Altinget Ajour

Mette Frederiksens og Barbara Berthelsens bisiddere har rejst tvivl om, hvorvidt der faktisk var lovhjemme alligevel til at slå mink ned. Alt imens debatten raser debatten om de manglende SMS’er. Altingets forsideredaktør analyserer.Minkkommissionen har udviklet sig til en sprængfarlig sag for regeringen, og det er især de slettede SMS’er, der er fokus på i offentligheden.Men minkkommissionen fortsætter sit arbejde med at blive klogere på, hvem der traf beslutningerne om at slå minkene ihjel, og hvem der har vidst hvad.Senest har departementschefen fra Erhvervsministeriet vidnet, og Mette Frederiksens og Barbara Berthelsens bisiddere er kommet med deres bud på, hvorfor der måske alligevel var lovhjemmel til at udrydde minkene.Altingets forsideredaktør – og udsendte til minkkommissionen – Kristine Korsgaard analyserer og giver overblik over den seneste udvikling. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark sender seks ministre til klimatopmødet i Glasgow. Men hvad skal der egentlig ske, og hvordan ender landene på et mål om en temperatur i sidste ende? Altingets to udsendte redaktører forklarer om det i dagens udsendelse.Der er fyldt af statsledere i Glasgow, og i løbet af de næste to uger skal alverdens ansvarlige mødes for at blive enige om en plan for verdens klima til COP26.Danmark sender seks ministre: statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen, klimaminister Dan Jørgensen, udenrigsminister Jeppe Kofod, udviklingsminister Flemming Møller Mortensen og transportminister Benny Engelbrecht. Det overordnede håb for FN-konferencen er, at man kan fortsætte med at holde liv i målet om 1,5 graders-stigningen på globalt plan – et mål som blev sat i forbindelse med COP21 i Paris.Men hvordan når landene frem til det mål, og hvad er udsigterne til det?Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, og udviklingsredaktør, Maja Hagedorn Hansen, klæder dig på til COP26, og forklarer landene i sidste ende når i mål i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I podcasten Frontløberne fortæller Jacob Lassen, hvorfor han kæmper for flere kurser til mennesker med handicap. Over fem afsnit vil fem unge frontløbere fortælle, hvorfor kommunalvalget betyder noget for dem.Når kommunen giver mellem 50 og 150 kroner i tilskud til kurser for mennesker med handicap, må Jacob Lassen og hans surfskole se andre veje. Da Jacob Lassen fik en næsten blind pige til at surfe, vidste han, at han skulle lave kurser for mennesker med handicap – for ifølge ham er udvalget af kurser for småt.Da han kontaktede Ringkøbing Skjern kommune, blev han dog overrasket. For hvis kurserne skulle finansieres af kommunen, ville Jacob Lassen få et underskud på 2.000 kroner hver gang. Derfor har han set private veje.Planen er nu at udvide surfskolen til resten af landet, men allerede i første opringning til en ny kommune, opstod der problemer.Hør første afsnit af podcasten, hvor fem unge fortæller, hvorfor de stemmer til kommunalvalget.I podcasten bliver der afspillet lydklip fra TVSyd, SDU og TVMidtvest.Altingets podcast Frontløberne er en del af et større projekt lavet i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen. Projektet er økonomisk støttet af Demokratipuljen uddelt af Slots- og Kulturstyrelsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Valget nærmer sig og i denne udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets kommunalredaktør om nogle af de historier, der skriger af kommunalvalg. Blandt andet om regeringens seneste udspil og en meningsmåling i København.Valgplakaterne er hængt i lygtepælene, og kandidaterne begynder at bevæge sig ud på gaderne for at gøre opmærksom på sig selv.Kommunalvalgshistorierne begynder også at vise sig frem rundt omkring, og derfor er Altingets kommunalredaktør, Kim Rosenkilde, på besøg i Altinget Ajour, hvor han giver et overblik over nogle af de mest interessante.Her forklarer han om, hvorvidt regeringens seneste udspil var en kommunalvalgs-gavebod, ser mere på Enhedslisten i København og forklarer om det turbulente byråd i Glostrup. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er stadig svært at spå om udfaldet af Inger Støjbergs rigsretssag, og det er i sig selv bemærkelsesværdigt, påpeger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, der i denne udsendelse gør status halvvejs igennem rigsretssagen.Det er ikke mange, der har lyst til at lægge hovedet på blokken og pege på, om Inger Støjberg bliver dømt eller ej.Og det faktum er ret iøjnefaldende, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, der sammenligner Støjbergs sag med tamilsagen, hvor der ikke var megen tvivl om, hvorvidt Erik Ninn-Hansen ville blive dømt.Men i Støjbergs sag er det stadig tvivlsomt, hvordan udfaldet rent faktisk ender.Det forklarer Erik Holstein om i denne udsendelse, hvor han også ser på både forsvarets og anklagernes angrebspunkter. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den demografiske udvikling i landet betyder, at der kommer flere ældre i befolkningen, og det vil have betydning for det politiske fokus, når den vælgergruppe bliver større. Det forklarer Altingets politiske redaktør om i dagens udgave af Altinget Ajour.Regeringen vil med en velfærdslov sikre, at i takt med at der kommer flere ældre i det danske samfund, så vil finansieringen følge med, så velfærdsniveauet i fremtiden opretholdes.Men det er den blå blok ikke umiddelbart klar på at lave en lov om – for pengene skal følge med til det.Og lige præcis det overordnede emne – den ældre befolkningsgruppe – kommer til at fylde meget mere i fremtiden, forklarer Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring.For gruppen af ældre i Danmark bliver større, og derfor vil partierne formentlig i højere grad rette fokus mod den gruppe, når der skal udvikles politik og vindes stemmer i fremtiden.Den udvikling forklarer Esben Schjørring om i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Miljø- og Fødevareministeriet skulle tage ansvaret for mink-sagen på sine skuldre og ikke skubbe resten af regeringen foran. Det var meldingen i en række beskeder fra Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen. Altingets forsideredaktør analyserer på den seneste udvikling i minkkommissionen.En lang række kommandoer på SMS fra Barbara Bertelsen – Statsministeriets departementschef – til Miljø- og Fødevareministeriets departementschef, Henrik Studsgaard, er blevet centrale i minkkommissionen.For det er et unikt indblik i, hvordan embedsværket opererer i den form for kriser, og det giver et særligt indblik i, hvordan håndteringen af mink-sagen fungerede, da bølgerne gik højest.I dagens udgave af Altinget Ajour giver forsideredaktør – og Altingets udsendte til mink-kommissionen – Kristine Korsgaard, et overblik over den seneste uges udvikling i kommissionen, og ser frem mod det næste interessante i høringerne. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Tandlægeforeningen skrev til Socialdemokratiets erhvervsklub og bad om et møde med sundhedsministeren. Da foreningen fik svar, kom mailen fra Sundhedsministeriet. Hvordan kan det lade sig gøre? Altingets erhvervsredaktør forklarer de nye udviklinger i sagen om erhvervsklubberne.Det skal ikke være muligt at kunne købe sig adgang til ministrene, og derfor er der tætte skotter mellem partiernes erhvervsklubber og ministerierne.Men i hvert fald i et tilfælde er de to ting flydt sammen. Da Tandlægeforeningen, der er medlemmer af Socialdemokratiets erhvervsklub, skrev til klubben for at få sat et møde i stand med den, på det tidspunkt, nye sundhedsminister, Magnus Heunicke, så kom svaret på den mail fra Sundhedsministeriet.Det er problematisk, mener både eksperter og politikere, og det fører også en masse spørgsmål med sig om, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre.Men det er ikke muligt at få svar på alle spørgsmålene i sagen, og den udvikling i historien om Socialdemokratiets erhvervsklub forklarer Altingets erhvervsredaktør, Christoffer Lund-Hansen, mere om i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter de første dage i afhøringerne af mink-kommissionen lader det til, at nogle i ministerierne godt vidste, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink. Men kom den viden godt nok videre til politikerne? Altingets forsideredaktør samler trådene og ser frem mod de næste afhøringer.Et helt centrale spørgsmål udestår efter de første afhøringer i mink-kommissionen – havde politikerne fået at vide, at der manglede lovhjemmel til at aflive alle mink?Lige præcis den del står endnu ikke klart efter de første afhøringsdage, men det står klart, at der i hvert fald var nogen embedsmænd, der var klar over, at der manglede lovgrundlag for at føre sådan en løsning ud i livet.Søren Brostrøm og Kåre Mølbak gav også mere indsigt i, hvordan mink-seancen havde forløbet for dem, og hvad de anbefalede og ville stå på mål for.Det kan du høre mere om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, forklarer om det og ser frem mod de næste afhøringer i denne uge, hvor nogle centrale embedsmænd skal vidne. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark bestemmer på udenrigs- og sikkerhedsområdet i Rigsfællesskabet, men står det til Grønland og Færøerne, skal de have mere medbestemmelse på de områder. Får de det, når de tre lande fremover skal mødes i det nye kontaktudvalg? Altingets Arktis-redaktør analyserer.De største udenrigs- og sikkerhedspolitiske uenigheder og udfordringer i Rigsfællesskabet skal fremover drøftes i et kontaktudvalg, hvor Danmark, Grønland og Færøerne alle er repræsenteret. I lang tid har både Færøerne og Grønland ytret ønske om større indflydelse på eksempelvis den del af udenrigspolitikken, der påvirker dem, men det er et af de politiske områder, der ikke kan hjemtages. Det står nemlig i Grundloven, at det bestemmer Danmark over. Med det nye kontaktudvalg er det meningen, at emner som eksempelvis kinesiske investeringer i Grønland skal drøftes internt i udvalget, frem for at parterne tager uenighederne i medierne. Men betyder det så også, at landene får mere indflydelse på udenrigspolitikken fremover? Det analyserer Altinget Arktis-redaktør, Andreas Krog, i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Facebook ved godt selv, at der sker overtrædelser på deres sociale medier, men gør ikke noget ved det. Det er anklagen fra en whistleblower, som firmaet selv afviser. Politikere mener, at de seneste afsløringer kan føre til regulering af tech-selskaberne. Altingets digitalredaktør forklarer.Salg af organer, opfordring til forfølgelse af særlige etniske grupper samt menneskehandel.Ifølge The Facebook Files, som er en række dokumenter lækket internt fra Facebook selv, så er det nogle af eksemplerne, som Facebook godt selv ved sker på deres sociale medier, uden at gøre noget ved det.Det er den tidligere Facebook-ansatte whistleblower, Frances Haugen, der har lagt dokumenterne frem, men Facebook mener selv, at Haugen misfortolker dokumenterne og afviser anklagerne.Alligevel har sagen fået politikere i både EU og USA til at rasle med sablen om meget hårdere regulering af tech-selskaberne. Nogle politikere i USA mener endda, at tech-selskaberne lige nu står, hvor tobaksselskaberne stod, inden de blev mødt af strenge lovkrav.Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Politikerne går ind i et valgår med et kommunalvalg, en svær sag om ydelser til de fattigste og fortsat fokus på klima. Hvordan er formen for nogle af de centrale partier i Folketinget? Det analyserer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, i dagens udsendelse.De danske folkevalgte er endnu engang samlet i Folketinget, og i denne omgang er det kun med kort tid indtil et valg.Kommunalvalget kommer for nogle af partierne til at være et vigtigt pejlemærke for partiernes styrke, samt for det fokus de skal have i resten af den politiske sæson.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altinget politiske kommentator, Erik Holstein, om hvilke emner der vil være i fokus i det kommende valgår, hvem der står stærkest og svagest, og hvordan et kommunalvalg påvirker partierne på landspolitisk niveau.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Alle de centrale ministre, de centrale departementschefer, Kåre Mølbak og Søren Brostrøm skal alle i vidneskranken i mink-kommissionen. Første mødedag er torsdag, og i denne udsendelse dykker Altinget ned i, hvad kommissionen kan, og hvad der er værd at holde øje med.Det var en skelsættende dag, da Mette Frederiksen på et pressemøde 4. november – på en skrattende video-forbindelse – gav beskeden om, at minkene skulle slås ihjel for at undgå en muteret coronavirus.Konsekvensen var billeder af minkavlere, der måtte slå deres dyr ihjel, og en heftig debat om, hvorvidt det overhovedet var lovligt at lave den manøvre.Nu begynder den mink-kommission – som er et nyt juridisk instrument – der skal give klarhed over, hvem der vidste hvad af embedsmændene og ministrene, og om der blev kommunikeret klart nok hele vejen igennem systemet.Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, kommer til at dække kommissionen tæt, og hun forklarer i dagens udgave af Altinget Ajour om, hvad der er værd at holde øje med, og hvad der er på spil for de implicerede. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

