Altinget Ajour

I december-udgaven af Altingets magasin var Venstres partiformand, Jakob Ellemann-Jensen på forsiden. Her fortalte han om det første år med titlen som partiformand, hvordan den rolle har været svær for ham, og hvordan han har haft svært ved at gøre den til sin egen.Den artikel kan du høre blive læst op i denne udsendelse.Læs artiklen her: https://www.altinget.dk/artikel/jakob-ellemann-jeg-har-haft-svaert-ved-at-finde-mig-selv-i-den-her-rolle Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

EU tvinger Danmark til at øremærke mere barsel til fædre, og det får debatten om ligestilling og utidig indblanding fra Bruxelles til at slå gnister. Lyt med, når to politikere tager debatten i denne særudgave af Altinget Ajour.Finansminister Nicolai Wammen (S) nåede lige akkurat at lande en finanslov, inden han meldte ud, at han går på barsel.I Bruxelles presser EU på for at sikre, at mange flere fædre vil gøre det samme, og et nyt direktiv tvinger europæerne - og dermed også danskerne - til fremover at øremærke mere barsel til far. Og der er er ingen vej udenom.Men er de nye barselsregler et kvantespring for ligestillingen eller utidig indblanding fra EU? Nogle mener, at det bryder med centrale familieværdier - andre at det er i strid med den danske model.Støtterne af forslaget fastholder, at det er på tide med klare regler, så der kan komme mere ligestilling på arbejdsmarkedet. Nogle mener egentlig, at Danmark bør gå end det, direktivet kræver.Hvem har ret? Og hvordan vil politikerne skrue et nyt barselssystem sammen, når EU-direktivet inden længe skal implementeres? Det kan du høre mere om, når vi i denne særudgave af Altinget Ajour dykker ned i fremtidens barselsregler og tager debatten. Hør fra Altingets arbejdsmarkedspolitiske redaktør, Søren Elkrog Friis, samt politikerne Samira Nawa fra Radikale og Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.Vært er Martin Mauricio, journalist på Altinget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Inden landets klimaminister kan gå på juleferie, skal han til klimaeksamen. Folketingets partier skal vurdere, hvordan Dan Jørgensen har klaret det første år efter at klimaloven blev vedtaget. Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse.Har regeringens valg været grønne nok?Det skal resten af Folketinget vurdere, når de mandag 21. december hiver Dan Jørgensen i folketingssalen for at grille klimaministeren.Her skal den såkaldte klimaeksamen foregå, hvor der bliver set på, hvilke grønne tiltag der er blevet lavet det seneste år, og om udviklingen går i den rigtige retning i forhold til at nå målet om at reducere 70 procent af udledningen af drivhusgasserne inden 2030.Har udviklingen så været det? Og hvordan skal den eksamen helt præcist foregå?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udgave, hvor Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, er gæst i studiet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et år efter Ellemann overtog posten som partiformand i Venstre, gør han status. Han har betragter sig selv som konfliktsky - så hvordan kan man i lykkes som leder af et parti, hvor der er masser af konflikter? Altingets magasinredaktør analyserer.Link til artiklen om Jakob Ellemann fra Altingets magasin: https://www.altinget.dk/artikel/jakob-ellemann-jeg-har-haft-svaert-ved-at-finde-mig-selv-i-den-her-rolleSom om der ikke var nok problemer at bøvle med i Venstre i forvejen, så står partiet over for endnu et svært valg, når de i de nye år skal beslutte, om der er grobund for at stemme for eller imod en rigsretssag mod partiets næstformand, Inger Støjberg.Partiet skal også håndtere de dårlige meningsmålinger, hvor Venstre bare går tilbage, og hvor Socialdemokratiet holder fast i den solide opbakning i befolkningen. Og samtidig har det flere gange været tydelig offentlige uenigheder imellem formand og næstformand.I dagens udgave af Altinget Ajour analyserer Altingets magasinredaktør på Ellemanns første år, hvor Ellemann i et interview med Altinget selv fremhæver sig som værende konfliktsky. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er igen risiko for et usikkert Afghanistan, russerne opruster og Kinas økonomi sikrer dem indflydelse. De fleste af spændingerne samler i sig Arktis-regionen. Altingets forsvars- og Arktis-redaktør, Andreas Krog, analyserer på situationen.Der er nok at holde øje med ude i den store verden, når man skal blive klogere på, hvor truslerne imod Danmark kommer fra.I Forsvarets Efterretningstjenestes risikovurdering for 2020 giver de et overblik over tilstanden lige nu. Og der skal blandt andet holdes øje med Afghanistan, hvor der er risiko for en ny krig. Russerne opruster kraftigt militært og er en konstant cybertrussel, mens Kinas økonomiske magt skaber spændinger.Truslen fra de tre lande imod Danmark kan du høre mere om i denne udsendelse, ligesom du kan høre mere om, hvordan Arktis-regionen er i centrum for verdens globale gnidninger.Altingets forsvars- og Arktisredaktør, Andreas Krog, analyserer. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Instrukskommissionen hældte Støjbergs forklaring i instruks-sagen ned ad brættet. Nu står Folketinget - og Venstre - over for en vanskelig beslutning om, hvorvidt sagen skal blive til en rigsretssag. Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, analyserer.Inger Støjbergs famøse instruks har fyldt i mediebilledet længe, og mandag formiddag kom første delkonklusion i sagen.Den omhandlede ministrenes ansvar, og her blev Inger Støjbergs ageren skarpt kritiseret, mens de øvrige involverede ministre blev frikendt.Kommissionen havde ikke meget tilovers for Støjbergs forklaring om, at et internt notat var bevis for, at hun bad sit ministerium om at behandle hver af asylparrenes sag individuelt. I stedet mente kommissionen, at den pressemeddelelse, som Støjberg udsendte efterfølgende - med en klar melding om at skille alle par ad - overtrumfede det, der tidligere var meldt ud.Nu skal Folketinget træffe en beslutning om, hvorvidt sagen skal være en rigsretssag. Og det samme skal det svækkede Venstre træffe en beslutning om. Kan partiet støtte den heftigt kritiserede Inger Støjberg?I dagens udgave af Altinget Ajour analyserer Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, på udviklingen, rapporten og følgerne. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet går lidt frem i meningsmålingerne på trods af lang tids kritik efter mink-skandalen. Både blå politikere og medier har overvurderet betydningen af regeringens fejltagelser, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, der peger på, at folkesundheden igen trumfer alt hos vælgerne.Endelig fik blå blok noget at samle sig om - nemlig at kritisere regeringen for den måde, den har håndteret mink-skandalen.Medierne har også stået klar med en række kritiske artikler bakket op af både jurafolk og professorer.Men sagen har ikke haft betydning i målingerne. Blå blok har ikke vundet ind på Socialdemokratiet og resten af de røde partier. De står tværtimod stadig i stampe, mens regeringspartiet bliver på cirka 30 procent af stemmerne.Og det er overraskende, at den sag ikke har haft større betydning, siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, der mener, at det er langt farligere for regeringen, når den kan beskyldes for at være for sen i optrækket i kampen mod corona.Hvordan kan det være, at sagen bliver opfattet så forskelligt? I dagens udgave af Altinget Ajour analyserer Erik Holstein den udvikling. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Med aftalen om bedre normeringer i daginstitutionerne skal problemets omfang kortlægges, og når det er sket, kan man se frem mod nye forhandlinger om flere pædagoger. Altingets børneredaktør, Simon Lessel, analyserer i dagens udsendelse.Et klart valgløfte fra sommeren 2019 blev indfriet i sidste uge.Især SF turnerede frem med et krav om bedre normering i daginstitutionerne, og nu har partiets vælgere fået noget tilbage.En ren rød aftale sørgede for dét, men alle emnets problematikker er endnu ikke uddebatteret. For modellen endte med at give minimumsnormeringer på kommunalt niveau - mens SF’s og Enhedslistens helt store ønske er at få det på institutionsniveau.Det ønske er ikke forstummet, men aftalen gør også muligheden større for at få netop dét i fremtiden. I 2023 har partierne aftalt at genoptage drøftelserne på ny.I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets børneredaktør, Simon Lessel, nærmere på den sag. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En bred aftale om Det Kongelige Teater har sikret Joy Mogensen opbakning blandt de kulturaktørerne, hun ellers har været så udskældt blandt. Altingets kulturredaktør, Maja Hagedorn Hansen, analyserer på aftalen og Joy Mogensen.Inden store dele af kulturbranchen blev lukket ned igen på grund af nye coronarestriktioner, så nåede aktørerne at glæde sig over noget helt andet.Især blandt de private teatre har der været tilfredshed med den aftale, der blev indgået om Det Kongelige Teater. Frygten var, at teatrets stigende fokus på musicals ville tage brødet ud af munden på de private aktører, der i forvejen fokuserer på dét.Men den endelige aftale blev strikket sammen på en måde, så ingen følte sig trådt på, og samtidig var et bredt udsnit af Folketinget fra venstre mod højre med i aftalen, og det får ministeren ros for efterfølgende.I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets kulturredaktør, Maja Hagedorn Hansen, nærmere på den aftale, der blev strikket sammen om landets nationalteater, og på den nyvundne respekt, som Joy Mogensen er blevet mødt af. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

AJOUR: Søndag kom regeringen sammen med støttepartierne i mål med en ny finanslov for 2021. Det skete i en uge, som bød på et overflod af aftaler på kryds og tværs af Folketinget. I dag undersøger Altinget Ajour, hvordan det påvirker årets finanslov, at så mange grønne aftaler blev indgået unden om finansloven. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne episode er betalt af Europa-Kommissionen.For 70 år siden holdt Robert Schumann - dengang fransk udenrigsminister - en afgørende tale for EU. Den blev startskuddet til den union, vi kender i dag. Men hvis talen skulle holdes i dag - og vi på ny skulle tegne stregerne for, hvordan de europæiske lande skulle samarbejde - hvordan skulle talen så lydes?Det kan du høre bud på i denne serie, hvor en række debattører deltager. Serien hedder Mit Europa, den er betalt af Europa-Kommissionen - dette afsnit er med professor på Statskundskab på Københavns Universitet, Marlene Wind.Hvis du vil læse flere indlæg fra debattørerne, kan du finde dem ved at trykke på dette link: https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=6443 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der var lidt til de forskellige grupperinger i Dansk Folkeparti i Thulesen Dahls årsmødetale. Otte punkter skal gøre alle tilfredse - men kan de fastholde ham på formandsposten og sikre partiet et nyt ståsted?På et bagtæppe af en lang række dårlige målinger holdt Kristian Thulesen Dahl årsmødetale til Dansk Folkepartis medlemmer i weekenden.Her sneg Thulesen Dahl sig nemt forbi elefanten i rummet og nævnte slet ikke den dårlige tendens. I stedet præsenterede han i sin tale otte punkter, som skal definere Dansk Folkepartis politik fremover.Partiets stifter, Pia Kjærsgaard, var dog ikke bleg for at tale om partiets nedtur. Hun sagde, at hun “slet ikke kan leve med den situation, som DF står i lige nu”.Kan Thulesen Dahls otte punkter, som både havde lidt om kernefamilien, de ældre og lidt om kristendommen, vende meningsmålingerne og dermed fastholde ham som partiformand?I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, nærmere på Dansk Folkeparti efter weekendens årsmøde.Dansk Folkepartis otte fokuspunkter fra formand Kristian Thulesen Dahls tale:Vi skal værdsætte den gode gamle kernefamilie med mor, far og børn.Det skal være trygt og sikkert at være ung og vokse op i Danmark.Vi skal have et retssamfund, med et synligt politi og straffe, der afskrækker.Man skal kunne uddanne sig og arbejde, skabe et godt liv i hele DanmarkHvor man trygt kan blive gammel.Hvor vi sikrer vores værdier. Vores kultur