Altinget Ajour

Efter sommeren venter forhandlingerne om et nyt kontanthjælpssystem. Til de forhandlinger mener Altingets politiske kommentator, at regeringen bør være opmærksom på Enhedslistens krav, fordi de forhandlinger har ekstra stor betydning for partiet. Altinget gør status på venstrefløjen i denne udsendelse.På især udlændingeområdet accepterer Enhedslisten og SF, at de ikke kan få den politik, som de vil have, på trods af at de agerer som støtteparti til regeringen.På klimaområdet vil begge partier gerne have mere fart på – og er begyndt at råbe op om det. Men når det kommer til spørgsmålet om forhandlingerne om et nyt kontanthjælpssystem, hvor vigtige valg kommer til at blive truffet omkring ulighed i samfundet, så er resultatet afgørende for især Enhedslisten.Det påpeger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, og han siger derfor, at regeringen gør klogt at i være opmærksom på Enhedslistens grænser. Ellers kan man risikere ministerafgange eller et mistillidsvotum.Det forklarer han mere om i denne udsendelse, hvor han og Kristine Korsgaard, Altingets forsideredaktør, analyserer på venstrefløjens år i dansk politik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksen har fortsat opbakning fra sine støttepartier, men på særligt klima- og udlændingeområdet udvikler politikken sig ikke helt, som de tre partier havde ønsket. Det vil formentlig gøre forhandlingen om næste forståelsespapir vanskeligere, mener Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen. Altinget gør status på Socialdemokratiet i denne udsendelse. Socialdemokratiet og Mette Frederiksen kan sætte flueben ved en stor del af de opgaver, som de satte sig for at løse forud for valget i 2019.Men det er ikke alle beslutninger, der er groet i støttepartiernes baghave. På især udlændinge- og klimaområdet bakker støttepartierne op om en politik, der egentlig ikke bliver løst på den måde, de helst så den blive løst på.Især på klimadelen er partierne begyndt at ytre sig om, at udviklingen ikke sker hurtigt nok.I dagens udsendelse analyserer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, på udviklingen for Socialdemokratiet.Sidstnævnte mener, at den måde som Socialdemokratiet har regeret landet på, formentlig kommer til at føre til hårdere forhandlinger, næste gang der skal laves et forståelsespapir.Hør mere om det i denne udsendelse, og om Socialdemokratiets udsigt til at fastholde den høje opbakning, og om udsigten til et kommunalvalg, hvor partiet har fokuseret sin politik mere imod landdistrikterne. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Politiske partier innoverer, når de taber. Sådan siger Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, om Venstre. De skal nok tabe flere valg, før de når dertil, påpeger han i denne sommerudsendelse. Udsendelsen ser på V, K og LA's tilstand, hvor Altingets chefredaktør også er gæst.Det har været et turbulent folketingsår for Venstre, der har mistet to af de helt store stemmeslugere i Lars Løkke og Inger Støjberg.Oveni er partiet gået tilbage i meningsmålingerne, imens Konservative næsten har fordoblet sin opbakning i meningsmålingerne i forhold til sidste år.For Venstre er vejen tilbage til statsministerposten ikke så ligetil, som man måske håber i partiet. Der mangler et gedigent nederlag, der skal få partiet til at finde en ny vej frem.Imens kan Konservative nyde godt af de vælgere, der har forladt Venstre, mens Liberal Alliance ser ud til at ligge konstant lige over spærregrænsen.Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, og Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, analyserer på V, K og LA’s tilstand to år inde i valgperioden. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Klimaet er strøget til tops i Danmarks nye strategi for udvikling.Man vil give penge til at genanvende spildevand, klimatilpasse landbruget og forebygge fødevaretab.Interesseorganisationerne er begejstrede, men ligesom støttepartierne synes de stadigvæk, at pengene til klimabistanden bør findes udenom den eksisterende ulandsbistand. I dagens Ajour dykker redaktør på Altinget udvikling, Maja Hagedorn, ned i klimaindsatserne i den nye udviklingsstrategi og ser på, hvilke lande der er blevet op- og nedprioriteret.Hun taler også om nogle af de ting, der står mellem linjerne i udviklingsstrategien – herunder regeringens planer om modtagecentre i tredjelande og en lidt Donald Trumpsk måde at sætte betingelser for tredjelandene, før de kan få bistand. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Rigsfællesskabet har haft fart på det seneste halve år med især tre store begivenheder.I april fik Grønland en ny regering – for første gang i mange år uden det store socialdemokratiske parti Siumut.I maj kom den nye amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, på besøg i Danmark, hvor det blev bemærket, at han brugte tid med repræsentanter fra Grønland og Færøerne.I juni blev det årlige rigsmøde mellem den danske statsminister, den færøske lagmand og Grønlands landsstyreformand afholdt på Marienborg med flere ministre og embedsmænd med end normalt.De tre begivenheder viser tilsammen, at Grønland og Færøerne er mere ombejlede internationalt i rigsfællesskabet end Danmark, fortæller Andreas Krog, redaktør på Altinget Arktis, i dagens Ajour. Hør også, hvorfor magtbalancen i rigsfællesskabet rykker sig netop nu. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvis coronavirussen danner nye mutationer, kan det få store konsekvenser for resten af verdens økonomier, vurderer de økonomiske vismænd. I Afrika er forsvindende få blevet vaccineret, og Altingets udviklingsredaktør forklarer i denne udsendelse om coronasituationen i Afrika efter en rejse til Burkina Faso.Ingen er sikre imod coronavirussen, før alle er sikre. Derfor er strategien at få vaccineret så mange som muligt, men hvis det kun er i de rige lande, at vaccinerne bliver brugt, kan der opstå muterede versioner i resten af verden, som kan få konsekvenser for alle.De Økonomiske Vismænd vurderer netop den situation som en af de potentielt største farer for både Danmarks og resten af verdens økonomi.I Afrika er forsvindende få vaccineret, og det er der flere årsager til – der mangler alt fra vacciner, til infrastruktur til viden.Altingets udviklingsredaktør, Maja Hagedorn Hansen, har været i Burkina Faso og set på det lands udfordringer i forhold til at klare sig igennem coronakrisen. Det fortæller hun om i dagens udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Bogen ”Det Første År” gav forfatter Anne Sofie Kragh adgang til Mette Frederiksens første år som statsminister. Det år blev præget af coronakrisen, og derfor har Kragh været med til nogle af de helt centrale beslutninger under den. Hør hende forklare om nogle af de mest centrale i denne udsendelse.Hvad der skulle have været en bog om Mette Frederiksens første år som statsminister, udviklede sig til at være en bog om, hvordan hele håndteringen af coronakrisen foregik.Anne Sofie Kragh, der allerede før Mette Frederiksen blev valgt havde aftalt at følge hende i hendes første år på statsministerposten, havde adgang helt ind i de inderste ministerkontorer i den største danske krise siden Anden Verdenskrig.Mange af de oplevelser blev derfor beskrevet i bogen ”Det Første År”, der både beskriver uenigheden mellem statsministeren og Sundhedsstyrelsen, om det store arbejdspres de alle var under, og om den høje hastighed alt foregik i.Det kan du høre Anne Sofie Kragh fortælle om i Altinget Ajour. Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, interviewede forfatteren på årets netop overståede folkemøde, og i dagens udsendelse kan du lytte til en nedklippet version af det interview. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Demokratiet lider under Facebook, Google og Amazon, så nu vil Mette Frederiksen have magten tilbage fra techgiganterne.Det kom frem under hendes partiledertale på folkemødet fredag, hvor regeringen samtidig udgav hvidbogen ”mod et bedre samfund med techgiganter” med ni principper for, hvordan de magtfulde virksomheder skal reguleres.Reguleringen skal ske med en samling af principper på både dansk, europæisk og OECD-niveau, som spænder bredt fra, at techgiganterne skal betale mere i skat, til at deres ansatte skal sikres bedre rettigheder – en debat man senest har set i forbindelse med arbejdsvilkårene i Nemlig.com. I dagens udsendelse ser Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, på, om hvidbogen er et forsøg på at score billige politiske point, eller om det er reel politik uden hastværk? Og så indvier han os i techgiganternes reaktion på statsministerens opgør. Lyt med i dagens Ajour, som vi endnu en gang optager fra Folkemødet på Bornholm. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I 2030 skal der højst bo 30 procent ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i danske boligområder. Det er regeringens mål, og nu har de landet en plan for, hvordan det skal ske. Regeringen, SF og blå blok er enige om en aftale, som blandt andet indebærer 58 nye forebyggelsesområder. Det er boligområder, som får redskaber til at forebygge, at de havner på 'ghettolisten'. Men selvom mange af punkterne fra regeringens oprindelige udspil fra marts er med i aftalen, har der været en del knaster mellem partierne. Regeringen ville blandt andet ikke længere bruge ordet ghetto – men det syntes blå blok, var noget pjat – og så syntes blå blok også, at udspillet krænkede den private ejendomsret.Så hvor er kompromiserne blevet indgået? Og tror bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek på, at denne aftale kommer til at bryde endeligt med parallelsamfund? Det spørger vi Altingets redaktør for By og Bolig, Daniel Bue Lauritzen, om i denne udgave af Altinget Ajour, der er optaget fra folkemødet på Bornholm. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Sygeplejerskerne og regionerne er langt fra hinanden i forhandlingslokalet. Og forbliver det sådan, ender regeringen med at skulle gribe ind og løse konflikten. Den situation har regeringen ellers arbejdet for at undgå, forklarer arbejdsmarkedsredaktør Søren Friis i dagens udsendelse.SE HVILKE AFDELINGER DER BLIVER RAMT AF STREJKE HERMandag blev det officielt, at sygeplejerskerne stemte imod det forslag til en overenskomstaftale, som de blev præsenteret for.Faktisk var sygeplejerskerne meget imod. 65,5 procent stemte imod forslaget, og derfor vil faggruppen strejke fra på lørdag.Og de to parter – regionerne og sygeplejerskerne – er langt fra at blive enige om den stigning i løn, som sygeplejerskerne vil have. Og forbliver det sådan, så er det regeringen og Mette Frederiksen, der skal finde en løsning på konflikten.Det vækker mindelser til 2013, hvor Helle Thorning-Schmidt-regeringen og Bjarne Corydon greb ind i lærerkonflikten.Derfor har den nuværende regering forsøgt at genopbygge båndet til fagbevægelsen og arbejdsmarkedets parter, men nu står den formentlig over for samme valg inden længe.Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Folketingets Præsidium vil gøre noget ved arbejdskulturen i Folketinget. Det fortæller flere gruppeformænd, som har været med til det første af en række møder med Folketingets ledelse om, hvordan man skaber de bedste rammer for demokratiet.Senest har politikere som Sofie Carsten Nielsen (R) og Rasmus Jarlov (K) sat fokus på, hvad sidstnævnte kalder en "syg arbejdskultur" i Folketinget. Rasmus Jarlov råbte op, efter at have siddet med i forhandlinger om kompensationspakker til langt ud på natten. Så sene forhandlinger mener han, fører til både stress og elendige beslutninger. Også Sofie Carsten Nielsen mener, at der "er noget galt på Christiansborg", når politikere på stribe trækker sig fra deres folketingsarbejde med stress.I dagens Ajour fortæller journalist Birk Sebastian Kotkas, hvad partiernes gruppeformænd mener, der er galt med arbejdskulturen på Christiansborg, og hvad Folketinget vil gøre ved det.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvis systemet for de nye boligskatter ikke skal forsinkes yderligere, bør staten overveje at standse alt, den har gang i og genoverveje de næste skridt. Det er vurderingen fra professor emeritus på IT-universitetet Søren Lauesen. Altingets journalister forklarer problemet.I syv år har staten arbejdet på en ny IT-løsning, der skal sikre mere retvisende offentlige vurderinger af ejendomme, der dermed også skal sikre mere korrekt skattebetaling af værdien på de ejendomme.Men arbejdet ser ikke umiddelbart ud til at gå i den rigtige retning. Ifølge professor emeritus fra IT-universitetet, Søren Lauesen, så bør staten overveje at standse det arbejde, de har gang i nu, og overveje hvad det næste skridt er, hvis de vil i mål inden for tidsplanen.Det er meningen, at det nye IT-system skal træde i kraft i 2024, og mange politikere og økonomer henviser til det system som en løsning for de stigende boligpriser i københavnsområdet.Hvad er problemet i det, som der bliver arbejdet med nu? Og hvorfor er det så svært at komme i mål med det nye IT-system?Kristine Korsgaard, redaktør for Altingets forside, og Chris Lehmann, digitalredaktør, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En statsejet virksomhed fra Qatar er hovedsponsor for Europamesterskabet i fodbold, og i diktaturet Aserbajdsjan skal der afvikles flere kampe under slutrunden. Men kan man kræve, at private organisationer skal fravælge bestemte sponsorer og arrangører? Altingets idrætsredaktør forklarer problematikken.Fredag aften begynder Europamesterskabet i fodbold, og til den slutrunde vil der også være kritik af både valget af arrangører og sponsorer.På det seneste har der især været debat om, at Qatar skal afholde VM i fodbold i 2022, og også til EM vil Qatar spille en central rolle.Qatar Airways – en virksomhed, der er statsejet – er nemlig en central sponsor af slutrunden, og i Aserbajdsjan skal der afvikles flere kampe under EM. Det land er af organisationen Play the Game blevet kategoriseret som et værre regime end Qatar.Dermed mener kritikerne, at også EM i fodbold bliver brugt til at få diktaturstaterne til at se godt ud, og ifølge dem bør UEFA og FIFA undgå at blive en del af det spil.Men kan man overhovedet stille krav til private organisationer om, hvor de må få penge fra? Og kan man løse problemet, uden at man blander politik og sport sammen – hvilket fodboldforbund traditionelt set ikke ønsker at gøre?Den sag forklarer Altingets idrætsredaktør, Rasmus Løppenthin, om i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En række af de mest velhavende lande i verden er blevet enige om at arbejde imod en global minimumsskat. Kan den aftale få betydning for, om Dannmark også vil ændre på selskabsskatten? Altingets erhvervsredaktør forklarer i dagens udsendelse.To store internationale aftaler er faldet på plads i den seneste uge.En EU-aftale skal fremover tvinge de største virksomheder til at oplyse om deres skatteforhold i Europa, og bare få dage efter landede der en aftale om en global minimumsskat blandt G7-landende.G7 består af Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og USA, ligesom at repræsentanter fra EU også deltager i mødet.Samtidig med den udvikling er der i Danmark begyndt en fornyet diskussion om netop at sænke selskabsskatten. Det er sket, efter Radikales udmelding om, at de gerne vil se på at ændre på skatteforholdene i Danmark.Selvom der tegner sit et flertal blandt de blå partier og Radikale, så tyder det dog på, at partierne alligevel har besvær ved at nå til enighed.Socialdemokratiet står i hvert fald fast på ikke at sænke selskabsskatten – men kan de nye internationale aftaler betyde, at holdningen til det ændres?I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets erhvervsredaktør, Christoffer Lund-Hansen, om de nye aftaler og udviklinger på selskabsskatteområdet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen har præsenteret et bud på en uddannelsesreform, der skal rykke studiepladser ud af Danmarks store byer.Planen koster 2 milliarder kroner, og dem vil regeringen blandt andet finde i to gamle travere, når det handler om finansiering:At skære i antallet af studiepladser til EU-studerende, som får SU.At spare på uddannelsesinstitutionernes brug af konsulenter og markedsføring.Der er dog flere årsager til, at man ikke har sparet på de to områder endnu. Hør hvilke årsager i dagens Ajour, hvor redaktør på Altinget Forskning, Chris Lehmann, også vender, hvilke partier regeringen bør finde flertal med. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

