Altinget Ajour

Priserne på boliger i Danmarks største byer stiger, og det samme gør uligheden. Både mellem land og by, og mellem dem, der ejer, og dem, der lejer.Flere økonomer argumenterer for, at man bør beskatte det beløb, man tjener ved at sælge sin bolig. Men der er også mange argumenter imod: For eksempel at en ny boligskat vil betyde, at man betaler skat for sin bolig to gange, og også at det vil gøre det svært for staten at regne ud, hvor stort et beløb fra boligskatter der kommer i statskassen.Der ligger allerede en aftale om at beskatte boligejerne på en ny måde, som træder i kraft i 2024. Men ikke alle mener, at den aftale kan ændre tilstrækkeligt på det ulige boligmarked. Så hvorfor gør regeringen ikke mere ud af deres politik på boligområdet, når ulighed er en af Socialdemokratiets mærkesagerKristine Korsgaard er redaktør på Altingets forside og fortæller mere om de stigende boligpriser i dagens Ajour. Læs også Kristine Korsgaards feature på Altinget.dk Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Så fik Grønland en ny regering.For anden gang i 40 år er socialdemokratiske Siumut ikke med. Det er derimod partierne IA og Naleraq – med Atassut som støtteparti.De to regeringspartier har underskrevet en 17 sider lang aftale, hvor et af de vigtigste punkter er: Mineprojektet ved Kvanefjeld skal stoppes.Det projekt har ellers skabt overskrifter fra USA til Rusland, fordi minen indeholder sjældne råstoffer, som bruges i blandt andet iPhones og vindmøller, som man kan tjene milliarder på. Men stormagterne kommer nok alligevel til at følge med i den nye regerings politik. Især fordi IA og Naleraq skriver, at de vil demilitarisere Grønland – imens USA og Rusland modsat vil opbygge deres militær i landet.Udover mineprojektet og demilitarisering af landet er de to partier også blevet enige om ny politik på fiskeriområdet, og så vil de have den politiske administration af fødevareområdet fra Danmark og hjem til Grønland.Hør mere om den nye grønlandske regerings aftale i dagens udgave af Altinget Ajour med Andreas Krog, som er redaktør på Altinget Arktis. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Krigen i Afghanistan indledte krigen mod terror, og udviklede sig til ønsket om at udbrede demokrati i de ustabile stater. Det lykkedes ikke for Nato-landene – så dør drømmen om dét med krigens afslutning? Og hvor efterlader det de vestlige lande? Altingets magasinredaktør analyserer.Den umiddelbare konsekvens af terrorhandlingen mod World Trade Center 11. september 2001 var krigen i Afghanistan.Handlingens bagmand og organisationen bag, lederen af al-Qaeda Osama bin Laden, skulle tilintetgøres af USA med støtte fra en række Nato-lande.Krigens fokus udviklede sig til også at udbrede demokrati i landet, ligesom målet var i Irak og Libyen.Ingen af stederne er den vestlige alliance lykkedes med den strategi, og nu har USA, Danmark og resten af Nato meldt ud, at de trækker de sidste tropper ud inden 11. september 2021.Hvorfor stopper forsøgene på at danne et demokrati nu? Hvad er Europas fokus nu? Og hvordan spiller den stigende konflikt imellem USA og Kina ind i udviklingen?Altingets magasinredaktør og politiske analytiker, Esben Schjørring, analyser om den udvikling i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

*I denne udsendelse bliver der sagt, at Konservative fik 8,7 procent af stemmerne ved seneste valg. Partiet fik 6,6 procent ved valget i 2019. Vi beklager fejlen.Meningsmålingerne peger opad for to partier i blå blok – Konservative og Nye Borgerlige. I denne udgave af Altinget Ajour forklarer Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, hvilke vælgere partierne tiltrækker, og hvad de gør for at holde på dem.Det er enten eller i blå blok. For Venstre og Dansk Folkeparti går det dårligt, for Konservative og Nye Borgerlige går det godt.Konservative får i den seneste meningsmåling fra Epinion over 15 procent af stemmerne – et stort hop fra de 6,6 procent, partiet fik ved valget i 2019. Nye Borgerlige er på samme måde gået fra 2,4 procent til 8,8 i målingerne.Hvilke vælgere tiltrækker de to partier stemmer fra? Og hvordan forsøger de at holde fast i dem frem til at vælgerne rent faktisk kan sætte sit kryds?Det forklarer Altingets Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, mere om i denne udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark vaccinerer ikke længere med AstraZeneca, og det får flere lande i blandt andet EU til at sige, at de gerne vil overtage vores vacciner. Og så skal et fælles coronapas give europæerne mulighed for at rejse rundt i EU, så snart de er blevet vaccineret. Det arbejde er i fuld gang, men en teknisk detalje kan for nogle lande udskyde coronapasset til midten af august. Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, og EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, giver en status på ugen i EU – denne gang om vacciner.Vil du høre mere om ugen i EU? Søg på Altinget EU i din podcast-app og lyt til resten af denne udsendelse samt mange andre. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De sidste måneder er skillelinjen mellem forskning og politik debatteret heftigt.Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti og Henrik Dahl fra Liberal Alliance kalder danske universiteters forskning i køn, identitet og migration for ”antividenskabelig pseudoforskning”.I Dansk Folkepartis nye kulturudspil skriver partiet, at de vil undersøge, om der er et politisk bias på danske universiteter, der går ud over den frie forskning.Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen mener ikke, det er op til politikerne at detailstyre hele forskningsfelter – og hun vil ikke undersøge, om universiteterne har et politisk bias, som DF lægger op til. Men hun siger samtidig, at hun bekymrer og undrer sig over forskningsmiljøerne i for eksempel hvidhedsstudier og racestudier.I dagens Ajour fortæller redaktør på Altinget Forskning, Chris Lehmann, hvorfor forskningsministerens tvetydige svar kan få konsekvenser for både forskningsverdenen og politikerne.