der bygger på den kristne arv.Et selvstændigt land hvor danskerne bestemmer. Ikke bureaukrater i Bruxelles.Hvor vi som noget selvfølgeligt tager hånd om miljøet og klimaet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Endnu en corona-general går på pension midt i coronakrisen. Først meldte Kaare Mølbak sit stop, og nu gør den øverste sundhedschef - Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels det samme. Hvilken betydning har han haft for corona-håndteringen?Sundhedsministeriets departementschef igennem ni år går på pension i begyndelsen af 2021.Per Okkels har igennem ni år sat sit præg på det danske sundhedsvæsen som departementschef i Sundhedsministeriet, og som en anden Hollywood-film blev Okkels plan om at gå pension i sommer spoleret af en sidste stor sag - coronapandemien.Men nu siger departementschefen stop, og det gør han nogenlunde på samme tid, som faglig direktør i Statens Serum Institut, Kaare Mølbak, går på pension.Har det nogen betydning, at to så centrale spillere går på pension på samme tid? Er det hele bare en tilfældighed? Og hvilken betydning har Per Okkels egentlig haft for håndteringen af coronavirussen?Det ser Altinget sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der har været gang i ministersvingdøren i Miljø- og Fødevareministeriet i dets femårige levetid. Nu deles ministeriet op. I dagens udsendelse ser vi nærmere på de mange møgsager og de vanskelige arbejdsvilkår.Mogens Jensen mistede sit job som fødevareminister efter minkskandalen, og der blev især peget fingre ad embedsværkets betjening af ministeren i kølvandet.Det er ikke første gang, at det er sket i Miljø- og Fødevareministeriet, der har et spor af møgsager efter sig.Ministerierne for Miljø og Fødevarer blev lagt sammen i 2015 af Lars Løkke Rasmusen, og på de fem år har ministersvingdøren da også været i gang. I perioden har fem forskellige ministre siddet som fødevareminister.Nu er det slut med ægteskabet imellem de to områder. Men hvorfor har der været så mange møgsager i det ministerium? Det ser Altingets fødevare- og embedsværksredaktør, Sine Riis Lund, nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Teknik- og Miljøforvaltningen har opdaget, at der formentlig er svindlet for cirka 50 millioner kroner. Hvordan er det sket? Og hvad mangler vi at få svar på? Det forklarer Altingets hovedstadsredaktør mere om i dagens udsendelse.Få 14 dages prøveabonnement på Altinget Hovedstaden her.En ny svindelsag fra Københavns Kommune er klar til at blive foldet ud.Det er ikke længe siden, at Danmark blev chokeret af den opsigtsvækkende svindelsag om Britta Nielsen, der svindlede for over 120 millioner kroner igennem sit arbejde i Socialstyrelsen - og efterfølgende dukkede der også sager op om svindel i Forsvaret.Nu er der dukket en ny sag op i Københavns Kommune - under Teknik- og Miljøforvaltningen - der formentlig drejer sig om svindel af 50 millioner kroner.Hvad er op og ned i den sag? Hvad mangler der fortsat svar på?Det ser Altingets hovedstadsredaktør Kasper Kaasgaard nærmere på i denne udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne episode er betalt af Europa-Kommissionen.For 70 år siden holdt Robert Schumann - dengang fransk udenrigsminister - en afgørende tale for EU. Den blev startskuddet til den union, vi kender i dag. Men hvis talen skulle holdes i dag - og vi på ny skulle tegne stregerne for, hvordan de europæiske lande skulle samarbejde - hvordan skulle talen så lydes?Det kan du høre bud på i denne serie, hvor en række debattører deltager. Serien hedder Mit Europa, den er betalt af Europa-Kommissionen - dette afsnit er med medlem af Europa-Parlamentet, Margrete Auken.Hvis du vil læse flere indlæg fra debattørerne, kan du finde dem ved at trykke på dette link: https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=6443 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Thulesen Dahl kæmper for at vende skuden, Messerschmidt står klar i kulissen og nu er endnu en gruppering i DF stablet på benene. I dagens udgave af Altinget Ajour ser Erik Holstein nærmere på den magtkamp.Der er ikke meget at varme sig på i Dansk Folkeparti for tiden.Meningsmålingerne rasler ned og har gjort det længe, og partiet ser ikke ud til at kunne finde fast grund under fødderne.Det gjorde, at Morten Messerschmidt i første omgang er udset til at være den næste formand i partiet, og nu har Peter Kofod meldt sig på banen sit kandidatur til hovedbestyrelsen.De fordeler sig i tre forskellige grupper i partiet, og det er deriblandt at magten i partiet skal fordeles.I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets politiske kommentator nærmere på den magtkamp. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den nye udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen, vil forsøge at skabe modtagecentre uden for EU til asylbehandling. Men den opgave er nærmest umulig, mener aktørerne på udviklingsområdet. Hør mere om Mortensens vigtigste opgaver i dagens udsendelse.Læs om støttepartiernes ønske om at inddrage en klimabistand på finansloven her.Læs om udviklingsministerens tre største opgaver her.Da Rasmus Prehn overtog posten som blandt andet fødevareminister, blev hans tidligere stol i Udviklingsministeriet ledig.Flemming Møller Mortensen har overtaget dén - og han skal fortsætte med at forsøge at løse et af Mette Frederiksens helt centrale ønsker på udlændingeområdet - at skabe modtagecentre uden for Europas grænser.Men ifølge aktørerne er chancen for at det lykkes lille, og indtil nu har regeringen ikke haft held med sin indsats.Hvordan skal udviklingsministeren komme i mål med dét - og hvad har han ellers af vigtige opgaver?Det ser vi nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets udviklingspolitiske redaktør, Maja Hagedorn Hansen, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringens udspil til en grøn skattereform bringer ikke Danmark i mål. Det mener kritikerne af udspillet heller ikke - men området er komplekst at sætte ind på. Altingets klimaredaktør forklarer udspillet i dagens udsendelse.Mandag stod skatteminister Morten Bødskov og klimaminister Dan Jørgensen klar til at præsentere regeringens forslag til en grøn skattereform.Kritikerne var hurtigt ude og dømme udspillet for uambitiøst, men skatteministeren fastslog, at udspillet var det første skridt på området.Endnu er der for mange ubesvarede spørgsmål til, at man tør at spille ud med mere omfattende regler for især landbruget, og derfor er der brug for mere viden, sagde skatteministeren. I stedet foreslår regeringen en hævet energiafgift.