USA har via Danmark overvåget flere europæiske ledere. Og det at den information er sluppet ud fra Forsvarets Efterretningstjeneste, er næsten værre end selve historien. Det forklarer Altingets forsvarsredaktør i dagens udsendelse.Det vakte opsigt, da DR kunne fortælle, hvordan danske internetkabler er blevet brugt af USA til at spionere med flere europæiske ledere – og nære allierede af Danmark.Og selvom historien i sig selv ikke er god for Danmark, så er historien værre for Forsvarets Efterretningstjeneste, forklarer Andreas Krog, Altingets forsvarspolitiske redaktør.For bare det at historien er sluppet ud kan nemlig betyde, at andre efterretningstjenester fremover vil tænke sig om en ekstra gang, før de deler en hemmelighed med Danmark.Det forklarer Andreas Krog mere om i dagens udsendelse, og han sætter samtidig ord på, hvad sagen viser om Danmarks forhold til sine europæiske allierede over for USA. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Konservative er over det seneste år fordoblet i størrelse i meningsmålingerne. Hvad betyder det for magtforholdet i blå blok, og er Konservative klar til at være de største i blokken? Altingets magasinredaktør gør status på K i dagens udsendelse.Det har været godt at være konservativ politiker over det seneste år.I Altingets vægtede Risbjergsnit er Konservative steget fra 7,4 procent i meningsmålingerne i maj 2020 til i de seneste målinger at stå til 15,2 procent.Det er i forvejen en stigning fra 6,6 procent af stemmerne ved Folketingsvalget i 2019.Den stigning er også kommet i stand på baggrund af, at en række blå partier har været i krise, men hvad har Konservative selv gjort for at gribe om succesen? Hvordan har det påvirket Konservative, at partiet har oplevet en fordobling i meningsmålingerne? Og er partiet parat til at gå til valg i en position som blå bloks største parti?I dagens udgave af Altinget Ajour gør Altingets magasinredaktør og politiske analytiker, Esben Schjørring, status på Konservatives fremgang og form. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ydelseskommissionen har foreslået, hvordan grundpillerne for et nyt kontanthjælpssystem kan se ud. Men vil regeringen finde et flertal til højre eller venstre i salen – og kommer der mon overhovedet en aftale? Altingets arbejdsmarkedsredaktør analyserer i dagens udsendelse.Ydelseskommissionen lader til at have løst sin del af opgaven – nu mangler den politiske opgave bare.For opgaven om at finde et flertal i Folketinget kan vise sig vanskelig, på trods af at langt de fleste partier har ytret tilfredshed med det, som Ydelseskommissionen har foreslået.Støttepartierne ønsker bedre forhold for de fattigste børn, mens de blå partier kræver lavere ydelser til flygtninge og indvandrere.Og så udestår spørgsmålet, om Venstre overhovedet vil indgå en aftale med Socialdemokratiet på et spørgsmål, hvor der historisk har været kant imellem de to partier?I denne udgave af Altinget Ajour analyserer Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, på de nye anbefalinger fra Ydelseskommissionen og de politiske interesser i Folketinget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I en ny bog, der har fulgt håndteringen af coronakrisen i det første år, tegner der sig et billede af en statsminister med fingrene nede i de fleste beslutninger – store som små. I dagens udsendelse stiller Altingets chefredaktør spørgsmål ved, om den tilgang er holdbar i længden.Tekst: I bogen ”Det første år” er der flere bemærkelsesværdige scener. Der er en muligt corona-ramt statsminister, der nægter at lade sig teste, en håndskrevet papirlap, der fungerer som myndighedernes anbefaling om at lukke samfundet ned og et telefonopkald til direktøren for Københavns lufthavn fra statsministeren selv.Sidstnævnte er ifølge Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, et billede på, hvordan Mette Frederiksen har haft fingrene nede i langt de fleste beslutninger under coronakrisen, og et bevis på, at statsministeren vil bestemme det meste.Den tilgang tvivler Jakob Nielsen på er holdbar i længden for regeringen.”De er nødt til at være mere inddragende, hvis de skal overleve over tid,” påpeger han.Den analyse kan du lytte til i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Jakob Nielsen fremhæver interessante passager fra bogen og analyserer på, hvordan vi bliver klogere på Mette Frederiksens lederskab. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er flere gode takter i regeringens udspil om udflytning af uddannelser, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Men hvis regeringen fremover kun tilgodeser landdistrikternes vælgere frem for vælgerne i byerne, kan det være farligt. I denne udsendelse analyserer Holstein på det seneste udspil fra Socialdemokratiet.Flere uddannelsesmuligheder uden for storbyerne, mere liv på landet, en evaluering af kommunalreformen og bedre muligheder for at låne i landdistrikterne.Alle initiativer, der tilgodeser vælgerne uden for byerne. Og det udspil passer godt til regeringens ønske om at skabe bedre balance i hele landet, påpeger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.Ifølge ham kan det dog være farligt, hvis regeringen fremover helt tilsidesætter hovedstadens vælgere for vælgerne i landdistrikterne.Hør Erik Holstein forklare om det i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han også forklarer udviklingen fra midten af 00’erne, hvor hovedfokus politisk var at centralisere, til nu, hvor fokus er på at decentralisere. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er en af de helt store i Konservative, der er gået bort. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ser tilbage på Schlüters tid i dansk politik, og hans betydning for Danmark og Konservative.11 år som statsminister for Danmark fra 1982 til 1993, og politisk leder for Konservative fra 1974 til 1993.Poul Schlüter er en mand, der har sat et stort aftryk i sin karriere – både for Danmark og for Konservative.Især i Konservative kredse vil man drømme sig tilbage til tiden under Schlüter lang tid fremover, mener Altingets politiske kommentator, hvor Schlüter formåede at skaffe sig opbakning i befolkningen, som ingen har formået siden da. Schlüter fik genoprettet dansk økonomi, men efterlod sig samtidig arbejdsløshed og en tamilsag, der afsluttede hans tid som statsminister.I dagens udgave af Altinget Ajour ser Erik Holstein tilbage på tiden med Schlüter som politisk leder og statsminister, hvilket aftryk han efterlader sig, og hvilken betydning han har haft for Konservative.Poul Schlüter blev 92 år gammel. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lars Løkke vil med sit kommende parti forsøge at holde kontakt til vælgerne, så det ikke kun er partimedlemmer, der får indflydelse på den politiske retning. Drømmen findes, men kan han lykkes med det? Hør mere om Løkkes kommende parti i denne udsendelse.Partiet er endnu ikke præsenteret, men Løkke har slået fast, at det kommer.Indtil da må vælgerne væbne sig med tålmodighed, og formentlig også mangle svar på en række centrale spørgsmål – såsom hvor partiet præcis kommer til at placere sig rent politisk.Men en anden ting står mere klart: Hvordan Løkkes parti skal opbygges. Der er både sikret en pengestrøm via noget, der minder om et erhvervsnetværk, og så er der kontakt til en stor gruppe interesserede mennesker igennem det politiske mødested, der kan fremskynde Løkkes arbejde for at få samlet underskriftsindsamlinger sammen.Da Løkke forlod Venstre, lagde han især vægt på, at det var de 30.000 medlemmer af partiet, der påvirkede politikken, mens de over 800.000 vælgere ikke havde sammen indflydelse. Og det er et problem, mener han.Men hvordan skal hele opbygningen sikre, at andre end dem, der er medlemmer af partiet, kan påvirke den politiske retning?I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altinget-journalisterne Katrine Lønstrup, Andreas Arp og Chris Lehmann om det. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det var en mere end normal stor provokation af Hviderusland, at et fly på vej mellem to europæiske lande blev beordret ned i Hviderusland, så det lokale regime kunne anholde en systemkritiker.Litauens præsident håbede, at hændelsen ville få resten af EU-lederne til at forstå, hvordan det er at grænse op til landet, og efter ugens topmøde lader det til, at det ønske er blevet hørt.Sanktionerne er i hvert fald fundet frem – så er spørgsmålet bare, om de hjælper.I denne udgave af Altinget Ajour kan du høre Rikke Albrechtsen, Altingets EU-redaktør, forklare om den situation. Denne udsendelse er et udklip af Altingets EU-podcast. Du finder hele udsendelsen ved at søge på Altinget EU i din podcast-app. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De næste uger er landmændenes grønne fremtid på alles læber i både Danmark og resten af EU. I EU arbejder man på en grøn landbrugsreform, og i Danmark har regeringen præsenteret et grønt landbrugsudspil – og Venstre har varslet, at deres udspil kommer i løbet af ugen.Én af knasterne i debatten er omfordeling af landbrugsstøtten. EU vil i deres reform kræve, at en del af deres støtte til medlemslandene går til grønne indsatser. I Danmark vil den socialdemokratiske regering bruge landbrugsstøtten til at finansiere den grønne omstilling, men det vil Venstre ikke være med til.Sammen med redaktør på Altinget Fødevarer, Sine Riis Lund, dykker vi i dagens Ajour ned i landbrugsstøtten. For hvorfor er landbrugsstøtten så vigtig for danske landmænd, og kan regeringen og Venstre blive enige om, at den skal bruges til at finansiere landmændenes grønne omstilling? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er opbakning til Enhedslistens kompromissøgende stil, der ikke er nær så revolutionær som tidligere. Socialdemokratiets kompromis om børnene i de syriske lejre var dog en nødvendighed for den gode stemning før EL's årsmøde i weekenden, påpeger Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring.Det var nødvendigt for den gode stemning før Enhedslistens årsmøde i weekenden, og for selve regeringssamarbejdet mellem Socialdemokratiet og støttepartierne generelt, at regeringen gik på kompromis med at tage børnene i de syriske fangelejre hjem til Danmark.Og den gode stemning på det kommende møde er bakket op af gode meningsmålinger fra Enhedslisten, der er blevet grundlagt på en mere kompromissøgende politisk stil frem for en revolutionær tilgang. For tiden ligger partiet generelt på over ni procent af stemmerne – en fremgang i forhold til valgresultatet på 6,9 procent i 2019.Det vurderer Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, der gæster Altinget Ajour og gør status på Enhedslistens form inden partiets årsmøde. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

OBS: Titlen er blevet præciseret*Færre vælgere en forventet har Venstre som sit andetvalg, og det er overraskende ifølge valgforsker. På den anden side ser Socialdemokratiet ud til at have en sikker vælgerbase. Hør om partiernes vælgerpotentiale i dagens udsendelse med Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst.Det er kun gået tilbage for Venstre siden Folketingsvalget i 2019, og hvis man skal tro på den analyse, som Epinion har lavet for Altinget og DR, så bliver mange af de Venstre-vælgere svære for partiet at få tilbage.I hvert fald har en overraskende lille mængde af vælgerne Venstre som sit andetvalg, ifølge valgforsker på Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen. I dagens udgave af Altinget Ajour kan du høre mere om det, og om hvilken side af det politiske spektrum Venstres resterende vælgere så egentlig hælder til. Christiansborg-redaktør Emma Qvirin Holst er gæst, og hun også ser nærmere på Socialdemokratiets vælgerbase.