Altinget Ajour

Hvordan skal landbruget blive klimavenligt? Hvordan kommer der rent faktisk flere elbiler på vejene? Og hvad med den grønne skattereform? De svar skal politikerne forsøge at finde svar på i efteråret. Altingets klimaredaktør sætter fokus på dét i dagens udsendelse.Det er en række vanskelige klimaproblemer, som regeringen og de folkevalgte klimaordførere på Christiansborg skal forsøge at finde svar på i det kommende efterår.Godt nok blev der indgået en klimaaftale lige inden sommeren, hvor man blandt andet lovede en grøn skattereform, men i aftalen var der flere ubesvarede spørgsmål, hvor man blev enige om at finde et svar i løbet af efteråret.Udover de ubesvarede spørgsmål venter der løsning på områder, som man end ikke har adresseret endnu. Regeringen skal komme med forslag til et mere klimavenligt landbrug, og så kommer en transportkommission med svar på, hvordan vejene bliver fyldt op med flere elbiler.Med andre ord skal der findes løsninger på mange svære emner. Det sætter Altingets energi- og klimaredaktør, Morten Øyen, fokus på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den ny techambassadør skal få nogle af verdens største virksomheder til at danse efter Danmarks melodi, hvis det står til udenrigsminister Jeppe Kofod. Kan man det? Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, sætter fokus på posten i dagens Ajour.33-årige Anne Marie Engtoft Larsen er Danmarks næste tech-ambassadør.Hun får til opgave at sikre, “at Danmark former og forandrer den globale digitale fremtid efter vores værdier og principper og ikke omvendt”, som udenrigsminister Jeppe Kofod udtalte i forbindelse med udnævnelsen.Men hvad har vi egentlig fået ud af den post indtil nu? Har målet ændret sig - og kan Danmark virkelig få noget igennem hos nogle af verdens største virksomheder?I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, nærmere på den nye tech-ambassadør og posten i det hele taget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En chef og to ledende medarbejdere fra FE er hjemsendt og den afgående departementschef i Forsvarsministeriet er fritaget for tjeneste. Politikerne vil se handling over for efterretningstjenestens arbejdsmetoder. Altinget Ajour dykker ned i den sag.Der er - ifølge Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) - blandt andet foregået lovbrud i Forsvarets Efterretningstjeneste, og FE skulle samtidig have tilbageholdt oplysninger fra kontrolorganet.Det er bare et par af de kritisable forhold, som TET har fundet frem til i den undersøgelse, som de mandag morgen præsenterede, og som efterfølgende altså fik konsekvenser for FE’s chef, Lars Findsen, og senere på dagen den afgående departementschef i Forsvarsministeriet, Thomas Ahrenkiel.Kontrolorganet ser i kølvandet på den sag, at de får flere magtbeføjelser i arbejdet med at kontrollere efterretningstjenesterne, og politikerne på Christiansborg vil se handling fra forsvarsminister Trine Bramsen, så der kommer orden i FE’s arbejdsmetoder. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vil man magten i Danmark, skal vælgerne vide, at man står for en stram udlændingepolitik. Det har Jakob Ellemann nu slået fast - men der mangler stadig politiske visioner og idéer fra partiet. Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er gæst i studiet.Jakob Ellemann Jensen slog i et stort opsat interview med Avisen Danmark fast, at han og Venstre står for en stram udlændingepolitik, hvor der ikke vil blive lempet med dem ved magten.Det skete efter en periode, hvor Venstre-formanden har præsenteret udspil og løsninger på klimaspørgsmålet i samspil med Radikales Morten Østergaard - men i interviewet havde Ellemann behov for at lægge markant afstand til Radikale, og slå fast at han vil være statsminister for den blå blok - uden Radikales mandater.Men størstedelen af Folketingets partier står i forvejen for en stram udlændingepolitik - så er det nok for Venstre at pointere, at man står for en stram udlændingepolitik?Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, ser nærmere på udmeldingen og på Venstres strategi i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mere end halvandet år efter Socialdemokratiet første gang lancerede forslaget om en ret til tidlig pension, fremlagde statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde på Danish Crown i Horsens det konkrete udspil. Forhandlingerne om det starter fredag, men inden da klæder Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, dig på til efterårets helt store politiske slagsmål. For hvor tidligt er den tidlige pension egentlig? Hvem vil regeringen ramme med forslaget – og vil det lykkes? Og hvorfor går regeringen så meget op i at arbejdsudbuddet stadig stiger, og velfærdsforliget fra 2006 skal holdes? Vært: Esben Schjørring, magasinredaktør og podcastvært, Altinget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, fortæller i denne podcast om, hvordan han til tider ser misundeligt på klimaspørgsmålet, og ønsket fra flere aktører om at tænke konsekvensen for klimaet ind i al lovgivning.Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, er blevet et kendt ansigt efter coronakrisen.Men pandemien er ikke den eneste opgave på direktørens bord. Dér er også spørgsmålet om bedre forebyggelse, som kan sikre, at færre danskere overhovedet når at blive syge.I denne udsendelse fortæller Brostrøm blandt andet om, hvordan han til internationale konferencer til tider ser lidt misundelig mod klimaspørgsmålet og debatten om at inddrage det emne i al lovgivning. Det kunne nemlig også være et godt instrument at benytte sig af på det sundhedspolitiske område.Udover forebyggelse taler panelet i udsendelsen også om, hvorvidt kommunerne har kompetencen til at gennemføre de idéer som kan sikre færre mentale syge i befolkningen.Udover Søren Brostrøm er gæsterne Sidsel Vinge, der er Senior projektleder i Vive og tidligere sundhedschef i Gladsaxe Kommune, og Mads Koch Hansen, der er tidligere formand for Lægeforeningen og netop afgået Lægelig direktør på Sygehus Lillebælt.Vært er Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Kaare Dybvads første år som minister i Boligministeriet har boligspørgsmålet flere gange været et helt centralt emne i den politiske debat. Lyt til denne artikel, hvor ministeren ser tilbage på det første år på posten.Især