Altinget Ajour

Rigsretssagen kommer ikke til at sætte grænse for, om Inger Støjberg vil blive budt velkommen hos de to højrefløjspartier. Det forklarer Altingets politiske kommentator om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han gør status efter tre dage i rigsretten med Støjberg i vidneskranken.Støjbergs sympatisører vil fortsætte med at sympatisere med Inger Støjbergs holdninger – også selvom hun skulle blive dømt i rigsretssagen.Derfor vil Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige formentlig stadig stå klar til at indlemme hende i deres partier, når hele sagen engang er overstået.Inger Støjbergs egen tilgang i selve rigsretten har da også haft et politisk skær over sig, og ifølge Erik Holstein er det, fordi også Støjberg forbereder sig på tiden efter retssagen.I denne udgave af Altinget Ajour kan du høre Holstein forklare, hvad der er værd at lægge mærke til efter de første dage med Støjberg i vidneskranken. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mere barsel til far skal sikre mere ligestilling. Så langt kan parterne blive enige, men når snakken bevæger sig ind på hvor meget øremærket barsel faren skal have, så er der forskellige overbevisninger. Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Rikke Brøndum, forklarer om det i dagens udsendelse.Arbejdsmarkedets parter kunne mandag aften præsentere en aftale, der sikrer faren 11 ugers øremærket barsel, som ikke kan overføres til moren.Den mængde barsel lever op til et minimumskrav fra det EU-direktiv, der har sat skub i hele processen, og som skal sikre mere barsel til de europæiske forældre.Og selvom de 11 uger er det, som arbejdsmarkedets parter umiddelbart er blevet enige om, så er der grene af fagbevægelsen, der mener, at barslen til fædrene skal være længere.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets arbejdsmarkedspolitiske redaktør, Rikke Brøndum, om den sag og sætter ord på de politiske holdninger på Christiansborg. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Arbeiderpartiet bliver igen statsminister-parti hos vores naboer mod nord, og det bliver formentlig med støtte fra den rød-grønne fløj i landet. Altingets Christiansborg-redaktør gennemgår i denne udsendelse nogle af de mest centrale følger af det valg.For første gang siden 2001 kommer hele Skandinavien til at blive ledet af socialdemokratiske regeringer.Det står klart, efter at valget i Norge natten til mandag blev afgjort og gav en sikker sejr til de Rød-grønne partier.Arbeiderpartiet – Norges pendant til Socialdemokratiet – gik godt nok et mandat tilbage, men takket være især Senterpartiet, der gik ni mandater frem ved valget, og Sosialistisk Vensterparti, så bliver Jonas Gahr Støre efter alt at dømme ny statsminister i Norge.I dagens udsendelse kan du blive klogere på, hvad de sejrherrerne i det norske valg mener om centrale emner som olie, klima og EU. Altingets Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, er på besøg og forklarer blandt andet om det. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For mindre end to uger siden satte fødevareminister Rasmus Prehn (S) et ultimatum til partierne i landbrugsforhandlingerne: Sig ja til vores budget og vær klar på at arbejde med et bindende klimamål, eller bliv væk fra møderne.Fredag præsenterede fem af de blå partier (V, K, DF, LA, NB) så deres fælles bud på en landbrugsaftale, som både sprænger regeringens budget, og ikke indeholder bindende mål for CO2-reduktioner. Det fik fødevareministeren til at kalde det blå bud for "dybt uambitiøst" og et "fupnummer".Alligevel har han ikke afvist udspillet – måske fordi regeringens mål stadigvæk er en landbrugsaftale over midten. Men er det overhovedet en mulighed med det nye blå udspil? Hør med i dagens afsnit, hvor redaktør på Altinget Energi og Klima, Morten Øyen, dykker ned i partiernes planer for en landbrugsaftale. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Storbritannien forlænger endnu engang en række overgangsordninger med EU, fordi de ikke er klar til at leve op til vilkårene i den skilsmisseaftale, de indgik med Unionen, da de forlod den. Indtil videre har EU accepteret den praksis, men det kan ikke fortsætte. Altingets EU-redaktør forklarer om den sag i dagens udsendelse.I denne uge blev der taget et nyt skridt i det, de britiske tabloidaviser har døbt pølsekrigen – eller the sausage wars.Storbritannien har nemlig egenhændigt forlænget en række overgangsordninger for nogle af de regler, de burde følge som nyslået eks-medlem af EU-klubben. Det gælder også det importforbud for såkaldte blandede kødprodukter som netop pølser.I hjertet af konflikten ligger Nordirland, som efter Brexit stadig er omfattet af EU-regler – eksempelvis for fødevarer. Det betyder, at de undgår en hård grænse midt hen over den irske ø. Til gengæld giver det nye begrænsninger og administrativt bøvl, når der skal sendes varer mellem briterne og nordirerne.Det er problemerne med at sende Lincolnshire-pølse og andre friske køddelikatesser, blomsterløg, læggekartofler og sågar kæledyr over Det Irske Hav, som har fået briterne til at forlænge overgangsordningerne.Men er det okay for EU, at premierminister Boris Johnson bare beslutter, at han ikke behøver at leve op til den aftale med EU, han selv har indgået? Og er han ved helt at løbe fra skilsmisseaftalen?Altingets EU-korrespondent, Rikke Albrechtsen, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Venstre kan fremhæve de neddroslede dagpenge til nyuddannede, og SF og Enhedslisten kan fremhæve den del, som foreslår at modregne sociale ydelser, hvis ens ægtefælle har et job.Men partierne kan også vælge at fremhæve det, de ikke får, i regeringens nye udspil til en reform, der skal få flere mennesker i arbejde.Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, kaster sig i dagens Ajour over Mette Frederiksens uoverskueligt store reformudspil og partiernes dilemma – kan de acceptere at være biroller i et teaterstykke, hvor Mette Frederiksen ender som helten?Dagens podcast dykker også ned i de brede tanker bag udspillet, og ser på, hvad det får af konsekvenser for den politiske dagsorden det næste stykke tid. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er gang i en ødelæggende proces i Dansk Folkeparti, vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, efter at de interne uenigheder i partiet i sidste uge fik en tur i mediemøllen. Hør om den sag i dagens udsendelse.Det tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Martin Henriksen fik i sidste uge gjort så mange DF-politikere utilfredse, at diskussionen imellem partiets medlemmer blev taget i pressen.Martin Henriksen efterlyste en mere stram tilgang på udlændingepolitikken, og på den video, der blev offentliggjort, fortalte han om, at andre kræfter i partiet ville det modsatte.Det fik blandt andet Søren Espersen, Pia Kjærsgaard og i sidste ende også partiformand Kristian Thulesen Dahl til at udtale sig til medierne om sagen. Thulesen Dahl for at mane til besindighed.Hvis der ikke snart bliver lagt på de interne uenigheder, risikerer man noget, der minder om tilstandene i Fremskridtspartiet, siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, i dagens udgave af Altinget Ajour, der sætter spot på uenighederne i Dansk Folkeparti. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Københavns Kommune har i længere tid været rygende uenige med leveringsfirmaet Intervare A/S, hvis chauffører bringer varer ud til syge og ældre borgere i Hovedstaden. Ifølge kommunen udsætter Intervare chaufførerne for grov underbetaling, og dybt kritisable arbejdsforhold. Firmaet mener dog, at kommunen har fået sagen helt galt i halsen. Altingets hovedstadsredaktør, Søren Dahl, forklarer om uenigheden i dagens udsendelse.En bøde på 8.000 kroner for ikke at finde en afløser for sig selv, hvis man bliver syg.Det er virkeligheden for de chauffører, der arbejder for firmaet Intervare, som Københavns Kommune benytter sig af til at levere dagligvarer i kommunen.Varerne skal leveres til syge og udsatte borgere, men Københavns Kommune undersøger nu, om firmaet er skyld i manglende lønudbetaling og har alt for strenge kontraktvilkår - og dermed ikke lever op til kommunens krav for dens samarbejdspartnere.Men det hele er en misforståelse, for chaufførerne er ikke ansatte – og har dermed ikke krav på kommunens særlige vilkår – de er selvstændige erhvervsdrivende, siger Intervare selv.Hvad er op og ned i den sag? Det forklarer Altingets hovedstadsredaktør, Søren Dahl, i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Venstres nye politiske sæson begyndte ellers med endnu en politiker, der forlod partiet, men i målingerne går partiet frem og henter vælger tilbage fra Konservative. Hør mere om det i dagens udsendelse.Jakob Ellemann var knap kommet tilbage fra sommerferien, før han skulle reagere på at endnu en Venstre-mand forlod skuden.Dengang var det Tommy Ahlers, der forlod partiet og Christiansborg, men på trods af den udvikling kan Venstre i de seneste målinger stadig smile en smule.Her går partiet nemlig frem, og i vælgervandringerne henter partiet vælgere tilbage fra Konservative. Og den udvikling sker tæt på det kommunalvalg, der venter i november.Hvad er årsagen til den udvikling? Det taler Altingets Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, om i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Over fem episoder dykker Altinget ned i Angela Merkels liv. Hvordan blev hun, den hun er, hvilken indflydelse har hun haft, og hvem skal nu føre Tyskland videre?Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, har rejst i Merkels fodspor sammen med direktør for Tænketanken Europa, Lykke Friis. Lyt til udsendelserne i podcasten Altinget EU.Hver uge indtil det tyske valg 26. september udkommer en ny udsendelse. De to første episoder udkommer fredag 3. september. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Torsdag begynder sagen, der skal afgøre, om Inger Støjberg skal straffes for den måde, hun handlede på i sagen om asylparrene i 2016. Få overblik og indblik i sagen i denne udsendelse, hvor politisk kommentator Erik Holstein og embedsværksredaktør Sine Riis Lund er gæster.Torsdag begynder retsmøderne i den rigsretssag imod Inger Støjberg, der længe har været undervejs.Anklagen mod Inger Støjberg lyder på, at hun som integrationsminister i 2016 ulovligt instruerede Udlændingestyrelsen i at adskille alle asylpar, hvor den ene var under 18 år.Vil en dom betyde, at Inger Støjberg er færdig i dansk politik? Det analyserer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, på i denne udsendelse, hvor han, sammen med Altingets embedsværksredaktør Sine Riis Lund, giver et overblik over det centrale i rigsretssagen.Vært er Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lidt mere end to måneders strejke blev det til for de danske sygeplejersker, inden regeringen greb ind, stoppede strejken og fastsatte lønnen ved lov. Hvad så nu?Den blev kaldt den hemmelige strejke, og den endte med et nederlag.I lidt mere end to måneder hen over sommeren strejkede de danske sygeplejersker for bedre løn, indtil regeringen med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i spidsen og med et solidt folketingsflertal i ryggen greb ind i sidste uge.Hvor efterlader det sygeplejerskerne og deres faglige formand Grethe Christensen? Fungerer den højtbesungne danske model egentlig på det offentlige arbejdsmarked? Og hvordan har Socialdemokratiet det egentlig med igen at skulle gribe ind og skuffe offentligt ansatte?Det er dagens program i Altinget Ajour, der har besøg af arbejdsmarkedsredaktør, Rikke Brøndum.Esben Schjørring vikarierer for Ajours faste vært, Henrik Axel Buchter. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er få gaver og færre penge end normalt for de øvrige partier at forhandle om i dette års finanslovsudspil. Det fokus passer ind i regeringens nye ønske om at udfordre de blå på det økonomiske område. Altingets politiske redaktør analyserer udspillet i dagens udsendelse.Mandag præsenterede regeringen sit finanslovsudspil, og finansministeren kaldte den selv stram og ansvarlig.Det viser sig ved, at der kun er 1,2 milliarder kroner i forhandlingsreserven til de øvrige partier at forhandle om, og at der generelt var få gaver i udspillet.Og det fokus om mere økonomisk ansvarlighed, som finansministeren selv kalder det, er en del af regeringens strategi om at udfordre de blå partier på den økonomiske politik, som er et af de få tilbageværende områder, hvor de borgerlige stadig bliver anset som mere troværdige.Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, analyserer finanslovsudspillet i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter tirsdagens regeringskonference lader det til, at Mette Frederiksen vil udfordre de blå på det sidste område, hvor vælgerne stadig mener, at de borgerlige er mest troværdige: økonomi. Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, analyserer på den udvikling i dagens udsendelse.Socialdemokratiet står stærkt blandt vælgerne, og de borgerlige er i meningsmålingerne stadig langt fra at kunne konkurrere med regeringen.Nu lader det til, at Mette Frederiksen også vil styrke sin position på et af de politiske områder, hvor de blå stadig står stærkest - den økonomiske politik.På regeringskonferencen i Fredericia tirsdag talte hun blandt andet om, at danskerne skal arbejde mere, og at flere skal arbejde – og det er nye toner i forhold til tidligere.Om den kamp er realistisk for statsministeren at vinde analyserer Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Politikerne har fortsat ikke sat gang i forhandlingerne om en ny landbrugsreform, som skal gøre landbruget klimaneutralt i 2050.Det har forskere fra de danske universiteter udnyttet til at udgive en rapport, hvor mere end 200 forskere, NGO’er og erhvervslivet kommer med deres inputs.I dagens Ajour har vi både Morten Øyen, som er redaktør på Altinget Energi og Klima, og Sine Riis Lund, som er redaktør på Altinget Fødevarer, i studiet til en snak om landbrugsforhandlingerne og den nye rapport.For hvordan foreslår forskerne, man skal gøre fødevareproduktionen mere grøn? Og hvad har holdt politikerne tilbage fra at komme i gang med debatten på Christiansborg? Hør mere i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det har været varslet længe, og nu ligger det klar: Statsminister Mette Frederiksens (S) bud på en kamp med techgiganterne.I udspillet præsenterer regeringen 35 initiativer, der både skal tage kampen op med unfair konkurrence hos techgiganterne, og skærme børn og unge fra ulovligt indhold på sociale medier.Dagens Ajour dykker ned i det nye udspil med redaktør på Altinget Digital, Chris Lehmann, og redaktør på Altinget Børn, Simon Lessel. De fremhæver nogle af de mest interessante initiativer, uddyber techgiganter og interessenters reaktioner på udspillet – og så forklarer de kritikken af regeringens udlægning af konsekvenserne ved børns brug af digitale medier. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Taliban har overtaget magten i Afghanistan, og selvom det i første omgang ikke har udsigt til flygtningestrømme, som man så i 2015, så vil EU-landene være mere forberedt denne gang, hvis de skulle opstå. Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, forklarer i dagens udsendelse.Der var stort pres på hele EU-maskineriet tilbage i 2015, da millioner af flygtninge strømmede ind i unionen som en konsekvens af krigen i Syrien.Selvom Taliban har overtaget magten i Afghanistan, så er der lige nu ikke tegn på samme strømme som tidligere – og det skyldes blandt andet, at landet ligger væsentligt længere væk fra Europa, end hvad Syrien gør.Men alligevel vil de europæiske ledere ikke tages på sengen, som de blev det i 2015, og derfor er der allerede nu fokus på at finde løsninger, der skal sørge for, at kontinentet er bedre forberedt på en eventuel stor mængde flygtninge.Den sag forklarer Altinget EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, om i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Nogle af de øverste chefer i dansk erhvervsliv betaler for at være en del af Socialdemokratiets erhvervsklub, og for det får de lov til at møde ministre fra flere forskellige områder. Hør om hvem, der blandt andet er med til møderne i dagens udsendelse.Der er besøg fra nogle af de øverste tinder i dansk erhvervsliv, når regeringspartiet holder møder i erhvervsklubben.De dokumenter, som Altinget har fået indsigt i, viser over 70 forskellige navne fra erhvervslivet og en række ministre og andre ansatte fra Socialdemokratiet.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer erhvervsredaktør Christoffer Lund-Hansen mere om møderne, og hvad kritikken af de møder går på. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er Pride-festival i København, og i den anledning tager vi en status på EU's kamp mod diskrimination af seksuelle minoriteter.Tidligere i år indførte Ungarn et nyt kontroversielt forbud mod at portrættere homo- og transseksualitet foran børn og unge, og i Polen har man indført LGBT-fri zoner.Det har resulteret i stærk kritik fra flere EU-regeringsledere, og i sommerferien indledte EU-Kommissionen traktatkrænkelsessager mod Ungarn og Polen på den baggrund.Men kunne EU gøre mere for at forhindre landene i at diskriminere, når rettigheder til mindretal er en del af EU's værdigrundlag? Det svarer Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, på i dagens Ajour, hvor hun også vurderer, hvad det kan betyde for landenes medlemsskab i EU. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

USA's beslutning om at trække styrker hjem fra Afghanistan er et naturligt træk i landets sikkerhedspolitik. Det fortæller Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, i dagens Ajour.Præsident Joe Biden har nemlig vendt blikket mod Kina, hvor landet har sikkerhedspolitiske interesser, og væk fra Mellemøsten.Men hvor efterlader USA's beslutning det internationale samfund – og Danmarks sikkerhedspolitik – når for eksempel et af Europas vigtige spørgsmål om migrationsstrømmen ikke er en direkte interesse for USA?Det kan du høre mere om i dagens Ajour, hvor politisk redaktør Esben Schjørring også ser frem mod, hvorvidt diskussionen om Danmarks forsvarsforbehold kan blive relevant igen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jesper Petersen og Ane Halsboe Jørgensen har været til at stole på indtil nu i regeringstiden, og derfor bliver de udpeget til de nye poster i regeringen, siger Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring. Hør mere om de ministeropgaver, de to står over for.Jesper Petersen har svaret på snart sagt alt som politisk ordfører for Socialdemokratiet, og Ane Halsboe Jørgensen har netop fået en stor aftale igennem om flere uddannelser i landdistrikterne.Det arbejde er nu blevet belønnet af regeringsleder Mette Frederiksen, efter at Joy Mogensen i weekenden meldte ud, at hun stopper på posten som kulturminister.Jesper Petersen er fremover uddannelses- og forskningsminister, mens Ane Halsboe skifter fra netop den post og fremover er kultur- og kirkeminister.Men hvad er det så for nogle opgaver, som de nye ministre kommer til at stå over for? Skal Ane Halsboe fortsætte linjen på kulturområdet fra Joy Mogensens tid? Og hvad bliver Jesper Petersens opgave, når nu Ane Halsboe netop har færdiggjort en af de vigtigste aftaler på området?Det får vi svar på i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, kulturredaktør, Maja Hagedorn Hansen og forskningsredaktør, Chris Lehmann, er gæster. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forskellen på de røde og de blå skal fremover findes på økonomien – ikke på udlændingepolitikken. Det vurderer Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, på baggrund af de ti principper, som Jakob Ellemann har præsenteret for blå blok.Blå blok har siden valget i 2019 ikke ligefrem ageret som en samlet enhed. Men nu har Venstre-formand Jakob Ellemann præsenteret ti principper, der skal samle blokken.Ifølge Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, er det især den økonomiske politik, der skal samle de blå, og som skal adskille blokken fra Socialdemokratiet. Udlændingepolitikken skal stadig være central, men i planen er økonomien rykket op på rangstien, mens udlændingepolitikken er rykket ned.Derudover sender det et signal, at Jakob Ellemann tager initiativ til at samle blå blok, ligesom der er bemærkelsesværdige områder, der ikke er fremhævet i de ti principper.Hør Altingets politiske analytiker analysere planen i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er helt afgørende, at de rige lande leverer den klimahjælp til de fattigste lande, som de har lovet at gøre, påpeger klimaminister Dan Jørgensen efter FN’s seneste klimarapport. Men gør Danmark selv nok for netop det? Altingets udviklingsredaktør forklarer om den sag.Der skal mere fokus på at få verdens fattigste lande med på klimaomstillingen, så de værste scenarier fra FN’s klimarapport ikke bliver til virkelighed.Det var et af budskaberne fra klimaminister Dan Jørgensen, da rapporten mandag blev præsenteret. Her gjorde han opmærksom på, at den pulje på 100 milliarder kroner, som verdens rigeste lande er blevet enige om at donere til fattige lande til klimaomstilling, skal opprioriteres.Men ikke alle er tilfredse med den måde Danmark bidrager til den pulje. Det sætter vi fokus på i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets udviklingsredaktør, Maja Hagedorn Hansen, også forklarer om, hvordan de rige lande planlægger at hjælpe de fattigste lande med klimaomstillingen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen skal hurtigt beslutte hvilke afghanere, der har hjulpet Danmark under krigen, der kan få tilbudt asyl. Problemet er opstået efter USA’s hurtige tilbagetrækning i landet. Altingets politiske kommentator analyserer situationen i dagens udsendelse.Regeringen bliver mødt af pres fra både venstre- og højrefløjen i Folketinget for tiden.Venstrefløjen vil have asyl til de afghanere, der har hjulpet Danmark under krigen, mens højrefløjen ikke vil have flere mennesker til Danmark, men i stedet mener, de skal hjælpes i nærområderne.Hele situationen om at skulle tage en hurtig beslutning er opstået, efter at amerikanerne valgte at trække sig ud af krigen – uden meget koordination med dets allierede. Tilbagetrækningen har overladt initiativet til den islamistiske militærgruppe Taliban, der hastigt vinder områder tilbage i Afghanistan.Hvor vil regeringen ligge snittet i forhold til hvem, der kan få tilbudt asyl i Danmark? Og kan amerikanernes beslutning om en hurtig tilbagetrækning få betydning for Danmarks udenrigspolitik?Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, analyserer i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Færre internationale studiepladser skal være med til at betale for at åbne flere uddannelser i landdistrikterne. Det var et centralt element i den aftale, som blev indgået på Christiansborg kort inden sommerferien. Altingets forskningsredaktør analyserer i dagens udgave af Ajour.Der skal være færre uddannelsespladser i de store byer og flere muligheder i landdistrikterne. Det var et af de helt centrale elementer i det udspil, som Socialdemokratiet præsenterede kort inden sommerferien.Da partierne så fik landet aftalen, var ordlyden ikke helt lige så firkantet om udflytterkravet, som regeringen var i udspillet – men på trods af det er der stadig udsigt til færre studiepladser i byerne.Det samme gør sig gældende for de internationale studerende, som der også kommer færre af fremover.Altingets forskningsredaktør, Chris Lehmann, forklarer mere om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvis Sofie Carsten Nielsen skal vise sig som en stor leder, skal hun have løsninger klar på en række af de kriser, som verden i dag står over for. Det vurderer Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, i denne sommerudsendelse, hvor Altinget gør status over midten i dansk politik.Radikale har haft en turbulent politisk sæson med skandalesager og udskiftning på posten som politisk ordfører.Nu har Sofie Carsten Nielsen taget over for Radikale, der er faldet i meningsmålingerne i forhold til valgresultatet. Hun har skullet få ro på partiet på de interne linjer, og nu ser partiet ud til at kunne se fremad i stedet.Men hvis hun skal formå at få Radikale tilbage til mere indflydelse, så er der behov for nye svar på tidens kriser, såsom flygtningekrise, klimakrise og økonomisk krise. Det påpeger Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring.Den analyse kan du høre mere om i denne udsendelse, hvor Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, også er gæst. De gør også status på Lars Løkkes parti, Moderaterne, på Kristendemokraterne, og på om der er ved at være lidt for mange partier i midten af dansk politik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