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets klimapolitiske redaktør, Morten Øyen, om udspillet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiets landspolitiske strategi kan gøre kampen om overborgmesterposten i København til en neglebider. Enhedslisten napper socialdemokraterne i haserne i en meningsmåling. Altinget Ajour sætter fokus på dét i dagens podcast.Skriv dig op til et abonnement på Altingets magasin her.Nuancerne af rød er på spil i København.Der er ikke meget tvivl om, at pilen peger mod partierne på venstrefløjen, når københavnerne angiver, hvem de vil stemme på ved Kommunalvalget i 2021, men i langt højere grad end tidligere er der spænding om, hvilket parti der rent faktisk bliver det største.Socialdemokratiet fører fortsat i meningsmålingen for Københavns Kommune, som Altinget har fået lavet og publicerede et år før Kommunalvalget i 2021 - men Enhedslisten følger meget tæt efter. S står til 23,8 procent, Enhedslisten til 22,2 procent.På landsplan har Socialdemokratiets fokus skiftet, sådan at man nu ikke nødvendigvis er det foretrukne parti blandt byboerne.Er enden for den hundredeårige røde dominans ved at blive afløst af en mørkerød periode i København? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne episode er betalt af Europa-Kommissionen.For 70 år siden holdt Robert Schumann - dengang fransk udenrigsminister - en afgørende tale for EU. Den blev startskuddet til den union, vi kender i dag. Men hvis talen skulle holdes i dag - og vi på ny skulle tegne stregerne for, hvordan de europæiske lande skulle samarbejde - hvordan skulle talen så lydes?Det kan du høre bud på i denne serie, hvor en række debattører deltager. Serien hedder Mit Europa, den er betalt af Europa-Kommissionen - dette afsnit er med tidligere medlem af Europa-Parlamentet, Jens-Peter Bonde og professor emeritus Uffe Østergaard.Hvis du vil læse flere indlæg fra debattørerne, kan du finde dem ved at trykke på dette link: https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=6443 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En lang række fejl er blevet begået i mink-sagen. I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, hvor de største af dem skete, og hvad konsekvenserne nu kan være.Det var en bemærkelsesværdig redegørelse, som onsdag blev udgivet om regeringen og embedsværkets ageren i mink-sagen.En lang række fejl er sket i forbindelse med sagen, og mange af fejlene er ifølge redegørelsen sket i embedsværket.Men hvordan fordeler fejlene sig præcis imellem ministrene og embedsværket? Det ser Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour.I embedsværket har især fire aktører et forklaringsproblem efter minkskandaleBlev han advaret? Sådan så minkforløbet ud fra Mogens Jensens stol ifølge redegørelsen Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mink-sagen bekræfter fortælling om en magtfuldkommen regering, og derfor vil de blå tage temaet med til næste valgkamp. Men måske er vælgerne trætte af sagen inden da. Altingets politiske kommentator analyser på Mogens Jensens afgang.Den foreløbige politiske konklusion af mink-sagen bliver, at fødevareminister Mogens Jensen trækker sig.Men sagen er ikke slut her. Oppositionen har endelig fået en sag, de kan kritisere regeringen og Mette Frederiksen med - og sagen er så principiel for de blå, at de formentlig vil holde fast i den indtil næste valg. Det mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.Spørgsmålet er, om befolkningen synes, at sagen er lige så interessant som de blå - eller om de mister interessen undervejs?I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, nærmere på betydningen af mink-sagen for Mette Frederiksens regering. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I flere jyske Venstre-kommuner genopstiller borgmestrene ikke til næste års kommunalvalg. Kan V genvinde kommunerne - også set i lyset af den nationale form? Altinget Ajour dykker ned i den sag i dagens udsendelse.I Herning stopper Lars Krarup som borgmester, i Tønder har den nuværende V-borgmester dannet sit eget parti, og i andre kommuner er der tilkaldt national assistance.Sidstnævnte gælder i Kolding og Sønderborg, hvor hhv. Eva Kjer Hansen skal tage kampen op mod Villy Søvndal om at genvinde borgmesterposten til partiet, mens Ellen Thrane Nørby skal forsøge at vriste borgmesterkæderne fra Socialdemokratiet i Sønderborg.I en lang række af klassiske Venstre-kommuner skal der findes en ny borgmester, fordi den siddende ikke genopstiller, og ikke i alle kommunerne er partiet lige sikre på genvalg.Gør den store udskiftning ledelsen i landspartiet nervøse?I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets kommunalpolitiske redaktør, Kim Rosenkilde, nærmere på Venstres valg til kommunalvalget i 2021. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

