer, hvad vi ved og ikke ved om børn og coronavirus.________________________________Børnene er blevet sendt tilbage i daginstitutioner og i de mindste klasser i skolerne.Men det er fortsat underlagt de samme retningslinjer, som resten af befolkningen er, og skal i løbet af dagen fortsat holde afstand for at undgå at smitte og blive smittet.Men viden fra Island og Norge tyder på, at børn bliver mindre ramt af coronavirus, hvis de bliver syge, og viden fra Danmark viser, at børn udgør en meget lille procentdel af de smittede med covid-19. https://files.ssi.dk/COVID19-epi-trendogfokus-15042020-j6skMen alligevel er børnene underlagt de samme retningslinjer som de voksne. Altingets børneredaktør, Simon Lessel, forklarer, hvorfor det er tilfældet i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Skal EU hjælpe de coronaramte lande i Sydeuropa på benene igen med fælles lånemetoder? Det spørgsmål er centralt før torsdagens video-topmøde, hvor stemningen imellem landene forud for mødet ikke ligefrem har været god.________________________________Italien og Spaniens økonomier er hårdt ramt som konsekvens af coronavirussen.Derfor bør EU finde en måde at hjælpe de hårdest ramte lande på benene igen, mener Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Han vil genoplive de såkaldte euroobligationer og omdøbe dem til coronaobligationer, så eksempelvis Italien og Spanien kan få mulighed for at låne penge billigere. Men den idé møder ikke umiddelbart opbakning blandt alle EU-landene. Tyskland, Holland og Danmark er nogle af nej-sigerne.Hvad består Macrons idé af, og hvorfor er de to lejre så uenige? Det er nogle af spørgsmålene, som Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, svarer på i dagens udsendelse forud for videotopmødet, der har stor betydning for det interne forhold medlemslandene imellem. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Google og Apple vil i fællesskab kæmpe imod corona, og en dansk app er på trapperne. Lige nu fungerer dén dog ikke på iPhone. Lyt til denne udsendelse om, hvordan apps skal hjælpe til imod covid-19.________________________________Der er blevet præsenteret flere digitale tiltag, der skal hjælpe til i kampen imod unødig spredning af coronavirussen.Google og Apple har lanceret en fællesindsats, og en dansk app fra officielt hold skal hjælpe danskerne med at smitte mindre, og gøre myndighederne klogere på danskernes færden.Den danske udgave er dog støt på stor modstand, fordi den ikke umiddelbart fungerer med Apples styresystem, og derfor ikke fungerer med iPhone.Og hvad er det egentlig, at Google og Apple har sagt, at de vil hjælpe til med i kampen mod coronavirus?Det er nogle af spørgsmålene, som Altingets digitale redaktør, Chris Lehmann, svarer på i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En vaccine i år er urealistisk, mener overlæge på Hvidovre Hospital, Thomas Benfield. Ud fra et lægeligt synspunkt ser han ikke flokimmunitet som en realistisk løsning på coronakrisen, fordi det vil koste for mange dødsfald._______________________________________Efter fem uger med coronavirus i Danmark er overlægerne på de de danske hospitaler ved at lære virussen bedre at kende selv.Til at begynde med var forskerne og lægerne afhængige af beretninger fra eksempelvis Kina, men nu har virussen været så længe i Danmark, at de danske forskere selv kan drage konklusioner.Det gør blandt andet, at Thomas Benfield, der er overlæge og forsker på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, afviser at en vaccine vil være klar til at gøre en forskel på markedet i år, som ellers er blevet rapporteret tidligere.Benfield forklarer, at han tror, at der nærmere vil gå mellem halvandet og to år, før en vaccine er klar til at gøre en reel forskel. Han mener heller ikke, at strategien om naturlig flokimmunitet i landet er hensigtsmæssig, fordi for mange vil dø af den tilgang.Du kan også høre om forskellige testmuligheder i interviewet, som Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, har lavet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Folketingets partier skal forhandle om, hvordan Danmark skal åbnes mere, end hvad regeringen først havde planlagt. Fremover vil kampen imod covid-19 i højere grad være politisk, end hvad den var tidligere.__________________________Mette Frederiksen ændrede stil ved tirsdagens pressemøde.Før havde hun blot “orienteret” de øvrige politiske partier om, hvilke beslutninger regeringen havde truffet, men nu inviterede hun partierne med ind til at forhandle, hvordan man skal åbne Danmark mere i forbindelse med den danske exit-strategi.Det er nye toner fra statsministeren, og dermed kommer politik også til at fylde meget mere, når kampen imod coronavirussen skal føres.Hvorfor vælger statsministeren at gøre det nu? Og hvordan forsøger de øvrige partier at iscenesætte sig?Det sætter dagens Altinget Ajour fokus på, hvor Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De blå partier forlod forhandlingerne med regeringen om sundhedsvæsnets genåbning, og uenighederne er dermed igen fundet frem på Christiansborg. Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, forklarer om dét, og hvordan genåbningen så skal foregå._____________________________________Efter coronavirussens udbrud har det været normen, at politikerne på Christiansborg har stået bag hinanden og bakket op om den politiske retning fra regeringen.Men i løbet af påsken blev den tilgang stoppet, og de blå partier forlod de forhandlinger, som regeringen havde inviteret til, om genåbningen af det danske sundhedsvæsen.Hvorfor endte det ud i, at forhandlingerne brød sammen? Og hvordan skal sundhedsvæsnet så genåbnes?Det svarer Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, på i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Søren Brostrøm har vundet mange menneskers tillid med sin måde at tone frem på skærmen på. I denne udsendelse kan du lytte til et portræt af Sundhedsstyrelsens direktør.