EU og Den Afrikanske Union har rettet en skarp kritik af regeringens plan om at etablere modtagecentre for asylansøgere i et tredjeland. Men Danmark fortsætter ufortrødent. Altingets udviklingsredaktør forklarer mere om sagen.Da FN’s årlige generalforsamling løb af stablen, fandt både den danske udenrigsminister og udviklingsminister tid til at mødes privat med Rwandas udenrigsminister.Efter det har danske embedsmænd pakket kufferten og rejst til Rwanda for at fortsætte samtalerne med det afrikanske land.Møderne handler om det modtagecenter, som regeringen har planer om at etablere i et tredjeland, hvor flygtninge og migranter skal bo, mens deres asylsager bliver behandlet – også hvis de får asyl.Løsningen har allerede mødt kritik fra EU – og unionen fortsætter med at bore i sagen – og senest har Den Afrikanske Union også langet ud efter Danmark for løsningen, som de mener er fremmedfjendsk og uacceptabel.Altingets udviklingsredaktør, Maja Hagedorn Hansen, forklarer udviklingen i den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

To centrale embedsmænd i Inger Støjbergs rigsretssag har været i vidneskranken. Og de havde to forskellige opfattelser af et centralt ministernotat, og hvor stor betydning det havde for sagen. Altinget gør status på udviklingen i rigsretssagen i dagens udsendelse.Et ministernotat er blevet et centralt dokument i de afhøringer, der har været i rigsretten.For tidligere departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, Uffe Toudal, og tidligere chefjurist i samme ministerium, Lykke Sørensen, har forskellige opfattelser af, hvor vigtigt det dokument har været.Det er kommet frem i afhøringerne af de to centrale embedsmænd, og de forklaringer kan ifølge juraprofessor fra Københavns Universitet, Michael Gøtze, svække embedsværkets overordnede sag.I dagens udgave af Altinget Ajour gør embedsværksredaktør, Sine Riis Lund, status på rigsretssagen, hvor også juraprofessor Michael Gøtze uddyber betydningen af de to embedsmænds forklaringer. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi glemmer det næsten i dag. Men regeringen og dens parlamentariske grundlag i De Radikale, SF og Enhedslisten har en nær og ikke mindst blodig fortid sammen. Nemlig fra 2011-2015, hvor Socialdemokratiet, SF og De Radikale først gik i regeringen sammen og siden havnede i en gedigen regeringskrise, der endte med at SF forlod ministerkontorerne og meldte sig ud af regeringen.Nu har en af de absolutte nøglefigurer fra den tid, nemlig SF’s gamle formand Holger K. Nielsen udgivet en selvbiografi, som ikke mindst åbner døren til den turbulente tid for centrum-venstre.Hvilket portræt af sig selv og af dansk politik møder man i bogen? Hvad betyder perioden fra 2011-2015 for forholdet mellem S-regeringen og dens parlamentariske grundlag i dag? Og hvordan har venstrefløjen det egentlig med den magt, de søger, men gang på gang brænder sig på? Det er emnet for dagens udgave af Altinget Ajour.Vært: Esben Schjørring, politisk redaktørGæst: Jakob Nielsen, chefredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Minkavlerne har ventet på svar fra regeringen om fremtiden for deres erhverv. Tirsdag kunne fødevareminister Rasmus Prehn (S) på et møde med folketingets partier fortælle, at regeringen vil forlænge forbuddet mod at avle mink til 2023.Baggrunden er, at Statens Serum Institut har valgt at fastholde deres vurdering fra i sommers om, at coronasmittede mink kan have en ”sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse”.Redaktør på Altinget Erhverv, Christoffer Lund-Hansen, har talt med nogle af de minkavlere, det hele handler om. Et par af dem er klar til at genoptage erhvervet, hvis det bliver lovligt igen – men der er millioner og meget andet på spil.Hør med i dagens afsnit af Ajour, hvor vi ser på debatten om fremtiden for minkavl i Danmark.Vært: Caroline TranbergDer er brugt lydklip fra TV2. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I 2030 vil der være mere end 150.000 flere ældre over 80 år end i dag. Samtidig stiger antallet af børn i alderen 0-5 år intenst.Det kalder på en nytænkning af den måde, vores velfærd er indrettet, og derfor har regeringen siden folketingsvalget i 2019 – for næsten 2,5 år siden – varslet en velfærdslov. I torsdags kom deres bud på, hvordan sådan en lov kan se ud.I dagens Ajour ser Kim Rosenkilde, som er redaktør på Altinget Kommunal, på hvad der er nyt i indholdet af velfærdsloven. Han kommer også forbi de andre partiers reaktioner og anklager om symbolpolitik, og så vurderer han, at den nye velfærdslov meget vel kan få en betydning i det forestående kommunalvalg.I podcasten bliver der afspillet lyd fra TV2. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvordan laver man et CO2-regnskab? Og hvordan undgår man som virksomhed at falde i "greenwashing fælden"? Dansk Industri har det sidste halve år oplevet en overvældende tilslutning til kurser, som svarer på netop de spørgsmål.Først var det især de store virksomheder, som arbejdede målrettet med verdensmålene, men nu vil de små virksomheder også være med.Christina Houlind er journalist på Altingets nye niche, Verdensmål, og dykker i dag ned i årsagerne til, at små virksomheder også vil arbejde med verdensmål. Det handler især om, at de store virksomheder begynder at stille grønne krav til deres underleverandører, som netop er de små virksomheder.