Altinget Ajour

Det er ikke længere kun politiet, men også Udenrigsministeriet og PET som får kritik for i flere år at skjule demonstrationer overfor officielle kinesiske besøgende – og dermed bryde grundloven. Men der ligger ikke en konkret ordre fra ministeriet bag Tibetkommissionens kritik, snarere var det noget, der "lå i væggene". Gæst: Jakob Nielsen, chefredaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er en måned siden, Rusland begyndte invasionen af Ukraine. Derfor ser forsvarsredaktør, Andreas Krog, tilbage på krigens udvikling. Hvordan har kampene udviklet sig, hvorfor er Ukraines præsident blevet så vigtig, og hvordan går det med fredsforhandlingerne? Hør med i dagens afsnit.Gæst: Andreas Krog, forsvarsredaktør på AltingetVært: Caroline TranbergAltinget går live! Køb billetter til arrangementet 17. maj på Hotel Cecil – på Ticketmaster lige her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ajour har taget de historiske briller på, og ser tilbage på særbehandling af blandt andet bosniske flygtninge, som kom til Danmark i 90'erne. Hvorfor blev de behandlet særligt, og har det påvirket den måde, 'ukrainerloven' ser ud på i dag? Lyt med i dagens afsnit.Gæst: Marie Møller Munksgaard, journalist på AltingetVært: Caroline TranbergLæs Maries artikel på Altinget her.Altinget går live! Køb billetter til arrangementet 17. maj på Hotel Cecil – på Ticketmaster lige her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

At regeringen overvejer et forbud mod at ryge – til alle født efter 2010 – er ikke gået manges næse forbi. Men er forslaget en afledningsmanøvre for et svagt sundhedsudspil? Det spørger vi Altingets sundhedsanalytiker, Ole Toft, om i dagens Ajour.Gæst: Ole Toft, sundhedspolitisk analytiker på AltingetVært: Caroline TranbergAltinget går live med podcasten #dkpol! Køb billetter til arrangementet 17. maj på Hotel Cecil – på Ticketmaster lige her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fødevareminister Rasmus Prehn kalder forslaget for "gammeldags tænkning", mens flere EU-lande hælder til rettidig omhu. I dagens Ajour ser vi på EU-landes forslag om at sætte klimatiltag i landbruget på pause – for at undgå den fødevarekrise, som lurer med krigen i Ukraine.Gæst: Andreas Arp, fødevareredaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et bredt flertal vil stemme for en særlov, som giver ukrainske flygtninge opholdstilladelse – kun på baggrund af at være fra Ukraine. Men trods kritik om forskelsbehandling og racisme bliver loven først et politisk problem, hvis integrationen af ukrainerne mislykkes. Hør Holsteins analyse i dagens Ajour.Gæst: Erik Holstein, politisk kommentator på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det kan se ud som om, Vejle Kommune har spillet på to heste, da de gik målrettet ind i regeringens spil om udflytning af uddannelsesinstitutioner. Kom med bag dørene i kampen om at få studiepladser hjem til sin kommune i dagens Ajour.Gæst: Chris Lehmann, forskningsredaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Gruppemøder er skiftet ud med køreture til fronten. Computeren er skiftet ud med et automatvåben. Møde det yngste medlem af Ukraines parlament, der er blevet i Kyiv for at hjælpe i kampen mod de russiske styrker.Vært: Jakob Nielsen, chefredaktør på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den nye DF-formand kan ikke få en bedre sag at kæmpe for som ny formand, mens både SF og Socialdemokratiet kan få problemer hos deres vælgere. Forsvarsforbeholdet skal til afstemningen – og valgkampen bliver både beskidt og brutal, vurderer Holstein i dagens Ajour. Gæst: Erik Holstein, Altingets politiske kommentatorVært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den 1. juni skal vi stemme om at beholde eller afskaffe Danmarks forsvarsforbehold i EU. Men hvad indebærer en ja-stemme? Og bør vi være bange for at blive tvunget i krig, hvis vi afskaffer forbeholdet? Dagens Ajour dykker ned i den nye forsvarsaftale og diskussionen om et forbehold eller ej.Gæst: Andreas Krog, forsvarsredaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jo tættere vi kommer på løntoppen i landets ministerier, jo færre kvinder er der. Det viser tal fra Økonomistyrelsen, som Altinget har fået aktindsigt i. Medregner vi resten af staten, så viser den seneste opgørelse for ligestilling, at kvinder udgør cirka en tredjedel af topcheferne i staten. Og går vi videre til det næste ledelsesniveau i staten, hvor der typisk tales om afdelingschefer og vicedirektører, er det nogenlunde det samme billede.I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag dykker dagens Ajour ned i tallene, og ser samtidig på regeringens kursskifte med hensyn til et ti år gammelt EU-forslag, der skal sikre mindst 40 procent af hvert køn i bestyrelserne.Ikke nok med at droppe sin modstand til forslaget, har regeringen med sin nye ligestillingsminister, Trine Bramsen, fremlagt to ændringsforslag, som er endnu mere ambitiøse end dem, EU fremlagde.Redaktør på Altingets embedsværksmedie, Sine Riis Lund, hjælper os med at få styr på tallene. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Selvom det kan lyde kynisk, så holder den russiske invasion af Ukraine sig ikke kun indenfor landets grænser. I dagens Ajour ser Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, på, hvordan krigen påvirker de danske partier.Her er især Enhedslisten pressede, vurderer han – fordi de har en kritisk holdning til Nato, og fordi medlemmer af partiet er kommet med en række kontroversielle udtalelser de sidste uger. Lyt med i dagens afsnit, hvor vi også vender, hvordan krigen stiller Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti.Vært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter en uges kampe lægger russerne nu mere tryk på i krigen i Ukraine. Det fortæller Altingets forsvarsredaktør Andreas Krog i dagens afsnit af Altinget Ajour, hvor han også tager os med ind i Rusland og Ukraines våbenbanke, og skaber overblik over de Ukrainske byer, som lige nu er under angreb.Samtidig med de fysiske kampe foregår der en kamp om kommunikationen. Den Ukrainske præsident holder følelsesladede taler i Europa-Parlamentet, mens Rusland lukker magtkritiske medier. Så kan kommunikation også bruges som et våben krigen? Hør med i dagens afsnit af Altinget Ajour.Vært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det kan godt være at Putin lyver, men den er lige så gal hos de europæiske ledere. Nogenlunde sådan lyder det fra en højtuddannet russer i Moskva, som er ven med Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen. De to begyndte en skriftlig korrespondance, da krigen i Ukraine spidsede til, og i dagens Ajour fortæller chefredaktøren om brevvekslingen.Ligesom i Europa var der både en trist og bekymret stemning i Moskva den morgen, Putin sendte tropper ind i Ukraine, fortæller chefredaktørens ven, som samtidig har stor respekt for Putins styrke. Hør mere i dagens Ajour, hvor vi spørger, hvad en russisk borger tænker om krigen, om Putin og om fremtiden for Ukraine?Vært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Store virksomheder skal holde et vågent øje med menneskeretskrænkelser hos deres underleverandører. Og er der problemer, skal de have en plan for at udbedre dem, medmindre de vil bryde den lov om virksomhedsansvar, EU-Kommissionen spillede ud med onsdag den 23. februar. Lovforslaget har med adskillige forsinkelser og hård modstand fra industriens lobbyister haft en besværlig fødsel.Men hvordan kan man med lov tvinge virksomheder til at sikre, at vores mange forbrugsgoder bliver ansvarligt produceret? Og hvorfor mener EU-kommissionen, at en sådan lov er nødvendig?Det spørger vi Rasmus Raun Westh, redaktør for Altinget Verdensmål, om i dagens Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Putin valgte den ”store invasion”, da russiske tropper angreb Ukraine torsdag morgen. Og nu venter alle på, hvordan EU svarer igen.Ukraine er ikke medlem af Nato, og derfor kan Vesten ikke gå ind med Nato-tropper – for så havde vi en tredje verdenskrig, forklarer Altingets forsvarsredaktør Andreas Krog.I stedet forsøger EU at ramme Rusland med sanktioner, og denne gang bliver det ”de mest omfattende sanktioner, Rusland nogensinde har set”, sagde blandt andre udenrigsminister Jeppe Kofod torsdag morgen.Forsvarsredaktøren fortæller i dagens Ajour om den størst mulige sanktion – eller ”atombomben” blandt sanktioner mod Rusland, som internationale eksperter kalder den – som vil gøre det svært for russerne at handle med resten af verden.Han svarer også på, hvordan den russiske invasion minder om den af halvøen Krim i 2014, og om det nu er realistisk, at Ukraine bliver medlem af Nato. Hør mere i dagens Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fem folketingsmedlemmer har forladt Dansk Folkeparti de sidste to døgn, men Morten Messerschmidt har svært ved at skjule smilet. Hvordan hænger det sammen?Ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, handler det om, at den nykårede partiformand nu både har flertal i både DF’s hovedbestyrelse og folketingsgruppe.Holstein guider os også rundt på de tomme DF-kontorer i Folketinget, og fortæller, hvorfor medlemmer forlader dem, men også hvilke medlemmer det er vigtigst for Morten Messerschmidt at holde fast i.Og så tager han os med til ugens 75 års-fødselsdagsfejring af Pia Kjærsgaard på Christiansborg, hvor stemningen var akavet, og Kristian Thulesen Dahl kom for sent. Hør mere i dagens Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Først blev Lars Findsen hjemsendt. Så blev han varetægtsfængslet og sigtet. Nu er han så løsladt igen, men fortsat sigtet for landsforræderi efter paragraf 109 – og det samme er tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.Både danske og internationale medier skriver om varetægtsfængslingen af chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen. Derfor holder vi i dagens Ajour tungen lige i munden, og tager en status på sagen – og den kritik, som den har medført.I sidste uge var det en række pensionerede departementschefer, som stod for en kritik af regeringens håndtering af sagen. Men måske siger det mere om den kulturforskel, der er blandt nye og gamle embedsmænd, som blandt andre Barbara Berthelsen står i spidsen for.Det fortæller Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog, som samtidig ser både tilbage og frem mod, hvad der skal ske med sigtelsen mod Lars Findsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der har hverken været politikere eller kongelige fra Danmark på tilskuerrækkerne til det netop overståede vinter-OL i Kina. Men hvorfor egentlig