På højrefløjen i dansk politik kæmper Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige om de samme vælgere, og det gør de med to forskellige tilgange. I denne udsendelse gør Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, og politisk analytiker, Esben Schjørring, status på højrefløjen i dansk politik.Nye Borgerlige har distanceret Dansk Folkeparti i langt de fleste meningsmålinger i denne politiske sæson.Partiet har været helt oppe på omkring ti procent af stemmerne i nogle målinger, men på det seneste har forskellen imellem de to partier udlignet sig en smule.Nye Borgerlige har dog samlet set stadig klaret sig bedre efter valget, end hvad mange politiske kommentatorer forventede sig.Snakken om at Kristian Thulesen Dahl er på vej ud som partileder for DF har forstummet en smule – bl.a. fordi partilederen bad kritikerne i partiet om officielt at stille op imod ham, hvis de ville af med ham. Siden da er den debat stilnet af, og i stedet har DF vundet lidt tilbage i målingerne.Men hvordan er styrkeforholdet imellem de to partier nu? Har Nye Borgerlige stadig overhånden samlet set? Og hvilken betydning har det, at Dansk Folkepartis ambition altid har været at blive accepteret i det politiske landskab, mens Nye Borgerlige lader til at trives med at være kontroversielle?Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, samt politisk analytiker og magasinredaktør, Esben Schjørring, er i studiet for at analysere på højrefløjens form i denne udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter sommeren venter forhandlingerne om et nyt kontanthjælpssystem. Til de forhandlinger mener Altingets politiske kommentator, at regeringen bør være opmærksom på Enhedslistens krav, fordi de forhandlinger har ekstra stor betydning for partiet. Altinget gør status på venstrefløjen i denne udsendelse.På især udlændingeområdet accepterer Enhedslisten og SF, at de ikke kan få den politik, som de vil have, på trods af at de agerer som støtteparti til regeringen.På klimaområdet vil begge partier gerne have mere fart på – og er begyndt at råbe op om det. Men når det kommer til spørgsmålet om forhandlingerne om et nyt kontanthjælpssystem, hvor vigtige valg kommer til at blive truffet omkring ulighed i samfundet, så er resultatet afgørende for især Enhedslisten.Det påpeger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, og han siger derfor, at regeringen gør klogt at i være opmærksom på Enhedslistens grænser. Ellers kan man risikere ministerafgange eller et mistillidsvotum.Det forklarer han mere om i denne udsendelse, hvor han og Kristine Korsgaard, Altingets forsideredaktør, analyserer på venstrefløjens år i dansk politik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksen har fortsat opbakning fra sine støttepartier, men på særligt klima- og udlændingeområdet udvikler politikken sig ikke helt, som de tre partier havde ønsket. Det vil formentlig gøre forhandlingen om næste forståelsespapir vanskeligere, mener Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen. Altinget gør status på Socialdemokratiet i denne udsendelse. Socialdemokratiet og Mette Frederiksen kan sætte flueben ved en stor del af de opgaver, som de satte sig for at løse forud for valget i 2019.Men det er ikke alle beslutninger, der er groet i støttepartiernes baghave. På især udlændinge- og klimaområdet bakker støttepartierne op om en politik, der egentlig ikke bliver løst på den måde, de helst så den blive løst på.Især på klimadelen er partierne begyndt at ytre sig om, at udviklingen ikke sker hurtigt nok.I dagens udsendelse analyserer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, på udviklingen for Socialdemokratiet.Sidstnævnte mener, at den måde som Socialdemokratiet har regeret landet på, formentlig kommer til at føre til hårdere forhandlinger, næste gang der skal laves et forståelsespapir.Hør mere om det i denne udsendelse, og om Socialdemokratiets udsigt til at fastholde den høje opbakning, og om udsigten til et kommunalvalg, hvor partiet har fokuseret sin politik mere imod landdistrikterne. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Politiske partier innoverer, når de taber. Sådan siger Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, om Venstre. De skal nok tabe flere valg, før de når dertil, påpeger han i denne sommerudsendelse. Udsendelsen ser på V, K og LA's tilstand, hvor Altingets chefredaktør også er gæst.Det har været et turbulent folketingsår for Venstre, der har mistet to af de helt store stemmeslugere i Lars Løkke og Inger Støjberg.Oveni er partiet gået tilbage i meningsmålingerne, imens Konservative næsten har fordoblet sin opbakning i meningsmålingerne i forhold til sidste år.For Venstre er vejen tilbage til statsministerposten ikke så ligetil, som man måske håber i partiet. Der mangler et gedigent nederlag, der skal få partiet til at finde en ny vej frem.Imens kan Konservative nyde godt af de vælgere, der har forladt Venstre, mens Liberal Alliance ser ud til at ligge konstant lige over spærregrænsen.Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, og Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, analyserer på V, K og LA’s tilstand to år inde i valgperioden. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Klimaet er strøget til tops i Danmarks nye strategi for udvikling.Man vil give penge til at genanvende spildevand, klimatilpasse landbruget og forebygge fødevaretab.Interesseorganisationerne er begejstrede, men ligesom støttepartierne synes de stadigvæk, at pengene til klimabistanden bør findes udenom den eksisterende ulandsbistand. I dagens Ajour dykker redaktør på Altinget udvikling, Maja Hagedorn, ned i klimaindsatserne i den nye udviklingsstrategi og ser på, hvilke lande der er blevet op- og nedprioriteret.Hun taler også om nogle af de ting, der står mellem linjerne i udviklingsstrategien – herunder regeringens planer om modtagecentre i tredjelande og en lidt Donald Trumpsk måde at sætte betingelser for tredjelandene, før de kan få bistand. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Rigsfællesskabet har haft fart på det seneste halve år med især tre store begivenheder.I april fik Grønland en ny regering – for første gang i mange år uden det store socialdemokratiske parti Siumut.I maj kom den nye amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, på besøg i Danmark, hvor det blev bemærket, at han brugte tid med repræsentanter fra Grønland og Færøerne.I juni blev det årlige rigsmøde mellem den danske statsminister, den færøske lagmand og Grønlands landsstyreformand afholdt på Marienborg med flere ministre og embedsmænd med end normalt.De tre begivenheder viser tilsammen, at Grønland og Færøerne er mere ombejlede internationalt i rigsfællesskabet end Danmark, fortæller Andreas Krog, redaktør på Altinget Arktis, i dagens Ajour. Hør også, hvorfor magtbalancen i rigsfællesskabet rykker sig netop nu. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvis coronavirussen danner nye mutationer, kan det få store konsekvenser for resten af verdens økonomier, vurderer de økonomiske vismænd. I Afrika er forsvindende få blevet vaccineret, og Altingets udviklingsredaktør forklarer i denne udsendelse om coronasituationen i Afrika efter en rejse til Burkina Faso.Ingen er sikre imod coronavirussen, før alle er sikre. Derfor er strategien at få vaccineret så mange som muligt, men hvis det kun er i de rige lande, at vaccinerne bliver brugt, kan der opstå muterede versioner i resten af verden, som kan få konsekvenser for alle.De Økonomiske Vismænd vurderer netop den situation som en af de potentielt største farer for både Danmarks og resten af verdens økonomi.I Afrika er forsvindende få vaccineret, og det er der flere årsager til – der mangler alt fra vacciner, til infrastruktur til viden.Altingets udviklingsredaktør, Maja Hagedorn Hansen, har været i Burkina Faso og set på det lands udfordringer i forhold til at klare sig igennem coronakrisen. Det fortæller hun om i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Bogen ”Det Første År” gav forfatter Anne Sofie Kragh adgang til Mette Frederiksens første år som statsminister. Det år blev præget af coronakrisen, og derfor har Kragh været med til nogle af de helt centrale beslutninger under den. Hør hende forklare om nogle af de mest centrale i denne udsendelse.Hvad der skulle have været en bog om Mette Frederiksens første år som statsminister, udviklede sig til at være en bog om, hvordan hele håndteringen af coronakrisen foregik.Anne Sofie Kragh, der allerede før Mette Frederiksen blev valgt havde aftalt at følge hende i hendes første år på statsministerposten, havde adgang helt ind i de inderste ministerkontorer i den største danske krise siden Anden Verdenskrig.Mange af de oplevelser blev derfor beskrevet i bogen ”Det Første År”, der både beskriver uenigheden mellem statsministeren og Sundhedsstyrelsen, om det store arbejdspres de alle var under, og om den høje hastighed alt foregik i.Det kan du høre Anne Sofie Kragh fortælle om i Altinget Ajour. Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, interviewede forfatteren på årets netop overståede folkemøde, og i dagens udsendelse kan du lytte til en nedklippet version af det interview. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Demokratiet lider under Facebook, Google og Amazon, så nu vil Mette Frederiksen have magten tilbage fra techgiganterne.Det kom frem under hendes partiledertale på folkemødet fredag, hvor regeringen samtidig udgav hvidbogen ”mod et bedre samfund med techgiganter” med ni principper for, hvordan de magtfulde virksomheder skal reguleres.Reguleringen skal ske med en samling af principper på både dansk, europæisk og OECD-niveau, som spænder bredt fra, at techgiganterne skal betale mere i skat, til at deres ansatte skal sikres bedre rettigheder – en debat man senest har set i forbindelse med arbejdsvilkårene i Nemlig.com. I dagens udsendelse ser Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, på, om hvidbogen er et forsøg på at score billige politiske point, eller om det er reel politik uden hastværk? Og så indvier han os i techgiganternes reaktion på statsministerens opgør. Lyt med i dagens Ajour, som vi endnu en gang optager fra Folkemødet på Bornholm. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I 2030 skal der højst bo 30 procent ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i danske boligområder. Det er regeringens mål, og nu har de landet en plan for, hvordan det skal ske. Regeringen, SF og blå blok er enige om en aftale, som blandt andet indebærer 58 nye forebyggelsesområder. Det er boligområder, som får redskaber til at forebygge, at de havner på 'ghettolisten'. Men selvom mange af punkterne fra regeringens oprindelige udspil fra marts er med i aftalen, har der været en del knaster mellem partierne. Regeringen ville blandt andet ikke længere bruge ordet ghetto – men det syntes blå blok, var noget pjat – og så syntes blå blok også, at udspillet krænkede den private ejendomsret.Så hvor er kompromiserne blevet indgået? Og tror bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek på, at denne aftale kommer til at bryde endeligt med parallelsamfund? Det spørger vi Altingets redaktør for By og Bolig, Daniel Bue Lauritzen, om i denne udgave af Altinget Ajour, der er optaget fra folkemødet på Bornholm. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Sygeplejerskerne og regionerne er langt fra hinanden i forhandlingslokalet. Og forbliver det sådan, ender regeringen med at skulle gribe ind og løse konflikten. Den situation har regeringen ellers arbejdet for at undgå, forklarer arbejdsmarkedsredaktør Søren Friis i dagens udsendelse.SE HVILKE AFDELINGER DER BLIVER RAMT AF STREJKE HERMandag blev det officielt, at sygeplejerskerne stemte imod det forslag til en overenskomstaftale, som de blev præsenteret for.Faktisk var sygeplejerskerne meget imod. 65,5 procent stemte imod forslaget, og derfor vil faggruppen strejke fra på lørdag.Og de to parter – regionerne og sygeplejerskerne – er langt fra at blive enige om den stigning i løn, som sygeplejerskerne vil have. Og forbliver det sådan, så er det regeringen og Mette Frederiksen, der skal finde en løsning på konflikten.Det vækker mindelser til 2013, hvor Helle Thorning-Schmidt-regeringen og Bjarne Corydon greb ind i lærerkonflikten.Derfor har den nuværende regering forsøgt at genopbygge båndet til fagbevægelsen og arbejdsmarkedets parter, men nu står den formentlig over for samme valg inden længe.Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Folketingets Præsidium vil gøre noget ved arbejdskulturen i Folketinget. Det fortæller flere gruppeformænd, som har været med til det første af en række møder med Folketingets ledelse om, hvordan man skaber de bedste rammer for demokratiet.Senest har politikere som Sofie Carsten Nielsen (R) og Rasmus Jarlov (K) sat fokus på, hvad sidstnævnte kalder en "syg arbejdskultur" i Folketinget. Rasmus Jarlov råbte op, efter at have siddet med i forhandlinger om kompensationspakker til langt ud på natten. Så sene forhandlinger mener han, fører til både stress og elendige beslutninger. Også Sofie Carsten Nielsen mener, at der "er noget galt på Christiansborg", når politikere på stribe trækker sig fra deres folketingsarbejde med stress.I dagens Ajour fortæller journalist Birk Sebastian Kotkas, hvad partiernes gruppeformænd mener, der er galt med arbejdskulturen på Christiansborg, og hvad Folketinget vil gøre ved det.