SU-udgifterne til studerende fra andre EU-lande fortsætter med at stige - imod de danske politikeres ønske. Men skal det problem løses, skal kampen formentlig tages i EU. Vil Danmark gøre det?SU-udgifterne til udenlandske studerende fra EU er nu 170 millioner kroner over det loft, som politikerne ellers har vedtaget, og ifølge en ny prognose, vil de fortsætte med at stige.I forligskredsen er man ellers blevet enige om, at udgiften til den gruppe højst må være på 449 millioner kroner. Men problemet er ikke umiddelbart ligetil at løse. Enten kommer løsningerne til at gå imod EU-retten, eller også må man ændre på det danske SU-system også for danske studerende.Hvilken vej er regeringen indstillet på at gå? Har de planer om at udfordre EU på spørgsmålet - og hvordan kan de i så fald lykkes med det?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor Altingets forskningspolitiske redaktør, Chris Lehmann, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne episode er betalt af Europa-Kommissionen.For 70 år siden holdt Robert Schumann - dengang fransk udenrigsminister - en afgørende tale for EU. Den blev startskuddet til den union, vi kender i dag. Men hvis talen skulle holdes i dag - og vi på ny skulle tegne stregerne for, hvordan de europæiske lande skulle samarbejde - hvordan skulle talen så lydes?Det kan du høre bud på i denne serie, hvor en række debattører deltager. Serien hedder Mit Europa, den er betalt af Europa-Kommissionen - dette afsnit er med professor emeritus Per Øhrgaard.Hvis du vil læse flere indlæg fra debattørerne, kan du finde dem ved at trykke på dette link: https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=6443 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Klimaudspillet for landbruget er udskudt og en grøn skattereform lader vente på sig. Coronavirussen har ført til lavpraktiske problemer - og regeringens mink-sag har heller ikke hjulpet. Altingets klimaredaktør er gæst i dagens udsendelse.I sidste uge gjorde flere af regeringens ministre det klart, at et klima- og miljøudspil for landbruget var lige på trapperne.Men bare et par dage senere meldte de ud, at det udspil alligevel bliver udskudt - og der først kommer noget konkret at forholde sig til på den anden side af nytåret.Det var ellers planen, at der i løbet af efteråret skulle tages store skridt på klimaområdet med flere udspil, men flere af coronavirussens følger har gjort den opgave vanskeligere end forventet.Altinget klimaredaktør, Morten Øyen, er gæst i dagens udsendelse, hvor han forklarer om den seneste udvikling på klimaområdet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der kommer formentlig ingen ultimative trusler til dette års forhandlinger om finansloven, fordi ingen partier har interesse i et valg. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, varmer op til finanslovsforhandlingerne, der begynder i næste uge.De første møder mellem regeringen og dens støttepartier er blevet skrevet i kalenderen.Og på et bagtæppe af en økonomi, der ifølge finansministeren har det lidt værre end først antaget, så skal partierne forsøge at blive enige og lande årets finanslov.Men det bliver ifølge Altingets politiske kommentator næppe voldsomt svært. Det er både I S-regeringens og støttepartiernes interesse at indgå en aftale – der er ikke længere nogen af parterne, der har fordel af et valg.Erik Holstein er gæst i dagens udsendelse, hvor han forklarer nærmere om regeringens form forud for forhandlingerne, og hvor han ser nærmere på, hvor støttepartierne vil presse regeringen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Epidemiloven genforhandles for tiden på Christiansborg. Skal sundhedsmyndighederne og deres anbefalinger have mere magt, eller skal de politisk valgte i sidste ende kunne overtrumfe eksperterne? Altingets sundhedsredaktør forklarer om sagen i dagens udsendelse.Når kalenderåret rammer marts 2021, så skal epidemiloven på ny vedtages.Den solnedgangsklausul, som loven blev vedtaget med da coronavirussen fik fat i Danmark, betyder nemlig, at loven skal genforhandles, og det arbejde er netop gået i gang.Et centralt stridspunkt er, om regeringen skal have magten til at afgøre, hvornår en sygdom er samfundskritisk - og dermed give mulighed for eksempelvis at lukke landet ned - eller om syndhedsmyndighederne skal have mere magt, end hvad de har nu.Altingets sundhedsredaktør, Signe Løntoft, er i studiet for at forklare om den sag i dagens udsendelse.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad er uenighederne imellem de røde og de blå stater, og hvordan skal USA’s nye præsident få alle amerikanerne til at føle sig repræsenteret fremover? Det ser Altingets chefredaktør nærmere på i dagens udsendelse.En kerneopgave for Joe Biden bliver at samle USA igen efter fire år med Donald Trump som præsident.Det fortalte den kommende præsident i weekenden, da TV-stationerne udråbte ham som vinder af det amerikanske valg.Men hvor store er uenighederne egentlig imellem Demokraterne og Republikanerne? Og hvordan vil Joe Biden forsøge at forene landet?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor chefredaktør Jakob Nielsen er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Minkerhvervet bidrager med mange eksportkroner til den danske stat, men erhvervet har været presset det seneste i takt med modehusenes ændrede fokus. Hør mere om det og sundhedsindsatsen i dagens udsendelse.Midt i et virvar af stemmeoptælling fra det amerikanske valg - og i at en række danske ministre var i corona-karantæne - så kom der endnu en stor nyhed.Statens Serums Institut oplyste på et pressemøde - hvor ministrene og styrelsernes repræsentanter var med virtuelt - at en muteret udgave af coronavirus er blevet fundet, og årsagen til det var mink.Derfor skal minkene aflives - og det er et stort eksporterhverv, der dermed bliver hårdt ramt. Hvor stort er det egentlig? Og hvordan så fremtiden ud for det?Det kan du høre om i dagens udgave af Altinget Ajour - hvor Altingets fødevareredaktør forklarer om den sag. Derudover forklarer Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, om den muterede coronavirus og risikoen for, at corona-vaccinerne bliver virkningsløse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Donald Trump var langt bagud i målingerne, men alligevel blev USA-valget tæt. Hvordan kunne det ske? Og hvordan har Demokraterne og Republikanerne ført valgkamp i år? Altinget samler op på det amerikanske valg.Op til USA-valget viste langt størstedelen af meningsmålingerne fra USA, at Joe Biden højst sandsynligt ville vinde valget - og mange af dem spekulerede endda i en storsejr.Endnu er det for tidligt at sige, om Joe Biden tabte eller vandt - men det er sikkert at sige, at det i hvert fald ikke blev en storsejr til demokraten.På hvilken måde har de Donald Trump og Joe Biden ført valgkamp, og hvad er værd at notere sig fra valget?