indgrebet mod Blackstones metoder og de potentielle konsekvenser for andelsboligmarkedet trak overskrifter i Kaare Dybvads første år som boligminister.Han har sat sig i stolen med det mål at få gennemført flere markante mærkesager - blandt andet vil han have almene boliger på Strandvejen i Nordsjælland og helt overordnet gøre boligpolitikken central igen.I denne artikel ser ministeren tilbage på sit første år på posten. Journalist Maria Neergaard Lorentsen har skrevet artiklen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet har genvundet magten med Mette Frederiksen i spidsen. Partiet består af en sammentømret gruppe, der har kendt hinanden i 20 år. Lyt til artiklen om, hvordan de sikrede sig magten her.Statsminister Mette Frederiksens projekt bliver udfoldet og inkarneret af en gruppe unge ideologiske politikere, der hark endt hinanden i 20 år.Deres private og politiske liv blev smedet tæt sammen, mens deres parti gennemlevede sin største politiske krise i efterkrigstiden.Nu har de genvundet magten, og ser man på meningensmålingerne, nyder de stor opbakning blandt danskerne.Men kan den gruppe forvandle fortællingen om det nye Socialdemokrati til virkelighed?Lyt til artiklen fra Altingets magasin i denne udgave. Artiklen er skrevet af Malte Bruun og er læst op af Tore Keitum Fisker fra Strillo.Find flere oplæste artikler på strillo.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De nyvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet nåede knap nok at hilse på de nye ansigter i EU-kommissionen før coronavirussen sendte dem hjem. Hvad har det betydet for året i EU, og hvad er de store emner i den kommende sæson?Et helt hold nye ansigter ankom til Bruxelles - både i Europa-Parlamentet og i Kommissionen - i denne politiske sæson, men knap nok var de landet, før coronavirussen også gjorde sit indtog.Det har fået stor betydning for, hvad der rent faktisk er sket i Europa, og hvor klimaet fik stor fokus før, har alt siden da handlet om økonomi.Tyskland har ændret holdning til, hvordan man kan hjælpe nødlidende lande i syd, og oveni det hele er det fremtidige forhold til briterne fortsat ikke på plads.I denne udgave af Altingets sommerpodcasts ser EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, chefredaktør, Jakob Nielsen, og magasinredaktør, Esben Schjørring, nærmere på det europæiske år - og frem mod den kommende sæson. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den store coronapengekasse er ikke lige så fuld, når politikerne vender tilbage efter ferien, og derfor skal der formentlig prioriteres hårdt. Hvad er konklusionerne efter det seneste år i dansk politik, og hvad er fremtidsudsigterne – eksempelvis for Arne? Coronakrisen har overtaget den politiske dagsorden, og det har gjort, at fokus er rykket over til at sikre økonomien og væk fra en række centrale mærkesager. Eksempelvis har Arne stadig ikke fået ret til tidlig pension, og nu skal der findes en løsning for det ønske i slipstrømmen på de mange milliarder, der er blevet brugt under coronakrisen. Kan Arne – og de øvrige nedslidte på arbejdsmarkedet – se frem til en løsning snart? Og hvad med de minimumsnormeringer? Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis og magasinredaktør Esben Schjørring analyserer på det seneste år i dansk politik og ser frem mod det næste.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Noget af det første Mette Frederiksen gjorde, da hun, sent ud på valgnatten sidste år kunne erklære sig som sejrherre, var at takke ungdommen for at have gjort FV19 til et klimavalg. Men fik de så en grøn politik?Et år efter folketingsvalget, der blev udråbt som klimavalg, en global coronapandemi og en økonomisk krise senere er spørgsmålet så, hvordan det egentlig er gået med klimapolitikken.Har ungdommen fået mere end bare tak fra statsministeren? Hvor meget grøn politik er det blevet til, og hvor ligger de store udfordringer, når vi og politikerne vender tilbage fra sommerferien?Det er er spørgsmålene i dagens sommerferiepodcast fra Altinget, der dykker ned i klimaspørgsmålet.Vært: Esben Schjørring, magasinredaktør, AltingetGæster: Morten Øyen, klimaredaktør, Altinget & Kristine Korsgaard, journalist, Altinget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Arnes tur var den næste, og de blå skulle til at angribe de røde på økonomien, men så kom corona og pludselig talte alle om Søren Brostrøm og Kåre Mølbak. Får coronaen nu længerevarende betydning for dansk politik?Før bare et halvt år siden var alt i den skønneste orden, og vi talte kun om, hvordan samfundet blev bedre, end hvad det var i forvejen.Nu har fokus ændret sig, og i stedet handler den politiske dagsorden om at opretholde standarden og undgå at den økonomiske krise rammer os for hårdt.Coronapandemien har ramt verden hårdt - både på menneskeligt og på politisk plan.Virussen har ændret danskernes færden i det daglige, men kommer virussen også til at ændre dansk politik?I denne udgave af Altingets sommerpodcast dykker Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, og magasinredaktør, Esben Schjørring, ned i konsekvenserne af coronaen, og hvad vi har lært af den indtil videre. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lige siden 2001 har der været en arbejdsdeling i den borgerlige blok: DF råbte højt om udlændinge, og Venstre styrede uden om brud på konventionerne og love. Det ændrede sig, da Inger Støjberg blev minister på området. Nu blev de to roller samlet hos en og samme person. Det er næsten mere, end man kan bede et menneske om at gabe over.Sådan skriver Altingets chefredaktør i den seneste udgave af Altingets magasin, hvor han analyserer på sagen om Inger Støjbergs såkaldte barnebrude. Her kan du lytte til hele artiklen.Artiklen er læst op af Tore Keitum Fisker fra strillo.