ikke?For de danske politikere ligger beslutningen i et krydsfelt mellem at slå ned overfor Kina, fordi de overtræder menneskerettighederne, mens man på den anden side ikke vil gå glip af handel med den økonomiske stormagt.I dagens Ajour ser vi frem mod VM i Qatar – for skal vi regne med at se for eksempel kronprins Frederik og statsminister Mette Frederiksen på tilskuerrækkerne til den tid?Det tror Altingets idrætsredaktør, Rasmus Dahl Løppenthin, ikke. Men han understreger samtidig, at OL i Kina og VM i Qatar er to vidt forskellige ting for de danske politikere. Hør hvorfor i dagens Ajour.I en tidligere version af denne podcast fremgik det, at udenrigsministeren havde fjernet et tweet, hvor ordet diplomatisk boykot indgik. Den oplysning er der dog ikke dokumentation for, og derfor har vi foretaget en rettelse. Altinget beklager fejlen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Facebook og Google er længe blevet kritiseret af den danske regering, og nu bliver de det igen i det nye medieudspil.I udspillet anklager regeringen blandt andet Facebook for at være skadelig for demokratiet og for børn og unges trivsel. Derfor vil regeringen i fremtiden bede techgiganterne om at dele oplysninger om, hvordan algoritmerne påvirker netop trivslen hos børn og unge.Det har fået Facebooks chef i Norden til at kalde regeringens kritik for ”aggressiv hadtale”.Sammen med Altingets redaktører Chris Lehmann og Simon Lessel dykker vi ned i regeringens historisk kradse kritik af Facebook – og spørger, hvad der får bægeret til at flyde over for Facebook? Hør med i dagens Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den interne uenighed i Dansk Folkeparti er stadig at finde i pressen, men Morten Messerschmidt har dog formået at holde folketingsgruppen intakt, siden han overtog formandsposten. Altingets politiske kommentator gør status på Dansk Folkeparti med Messerschmidt som formand.Uenigheden er stadig til at få øje på i Dansk Folkeparti, hvor der stadig er beskyldninger på tværs i gruppen og offentligt i pressen.Men det at Morten Messerschmidt dog har holdt sammen på folketingsgruppe er et positivt tegn for den nye DF-formand, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.Han påpeger dog, at Messerschmidt ikke kan nøjes med at have opbakning i baglandet, men at der skal findes en løsning, der kan give mere ro blandt politikerne på Christiansborg, som formentlig vil kræve aftaler med de øvrige fløje i partiet.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Erik Holstein mere om, hvilke svar vi har fået om Dansk Folkepartis i de første uger med Morten Messerschmidt som formand. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

”Normalt ville sådan et medieudspil handle om, hvordan vi fordeler mediestøtten,” sagde kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, da hun præsenterede regeringens medieudspil.Men dette her udspil er ”anderledes, fordi verden er forandret", fortsatte hun, "ikke mindst det digitale". Derfor vil regeringen for eksempel have streamingtjenester som Netflix og HBO til betale en afgift, som skal gå til danske film og nyheder.Altingets kulturredaktør, Christina Houlind, forklarer, at regeringens medieudspil er så godt som renset for kroner og ører – og i stedet lægger op til, at nogle af de grundlæggende vilkår for mediebranchen skal ændres. Derfor lægger regeringen også op til, at aftalen skal indgås med partier fra begge fløje.Hør mere om det nye medieudspil og om knasterne i de kommende forhandlinger i dagens Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Transportministeren blev væltet på ikke at fortælle om de negative klimaeffekter, og en lignende historie breakede på skatteministerens ressort umiddelbart efter. Hvorfor skaber klimaindsatserne problemer for den danske regering? Det handler dagens Altinget Ajour om.Benny Engelbrecht tilbageholdt information om de negative klimaeffekter, der fandtes om regeringens stort anlagte infrastrukturplan - og derfor er han ikke længere minister for transport.Umiddelbart efter Engelbrechts afgang dukkede en lignende historie op om - nu tidligere - skatteminister Morten Bødskov.To gange inden for kort tid kom regeringen i problemer på klimaområdet - og fælles for de to problemer er, at de i sidste ende handler om ambitionen om at nå klimaloven og målet om at reducere 70 procent af drivhusgasserne inden 2030.Men hvorfor er de problemer opstået for regeringen?Det handler dagens Altinget Ajour om, hvor politisk redaktør Esben Schjørring er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ét ton CO2 for 200, 700 eller måske 1200 kroner? Forhandlingerne om prisen på en ny, ensartet CO2-afgift står for døren.Men når Mette Frederiksen skal finde sit flertal, bliver det også et spørgsmål om, hvor meget hun har en valgkamp i sigte.For hun kan enten fortsætte i sporet med de partier, som var med i den seneste aftale om en grøn skattereform: Venstre, Konservative, Radikale og SF. Eller hun kan gå efter at få Enhedslisten med, så rød blok går solo – og på den måde vise forskellen mellem at stemme på en rød eller en blå statsminister.Altingets Energi og Klimaredaktør, Morten Øyen, fortæller om de politiserede CO2-afgifter i dagens Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En ny udenrigspolitisk strategi er lanceret af