Altinget Ajour

De næste uger er landmændenes grønne fremtid på alles læber i både Danmark og resten af EU. I EU arbejder man på en grøn landbrugsreform, og i Danmark har regeringen præsenteret et grønt landbrugsudspil – og Venstre har varslet, at deres udspil kommer i løbet af ugen.Én af knasterne i debatten er omfordeling af landbrugsstøtten. EU vil i deres reform kræve, at en del af deres støtte til medlemslandene går til grønne indsatser. I Danmark vil den socialdemokratiske regering bruge landbrugsstøtten til at finansiere den grønne omstilling, men det vil Venstre ikke være med til.Sammen med redaktør på Altinget Fødevarer, Sine Riis Lund, dykker vi i dagens Ajour ned i landbrugsstøtten. For hvorfor er landbrugsstøtten så vigtig for danske landmænd, og kan regeringen og Venstre blive enige om, at den skal bruges til at finansiere landmændenes grønne omstilling? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er opbakning til Enhedslistens kompromissøgende stil, der ikke er nær så revolutionær som tidligere. Socialdemokratiets kompromis om børnene i de syriske lejre var dog en nødvendighed for den gode stemning før EL's årsmøde i weekenden, påpeger Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring.Det var nødvendigt for den gode stemning før Enhedslistens årsmøde i weekenden, og for selve regeringssamarbejdet mellem Socialdemokratiet og støttepartierne generelt, at regeringen gik på kompromis med at tage børnene i de syriske fangelejre hjem til Danmark.Og den gode stemning på det kommende møde er bakket op af gode meningsmålinger fra Enhedslisten, der er blevet grundlagt på en mere kompromissøgende politisk stil frem for en revolutionær tilgang. For tiden ligger partiet generelt på over ni procent af stemmerne – en fremgang i forhold til valgresultatet på 6,9 procent i 2019.Det vurderer Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, der gæster Altinget Ajour og gør status på Enhedslistens form inden partiets årsmøde. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

OBS: Titlen er blevet præciseret*Færre vælgere en forventet har Venstre som sit andetvalg, og det er overraskende ifølge valgforsker. På den anden side ser Socialdemokratiet ud til at have en sikker vælgerbase. Hør om partiernes vælgerpotentiale i dagens udsendelse med Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst.Det er kun gået tilbage for Venstre siden Folketingsvalget i 2019, og hvis man skal tro på den analyse, som Epinion har lavet for Altinget og DR, så bliver mange af de Venstre-vælgere svære for partiet at få tilbage.I hvert fald har en overraskende lille mængde af vælgerne Venstre som sit andetvalg, ifølge valgforsker på Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen. I dagens udgave af Altinget Ajour kan du høre mere om det, og om hvilken side af det politiske spektrum Venstres resterende vælgere så egentlig hælder til. Christiansborg-redaktør Emma Qvirin Holst er gæst, og hun også ser nærmere på Socialdemokratiets vælgerbase.*Præciseret klokken 11.20: Udsendelsens titel rubrik er blevet præciseret med ordet overraskende, da den tidligere titel kunne misforstås, som at få vælgere har Venstre som andetvalg. Det er ikke tilfældet, da Venstre er det parti, som samlet set har næstflest andenvælgere. Det er derimod mængden af andenvælgere, som vurderes til at være lavere end forventet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find vores spørgeskema om podcast her: altinget.dk/lydMette Frederiksens budskab fra nytårstalen 2020 var klar: Ambitionen er flere bortadoptioner. En pandemi og et år efter er aftalen landet, men der er bortadoptioner ikke lige så centrale, som de var i talen. Hvorfor endte det sådan? Altingets børneredaktør analyserer på sidste uges aftale.Efter statsminister Mette Frederiksens nytårstale i 2020 var der lagt op til mange flere anbringelser i landet.Men coronaen kom i vejen, og først i sidste uge kunne et bredt flertal i Folketinget blive enige om en anbringelsesreform. Det var dog ikke nødvendigvis kun coronaen, der gjorde, at en aftale trak ud, for den endelige aftaletekst lå et stykke fra det, som Socialdemokratiet indledningsvist præsenterede.Der blev filet på flere af de skarpe vendinger i den endelige tekst, så hvorfor endte Socialdemokratiet egentlig med at indgå aftalen?I dagens udgave af Altinget Ajour analyserer Altingets børneredaktør, Simon Lessel, på aftalen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hjælp os med at gøre Altingets podcasts endnu bedre ved at svare på spørgeskemaet på altinget.dk/lyd I Sverige er velfærdsvirksomheder big business.I Danmark vil regeringen med social- og indenrigsminister Astrid Krag i spidsen forbyde private virksomheder at tjene på sociale tilbud – et forbud der dog blev nedstemt i Folketinget.Nu har Altinget afdækket, at investorerne bag nogle af de største danske velfærdsvirksomheder er delvist placeret i skattely.Derfor taler vi i dagens Ajour med Kim Rosenkilde, som er redaktør på Altinget Kommunal, om hvor grænsen går for at tjene penge på velfærd. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Debatten om et selvstændigt Skotland er blusset op igen, efter at skotterne gav de partier, der går ind for netop det, absolut flertal ved seneste valg. Hvordan er udsigterne så for, at skotterne kan blive en del af EU igen? Altingets EU-redaktør forklarer om sagen.Det er ikke så lige til for Skotland at blive medlem af EU igen.Skotterne stemte klart for at blive i EU ved Brexit-afstemningen, og efter sidste uges skotske valg har de partier, der går ind for skotsk selvstændighed – og et skotsk medlemskab af EU – fået absolut flertal i landets parlament.Men hvordan er vejen frem for Skotland, hvis det skal lade sig gøre at blive medlem af EU? Hvordan kunne Skotland overhovedet komme fri fra resten af Storbritannien, og er der interesse for at indlemme skotterne i EU?Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, forklarer om skotternes fremtid i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find Altingets spørgeskema om podcast her: Altinget.dk/lydStøttepartierne vil fjerne kontanthjælpsloftet, så børn ikke vokser op i fattigdom. Men nu har regeringen skruet forventningerne til en politisk aftale i bund. Altingets arbejdsmarkedsredaktør kridter i dagens udsendelse banen op forud for forhandlingerne om et nyt ydelsessystem.Det udlændingepolitiske spørgsmål spøger i den debat, der handler om at sikre flere penge mellem hænderne til de fattigste familier.Støttepartierne er fælles om at ville hæve niveauet, og det lader da også til, at der i forståelsespapiret er enighed om at arbejde hen imod det.Men beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har nu meldt ud, at Socialdemokratiet ikke ser sig forpligtet til at indgå et forlig, der skal sikre højere ydelser. En af årsagerne til det standpunkt kan være, at mange af de fattigste familier er indvandrere, og at højere ydelser til den gruppe kan betyde angreb fra oppositionen.Den sag, og baggrunden for regeringens holdning, forklarer Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, mere om i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find Altingets spørgeskema om podcast her: altinget.dk/lydDe blå vælgere går mest op i udlændinge, men det gør venstrefløjens vælgere ikke. Det er et problem for de store partier i blå blok, der både skal finde nye stemmer og holde fast i dem, de har. Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, forklarer problemet i dagens udsendelse.Emnet om udlændinge- og integration er det vigtigste for de blå vælgere for tiden. Men for venstrefløjens vælgere placerer emnet sig nede på sjettepladsen.Det viser en rundspørge, som Epinion har lavet for Altinget og DR.Og den forskel gør, at det bliver svært for Jakob Ellemann (V) og Søren Pape (K) at fiske stemmer i det røde vælgerhav, når de taler om udlændinge.På den anden side er de nødt til at markere sig på det emne, hvis de skal tilfredsstille den nuværende blå vælger. Gør de det ikke, står Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige klar til at kalde dem for udlændingeslappere, og dermed skabe tvivl om det vigtigste emne blandt deres vælgere.Hvordan skal de store partier i blå blok – V og K – navigere over for den problemstilling? Og hvor er der mulighed for blå blok for rent faktisk at finde stemmer blandt venstrefløjen?Altingets magasinredaktør og politiske analytiker, Esben Schjørring, forklarer mere om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Link til Altinget spørgeskema: altinget.dk/lydRegeringen forsøger at etablere modtagecentre i tredjelande, så behandlingen af akutte asylansøgere skal foregå udenfor Danmarks grænser. Lykkes det – og virker det – kan løsningen sprede sig til hele Europa, vurderer Altingets politiske kommentator.I sidste uge dukkede to danske ministre op på et opslag fra Udenrigsministeriet i Rwanda.Den tur var der ellers ikke meget information om til den danske presse, men efterfølgende er det kommet frem, at turen netop drejede sig om at lande en aftale om at etablere modtagecentre for danske asylansøgere i Rwanda.Og uanset hvor hemmelig den tur har været, så skal den danske lovgivning tilpasses, før idéen overhovedet kan lade sig gøre, og torsdag begynder lovbehandlingen i Folketinget.Vil det overhovedet være muligt at sikre opbakning til idéen for regeringen? Og har den hemmelige tur haft nogen betydning for samarbejdet mellem regeringen og dens støttepartier?Det taler Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han også spår modellen en stor fremtid i Europa, hvis Danmark får succes med den. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det møder kritik, at fodbold-VM skal afholdes i Qatar, og at OL skal afholdes i Kina. Men har Danmark overhovedet nok indflydelse på at ændre den udvikling, hvor ikke-demokratiske lande står klar med den helt store pengepung? Hør debatten fra lanceringen af Altingets nye nichemedie, Idræt, her.Der har længe været debat om, hvorvidt Danmark overhovedet bør deltage i fodbold-VM i Qatar, blandt andet fordi dem, der har bygget stadionerne til slutrunden, har gjort det under stærkt kritisable forhold.Ligeledes møder det kritik, at vinter-OL i 2022 skal afholdes i Beijing.Beslutningerne er truffet for længe siden, så har Danmark i virkeligheden sovet i timen, dengang de valg blev truffet? Og hvordan kan Danmark overhovedet ændre på den udvikling, når totalitære stater står klar til at poste enorme pengesummer i sportsbegivenhederne?Det var nogle af de spørgsmål, som blev diskuteret, da Altinget lancerede et nyt nichemedie – idræt – og lanceringen skete i Altingets podcaststudie. Gæsterne var Stanis Elsborg fra organisationen Play the Game, der arbejder for at fremme demokrati i sport, og Poul Broberg, der er public affairs-chef i Danmarks idrætsforbund.Vært er redaktør for Altinget Idræt, Rasmus Løppenthin. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Link til Altingets spørgeskema: altinget.dk/lydI sidste uge præsenterede regeringen det længe ventede landbrugsudspil, som skal få landmændenes CO2-udslip ned med syv millioner ton inden 2030.Udover at bruge nye teknologier til at få udledningen ned, vil regeringen også se på landmændenes brug af kvælstof. Når danske landmænd gøder deres marker med kvælstof, slipper en del af det nemlig ud i søer og åer og forurener vores miljø.Danmark har lovet EU, at vi skal have et bedre vandmiljø inden 2027, og derfor vil man udlede 15.000 ton mindre i 2027. Nu har regeringen så lavet en plan for, hvor de vil finde de første 10.400 ton. Men Venstre synes, det er for mange ton, og støttepartierne synes, det er for lidt. Hør Altingets miljøredaktør Hjalte Kragesteen forklare om den sag i Altinget Ajour, hvor han både trækker tråde til landmændenes traktordemonstrationerne i november sidste år, og giver sit bud på, hvordan regeringen kan finde et flertal for sit udspil. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find Altingets spørgeskemaundersøgelse her: altinget.dk/lydFlere partier på Christiansborg har erhvervsklubber, og senest har Altinget afdækket Socialdemokratiets forening, hvor man kan købe sig adgang til møder med eksempelvis Mette Frederiksen. Hvornår overtrædes grænsen? Altingets erhvervsredaktør forklarer historien.For 20.000 kroner om året kan man i Socialdemokratiets erhvervsklub få adgang til møder med Mette Frederiksen, Nicolai Wammen og andre højtstående socialdemokrater.Det har Altinget Erhverv skrevet om, og erhvervsklubberne møder kritik fra en række eksperter inden for området. Hemmelige møder kan i sig selv skabe mistillid til politikerne, og nogle kalder det endda en skuffeselskabslignende konstruktion.Hvor går grænsen for, hvad politikerne må tage penge for? Og hvad er problemet i forhold til tanken bag partistøttereglerne?Altingets erhvervsredaktør, Christoffer Lund-Hansen, forklarer mere om den sag i denne udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Link til Altingets spørgeskema: altinget.dk/lydMens flertallet af offentligt ansatte har afsluttet deres overenskomstforhandlinger, har sygeplejersker og radiografer stemt nej til resultatet og varslet konflikt.Dansk Sygeplejeråd kræver trepartsforhandlinger om ligeløn, men regeringen afviser at forholde sig til kravet, så længe overenskomstforhandlingerne stadig er åbne.Samtidig kritiserer HK og Dansk Metal, at Dansk Sygeplejeråd overhovedet foreslår trepartsforhandlinger om et tema, som normalt hører hjemme på overenskomstbordet.Omvendt signalerer både venstrefløjen – og senest også Dansk Folkeparti og Radikale – opbakning til sygeplejerskernes krav om ligeløn. Men er de overhovedet villige til at rykke forhandlingerne ind på Christiansborg?I anledningen af arbejdernes kampdag den 1. maj gør vi status på årets overenskomstforhandlinger med fokus på sygeplejerskerne i Ajour, i dag med Søren Elkrog Friis, som er redaktør på Altinget Arbejdsmarked.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find Altingets spørgeskemaundersøgelse om podcast her: altinget.dk/lydEr det ok, at tre regioner brugte millioner målrettet en presset psykiatri til at betale leasinggæld, lukke budgethul og yde tilskud til et museum? Det får sundhedsministeren snart svar på. Altinget socialredaktør forklarer sagen om psykiatrimillionerne i dagens udsendelse.Aftalen om at 600 millioner kroner til regionspsykiatrien landede simpelthen for sent til, at man kunne nå at bruge alle pengene i 2020.Det forklarer tre regioner - Region Hovedstaden, Midtjylland og Nordjylland – er årsagen til, at de i stedet valgte at bruge pengene på andre budgetområder. De mener samtidig, at pengene er brugt inden for intentionen, fordi valgene på længere sigt vil gavne psykiatriområdet.Men på Christiansborg kigger man med undren på de beslutninger, der er blevet truffet i regionerne, og nu forventer sundhedsminister Magnus Heunicke meget snart at få svar på, om regionerne har brugt pengene på den måde, de var tiltænkt.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altinget socialredaktør, Simon Lessel, om sagen om psykiatrimillionerne. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Sidste del af instrukskommissionens beretning giver Inger Støjbergs forsvarere en chance for at sende ansvaret over til embedsmændene, siger Altingets politiske kommentator Erik Holstein, der forudser, at sagen vil få embedsmændene til at være mere på vagt over for ministrene. Hør mere i dagens Ajour.Hvorfor lytter du til Altingets podcasts? Hjælp os med at gøre vores podcasts endnu bedre ved at svare på spørgeskemaet på Altinget.dk/lyd Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

EU har skudt gang i et stort borgerinddragende projekt om Europas fremtid. I den forbindelse sagde Tysklands forbundskansler Angela Merkel, at hun er åben for at ændre EU's bindende traktater, men det hujer ikke umiddelbart den danske statsminister. Hør, hvad de forskellige lande vil ændre i EU-traktaterne, og hvad det nye fremtidsprojekt skal bruges til, i dette korte udklip fra Altingets EU-podcast – som altid med Altingets europapolitiske analytiker Thomas Lauritzen og EU-redaktør Rikke Albrechtsen.Du kan høre resten af podcasten lige her, hvor du også finder mange flere podcasts om EU. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Priserne på boliger i Danmarks største byer stiger, og det samme gør uligheden. Både mellem land og by, og mellem dem, der ejer, og dem, der lejer.Flere økonomer argumenterer for, at man bør beskatte det beløb, man tjener ved at sælge sin bolig. Men der er også mange argumenter imod: For eksempel at en ny boligskat vil betyde, at man betaler skat for sin bolig to gange, og også at det vil gøre det svært for staten at regne ud, hvor stort et beløb fra boligskatter der kommer i statskassen.Der ligger allerede en aftale om at beskatte boligejerne på en ny måde, som træder i kraft i 2024. Men ikke alle mener, at den aftale kan ændre tilstrækkeligt på det ulige boligmarked. Så hvorfor gør regeringen ikke mere ud af deres politik på boligområdet, når ulighed er en af Socialdemokratiets mærkesagerKristine Korsgaard er redaktør på Altingets forside og fortæller mere om de stigende boligpriser i dagens Ajour. Læs også Kristine Korsgaards feature på Altinget.dk Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Så fik Grønland en ny regering.For anden gang i 40 år er socialdemokratiske Siumut ikke med. Det er derimod partierne IA og Naleraq – med Atassut som støtteparti.De to regeringspartier har underskrevet en 17 sider lang aftale, hvor et af de vigtigste punkter er: Mineprojektet ved Kvanefjeld skal stoppes.Det projekt har ellers skabt overskrifter fra USA til Rusland, fordi minen indeholder sjældne råstoffer, som bruges i blandt andet iPhones og vindmøller, som man kan tjene milliarder på. Men stormagterne kommer nok alligevel til at følge med i den nye regerings politik. Især fordi IA og Naleraq skriver, at de vil demilitarisere Grønland – imens USA og Rusland modsat vil opbygge deres militær i landet.Udover mineprojektet og demilitarisering af landet er de to partier også blevet enige om ny politik på fiskeriområdet, og så vil de have den politiske administration af fødevareområdet fra Danmark og hjem til Grønland.Hør mere om den nye grønlandske regerings aftale i dagens udgave af Altinget Ajour med Andreas Krog, som er redaktør på Altinget Arktis. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Krigen i Afghanistan indledte krigen mod terror, og udviklede sig til ønsket om at udbrede demokrati i de ustabile stater. Det lykkedes ikke for Nato-landene – så dør drømmen om dét med krigens afslutning? Og hvor efterlader det de vestlige lande? Altingets magasinredaktør analyserer.Den umiddelbare konsekvens af terrorhandlingen mod World Trade Center 11. september 2001 var krigen i Afghanistan.Handlingens bagmand og organisationen bag, lederen af al-Qaeda Osama bin Laden, skulle tilintetgøres af USA med støtte fra en række Nato-lande.Krigens fokus udviklede sig til også at udbrede demokrati i landet, ligesom målet var i Irak og Libyen.Ingen af stederne er den vestlige alliance lykkedes med den strategi, og nu har USA, Danmark og resten af Nato meldt ud, at de trækker de sidste tropper ud inden 11. september 2021.Hvorfor stopper forsøgene på at danne et demokrati nu? Hvad er Europas fokus nu? Og hvordan spiller den stigende konflikt imellem USA og Kina ind i udviklingen?Altingets magasinredaktør og politiske analytiker, Esben Schjørring, analyser om den udvikling i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

*I denne udsendelse bliver der sagt, at Konservative fik 8,7 procent af stemmerne ved seneste valg. Partiet fik 6,6 procent ved valget i 2019. Vi beklager fejlen.Meningsmålingerne peger opad for to partier i blå blok – Konservative og Nye Borgerlige. I denne udgave af Altinget Ajour forklarer Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, hvilke vælgere partierne tiltrækker, og hvad de gør for at holde på dem.Det er enten eller i blå blok. For Venstre og Dansk Folkeparti går det dårligt, for Konservative og Nye Borgerlige går det godt.Konservative får i den seneste meningsmåling fra Epinion over 15 procent af stemmerne – et stort hop fra de 6,6 procent, partiet fik ved valget i 2019. Nye Borgerlige er på samme måde gået fra 2,4 procent til 8,8 i målingerne.Hvilke vælgere tiltrækker de to partier stemmer fra? Og hvordan forsøger de at holde fast i dem frem til at vælgerne rent faktisk kan sætte sit kryds?Det forklarer Altingets Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, mere om i denne udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark vaccinerer ikke længere med AstraZeneca, og det får flere lande i blandt andet EU til at sige, at de gerne vil overtage vores vacciner. Og så skal et fælles coronapas give europæerne mulighed for at rejse rundt i EU, så snart de er blevet vaccineret. Det arbejde er i fuld gang, men en teknisk detalje kan for nogle lande udskyde coronapasset til midten af august. Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, og EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, giver en status på ugen i EU – denne gang om vacciner.Vil du høre mere om ugen i EU? Søg på Altinget EU i din podcast-app og lyt til resten af denne udsendelse samt mange andre. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De sidste måneder er skillelinjen mellem forskning og politik debatteret heftigt.Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti og Henrik Dahl fra Liberal Alliance kalder danske universiteters forskning i køn, identitet og migration for ”antividenskabelig pseudoforskning”.I Dansk Folkepartis nye kulturudspil skriver partiet, at de vil undersøge, om der er et politisk bias på danske universiteter, der går ud over den frie forskning.Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen mener ikke, det er op til politikerne at detailstyre hele forskningsfelter – og hun vil ikke undersøge, om universiteterne har et politisk bias, som DF lægger op til. Men hun siger samtidig, at hun bekymrer og undrer sig over forskningsmiljøerne i for eksempel hvidhedsstudier og racestudier.I dagens Ajour fortæller redaktør på Altinget Forskning, Chris Lehmann, hvorfor forskningsministerens tvetydige svar kan få konsekvenser for både forskningsverdenen og politikerne.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Løkke skal nok sikre sig opbakning nok til at blive valgt for sit parti, men hvad bliver hans politik, og hvad betyder Løkkes arv for hans troværdighed? Altingets politiske kommentator ser nærmere på udviklingen.Lars Løkke har nu endelig bekræftet, at hans politiske netværk ender med dannelsen af et egentligt politisk parti.Hvad bliver det nye Løkke-partis politik egentlig, og hvad betyder Løkkes arv for hans troværdighed? Kommer Løkkes møgsager og tidligere politiske standpunkt til at overskygge hans nye overbevisninger? Eller vil Løkkes politiske evner være nok til at sikre ham endnu en hovedrolle?Det ser Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, nærmere på i denne udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der skal være mere liv i landdistrikterne, og det skal sikres ved at binde Danmark bedre sammen. Det har regeringen lavet en plan for med deres infrastrukturudspil – klimagevinsten ved udspillet er på den anden side til at overse. Altingets transport- og boligredaktør forklarer.Torsdag var tre af regeringens ministre draget til Kalundborg for at præsentere det nye infrastrukturudspil, hvor der er nye projekter for over 100 milliarder kroner.Årsagen til at udspillet blev præsenteret i Kalundborg var blandt andet ønsket om en ny motorvej hele vejen til byen, og den blev præsenteret sammen med at hav af andre projekter – både til bilister og den kollektive trafik.Alt i alt skal de sørge for, at det ikke kun er godt at bo i byerne, men og ude i landet. Og alt i alt kommer projektet til at være klimaneutralt.Er det godt nok for regeringens støttepartier? Og er det overhovedet meningen, at de partier skal lægge stemmer til udspillet?I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets transport- og boligredaktør, Daniel Bue Lauritzen, om regeringens udspil. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Velfærdsforsikringerne bør være interessante for de borgerlige at tale op og give bekymring hos Socialdemokratiet og de øvrige venstrefløjspartier. Altingets politiske analytiker og magasinredaktør, Esben Schjørring, ser nærmere på udviklingen med forsikringerne i dagens udsendelse.Det er nu muligt at tegne en omsorgsforsikring for ældre igennem Tryg, der giver yderligere hjælp til ældre, hvis de skulle få brug for det.Den type forsikringer kan eksempelvis give hjælp til transport, når man er syg, tilskud til take away-mad og rengøring.Men den udvikling bør give panderynker hos velfærdsstatens forkæmpere, fordi det fundament går imod idéen om, at staten via sit høje skattetryk leverer på de ønsker, som befolkningen har.Hvad sker der, hvis den balance rykker sig hos danskerne? Kan man gøre noget ved det politisk –ved at ændre på statens tilbud i den ene eller anden retning?I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets magasinredaktør og politiske analytiker, Esben Schkørring, nærmere på den udvikling og efterlyser en større ideologisk diskussion om det danske samfunds indretning. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For kun anden gang siden 1979 bliver det formentlig venstrefløjspartiet IA, der skal lede Grønland. Hvad betyder for Danmark? Og kan partiet komme i mål med ønsket om at lade de sjældne jordarter blive i Kvanefjeld? Altingets artkis-redaktør analyserer i denne udsendelse.Venstrefløjspartiet IA bliver det største parti ved det grønlandske valg og skal dermed forsøge at danne en regering.Hvis de skal have opbakning til at droppe projektet om at udvinde jordarter fra Kvanefjeld, skal de formentlig danne den regering med partiet Naleraq.Enderne imellem de to partier kan blive at få til at mødes, og hvis Naleraq bliver en del af regeringen, kan det også få betydning for samarbejdsvilligheden med Danmark.I denne udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets arktis-redaktør, Andreas Krog, om valgets resultat og betydning. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Til en officiel ceremoni i Texas bliver de første danske F35-fly præsenteret fem år efter beslutningen blev truffet. Hvad har vi fået svar på nu, som vi ikke vidste dengang? Altingets forsvarsredaktør ser nærmere på kampflyene i dagens udsendelse.En investering på 15 milliarder danske kroner er selvskrevet til at få stor opmærksomhed.Og det fik indkøbet af de 27 danske F35-fly også for fem år siden, da de danske politikere skulle beslutte sig for, hvem der skulle producere Danmarks nye kampfly, og hvor mange vi skulle have.Producenterne reklamerede i gadebilledet til almindelige danskere for at få overbevist politikerne om, hvem der skulle levere på den kæmpemæssige samfundsinvestering. Boeing lavede endda kampagner med billeder af IC4-toget og skrev: ”det handler om at virke på første arbejdsdag”. Det gjorde de for at skabe tvivl om det nyudviklede F35-fly og Boeings allerede afprøvede kampfly.Det blev dog F35-flyet, der vandt, og nu ruller de første fly ud af fabrikken i Texas. Vi ser i dagens udsendelse nærmere på, hvad vi har fået svar på siden da, og hvad stadig mangler svar på. Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Under bjerget Kvanefjeld i Sydgrønland ligger en af de største uudnyttede miner for sjældne jordarter. Det er nogle af de råstoffer, som er afgørende for at producere elbiler, fly og smartphones, og det kan man tjene milliarder på.Derfor følger både Kina, USA og Europa med, når grønlænderne går til valg den 6. april.De grønlandske politikere er tæt på at udstede den endelige tilladelse til at udvide råstofferne fra Kvanefjeldet. Men flere grønlandske partier er begyndt at få kolde fødder. Udvindingen betyder nemlig også, at uran bliver frigjort, og at Grønlands CO2-udslip stiger.Det socialdemokratiske regeringsparti Siumut står inde for udvindingen, mens det største oppositionsparti, IA, er imod. Valget til Landstinget i Grønland kan derfor få betydning for, om der bliver sat en stopper for projektet i 11. time.Lyt med i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Andreas Krog, som er redaktør på Altinget Arktis, fortæller om debatten om Kvanefjeldet, om et fælles ønske om politisk selvstændighed og om interne stridigheder i det socialdemokratiske regeringsparti i Grønland.Læs flere artikler om det grønlandske valg på Altinget Arktis Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er cirka otte måneder til, at danskerne skal til valg. 16. november løber kommunalvalget af stablen, og for flere partier og deres frontpersoner bliver resultatet af det valg afgørende for tilliden og fremtiden.Både Kristian Thulesen Dahl og Jakob Ellemann har desperat brug et hæderligt resultat for at vise, at de har vendt skuden for deres kriseramte partier. Et ringe valg vil presse Thulesen yderligere, men han har ingen planer om at gå frivilligt. For Mette Frederiksen er faren snarere, at hun risikerer at skuffe, hvis de store forventninger ikke indfries. Også Konservative er sikre på fremgang ved kommunalvalget, men den succes kan blive helt overskygget, hvis partiets kommunale kronjuvel, Frederiksberg, går tabt.  Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ser nærmere på, hvad der er på spil ved kommunalvalget i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I 2030 skal der ikke findes boligområder i Danmark, hvor mere end 30 procent af indbyggerne har ikke-vestlig baggrund. Det er målet for boligminister Kaare Dybvad – men kan han finde opbakning i Folketinget til sin metode? Altingets boligredaktør forklarer i Ajour.En helt ny klasse af boligområder skal være med til at sikre, at der ikke opstår flere områder, som er beskrevet som ghettoer.Fremover skal de områder ikke kunne få anvist borgere, der er arbejdsløse, har fået en dom, eller er borger af et land udenfor EØS, og på den måde skal områderne sikre bedre integration.De mennesker, der hidtil er blevet anvist til de områder, skal så tilbydes boliger et andet sted – og her opstår problemerne. For er der nok almene boliger til dét? Og hvis der ikke er det, kan boligministeren så komme i land med sin idé om at inddrage de private udlejere til den opgave?I dagens udgave af Altinget Ajour ser vi nærmere på det nye udspil, hvor Altingets boligredaktør, Daniel Bue Lauritzen, forklarer om sagen.