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det begyndte med en dyster åbningstale, så kom coronakrisen og til afslutningsdebatten lød Mette Frederiksen næsten som hvilken som helst statsminister. Altinget Ajour dykker ned i tre af statsministerens taler og analyserer på hendes første år som statsminister.Socialdemokratiet har 27. juni været i regering i ét år.Derfor er det tid til at gøre status på, hvordan Socialdemokratiet og især Mette Frederiksen har valgt at lægge retningen for Danmark.Hun lagde ud med en dyster åbningstale, som mange kommentatorer var overraskede over. Derefter var hun hyppig gæst på danskernes TV-skærme under coronakrisen - med mange taler til følge - og i mandags holdt hun sin afslutningstale i Folketinget, som blandt andet fokuserede på vigtigheden af en sund økonomi og lav gæld.I dagens udgave af Altinget Ajour analyserer Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, på statsministerens første tid, og han mener eksempelvis, at Frederiksen i sin sidste tale lød mere og mere som Lars Løkke (V) og Bjarne Corydon. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Læs mere om sagen her: https://www.altinget.dk/artikel/kammeradvokaten-anbefaler-at-fyre-seruminstituttets-direktoerKammeradvokatens undersøgelse om en række dårlige sager i Statens Serum Institut er blevet offentliggjort. Konklusionen er, at den hjemsendte direktør bør fyres. Direktørens advokat afviser beskyldningerne pure. Altinget forklarer i dagens udsendelse.Ikke nok med at Statens Serum Institut har skullet håndtere en global pandemis indtog i Danmark.Instituttet har også været uden sin egentlige direktør, Mads Melbye, der har været hjemsendt siden december 2019. Hvorfor han er blevet det, er Kammeradvokaten blevet bedt om at lave en redegørelse af.Den har nu set dagens lys, og konklusionen er hård - den hjemsendte direktør bør fyres. Melbyes advokat mener dog ikke, at den undersøgelse er meget værd - og afviser beskyldningerne.Får de mange dårlige sager en mere generel betydning for Statens Serum Institut? Og hvad er op og ned i anbefalingerne om at fyre direktøren.Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udgave, hvor Altingets forskningsredaktør, Chris Lehmann, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forsvarsministeriets egen undersøgelse af svindelsagen i en af styrelserne viste, at sagen var mindre omfangsrig end frygtet. Efterfølgende har sagen fået forsvarsforligskredsen op i det røde felt. Altingets forsvarsredaktør er i studiet.Der blev løftet øjenbryn, da Rigsrevisionen kom med kraftig kritik af den måde, som medarbejderne i Forsvarets Ejendomsstyrelse arbejdede under.Her var det ifølge kritikken muligt for medarbejderne både at bestille og godkende ordrer. Det førte til, at en medarbejder ikke kunne modstå den fristelse og overfakturerede en opgave.Forsvarsministeriets eget rejsehold undersøgte derefter problemets størrelse, men fandt at det ikke var et lige så stort problem som frygtet.Efterfølgende droslede forsvarminister Trine Bramsen ned på sit ønske om at omstrukturere styrelsesorganiseringen på forsvarsområdet, men ministeren nåede alligevel at ytre sig kritisk om de ansatte i Forsvaret. Og det har fået forligskredsen til at hive ministeren i samråd.Det handler Altinget Ajour om i dagens udgave, hvor Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog, forklarer om sagen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Under finanskrisen stod tyskerne benhårdt på sparrepoltik og ingen fælles EU-gæld. Nu er det omvendt. Pludselig flyttede en af de helt store tektoniske plader sig i EU. Det skete, da den tyske kansler Angela Merkel ud af det blå ændrede holdning til fælleseuropæisk gældsstiftelse. Under finanskrisen var tyskerne nemlig helt afvisende. Nu efter corona omfavner tyskerne idéen om udstedelsen af statsobligationer i EUs navn – måske endda bakket op af en europæisk skat. Alt sammen for at holde hånden under det indre marked ved at rejse kapital, der uddeles direkte til især de sydeuropæiske lande, hvor coronaen har hærget mest intenst, og hvor økonomien lider mest. Det kan meget let gå hen og blive en af de største politiske forandringer, der kommer ud af Coronakrisen. Hvorfor har tyskerne flyttet sig, hvad betyder det for europrojektet - og kan vi ikke bare sige nej til det her i Danmark? Det er dagens spørgsmål i Altinget Ajour, hvor Søren Hove Ravn, lektor, ph.d. i økonomi (KU), er gæst.Vært: Esben Schjørring, magasinredaktør, Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forhandlingerne om en fri- og samarbejdsaftale mellem EU og Storbritannien strammer til, og en ny no deal-situation er en reel risiko. Hvad er der på spil for Danmark? Lyt med i dagens episode.Det er især fiskerne på vestkysten, der for tiden holder ekstra øje med, hvad EU og Storbritannien for tiden forhandler om.Briterne har fysisk forladt Bruxelles og EU-institutionerne, men endnu fungerer samarbejdet på den overgangsordning, som de to parter i sidste omgang blev enige om.Den udløber ved årsskiftet, og derefter skal det fremtidige forhold være på plads. På trods af forsinkelserne som coronakrisen har forårsaget, så bliver forhandlingerne dog ikke forlænget.Det slog premierminister Boris Johnson fast i mandags, og derfor har man nu ekstra travlt med at finde en løsning. Selv uden en coronakrise var tidsplanen presset.Men hvad er der så på spil for Danmark? Og hvordan spiller det internationale storspil ind i aftalen?Det debatterede medlemmerne af Europa-Parlamentet, Morten Helveg Petersen og Søren Gade, da Altinget holdt sommermøde i sidste uge. I denne udgave af Altinget Ajour kan du høre en nedklippet udgave af den debat, hvor Altingets chefredaktør er vært. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er ikke hver dag, at politikerne bliver enige om at udbetale penge direkte ind på borgernes konti. Godt nok er pengene danskernes egne - men hvad siger den beslutning om tilstanden for dansk økonomi? Økonom Søren Hove Ravn er dagens gæst.Tre ugers feriepenge bliver sat ind på danskernes konto, og de skal være med til at stimulere den danske økonomi, så der bliver holdt gang i hjulene.Men i virkeligheden ved ingen, hvordan økonomien i virkeligheden har det, før de forskellige hjælpepakker er helt udfaset. Indtil da er den danske økonomi på doping, forklarer Søren Hove Ravn.Han er lektor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet, og klummeskribent i Altingets magasin. Han forklarer i denne udsendelse om bevæggrundene for feriepenge-beslutningen, og hvad der egentlig skal til, før økonomien er ovenpå igen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksens højre hånd igennem ti år, Martin Rossen, har sagt sin stilling op i Statsministeriet. Hvad har det af betydning for statsministeren? Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, og magasinredaktør, Esben Schjørring, er i studiet.Mette Frederiksen har gentagne gange givet udtryk for, at Martin Rossen har været en stor del af den fremgang, som Socialdemokratiet har oplevet.Men nu skal landets statsminister køre det projekt videre alene, som de to har arbejdet tæt sammen for at skabe.Stabschefen i Statsministeriet har nemlig valgt at sige sin stilling op og i stedet tiltræde en stilling i Danfoss som senior vice president.Men hvor efterlader det så regeringen og det projekt, som Rossen har været så central i opbygningen af? Og hvad betyder udviklingen for Mette Frederiksen?Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, og Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er i studiet for at analysere på den.30 år, 45 partisoldater, 135 forbindelser: Her er det socialdemokratiske netværk, der erobrede regeringsmagten sidste årFrederiksens netværk: Først erobrede de partiet, så vandt de regeringsmagtenDet socialdemokratiske netværk: En historie om partier, magt og politisk forandring Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En rapport fra DIIS har fundet frem til fem anbefalinger for, hvordan Danmark, Færøerne og Grønland fremover kan stå stærkere i Arktis-regionen. Altingets Arktis-redaktør forklarer nærmere i dagens udsendelse.Den nuværende Arktis-strategi udløber med udgangen af året.Derfor er debatten begyndt om, hvordan Kongeriget Danmark fremover skal positionere sig og forbedre sin stilling i Arktis-regionen, når den næste ti-årige strategi skal udformes.Her er en af de fem anbefalinger, at Danmark, Færøerne og Grønland internt skal sikre klare linjer for, hvornår man vil - og ikke vil - tage imod udenlandske investeringer, som eksempelvis fra Kina.Derudover er anbefalingen, at Danmark indlemmer Færøerne og Grønland mere i de sikkerhedspolitiske spørgsmål.Altingets Arktis- og forsvarsredaktør, Andreas Krog, forklarer mere om forslagene i rapporten, og tilstanden i Kongeriget, i dagens udgave af Altinget Ajour.Rapportens fem anbefalinger lyder:Kongeriget bør søge at fremme dialogen mellem Rusland og de andre arktiske stater sideløbende med Kongerigets og Vestens generelle tilgang til Rusland efter Ukrainekrisen.Kongeriget bør arbejde på etableringen af et nyt forum, hvori sikkerhedspolitiske spørgsmål kan drøftes blandt arktiske stater.Kongeriget bør nøje følge den russiske og kinesiske adfærd i regionen og arbejde proaktivt med amerikanerne om at imødegå deres og Kongerigets bekymringer knyttet hertil.Kongeriget bør fortsætte den nuværende kurs i retning af mere inddragelse og informationsdeling mellem Danmark, Grønland og Færøerne i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.Kongeriget bør styrke dialogen om at opstille fælles røde linjer internt i Rigsfællesskabet med hensyn til udenlandske investeringer i Arktis og Nordatlanten.- Fakta fra Kilde: Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Venstre er det største parti i blå blok, og i lang tid har Konservative bakket dem op. Men nu har Konservative fået mere selvtillid forsøger derfor at kæmpe sig ud af rollen som lillebror til Venstre.Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, kan godt sætte sig i Jakob Ellemann Jensens sted.Pape har også prøvet at blive ny formand før forventet, og når det sker, tager det tid at finde sine ben. Det sagde K-formanden i Altingets gård efter sin partiledertale fredag.Men på trods af forståelsen, så har de to partiers tilstand - hvor Venstre møder modvind og Konservative går frem i målingerne - gjort, at Konservative forsøger at udnytte momentum til at vriste sig fra af det image, at partiet er lillebror til Venstre.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, analyserer i denne udgave af Altinget Ajour på forholdet imellem Konservative og Venstre. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Enhedslisten er ikke lige så krigerisk i sin kommunikation, som de tidligere har været. De ultimative krav leverer Radikale i stedet. “De to partiers stil har nærmest krydset hinanden,” siger Altingets politiske kommentator.Enhedslistens tidligere politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen leverede en efterhånden legendarisk kommentar i 2012, da den daværende Helle Thorning-regering indgik en skatteaftale med Venstre frem for Enhedslisten."Det er at pisse på vælgerne," sagde Johanne Schmidt-Nielsen dengang.Siden da har piben fået en anden lyd hos Enhedslisten, der i det store hele er tilfreds med den fordelingspolitiske retning, som Mette Frederiksens socialdemokratiske regering har lagt, og ikke kaster om sig med ultimative krav og krigerisk retorik. Radikales politiske leder, Morten Østergaard, har derimod været mere ultimativ i sin kommunikation til Mette Frederiksen.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, analyserer i dagens udsendelse på Enhedslistens mere pragmatiske tilgang over for Socialdemokratiet og på, hvordan Radikale er blevet de ultimative i debatten. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Morten Østergaard talte ved Altingets Sommermøde onsdag, og her kan du lytte til hele hans tale, som Erik Holstein har analyseret på i afsnit nummer 313. Find det i dit podcast-feed.I denne udsendelse kan du også lytte til Østergaards efterfølgende samtale med Søren Lippert fra TV 2 News. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det alternative flertal med de blå partier er ikke operationelt for Radikale, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Han analyserer på Radikales strategi og forhold til Socialdemokratiet i dagens udsendelse.Forholdet mellem Radikale og Socialdemokratiet har visse udfordringer.De to partier er uenige om EU-budgettet, om udlændingespørgsmål og om hastigheden for, hvor hurtigt klimaproblemerne skal løses.Derfor var forholdet imellem de to partier også i fokus, da Morten Østergaard onsdag talte ved Altingets Sommermøde.Forholdet har også før til, at Morten Østergaard holder kontakt til Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen. Men Radikale kan ikke finde et alternativ i blå blok, der vil virke på sigt, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.Han analyserer på Radikales forhold med Socialdemokratiet og partiets forsøg på at skabe alternative flertal i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find link til feature her, og