regeringen, og med den ønsker Danmark at bevæge sig ind i kernen af Nato. Vil det ønske så også betyde flere penge til Forsvaret? Altingets forsvarsredaktør analyserer i dagens Altinget Ajour.Spændingerne mellem verdens stormagter er større end længe, og oveni de spændinger lancerede regeringen i begyndelsen af ugen en ny udenrigspolitisk strategi.I den er der blandt andet fokus på at bevæge Danmark ind i kernen af Nato og vise sig som en aktiv og engageret allieret, ligesom der er fokus på, at USA - sammen med Nato - er garanten for Danmarks sikkerhed.Hvad vil ønsket om at blive en del af kernen i Nato konkret føre til - og hvordan vil man gøre det?Altingets forsvarspolitiske redaktør, Andreas Krog, analyserer den nye strategi i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad vægter kommissionen højest – mundtlige eller skriftlige kilder? Har det betydning, om der rent faktisk blev ageret ulovligt, og hvad kan kommissionen sige om ansvaret? Altinget ser på en række af de mest interessante spørgsmål, som kommissionen skal forsøge at svare på.Læs Andreas Arps overbliksartikel om minkafhøringerne her.Mink har fyldt meget i mediebilledet, siden regeringen besluttede at slå dyrene ned på et hæsblæsende møde i november 2020.Nu har minkkommissionen færdiggjort sine afhøringer, og til sommer bliver offentligheden klogere på, hvad kommissionen så konkluderer på baggrund af dem.Kommer de mange mundtlige beretninger til at veje højest eller vil Magnus Heunickes noter - der pludselig dukkede op – have større vægt, når det skal afgøres, hvem der sagde hvad på mødet? Hvad kan kommissionen overhovedet sige om ansvar – og hvilken vægt kommer det til at have af betydning, om der rent faktisk blev handlet efter den melding om at aflive minkene, som regeringen gav på pressemødet?Det forklarer Altingets fødevareredaktør, Andreas Arp, om i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er ikke grænser for, hvad sundhedsvæsenet kan behandle i dag – selv hos gamle og syge mennesker. Derfor er døden blevet et vigtigt politisk emne under coronapandemien. For hvem skal have lov til at bestemme, at de ikke vil genoplives, når de dør?Det skal alle, som er over 60 år, foreslår regeringen nu. Aktørerne er glade for idéen om mere selvbestemmelse, men der er fortsat en debat om, hvordan det helt praktisk skal foregå.Tidligere har statsministeren også sagt, at ”ethvert dødsfald med corona en tragedie” – en udtalelse som blev kritiseret af en overlæge i et indlæg her på Altinget. Men mener hun fortsat det? Altingets sundhedsredaktør, Signe Løntoft, fortæller i dagens Ajour, hvordan corona har sat fokus på døden som et politisk emne. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Torsdag gav klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) regeringens første bud på, hvad der skal gøres ved de stigende energipriser, som rammer danskernes pengepung. Udover den eksisterende varmepulje på 100 millioner kroner foreslår han en skattefri check til de danskere, som er hårdest ramt.Partierne har løbende meldt deres bud på løsninger – i blå blok ser man helst, at elafgifterne skrues ned, så det ikke kun er de hårdest trængte, der får hjælp til at betale varmeregningen. Men udenfor Christiansborg er økonomerne ikke enige i, at man nødvendigvis bør skride ind politisk.Altingets energi og klimaredaktør, Morten Øyen, sætter energipriserne i verdensperspektiv i dagens Ajour, hvor han også ser frem mod forhandlingerne fredag. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fredag kunne regeringen sammen med SF, Radikale, Kristendemokraterne – og til dels DF – præsentere en aftale, som skal skaffe mere arbejdskraft. Én af knasterne var beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, og derfor står DF udenfor den del af aftalen.Selvom Mette Frederiksen har lovet vælgerne, at hun ikke vil sætte grænsen ned med socialdemokratiske stemmer, kommer hendes finansminister nu til at foreslå det i folkesalen. Her er spørgsmålet, om Venstre og Konservative af taktiske årsager vil blokere for en sænkning af beløbsgrænsen, selvom de længe har presset på for en sænkning. Venstre og Konservative har i hele forløbet kørt nært sammen med Liberal Alliance og Nye Borgerlige i en ny blå firkant.Derfor er fokus – i stedet for statsministerens løftebrud – landet på de blå partier og deres styrkeprøve med regeringen. Erik Holstein vurderer, hvor partierne står efter den nye og politisk sprængfarlige aftale om arbejdsudbud i dagens Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Minkkommissionen har ikke kun fokuseret på, hvem der fik tilsendt hvilke SMS’er, og hvem der sagde hvad til det møde, hvor beslutningen om at aflive minkene blev truffet. Nu er fokus i stedet rettet mod det actioncard, som de folk fra politiet, der ringede ud til minkavlerne, gjorde brug af.I afhøringerne er det kommet frem, at forfatteren var en underordnet medarbejder, som var blevet udlånt til Rigspolitiet fire dage inden, han fik til opgave at skrive actioncardet – en opgave han brugte 45 minutter på.Spørgsmålet er nu, om politiet pressede for meget på for at få aflivet minkene, i forhold til hvad der var hjemmel til i lovgivningen? Altingets fødesvareredaktør, Andreas Arp, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han også ser frem imod afhøringerne, der venter i slutningen af denne uge. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et splittet parti skal samles, og et såret parti skal genopbygges. Morten Messerschmidt har med formandssejren klaret den mindst udfordrende af de opgaver, der venter DF-formanden fremover. Altingets politiske redaktør analyserer Messerschmidts sejr.Uenighederne i Dansk Folkeparti har været åbenlyse i den seneste tid.Formandskandidaterne har skændtes højlydt og sendt hårde beskyldninger imod hinanden, men nu er tiden kommet til, at partiet skal lægge uenighederne bag sig og samle sig bag én partiformand, nemlig Morten Messerschmidt.Men den opgave er naturligvis ikke ligetil – kan Messerschmidt agere samleren i Dansk Folkeparti og få overbevist kritikerne om, at han er den rette til at genrejse det sårede parti?Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, analyserer på Morten Messerschmidt valgsejr i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har to helt klare målsætninger for Danmark: Den stærke relation til Nato skal bevares, og der skal sættes flere penge af til forsvaret. I serien om Danmarks sikkerhedspolitiske fremtid har Altinget talt med Trine Bramsen truslerne mod Danmark.Forsvarsminister, Trine Bramsen (S) lægger ikke fingre imellem - hvis Danmark skal forblive trygt og sikkert, skal vi opretholde relationen til Nato. Og ministeren er indstillet på, at realiseringen af det mål kommer til at koste flere penge til det danske forsvar."Der er ikke nogen tvivl om, at vi kommer til at skulle bruge flere penge på vores forsvar og sikkerhedspolitik," siger ministeren.Ifølge Bramsen stammer det stigende behov for økonomisk dækning, at sikkerhedspolitikken sniger sig ind i områder, der ikke før har været så skrøbelige. Det er for eksempel handelspolitik, forskning, erhverv og forsyning.I denne sidste episode af serien om Danmarks sikkerhedspolitiske fremtid ser forsvarsministeren på truslerne imod Danmark, og hvem Danmark skal alliere sig med for at forblive sikkert. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Rusland fortsætter med at opstille tropper på grænsen til Ukraine, mens Nato-landene sender militært udstyr til Ukraine.Samtidig foregår der et intenst diplomatisk spil, hvor den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken er på lynrejse i både Bruxelles, Rusland og Ukraine for at tale sig ud af en militær konflikt. Også den danske forsvarsminister Trine Bramsen og udenrigsminister Jeppe Kofod været i Ukraine indenfor den seneste måned.Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog, fortæller i dagens Ajour om den spændte situation mellem Rusland og Nato, som har battleground i Ukraine. Han svarer også på, hvor stor risikoen er for en væbnet konflikt, hvordan det kan få betydning for Danmark – og hvorfor man skal holde øje med en mulig false-flag operation, hvor Rusland får det til at ud som om, Ukraine angriber dem. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den tidligere statsminister løftede lidt mere af sløret for, hvad hans nye parti – Moderaterne – kommer til at have af holdninger i weekenden. Altinget har interviewet ham om partiet, analysen af at dansk politik er låst i blokkene – og om drømmene med partiet.Læs Esben Schjørrings artikel på baggrund af interviewet her.I weekenden blev Moderaternes holdninger en smule mere klare, end hvad de har været tidligere.Det gjorde det, da Lars Løkke Rasmussen blandt andet præsenterede en idé om en borgerpligt for alle unge, samt hvordan Moderaterne mener, at SU’en skal indrettes, så udgifterne til den ikke bare fortsætter med at stige.Det er dog ikke alle spørgsmål, der er svar på endnu – og derfor har Altinget interviewet den tidligere statsminister om det nye projekt, om hvad projektet giver Løkke selv - og om et af de overordnede temaer som partiet bygger på – at dansk politik er låst i blokpolitik, hvilket Løkke i øvrigt selv benyttede sig flittigt af i sin tid som statsminister.Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, har interviewet Løkke, og det interview kan du lytte til i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er generel mangel på arbejdskraft, men Danske Handicaporganisationer (DH) har en løsning for, hvordan virksomheder lettere får overblik over, hvordan personer med handicap kan besætte de ledige stillinger. Det handler dagens Altinget Ajour om.Der er omkring 49.000 ledige personer med handicap, og deres evner skal i højere grad fremhæves for virksomhederne.Det mener DH, der vil skabe en databank med info om personer med handicap i området. Meningen er, at virksomheder og jobcentre skal få bedre indsigt i, hvilke evner der findes i nærområdet, så virksomhederne også ser mod ledige med handicap, når de ledige stillinger skal besættes.Den overordnede ambitionen om at få flere personer med handicap i job deles af regeringen, og forslaget møder bred politisk opbakning, men helt køreklar er den ikke, mener virksomhedernes interesseorganisation.Lyt med i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets erhvervsredaktør, Christoffer Lund-Hansen, forklarer om den sag. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er svært at være imod, at man i en ældrelov vil lave "præcis lovgivning" og ”droppe unødigt bureaukrati”. Sådan siger redaktør på Altinget Kommunal, Kim Rosenkilde, om statsministerens måde at fremlægge en ældrelov i sin nytårstale 1. januar.Derfor er der heller ikke umiddelbart nogen partier, som er imod sådan en ny ældrelov. De borgerlige partier har dog i hvert fald ét forbehold, der siger, at der fortsat skal være "frit valg" for den ældre til at vælge mellem offentlig og privat pleje.Men hvad er det for nogle problemer, regeringen synes, skaber behovet for en ældrelov? Og hvordan er det gået i de kommuner, hvor man har forsøgt at ”sætte ældreplejen fri”? Det dykker dagens Ajour ned i sammen med Kim Rosenkilde, som også fortæller, hvad han glæder sig til at vide mere om, når regeringen sætter flere ord på indholdet af en ældrelov. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne serie om Danmarks sikkerhedspolitiske trusler ser vi nærmere på, hvilke trusler Danmark står overfor, i nærmeste fremtid - herunder terror, cyberangreb, Kinas fremtog og forhandlingerne om en ny atomaftale mellem USA og Iran. Siden 11. september 2001 har terroren stået højt på listen over trusler, der har præget vesten. Herhjemme har Muhammedkrisen sat Danmark på verdenskortet som muligt terrormål. Men i dag er truslerne mange og fletter sig ind i hinanden. Cyberangreb er en overhængende risiko, der kræver nye og bedre sikkerhedsforanstaltninger for såvel virksomheder og den danske stat. Ovenpå et hektisk exit fra Afghanistan har den danske stat ved årets begyndelse sendt 105 soldater til Sahelregionen i Afrika, for, sammen med Frankrig, at bekæmpe Al Qaeda og Islamisk Stat. Sideløbende arbejdes der i disse dage for at forhandle en ny atomaftale på plads mellem USA og Iran, ovenpå den foregående aftales forfald, da USA, ledet af Donald Trump, trak sig ud af den i 2018. Dette sker samtidig med, at USA i stigende grad omtaler Kina som en trussel mod vesten, mens resten af de allierede holder vejret frem mod 5. november 2024, hvor det står klart, om Donald Trump endnu engang vinder retten til Det Hvide Hus. Tidligere chefanalytiker hos Forsvarets Efterretningstjeneste, Jacob Kaarsbo, er i studiet, hvor vi taler om, hvilke trusler Danmark står overfor.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er ikke realistisk, at Dansk Folkeparti får Danmark ud af EU lige nu, og ej heller Menneskerettighedskonventionen. Merete Dea Larsen vil i stedet fokusere på at ændre politikken indefra, og så vil hun samle kræfterne i partiet ved at bygge sin opbakning på baglandets støtte.Dansk Folkeparti skal stabiliseres, hvis Merete Dea Larsen bliver valgt som partiets formand. Der skal ikke være fokus på bombastiske udtalelser og hurtige quickfixes.I stedet skal der fundamentalt styr på partiet, så alle ”tramper i samme retning”, og det er hun helt klar over vil betyde, at partiet formentlig ikke vil stryge op i meningsmålingerne som det første.Merete Dea Larsen vil være garant for det lange, seje træk, der skal sikre et bedre fundament for Dansk Folkeparti at stå på. Hun vil hellere dyrke enigheden imellem partiet, frem for kun at fokusere på uenighederne og dermed iscenesætte sig selv.Hun har heller ikke som det første på programmet, at Danmark skal ud af EU eller Menneskerettighedskonventionen, som flere af hendes konkurrenter har. Og selvom hun godt er klar over, at den tilgang formentlig ikke er den mest populære blandt partimedlemmerne, så er det den mest realistiske, som hun påpeger.I sidste udgave af Altinget Ajours interviews med Dansk Folkepartis formandskandidater, kan du i denne omgang høre, hvordan Merete Dea Larsen vil sikre opbakning til DF som formand.Fredag kan du i podcasten #dkpol høre Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, analysere formændenes svar. Det gør han i fællesskab med Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dansk Folkeparti skal finde forskellene til Nye Borgerlige, når vælgerne skal overbevises om at stemme DF i stedet for NB, fortæller Morten Messerschmidt. Han mener at have planen klar. Lyt til interview med formandskandidaten her.Nye Borgerliges menneskesyn er grundlæggende anderledes fra Dansk Folkepartis, og den forskel vil blive udpenslet med Morten Messerschmidt som formand for Dansk Folkeparti.Det fortæller han om i Altinget Ajours interview, hvor han også udpensler, at han vil ud af menneskerettighedskonventionen, så Folketinget kan vedtage strammere udlændingelove – blandt andet en strammere hjemsendelsespolitik.I denne udgave af Altinget Ajour kan du lytte til Messerschmidt forklare om sit kandidatur som DF-formand.Medlemmerne i partiet skal for første gang stemme om, hvem der skal være ny frontfigur i partiet til det ekstraordinære årsmøde i Herning 23. januar.Altinget har interviewet alle fire formandskandidater, og vil i denne uge udkomme med et nyt interview hver dag.På fredag vil Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring analysere de svar, som formandskandidaterne er kommet med. Den analyse vil du kunne lytte til i podcasten #dkpol. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den nordjyske byrådspolitiker Erik Høgh-Sørensen ville helst have været ude af EU i går. Hør, hvorfor han vil være ny formand, i andet afsnit af Altingets serie med formandskandidaterne til Dansk Folkeparti.Står det til den nordjyske byrådspolitiker Erik Høgh-Sørensen, skal vi i 2025 have en folkeafstemning om at træde ud af EU. Samme år skal Danmark træde ud af Europarådet, så vi kan gøre mere på udlændingepolitikken.De to mærkesager skal "omgående" skrives ind i et regeringsgrundlag, hvis det kommer så vidt til næste valg. Alligevel vil Erik Høgh-Sørensen ikke pege på en statsministerkandidat, for det handler om, ”hvem der giver DF mest i forhandlingerne.”I dagens Ajour kan du høre endnu en formandskandidat fortælle om sine visioner for Dansk Folkeparti – denne gang Erik Høgh-Sørensen.En serie i fire afsnitEfter fire valgnederlag i træk for Dansk Folkeparti er det blevet tid til at finde en ny formand for partiet.Nu skal medlemmerne så for første gang stemme om, hvem der skal være ny frontfigur i partiet, når fire formandskandidater stiller op til det ekstraordinære årsmøde i Herning 23. januar.Altinget har interviewet alle fire formandskandidater, og vil i denne uge udkomme med et nyt interview hver dag.På fredag vil Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, analysere de svar, som formandskandidaterne er kommet med. Den analyse vil du kunne lytte til i podcasten #dkpol. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vejen frem for Dansk Folkeparti er at se tilbage til de dyder, som var synonym med Dansk Folkeparti, da partiet var allerstørst. Til kanten på udlændingepolitikken, og helt ud af EU. Det mener Martin Henriksen i første udgave af Altingets serie med formandskandidaterne i Dansk Folkeparti.Efter fire valgnederlag i træk for Dansk Folkeparti er det blevet tid til at finde en ny formand for partiet.Og nu skal medlemmerne så for første gang stemme om, hvem der skal være ny frontfigur i partiet, når fire formandskandidater stiller op til det ekstraordinære årsmøde i Herning 23. januar.Martin Henriksen er en af de kandidater, der vil være formand for Dansk Folkeparti og føre partiet ud af den krise, det er havnet i. Det skal blandt andet ske ved at få Danmark helt ud af EU, ligesom det skal stå fuldstændig klart, hvilken del af befolkningen som partiet er til for, samt at man får strammere udlændingepolitik ved at stemme på DF.Altinget har interviewet alle fire formandskandidater, og vil i denne uge udkomme med et nyt interview hver dag. I denne omgang kan du lytte til Martin Henriksens svar.På fredag vil Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, analysere de svar, som formandskandidaterne er kommet med. Den analyse vil du kunne lytte til i podcasten #dkpol. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark har igennem Rigsfællesskabet og Grønland en unik adgang til Arktis Råd, hvor flere af verdens største magtnationer er medlemmer. I tredje episode af serien om Danmarks sikkerhedspolitiske trusler ser vi nærmere på, hvad Arktis Råd betyder for Danmark, og hvilken rolle Grønland spiller for Danmarks position.Danmark sidder i en unik situation, fordi vi som eneste land i verden er medlem af både EU, NATO og Arktisk Råd.I Arktis Råd har Danmark tæt kontakt til både USA og Rusland, der begge også er medlemmer af rådet, og derudover er Kina også til stede som observatørstat.Rådet er i stigende grad presset af, at de forskellige medlemslande har forskellige interesser, hvor Kina eksempelvis ønsker at området frigives, så søfartsruterne er tilgængelige for alle.Men hvilken indflydelse har Danmark ved at være medlem af Arktisk Råd - og hvis Grønland på et tidspunkt melder sig ud af Rigsfællesskabet og bliver en selvstændig nation, hvad vil det så få af betydning for Danmarks rolle i storpolitikken?I tredje episode af serien om Danmarks Sikkerhedspolitiske Fremtid ser vi nærmere på Danmarks medlemskab af Arktisk Råd. Redaktør for Altinget Arktis, Andreas Krog, og forsker ved DIIS, Flemming Splidsboel Hansen, er gæster i studiet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

På årets første arbejdsdag udgiver vi den nytårsudsendelse, som Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, har udgivet i vores nye podcast #dkpol.Her kan du med de to se frem imod 2022 for de borgerlige partier, og hvad der bliver mest interessant at følge med i. Og hvis du synes om udsendelsen, så kan du finde tre afsnit mere i #dkpol-podcasten. Bare søg på #dkpol, hvor du lytter til dine podcasts. Der kan du også finde en udgave, der ser frem imod 2022 for de røde partier.Vi er tilbage med dine normale Ajour-udsendelser fra næste uge. Godt nytår! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne serie om Danmarks sikkerhedspolitiske trusler ser vi nærmere på, hvorfor migration i stigende grad volder EU og Danmark problemer – og hvordan migrantkriserne adskiller sig.Siden den store migrationskrise i 2015 har emnet været højspændt politisk og årsag til splittelse i EU, hvor unionen delte sig i såkaldte slapper- og strammergrupper. Senest har vi set, hvordan EU stod i et diplomatisk dilemma, da migranter forsøgte at komme ind i Polen fra Belarus. Præsidenten for Belarus, Aleksandr Lukasjenko, havde fragtet flygtninge og migranter til EU’s ydre grænse, for at presse EU til at lempe de sanktioner, man har underlagt Belarus.  Krisen er afværget for nu. Men har Lukasjenko fundet dét, der er EU’s akilleshæl? I anden episode af Danmarks Sikkerhedspolitiske Fremtid ser vi nærmere på migrationsproblematikken for en union, der klassisk beror sig på diplomatiske værdier.  