*Præciseret klokken 11.20: Udsendelsens titel rubrik er blevet præciseret med ordet overraskende, da den tidligere titel kunne misforstås, som at få vælgere har Venstre som andetvalg. Det er ikke tilfældet, da Venstre er det parti, som samlet set har næstflest andenvælgere. Det er derimod mængden af andenvælgere, som vurderes til at være lavere end forventet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find vores spørgeskema om podcast her: altinget.dk/lydMette Frederiksens budskab fra nytårstalen 2020 var klar: Ambitionen er flere bortadoptioner. En pandemi og et år efter er aftalen landet, men der er bortadoptioner ikke lige så centrale, som de var i talen. Hvorfor endte det sådan? Altingets børneredaktør analyserer på sidste uges aftale.Efter statsminister Mette Frederiksens nytårstale i 2020 var der lagt op til mange flere anbringelser i landet.Men coronaen kom i vejen, og først i sidste uge kunne et bredt flertal i Folketinget blive enige om en anbringelsesreform. Det var dog ikke nødvendigvis kun coronaen, der gjorde, at en aftale trak ud, for den endelige aftaletekst lå et stykke fra det, som Socialdemokratiet indledningsvist præsenterede.Der blev filet på flere af de skarpe vendinger i den endelige tekst, så hvorfor endte Socialdemokratiet egentlig med at indgå aftalen?I dagens udgave af Altinget Ajour analyserer Altingets børneredaktør, Simon Lessel, på aftalen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hjælp os med at gøre Altingets podcasts endnu bedre ved at svare på spørgeskemaet på altinget.dk/lyd I Sverige er velfærdsvirksomheder big business.I Danmark vil regeringen med social- og indenrigsminister Astrid Krag i spidsen forbyde private virksomheder at tjene på sociale tilbud – et forbud der dog blev nedstemt i Folketinget.Nu har Altinget afdækket, at investorerne bag nogle af de største danske velfærdsvirksomheder er delvist placeret i skattely.Derfor taler vi i dagens Ajour med Kim Rosenkilde, som er redaktør på Altinget Kommunal, om hvor grænsen går for at tjene penge på velfærd. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Debatten om et selvstændigt Skotland er blusset op igen, efter at skotterne gav de partier, der går ind for netop det, absolut flertal ved seneste valg. Hvordan er udsigterne så for, at skotterne kan blive en del af EU igen? Altingets EU-redaktør forklarer om sagen.Det er ikke så lige til for Skotland at blive medlem af EU igen.Skotterne stemte klart for at blive i EU ved Brexit-afstemningen, og efter sidste uges skotske valg har de partier, der går ind for skotsk selvstændighed – og et skotsk medlemskab af EU – fået absolut flertal i landets parlament.Men hvordan er vejen frem for Skotland, hvis det skal lade sig gøre at blive medlem af EU? Hvordan kunne Skotland overhovedet komme fri fra resten af Storbritannien, og er der interesse for at indlemme skotterne i EU?Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, forklarer om skotternes fremtid i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find Altingets spørgeskema om podcast her: Altinget.dk/lydStøttepartierne vil fjerne kontanthjælpsloftet, så børn ikke vokser op i fattigdom. Men nu har regeringen skruet forventningerne til en politisk aftale i bund. Altingets arbejdsmarkedsredaktør kridter i dagens udsendelse banen op forud for forhandlingerne om et nyt ydelsessystem.Det udlændingepolitiske spørgsmål spøger i den debat, der handler om at sikre flere penge mellem hænderne til de fattigste familier.Støttepartierne er fælles om at ville hæve niveauet, og det lader da også til, at der i forståelsespapiret er enighed om at arbejde hen imod det.Men beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har nu meldt ud, at Socialdemokratiet ikke ser sig forpligtet til at indgå et forlig, der skal sikre højere ydelser. En af årsagerne til det standpunkt kan være, at mange af de fattigste familier er indvandrere, og at højere ydelser til den gruppe kan betyde angreb fra oppositionen.Den sag, og baggrunden for regeringens holdning, forklarer Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, mere om i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find Altingets spørgeskema om podcast her: altinget.dk/lydDe blå vælgere går mest op i udlændinge, men det gør venstrefløjens vælgere ikke. Det er et problem for de store partier i blå blok, der både skal finde nye stemmer og holde fast i dem, de har. Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, forklarer problemet i dagens udsendelse.Emnet om udlændinge- og integration er det vigtigste for de blå vælgere for tiden. Men for venstrefløjens vælgere placerer emnet sig nede på sjettepladsen.Det viser en rundspørge, som Epinion har lavet for Altinget og DR.Og den forskel gør, at det bliver svært for Jakob Ellemann (V) og Søren Pape (K) at fiske stemmer i det røde vælgerhav, når de taler om udlændinge.På den anden side er de nødt til at markere sig på det emne, hvis de skal tilfredsstille den nuværende blå vælger. Gør de det ikke, står Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige klar til at kalde dem for udlændingeslappere, og dermed skabe tvivl om det vigtigste emne blandt deres vælgere.Hvordan skal de store partier i blå blok – V og K – navigere over for den problemstilling? Og hvor er der mulighed for blå blok for rent faktisk at finde stemmer blandt venstrefløjen?Altingets magasinredaktør og politiske analytiker, Esben Schjørring, forklarer mere om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Link til Altinget spørgeskema: altinget.dk/lydRegeringen forsøger at etablere modtagecentre i tredjelande, så behandlingen af akutte asylansøgere skal foregå udenfor Danmarks grænser. Lykkes det – og virker det – kan løsningen sprede sig til hele Europa, vurderer Altingets politiske kommentator.I sidste uge dukkede to danske ministre op på et opslag fra Udenrigsministeriet i Rwanda.Den tur var der ellers ikke meget information om til den danske presse, men efterfølgende er det kommet frem, at turen netop drejede sig om at lande en aftale om at etablere modtagecentre for danske asylansøgere i Rwanda.Og uanset hvor hemmelig den tur har været, så skal den danske lovgivning tilpasses, før idéen overhovedet kan lade sig gøre, og torsdag begynder lovbehandlingen i Folketinget.Vil det overhovedet være muligt at sikre opbakning til idéen for regeringen? Og har den hemmelige tur haft nogen betydning for samarbejdet mellem regeringen og dens støttepartier?Det taler Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han også spår modellen en stor fremtid i Europa, hvis Danmark får succes med den. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det møder kritik, at fodbold-VM skal afholdes i Qatar, og at OL skal afholdes i Kina. Men har Danmark overhovedet nok indflydelse på at ændre den udvikling, hvor ikke-demokratiske lande står klar med den helt store pengepung? Hør debatten fra lanceringen af Altingets nye nichemedie, Idræt, her.Der har længe været debat om, hvorvidt Danmark overhovedet bør deltage i fodbold-VM i Qatar, blandt andet fordi dem, der har bygget stadionerne til slutrunden, har gjort det under stærkt kritisable forhold.Ligeledes møder det kritik, at vinter-OL i 2022 skal afholdes i Beijing.Beslutningerne er truffet for længe siden, så har Danmark i virkeligheden sovet i timen, dengang de valg blev truffet? Og hvordan kan Danmark overhovedet ændre på den udvikling, når totalitære stater står klar til at poste enorme pengesummer i sportsbegivenhederne?Det var nogle af de spørgsmål, som blev diskuteret, da Altinget lancerede et nyt nichemedie – idræt – og lanceringen skete i Altingets podcaststudie. Gæsterne var Stanis Elsborg fra organisationen Play the Game, der arbejder for at fremme demokrati i sport, og Poul Broberg, der er public affairs-chef i Danmarks idrætsforbund.Vært er redaktør for Altinget Idræt, Rasmus Løppenthin. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Link til Altingets spørgeskema: altinget.dk/lydI sidste uge præsenterede regeringen det længe ventede landbrugsudspil, som skal få landmændenes CO2-udslip ned med syv millioner ton inden 2030.Udover at bruge nye teknologier til at få udledningen ned, vil regeringen også se på landmændenes brug af kvælstof. Når danske landmænd gøder deres marker med kvælstof, slipper en del af det nemlig ud i søer og åer og forurener vores miljø.Danmark har lovet EU, at vi skal have et bedre vandmiljø inden 2027, og derfor vil man udlede 15.000 ton mindre i 2027. Nu har regeringen så lavet en plan for, hvor de vil finde de første 10.400 ton. Men Venstre synes, det er for mange ton, og støttepartierne synes, det er for lidt. Hør Altingets miljøredaktør Hjalte Kragesteen forklare om den sag i Altinget Ajour, hvor han både trækker tråde til landmændenes traktordemonstrationerne i november sidste år, og giver sit bud på, hvordan regeringen kan finde et flertal for sit udspil. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find Altingets spørgeskemaundersøgelse her: altinget.dk/lydFlere partier på Christiansborg har erhvervsklubber, og senest har Altinget afdækket Socialdemokratiets forening, hvor man kan købe sig adgang til møder med eksempelvis Mette Frederiksen. Hvornår overtrædes grænsen? Altingets erhvervsredaktør forklarer historien.For 20.000 kroner om året kan man i Socialdemokratiets erhvervsklub få adgang til møder med Mette Frederiksen, Nicolai Wammen og andre højtstående socialdemokrater.Det har Altinget Erhverv skrevet om, og erhvervsklubberne møder kritik fra en række eksperter inden for området. Hemmelige møder kan i sig selv skabe mistillid til politikerne, og nogle kalder det endda en skuffeselskabslignende konstruktion.Hvor går grænsen for, hvad politikerne må tage penge for? Og hvad er problemet i forhold til tanken bag partistøttereglerne?Altingets erhvervsredaktør, Christoffer Lund-Hansen, forklarer mere om den sag i denne udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Link til Altingets spørgeskema: altinget.dk/lydMens flertallet af offentligt ansatte har afsluttet deres overenskomstforhandlinger, har sygeplejersker og radiografer stemt nej til resultatet og varslet konflikt.Dansk Sygeplejeråd kræver trepartsforhandlinger om ligeløn, men regeringen afviser at forholde sig til kravet, så længe overenskomstforhandlingerne stadig er åbne.Samtidig kritiserer HK og Dansk Metal, at Dansk Sygeplejeråd overhovedet foreslår trepartsforhandlinger om et tema, som normalt hører hjemme på overenskomstbordet.Omvendt signalerer både venstrefløjen – og senest også Dansk Folkeparti og Radikale – opbakning til sygeplejerskernes krav om ligeløn. Men er de overhovedet villige til at rykke forhandlingerne ind på Christiansborg?I anledningen af arbejdernes kampdag den 1. maj gør vi status på årets overenskomstforhandlinger med fokus på sygeplejerskerne i Ajour, i dag med Søren Elkrog Friis, som er redaktør på Altinget Arbejdsmarked.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find Altingets spørgeskemaundersøgelse om podcast her: altinget.dk/lydEr det ok, at tre regioner brugte millioner målrettet en presset psykiatri til at betale leasinggæld, lukke budgethul og yde tilskud til et museum? Det får sundhedsministeren snart svar på. Altinget socialredaktør forklarer sagen om psykiatrimillionerne i dagens udsendelse.Aftalen om at 600 millioner kroner til regionspsykiatrien landede simpelthen for sent til, at man kunne nå at bruge alle pengene i 2020.Det forklarer tre regioner - Region Hovedstaden, Midtjylland og Nordjylland – er årsagen til, at de i stedet valgte at bruge pengene på andre budgetområder. De mener samtidig, at pengene er brugt inden for intentionen, fordi valgene på længere sigt vil gavne psykiatriområdet.Men på Christiansborg kigger man med undren på de beslutninger, der er blevet truffet i regionerne, og nu forventer sundhedsminister Magnus Heunicke meget snart at få svar på, om regionerne har brugt pengene på den måde, de var tiltænkt.