til infografikken her.Mette Frederiksen og Socialdemokratiets fundament er spredt ud over flere mennesker. Den stil er anderledes fra Anders Fogh Rasmussens i begyndelsen af 00'erne, og den stil kan både være en fordel og en ulempe for hende.På fire år har det nye Socialdemokrati erobret magten og indtaget regeringskontorerne.Altinget har kortlagt det socialdemokratiske netværk, der viser, hvordan politikerne og rådgiverne går mange år tilbage - hvordan de er blevet rundet af ungdomspartiet, er steget i graderne sammen, ses på kryds og på tværs, og hvordan nogle af dem endda er gift.Mange personer står bag genrejsningen af partiet, og det viser en historie om et stærkt fundament for Socialdemokratiet.Sammenligninger står ligeledes i kø. Denne begyndelse minder også om Anders Fogh Rasmussens genrejsning af Venstre, og det politiske landskab ligeledes er sammenligneligt.Der er dog også klare forskelle på Frederiksens og Foghs måde at komme til magten på. Altinget Ajour ser i dagens udgave nærmere på det socialdemokratiske netværk. Dagens gæst er magasinredaktør Esben Schjørring. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Midt i en historisk sundhedskrise har Statens Serum Instituts egentlige direktør været sendt hjem. Indtil nu har årsagen været ukendt, men nye dokumenter kaster lys over sagen. Altingets forskningsredaktør forklarer.Mads Melbye er Statens Serum Instituts egentlige direktør, men under coronakrisen har man ikke set meget til ham på de mange pressemøder.I stedet har faglig direktør, Kåre Mølbak, været afsender på Instituttets viden. Melbye har nemlig været sendt hjem fra sit job som direktør i snart syv måneder.Hvorfor han er det, er endnu ikke blevet oplyst, men Altinget har fået en indsigt i ny viden om sagen, som indtil nu har været ukendt for offentligheden.Dokumenter viser, at Melbye havde gang i at patentere en ny opfindelse, som potentielt kan hjælpe kvinder med at undgå at føde for tidligt. Men i den proces har Melbye underrettet sine overordnede i Sundhedsministeriet for sent, vurderer forskere til Altinget, der mener, at Melbye har handlet ulovligt. På den anden side afviser Melbyes advokat forklaringen og kalder Altingets journalistik om sagen fejlagtig. Advokaten er dog efterfølgende ikke henvist til, hvor de faktuelle fejl er i dækningen. Læs hele advokatens kommentar i denne artikel.Altingets forskningsredaktør, Chris Lehmann, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et år efter valget er blå blok mere fragmenteret end samlet. For Nye Borgerlige peger pilen opad, mens partiets største parti, Venstre, stadig kæmper med opbakningen. Altingets politiske kommentator gør status over de blå partier.For ét år siden valgt Socialdemokratiet og rød blok valget, og siden da har især Socialdemokratiet udbygget den opbakning, de dengang fik fra befolkningen.I blå blok kæmper partierne stadig med at finde fodfæste, og der er endnu ikke defineret et fælles projekt for de borgerlige partier.Nye Borgerlige rammer et nyt højdepunkt i den seneste måling, men så længe blå blok kun har meget små chancer for at vinde næste valg, vil de hver især i højere grad arbejde for sig selv, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.I denne udgave af Altinget Ajour ser han nærmere på Nye Borgerlige, Venstre, Liberal Alliance og Konservatives form et år efter valget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Arne skal have tidligere pension, fordi han er nedslidt. Nu vil fagforeningen 3F have regeringen til at give Bjarne, der er blevet fyret på grund af corona, mere i dagpenge. Han er en del af en ny kampagne fra 3F, og han bliver nu taget med ind i trepartsforhandlingerne.Regeringen, erhvervslivet og fagforeningerne begyndte tirsdag aften på nye trepartsforhandlinger om udfasning af hjælpepakkerne.I de forhandlinger smed 3F et nyt navn i bunken. Nu taler fagforeningerne ikke kun om Arne - nu taler de også om Bjarne. Og hvor førstnævnte skal have tidligere pension, så skal sidstnævnte have mere i dagpenge.For Bjarne er eksemplet på en uretfærdig politik under coronakrisen, mener 3F. Flere ufaglærte har mistet sit arbejde og er dermed endt på dagpenge, mens andre har været heldige at blive hjemsendt og få mere udbetalt om måneden takket være hjælpepakkerne.Fagforeningerne råber i forvejen op om, at dagpengene bør være højere, fordi de over tid er blevet udhulet.Altinget Ajour ser nærmere på Bjarne og de nye krav i dagens udgave af Altinget Ajour. Dagens gæst er arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kommunerne vil forsøge at spare på konsulentbruget, og så skal kommunerne bygge sig ud af coronakrisen. Altinget Ajour sætter fokus på den nye økonomiaftale i dagens udsendelse.Sent fredag eftermiddag præsenterede regeringen og kommunerne en aftale for de to parters økonomi for 2021.Her blev de store hovedtemaer konsulenter og byggeri. Fra næste år vil kommunerne forsøge at spare en halv milliard på konsulenter, mens kommunerne får 2,5 milliarder kroner mere til at bygge for.Altinget Ajour analyserer sig igennem den nye økonomiaftale med hjælp fra kommunalpolitisk analytiker på Altinget, Kim Rosenkilde. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark har opgivet at udvikle en smittesporings-app selv og bygger nu i stedet oven på Google og Apples teknologi. Samtidig har et hidtil ukendt notat givet indblik i, hvor meget den gamle danske app skulle overvåge. Forstå udviklingen her._____________________________En rent danskudviklet app, der skulle opspore smittespredningen i Danmark, er blevet lagt i skuffen.I stedet vil Danmark nu lave en app, der bygger på Google og Apples teknologi, sådan at de to udbyderes teknologi bliver udnyttet til fulde.Et notat har samtidig givet indblik i, hvor meget en rent danskudviklet app skulle kunne overvåge. Hidtil har meldingen været, at den kun skulle bygges på bluetooth-teknologi, men et notat viste, at app’en også kunne benytte sig af GPS-teknologi.Hvad betyder alt det - og hvordan hænger sagen sammen?Det svarer Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De EU-lande, der er i knæ på grund af coronavirussen, skal på benene igen, så de igen kan få gang i hjulene - og så der ikke opstår en dominoeffekt i Europa. Det mener en tidligere generaldirektør i EU-kommissionen.I sidste uge overtog Frankrigs præsident