EU-redaktør for Altinget, Rikke Albrechtsen, og seniorforsker ved DIIS, Ninna Nyberg Sørensen, er gæster i studiet.   Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne serie om Danmarks sikkerhedspolitiske trusler ser vi nærmere på, hvor og hvordan Nato påvirker Danmark – og på hvorfor Rusland og NATO så ofte ender med at puste sig op overfor hinanden.Helt siden NATO blev oprettet efter anden verdenskrig, har der været uenigheder imellem den vestlige forsvarsalliance og Rusland.Senest er den uenighed blevet gentaget på grænsen til Ukraine, hvor Rusland opruster, mens ukrainerne beder NATO om hjælp. Et andet sted hvor de to puster sig op over for hinanden er i de baltiske lande.Her er også danske styrker til stede for at bidrage til at lave en markering overfor den russiske præsident, Vladimir Putin.I denne første episode af en serie på fem ser vi nærmere på NATO og Danmarks forhold til Nato. General for 1. brigade, Henrik Lyhne, og forsker ved DIIS, Flemming Splidsboel Hansen, er gæster i studiet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et politisk begivenhedsrigt 2021 er ved at være overstået, og de store historier er nærmest snublet over hinanden. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, runder året af og ser tilbage på de mest opsigtsvækkende sager.Rigsret, minkkommission, corona, kommunalvalg – og en DF-formand, der er gået af, er nogle af de begivenheder, der har fyldt mest i dansk politik i 2021.Inger Støjbergs rigsretssag gav et udfald til historiebøgerne, og så er det ifølge Erik Holstein overraskende, hvordan Socialdemokratiet har håndteret presset fra Minkkommissionen.Derudover går Venstre ud af 2021 i god form, og noget af det interessante, der er at se frem til i 2022, er, om minkkommissionens beretning vil føre til endnu mere pres på rød blok og mere vind i sejlene for de blå.Du kan høre mere om året der gik i årets sidste normale udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Omikron-varianten har ført til nye restriktioner og debat om reelle nedlukninger verden over. Den variant blev opdaget i Sydafrika, hvor få er vaccineret. Så har verdens ledere en plan for at undgå, at denne situation gentager sig i fremtiden? Altingets udviklingsredaktør forklarer.Der er stigning i smittetallene, og verdens ledere reagerer ved at genindføre restriktioner.Omikron-varianten har givet coronapandemien nyt liv, og de restriktioner der er fulgt med, kan have store konsekvenser for økonomierne i flere lande.I Afrika er meget få vaccineret, og en del af årsagen til det er manglende vacciner – noget som resten af verden ellers har lovet at ville donere til kontinentets lande.Så har verdens ledere en plan for at gøre det, så man kan undgå nye corona-mutationer? Og er der overhovedet interesse for at blive vaccineret blandt de afrikanske borgere?Altingets udviklingsredaktør, Maja Hagedorn Hansen, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Da Mette Frederiksen vidnede i minkkommissionen, satte hun ord på, hvorfor hun mener, at hun ikke har det fulde ansvar for, at der blev aflivet mink uden lovhjemmel, og hvorfor hun mener, at ansvaret i sidste ende er hos fagministeren på området. Altingets Kristine Korsgaard forklarer.Det var en usædvanlig dag i minkkommissionen, da Mette Frederiksen skulle afhøres i torsdags i sidste uge.Flere demonstranter var mødt frem og tiltrak sig nærmest mere opmærksomhed, end hvad Mette Frederiksen gjorde inde fra vidneskranken i kommissionen.Men det som statsministeren så rent faktisk sagde var, at hun ikke påtager sig det fulde ansvar for beslutningen om at minkene blev aflivet uden lovhjemmel, at det interne regeringsmøde, det såkaldte K-udvalgsmøde, slet ikke formelt kan træffe beslutninger om noget, men at det i stedet er fagministrenes ansvar, hvad der bliver truffet på deres områder.Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, var også på plads i kommissionen og giver i denne udgave af Altinget Ajour et indblik i en særlig dag. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mandag blev dommen mod Inger Støjberg læst op i Rigsretten: 60 dages ubetinget fængsel til den tidligere Venstre-minister for at adskille asylpar, hvor den ene part er under 18 år.Men ifølge Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, slutter sagen ikke her. Udover at regeringen nu skal tage stilling til, om man skal forfølge embedsmændene i sagen, og at Folketinget skal vurdere, om Støjberg er værdig til at have en folketingsstol i perioden ud – så får dommen også betydning for politikere i fremtiden.Det er nemlig blevet tydeligt for enhver, at det har konsekvenser, når man tager ulovlige beslutninger i dansk politik.I dagens Ajour dykker vi ned i konsekvenserne af dommen mod Inger Støjberg med Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find #dkpol i Apple her og i Spotify her.Hver fredag sender Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, lytterne på weekend med det vigtigste fra ugen der gik. I denne uge om alt fra ny fransk præsidentkandidat, Søren Papes forsøg på at angribe Mette Frederiksen på Arne-pension, finanslov, rigsret, minkkommission - og nye regeringer i Tyskland og Sverige.Lyt med når Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, runder ugen af og sender dig på weekend. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.