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den danske statsministers tur til Israel skabte kritik i Danmark, og blev i første omgang mødt med forundring i EU. Men eftersom turen ikke havde betydning for den fælles europæiske vaccinestrategi, udeblev den store europæiske kritik.Mette Frederiksen og Østrigs kansler, Sebastian Kurz, tog til Israel for at tale om vacciner.I sidste ende handlede det om at styrke produktionen – ikke om at få fat i overskydende vacciner – og derfor udeblev den store europæiske kritik, og Mette Frederiksen kunne nøjes med at blive irettesat af sine støttepartier i Danmark.Det var et af højdepunkterne i ugen der gik i EU, hvor den helt store debat fortsat er at få vaccineret borgerne i det europæiske fællesskab. Derfor har debatten om AstraZenecas manglende vaccine-levering været central og skabt kritik fra EU-aktørerne. Men er det kun medicinalvirksomheden, der kan klandres for, at der ikke er vaccineret flere i Europa, end hvad tilfældet er?I denne udgave af Altinget Ajour kan du høre et udklip fra Altingets EU-podcast om vaccinedebatten i Europa. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En række sager fældede Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard, der ellers så ind i en lys fremtid i sit politiske liv. I denne udsendelse forklarer Altingets kommunalpolitiske redaktør om sagen og konsekvenserne.En række sager endte med at fælde Jacob Bjerregaard.Link til Ekstra Bladets dækning og link til pressemødet hos TVSyd. Dels var der et tvivlsomt køb af en byggerund, hvor ex-borgmesteren blev beskyldt for at have udnyttet sin position som borgmester til at købe den bedste grund. Dels var der hans kone, der fik tilbudt en chefstilling i en virksomhed, hvor kommunen ejede en stor andel.Men da den nye borgmester, Steen Wrist, på et pressemøde 12. marts præsenterede advokatundersøgelsens konklusioner på de mange anklager, så trak endnu en sag fornyet opmærksomhed.Jacob Bjerregaard og kommunaldirektørens ”nære relation” satte spørgsmålstegn ved deres habilitet, og dermed blev endnu en sag tilføjet til historien.Hvorfor er den nære relation problematisk? Hvad konkluderer advokatundersøgelserne, og hvilken betydning får de mange sager for Fredericia Kommune?Det svarer Altingets kommunalpolitiske redaktør, Kim Rosenkilde, på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Priserne på ejerboliger er nærmest eksploderet i de større byer, og samtidig er huslejen skudt drastisk i vejret mange steder.Det har skabt en betydelig økonomisk ulighed mellem ejere og lejere – og det har gjort det meget svært for unge og enlige førstegangskøbere at komme ind på markedet.Men selv for de partier, der har som erklæret mål at bekæmpe uligheden, er boligmarkedet en varm kartoffel, og intet tyder på, at et flertal i Folketinget er parate til at stoppe udviklingen. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, forklarer hvorfor i Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

17 milliarder kroner. Så mange penge giver Danmark hvert år til udviklingslande som for eksempel Afghanistan og Myanmar.Verdensorganisationen FN satte for mange år siden et minimum på ulandsbistanden – beløbet skal være 0,7 procent af et lands bruttonationalindkomst. I Danmarks økonomi svarer 0,7 procent præcis til 17 milliarder.Som ét af fem lande lever Danmark op til FN's mål. Alligevel giver vi i dag den laveste ulandsbistand i 42 år. Og nu leger Dansk Folkeparti med tanken om at gøre Danmarks pengepose til udviklingslandene mindre. Vil DF gøre op med 42 års enighed om ulandsbistanden – og vil det sætte skub i debatten? Det kan du høre om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor vi taler med Maja Hagedorn, som er redaktør på Altingets niche Udvikling.Læs mere om Dansk Folkepartis nye udspil på Altinget Udvikling Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Holland og Danmark arbejdede især tæt sammen for at holde en stigning i EU-budgettet nede, men nu er Hollands statsminister blevet tvunget til at udskrive valg efter en skandale om børnepenge. Hvad har det valg af betydning for Danmark?Det var en skandale om udbetaling af børnepenge, der tvang Hollands mangeårige statsminister, den liberale Mark Rutte, til at udskrive valg.Holland har flere paralleller til Danmark – blandt andet er højrefløjspolitikeren Gert Wilders parti ikke længere alene på højrefløjen, og så er der for tiden også store protester imod coronahåndteringen fra regeringen.Fra dansk side vil der blive holdt stærkt øje med valgets resultat, og i dagens udsendelse forklarer Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, nærmere om valgets betydning for Danmark, skandalen om børnepenge og højrefløjen i Holland – og om at afholde valg midt under coronavirussens hærgen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

To klimarapporter er på kort tid kommet med kritik af regeringens klimatilgang. Først kom Klimarådet og senest vurderer de økonomiske vismænd, at der findes en billigere tilgang, end den regeringen gør brug af nu. Altingets klimaredaktør forklarer i dagens udsendelse.Med en afgift på dem, der forurener, vil man kunne nå klimamålet i 2030 på en billigere måde, end hidtil antaget.Det vurderer de økonomiske vismænd, der har regnet på, hvad det vil koste at indfri det mål, som partierne i Folketinget har vedtaget.Den afgift vil ramme de mest forurenende brancher – en af dem er landbruget – og hvis ikke den branche bliver inddraget i målet, så bliver det væsentligt dyrere.I øvrigt påpeger vismændene også, at den model, som regeringen bruger nu, er væsentligt dyrere end en afgiftsmodel.Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, forklarer mere om den sag i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Men in Black, Frihedsbevægelsens Fællesråd og flere partier. Utilfredsheden med coronahåndteringen sker fra mange fronter – men vil de mange forskellige grupper kunne samle sig til én? Altinget Ajour ser nærmere på netværket bag coronamodstanden og årsagen til den.Læs mere om netværket her: https://www.altinget.dk/artikel/se-netvaerket-bag-den-danske-coronamodstandFørst slog demonstranterne på gryder hele dagen udenfor Christiansborg, og senere udviklede demonstrationerne sig til aftenforestillinger med folk klædt i sort og til sammenstød med politiet.Der er mange folk bag den fragmenterede coronamodstand, og Altinget og Mandag Morgen har forsøgt at kortlægge det netværk.Hvad er årsagen til, at vi ser den modstand mod samfundets coronahåndtering, formår de at samle sig – eller dør bevægelsen ud, når coronavirussen mister sit greb?I denne udgave af Altinget Ajour ser Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh, Altingets chef for research, Katrine Lønstrup og digitalredaktør, Chris Lehmann, nærmere på den historie.I denne udsendelse er der brugt lyd fra DR's Aftenshowet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksens tur til Israel, de nye politisk udnævnte ambassadører, asylbørnene i Syrien og den berømte klima-hockeystav er blot nogle af de seneste konflikt plader mellem regeringen og støttepartierne .For regeringens beslutninger er egentlig i modstrid til støttepartiernes politik, men fordi Socialdemokratiet står stærkt i befolkningen, og fordi der findes alternative flertal på Christiansborg for regeringen, er det svært at finde noget at true med for Radikale, SF og Enhedslisten.Alligevel skal regeringen til at dosere sine provokationer af støttepartierne, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, der også henviser til støttepartiernes bagland, der ikke for altid vil acceptere, at deres parti støtter op om en for egenrådig regering.I denne udgave af Altinget Ajour ser Erik Holstein nærmere på forholdet mellem regeringen og dens tre støttepartier. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Da vi danskere skulle udpege 10 særligt danske værdier i Danmarkskanonen i 2016, stemte vi 'kønsligestilling' ind som en særlig dansk værdi.I anledning af kvindernes kampdag ser vi nu på ligestilling i Danmark og især på danske arbejdspladser.Der er nemlig færre kvindelige ledere i danske virksomheder end i alle andre nordiske lande, og Danmark er også det eneste land i Norden, som endnu ikke har øremærket barsel til mænd. Så måske er ligestilling slet ikke så vigtigt for os, som vi går rundt og tror?Lyt med i dagens afsnit, hvor vi taler med sociolog Sarah Steinitz om ligestilling i Danmark anno 2021.Læs også anmeldelsen af bogen 'Ravnemødre og rollemodeller' på Altinget.dk Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Afsnit 5 – Menneskerettighedsforkæmperen: Var irakkrigen en retfærdig krig?Beslutningen om at gå i krig i Irak blev en af de mest kontroversielle politiske beslutninger i Danmark. I denne podcastsserie i fem afsnit taler vi med de danskere, som var helt tæt på krigen.I dag møder du tidligere vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder, som vurderer irakkrigen ud fra et menneskerettighedsperspektiv. Kan man sige, at det var en retfærdig krig?Gæst: Charlotte Flindt Pedersen, i dag direktør for det Udenrigspolitiske Selskab, tidligere vicedirektør og chef for det internationale arbejde i Institut for MenneskerettighederVært: Esben Schjørring, politisk redaktør på AltingetPodcasten er skabt i samarbejde med projekt Glemmebogen, som viser forestillingen Den Retfærdige Kriger på Teater Grob i København. Køb billetter på Grob.dkLæs også de to artikler En Status på Irakkrigen og Irakkrigens Eftermæle på Altinget.dk Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Danmark ser man nervøst mod Bruxelles, når EU-Kommissionen taler om nye europæiske initiativer på det sociale område.Særligt regeringen og fagbevægelsen frygter, at tiltagene vil komme karambolage med den danske model – selvom Kommissionen lover at respektere den.Nu er Ursula von der Leyens socialkommissær klar med en handlingsplan på området – og den kan du blive klogere på i denne udgave af Ugen i EU, hvor du får et indblik i en sag fra ugen der er gået fra vores EU-redaktion. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Inger Støjberg forlod Venstre med en afskedssalut om, at partiet var blevet bløde på udlændingeområdet. Morten Dahlin forsøger at modbevise det argument. Bliv klogere på den 31-årige politiker i dagens udgave af Altinget Ajour.Dagen før Inger Støjberg forlod Venstre præsenterede partiet et nyt udlændingeudspil.Den præsentation var en kærkommen mulighed til at vise offentligheden, at Støjbergs kritik ikke var rigtig – og 31-årige Morten Dahlin, der har været pennefører på udspillet, tog en stor del af opmærksomheden på det møde.Det gjorde han med skarpe one-liners og klar tale om, hvordan Venstres idéer for udlændingeområdet er.Men hvem er Morten Dahlin egentlig? Og er han arvtageren for Inger Støjberg i Venstre?I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, mere om om han. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Bertel Haarders betydning for den udlændingepolitik, der bredt set er konsensus om blandt Folketingets partier i dag, har det med at blive glemt. Det sætter Altingets magasinredaktør og politiske analytiker fokus på i dagens udgave af Altinget Ajour.Efter mere end 40 år i Folketinget og over 20 år som minister er det slut med at se Bertel Haarder i Folketinget, når denne folketingsperiode er afsluttet.Og der er masser af højde- og lavpunkter i Haarders karriere at hive frem, men ifølge Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er det især arbejdet med den første ændring af udlændingeloven i 2002, der kommer til at stå tilbage for Bertel Haarder.Dengang blev Haarder udsat for voldsom kritik for at træffe nogle valg, der nu er bred anerkendelse om var de rigtige i Folketinget – og i den efterfølgende fortælling om politikere, der har truffet nødvendige beslutninger på udlændingeområdet, bliver Haarder til tider glemt.Hør Esben Schjørring forklare om Haarders rolle for dansk udlændingepolitik dengang og nu i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han ser tilbage på Haarders politiske liv som integrationsminister. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et erfarent folketingsmedlem forlader Christiansborg når Marianne Jelved går på pension. Tilbage i Radikale står to forenede fløje – men hvor forenede er de? Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ser på Jelved og Radikale i dagens udsendelse.Nu kan Marianne Jelved snart se enden på sin politiske karriere.Efter mere end 30 år på tinge stopper den tidligere minister og politiske leder for Radikale, når denne valgperiode slutter.Særligt i 90erne var hun en central spiller i dansk politik, og i 2005 stod hun for det dengang bedste Radikale valgresultat i 32 år.Senest har hun fungeret som mægler i den seneste fløjkrig, der har været i partiet. Nu er de to fløje i partiet forenet, så nu så hun sit snit til at melde sin beslutning om at gå på pension ud.Hvilken indflydelse og betydning havde Marianne Jelved for Radikale i sin tid – og kan hun vide sig sikker på, at der nu er ro på retningen i Radikale?Det ser Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvordan går det med regeringens klimapolitik?Det vurderede Klimarådet i fredags i en ny statusrapport, som skal udkomme en gang om året.Her skriver Klimarådet, at regeringen kun er 1/3 på vej med arbejdet for at nå en CO2 reduktion på 70 procent.Klimaminister Dan Jørgensen (S) siger derimod, at 1/3 er godt på vej med opgaven, som først skal være løst i 2030.Men måske skal vi vænne os til konflikten mellem Klimarådet og den siddende klimaminister. For det kan være hele pointen med den nye årlige statusrapport, at den skal presse regeringen til at gøre mere ved klimaet.Hør mere om det i dagens udgave af Altinget Ajour med Morten Øyen, som er redaktør på Altingets niche Energi og Klima. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Afsnit 4 – Historikeren: Derfor gik Danmark i krig i IrakBeslutningen om at gå i krig i Irak blev en af de mest kontroversielle politiske beslutninger i Danmark. I denne podcastsserie i fem afsnit taler vi med de danskere, som var helt tæt på krigen.I dag møder du en historiker, som for et år siden udgav krigsudredningen om Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan – og Irak. Navnet på udredningen er meget passende: "Hvorfor gik Danmark i krig?"Gæst: Rasmus Mariager, lektor i samtidshistorie på Saxo Instituttet på Københavns UniversitetVært: Esben Schjørring, politisk redaktør på AltingetPodcasten er skabt i samarbejde med projekt Glemmebogen, som viser forestillingen Den Retfærdige Kriger på Teater Grob i København fra den 1 til 20 marts. Køb billetter på Grob.dkLæs også de to artikler En Status på Irakkrigen og Irakkrigens Eftermæle på Altinget.dk Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter en timelang behandling tirsdag aften blev den nye epidemilov vedtaget. I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer sundhedsredaktør Signe Løntoft forløbet og dykker ned i indholdet.Der har hele tiden været ekstra fokus på den nye epidemilov, og i takt med at loven skulle vedtages tirsdag steg den interesse.Eksempelvis har der været interesse om, hvordan sundhedsmyndighedernes ansvar bliver ændret fra den gamle til den nye lov.Derudover kom der pludselig nye oplysninger frem i medierne om emner, der ikke tidligere havde været kendt, og derefter fik ordførerne travlt med at læse op på nye høringssvar.Først så de oplysninger ud til at give et alternativt flertal i Folketinget for en hurtig genforhandling af loven – men i sidste ende smuldrede det flertal.I denne udgave af Altinget Ajour ser Altinget sundhedsredaktør Signe Løntoft nærmere på forløbet og på loven. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Da Thulesen Dahl på et internt møde bad kritikerne om at råbe op, hvis de ville af med ham, fik DF-formanden umiddelbart forlænget sin tid på posten. Det er dog stadig et stort spørgsmål, om Thulesen overlever året ud, siger Altingets politiske kommentator, der tager temperaturen på Dansk Folkeparti.En bog i vinterferien om Dansk Folkeparti gjorde et i forvejen varmt sæde under Kristian Thulesen Dahl endnu varmere.Formanden for Dansk Folkeparti har i takt med de svigtende meningsmålinger mødt stigende intern kritik i partiet – noget der er helt uvant i det ellers så topstyrede parti.Kritikken har holdt ved længe og kritikken vil formentlig fortsætte, men formanden har ifølge Altingets politiske kommentator forlænget sin levetid på posten på et internt møde.I dagens udgave af Altinget Ajour ser Erik Holstein nærmere på Dansk Folkepartis form, og hvor kritikken internt især kommer fra. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

På trods af at udlændinge- og integrationsministeren har sendt et lovforslag i høring, så er der ingen konkrete bud på, hvor de udenlandske asylcentre skal ligge henne. Ajour dykker ned i sagen.Det er et vigtigt punkt for regeringen at få rykket store dele af asylbehandlingen væk fra Danmark.Nu har udlændinge og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, sendt et lovforslag i høring for at løse problemet – men der mangler fortsat et centralt svar i det udkast.For hvor skal de lejre ligge henne? Hvem skulle overhovedet være interesseret i at indgå sådan en aftale med Danmark?De spørgsmål mangler udkastet svar på, og idéen bliver generelt set stadig kritiseret af regeringens støttepartier og centrale organisationer på området.Hvad har regeringen foreslået? Og hvad skal regeringen tage højde for, før de finder et land til den udenlandske asylbehandling?Det forklarer Altingets udviklingspolitiske redaktør, Maja Hagedorn Hansen, mere om i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den 1. januar 2018 fik Danmark en ny taxilov.En ny evaluering fra Transportministeriet foreslår nu, at taxiloven skal justeres, så den sætter højere krav til taxichaufførers danske sprog. Forslaget lyder, at chaufførerne skal bestå folkeskolens afgangseksamen i dansk for at få lov til at køre taxi.En stigende del af taxichaufførerne i Danmark er indvandrere og efterkommere, og flere partier er derfor enige om, at forslaget vil fremme integrationen. Forskere mener omvendt, at de nye krav vil skade integrationen.Lyt med i dagens udgave af Ajour, hvor redaktør på Altinget Transport, Daniel Bue Lauritzen, fortæller mere om argumenterne i debatten. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.