Macron og Tysklands kansler Merkel den europæiske dagsorden, da de gik på banen og foreslog store hjælpepakker til de coronaramte EU-lande.Efterfølgende har EU-kommissionen præsenteret en såkaldt genopretningspakke, der lyder på 5600 milliarder kroner. Heraf skal en god del af dem gives som støtte - 3700 milliarder kroner - og de resterende 1900 milliarder kroner skal gives som lån.Og netop fordelingen af lån og støtte er en stor knast i forhandlingerne på europæisk niveau. Uanset fordelingsmetoden, så har de europæiske lande interesse i at få de lande, der er i knæ, på benene igen. Vores økonomier er nemlig så meget svejset sammen - hvis ikke direkte, så indirekte - at alle vil gavne af det.Det mener Claus Haugaard, der er tidligere generaldirektør i EU-kommissionen og tidligere kabinetschef for flere danske kommissærer. Altingets europapolitiske analytiker - og EU-podcastvært, Thomas Lauritzen, har interviewet ham om genopretningspakkerne i denne udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Covid-19 har udskudt flytningen af børnefamilierne på Sjælsmark. Indberetningerne om blandt andet vold på stedet fortsætter. Hvordan ser fremtiden ud for Sjælsmark? Altinget Ajour gør status på udrejsecentret i dagens udsendelse.___________________________________Mere end en tredjedel af indberetningerne på Sjælsmark er vold og trusler mellem beboerne.Det viser den seneste opgørelse, som Altinget har fået aktindsigt i. Siden børnefamilierne flyttede ind på centret i december 2016 har der været 259 indeberetningssager i alt.Det er da også meningen, at børnefamilierne skal ud af centret - men coronakrisen har udskudt den planlagt flytning.Hvad er de politiske hensyn, som Socialdemokratiet skal tage i denne sag? Og hvem bliver tilbage på Sjælsmark, når familierne er flyttet?I dagens udsendelse gør Altingets børne- og socialredaktør, Simon Lessel, status på Sjælsmark. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter Støjbergs afhøringer søndag og mandag tog sagen om adskillelsen af de unge asylpar en ny drejning. Chefredaktør på Altinget, Jakob Nielsen, forklarer om den sag i dagens udsendelse.__________________Ifølge Inger Støjberg handlede ministeriet efter reglerne, selv om man kommunikerede noget andet udadtil.Internt blev adskillelsen af de unge asylpar gjort på baggrund af en individuelle vurderinger af hvert par, fortalte den tidligere udlændinge- og integrationsminister, da hun blev afhørt af Instrukskommissionen søndag og mandag.Det underbyggede hun med et internt ministerdokument, der skulle bakke op om netop det. Det var kun udadtil, at ministeriet kommunikerede noget andet.Udspørgeren under afhørerne forholdt sig dog fortsat kritisk til den forklaring, og tilsidst i afhøringerne kom en ny drejning på sagen, da ministeren måske har givet forkert svar til Folketinget.I dagens udsendelse samler Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, trådene efter to dages afhøringer af den tidligere udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Første fase af regeringens klimaudspil blev kritiseret for at mangle svar på centrale klimaspørgsmål, og så blev selve præsentationen af udspillet afholdt i Finansministeriet - har finansministeren overtaget klimastokken? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse.____________________________________________Da første fase af regeringens klimaplan blev præsenteret i sidste uge var finansminister Nicolai Wammen, energi- og klimaminister Dan Jørgensen og miljøminister Lea Wermelin til stede.Men på trods af at hovedtemaet var klima, så var det manden på pengekassen - Nicolai Wammen - der præsenterede forslaget for de fremmødte.Er den rollefordeling bare en tilfældighed - eller har coronakrisen gjort, at den grønne omstilling nu handler mere om pengene i kassen?Efterfølgende blev regeringen ligeledes kritiseret for ikke at tage fat på nogle af de helt store slagsmål, der venter på klimaområdet, i udspillet.Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, forklarer om klimaudspillet i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad nu hvis coronakrisen er forfilmen til noget endnu vildere? Det spørger overvismand og professor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard om i denne oplæste artikel. Kan coronakrisen få betydning for menneskers forbrug - og dermed økonomien? Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, har talt med Dalgaard. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Instrukskommissionen skal give svar på, hvor meget embedsmændene skal råbe op, hvis lovgivningen bevæger sig på kanten af loven. Altinget Ajour ser også på hvad årsagen er til, at der over de seneste ti år har været flere kommissioner end før._________________________Hvis embedsmænd siger fra over for en minister, hvor tydeligt skal de så sige fra?Det er et af hovedspørgsmålene i den Instrukskommission, der skal forsøge at komme til bunds i sagen om Inger Støjbergs adskillelse af de såkaldte barnebrude.I dagens udgave af Altinget Ajour er professor i forvaltningsret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, Michael Gøtze, gæst og forklarer om den sag.Han uddyber samtidig, hvad årsagen kan være til, at der fra 2009 til 2019 har været syv kommissioner af denne slags, hvorimod der fra 1999 til 2009 var tre.Læs opdateringen fra onsdagens afhøring med daværende departementschef i Udlændinge og Integrationsministeriet her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I skyggen af coronakrisen skal kommunernes økonomi for 2021 forhandles på plads. Hvordan påvirker det en aftale, og hvad er lærdommen fra finanskrisen, hvor man sidste gang stod i sådan en situation?