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor der i studiet er besøg af tidligere rådgiver for tre demokrater i Senatet, Jesper Packert Pedersen, Roslyn Layton, der var rådgiver for Trump, da han vandt valget i 2016 - samt Peter Christian Brøndum, der har skrevet en bog om amerikansk politik og senest rapporteret fra det såkaldte rust-bælte i USA.Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er vært. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er endnu ikke en klar vinder af det amerikanske valg - men Donald Trump har udråbt sig selv som vinder. Få en opdatering over, hvad vi ved og ikke ved udsendelse med Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen.Resultatet af det amerikanske valg bliver så tæt, som flere på forhånd havde frygtet.Donald Trump har vundet flere af de store svingstater, men endnu mangler den endelige optælling fra flere centrale stater - og derfor er en vinder endnu ikke udråbt.Det afholdt dog ikke Donald Trump fra at udråbe sig selv som vinder af valget på et pressemøde onsdag morgen dansk tid.Hvad ved vi om det amerikanske valg? Hvad skal der til, for at Donald Trump rent faktisk kan kalde sig for vinder - og hvad skal der til for, at Joe Biden tipper resultatet over til sin side?Få en opdatering på det i denne udsendelse, hvor Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, har chefredaktør Jakob Nielsen i studiet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvordan vil valget af Joe Biden påvirke danske interesser - og hvordan vil det gå, hvis Donald Trump bliver genvalgt? Det ser vi på i dagens udsendelse, hvor vi også tager de europæiske briller på.Hvem der sidder i stolen i Det Hvide Hus har afgørende betydning for resten af verden.Hvad vil det have af betydning for klimaspørgsmålet, hvis Joe Biden bliver valgt af amerikanerne? Og vil Donald Trumps fokus på NATO fortsætte, hvis han får en anden runde som USA’s præsident?I dagens udsendelse ser vi nærmere på nogle af de emner, hvor valget af den amerikanske præsident har stor betydning for danske interesser - ligesom vi også ser på de forskellige kandidaters betydning for Europa.Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, forsvars- og arktisredaktør, Andreas Krog samt Jeremy Shapiro, der er amerikansk ekspert hos European Council on Foreign Relations er gæster i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er afsat en stor bunke penge til at forske i grønne løsninger - og så blev forskningsaftalen for første gang delt op i to. Få overblikket og de vigtigste pointer fra aftalen i dagens udsendelse.Finanslovens første delaftale blev præsenteret lige inden weekenden.Som vanligt var det aftalen om den såkaldte forskningsreserve, der landede først - men som noget usædvanligt blev den aftale delt op i to.Tre af Folketingets partier kunne ikke blive enige med resten af partierne om at afsætte penge til en fond, der særligt er målrettet kvindelige forskere. Til gengæld var alle enige om, at der skulle afsættes flere milliarder til grøn forskning.I dagens udsendelse kan du høre mere om den aftales betydning - og om hvorfor der var uenighed blandt partierne om, hvilken type af forskning der skulle have tildelt flest penge.Altingets forskningspolitiske redaktør, Chris Lehmann, udlægger teksten i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne episode er betalt af Europa-Kommissionen.For 70 år siden holdt Robert Schumann - dengang fransk udenrigsminister - en afgørende tale for EU. Den blev startskuddet til den union, vi kender i dag. Men hvis talen skulle holdes i dag - og vi på ny skulle tegne stregerne for, hvordan de europæiske lande skulle samarbejde - hvordan skulle talen så lydes?Det kan du høre bud på i denne serie, hvor en række debattører deltager. Serien hedder Mit Europa, den er betalt af Europa-Kommissionen - dette afsnit er med forfatter Carsten Jensen.Hvis du vil læse flere indlæg fra debattørerne, kan du finde dem ved at trykke på dette link: https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=6443 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Trump blev præsident på at love at bringe produktionsjobs tilbage til amerikanerne, og at de ikke længere skulle i krig. Var han den første præsident i en verden uden amerikansk lederskab? Eller vender det hele tilbage til de gamle dage, hvis Joe Biden vinder?USA er verdens eneste supermagt, og derfor er alles øjne rettet mod amerikanerne, når de går til valg 3. november.Og grunden til dét er særligt to ting. Dollaren, der er verdens vigtigste valuta, og den amerikanske hær, der er verdens stærkeste hær.Men amerikanerne er dybt forgældede, uligheden stiger, og de militære interventioner i Mellemøsten indfriede slet ikke løfterne om mere sikre, stabile og demokratiske forhold.Begge ting var afgørende elementer for Donald Trump, da han blev valgt i 2016 – amerikanske produktionsjobs skulle beskyttes eller bringes hjem igen, og amerikanerne skulle ikke mere i krig.Så hvordan er det egentlig gået med det? Er Donald Trumps præsidentskab udtryk for en verden, hvor USA trækker sig tilbage? Og hvilken betydning får det, hvis Trump taber og Joe Biden vinder 3. november?Det er fokus for denne særudgave om det amerikanske valg. Magasinredaktør Esben Schjørring er vært, og gæsterne er senioranalytiker i Danske Bank, Mikael Milhøj, og professor på statskundskab på Københavns Universitet, Mikkel Vedby Rasmussen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Nye Borgerlige har overtaget rollen som udlændingestrammerne fra Dansk Folkeparti, og derfor har Vermunds tropper indhentet DF. Noget, der for få år siden ville have været surrealistisk at forestille sig, mener politisk kommentator, Erik Holstein.Nye Borgerlige har næsten indhentet Dansk Folkeparti i det seneste gennemsnit af meningsmålingerne.Nye Borgerlige får 6,1 procent af stemmerne i den, mens Dansk Folkeparti får 6,6. I nogle enkelte målinger i ugens løb var Nye Borgerlige endda væsentligt større end DF.Og det er en sensationel udvikling, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, der påpeger, at Dansk Folkeparti for bare få år siden lå til 18-19 procent af vælgernes stemmer.Nu er realiteten helt anderledes. Gør Dansk