__________________________________Søren Brostrøm kommunikerer klart og tydeligt, og det har gjort ham populær på sociale medier.Men hans måde at tone frem på er ikke som en gennemsnitlig styrelsesdirektør, og hans liv er i det hele taget ikke ret gennemsnitligt.16. marts udgav Altinget et portræt af Søren Brostrom, som Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, skrev. I denne udsendelse kan du lytte til det portræt, og hvordan Søren Brostrøms vej gik fra det trygge velfærdssamfund, over de raceopdelte USA, til sundhedsmyndighedernes chef. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kun de mest sundhedsinteresserede kendte til Kåre Mølbak inden udbruddet af covid-19. Men nu er den faglige direktør i Statens Serum Institut hyppig gæst til statsministerens pressemøder. Lær ham at kende her._________________________Kåre Mølbak er blevet hyppig gæst i danskernes tv-stuer.Han er Mette Frederiksens corona-spåmand, der et udgangspunkt i den faglige viden fortæller om coronavirussens udbrud i Danmark, og hvordan nye og gamle tiltag vil virke og har virket.Han er også chef i Statens Serum Institut, hvor han i øvrigt også spiller banjo i husorkestret.Altingets Chris Lehmann og Martin Mauricio har skrevet et portræt af Kåre Mølbak, som du kan lytte til her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Coronakrisen har gjort Magnus Heunicke til en magtfuld mand. Kan den loyale og vellidte politiker også blive en stor leder med al det fokus, han står i lige nu? Lyt til et portræt af Heunicke her.__________________________Magnus Heunicke er ikke ligefrem en brutalis, der har sparket sig vej til at blive minister.Han er tværtimod vellidt blandt kollegaer og modstandere, der beskriver han som loyal.Men Heunicke var inden covid-19-udbruddet også i modvind på sundhedsområdet, hvor han blev set på som en svag sundhedsminister. Med den nye pandemilov er han blevet til en af de mest magtfulde.Altingets Daniel Bue Lauritzen har skrevet et portræt af Magnus Heunicke, som du i denne udsendelse kan lytte til. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Myndighederne overvejer at bruge masseovervågning for at få viden om, hvorvidt danskerne følger myndighedernes restriktioner. Men hvad er tilladt, og hvad er ikke tilladt? Det forklarer Altingets digitale redaktør, Chris Lehmann, om i dagens udsendelse.______________________________________________Masseovervågning kan blive et vigtigt værktøj i kampen mod coronavirussen.Statens Serum Institut vil via teledata i hvert fald undersøge, om danskerne følger regeringens restriktioner - som eksempelvis at holde sig inden døre.Lignende tiltag er ved at vinde frem andre steder i verden. Men hvor går grænsen for, hvor meget man må overvåge sine borgere i coronavirussens tegn?Det svarer Altingets digitale redaktør, Chris Lehmann, på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Alt har forandret sig på få måneder i hele verden.Coronavirussens udbrud har haft vidtrækkende betydning, og endnu er det svært at se, hvornår det hele egentlig er overstået.Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, satte sig for at tale med Bo Lidegaard om sygdommens betydning for verden. Lidegaard er topembedsmand og forhenværende chefredaktør for Dagbladet Politiken og nu managing director i Macro Advisory Partners, der arbejder med politiske analyser og samfundstrends.Denne udsendelse bygger på den artikel, Esben efterfølgende skrev, kombineret med lydbidder af Bo Lidegaards svar. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dagens Altinget Ajour bliver en særudgave af Altingets embedsværksredaktør, Sine Riis Lunds artikel om den danske ambassadør i Italien.Coronakrisen har udfordret ambassadens arbejde, og ambassadør Erik Vilstrup Lorenzen giver et interessant indblik i, hvordan de har kunnet mærke sundhedskrisen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Coronavirussen har ramt Europa hårdt, og derfor burde EU-landene genoplive snakken om et styrket europæisk epidemi-beredskab. Det mener en tidligere dansk generaldirektør i EU-Kommissionen, Claus Haugaard Sørensen. Lyt til et interview med ham i dagens udsendelse._______________________________________Der sker store ændringer i de europæiske lande for tiden.De sundhedsmæssige problemer er helt centrale, men coronavirussen presser også generelt EU-landenes ledere til at træffe beslutninger, der begrænser befolkningen og demokratierne.Landenes sundhedsvæsner er alle presset, og derfor bør det igen være aktuelt at tale om et styrket fælleseuropæisk sundhedssamarbejde, som der var på tale for cirka 20 år siden.Det mener en tidligere generaldirektør i EU-Kommissionen og tidligere rådgiver for Verdenssundhedsorganisationen (WHO).Han hedder Claus Haugaard Sørensen og er nu blandt andet rådgiver for Norsk Flygtningehjælp.I dagens udgave af Altinget Ajour kan du lytte til et interview med ham, som Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, har lavet - oprindeligt til sin egen podcast, Altinget Parlamentet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Heunickes kritik af sundhedsmyndighedernes test-strategi fik en kende for meget, og derefter oplevede man for første gang uenighed imellem partierne på Christiansborg. Altingets politiske kommentator er gæst i dagens Ajour.___________________________________De blå partier var ikke glade for den måde, som sundhedsminister Magnus Heunicke kritiserede sit embedsværk på.Efter lang tids borgfred blandt partierne under coronakrisen førte kritikken for første gang til lidt utilfredshed på Christiansborg.Tidligere statsminister Lars Løkke var ude med riven på Twitter over for Heunicke, og han stod øjensynligt ikke alene med sine holdninger.Hvordan er samarbejdsklimaet imellem toppen af regeringen og syndhedsmyndighederne? Og er det nu slut med enighed på Christiansborg?Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, kommenterer den situation i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.