____________________________Ingen kender endnu det fulde økonomiske omfang af den coronakrise, som verden står i lige nu.Men ikke desto mindre er økonomiforhandlingerne skudt i gang, og her skal både regionernes og kommunernes økonomi falde på plads.Da finanskrisen var på sit højeste, stod man i en lignende situation, og efterfølgende har økonomer rationaliseret sig frem til, at de økonomiske beslutninger, man dengang traf, måske var med til at forlænge krisen.Hvordan har det betydning for de forhandlinger, der skal foregå nu? Og hvad er ønskerne fra parterne i det hele taget?Altinget Ajour sætter spot på økonomiforhandlingerne i dagens udsendelse, hvor Altinget kommunalpolitisk redaktør, Kim Rosenkilde, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Samfundsøkonomien har ramt muren – hvordan kommer vi i gang igen? Økonomilektor Søren Hove Ravn er i studiet._________________________________Den politiske kamp om genåbningen af samfundet efter coronaen er for alvor skudt i gang.Men er det skattelettelser eller offentlige investeringer, der får hjulene i gang i økonomien igen? Eller noget helt tredje? For lige så akut den økonomiske krise satte ind, lige så hurtigtvirkende skal de økonomiske tiltag være for at virke.Altinget Ajour tager temperaturen på dansk økonomi lige nu.Hvorfor er det et problem, at priserne på vores forbrugsvarer falder? Hvorfor vender vi ikke bare tilbage til højkonjunkturen fra før nedlukningen? Hvorfor er cool cash fra staten sat direkte ind på din bankkonto en god idé? Og hvorfor er der ingen politikere, der er løbet med den idé?Dagens gæst er Søren Hove Ravn, lektor, ph.d. (KU) og fast klummeskribent i Altinget.Vært: Esben Schjørring, magasinredaktør, Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Europa ejer man som udgangspunkt ens egen data, i USA er data en handelsvare. Når Statens Serum Institut nu får nej fra amerikanske forskere om at tilbagelevere data, der er overført ulovligt til USA, er det essensen af verdens dataproblem.__________________________________2000 danske kvinders data er ulovligt endt i USA - og nu har sagen udviklet sig til, at de amerikanske forskere ikke vil sende den data tilbage til Danmark igen.Statens Serum Institut har ellers bedt om at få dataen tilbage, efter de er blevet opmærksomme på, at overførslen til USA er sket på en ulovlig baggrund.Men det har SSI ikke held med, og det skyldes to meget forskellige forståelser af datarettigheder i EU og i USA.Den sag forklarer Altingets digital- og forskningsredaktør, Chris Lehmann, om i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den interne kritik af DF-retningen er ude i lys lue, men i denne omgang blev kritikeren indlemmet i et nyt udvalg, hvor konsekvenserne tidligere har været meget anderledes. Altingets politiske kommentator ser på, hvad det viser om partiets tilstand.___________________________________________________________Dårlige meningsmålinger og intern kritik har ikke været en normal del af Dansk Folkepartis liv, og hvis de interne kritikere endelig kom på banen, blev de sat behørigt på plads.Sådan gik det ikke for Anders Vistisen, da han kritiserede Dansk Folkepartis retning i Avisen Danmark, og hele den sag viser, hvordan tilstanden i Dansk Folkeparti er, og hvordan den tilstand viser et anderledes parti end tidligere.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, dykker ned i Dansk Folkepartis tilstand dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet har hevet vælgere ind fra både højre og venstre. Det viser en undersøgelse af vælgervandringerne, som er blevet foretaget for Altinget. S får dog svært ved at holde fast i de stemmer frem til næste valg.__________________________________Mette Frederiksen har flere gange talt direkte til danskerne under coronakrisen, hvor hun har annonceret politiske beslutninger, der fra den ene dag til den anden har stor betydning for vælgernes liv.Derfor har øjnene været rettet ekstra meget mod meningsmålingerne i denne tid for at se, om vælgerne ville acceptere og støtte op om de beslutninger fra regeringen.Og det gør vælgerne øjensynligt. Meningsmålingerne har indtil videre vist stor opbakning, og nu bakker en analyse af vælgervandringer, som professor og valgforsker fra KU Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget, den tendens op.Socialdemokratiet har trukket stemmer over midten og internt i blokken, sådan at partiet står stærkere end længe, og den blå blok går derfor tilbage.Emma Qvirin Holst, der er journalist på Altingets Christiansborg-redaktion, forklarer om den udvikling i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark låner for tiden milliarder af kroner i vores egen centralbank. Men er det overhovedet nødvendigt at betale gælden tilbage, når lånet stammer derfra? Det forklarer økonom Søren Hove Ravn nærmere om i dagens udsendelse._____________________________________Alle verdens lande låner for tiden penge i milliardklassen for at holde samfundene i gang.Danmark er ingen undtagelse, og pengene bliver lånt fra internationale markeder og fra Danmarks Nationalbank.Dermed er debatten om statsgæld, renter og tilbagebetaling vendt tilbage, ligesom den var under den seneste finanskrise.For er det overhovedet vigtigt at betale pengene tilbage til Nationalbanken, når det er Danmark selv, der har lånt pengene? Eller kan man bare glemme det hele og trykke nogle flere penge?Det spørger Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, lektor og ph.d. i økonomi på Københavns Universitet, Søren Hove Ravn, om i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den nye aftale om kommunal udligning har løst nogle af problemerne, men de utilfredse borgmestre eksisterer stadig. Altingets kommunalpolitiske redaktør, Kim Rosenkilde, forklarer om den nye udligningsaftale i dagens udsendelse._____________________________En ændret kommunal udligningsordning har stået på skiftende regeringers to-do lister i flere år.Nu har Socialdemokratiet sejlet den opgave i land med hjælp fra Venstre, og hvor Radikale, Alternativet og SF til slut også tiltrådte aftalen.Og selvom aftalen nu skal forsøge at udligne forskellene imellem landets kommuner, så står der stadig utilfredse borgmestre tilbage, der med tiden formentlig igen vil rejse debatten om rammerne for den kommunale udligning.Aftalen førte også til undren over, at kommunerne nu får tilført flere penge - selvom nogle af kommunerne ikke vil kunne gøre brug af de penge, som det ser ud lige nu.Altingets kommunalpolitiske redaktør, Kim Rosenkilde, forklarer i dagens udsendelse om de nye penge til kommunerne, og om fremtiden for den kommunalpolitiske debat. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter Nyrups tid havde Venstre magten i 14 ud af 18 år. Ser Venstre nu ind i samme magtvakuum, som S gjorde efter Nyrup? Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er gæst i dagens udsendelse.