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er ikke en bekvem dagsorden for Socialdemokratiet, når Enhedslisten med sit ulighedsudspil holder regeringspartiet op på de løfter, som de flagede for før valget. Udspillet vil også have god resonans i ørerne på mange S-vælgere. Altingets politiske kommentator analyserer i denne udsendelse.Det er et ideologisk udspil, som Enhedslisten er kommet med på ulighedsdagsordenen.Partiet vil have højere skat for de rigeste og fjerne kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen for de penge – samt sikre penge til klima- og velfærdstiltag.Udspillets indhold er af en sådan karakter, at der ikke kan findes flertalt til det i Folketinget, men ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er de lige så vigtigt for Enhedslisten at gøre opmærksom på, at de mener, at regeringen har skuffet på spørgsmålet om ulighed.I 2018 præsenterede Socialdemokratiet 18 tiltag, der skulle skabe mere lighed, men det er ikke mange af dem, der tre år efter er blevet gennemført. Derfor er debatten ikke bekvem for Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, og det er Enhedslisten helt bevidst om. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, analyserer på den sag i dagens udsendelse, hvor politisk redaktør, Esben Schjørring, er vært. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Tysklands nye kansler skal ikke nødvendigvis være veltalende og tryllebinde med sine store taler, men i stedet er et stabilt udtryk vigtigt for mange tyskere. Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, varmer op til søndagens tyske valg i denne udsendelse.Det kommer til at have betydning langt udover Tysklands grænser, når Angela Merkel efter 16 år stopper på posten som Tysklands kansler.Tre kandidater står på spring til at tage over som Tysklands leder – Armin Laschet, Olaf Scholz og Annalena Baerbock.Laschet er Merkels afløser i det kristdemokratiske parti, CDU/CSU. Det er tæt løb i valgkampens slutspurt –men som tingene står lige nu, fører han ikke an i meningsmålingerne.Annalena Baerbock fra De Grønne stod meget stærkt i begyndelsen, men er siden faldet lidt i opbakningen, og i spidsen af målingerne ligger den socialdemokratiske Olaf Scholz, som kun få ellers havde spået nogen chancer inden valgkampen begyndte.Og når tyskerne sætter deres kryds, så gør de det efter at have holdt øje med, hvem af de tre der formår at sikre et stabilt og stærkt Tyskland både indadtil og udadtil, ligesom Merkel har gjort i sin tid som kansler.Det valg forklarer Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han også forklarer om betydningen af resultatet for Danmark og Europa. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Huawei blev fravalgt til at levere 5G-netværk i Danmark grundet frygten for at Kina kunne få adgang til central dansk infrastruktur. I statens indkøbskatalog kan en række kommuner og regioner dog stadig købe Huawei-produkter, og det møder kritik. Altingets digitalredaktør forklarer, hvor grænsen for kritisk infrastruktur går i dagens udsendelse.Det er muligt at vælge imellem tusindvis af kinesiske produkter i SKI’s indkøbskatalog.Alt lige fra smartphones til dagligdagen, til routere og switches, der i princippet kan levere netværket til en hel kommunal forvaltning.De statslige institutioner, der har adgang til SKI – statens og kommunernes indkøbsservice – har derfor mulighed for at købe det kinesiske udstyr – og det møder kritik fra en række eksperter på området.Huawei selv mener, at der er tale om et hypotetisk problem, eftersom deres markedsandel i de offentlige danske indkøb er forsvindende lille, men sagen kommer i kølvandet på, at netop Huawei blev fravalgt til at levere 5G-netværk i Danmark. Dengang var årsagen virksomhedens påståede tætte bånd til den kinesiske stat og dermed frygten for overvågning fra kineserne.5G-netværket blev anset for at være kritisk infrastruktur, men det gælder altså ikke for de institutioner, der kan købe ind i SKI’s indkøbskatalog.Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, forklarer i dagens udsendelse om den historie, og forklarer hvor grænsen går for kritisk infrastruktur i Danmark. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Martin Henriksen blev - med hjælp fra Dansk Folkepartis bagland - den store topscorer, da partiet valgte medlemmer til hovedbestyrelsen. Pia Kjærsgaard har ellers både før og efter mødet udtrykt utilfredshed med netop ham. Altingets politiske redaktør analyserer udviklingen.Pia Kjærsgaard gestikulerede og vendte tommelfingeren ned under Martin Henriksens tale til Dansk Folkepartis årsmøde – alt imens flere andre medlemmer af partiet sad og klappede.Da resultatet af afstemningen til hovedbestyrelsen stod klart, var Henriksen også den store topscorer – selvom Pia Kjærsgaard ikke har været tilfreds med den måde, som Henriksen har præsenteret en ny retning for partiet på udlændingepolitikken.Hvor Pia Kjærsgaard tidligere har været i trit med partiets holdning og retning, så lader det til, at hun nu ikke har samme fornemmelse for stemningen i partiet og befolkningen, påpeger Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring.Han analyserer Dansk Folkepartis tilstand og ser frem efter et årsmøde fyldt med interne uenigheder i DF. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Rigsretssagen kommer ikke til at sætte grænse for, om Inger Støjberg vil blive budt velkommen hos de to højrefløjspartier. Det forklarer Altingets politiske kommentator om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han gør status efter tre dage i rigsretten med Støjberg i vidneskranken.Støjbergs sympatisører vil fortsætte med at sympatisere med Inger Støjbergs holdninger – også selvom hun skulle blive dømt i rigsretssagen.Derfor vil Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige formentlig stadig stå klar til at indlemme hende i deres partier, når hele sagen engang er overstået.Inger Støjbergs egen tilgang i selve rigsretten har da også haft et politisk skær over sig, og ifølge Erik Holstein er det, fordi også Støjberg forbereder sig på tiden efter retssagen.I denne udgave af Altinget Ajour kan du høre Holstein forklare, hvad der er værd at lægge mærke til efter de første dage med Støjberg i vidneskranken. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mere barsel til far skal sikre mere ligestilling. Så langt kan parterne blive enige, men når snakken bevæger sig ind på hvor meget øremærket barsel faren skal have, så er der forskellige overbevisninger. Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Rikke Brøndum, forklarer om det i dagens udsendelse.Arbejdsmarkedets parter kunne mandag aften præsentere en aftale, der sikrer faren 11 ugers øremærket barsel, som ikke kan overføres til moren.Den mængde barsel lever op til et minimumskrav fra det EU-direktiv, der har sat skub i hele processen, og som skal sikre mere barsel til de europæiske forældre.Og selvom de 11 uger er det, som arbejdsmarkedets parter umiddelbart er blevet enige om, så er der grene af fagbevægelsen, der mener, at barslen til fædrene skal være længere.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets arbejdsmarkedspolitiske redaktør, Rikke Brøndum, om den sag og sætter ord på de politiske holdninger på Christiansborg. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Arbeiderpartiet bliver igen statsminister-parti hos vores naboer mod nord, og det bliver formentlig med støtte fra den rød-grønne fløj i landet. Altingets Christiansborg-redaktør gennemgår i denne udsendelse nogle af de mest centrale følger af det valg.For første gang siden 2001 kommer hele Skandinavien til at blive ledet af socialdemokratiske regeringer.Det står klart, efter at valget i Norge natten til mandag blev afgjort og gav en sikker sejr til de Rød-grønne partier.Arbeiderpartiet – Norges pendant til Socialdemokratiet – gik godt nok et mandat tilbage, men takket være især Senterpartiet, der gik ni mandater frem ved valget, og Sosialistisk Vensterparti, så bliver Jonas Gahr Støre efter alt at dømme ny statsminister i Norge.I dagens udsendelse kan du blive klogere på, hvad de sejrherrerne i det norske valg mener om centrale emner som olie, klima og EU. Altingets Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, er på besøg og forklarer blandt andet om det. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For mindre end to uger siden satte fødevareminister Rasmus Prehn (S) et ultimatum til partierne i landbrugsforhandlingerne: Sig ja til vores budget og vær klar på at arbejde med et bindende klimamål, eller bliv væk fra møderne.Fredag præsenterede fem af de blå partier (V, K, DF, LA, NB) så deres fælles bud på en landbrugsaftale, som både sprænger regeringens budget, og ikke indeholder bindende mål for CO2-reduktioner. Det fik fødevareministeren til at kalde det blå bud for "dybt uambitiøst" og et "fupnummer".Alligevel har han ikke afvist udspillet – måske fordi regeringens mål stadigvæk er en landbrugsaftale over midten. Men er det overhovedet en mulighed med det nye blå udspil? Hør med i dagens afsnit, hvor redaktør på Altinget Energi og Klima, Morten Øyen, dykker ned i partiernes planer for en landbrugsaftale. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Storbritannien forlænger endnu engang en række overgangsordninger med EU, fordi de ikke er klar til at leve op til vilkårene i den skilsmisseaftale, de indgik med Unionen, da de forlod den. Indtil videre har EU accepteret den praksis, men det kan ikke fortsætte. Altingets EU-redaktør forklarer om den sag i dagens udsendelse.I denne uge blev der taget et nyt skridt i det, de britiske tabloidaviser har døbt pølsekrigen – eller the sausage wars.Storbritannien har nemlig egenhændigt forlænget en række overgangsordninger for nogle af de regler, de burde følge som nyslået eks-medlem af EU-klubben. Det gælder også det importforbud for såkaldte blandede kødprodukter som netop pølser.I hjertet af konflikten ligger Nordirland, som efter Brexit stadig er omfattet af EU-regler – eksempelvis for fødevarer. Det betyder, at de undgår en hård grænse midt hen over den irske ø. Til gengæld giver det nye begrænsninger og administrativt bøvl, når der skal sendes varer mellem briterne og nordirerne.Det er problemerne med at sende Lincolnshire-pølse og andre friske køddelikatesser, blomsterløg, læggekartofler og sågar kæledyr over Det Irske Hav, som har fået briterne til at forlænge overgangsordningerne.Men er det okay for EU, at premierminister Boris Johnson bare beslutter, at han ikke behøver at leve op til den aftale med EU, han selv har indgået? Og er han ved helt at løbe fra skilsmisseaftalen?Altingets EU-korrespondent, Rikke Albrechtsen, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Venstre kan fremhæve de neddroslede dagpenge til nyuddannede, og SF og Enhedslisten kan fremhæve den del, som foreslår at modregne sociale ydelser, hvis ens ægtefælle har et job.Men partierne kan også vælge at fremhæve det, de ikke får, i regeringens nye udspil til en reform, der skal få flere mennesker i arbejde.Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, kaster sig i dagens Ajour over Mette Frederiksens uoverskueligt store reformudspil og partiernes dilemma – kan de acceptere at være biroller i et teaterstykke, hvor Mette Frederiksen ender som helten?Dagens podcast dykker også ned i de brede tanker bag udspillet, og ser på, hvad det får af konsekvenser for den politiske dagsorden det næste stykke tid. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er gang i en ødelæggende proces i Dansk Folkeparti, vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, efter at de interne uenigheder i partiet i sidste uge fik en tur i mediemøllen. Hør om den sag i dagens udsendelse.Det tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Martin Henriksen fik i sidste uge gjort så mange DF-politikere utilfredse, at diskussionen imellem partiets medlemmer blev taget i pressen.Martin Henriksen efterlyste en mere stram tilgang på udlændingepolitikken, og på den video, der blev offentliggjort, fortalte han om, at andre kræfter i partiet ville det modsatte.Det fik blandt andet Søren Espersen, Pia Kjærsgaard og i sidste ende også partiformand Kristian Thulesen Dahl til at udtale sig til medierne om sagen. Thulesen Dahl for at mane til besindighed.Hvis der ikke snart bliver lagt på de interne uenigheder, risikerer man noget, der minder om tilstandene i Fremskridtspartiet, siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, i dagens udgave af Altinget Ajour, der sætter spot på uenighederne i Dansk Folkeparti. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Københavns Kommune har i længere tid været rygende uenige med leveringsfirmaet Intervare A/S, hvis chauffører bringer varer ud til syge og ældre borgere i Hovedstaden. Ifølge kommunen udsætter Intervare chaufførerne for grov underbetaling, og dybt kritisable arbejdsforhold. Firmaet mener dog, at kommunen har fået sagen helt galt i halsen. Altingets hovedstadsredaktør, Søren Dahl, forklarer om uenigheden i dagens udsendelse.En bøde på 8.000 kroner for ikke at finde en afløser for sig selv, hvis man bliver syg.Det er virkeligheden for de chauffører, der arbejder for firmaet Intervare, som Københavns Kommune benytter sig af til at levere dagligvarer i kommunen.Varerne skal leveres til syge og udsatte borgere, men Københavns Kommune undersøger nu, om firmaet er skyld i manglende lønudbetaling og har alt for strenge kontraktvilkår - og dermed ikke lever op til kommunens krav for dens samarbejdspartnere.Men det hele er en misforståelse, for chaufførerne er ikke ansatte – og har dermed ikke krav på kommunens særlige vilkår – de er selvstændige erhvervsdrivende, siger Intervare selv.Hvad er op og ned i den sag? Det forklarer Altingets hovedstadsredaktør, Søren Dahl, i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Venstres nye politiske sæson begyndte ellers med endnu en politiker, der forlod partiet, men i målingerne går partiet frem og henter vælger tilbage fra Konservative. Hør mere om det i dagens udsendelse.Jakob Ellemann var knap kommet tilbage fra sommerferien, før han skulle reagere på at endnu en Venstre-mand forlod skuden.Dengang var det Tommy Ahlers, der forlod partiet og Christiansborg, men på trods af den udvikling kan Venstre i de seneste målinger stadig smile en smule.Her går partiet nemlig frem, og i vælgervandringerne henter partiet vælgere tilbage fra Konservative. Og den udvikling sker tæt på det kommunalvalg, der venter i november.Hvad er årsagen til den udvikling? Det taler Altingets Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, om i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Over fem episoder dykker Altinget ned i Angela Merkels liv. Hvordan blev hun, den hun er, hvilken indflydelse har hun haft, og hvem skal nu føre Tyskland videre?Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, har rejst i Merkels fodspor sammen med direktør for Tænketanken Europa, Lykke Friis. Lyt til udsendelserne i podcasten Altinget EU.Hver uge indtil det tyske valg 26. september udkommer en ny udsendelse. De to første episoder udkommer fredag 3. september. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Torsdag begynder sagen, der skal afgøre, om Inger Støjberg skal straffes for den måde, hun handlede på i sagen om asylparrene i 2016. Få overblik og indblik i sagen i denne udsendelse, hvor politisk kommentator Erik Holstein og embedsværksredaktør Sine Riis Lund er gæster.Torsdag begynder retsmøderne i den rigsretssag imod Inger Støjberg, der længe har været undervejs.Anklagen mod Inger Støjberg lyder på, at hun som integrationsminister i 2016 ulovligt instruerede Udlændingestyrelsen i at adskille alle asylpar, hvor den ene var under 18 år.Vil en dom betyde, at Inger Støjberg er færdig i dansk politik? Det analyserer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, på i denne udsendelse, hvor han, sammen med Altingets embedsværksredaktør Sine Riis Lund, giver et overblik over det centrale i rigsretssagen.Vært er Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lidt mere end to måneders strejke blev det til for de danske sygeplejersker, inden regeringen greb ind, stoppede strejken og fastsatte lønnen ved lov. Hvad så nu?Den blev kaldt den hemmelige strejke, og den endte med et nederlag.I lidt mere end to måneder hen over sommeren strejkede de danske sygeplejersker for bedre løn, indtil regeringen med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i spidsen og med et solidt folketingsflertal i ryggen greb ind i sidste uge.Hvor efterlader det sygeplejerskerne og deres faglige formand Grethe Christensen? Fungerer den højtbesungne danske model egentlig på det offentlige arbejdsmarked? Og hvordan har Socialdemokratiet det egentlig med igen at skulle gribe ind og skuffe offentligt ansatte?Det er dagens program i Altinget Ajour, der har besøg af arbejdsmarkedsredaktør, Rikke Brøndum.Esben Schjørring vikarierer for Ajours faste vært, Henrik Axel Buchter. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er få gaver og færre penge end normalt for de øvrige partier at forhandle om i dette års finanslovsudspil. Det fokus passer ind i regeringens nye ønske om at udfordre de blå på det økonomiske område. Altingets politiske redaktør analyserer udspillet i dagens udsendelse.Mandag præsenterede regeringen sit finanslovsudspil, og finansministeren kaldte den selv stram og ansvarlig.Det viser sig ved, at der kun er 1,2 milliarder kroner i forhandlingsreserven til de øvrige partier at forhandle om, og at der generelt var få gaver i udspillet.Og det fokus om mere økonomisk ansvarlighed, som finansministeren selv kalder det, er en del af regeringens strategi om at udfordre de blå partier på den økonomiske politik, som er et af de få tilbageværende områder, hvor de borgerlige stadig bliver anset som mere troværdige.Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, analyserer finanslovsudspillet i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter tirsdagens regeringskonference lader det til, at Mette Frederiksen vil udfordre de blå på det sidste område, hvor vælgerne stadig mener, at de borgerlige er mest troværdige: økonomi. Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, analyserer på den udvikling i dagens udsendelse.Socialdemokratiet står stærkt blandt vælgerne, og de borgerlige er i meningsmålingerne stadig langt fra at kunne konkurrere med regeringen.Nu lader det til, at Mette Frederiksen også vil styrke sin position på et af de politiske områder, hvor de blå stadig står stærkest - den økonomiske politik.På regeringskonferencen i Fredericia tirsdag talte hun blandt andet om, at danskerne skal arbejde mere, og at flere skal arbejde – og det er nye toner i forhold til tidligere.Om den kamp er realistisk for statsministeren at vinde analyserer Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Politikerne har fortsat ikke sat gang i forhandlingerne om en ny landbrugsreform, som skal gøre landbruget klimaneutralt i 2050.Det har forskere fra de danske universiteter udnyttet til at udgive en rapport, hvor mere end 200 forskere, NGO’er og erhvervslivet