Altinget Ajour

Torsdag gav klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) regeringens første bud på, hvad der skal gøres ved de stigende energipriser, som rammer danskernes pengepung. Udover den eksisterende varmepulje på 100 millioner kroner foreslår han en skattefri check til de danskere, som er hårdest ramt.Partierne har løbende meldt deres bud på løsninger – i blå blok ser man helst, at elafgifterne skrues ned, så det ikke kun er de hårdest trængte, der får hjælp til at betale varmeregningen. Men udenfor Christiansborg er økonomerne ikke enige i, at man nødvendigvis bør skride ind politisk.Altingets energi og klimaredaktør, Morten Øyen, sætter energipriserne i verdensperspektiv i dagens Ajour, hvor han også ser frem mod forhandlingerne fredag. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fredag kunne regeringen sammen med SF, Radikale, Kristendemokraterne – og til dels DF – præsentere en aftale, som skal skaffe mere arbejdskraft. Én af knasterne var beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, og derfor står DF udenfor den del af aftalen.Selvom Mette Frederiksen har lovet vælgerne, at hun ikke vil sætte grænsen ned med socialdemokratiske stemmer, kommer hendes finansminister nu til at foreslå det i folkesalen. Her er spørgsmålet, om Venstre og Konservative af taktiske årsager vil blokere for en sænkning af beløbsgrænsen, selvom de længe har presset på for en sænkning. Venstre og Konservative har i hele forløbet kørt nært sammen med Liberal Alliance og Nye Borgerlige i en ny blå firkant.Derfor er fokus – i stedet for statsministerens løftebrud – landet på de blå partier og deres styrkeprøve med regeringen. Erik Holstein vurderer, hvor partierne står efter den nye og politisk sprængfarlige aftale om arbejdsudbud i dagens Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Minkkommissionen har ikke kun fokuseret på, hvem der fik tilsendt hvilke SMS’er, og hvem der sagde hvad til det møde, hvor beslutningen om at aflive minkene blev truffet. Nu er fokus i stedet rettet mod det actioncard, som de folk fra politiet, der ringede ud til minkavlerne, gjorde brug af.I afhøringerne er det kommet frem, at forfatteren var en underordnet medarbejder, som var blevet udlånt til Rigspolitiet fire dage inden, han fik til opgave at skrive actioncardet – en opgave han brugte 45 minutter på.Spørgsmålet er nu, om politiet pressede for meget på for at få aflivet minkene, i forhold til hvad der var hjemmel til i lovgivningen? Altingets fødesvareredaktør, Andreas Arp, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han også ser frem imod afhøringerne, der venter i slutningen af denne uge. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et splittet parti skal samles, og et såret parti skal genopbygges. Morten Messerschmidt har med formandssejren klaret den mindst udfordrende af de opgaver, der venter DF-formanden fremover. Altingets politiske redaktør analyserer Messerschmidts sejr.Uenighederne i Dansk Folkeparti har været åbenlyse i den seneste tid.Formandskandidaterne har skændtes højlydt og sendt hårde beskyldninger imod hinanden, men nu er tiden kommet til, at partiet skal lægge uenighederne bag sig og samle sig bag én partiformand, nemlig Morten Messerschmidt.Men den opgave er naturligvis ikke ligetil – kan Messerschmidt agere samleren i Dansk Folkeparti og få overbevist kritikerne om, at han er den rette til at genrejse det sårede parti?Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, analyserer på Morten Messerschmidt valgsejr i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har to helt klare målsætninger for Danmark: Den stærke relation til Nato skal bevares, og der skal sættes flere penge af til forsvaret. I serien om Danmarks sikkerhedspolitiske fremtid har Altinget talt med Trine Bramsen truslerne mod Danmark.Forsvarsminister, Trine Bramsen (S) lægger ikke fingre imellem - hvis Danmark skal forblive trygt og sikkert, skal vi opretholde relationen til Nato. Og ministeren er indstillet på, at realiseringen af det mål kommer til at koste flere penge til det danske forsvar."Der er ikke nogen tvivl om, at vi kommer til at skulle bruge flere penge på vores forsvar og sikkerhedspolitik," siger ministeren.Ifølge Bramsen stammer det stigende behov for økonomisk dækning, at sikkerhedspolitikken sniger sig ind i områder, der ikke før har været så skrøbelige. Det er for eksempel handelspolitik, forskning, erhverv og forsyning.I denne sidste episode af serien om Danmarks sikkerhedspolitiske fremtid ser forsvarsministeren på truslerne imod Danmark, og hvem Danmark skal alliere sig med for at forblive sikkert. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Rusland fortsætter med at opstille tropper på grænsen til Ukraine, mens Nato-landene sender militært udstyr til Ukraine.Samtidig foregår der et intenst diplomatisk spil, hvor den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken er på lynrejse i både Bruxelles, Rusland og Ukraine for at tale sig ud af en militær konflikt. Også den danske forsvarsminister Trine Bramsen og udenrigsminister Jeppe Kofod været i Ukraine indenfor den seneste måned.Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog, fortæller i dagens Ajour om den spændte situation mellem Rusland og Nato, som har battleground i Ukraine. Han svarer også på, hvor stor risikoen er for en væbnet konflikt, hvordan det kan få betydning for Danmark – og hvorfor man skal holde øje med en mulig false-flag operation, hvor Rusland får det til at ud som om, Ukraine angriber dem. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den tidligere statsminister løftede lidt mere af sløret for, hvad hans nye parti – Moderaterne – kommer til at have af holdninger i weekenden. Altinget har interviewet ham om partiet, analysen af at dansk politik er låst i blokkene – og om drømmene med partiet.Læs Esben Schjørrings artikel på baggrund af interviewet her.I weekenden blev Moderaternes holdninger en smule mere klare, end hvad de har været tidligere.Det gjorde det, da Lars Løkke Rasmussen blandt andet præsenterede en idé om en borgerpligt for alle unge, samt hvordan Moderaterne mener, at SU’en skal indrettes, så udgifterne til den ikke bare fortsætter med at stige.Det er dog ikke alle spørgsmål, der er svar på endnu – og derfor har Altinget interviewet den tidligere statsminister om det nye projekt, om hvad projektet giver Løkke selv - og om et af de overordnede temaer som partiet bygger på – at dansk politik er låst i blokpolitik, hvilket Løkke i øvrigt selv benyttede sig flittigt af i sin tid som statsminister.Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, har interviewet Løkke, og det interview kan du lytte til i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er generel mangel på arbejdskraft, men Danske Handicaporganisationer (DH) har en løsning for, hvordan virksomheder lettere får overblik over, hvordan personer med handicap kan besætte de ledige stillinger. Det handler dagens Altinget Ajour om.Der er omkring 49.000 ledige personer med handicap, og deres evner skal i højere grad fremhæves for virksomhederne.Det mener DH, der vil skabe en databank med info om personer med handicap i området. Meningen er, at virksomheder og jobcentre skal få bedre indsigt i, hvilke evner der findes i nærområdet, så virksomhederne også ser mod ledige med handicap, når de ledige stillinger skal besættes.Den overordnede ambitionen om at få flere personer med handicap i job deles af regeringen, og forslaget møder bred politisk opbakning, men helt køreklar er den ikke, mener virksomhedernes interesseorganisation.Lyt med i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets erhvervsredaktør, Christoffer Lund-Hansen, forklarer om den sag. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er svært at være imod, at man i en ældrelov vil lave "præcis lovgivning" og ”droppe unødigt bureaukrati”. Sådan siger redaktør på Altinget Kommunal, Kim Rosenkilde, om statsministerens måde at fremlægge en ældrelov i sin nytårstale 1. januar.Derfor er der heller ikke umiddelbart nogen partier, som er imod sådan en ny ældrelov. De borgerlige partier har dog i hvert fald ét forbehold, der siger, at der fortsat skal være "frit valg" for den ældre til at vælge mellem offentlig og privat pleje.Men hvad er det for nogle problemer, regeringen synes, skaber behovet for en ældrelov? Og hvordan er det gået i de kommuner, hvor man har forsøgt at ”sætte ældreplejen fri”? Det dykker dagens Ajour ned i sammen med Kim Rosenkilde, som også fortæller, hvad han glæder sig til at vide mere om, når regeringen sætter flere ord på indholdet af en ældrelov. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne serie om Danmarks sikkerhedspolitiske trusler ser vi nærmere på, hvilke trusler Danmark står overfor, i nærmeste fremtid - herunder terror, cyberangreb, Kinas fremtog og forhandlingerne om en ny atomaftale mellem USA og Iran. Siden 11. september 2001 har terroren stået højt på listen over trusler, der har præget vesten. Herhjemme har Muhammedkrisen sat Danmark på verdenskortet som muligt terrormål. Men i dag er truslerne mange og fletter sig ind i hinanden. Cyberangreb er en overhængende risiko, der kræver nye og bedre sikkerhedsforanstaltninger for såvel virksomheder og den danske stat. Ovenpå et hektisk exit fra Afghanistan har den danske stat ved årets begyndelse sendt 105 soldater til Sahelregionen i Afrika, for, sammen med Frankrig, at bekæmpe Al Qaeda og Islamisk Stat. Sideløbende arbejdes der i disse dage for at forhandle en ny atomaftale på plads mellem USA og Iran, ovenpå den foregående aftales forfald, da USA, ledet af Donald Trump, trak sig ud af den i 2018. Dette sker samtidig med, at USA i stigende grad omtaler Kina som en trussel mod vesten, mens resten af de allierede holder vejret frem mod 5. november 2024, hvor det står klart, om Donald Trump endnu engang vinder retten til Det Hvide Hus. Tidligere chefanalytiker hos Forsvarets Efterretningstjeneste, Jacob Kaarsbo, er i studiet, hvor vi taler om, hvilke trusler Danmark står overfor.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er ikke realistisk, at Dansk Folkeparti får Danmark ud af EU lige nu, og ej heller Menneskerettighedskonventionen. Merete Dea Larsen vil i stedet fokusere på at ændre politikken indefra, og så vil hun samle kræfterne i partiet ved at bygge sin opbakning på baglandets støtte.Dansk Folkeparti skal stabiliseres, hvis Merete Dea Larsen bliver valgt som partiets formand. Der skal ikke være fokus på bombastiske udtalelser og hurtige quickfixes.I stedet skal der fundamentalt styr på partiet, så alle ”tramper i samme retning”, og det er hun helt klar over vil betyde, at partiet formentlig ikke vil stryge op i meningsmålingerne som det første.Merete Dea Larsen vil være garant for det lange, seje træk, der skal sikre et bedre fundament for Dansk Folkeparti at stå på. Hun vil hellere dyrke enigheden imellem partiet, frem for kun at fokusere på uenighederne og dermed iscenesætte sig selv.Hun har heller ikke som det første på programmet, at Danmark skal ud af EU eller Menneskerettighedskonventionen, som flere af hendes konkurrenter har. Og selvom hun godt er klar over, at den tilgang formentlig ikke er den mest populære blandt partimedlemmerne, så er det den mest realistiske, som hun påpeger.I sidste udgave af Altinget Ajours interviews med Dansk Folkepartis formandskandidater, kan du i denne omgang høre, hvordan Merete Dea Larsen vil sikre opbakning til DF som formand.Fredag kan du i podcasten #dkpol høre Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, analysere formændenes svar. Det gør han i fællesskab med Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dansk Folkeparti skal finde forskellene til Nye Borgerlige, når vælgerne skal overbevises om at stemme DF i stedet for NB, fortæller Morten Messerschmidt. Han mener at have planen klar. Lyt til interview med formandskandidaten her.Nye Borgerliges menneskesyn er grundlæggende anderledes fra Dansk Folkepartis, og den forskel vil blive udpenslet med Morten Messerschmidt som formand for Dansk Folkeparti.Det fortæller han om i Altinget Ajours interview, hvor han også udpensler, at han vil ud af menneskerettighedskonventionen, så Folketinget kan vedtage strammere udlændingelove – blandt andet en strammere hjemsendelsespolitik.I denne udgave af Altinget Ajour kan du lytte til Messerschmidt forklare om sit kandidatur som DF-formand.Medlemmerne i partiet skal for første gang stemme om, hvem der skal være ny frontfigur i partiet til det ekstraordinære årsmøde i Herning 23. januar.Altinget har interviewet alle fire formandskandidater, og vil i denne uge udkomme med et nyt interview hver dag.På fredag vil Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring analysere de svar, som formandskandidaterne er kommet med. Den analyse vil du kunne lytte til i podcasten #dkpol. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den nordjyske byrådspolitiker Erik Høgh-Sørensen ville helst have været ude af EU i går. Hør, hvorfor han vil være ny formand, i andet afsnit af Altingets serie med formandskandidaterne til Dansk Folkeparti.Står det til den nordjyske byrådspolitiker Erik Høgh-Sørensen, skal vi i 2025 have en folkeafstemning om at træde ud af EU. Samme år skal Danmark træde ud af Europarådet, så vi kan gøre mere på udlændingepolitikken.De to mærkesager skal "omgående" skrives ind i et regeringsgrundlag, hvis det kommer så vidt til næste valg. Alligevel vil Erik Høgh-Sørensen ikke pege på en statsministerkandidat, for det handler om, ”hvem der giver DF mest i forhandlingerne.”I dagens Ajour kan du høre endnu en formandskandidat fortælle om sine visioner for Dansk Folkeparti – denne gang Erik Høgh-Sørensen.En serie i fire afsnitEfter fire valgnederlag i træk for Dansk Folkeparti er det blevet tid til at finde en ny formand for partiet.Nu skal medlemmerne så for første gang stemme om, hvem der skal være ny frontfigur i partiet, når fire formandskandidater stiller op til det ekstraordinære årsmøde i Herning 23. januar.Altinget har interviewet alle fire formandskandidater, og vil i denne uge udkomme med et nyt interview hver dag.På fredag vil Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, analysere de svar, som formandskandidaterne er kommet med. Den analyse vil du kunne lytte til i podcasten #dkpol. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vejen frem for Dansk Folkeparti er at se tilbage til de dyder, som var synonym med Dansk Folkeparti, da partiet var allerstørst. Til kanten på udlændingepolitikken, og helt ud af EU. Det mener Martin Henriksen i første udgave af Altingets serie med formandskandidaterne i Dansk Folkeparti.Efter fire valgnederlag i træk for Dansk Folkeparti er det blevet tid til at finde en ny formand for partiet.Og nu skal medlemmerne så for første gang stemme om, hvem der skal være ny frontfigur i partiet, når fire formandskandidater stiller op til det ekstraordinære årsmøde i Herning 23. januar.Martin Henriksen er en af de kandidater, der vil være formand for Dansk Folkeparti og føre partiet ud af den krise, det er havnet i. Det skal blandt andet ske ved at få Danmark helt ud af EU, ligesom det skal stå fuldstændig klart, hvilken del af befolkningen som partiet er til for, samt at man får strammere udlændingepolitik ved at stemme på DF.Altinget har interviewet alle fire formandskandidater, og vil i denne uge udkomme med et nyt interview hver dag. I denne omgang kan du lytte til Martin Henriksens svar.På fredag vil Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, analysere de svar, som formandskandidaterne er kommet med. Den analyse vil du kunne lytte til i podcasten #dkpol. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark har igennem Rigsfællesskabet og Grønland en unik adgang til Arktis Råd, hvor flere af verdens største magtnationer er medlemmer. I tredje episode af serien om Danmarks sikkerhedspolitiske trusler ser vi nærmere på, hvad Arktis Råd betyder for Danmark, og hvilken rolle Grønland spiller for Danmarks position.Danmark sidder i en unik situation, fordi vi som eneste land i verden er medlem af både EU, NATO og Arktisk Råd.I Arktis Råd har Danmark tæt kontakt til både USA og Rusland, der begge også er medlemmer af rådet, og derudover er Kina også til stede som observatørstat.Rådet er i stigende grad presset af, at de forskellige medlemslande har forskellige interesser, hvor Kina eksempelvis ønsker at området frigives, så søfartsruterne er tilgængelige for alle.Men hvilken indflydelse har Danmark ved at være medlem af Arktisk Råd - og hvis Grønland på et tidspunkt melder sig ud af Rigsfællesskabet og bliver en selvstændig nation, hvad vil det så få af betydning for Danmarks rolle i storpolitikken?I tredje episode af serien om Danmarks Sikkerhedspolitiske Fremtid ser vi nærmere på Danmarks medlemskab af Arktisk Råd. Redaktør for Altinget Arktis, Andreas Krog, og forsker ved DIIS, Flemming Splidsboel Hansen, er gæster i studiet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

På årets første arbejdsdag udgiver vi den nytårsudsendelse, som Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, har udgivet i vores nye podcast #dkpol.Her kan du med de to se frem imod 2022 for de borgerlige partier, og hvad der bliver mest interessant at følge med i. Og hvis du synes om udsendelsen, så kan du finde tre afsnit mere i #dkpol-podcasten. Bare søg på #dkpol, hvor du lytter til dine podcasts. Der kan du også finde en udgave, der ser frem imod 2022 for de røde partier.Vi er tilbage med dine normale Ajour-udsendelser fra næste uge. Godt nytår! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne serie om Danmarks sikkerhedspolitiske trusler ser vi nærmere på, hvorfor migration i stigende grad volder EU og Danmark problemer – og hvordan migrantkriserne adskiller sig.Siden den store migrationskrise i 2015 har emnet været højspændt politisk og årsag til splittelse i EU, hvor unionen delte sig i såkaldte slapper- og strammergrupper. Senest har vi set, hvordan EU stod i et diplomatisk dilemma, da migranter forsøgte at komme ind i Polen fra Belarus. Præsidenten for Belarus, Aleksandr Lukasjenko, havde fragtet flygtninge og migranter til EU’s ydre grænse, for at presse EU til at lempe de sanktioner, man har underlagt Belarus.  Krisen er afværget for nu. Men har Lukasjenko fundet dét, der er EU’s akilleshæl? I anden episode af Danmarks Sikkerhedspolitiske Fremtid ser vi nærmere på migrationsproblematikken for en union, der klassisk beror sig på diplomatiske værdier.  EU-redaktør for Altinget, Rikke Albrechtsen, og seniorforsker ved DIIS, Ninna Nyberg Sørensen, er gæster i studiet.   Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne serie om Danmarks sikkerhedspolitiske trusler ser vi nærmere på, hvor og hvordan Nato påvirker Danmark – og på hvorfor Rusland og NATO så ofte ender med at puste sig op overfor hinanden.Helt siden NATO blev oprettet efter anden verdenskrig, har der været uenigheder imellem den vestlige forsvarsalliance og Rusland.Senest er den uenighed blevet gentaget på grænsen til Ukraine, hvor Rusland opruster, mens ukrainerne beder NATO om hjælp. Et andet sted hvor de to puster sig op over for hinanden er i de baltiske lande.Her er også danske styrker til stede for at bidrage til at lave en markering overfor den russiske præsident, Vladimir Putin.I denne første episode af en serie på fem ser vi nærmere på NATO og Danmarks forhold til Nato. General for 1. brigade, Henrik Lyhne, og forsker ved DIIS, Flemming Splidsboel Hansen, er gæster i studiet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et politisk begivenhedsrigt 2021 er ved at være overstået, og de store historier er nærmest snublet over hinanden. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, runder året af og ser tilbage på de mest opsigtsvækkende sager.Rigsret, minkkommission, corona, kommunalvalg – og en DF-formand, der er gået af, er nogle af de begivenheder, der har fyldt mest i dansk politik i 2021.Inger Støjbergs rigsretssag gav et udfald til historiebøgerne, og så er det ifølge Erik Holstein overraskende, hvordan Socialdemokratiet har håndteret presset fra Minkkommissionen.Derudover går Venstre ud af 2021 i god form, og noget af det interessante, der er at se frem til i 2022, er, om minkkommissionens beretning vil føre til endnu mere pres på rød blok og mere vind i sejlene for de blå.Du kan høre mere om året der gik i årets sidste normale udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Omikron-varianten har ført til nye restriktioner og debat om reelle nedlukninger verden over. Den variant blev opdaget i Sydafrika, hvor få er vaccineret. Så har verdens ledere en plan for at undgå, at denne situation gentager sig i fremtiden? Altingets udviklingsredaktør forklarer.Der er stigning i smittetallene, og verdens ledere reagerer ved at genindføre restriktioner.Omikron-varianten har givet coronapandemien nyt liv, og de restriktioner der er fulgt med, kan have store konsekvenser for økonomierne i flere lande.I Afrika er meget få vaccineret, og en del af årsagen til det er manglende vacciner – noget som resten af verden ellers har lovet at ville donere til kontinentets lande.Så har verdens ledere en plan for at gøre det, så man kan undgå nye corona-mutationer? Og er der overhovedet interesse for at blive vaccineret blandt de afrikanske borgere?Altingets udviklingsredaktør, Maja Hagedorn Hansen, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Da Mette Frederiksen vidnede i minkkommissionen, satte hun ord på, hvorfor hun mener, at hun ikke har det fulde ansvar for, at der blev aflivet mink uden lovhjemmel, og hvorfor hun mener, at ansvaret i sidste ende er hos fagministeren på området. Altingets Kristine Korsgaard forklarer.Det var en usædvanlig dag i minkkommissionen, da Mette Frederiksen skulle afhøres i torsdags i sidste uge.Flere demonstranter var mødt frem og tiltrak sig nærmest mere opmærksomhed, end hvad Mette Frederiksen gjorde inde fra vidneskranken i kommissionen.Men det som statsministeren så rent faktisk sagde var, at hun ikke påtager sig det fulde ansvar for beslutningen om at minkene blev aflivet uden lovhjemmel, at det interne regeringsmøde, det såkaldte K-udvalgsmøde, slet ikke formelt kan træffe beslutninger om noget, men at det i stedet er fagministrenes ansvar, hvad der bliver truffet på deres områder.Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, var også på plads i kommissionen og giver i denne udgave af Altinget Ajour et indblik i en særlig dag. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mandag blev dommen mod Inger Støjberg læst op i Rigsretten: 60 dages ubetinget fængsel til den tidligere Venstre-minister for at adskille asylpar, hvor den ene part er under 18 år.Men ifølge Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, slutter sagen ikke her. Udover at regeringen nu skal tage stilling til, om man skal forfølge embedsmændene i sagen, og at Folketinget skal vurdere, om Støjberg er værdig til at have en folketingsstol i perioden ud – så får dommen også betydning for politikere i fremtiden.Det er nemlig blevet tydeligt for enhver, at det har konsekvenser, når man tager ulovlige beslutninger i dansk politik.I dagens Ajour dykker vi ned i konsekvenserne af dommen mod Inger Støjberg med Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find #dkpol i Apple her og i Spotify her.Hver fredag sender Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, lytterne på weekend med det vigtigste fra ugen der gik. I denne uge om alt fra ny fransk præsidentkandidat, Søren Papes forsøg på at angribe Mette Frederiksen på Arne-pension, finanslov, rigsret, minkkommission - og nye regeringer i Tyskland og Sverige.Lyt med når Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, runder ugen af og sender dig på weekend. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I mandagens finanslov er der ingen hjælp at hente til erhvervslivet, som mangler medarbejdere. Tværtimod svækker et par nye elementer i aftalen arbejdsudbuddet med 280 personer.Det er en svær kamel at sluge for de ellers så diplomatiske erhvervsbosser fra blandt andre Dansk Erhverv og Dansk Industri, fortæller Altingets erhvervsredaktør, Christoffer Lund-Hansen, i dagens udsendelse.Erhvervslivet er klar over, at de ekstra hænder skal findes i reformer uden om finansloven. Men det har regeringen sat i udsigt, vil lande inden jul, og der er ikke længe til. Det får blandt andre Lars Sandahl Sørensen (DI) og Brian Mikkelsen (DE) til at rette kritik mod regeringen.Ajour svarer i dag på, hvordan erhvervslivet vil finde flere hænder, og hvorfor det er så vigtigt at øge arbejdsudbuddet – set fra en nationaløkonomisk helikopter. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mandag kunne finansminister Nicolai Wammen (S) præsentere Danmarks budget for 2022: En stram finanslov med pokaler til støttepartierne i form af blandt andet flere havvindmøller, gratis tandpleje til unge og en akut-milliard til sundhedsvæsenet.Partierne har i år forhandlet om det laveste beløb i mange år – 1,2 milliarder – og aftalen skiller sig også ud med et kort forhandlingsforløb og et relativt kedeligt indhold.Ifølge Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, er der alligevel interessante ting i finanslovsaftalen. For eksempel viser weekendens delaftale om en akut-milliard til sundhedsvæsenet, at regeringen er presset – de er raget uklar i sygeplejeskernes lønkamp, og de mangler endnu at løse problemet med de mange ældre, som skal behandles.Og så er det interessant, at SF og Enhedslisten har haft større behov for at markere sejre, fordi diskussion om arbejdsudbud forventes at blive forhandlet hjem med Radikale og de borgerlige partier. Hør mere i dagens Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der var alt fra rosende ord til hårde beskyldninger i de beskeder, som departementschefen i Statsministeriet sendte til Sundhedsministeriets daværende chef. Altingets forsideredaktør forklarer om det seneste fra minkkommissionen og ser frem mod Mette Frederiksens afhøring.Torsdag og fredag var der igen afhøringer i mink-kommissionen – og denne gang med et par centrale folk i afhøringsstolen.Dels svarede stabschef i Statsministeriet, Martin Justesen, på spørgsmål, og det samme gjorde daværende departementschef i Sundhedsministeriet, Per Okkels. Sidstnævntes afhøring udviklede sig til en længerevarende en af slagsen, hvor Okkels besvarede spørgsmål i syv timer.Her blev der blandt andet præsenteret SMS’er imellem Okkels og departementschefen i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, hvor Bertelsen pressede på for at få mere skarpe udmeldinger fra Sundhedsministeriets folk.Hør om de seneste afhøringer i denne udgave af Altinget Ajour, hvor forsideredaktør Kristine Korsgaard fortæller om den seneste udvikling, og ser frem mod afhøringerne med statsminister Mette Frederiksen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Minkkommissionen fører nærmest hver uge til ny dårlig presse for Socialdemokratiet, og nu er den ellers meget sikre føring i meningsmålingerne forduftet. Ændrer det sig, når de dårlige historier stopper, eller er de tætte målinger en ny virkelighed?For tiden taler regeringen mest om, hvordan coronavirussen skal håndteres, eller om hvem der vidste hvad, da minkene blev besluttet aflivet.Oveni handler historierne efter kommunalvalget om, at vælgerne i især de største byer i landet valgte Socialdemokratiet fra, hvilket betød tilbagegang på omkring 10 procent flere steder.Nu har meningsmålingerne så også vendt. For bare et år siden førte rød blok og S ualmindeligt sikkert i meningsmålingerne, men nu har blå blok overhalet dem i det seneste vægtede gennemsnit, som statskundskabsprofessor Kasper Møller Hansen laver for AltingetEr den måling så bare taget på det værste tidspunkt midt i regeringens største krise, eller er det en ny virkelighed? Og hvad gør målingen for blå blok og diskussionen om, hvem der egentlig er statsministerkandidat for de borgerlige?Det taler Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, om i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fra et stort NEJ til et lille ja.Danske medlemmer af Europaparlamentet har i mange år både argumenteret og stemt imod EU’s landbrugspolitik, men nu har et flertal stemt for den nye aftale, som skal fordele en tredjedel af EU’s budget til europæiske landmænd.Flere mener, aftalens indhold er blevet grønnere, og medlemmer fra Venstre og Konservative synes, det er bedre at gå ind i forhandlingerne, end at stå med armene over kors. Vælgerne har overordnet set heller ikke samme interesse for EU-landbrugspolitikken som tidligere, og det gør det nemmere for en dansk politiker at stemme for, fortæller Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen.Hør mere i dagens Ajour, hvor hun tager os gennem den – i dansk kontekst – historisk udskældte EU-landbrugspolitik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Magnus Heunicke havde fundet 13 siders selvskrevne noter frem fra det møde, hvor beslutningen om at aflive mink blev truffet. Den blev central for minkkommissionens afhøringer, ligesom en pointe fra Nicolai Wammen om sine ministerkollegaers ansvar blev.Der var skæld ud til Magnus Heunicke, da sundhedsministeren blev afhørt i minkkommissionen i fredags.De 13 siders noter, som ministeren havde taget til sig selv fra mødet 3. november, skulle have været indleveret til minkkommissionen tidligere, så kommissionen havde kunnet brugt informationen i de afhøringer, den tidligere havde lavet.I noterne var der blandt andet skrevet ned, hvem der foreslog modellen om at aflive alle mink, og hvilke konklusioner statsministeren traf.Hvad der stod i notesbogen dykker Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, ned i i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor hun også forklarer om, hvorfor en central pointe, som Nicolai Wammen præsenterede til sin afhøring, er vigtig i forhold til ansvarsfordelingen blandt ministrene. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er ikke styr på tidsplan, økonomi og på at orientere Folketinget godt nok, når det handler om Skats kommende IT-system, som skal inddrive ejendomsskatter. Det siger Statsrevisorerne, mens skatteministeren er mindre bekymret. Altingets digitalredaktør forklarer om sagen Altinget Ajour.Skat får nærmest den samme kritik fra Statsrevisorerne, som den gjorde i 2017.Dengang blev Skat kritiseret for ikke at have styr på centrale elementer af det IT-system, som i fremtiden skal inddrive ejendomsskatter i Danmark, og nu – fire år senere – gentager statsrevisorerne den kritik.Der mangler styr på at orientere Folketingets Finansudvalg om, at prisen for systemet bare bliver ved med at være dyrere, ligesom der mangler styr på tidsplan og økonomien.Skatteministeren er dog mere rolig. Han fremhæver, at der - siden Rigsrevisionens rapport blev afsluttet – er kommet skred i arbejdet med de nye ejendomsvurderinger, og at de første nye vurderinger er sendt afsted.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer digitalredaktør Chris Lehmann om den dag, og den kritik som IT-systemet er blevet udsat for. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hele verden skulle blive enige til klimatopmødet i Glasgow om fremtidens klima. Der kom en aftale, men hvor god var den egentlig? Altingets udsendte forklarer om den i dagens udsendelse.Verdens lande var samlet i Glasgow for at afholde et nyt COP-møde med det for øje at holde liv i målet om at holde temperaturstigningen i verden på 1,5 grader.Og selvom aftalen ikke som sådan sikrer det, så sikrede aftalen, at det stadig er muligt at nå det mål.Er det så godt nok? Kan en aftale overhovedet blive ambitiøs, hvis 200 lande skal være enige om noget som helst?I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets udviklingsredaktør, Maja Hagedorn Hansen, som var sendt til Glasgow for at dække begivenheden, om udfaldet af mødet, om hvad Danmark fik ud af det, og om der var hjælp til klimaomstilling til udviklingslandene. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et kommunalvalg er 98 lokale valg. Lokalpolitisk – og i fordelingen af borgmesterkæder – klarer det største parti i lokalpolitik, Socialdemokratiet, sig relativt godt. Omvendt ser det ud for partiet landspolitisk. Her har Socialdemokratiet ikke bare haft den laveste vælgertilslutning i nyere tid, men også det største fald fra et valg til det næste siden Berlinmuren faldt.I dette afsnit af Ajour uddeler Altingets kommunalpolitiske redaktør, Kim Rosenkilde, karakterer til regeringspartiet i kommunalvalget. Han ser også på, om valget kan gøre ondt på Mette Frederiksen på Christiansborg.For på den ene side kan kommunalvalget være udtryk for en generel utilfreds med regeringen, og ses som et midtvejsvalg frem mod et folketingsvalg. Men resultatet kan også handle om regeringens håndtering af mink og corona, som sandsynligvis er overståede kapitler til næste valg. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Især fire navne kan komme på tale, når Dansk Folkeparti skal vælge arvtageren til Kristian Thulesen Dahls formandspost på et ekstraordinært årsmøde i januar. Det fortæller Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, i dagens Ajour.De fire mulige navne er:Morten Messerschmidt, partiets næstformand, som indtil nu har været låst i Meld & Feld sagen om svindel med EU-midler.Peter Kofod, den i nogles øjne (for) unge Europa-parlamentariker, som ikke sidder i Folketinget.Martin Henriksen, som fik et kanon valg til hovedbestyrelsen på partiets årsmøde, men har mange fjender i parti-toppen.Inger Støjberg, et wildcard, som dog endnu ikke er medlem af DF.Kristian Thulesen Dahl vil trække sig efter et katastrofalt kommunalvalg, så hvad taler for og imod de fire kandidater, og hvem vurderer Holstein, vil være bedst til at samle et parti med interne stridigheder? Det ser vi på i dagens Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, havde tre vigtige budskaber, da hun svarede på spørgsmål i minkkommissionen, og så tegner der sig et billede af et panisk møde, da beslutningen blev truffet, forklarer Altingets forsideredaktør.En af de helt centrale skikkelser i mink-kommissionen, Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen, svarede i sidste uge på spørgsmål i otte timer, da hun besøgte kommissionen.Her havde hun især tre budskaber, som hun ville have frem, der skulle kaste lys over, hvad hun vidste, hvad hun rådgav statsministeren om og hvorfor.Det forklarer Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor hun også gør status på minkkommissionen, og om hun er blevet klogere på, hvad der rent faktisk skete, da beslutningen blev truffet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Inger Støjbergs rigsretssag giver et indblik i embedsværkets arbejdsbetingelser, og ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, viser den sag og mink-sagen, at det er blevet sværere at være embedsmand.Inger Støjbergs rigsretssag er ved at nå sin ende, og nu er alle personer blevet afhørt i sagen.I dramatik er rigsretssagen undervejs blevet overhalet af mink-kommissionen, men lighederne imellem de to sager er, at det i begge tilfælde viser, at det kan være vanskeligt for embedsmænd at navigere neutralt i et meget politisk miljø.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Erik Holstein om dét, og så giver han et overblik over de fire mest centrale pointer fra sagen, der skal være med til at afgøre, om Støjberg i sidste ende bliver kendt skyldig. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Simon Aggesen (K) formåede at komme til Rådhuset, uden de 100+ tilmeldte journalister opdagede det, og Michael Vindfeldt (S) turde ikke spille penge på, hvem der blev borgmester.Altingets journalist Marie Møller Munksgaard var på Frederiksberg Rådhus på den historiske aften tirsdag, hvor Socialdemokratiet tog borgmesterkæden fra de Konservative, som har haft den i 112 år.Med 15 ud af 29 mandater hedder borgmesteren på Frederiksberg nu Michael Vindfeldt (S), viceborgmesteren hedder Lone Loklindt (R) – med "SF og Enhedslisten som ligebyrdige partier," som den nye borgmester formulerede det onsdag morgen.Hør, hvordan det gik til, da Socialdemokratiet erobrede Frederiksberg Rådhus, i dagens Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det var et katastrofalt valg for Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl, men det var heller ikke ret godt for Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, der gik markant tilbage i landets største byer. Altingets politiske redaktør trækker de overordnede streger efter kommunalvalget.I 98 kommuner gik Dansk Folkeparti tilbage ved dette kommunalvalg. Med andre ord – i hele landet.Konsekvensen af den udvikling blev, at partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, meldte, at han nu planlægger at trække sig som formand for partiet.Men hvem skal så tage over? Det er det helt store spørgsmål nu, fordi ingen synes at være den oplagte arvtager.Den historie tog noget af det fokus, der også var på Socialdemokratiet og det faktum, at regeringspartiet gik omkring ti procentpoint tilbage i landets fire største byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg.Vil det valg få betydning for Socialdemokratiets politiske retning? Og hvad kommer det til at betyde, at Konservative omsatte de gode meningsmålinger til reel indflydelse – og at Venstres valg ikke blev så skidt, som det før stemmedagen – internt i partiet - var frygtet, at det kunne blive.Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, analyserer på de konklusioner i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Altingets chefredaktør, politiske kommentator og politiske redaktør fremhæver i denne udsendelse det, der er værd at holde øje med, når valgresultaterne tikker ind. Lyt med til optakten her.Det kan få enorm betydning – både for København og landspolitikken – hvis Socialdemokratiet går meget tilbage i hovedstaden.Det mener Altingets chefredaktør, der fremhæver dette som det, han mener er allermest interessant at holde øje med.Derudover er det værd at holde øje med, om Konservative stjæler borgmesterposter fra Venstre, fordi det kan have betydning for de to borgerlige partier, der strides om at være det største i meningsmålingerne. Og så er valget blevet mindre dramatisk for Kristian Thulesen Dahl – spørgsmålet er i stedet, om det bliver et dårligt eller katastrofalt valg for Dansk Folkeparti.Hør politisk kommentator Erik Holstein, politisk redaktør Esben Schjørring og chefredaktør på Altinget, Jakob Nielsen, uddybe de pointer i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvor er de store kommunalpolitiske dramaer i Hovedstadsområdet? Ishøj og Frederiksberg er værd at holde øje med – og så er der opstået ny spænding på Bornholm. Altingets kommunalredaktør guider igennem.Frederiksberg har været en bastion for De Konservative i 112 år.Men ved sidste kommunalvalg i 2017 var det med under 200 stemmer, at Konservative holdt fast i kommunen.Det drama kan gentage sig i år, hvor det er Simon Aggesen, der skal forsøge at holde fast i borgmesterkæderne i stedet for den tidligere borgmester, Jørgen Glenthøj.Det valg bliver interessant at holde øje med, ligesom det gør i Ishøj, hvor den siddende borgmester har skabt sin egen lokalliste – og på Bornholm, hvor Socialdemokratiet står til at miste stemmer.Altingets kommunalredaktør, Kim Rosenkilde, guider igennem de vigtigste kommuner at holde øje med i hovedstadsområdet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

"Det er vigtigt, at der er LGBT+ miljøer udenfor København."Sådan siger Nicklas Lindsten, som bor i Odense, og både sidder i bestyrelsen hos byens LGBT-forening Lambda og i den nye forening Odense Pride.I maj blev Odense Pride afholdt for første gang, og Nicklas Lindsten har siden den dag oplevet, at stemningen i byen var forandret.Når man som Nicklas vokser op som homoseksuel i en folkeskole på Falster, er der ikke på samme måde som i hovedstaden LGBTQ+ personer at spejle sig i, og så kan man godt stå alene med sine tanker.Derfor er det vigtigt, at kommunerne sætter fokus på at udvikle seksualundervisningen i folkeskolen.I podcasten bliver der afspillet lydklip fra TVSyd, SDU, Odense ser Rødt og TVMidtvest.Altingets podcast Frontløberne er en del af et større projekt lavet i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen. Projektet er økonomisk støttet af Demokratipuljen uddelt af Slots- og Kulturstyrelsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I maj vandt Gry Pedersen DM i entreprenørskab for studerende – for at starte Pakkeriet Hadsund som ansætter folk i fleksjob, på førtidspension eller unge udsatte. Nu vil hun gerne inspirere andre private virksomheder til også at ansætte mennesker med udfordringer.Gry Pedersen arbejder tæt sammen med kommunen, som sender bud på, hvem hun kan ansatte i sin virksomhed. Men når snakken falder på kommunalpolitik, holder hun sig helst fra at fortælle sin egen holdning. Hun skal arbejde tæt sammen med de politikere, der bliver valgt ind.I podcasten bliver der afspillet lydklip fra TVSyd, SDU, TVMidtvest og Erhvervsakademiet Dania.Altingets podcast Frontløberne er en del af et større projekt lavet i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen. Projektet er økonomisk støttet af Demokratipuljen uddelt af Slots- og Kulturstyrelsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En meget særlig konstituering i Slagelse dele borgmesterposten mellem Socialdemokratiet og Liberal Alliance. Får vi et nyt iøjnefaldende valg i Slagelse denne gang – og hvad med Stevns Kommune, er der et nyt konstitueringsdrama i vente der? Altingets kommunalredaktør analyserer.Slagelses socialdemokratiske borgmester, John Dyrby Paulsen, blev efter valget i 2017 kun borgmester på baggrund af en hidtil uset aftale i dansk politik.Paulsen aftalte nemlig med Liberal Alliances Villum Christensen, at de to hver især skulle være borgmester i to år hver i valgperioden, og på den måde sikrede Paulsen sig Villum Christensens opbakning til at gøre Paulsen til borgmester.Sådan gik det ikke – Paulsen har været borgmester hele vejen igennem perioden for - som Altingets chefredaktør påpegede umiddelbart efter aftalen – så var der aldrig et flertal for overhovedet at gøre Villum Christensen til borgmester.Altingets kommunalredaktør, Kim Rosenkilde, kigger i denne udsendelse frem mod det kommende valg i Slagelse, hvor han også ser nærmere på Stevns Kommune, hvor konstituering ved sidste valg efterfølgende blev kaldt for ”Miraklet i Store Heddinge”. Hvad handlede det om - og kan det gentage sig? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

To tidligere ministre kæmper om borgmesterposten i Kolding – Eva Kjer Hansen (V) og Villy Søvndal (SF), og så skal Fredericia igen have ny borgmester, efter at den tidligere blev væltet af en skandale. Altinget varmer op til valget i Sydjylland og på Fyn.To kommuner i det sydjyske er mere iøjnefaldende end resten.Fredericia fordi borgerens vælgere – igen - skal finde en ny leder af kommunen, efter at Jacob Bjerregaard (S) måtte gå af efter en skandalesag om en byggegrund og et lidt for tæt forhold til byen kommunaldirektør.Øjnene er også rettet mod Kolding, hvor tidligere Venstre-minister, Eva Kjer Hansen, tager kampen op med tidligere SF-formand og udenrigsminister, Villy Søvndal, om at overtage borgmesterkæderne i Kolding, efter at Jørn Pedersen (V) ikke genopstiller.Hvem er størst favorit af de to store navne, og er der nogen oplagte til at føre Fredericia sikkert videre?Det dykker Altingets kommunalredaktør, Kim Rosenkilde, ned i i dagens udsendelse af Altinget Ajour, hvor han også fortæller om, hvor vigtigt udfaldet af flere forskellige kommuner i Sydjylland er for Venstre succes. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon er kras i sin kritik af Mette Frederiksen, som han mener fører en uansvarlig økonomisk politik, for at få lov til at af bagland og vælgere til at være udlændingestrammer.Bjarne Corydon er ikke en person, der har en central plads i Socialdemokratiets nuværende fortælling.Mette Frederiksen fremhæver i hvert fald ikke den tidligere finansminister i Helle Thorning-Schmidt-regeringen, og partiet forsøger generelt at distancere sig fra den S-politik, der blev ført dengang.Men nu har Mette Frederiksen også fremlagt planer om arbejdsudbud – noget Bjarne Corydon ofte var afsender på i sin tid som minister – så hvor stor forskel er der egentlig på de to?Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, har interviewet Corydon, der i stedet leverer en skarp kritik af den nuværende statsministers økonomiske politik, som han sammenligner med Anker Jørgensens, hvilket Corydon ikke mener som en ros.Hør Esben Schjørring forklare om, hvor de to så alligevel er forskellige i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Altinget Ajour varmer op til kommunalvalget ved at se nærmere på en række af de kommuner, hvor der er spænding om udfaldet i Nord- og Midtjylland. Altingets kommunalredaktør sætter også ord på, hvad man skal holde øje med i Aalborg og Aarhus.Om én uge går danskerne til valg, når lederne af de 98 kommuner omkring i landet skal findes.I Region Nordjylland er det værd at holde øje med Rebild Kommune, hvor Radikale har sin eneste borgmesterpost på trods af bare tre mandater ud af 25 pladser.Kan Radikale genvinde en post der, og kommer Venstres fald i meningsmålingerne i forhold til seneste folketingsvalg til at smitte af på de kommuner i Midtjylland, der plejer at være sikre Venstre-kommuner?Det ser Altingets kommunalredaktør, Kim Rosenkilde, nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han også ser nærmere på valgene i Aarhus og Aalborg. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En afdelingschef fra det daværende Miljø- og Fødevareministeriet sad i afhøringsstolen i otte timer, og i den tid fortalte han flere opsigtsvækkende ting. Hør om de tre iøjnefaldende pointer i denne udsendelse fra afhøringen af den mand, der bliver kaldt et kronvidne.Normalt er det torsdag og fredag, at der er afhøringer i mink-kommissionen.Men afhøringen af Tejs Binderup, afdelingschef i det daværende Miljø- og Fødevareministeriet, var blevet genoptaget om lørdagen, fordi der var afsat alt for lidt tid til den første afhøring af ham.Hele otte timer sad Binderup i stolen og svarede på spørgsmål fra den hær af advokater, der er til stede i Minkkomissionen.Der blev især spidset ører, da Binderup forklarede om, hvorvidt flere folk i departementerne vidste noget om den manglende hjemmel, og at en central passage var fjernet fra materialet til K-udvalgsmødet.Derudover var Binderup uenig i hvordan flere centrale pointer blev fremstillet i den redegørelse, der tidligere er lavet over mink-forløbet.De tre ting kan du høre om i dagens udsendelse, hvor Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, giver overblikket over udviklingen i Minkkommissionen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Manchester United og FC Barcelona er blandt de store fodboldklubber med egne museer, og hvis det står til AAB-fan Michael Meelsen Nielsen skal Aalborg have noget lignende. Han har derfor sat sig i spidsen for et stort kulturprojekt, som skal give Aalborg et fanskabt oplevelseshus med fodbold i centrum.Men det er en udfordring både at finde penge til kulturprojektet og få aalborgenserne til at stille krav til kulturoplevelserne i byen. Et af de næste skridt bliver at få kommunalpolitikerne i Aalborgs byråd med på ideen, for ”deres støtte er altafgørende, hvis projektet skal lykkes,” siger Michael Meelsen Nielsen.Hør tredje afsnit af podcasten, hvor fem unge fortæller, hvorfor de stemmer til kommunalvalget.I podcasten bliver der afspillet lydklip fra TVSyd, SDU og TVMidtvest.Altingets podcast Frontløberne er en del af et større projekt lavet i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen. Projektet er økonomisk støttet af Demokratipuljen uddelt af Slots- og Kulturstyrelsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Siden december 2020 har 24-årige Sarah Abdel-Halim haft sin egen kosmetologskole i Holstebro. Hendes ultimative mål med skolen er at åbne en flygtninge-linje, så hun kan hjælpe flere flygtningekvinder i arbejde – blandt andet ved at styrke deres dansk gennem en uddannelse i noget de brænder for.Målet om at få flere flygtningekvinder i arbejder hænger godt sammen med arbejdet i kommunen, men alligevel har det været svært for hende at få et samarbejde med Holstebro kommune.Hør andet afsnit af podcasten, hvor fem unge fortæller, hvorfor de stemmer til kommunalvalget.I podcasten bliver der afspillet lydklip fra TVSyd, SDU og TVMidtvest.Altingets podcast Frontløberne er en del af et større projekt lavet i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen. Projektet er økonomisk støttet af Demokratipuljen uddelt af Slots- og Kulturstyrelsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksen afviste kategorisk, at hun vidste noget om manglende lovhjemmel, da mink-erhvervet blev lukket ned, da hun holdt pressemøde onsdag aften. Til gengæld forberedte hun befolkningen på en meget direkte sprogbrug i beskederne. Altingets politiske redaktør analyserer pressemødet.Mette Frederiksen indkaldte hele journaliststanden onsdag aften til at besvare de spørgsmål, der er opstået i forbindelse med sagen om statsministerens SMS’er i mink-sagen.Helt centralt stod svaret om, at hun ikke vidste noget om manglende lovhjemmel, og at man derfor ikke ville finde en rygende pistol i de beskeder, der siden da er blevet slettet.Til gengæld gjorde statsministeren meget ud af at forklare, hvordan sproget har været både direkte og brutalt på de indre linjer i forbindelse med at coronakrisen skulle håndteres.At befolkningen muligvis får indsigt i den sprogbrug, havde Frederiksen nok helst været foruden, mener Altingets politiske kommenter, men hun forklarede på pressemødet, at man måtte ”leve med” den form for tale.Nu er det afgørende, hvordan den sprogbrug vil blive taget imod af befolkningen, hvis de slettede SMS’er bliver genskabt. Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, analyserer Mette Frederiksens pressemøde i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De blå partier lader til at være mere fokuseret på at undgå at lade Enhedslisten løbe med overborgmesterposten i København, end de er på at tage kampen op med de røde partier. Det forklarer Altingets politiske redaktør om i dagens udgave af Altinget Ajour.København er en rød kommune, og i den seneste måling, som Altinget offentliggjorde, var Enhedslisten et par procentpoint større end borgmesterpartiet Socialdemokratiet.Og selvom det kunne lyde som begyndelsen på en spændende valgkamp, så har de blå partier mere eller mindre punkteret den, da de umiddelbart efter målingen sagde, at de gerne hjælper Socialdemokratiet med et parlamentarisk grundlag for at undgå at lade EL komme til magten.Den tilgang undrer Altingets politiske redaktør, der ser det som, at valgkampen allerede er slut, inden valgkampen for alvor kom i gang. Lyt til Esben Schjørring analyse af valgkampen i København i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.