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Løkke skal nok sikre sig opbakning nok til at blive valgt for sit parti, men hvad bliver hans politik, og hvad betyder Løkkes arv for hans troværdighed? Altingets politiske kommentator ser nærmere på udviklingen.Lars Løkke har nu endelig bekræftet, at hans politiske netværk ender med dannelsen af et egentligt politisk parti.Hvad bliver det nye Løkke-partis politik egentlig, og hvad betyder Løkkes arv for hans troværdighed? Kommer Løkkes møgsager og tidligere politiske standpunkt til at overskygge hans nye overbevisninger? Eller vil Løkkes politiske evner være nok til at sikre ham endnu en hovedrolle?Det ser Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, nærmere på i denne udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der skal være mere liv i landdistrikterne, og det skal sikres ved at binde Danmark bedre sammen. Det har regeringen lavet en plan for med deres infrastrukturudspil – klimagevinsten ved udspillet er på den anden side til at overse. Altingets transport- og boligredaktør forklarer.Torsdag var tre af regeringens ministre draget til Kalundborg for at præsentere det nye infrastrukturudspil, hvor der er nye projekter for over 100 milliarder kroner.Årsagen til at udspillet blev præsenteret i Kalundborg var blandt andet ønsket om en ny motorvej hele vejen til byen, og den blev præsenteret sammen med at hav af andre projekter – både til bilister og den kollektive trafik.Alt i alt skal de sørge for, at det ikke kun er godt at bo i byerne, men og ude i landet. Og alt i alt kommer projektet til at være klimaneutralt.Er det godt nok for regeringens støttepartier? Og er det overhovedet meningen, at de partier skal lægge stemmer til udspillet?I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets transport- og boligredaktør, Daniel Bue Lauritzen, om regeringens udspil. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Velfærdsforsikringerne bør være interessante for de borgerlige at tale op og give bekymring hos Socialdemokratiet og de øvrige venstrefløjspartier. Altingets politiske analytiker og magasinredaktør, Esben Schjørring, ser nærmere på udviklingen med forsikringerne i dagens udsendelse.Det er nu muligt at tegne en omsorgsforsikring for ældre igennem Tryg, der giver yderligere hjælp til ældre, hvis de skulle få brug for det.Den type forsikringer kan eksempelvis give hjælp til transport, når man er syg, tilskud til take away-mad og rengøring.Men den udvikling bør give panderynker hos velfærdsstatens forkæmpere, fordi det fundament går imod idéen om, at staten via sit høje skattetryk leverer på de ønsker, som befolkningen har.Hvad sker der, hvis den balance rykker sig hos danskerne? Kan man gøre noget ved det politisk –ved at ændre på statens tilbud i den ene eller anden retning?I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets magasinredaktør og politiske analytiker, Esben Schkørring, nærmere på den udvikling og efterlyser en større ideologisk diskussion om det danske samfunds indretning. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For kun anden gang siden 1979 bliver det formentlig venstrefløjspartiet IA, der skal lede Grønland. Hvad betyder for Danmark? Og kan partiet komme i mål med ønsket om at lade de sjældne jordarter blive i Kvanefjeld? Altingets artkis-redaktør analyserer i denne udsendelse.Venstrefløjspartiet IA bliver det største parti ved det grønlandske valg og skal dermed forsøge at danne en regering.Hvis de skal have opbakning til at droppe projektet om at udvinde jordarter fra Kvanefjeld, skal de formentlig danne den regering med partiet Naleraq.Enderne imellem de to partier kan blive at få til at mødes, og hvis Naleraq bliver en del af regeringen, kan det også få betydning for samarbejdsvilligheden med Danmark.I denne udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets arktis-redaktør, Andreas Krog, om valgets resultat og betydning. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Til en officiel ceremoni i Texas bliver de første danske F35-fly præsenteret fem år efter beslutningen blev truffet. Hvad har vi fået svar på nu, som vi ikke vidste dengang? Altingets forsvarsredaktør ser nærmere på kampflyene i dagens udsendelse.En investering på 15 milliarder danske kroner er selvskrevet til at få stor opmærksomhed.Og det fik indkøbet af de 27 danske F35-fly også for fem år siden, da de danske politikere skulle beslutte sig for, hvem der skulle producere Danmarks nye kampfly, og hvor mange vi skulle have.Producenterne reklamerede i gadebilledet til almindelige danskere for at få overbevist politikerne om, hvem der skulle levere på den kæmpemæssige samfundsinvestering. Boeing lavede endda kampagner med billeder af IC4-toget og skrev: ”det handler om at virke på første arbejdsdag”. Det gjorde de for at skabe tvivl om det nyudviklede F35-fly og Boeings allerede afprøvede kampfly.Det blev dog F35-flyet, der vandt, og nu ruller de første fly ud af fabrikken i Texas. Vi ser i dagens udsendelse nærmere på, hvad vi har fået svar på siden da, og hvad stadig mangler svar på. Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Under bjerget Kvanefjeld i Sydgrønland ligger en af de største uudnyttede miner for sjældne jordarter. Det er nogle af de råstoffer, som er afgørende for at producere elbiler, fly og smartphones, og det kan man tjene milliarder på.Derfor følger både Kina, USA og Europa med, når grønlænderne går til valg den 6. april.De grønlandske politikere er tæt på at udstede den endelige tilladelse til at udvide råstofferne fra Kvanefjeldet. Men flere grønlandske partier er begyndt at få kolde fødder. Udvindingen betyder nemlig også, at uran bliver frigjort, og at Grønlands CO2-udslip stiger.Det socialdemokratiske regeringsparti Siumut står inde for udvindingen, mens det største oppositionsparti, IA, er imod. Valget til Landstinget i Grønland kan derfor få betydning for, om der bliver sat en stopper for projektet i 11. time.Lyt med i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Andreas Krog, som er redaktør på Altinget Arktis, fortæller om debatten om Kvanefjeldet, om et fælles ønske om politisk selvstændighed og om interne stridigheder i det socialdemokratiske regeringsparti i Grønland.Læs flere artikler om det grønlandske valg på Altinget Arktis Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er cirka otte måneder til, at danskerne skal til valg. 16. november løber kommunalvalget af stablen, og for flere partier og deres frontpersoner bliver resultatet af det valg afgørende for tilliden og fremtiden.Både Kristian Thulesen Dahl og Jakob Ellemann har desperat brug et hæderligt resultat for at vise, at de har vendt skuden for deres kriseramte partier. Et ringe valg vil presse Thulesen yderligere, men han har ingen planer om at gå frivilligt. For Mette Frederiksen er faren snarere, at hun risikerer at skuffe, hvis de store forventninger ikke indfries. Også Konservative er sikre på fremgang ved kommunalvalget, men den succes kan blive helt overskygget, hvis partiets kommunale kronjuvel, Frederiksberg, går tabt.  Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ser nærmere på, hvad der er på spil ved kommunalvalget i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I 2030 skal der ikke findes boligområder i Danmark, hvor mere end 30 procent af indbyggerne har ikke-vestlig baggrund. Det er målet for boligminister Kaare Dybvad – men kan han finde opbakning i Folketinget til sin metode? Altingets boligredaktør forklarer i Ajour.En helt ny klasse af boligområder skal være med til at sikre, at der ikke opstår flere områder, som er beskrevet som ghettoer.Fremover skal de områder ikke kunne få anvist borgere, der er arbejdsløse, har fået en dom, eller er borger af et land udenfor EØS, og på den måde skal områderne sikre bedre integration.De mennesker, der hidtil er blevet anvist til de områder, skal så tilbydes boliger et andet sted – og her opstår problemerne. For er der nok almene boliger til dét? Og hvis der ikke er det, kan boligministeren så komme i land med sin idé om at inddrage de private udlejere til den opgave?I dagens udgave af Altinget Ajour ser vi nærmere på det nye udspil, hvor Altingets boligredaktør, Daniel Bue Lauritzen, forklarer om sagen.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den danske statsministers tur til Israel skabte kritik i Danmark, og blev i første omgang mødt med forundring i EU. Men eftersom turen ikke havde betydning for den fælles europæiske vaccinestrategi, udeblev den store europæiske kritik.Mette Frederiksen og Østrigs kansler, Sebastian Kurz, tog til Israel for at tale om vacciner.I sidste ende handlede det om at styrke produktionen – ikke om at få fat i overskydende vacciner – og derfor udeblev den store europæiske kritik, og Mette Frederiksen kunne nøjes med at blive irettesat af sine støttepartier i Danmark.Det var et af højdepunkterne i ugen der gik i EU, hvor den helt store debat fortsat er at få vaccineret borgerne i det europæiske fællesskab. Derfor har debatten om AstraZenecas manglende vaccine-levering været central og skabt kritik fra EU-aktørerne. Men er det kun medicinalvirksomheden, der kan klandres for, at der ikke er vaccineret flere i Europa, end hvad tilfældet er?I denne udgave af Altinget Ajour kan du høre et udklip fra Altingets EU-podcast om vaccinedebatten i Europa. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En række sager fældede Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard, der ellers så ind i en lys fremtid i sit politiske liv. I denne udsendelse forklarer Altingets kommunalpolitiske redaktør om sagen og konsekvenserne.En række sager endte med at fælde Jacob Bjerregaard.Link til Ekstra Bladets dækning og link til pressemødet hos TVSyd. Dels var der et tvivlsomt køb af en byggerund, hvor ex-borgmesteren blev beskyldt for at have udnyttet sin position som borgmester til at købe den bedste grund. Dels var der hans kone, der fik tilbudt en chefstilling i en virksomhed, hvor kommunen ejede en stor andel.Men da den nye borgmester, Steen Wrist, på et pressemøde 12. marts præsenterede advokatundersøgelsens konklusioner på de mange anklager, så trak endnu en sag fornyet opmærksomhed.Jacob Bjerregaard og kommunaldirektørens ”nære relation” satte spørgsmålstegn ved deres habilitet, og dermed blev endnu en sag tilføjet til historien.Hvorfor er den nære relation problematisk? Hvad konkluderer advokatundersøgelserne, og hvilken betydning får de mange sager for Fredericia Kommune?Det svarer Altingets kommunalpolitiske redaktør, Kim Rosenkilde, på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Priserne på ejerboliger er nærmest eksploderet i de større byer, og samtidig er huslejen skudt drastisk i vejret mange steder.Det har skabt en betydelig økonomisk ulighed mellem ejere og lejere – og det har gjort det meget svært for unge og enlige førstegangskøbere at komme ind på markedet.Men selv for de partier, der har som erklæret mål at bekæmpe uligheden, er boligmarkedet en varm kartoffel, og intet tyder på, at et flertal i Folketinget er parate til at stoppe udviklingen. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, forklarer hvorfor i Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