kommer med deres inputs.I dagens Ajour har vi både Morten Øyen, som er redaktør på Altinget Energi og Klima, og Sine Riis Lund, som er redaktør på Altinget Fødevarer, i studiet til en snak om landbrugsforhandlingerne og den nye rapport.For hvordan foreslår forskerne, man skal gøre fødevareproduktionen mere grøn? Og hvad har holdt politikerne tilbage fra at komme i gang med debatten på Christiansborg? Hør mere i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det har været varslet længe, og nu ligger det klar: Statsminister Mette Frederiksens (S) bud på en kamp med techgiganterne.I udspillet præsenterer regeringen 35 initiativer, der både skal tage kampen op med unfair konkurrence hos techgiganterne, og skærme børn og unge fra ulovligt indhold på sociale medier.Dagens Ajour dykker ned i det nye udspil med redaktør på Altinget Digital, Chris Lehmann, og redaktør på Altinget Børn, Simon Lessel. De fremhæver nogle af de mest interessante initiativer, uddyber techgiganter og interessenters reaktioner på udspillet – og så forklarer de kritikken af regeringens udlægning af konsekvenserne ved børns brug af digitale medier. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Taliban har overtaget magten i Afghanistan, og selvom det i første omgang ikke har udsigt til flygtningestrømme, som man så i 2015, så vil EU-landene være mere forberedt denne gang, hvis de skulle opstå. Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, forklarer i dagens udsendelse.Der var stort pres på hele EU-maskineriet tilbage i 2015, da millioner af flygtninge strømmede ind i unionen som en konsekvens af krigen i Syrien.Selvom Taliban har overtaget magten i Afghanistan, så er der lige nu ikke tegn på samme strømme som tidligere – og det skyldes blandt andet, at landet ligger væsentligt længere væk fra Europa, end hvad Syrien gør.Men alligevel vil de europæiske ledere ikke tages på sengen, som de blev det i 2015, og derfor er der allerede nu fokus på at finde løsninger, der skal sørge for, at kontinentet er bedre forberedt på en eventuel stor mængde flygtninge.Den sag forklarer Altinget EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, om i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Nogle af de øverste chefer i dansk erhvervsliv betaler for at være en del af Socialdemokratiets erhvervsklub, og for det får de lov til at møde ministre fra flere forskellige områder. Hør om hvem, der blandt andet er med til møderne i dagens udsendelse.Der er besøg fra nogle af de øverste tinder i dansk erhvervsliv, når regeringspartiet holder møder i erhvervsklubben.De dokumenter, som Altinget har fået indsigt i, viser over 70 forskellige navne fra erhvervslivet og en række ministre og andre ansatte fra Socialdemokratiet.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer erhvervsredaktør Christoffer Lund-Hansen mere om møderne, og hvad kritikken af de møder går på. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er Pride-festival i København, og i den anledning tager vi en status på EU's kamp mod diskrimination af seksuelle minoriteter.Tidligere i år indførte Ungarn et nyt kontroversielt forbud mod at portrættere homo- og transseksualitet foran børn og unge, og i Polen har man indført LGBT-fri zoner.Det har resulteret i stærk kritik fra flere EU-regeringsledere, og i sommerferien indledte EU-Kommissionen traktatkrænkelsessager mod Ungarn og Polen på den baggrund.Men kunne EU gøre mere for at forhindre landene i at diskriminere, når rettigheder til mindretal er en del af EU's værdigrundlag? Det svarer Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, på i dagens Ajour, hvor hun også vurderer, hvad det kan betyde for landenes medlemsskab i EU. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

USA's beslutning om at trække styrker hjem fra Afghanistan er et naturligt træk i landets sikkerhedspolitik. Det fortæller Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, i dagens Ajour.Præsident Joe Biden har nemlig vendt blikket mod Kina, hvor landet har sikkerhedspolitiske interesser, og væk fra Mellemøsten.Men hvor efterlader USA's beslutning det internationale samfund – og Danmarks sikkerhedspolitik – når for eksempel et af Europas vigtige spørgsmål om migrationsstrømmen ikke er en direkte interesse for USA?Det kan du høre mere om i dagens Ajour, hvor politisk redaktør Esben Schjørring også ser frem mod, hvorvidt diskussionen om Danmarks forsvarsforbehold kan blive relevant igen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jesper Petersen og Ane Halsboe Jørgensen har været til at stole på indtil nu i regeringstiden, og derfor bliver de udpeget til de nye poster i regeringen, siger Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring. Hør mere om de ministeropgaver, de to står over for.Jesper Petersen har svaret på snart sagt alt som politisk ordfører for Socialdemokratiet, og Ane Halsboe Jørgensen har netop fået en stor aftale igennem om flere uddannelser i landdistrikterne.Det arbejde er nu blevet belønnet af regeringsleder Mette Frederiksen, efter at Joy Mogensen i weekenden meldte ud, at hun stopper på posten som kulturminister.Jesper Petersen er fremover uddannelses- og forskningsminister, mens Ane Halsboe skifter fra netop den post og fremover er kultur- og kirkeminister.Men hvad er det så for nogle opgaver, som de nye ministre kommer til at stå over for? Skal Ane Halsboe fortsætte linjen på kulturområdet fra Joy Mogensens tid? Og hvad bliver Jesper Petersens opgave, når nu Ane Halsboe netop har færdiggjort en af de vigtigste aftaler på området?Det får vi svar på i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, kulturredaktør, Maja Hagedorn Hansen og forskningsredaktør, Chris Lehmann, er gæster. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forskellen på de røde og de blå skal fremover findes på økonomien – ikke på udlændingepolitikken. Det vurderer Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, på baggrund af de ti principper, som Jakob Ellemann har præsenteret for blå blok.Blå blok har siden valget i 2019 ikke ligefrem ageret som en samlet enhed. Men nu har Venstre-formand Jakob Ellemann præsenteret ti principper, der skal samle blokken.Ifølge Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, er det især den økonomiske politik, der skal samle de blå, og som skal adskille blokken fra Socialdemokratiet. Udlændingepolitikken skal stadig være central, men i planen er økonomien rykket op på rangstien, mens udlændingepolitikken er rykket ned.Derudover sender det et signal, at Jakob Ellemann tager initiativ til at samle blå blok, ligesom der er bemærkelsesværdige områder, der ikke er fremhævet i de ti principper.Hør Altingets politiske analytiker analysere planen i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er helt afgørende, at de rige lande leverer den klimahjælp til de fattigste lande, som de har lovet at gøre, påpeger klimaminister Dan Jørgensen efter FN’s seneste klimarapport. Men gør Danmark selv nok for netop det? Altingets udviklingsredaktør forklarer om den sag.Der skal mere fokus på at få verdens fattigste lande med på klimaomstillingen, så de værste scenarier fra FN’s klimarapport ikke bliver til virkelighed.Det var et af budskaberne fra klimaminister Dan Jørgensen, da rapporten mandag blev præsenteret. Her gjorde han opmærksom på, at den pulje på 100 milliarder kroner, som verdens rigeste lande er blevet enige om at donere til fattige lande til klimaomstilling, skal opprioriteres.Men ikke alle er tilfredse med den måde Danmark bidrager til den pulje. Det sætter vi fokus på i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets udviklingsredaktør, Maja Hagedorn Hansen, også forklarer om, hvordan de rige lande planlægger at hjælpe de fattigste lande med klimaomstillingen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen skal hurtigt beslutte hvilke afghanere, der har hjulpet Danmark under krigen, der kan få tilbudt asyl. Problemet er opstået efter USA’s hurtige tilbagetrækning i landet. Altingets politiske kommentator analyserer situationen i dagens udsendelse.Regeringen bliver mødt af pres fra både venstre- og højrefløjen i Folketinget for tiden.Venstrefløjen vil have asyl til de afghanere, der har hjulpet Danmark under krigen, mens højrefløjen ikke vil have flere mennesker til Danmark, men i stedet mener, de skal hjælpes i nærområderne.Hele situationen om at skulle tage en hurtig beslutning er opstået, efter at amerikanerne valgte at trække sig ud af krigen – uden meget koordination med dets allierede. Tilbagetrækningen har overladt initiativet til den islamistiske militærgruppe Taliban, der hastigt vinder områder tilbage i Afghanistan.Hvor vil regeringen ligge snittet i forhold til hvem, der kan få tilbudt asyl i Danmark? Og kan amerikanernes beslutning om en hurtig tilbagetrækning få betydning for Danmarks udenrigspolitik?Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, analyserer i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Færre internationale studiepladser skal være med til at betale for at åbne flere uddannelser i landdistrikterne. Det var et centralt element i den aftale, som blev indgået på Christiansborg kort inden sommerferien. Altingets forskningsredaktør analyserer i dagens udgave af Ajour.Der skal være færre uddannelsespladser i de store byer og flere muligheder i landdistrikterne. Det var et af de helt centrale elementer i det udspil, som Socialdemokratiet præsenterede kort inden sommerferien.Da partierne så fik landet aftalen, var ordlyden ikke helt lige så firkantet om udflytterkravet, som regeringen var i udspillet – men på trods af det er der stadig udsigt til færre studiepladser i byerne.Det samme gør sig gældende for de internationale studerende, som der også kommer færre af fremover.Altingets forskningsredaktør, Chris Lehmann, forklarer mere om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvis Sofie Carsten Nielsen skal vise sig som en stor leder, skal hun have løsninger klar på en række af de kriser, som verden i dag står over for. Det vurderer Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, i denne sommerudsendelse, hvor Altinget gør status over midten i dansk politik.Radikale har haft en turbulent politisk sæson med skandalesager og udskiftning på posten som politisk ordfører.Nu har Sofie Carsten Nielsen taget over for Radikale, der er faldet i meningsmålingerne i forhold til valgresultatet. Hun har skullet få ro på partiet på de interne linjer, og nu ser partiet ud til at kunne se fremad i stedet.Men hvis hun skal formå at få Radikale tilbage til mere indflydelse, så er der behov for nye svar på tidens kriser, såsom flygtningekrise, klimakrise og økonomisk krise. Det påpeger Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring.Den analyse kan du høre mere om i denne udsendelse, hvor Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, også er gæst. De gør også status på Lars Løkkes parti, Moderaterne, på Kristendemokraterne, og på om der er ved at være lidt for mange partier i midten af dansk politik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

På højrefløjen i dansk politik kæmper Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige om de samme vælgere, og det gør de med to forskellige tilgange. I denne udsendelse gør Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, og politisk analytiker, Esben Schjørring, status på højrefløjen i dansk politik.Nye Borgerlige har distanceret Dansk Folkeparti i langt de fleste meningsmålinger i denne politiske sæson.Partiet har været helt oppe på omkring ti procent af stemmerne i nogle målinger, men på det seneste har forskellen imellem de to partier udlignet sig en smule.Nye Borgerlige har dog samlet set stadig klaret sig bedre efter valget, end hvad mange politiske kommentatorer forventede sig.Snakken om at Kristian Thulesen Dahl er på vej ud som partileder for DF har forstummet en smule – bl.a. fordi partilederen bad kritikerne i partiet om officielt at stille op imod ham, hvis de ville af med ham. Siden da er den debat stilnet af, og i stedet har DF vundet lidt tilbage i målingerne.Men hvordan er styrkeforholdet imellem de to partier nu? Har Nye Borgerlige stadig overhånden samlet set? Og hvilken betydning har det, at Dansk Folkepartis ambition altid har været at blive accepteret i det politiske landskab, mens Nye Borgerlige lader til at trives med at være kontroversielle?Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, samt politisk analytiker og magasinredaktør, Esben Schjørring, er i studiet for at analysere på højrefløjens form i denne udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.