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvis systemet for de nye boligskatter ikke skal forsinkes yderligere, bør staten overveje at standse alt, den har gang i og genoverveje de næste skridt. Det er vurderingen fra professor emeritus på IT-universitetet Søren Lauesen. Altingets journalister forklarer problemet.I syv år har staten arbejdet på en ny IT-løsning, der skal sikre mere retvisende offentlige vurderinger af ejendomme, der dermed også skal sikre mere korrekt skattebetaling af værdien på de ejendomme.Men arbejdet ser ikke umiddelbart ud til at gå i den rigtige retning. Ifølge professor emeritus fra IT-universitetet, Søren Lauesen, så bør staten overveje at standse det arbejde, de har gang i nu, og overveje hvad det næste skridt er, hvis de vil i mål inden for tidsplanen.Det er meningen, at det nye IT-system skal træde i kraft i 2024, og mange politikere og økonomer henviser til det system som en løsning for de stigende boligpriser i københavnsområdet.Hvad er problemet i det, som der bliver arbejdet med nu? Og hvorfor er det så svært at komme i mål med det nye IT-system?Kristine Korsgaard, redaktør for Altingets forside, og Chris Lehmann, digitalredaktør, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En statsejet virksomhed fra Qatar er hovedsponsor for Europamesterskabet i fodbold, og i diktaturet Aserbajdsjan skal der afvikles flere kampe under slutrunden. Men kan man kræve, at private organisationer skal fravælge bestemte sponsorer og arrangører? Altingets idrætsredaktør forklarer problematikken.Fredag aften begynder Europamesterskabet i fodbold, og til den slutrunde vil der også være kritik af både valget af arrangører og sponsorer.På det seneste har der især været debat om, at Qatar skal afholde VM i fodbold i 2022, og også til EM vil Qatar spille en central rolle.Qatar Airways – en virksomhed, der er statsejet – er nemlig en central sponsor af slutrunden, og i Aserbajdsjan skal der afvikles flere kampe under EM. Det land er af organisationen Play the Game blevet kategoriseret som et værre regime end Qatar.Dermed mener kritikerne, at også EM i fodbold bliver brugt til at få diktaturstaterne til at se godt ud, og ifølge dem bør UEFA og FIFA undgå at blive en del af det spil.Men kan man overhovedet stille krav til private organisationer om, hvor de må få penge fra? Og kan man løse problemet, uden at man blander politik og sport sammen – hvilket fodboldforbund traditionelt set ikke ønsker at gøre?Den sag forklarer Altingets idrætsredaktør, Rasmus Løppenthin, om i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En række af de mest velhavende lande i verden er blevet enige om at arbejde imod en global minimumsskat. Kan den aftale få betydning for, om Dannmark også vil ændre på selskabsskatten? Altingets erhvervsredaktør forklarer i dagens udsendelse.To store internationale aftaler er faldet på plads i den seneste uge.En EU-aftale skal fremover tvinge de største virksomheder til at oplyse om deres skatteforhold i Europa, og bare få dage efter landede der en aftale om en global minimumsskat blandt G7-landende.G7 består af Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og USA, ligesom at repræsentanter fra EU også deltager i mødet.Samtidig med den udvikling er der i Danmark begyndt en fornyet diskussion om netop at sænke selskabsskatten. Det er sket, efter Radikales udmelding om, at de gerne vil se på at ændre på skatteforholdene i Danmark.Selvom der tegner sit et flertal blandt de blå partier og Radikale, så tyder det dog på, at partierne alligevel har besvær ved at nå til enighed.Socialdemokratiet står i hvert fald fast på ikke at sænke selskabsskatten – men kan de nye internationale aftaler betyde, at holdningen til det ændres?I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets erhvervsredaktør, Christoffer Lund-Hansen, om de nye aftaler og udviklinger på selskabsskatteområdet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen har præsenteret et bud på en uddannelsesreform, der skal rykke studiepladser ud af Danmarks store byer.Planen koster 2 milliarder kroner, og dem vil regeringen blandt andet finde i to gamle travere, når det handler om finansiering:At skære i antallet af studiepladser til EU-studerende, som får SU.At spare på uddannelsesinstitutionernes brug af konsulenter og markedsføring.Der er dog flere årsager til, at man ikke har sparet på de to områder endnu. Hør hvilke årsager i dagens Ajour, hvor redaktør på Altinget Forskning, Chris Lehmann, også vender, hvilke partier regeringen bør finde flertal med. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

USA har via Danmark overvåget flere europæiske ledere. Og det at den information er sluppet ud fra Forsvarets Efterretningstjeneste, er næsten værre end selve historien. Det forklarer Altingets forsvarsredaktør i dagens udsendelse.Det vakte opsigt, da DR kunne fortælle, hvordan danske internetkabler er blevet brugt af USA til at spionere med flere europæiske ledere – og nære allierede af Danmark.Og selvom historien i sig selv ikke er god for Danmark, så er historien værre for Forsvarets Efterretningstjeneste, forklarer Andreas Krog, Altingets forsvarspolitiske redaktør.For bare det at historien er sluppet ud kan nemlig betyde, at andre efterretningstjenester fremover vil tænke sig om en ekstra gang, før de deler en hemmelighed med Danmark.Det forklarer Andreas Krog mere om i dagens udsendelse, og han sætter samtidig ord på, hvad sagen viser om Danmarks forhold til sine europæiske allierede over for USA. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Konservative er over det seneste år fordoblet i størrelse i meningsmålingerne. Hvad betyder det for magtforholdet i blå blok, og er Konservative klar til at være de største i blokken? Altingets magasinredaktør gør status på K i dagens udsendelse.Det har været godt at være konservativ politiker over det seneste år.I Altingets vægtede Risbjergsnit er Konservative steget fra 7,4 procent i meningsmålingerne i maj 2020 til i de seneste målinger at stå til 15,2 procent.Det er i forvejen en stigning fra 6,6 procent af stemmerne ved Folketingsvalget i 2019.Den stigning er også kommet i stand på baggrund af, at en række blå partier har været i krise, men hvad har Konservative selv gjort for at gribe om succesen? Hvordan har det påvirket Konservative, at partiet har oplevet en fordobling i meningsmålingerne? Og er partiet parat til at gå til valg i en position som blå bloks største parti?I dagens udgave af Altinget Ajour gør Altingets magasinredaktør og politiske analytiker, Esben Schjørring, status på Konservatives fremgang og form. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ydelseskommissionen har foreslået, hvordan grundpillerne for et nyt kontanthjælpssystem kan se ud. Men vil regeringen finde et flertal til højre eller venstre i salen – og kommer der mon overhovedet en aftale? Altingets arbejdsmarkedsredaktør analyserer i dagens udsendelse.Ydelseskommissionen lader til at have løst sin del af opgaven – nu mangler den politiske opgave bare.For opgaven om at finde et flertal i Folketinget kan vise sig vanskelig, på trods af at langt de fleste partier har ytret tilfredshed med det, som Ydelseskommissionen har foreslået.Støttepartierne ønsker bedre forhold for de fattigste børn, mens de blå partier kræver lavere ydelser til flygtninge og indvandrere.Og så udestår spørgsmålet, om Venstre overhovedet vil indgå en aftale med Socialdemokratiet på et spørgsmål, hvor der historisk har været kant imellem de to partier?I denne udgave af Altinget Ajour analyserer Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, på de nye anbefalinger fra Ydelseskommissionen og de politiske interesser i Folketinget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I en ny bog, der har fulgt håndteringen af coronakrisen i det første år, tegner der sig et billede af en statsminister med fingrene nede i de fleste beslutninger – store som små. I dagens udsendelse stiller Altingets chefredaktør spørgsmål ved, om den tilgang er holdbar i længden.Tekst: I bogen ”Det første år” er der flere bemærkelsesværdige scener. Der er en muligt corona-ramt statsminister, der nægter at lade sig teste, en håndskrevet papirlap, der fungerer som myndighedernes anbefaling om at lukke samfundet ned og et telefonopkald til direktøren for Københavns lufthavn fra statsministeren selv.Sidstnævnte er ifølge Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, et billede på, hvordan Mette Frederiksen har haft fingrene nede i langt de fleste beslutninger under coronakrisen, og et bevis på, at statsministeren vil bestemme det meste.Den tilgang tvivler Jakob Nielsen på er holdbar i længden for regeringen.”De er nødt til at være mere inddragende, hvis de skal overleve over tid,” påpeger han.Den analyse kan du lytte til i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Jakob Nielsen fremhæver interessante passager fra bogen og analyserer på, hvordan vi bliver klogere på Mette Frederiksens lederskab. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er flere gode takter i regeringens udspil om udflytning af uddannelser, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Men hvis regeringen fremover kun tilgodeser landdistrikternes vælgere frem for vælgerne i byerne, kan det være farligt. I denne udsendelse analyserer Holstein på det seneste udspil fra Socialdemokratiet.Flere uddannelsesmuligheder uden for storbyerne, mere liv på landet, en evaluering af kommunalreformen og bedre muligheder for at låne i landdistrikterne.Alle initiativer, der tilgodeser vælgerne uden for byerne. Og det udspil passer godt til regeringens ønske om at skabe bedre balance i hele landet, påpeger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.Ifølge ham kan det dog være farligt, hvis regeringen fremover helt tilsidesætter hovedstadens vælgere for vælgerne i landdistrikterne.Hør Erik Holstein forklare om det i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han også forklarer udviklingen fra midten af 00’erne, hvor hovedfokus politisk var at centralisere, til nu, hvor fokus er på at decentralisere. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er en af de helt store i Konservative, der er gået bort. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ser tilbage på Schlüters tid i dansk politik, og hans betydning for Danmark og Konservative.11 år som statsminister for Danmark fra 1982 til 1993, og politisk leder for Konservative fra 1974 til 1993.Poul Schlüter er en mand, der har sat et stort aftryk i sin karriere – både for Danmark og for Konservative.Især i Konservative kredse vil man drømme sig tilbage til tiden under Schlüter lang tid fremover, mener Altingets politiske kommentator, hvor Schlüter formåede at skaffe sig opbakning i befolkningen, som ingen har formået siden da. Schlüter fik genoprettet dansk økonomi, men efterlod sig samtidig arbejdsløshed og en tamilsag, der afsluttede hans tid som statsminister.I dagens udgave af Altinget Ajour ser Erik Holstein tilbage på tiden med Schlüter som politisk leder og statsminister, hvilket aftryk han efterlader sig, og hvilken betydning han har haft for Konservative.Poul Schlüter blev 92 år gammel. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lars Løkke vil med sit kommende parti forsøge at holde kontakt til vælgerne, så det ikke kun er partimedlemmer, der får indflydelse på den politiske retning. Drømmen findes, men kan han lykkes med det? Hør mere om Løkkes kommende parti i denne udsendelse.Partiet er endnu ikke præsenteret, men Løkke har slået fast, at det kommer.Indtil da må vælgerne væbne sig med tålmodighed, og formentlig også mangle svar på en række centrale spørgsmål – såsom hvor partiet præcis kommer til at placere sig rent politisk.Men en anden ting står mere klart: Hvordan Løkkes parti skal opbygges. Der er både sikret en pengestrøm via noget, der minder om et erhvervsnetværk, og så er der kontakt til en stor gruppe interesserede mennesker igennem det politiske mødested, der kan fremskynde Løkkes arbejde for at få samlet underskriftsindsamlinger sammen.Da Løkke forlod Venstre, lagde han især vægt på, at det var de 30.000 medlemmer af partiet, der påvirkede politikken, mens de over 800.000 vælgere ikke havde sammen indflydelse. Og det er et problem, mener han.Men hvordan skal hele opbygningen sikre, at andre end dem, der er medlemmer af partiet, kan påvirke den politiske retning?I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altinget-journalisterne Katrine Lønstrup, Andreas Arp og Chris Lehmann om det. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det var en mere end normal stor provokation af Hviderusland, at et fly på vej mellem to europæiske lande blev beordret ned i Hviderusland, så det lokale regime kunne anholde en systemkritiker.Litauens præsident håbede, at hændelsen ville få resten af EU-lederne til at forstå, hvordan det er at grænse op til landet, og efter ugens topmøde lader det til, at det ønske er blevet hørt.Sanktionerne er i hvert fald fundet frem – så er spørgsmålet bare, om de hjælper.I denne udgave af Altinget Ajour kan du høre Rikke Albrechtsen, Altingets EU-redaktør, forklare om den situation. Denne udsendelse er et udklip af Altingets EU-podcast. Du finder hele udsendelsen ved at søge på Altinget EU i din podcast-app. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.