17 milliarder kroner. Så mange penge giver Danmark hvert år til udviklingslande som for eksempel Afghanistan og Myanmar.Verdensorganisationen FN satte for mange år siden et minimum på ulandsbistanden – beløbet skal være 0,7 procent af et lands bruttonationalindkomst. I Danmarks økonomi svarer 0,7 procent præcis til 17 milliarder.Som ét af fem lande lever Danmark op til FN's mål. Alligevel giver vi i dag den laveste ulandsbistand i 42 år. Og nu leger Dansk Folkeparti med tanken om at gøre Danmarks pengepose til udviklingslandene mindre. Vil DF gøre op med 42 års enighed om ulandsbistanden – og vil det sætte skub i debatten? Det kan du høre om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor vi taler med Maja Hagedorn, som er redaktør på Altingets niche Udvikling.Læs mere om Dansk Folkepartis nye udspil på Altinget Udvikling Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Holland og Danmark arbejdede især tæt sammen for at holde en stigning i EU-budgettet nede, men nu er Hollands statsminister blevet tvunget til at udskrive valg efter en skandale om børnepenge. Hvad har det valg af betydning for Danmark?Det var en skandale om udbetaling af børnepenge, der tvang Hollands mangeårige statsminister, den liberale Mark Rutte, til at udskrive valg.Holland har flere paralleller til Danmark – blandt andet er højrefløjspolitikeren Gert Wilders parti ikke længere alene på højrefløjen, og så er der for tiden også store protester imod coronahåndteringen fra regeringen.Fra dansk side vil der blive holdt stærkt øje med valgets resultat, og i dagens udsendelse forklarer Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, nærmere om valgets betydning for Danmark, skandalen om børnepenge og højrefløjen i Holland – og om at afholde valg midt under coronavirussens hærgen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

To klimarapporter er på kort tid kommet med kritik af regeringens klimatilgang. Først kom Klimarådet og senest vurderer de økonomiske vismænd, at der findes en billigere tilgang, end den regeringen gør brug af nu. Altingets klimaredaktør forklarer i dagens udsendelse.Med en afgift på dem, der forurener, vil man kunne nå klimamålet i 2030 på en billigere måde, end hidtil antaget.Det vurderer de økonomiske vismænd, der har regnet på, hvad det vil koste at indfri det mål, som partierne i Folketinget har vedtaget.Den afgift vil ramme de mest forurenende brancher – en af dem er landbruget – og hvis ikke den branche bliver inddraget i målet, så bliver det væsentligt dyrere.I øvrigt påpeger vismændene også, at den model, som regeringen bruger nu, er væsentligt dyrere end en afgiftsmodel.Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, forklarer mere om den sag i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Men in Black, Frihedsbevægelsens Fællesråd og flere partier. Utilfredsheden med coronahåndteringen sker fra mange fronter – men vil de mange forskellige grupper kunne samle sig til én? Altinget Ajour ser nærmere på netværket bag coronamodstanden og årsagen til den.Læs mere om netværket her: https://www.altinget.dk/artikel/se-netvaerket-bag-den-danske-coronamodstandFørst slog demonstranterne på gryder hele dagen udenfor Christiansborg, og senere udviklede demonstrationerne sig til aftenforestillinger med folk klædt i sort og til sammenstød med politiet.Der er mange folk bag den fragmenterede coronamodstand, og Altinget og Mandag Morgen har forsøgt at kortlægge det netværk.Hvad er årsagen til, at vi ser den modstand mod samfundets coronahåndtering, formår de at samle sig – eller dør bevægelsen ud, når coronavirussen mister sit greb?I denne udgave af Altinget Ajour ser Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh, Altingets chef for research, Katrine Lønstrup og digitalredaktør, Chris Lehmann, nærmere på den historie.I denne udsendelse er der brugt lyd fra DR's Aftenshowet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksens tur til Israel, de nye politisk udnævnte ambassadører, asylbørnene i Syrien og den berømte klima-hockeystav er blot nogle af de seneste konflikt plader mellem regeringen og støttepartierne .For regeringens beslutninger er egentlig i modstrid til støttepartiernes politik, men fordi Socialdemokratiet står stærkt i befolkningen, og fordi der findes alternative flertal på Christiansborg for regeringen, er det svært at finde noget at true med for Radikale, SF og Enhedslisten.Alligevel skal regeringen til at dosere sine provokationer af støttepartierne, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, der også henviser til støttepartiernes bagland, der ikke for altid vil acceptere, at deres parti støtter op om en for egenrådig regering.I denne udgave af Altinget Ajour ser Erik Holstein nærmere på forholdet mellem regeringen og dens tre støttepartier. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Da vi danskere skulle udpege 10 særligt danske værdier i Danmarkskanonen i 2016, stemte vi 'kønsligestilling' ind som en særlig dansk værdi.I anledning af kvindernes kampdag ser vi nu på ligestilling i Danmark og især på danske arbejdspladser.Der er nemlig færre kvindelige ledere i danske virksomheder end i alle andre nordiske lande, og Danmark er også det eneste land i Norden, som endnu ikke har øremærket barsel til mænd. Så måske er ligestilling slet ikke så vigtigt for os, som vi går rundt og tror?Lyt med i dagens afsnit, hvor vi taler med sociolog Sarah Steinitz om ligestilling i Danmark anno 2021.Læs også anmeldelsen af bogen 'Ravnemødre og rollemodeller' på Altinget.dk Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Afsnit 5 – Menneskerettighedsforkæmperen: Var irakkrigen en retfærdig krig?Beslutningen om at gå i krig i Irak blev en af de mest kontroversielle politiske beslutninger i Danmark. I denne podcastsserie i fem afsnit taler vi med de danskere, som var helt tæt på krigen.I dag møder du tidligere vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder, som vurderer irakkrigen ud fra et menneskerettighedsperspektiv. Kan man sige, at det var en retfærdig krig?Gæst: Charlotte Flindt Pedersen, i dag direktør for det Udenrigspolitiske Selskab, tidligere vicedirektør og chef for det internationale arbejde i Institut for MenneskerettighederVært: Esben Schjørring, politisk redaktør på AltingetPodcasten er skabt i samarbejde med projekt Glemmebogen, som viser forestillingen Den Retfærdige Kriger på Teater Grob i København. Køb billetter på Grob.dkLæs også de to artikler En Status på Irakkrigen og Irakkrigens Eftermæle på Altinget.dk Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Danmark ser man nervøst mod Bruxelles, når EU-Kommissionen taler om nye europæiske initiativer på det sociale område.Særligt regeringen og fagbevægelsen frygter, at tiltagene vil komme karambolage med den danske model – selvom Kommissionen lover at respektere den.Nu er Ursula von der Leyens socialkommissær klar med en handlingsplan på området – og den kan du blive klogere på i denne udgave af Ugen i EU, hvor du får et indblik i en sag fra ugen der er gået fra vores EU-redaktion. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Inger Støjberg forlod Venstre med en afskedssalut om, at partiet var blevet bløde på udlændingeområdet. Morten Dahlin forsøger at modbevise det argument. Bliv klogere på den 31-årige politiker i dagens udgave af Altinget Ajour.Dagen før Inger Støjberg forlod Venstre præsenterede partiet et nyt udlændingeudspil.Den præsentation var en kærkommen mulighed til at vise offentligheden, at Støjbergs kritik ikke var rigtig – og 31-årige Morten Dahlin, der har været pennefører på udspillet, tog en stor del af opmærksomheden på det møde.Det gjorde han med skarpe one-liners og klar tale om, hvordan Venstres idéer for udlændingeområdet er.Men hvem er Morten Dahlin egentlig? Og er han arvtageren for Inger Støjberg i Venstre?I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, mere om om han. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Bertel Haarders betydning for den udlændingepolitik, der bredt set er konsensus om blandt Folketingets partier i dag, har det med at blive glemt. Det sætter Altingets magasinredaktør og politiske analytiker fokus på i dagens udgave af Altinget Ajour.Efter mere end 40 år i Folketinget og over 20 år som minister er det slut med at se Bertel Haarder i Folketinget, når denne folketingsperiode er afsluttet.Og der er masser af højde- og lavpunkter i Haarders karriere at hive frem, men ifølge Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er det især arbejdet med den første ændring af udlændingeloven i 2002, der kommer til at stå tilbage for Bertel Haarder.Dengang blev Haarder udsat for voldsom kritik for at træffe nogle valg, der nu er bred anerkendelse om var de rigtige i Folketinget – og i den efterfølgende fortælling om politikere, der har truffet nødvendige beslutninger på udlændingeområdet, bliver Haarder til tider glemt.Hør Esben Schjørring forklare om Haarders rolle for dansk udlændingepolitik dengang og nu i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han ser tilbage på Haarders politiske liv som integrationsminister. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et erfarent folketingsmedlem forlader Christiansborg når Marianne Jelved går på pension. Tilbage i Radikale står to forenede fløje – men hvor forenede er de? Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ser på Jelved og Radikale i dagens udsendelse.Nu kan Marianne Jelved snart se enden på sin politiske karriere.Efter mere end 30 år på tinge stopper den tidligere minister og politiske leder for Radikale, når denne valgperiode slutter.Særligt i 90erne var hun en central spiller i dansk politik, og i 2005 stod hun for det dengang bedste Radikale valgresultat i 32 år.Senest har hun fungeret som mægler i den seneste fløjkrig, der har været i partiet. Nu er de to fløje i partiet forenet, så nu så hun sit snit til at melde sin beslutning om at gå på pension ud.Hvilken indflydelse og betydning havde Marianne Jelved for Radikale i sin tid – og kan hun vide sig sikker på, at der nu er ro på retningen i Radikale?Det ser Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvordan går det med regeringens klimapolitik?Det vurderede Klimarådet i fredags i en ny statusrapport, som skal udkomme en gang om året.Her skriver Klimarådet, at regeringen kun er 1/3 på vej med arbejdet for at nå en CO2 reduktion på 70 procent.Klimaminister Dan Jørgensen (S) siger derimod, at 1/3 er godt på vej med opgaven, som først skal være løst i 2030.Men måske skal vi vænne os til konflikten mellem Klimarådet og den siddende klimaminister. For det kan være hele pointen med den nye årlige statusrapport, at den skal presse regeringen til at gøre mere ved klimaet.Hør mere om det i dagens udgave af Altinget Ajour med Morten Øyen, som er redaktør på Altingets niche Energi og Klima. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Afsnit 4 – Historikeren: Derfor gik Danmark i krig i IrakBeslutningen om at gå i krig i Irak blev en af de mest kontroversielle politiske beslutninger i Danmark. I denne podcastsserie i fem afsnit taler vi med de danskere, som var helt tæt på krigen.I dag møder du en historiker, som for et år siden udgav krigsudredningen om Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan – og Irak. Navnet på udredningen er meget passende: "Hvorfor gik Danmark i krig?"Gæst: Rasmus Mariager, lektor i samtidshistorie på Saxo Instituttet på Københavns UniversitetVært: Esben Schjørring, politisk redaktør på AltingetPodcasten er skabt i samarbejde med projekt Glemmebogen, som viser forestillingen Den Retfærdige Kriger på Teater Grob i København fra den 1 til 20 marts. Køb billetter på Grob.dkLæs også de to artikler En Status på Irakkrigen og Irakkrigens Eftermæle på Altinget.dk Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter en timelang behandling tirsdag aften blev den nye epidemilov vedtaget. I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer sundhedsredaktør Signe Løntoft forløbet og dykker ned i indholdet.Der har hele tiden været ekstra fokus på den nye epidemilov, og i takt med at loven skulle vedtages tirsdag steg den interesse.Eksempelvis har der været interesse om, hvordan sundhedsmyndighedernes ansvar bliver ændret fra den gamle til den nye lov.Derudover kom der pludselig nye oplysninger frem i medierne om emner, der ikke tidligere havde været kendt, og derefter fik ordførerne travlt med at læse op på nye høringssvar.Først så de oplysninger ud til at give et alternativt flertal i Folketinget for en hurtig genforhandling af loven – men i sidste ende smuldrede det flertal.I denne udgave af Altinget Ajour ser Altinget sundhedsredaktør Signe Løntoft nærmere på forløbet og på loven. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Da Thulesen Dahl på et internt møde bad kritikerne om at råbe op, hvis de ville af med ham, fik DF-formanden umiddelbart forlænget sin tid på posten. Det er dog stadig et stort spørgsmål, om Thulesen overlever året ud, siger Altingets politiske kommentator, der tager temperaturen på Dansk Folkeparti.En bog i vinterferien om Dansk Folkeparti gjorde et i forvejen varmt sæde under Kristian Thulesen Dahl endnu varmere.Formanden for Dansk Folkeparti har i takt med de svigtende meningsmålinger mødt stigende intern kritik i partiet – noget der er helt uvant i det ellers så topstyrede parti.Kritikken har holdt ved længe og kritikken vil formentlig fortsætte, men formanden har ifølge Altingets politiske kommentator forlænget sin levetid på posten på et internt møde.I dagens udgave af Altinget Ajour ser Erik Holstein nærmere på Dansk Folkepartis form, og hvor kritikken internt især kommer fra. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

På trods af at udlændinge- og integrationsministeren har sendt et lovforslag i høring, så er der ingen konkrete bud på, hvor de udenlandske asylcentre skal ligge henne. Ajour dykker ned i sagen.Det er et vigtigt punkt for regeringen at få rykket store dele af asylbehandlingen væk fra Danmark.Nu har udlændinge og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, sendt et lovforslag i høring for at løse problemet – men der mangler fortsat et centralt svar i det udkast.For hvor skal de lejre ligge henne? Hvem skulle overhovedet være interesseret i at indgå sådan en aftale med Danmark?De spørgsmål mangler udkastet svar på, og idéen bliver generelt set stadig kritiseret af regeringens støttepartier og centrale organisationer på området.Hvad har regeringen foreslået? Og hvad skal regeringen tage højde for, før de finder et land til den udenlandske asylbehandling?Det forklarer Altingets udviklingspolitiske redaktør, Maja Hagedorn Hansen, mere om i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den 1. januar 2018 fik Danmark en ny taxilov.En ny evaluering fra Transportministeriet foreslår nu, at taxiloven skal justeres, så den sætter højere krav til taxichaufførers danske sprog. Forslaget lyder, at chaufførerne skal bestå folkeskolens afgangseksamen i dansk for at få lov til at køre taxi.En stigende del af taxichaufførerne i Danmark er indvandrere og efterkommere, og flere partier er derfor enige om, at forslaget vil fremme integrationen. Forskere mener omvendt, at de nye krav vil skade integrationen.Lyt med i dagens udgave af Ajour, hvor redaktør på Altinget Transport, Daniel Bue Lauritzen, fortæller mere om argumenterne i debatten. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Afsnit 3 – Irakveteranen: ”Vi blev et politisk instrument”Beslutningen om at gå i krig i Irak blev en af de mest kontroversielle politiske beslutninger i Danmark. I denne podcastsserie i fem afsnit taler vi med de danskere, som var helt tæt på krigen.I dag møder du en irakveteran, som fortæller om livet i den danske lejr i Irak, og om hvordan det var at kæmpe en krig, som politikerne var uenige om.Gæst: Tom Block, udsendt til Irak i 2007Vært: Esben Schjørring, politisk redaktør på AltingetPodcasten er skabt i samarbejde med projekt Glemmebogen, som viser forestillingen Den Retfærdige Kriger på Teater Grob i København fra den 1 til 20 marts. Køb billetter på Grob.dkLæs også de to artikler En Status på Irakkrigen og Irakkrigens Eftermæle på Altinget.dk Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Afsnit 2 – Seniorforskeren: Derfor gik Bush i krig i IrakBeslutningen om at gå i krig i Irak blev en af de mest kontroversielle politiske beslutninger i USA og i Danmark. I denne podcastsserie i fem afsnit taler vi med de danskere, som var helt tæt på krigen.I dag møder du en seniorforsker, som fortæller om den ideologi, der fik George Bush til at sende amerikanske soldater i krig i Irak.Gæst: Vibeke Schou Tjalve, seniorforsker i DIISVært: Esben Schjørring, politisk redaktør på AltingetPodcasten er skabt i samarbejde med projekt Glemmebogen, som viser forestillingen Den Retfærdige Kriger på Teater Grob i København fra den 1 til 20 marts. Køb billetter på Grob.dkLæs også de to artikler En Status på Irakkrigen og Irakkrigens Eftermæle på Altinget.dk Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Falcks direktør vil have mere offentlig-privat samarbejde fremover, så det samme velfærdsniveau kan opretholdes i takt med, at der bliver flere ældre borgere. Altinget Ajour ser nærmere på det i dagens udsendelse.Falck har blandt andet leveret stået for ambulancekørslen i Danmark i lang tid - og senest har virksomheden også stået for at foretage quick-tests, da det offentlige havde brug for hjælp til at teste.Det er eksempler på allerede eksisterende offentlige-private samarbejder, men ifølge Jakob Riis skal de samarbejder udvides endnu mere. I takt med at danskerne bliver ældre, og at velfærdsniveauet skal opretholdes, så bør de private inddrages til at løse den opgave.Den pointe udpensler Jakob Riis i seneste udgave af Altingets magasin, og du kan i dagens udgave af Altinget Ajour høre erhvervsredaktør på Altinget, Christoffer Lund-Hansen, udpensle de pointer. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen droppede sit ellers færdige klimaudspil for landbruget. Nu vil regeringen i stedet forsøge at “lytte” sig frem til en ny aftale. Altinget Ajour ser nærmere på sagen.Da regeringen i sidste uge meldte ud, at den starter forfra med at strikke et klimaudspil sammen for landbruget, så fik det skarpe kommentarer med på vejen.Støttepartierne var ikke tilfredse med, at regeringen trak forslaget tilbage, men for fødevareministeren er det vigtigt at få inddraget alle de forskellige aktører og “lytte” sig frem til den rigtige løsning.Spøger minksagen stadig i regeringens hukommelse, når arbejdet med den løsning går i gang? Og vil regeringen helst indgå en aftale med de røde eller er de blå?I dagens udgave af Altinget Ajour ser Morten Øyen, klimaredaktør på Altinget, nærmere på sagen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den 1. marts begynder en retssag i Østre Landsret. På vegne af danske kunstnere sagsøger CopyDan staten for 1 milliard kroner.Kunstnerne mener, de kunne have haft omkring 1 milliard kroner mere på lommen, hvis Folketinget havde opdateret den danske blankmedieordning fra 1992.Ordningen fordeler de penge, der kommer fra rettigheder på musik, film, computerspil og andet kunst, som danskerne kopierer til eget forbrug.Men den danske lovgivning gælder i dag kun for CD’er, VHS-bånd og USB-stick, selvom EU for længe siden besluttede, at betalingen skal ske på alle medier – og dermed også på for eksempel smartphones, som først kom til Danmark i 2008.I dagens udgave af Altinget Ajour dykker redaktør på Altinget Kultur, Maja Hagedorn, ned i den danske lov for privatkopiering. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet prøver at forbinde velfærd- og udlændingedebatten, mens Venstre med sit seneste udspil forsøger at knytte økonomi til udlændingedebatten. Altingets magasinredaktør analyserer på den udvikling i dagens udgave af Altinget Ajour.I sidste uge forlod Inger Støjberg partiet, og i sidste uge præsenterede Venstre også sit første udlændingepolitiske udspil - hvor hverken Lars Løkke eller Inger Støjberg har spillet en stor rolle i at finde frem til indholdet.Inger Støjberg har ikke ladet muligheden for at kritisere Jakob Ellemann gået forbi sig - og kritiseret ham for at være for slap i sin stil.I sidste uge kom første udspil på området så - hvordan var indholdet - og italesætningen - så anderledes, end da Inger Støjberg stod for den del?Altinget magasinredaktør og analytiker, Esben Schjørring, analyserer det spørgsmål i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Afsnit 1: Krigskorrespondenten – ”Amerikanerne havde ingen forståelse for irakerne”Beslutningen om at gå i krig i Irak blev en af de mest kontroversielle politiske beslutninger i Danmark. I denne podcastsserie i fem afsnit taler vi med de danskere, som var helt tæt på krigen.I dag møder du en tidligere krigskorrespondent, som fortæller, hvordan mødet mellem de amerikanske soldater og den irakiske befolkning endte i en borgerkrig i Irak.Gæst: Louise Roug Bokkenheuser, direktør i HuffPost og tidligere krigskorrespondent i IrakVært: Esben Schjørring, magasinredaktør på AltingetPodcasten er skabt i samarbejde med Projekt Glemmebogen, som viser forestillingen Den Retfærdige Kriger på Teater Grob i København fra den 1. til 20. marts. Køb billetter på Grob.dkLæs også de to artikler En Status på Irakkrigen og Irakkrigens Eftermæle på Altinget.dk Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

To politikere forlod Radikale på en uge, og det er kun fordi, at Venstres krise er endnu større, at fokus på Radikale ikke har været mere intenst. Erik Holstein analyserer i dagens udsendelse.På en uge meldte både Jens Rohde og Ida Auken sig ud af Radikale.Selvom partiet har haft en mere forhandlingsvenlig stil, efter Sofie Carsten Nielsen tog over, så er Radikale ikke længere det naturlige midterparti, der kan komme i regering med både socialdemokrater og borgerlige.Derfor er der hold i Rohdes og Aukens argumenter, men de to afhoppede har også deres helt egne grunde til at forlade partiet.I dagens udgave af Altinget Ajour analyserer Altingets politiske kommentator Erik Holstein på Radikale. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Folketinget vedtog tirsdag at sende Inger Støjberg for en rigsret. I den tilhørende debat indtog ex-statsminister Løkke talerstolen og udtalte sig om, hvad han vidste, da sagen stod på. Altingets chefredaktør analyserer.Det førte til en lang debat, da et flertal i Folketinget vedtog at sende den tidligere udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, for den sjette rigsret i historien. Særligt var det interessant, da tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen gik på talerstolen og uopfordret begyndte at fortælle, hvad han vidste om sagen, mens den stod på. Løkke fremhævede, at han var blevet orienteret af flere embedsmænd om Støjbergs meget stramme kurs før en debat i Folketinget. Det står i kontrast til, hvad Løkke sagde under afhøring i Instrukskommissionen. Det påpeger Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, der i dagens udsendelse analyserer den debat, der fandt sted i Folketinget i forbindelse med vedtagelsen af Støjbergs rigsretssag. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det møder kritik fra flere eksperter i datasikkerhed, at information fra mere end 190.000 corona-smittede danskere er tilgængelige for alle de ansatte i smitteopsporingen. Hør om det i dagens Ajour.Det halter med datasikkerheden - uanset om man får lavet sin test i det private eller det offentlige.I løbet af sidste uge blev det nemlig både fortalt, hvordan et privat firma benyttede sig af den Facebook-ejede app, WhatsApp, til at dele information om smittede i en privat gruppe. Og i det offentlige har en stor gruppe af de ansatte i smitteopsporingen haft adgang til over 190.000 corona-smittede danskeres data.Sidstnævnte er langt mere, end hvad de ansatte har brug for, og derfor vurderer eksperter i datasikkerhed over for Altinget, at smitteopsporingens tilgang til data kan være på kant med loven.Hør mere om det i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, forklarer mere om sagen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For et år siden sagde Mette Frederiksen i sin nytårstale, at hun vil bortadoptere flere udsatte børn. Nu er de tanker skrevet ned i udspillet ”Børnene Først”. Hør mere om det i dagens udgave af Ajour.43 nye initiativer skal gøre det lettere at være et udsat barn i Danmark.Men ikke alle initiativer er blevet modtaget med lige glade miner.Regeringen vil fjerne flere børn fra deres forældre, før de er blevet født. Og så er der kun et enkelt initiativ, som handler om, hvad der skal ske, når barnet fylder 18 år.Socialdemokratiet siger selv, at udspillet er en del af en værdikamp. Og der er allerede flere af de 43 punkter, der slår gnister hos dem, der skal være med til at bringe udspillet i hus.Men hvad skal der til for at lande aftalen, som gør, at Mette Frederiksen kan kalde sig børnenes statsminister?I dagens udgave af Altinget Ajour ser redaktør på portalerne Børn og Social på, hvad det nye udspil betyder for Socialdemokratiet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Langt de fleste minkavlere vil tage pengene frem for at forsøge at genopstå på den anden side af coronakrisen, vurderer branchen selv. Få et indblik i minkaftalen i dagens udgave af Ajour.Op mod 18,8 milliarder kroner blev der fundet frem til minkavlerne i den længe ventede aftale.Og det har efterfølgende splittet Folketinget imellem dem, der mener, at kravene til at fortsætte erhvervet efter coronapandemien var for dårlige, og dem, der mener, at minkavlerne fik en alt for stor erstatning.Flest mandater var der dog bag selve aftaleteksten - og hvordan er den så egentlig strikket sammen? Og har minkavlerne fået så meget ud af den aftale, som de kunne have håbet på?I dagens udgave af Altinget Ajour ser erhvervsredaktør Christoffer Lund-Hansen nærmere på minkaftalen, og svarer på, om erhvervet de facto er dødt.Link til 14 dages prøveabonnement på Altinget Erhverv: https://www.altinget.dk/proeve.aspx?id=43 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ellemann får i højere grad en allieret frem for en modstander med Stephanie Lose i næstformandsstolen. I dagens udgave af Altinget Ajour ser vi nærmere på forskellene og lighederne på de to.Der har været masser af virak i Venstre på det seneste - en rigsretssag, en ex-formand, der har meldt sig ud, og en næstformand, der er i åbenlys kamp med formanden.Det sidste er formentlig fortid nu, når Stephanie Lose har overtaget den tjans fra Inger Støjberg. Loses stil er væsentlig mere lig Jakob Ellemanns - og hun formår tilmed at have godt fat i det jyske bagland.Men hvad er det især, der adskiller Inger Støjberg og Stephanie Lose fra hinanden? Og hvilken betydning kan det få for Ellemanns ønske om ro i Venstre?Det ser Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For meget aktivisme og for få midtersøgende løsninger er årsagen til, at Jens Rohde meldte sig ud af Radikale. Men partiet har på det seneste søgt midten i højere grad end længe, påpeger Altingets magasinredaktør, der også ser på, om Rohdes fremtid er hos Løkke.Det blev til knap seks års medlemsskab af Radikale Venstre for Jens Rohde, der mandag gjorde det officielt, at han stopper i partiet.Han kan ikke længere se sig selv på nogle af de mest centrale politikområder i partiet, som eksempelvis udlændingepolitik og klimapolitik, som han synes er blevet for aktivistisk.Derfor melder han sig ud - for at sætte sig selv og Radikale fri, som han skrev i sin opdatering.Men hvorfor mener Rohde, at Radikale er blevet for lidt midtersøgende lige præcis nu, der ellers ikke har truet S-regeringen med at udskrive valg, siden Morten Østergaard stoppede som formand?I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, nærmere på Jens Rohdes argumenter og på om han vil passe ind i de grundholdninger, som Lars Løkke har præsenteret for sit projekt. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den nye indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad, skal nu overføre sin ideologi til det indenrigspolitiske område, ligesom han gjorde på det boligpolitiske. Altingets magasinredaktør ser nærmere på Dybvad.Det var mere end et skulderklap for godt arbejde, da Mette Frederiksen udbyggede Kaare Dybvads portefølje.Den tidligere boligminister har nu også Indenrigsministeriet under sit ministerområde, og det sker efter at Dybvad har formået at komme i land med en vigtig boligpolitisk sag - det såkaldte Blackstone-indgreb - og nu skal han forsøge at gøre det samme på indenrigsområdet.Det handler om evnen til gøre det socialdemokratiske projekt - og Mette Frederiksens fortælling - konkret og kampdygtig.Hvordan er Kaare Dybvad placeret i det socialdemokratiske hierarki, hvilken type tanker har han luftet i sine politiske bøger, og hvor skal han forsøge at lave konkret politik på indenrigsområdet?Det ser Altingets magasinredaktør og politiske kommentator, Esben Schjørring, nærmere på i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Klima, corona, forsvar og Arktis. Lyt med i denne udsendelse, hvor Altingets forsidejournalist, Emma Qvirin Holst, giver et overblik over, hvor Bidens politik især har betydning for Danmark.Torsdag vågnede hele verden op til en ny virkelighed.Det er ikke længere Donald Trump, der sidder i stolen i Det Hvide Hus. I stedet Joe Biden overtaget tjansen og har lagt en ny linje på en række centrale områder.Og selv når USA bjæffer, runger det i resten af verden. Og derfor har Bides beslutninger naturligvis også betydning for Danmarks politik og erhvervsliv.Hvor er det især, at Joe Bidens nye linje får betydning for os? Det ser Altingets journalist på altinget.dk og Christiansborg-nichemediet, Emma Qvirin Holst, nærmere på i dagens Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.