Folkeparti noget forkert - eller gør Nye Borgerlige noget rigtigt?Det svarer Erik Holstein på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Roslyn Layton er ph.d., arbejder i Danmark, men vokset op i en demokratisk familie i det amerikanske Midvesten og siden 2016 republikaner- og Trump-støtte. Nu er hun i Ajour-studiet for at fortælle om, hvad danskerne og europæerne ikke har forstået.Der skulle en vild præsident til, der havde viljen til de beskidte hænders byrde, for at ændre USAs og Europas forhold til Kina. Og noget lignende skulle der til, før traditionelle arbejderklassevælgere følte sig selv og deres værdier repræsenteret i Washington.Sådan lyder analysen fra Roslyn Layton. Hun er herboende amerikaner igennem ti år. Men før det voksede hun op i en Demokratisk familie i det amerikanske Midvesten, har arbejdet med tech i Silicon Valley - og siden 2016 Republikaner og - ikke alene Trumpvælger, men - rådgiver for ham og hans regering.Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, har inviteret hende i studiet for at høre, hvad Trump egentlig har gennemført af politik, og hvad hans arv bliver - både når det kommer til det amerikanske samfund og Det Republikanske parti. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Thomas Benfield, der er overlæge på Hvidovre Hospitals corona-afdeling, fortæller i denne udgave, at han forventer at modtage de første sendinger af en vaccination i foråret 2021. Hør ham også forklare om senfølger og udsigten til en immun befolkning.Findes der et problem med senfølger efter et sygdomsforløb med covid-19? Hvem bliver de første, der får vaccinen, og hvordan har indlæggelsesstrategien ændret sig i efteråret?Det får du svar på i denne udgave af Altinget Ajour, hvor sundhedspolitisk analytiker på Altinget, Ole Toft, har haft besøg af Thomas Benfield i Altingets studie. Benfield er overlæge på Hvidovre Hospitals corona-afdeling og forsker i infektionssygdomme.Da coronavirussen blussede op, talte Benfield om, at der let ville gå halvandet til to år, før en vaccine ville være klar. Men nu er overlægen blevet mere optimistisk.Du kan høre en forkortet udgave af det interview i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor overlægen fortæller om den nyeste viden om coronavirus. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne episode er betalt af Europa-Kommissionen.For 70 år siden holdt Robert Schumann - dengang fransk udenrigsminister - en afgørende tale for EU. Den blev startskuddet til den union, vi kender i dag. Men hvis talen skulle holdes i dag - og vi på ny skulle tegne stregerne for, hvordan de europæiske lande skulle samarbejde - hvordan skulle talen så lydes?Det kan du høre bud på i denne serie, hvor en række debattører deltager. Serien hedder Mit Europa, den er betalt af Europa-Kommissionen - dette afsnit er med det tidligere medlem af Europa-Parlamentet samt politisk næstformand i Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt.Hvis du vil læse flere indlæg fra debattørerne, kan du finde dem ved at trykke på dette link: https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=6443 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Demokraterne var for elitære i sin seneste valgkamp og formåede ikke at skabe en begejstring. Har det ændret sig med Joe Biden som præsidentkandidat? Det ser Altinget nærmere på i anden udsendelse i serien om det amerikanske valg.3. november skal amerikanerne vælge, hvem der skal være USA’s præsident de næste fire år.I anden udsendelse af fire særepisoder ser Altinget nærmere på demokraterne og på Joe Biden, og hvorvidt den 77-årige kandidat kan vinde rustbæltet og præsidentembedet tilbage til demokraterne.Kan Biden med sin fremskredne alder overhovedet være fremtiden for demokraterne og kan partiet slå bro mellem de moderate medlemmer og deres viltre venstrefløj? Det taler vi mere om i dagens særudgave af Altinget Ajour om det amerikanske valg, hvor gæsterne er chefredaktør, Jakob Nielsen samt Jesper Packert Pedersen, der er nuværende public affairs-chef i Christian Hansen og tidligere rådgiver for tre demokrater i senaternes hus. Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er vært. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Valget til verdens vigtigste kontor nærmer sig. Skal Joe Biden eller Donald Trump sætte sig i stolen? Over fire særudsendelser ser Altinget nærmere på det amerikanske præsidentvalg, og i det første afsnit fokuserer vi på republikanerne og Donald Trump. I studiet er Altingets chefredaktør og magasinredaktør samt tidligere rådgiver i Repræsentanternes Hus, Jesper Packert Pedersen.3. november skal amerikanerne vælge, hvem der skal være USA’s præsident de næste fire år.I første udsendelse af fire særepisoder ser Altinget nærmere på republikanerne og på Donald Trump, og hvad de fire år med ham i stolen har gjort ved USA.Er Trump en almindelig republikansk konservativ? Hvad vil fire år mere betyde? Og hvad har Trump egentlig gjort ved det Republikanske parti – har han slået det ihjel eller har han bare forandret det?  Det kan du høre mere om i dagens udsendelse. Gæster i studiet er Altinget chefredaktør, Jakob Nielsen samt Jesper Packert Pedersen, der er nuværende public affairs-chef i Christian Hansen og tidligere rådgiver for tre demokrater i senaternes hus. Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er vært. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Har budgetloven været rettighed omhu - eller har den holdt den danske økonomi i for stram en spændetrøje? Man bør overveje at lempe på loven, siger Det Økonomiske Råd. Hør mere om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour.De offentlige budgetter i Danmark må ikke have et underskud på mere end en halv procent af BNP.Det sørger budgetloven for, men Det Økonomiske Råd siger i sin rapport, at man bør overveje at lempe på loven, sådan at man kan strække sig til et underskud på 1 procent af BNP.Det er den samme grænse, som andre EU-lande har igennem finanspagten - så hvorfor har Danmark egentlig en strammere regel end resten af EU? Og hvordan fordeler holdningerne sig i den offentlige debat til netop den lov?Det - og Det Økonomiske Råds betydning - ser vi nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets kommunalpolitiske redaktør, Kim Rosenkilde, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Frank Jensen er trådt tilbage som overborgmester i København - og nu går jagten ind på at finde en afløser. Hvilken arv efterlader Frank Jensen - og hvordan skal partiet genvinde København til næste kommunalvalg? Lyt med i dagens udsendelse.Frank Jensen er færdig i dansk politik. Han havde ellers besluttet sig for at fortsætte søndag aften - men mandag middag var han kommet på andre tanker.Nu står Socialdemokratiet uden reel spidskandidat til kommunalvalget i november 2021 - og derfor er jagten på den, der skal videreføre partiets over 110 år lange periode som overborgmesterparti i København begyndt.Hvem er i stand til det? Og hvilken arv efterlader Frank Jensen sig efter mere end ti år på posten som overborgmester?Det dykker vi ned i i dagens udgave af Altinget Ajour. Gæsterne er chefredaktør Jakob Nielsen og redaktør for Altinget Hovedstaden Kasper Kaasgaard. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

20 år efter spindoktoren gjorde sin entré i dansk politik, bliver han eller hun stadig set som et sygdomstegn i vores demokrati.I denne ferieudgave kan du lytte til en oplæst artikel fra Altingets magasin om de særlige rådgivere. Artiklen er skrevet af Simon Ankjærgaard, og den er læst op af Tore Keitum Fisker fra strillo.com. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Radikale er under Morten Østergaard blevet partiet, V og S partier skal afsværge for at få regeringsmagten. Altingets magasinredaktør ser på Østergaards arv og frem mod tiden med Sofie Carsten Nielsen som politisk leder.Onsdag blev en dramatisk dag i dansk politik, da Radikales politiske leder, Morten Østergaard, måtte trække sig fra sin post, efter at han blev nødt til at indrømme, at han havde krænket sin partikollega Lotte Rod.For seks år siden overtog Østergaard et svækket Radikale, da Margrethe Vestager i 2014 pludselig tog til Bruxelles for at blive dansk EU-kommissær. Men i de seks år, han nåede at bestride posten som politisk leder, satte han en hårdtslående, kompromisløs og aktivistisk kurs, der ganske vist skaffede partiet stor fremgang ved EP19 og FV19, men samtidig lukkede af for ministerkontorerne.Det er analysen fra Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, der ser nærmere på Morten Østergaards afgang, tiden med Sofie Carsten Nielsen - og hvad kampvalget om posten som politisk leder betyder for partiet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Embedsværket skal sige hurtigere fra, når ministeren vil bryde loven. Det er budskabet fra en tidligere central kontorchef fra Statsløsekommissionen, der nu ser de samme problemer gentage sig i Støjberg-sagen. Hun har givet et stort interview til Altinget.Dorit Hørlyck var en af de helt centrale embedsmænd i Statsløsesagen, da hun sad som kontorchef i Indfødsretskontoret i Integrationsministeriet fra 2004 til 2012.I 2013 sad hun selv i vidnestolen i Statsløsekommissionen og skulle svare på spørgsmål fra advokaterne om hendes ageren i sagen.Hun ser nu flere elementer gentage sig til kommissionsafhøringerne om Inger Støjbergs instruks.Til de afhøringer er hun selv til stede på tilhørerpladserne - som en af de få privatpersoner. Både af ren og skær interesse for sagen, og også fordi hun aldrig fik vurderet sit eget ansvar i Statsløsekommissionen, og derfor ikke kan lægge sagen fra sig.I et stort interview med Altingets magasin fortæller hun om, hvordan sagen dengang påvirkede hende, og hvorfor hun nu har behov for at råbe op.“Jeg er så ked af, at sådan en sag kommer op igen. Det er jo nøjagtigt det samme problem. Burde man have gjort mere for at sige fra,” spørger hun.I begge sager har embedsmændene været underlagt et politisk pres for en bestemt udvikling på kant med loven, og det har rejst spørgsmålet, om embedsmændene i tilstrækkelig grad har fået sagt fra.Dengang hun selv havde ansvaret for at sige fra over for en ulovlig sagsbehandling, tænkte hun slet ikke i de baner.“Man synes, at man prøver at få hende (Birthe Rønn Hornbech, red.) til at indse, at det ikke er i orden. Men at skulle gå til Statsministeriet og sige, at vi altså ikke kan få hende til at makke ret. Det er et langt og stort skridt,” siger hun.Nu råber hun op, så fremtidens embedsmænd ikke begår samme fejl som hende.Den sag kan du høre mere om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Sine Riis Lund er gæst. Hun er embedsværksredaktør på Altinget og har skrevet magasinartiklen med Dorit Hørlyck. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Landets største kommune har store ambitioner. Men kan de indfries? I denne udsendelse forklarer Altingets nye hovedstadredaktør, Kasper Kaasgaard, hvordan og hvorfor Altingets nye medie skal dække Danmarks hovedstad.Kan København nå at blive CO2-neutral inden 2025?Det er i hvert fald et af de ambitiøse mål, som Københavns Kommune har stillet for sig selv, og som kommunalpolitikerne i borgerrepræsentationen skal forsøge at indfri.Og det er bare et af emnerne, som Altingets nye hovedstadsportal kommer til at beskæftige sig med. Kommunen står nemlig også over for store anlægsprojekter med enorme investeringer, og arbejder for at indfri målene om minimumsnormeringer på rekordtid.Og når København - landets mest folkerige kommune - afprøver løsninger på eksempelvis velfærdsområdet, har de potentiale til at danne skole på nationalt plan.I dagens udgave af Altinget Ajour kan du høre mere om, hvorfor Altinget vil dække København tæt, når hovedstadsredaktør, Kasper Kaasgaard, er på besøg i stedet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet, Konservative og Nye Borgerlige nyder alle tre godt af, at Venstres opbakning blandt vælgerne er svundet ind. Det viser en ny analyse af, hvordan vælgerne har flyttet sig siden valget i 2019.Det kan du høre mere om i denne udsendelse, som er en oplæst artikel af Emma Qvirin Holst, og som Strillo.com har læst op for Altinget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.