__________________________________Venstre og resten af den borgerlige blok forsøgte at fremstå samlet i en kronik i den forgangne uge i Berlingske.Men kronikken fik efterfølgende kritik for, at den nærmere udstillede uenighederne frem for enighederne i blokken - og Venstre trak ligeledes opmærksomhed til sig, da de var eneste parti i Folketinget, der ikke kunne blive enige med Socialdemokratiet om en hjælpepakke til ældreområdet 1. maj.Selvom Venstre snart har været i opposition i et år, så er den virkelighed stadig væsentlig anderledes, end hvad partiet har været vant til, siden Anders Fogh vandt valget i 2001 over Poul Nyrup Rasmussen.Og omvendt betød Nyrups valgnederlag i 2001 så, at Socialdemokratiet gik længe uden at have magten i Danmark - kun Helle Thorning afbrød i fire år Venstres tid som statsministerparti.Hvad var årsagen til, at der opstod så lang en periode, hvor Socialdemokratiet ikke kunne udfordre Venstre i løbet af især nullerne? Og ser Venstre nu ind i samme virkelighed?Det svarer Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, på i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

USA har krydset en usynlig linje, efter at landet har lovet grønlænderne 83 millioner kroner i en hjælpepakke. Dermed er USA’s engagement i Grønland ikke længere kun militært, og det gør et i forvejen kompliceret forhold mere kompliceret._________________________________USA’s ambassadør, Carla Sands, traf overskrifter, da hun i et debatindlæg på Altinget gjorde klart, at USA stod klar med en hjælpepakke til Grønland.Den pakke skulle hjælpe grønlænderne med 83 millioner kroner over to år inden for råstofbranchen, turismen og uddannelsessystemet.Dermed har forholdet imellem USA, Grønland og Danmark fået endnu en dimension. Nu bevæger USA’s indflydelse i Grønland fra kun at være militært til også at være på det civile område.Den tilstand er ny, og det har Altingets arktis-redaktør interviewet historiker Bo Lidegaard om. Lidegaard er aktuel med en bog om diplomaten Henrik Kaufmann, der er arkitekt bag den måde som USA’s indflydelse i Grønland har set ud indtil nu.I dagens udsendelse, der er en oplæsning af interviewet, sætter Bo Lidegaard det nye forhold i perspektiv. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmarks tidligere vaccinefabrik kørte med underskud, og den ville formentlig ikke have hjulpet i kampen imod coronavirussen. Nu mener to støttepartier, at Danmark igen skal have statslig vaccineproduktion.________________Da Danmark havde sin egen vaccineproduktion, kostede vaccinerne mere, end hvad svenskerne eksempelvis måtte betale for deres.Svenskerne havde end ikke egen vaccinefabrik, men købte ind fra markedet, og det var en af årsagerne til, at de danske politikere besluttede sig for at sælge den statslige vaccineproduktion fra.Midt i coronakrisen genopliver regeringens to støttepartier, Enhedslisten og SF, debatten om, hvorvidt staten alligevel igen burde have vaccineproduktion på statslige hænder.Eksperterne vurderer dog, at en statslig vaccinefabrik formentlig ikke ville gøre nogen forskel i kampen mod covid-19, men det handler heller ikke kun om coronavirussen for de to partier, når de genopliver ønsket.Altingets forskningsredaktør, Chris Lehmann, og Altingets sundhedsredaktør, Signe Løntoft, forklarer om salget af den statslige vaccinefabrik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

America First har været Donald Trumps mantra igennem hele præsidentperioden, og det er også baggrunden for, hvorfor amerikanerne har fundet penge frem til grønlænderne._________________________________________Det storpolitiske spil i Grønland fortsætter.Først ville USA købe landet, og nu har amerikanerne så fundet 83 millioner kroner frem i form af en hjælpepakke til udvikling i Grønland på bestemt områder.Men Grønland har også trukket stor interesse til sig fra Kina tidligere, og det er i det lys, at man også skal se USAs ageren for tiden. USA vil nemlig fastholde sin magt i arktis-området, og et stærkere forhold til Grønland kan vise sig vigtigt for USA. Oveni det hele udestår dog, at amerikanerne har opsagt store kontrakter, der har sikret en god pose penge til de grønlandske landskasser.Altingets arktisredaktør, Andreas Krog, forklarer den sag i dagens udgave af Altinget Ajour.Læs Andreas Krogs portræt af Carla Sands her: https://www.altinget.dk/artikel/millionstoette-til-groenland-blev-kronen-paa-vaerket-for-trumps-energiske-spydspids Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kulturminister Joy Mogensen (S) bliver ofte mødt af kritik fra kulturaktørerne, der blandt andet har været utilfredse med hendes måde at håndtere problemerne i kulturlivet under coronakrisen. Men utilfredsheden er mere generel og gælder også for Socialdemokratiets generelle tilgang til kulturen.___________________________Coronakrisen har ramt kulturlivet hårdt, og eksempelvis festivaller og spillesteder har mistet al deres indtægt under virusudbruddet.De første hjælpepakker kunne ikke hjælpe de hårdtramte kulturinstitutioner, og der skulle gå mange uger og meget tovtrækkeri, før der blev strikket en hjælpepakke sammen, der rent faktisk hjalp.Det førte til meget kritik af kulturminister Joy Mogensen, og utilfredshed generelt med Socialdemokratiets tilgang til kultur.Det har blandt andet også ført til, at flere aktører har villet have forhandlinger flyttet væk fra Kulturministeriet og over i stærkere ministerier.Altingets kulturredaktør, Peter Pagh-Schlegel, forklarer om utilfredsheden i dagens Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark og Norge har valgt én tilgang mod coronavirussen, Sverige en anden. Hvornår mener forskerne, at man kan give et svar på, hvilken af strategierne, der har været bedst? Det spørgsmål kan besvares på flere måder._________________________Danmark og Norge har mere eller mindre indført de samme restriktioner, mens svenskerne har fået meget omtale for deres mindre restriktive tilgang.Det er dog ikke, fordi at svenskerne slet ikke har indført tiltag imod coronavirussen, men Sveriges skandinaviske naboer har forsøgt at tøjle virussen med en hårdere tilgang.Sverige har flere døde, men er det stadig inden for det forventede? Og hvilke parametre mener forskerne, at man skal inddrage, når spørgsmålet om hvilken strategi, der har været bedst, skal besvares?Altingets journalist, Martin Mauricio, er gæst i dagens Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.