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altinget socialredaktør, Simon Lessel, om sagen om psykiatrimillionerne. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Sidste del af instrukskommissionens beretning giver Inger Støjbergs forsvarere en chance for at sende ansvaret over til embedsmændene, siger Altingets politiske kommentator Erik Holstein, der forudser, at sagen vil få embedsmændene til at være mere på vagt over for ministrene. Hør mere i dagens Ajour.Hvorfor lytter du til Altingets podcasts? Hjælp os med at gøre vores podcasts endnu bedre ved at svare på spørgeskemaet på Altinget.dk/lyd Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

EU har skudt gang i et stort borgerinddragende projekt om Europas fremtid. I den forbindelse sagde Tysklands forbundskansler Angela Merkel, at hun er åben for at ændre EU's bindende traktater, men det hujer ikke umiddelbart den danske statsminister. Hør, hvad de forskellige lande vil ændre i EU-traktaterne, og hvad det nye fremtidsprojekt skal bruges til, i dette korte udklip fra Altingets EU-podcast – som altid med Altingets europapolitiske analytiker Thomas Lauritzen og EU-redaktør Rikke Albrechtsen.Du kan høre resten af podcasten lige her, hvor du også finder mange flere podcasts om EU. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Priserne på boliger i Danmarks største byer stiger, og det samme gør uligheden. Både mellem land og by, og mellem dem, der ejer, og dem, der lejer.Flere økonomer argumenterer for, at man bør beskatte det beløb, man tjener ved at sælge sin bolig. Men der er også mange argumenter imod: For eksempel at en ny boligskat vil betyde, at man betaler skat for sin bolig to gange, og også at det vil gøre det svært for staten at regne ud, hvor stort et beløb fra boligskatter der kommer i statskassen.Der ligger allerede en aftale om at beskatte boligejerne på en ny måde, som træder i kraft i 2024. Men ikke alle mener, at den aftale kan ændre tilstrækkeligt på det ulige boligmarked. Så hvorfor gør regeringen ikke mere ud af deres politik på boligområdet, når ulighed er en af Socialdemokratiets mærkesagerKristine Korsgaard er redaktør på Altingets forside og fortæller mere om de stigende boligpriser i dagens Ajour. Læs også Kristine Korsgaards feature på Altinget.dk Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Så fik Grønland en ny regering.For anden gang i 40 år er socialdemokratiske Siumut ikke med. Det er derimod partierne IA og Naleraq – med Atassut som støtteparti.De to regeringspartier har underskrevet en 17 sider lang aftale, hvor et af de vigtigste punkter er: Mineprojektet ved Kvanefjeld skal stoppes.Det projekt har ellers skabt overskrifter fra USA til Rusland, fordi minen indeholder sjældne råstoffer, som bruges i blandt andet iPhones og vindmøller, som man kan tjene milliarder på. Men stormagterne kommer nok alligevel til at følge med i den nye regerings politik. Især fordi IA og Naleraq skriver, at de vil demilitarisere Grønland – imens USA og Rusland modsat vil opbygge deres militær i landet.Udover mineprojektet og demilitarisering af landet er de to partier også blevet enige om ny politik på fiskeriområdet, og så vil de have den politiske administration af fødevareområdet fra Danmark og hjem til Grønland.Hør mere om den nye grønlandske regerings aftale i dagens udgave af Altinget Ajour med Andreas Krog, som er redaktør på Altinget Arktis. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Krigen i Afghanistan indledte krigen mod terror, og udviklede sig til ønsket om at udbrede demokrati i de ustabile stater. Det lykkedes ikke for Nato-landene – så dør drømmen om dét med krigens afslutning? Og hvor efterlader det de vestlige lande? Altingets magasinredaktør analyserer.Den umiddelbare konsekvens af terrorhandlingen mod World Trade Center 11. september 2001 var krigen i Afghanistan.Handlingens bagmand og organisationen bag, lederen af al-Qaeda Osama bin Laden, skulle tilintetgøres af USA med støtte fra en række Nato-lande.Krigens fokus udviklede sig til også at udbrede demokrati i landet, ligesom målet var i Irak og Libyen.Ingen af stederne er den vestlige alliance lykkedes med den strategi, og nu har USA, Danmark og resten af Nato meldt ud, at de trækker de sidste tropper ud inden 11. september 2021.Hvorfor stopper forsøgene på at danne et demokrati nu? Hvad er Europas fokus nu? Og hvordan spiller den stigende konflikt imellem USA og Kina ind i udviklingen?Altingets magasinredaktør og politiske analytiker, Esben Schjørring, analyser om den udvikling i dagens udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

*I denne udsendelse bliver der sagt, at Konservative fik 8,7 procent af stemmerne ved seneste valg. Partiet fik 6,6 procent ved valget i 2019. Vi beklager fejlen.Meningsmålingerne peger opad for to partier i blå blok – Konservative og Nye Borgerlige. I denne udgave af Altinget Ajour forklarer Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, hvilke vælgere partierne tiltrækker, og hvad de gør for at holde på dem.Det er enten eller i blå blok. For Venstre og Dansk Folkeparti går det dårligt, for Konservative og Nye Borgerlige går det godt.Konservative får i den seneste meningsmåling fra Epinion over 15 procent af stemmerne – et stort hop fra de 6,6 procent, partiet fik ved valget i 2019. Nye Borgerlige er på samme måde gået fra 2,4 procent til 8,8 i målingerne.Hvilke vælgere tiltrækker de to partier stemmer fra? Og hvordan forsøger de at holde fast i dem frem til at vælgerne rent faktisk kan sætte sit kryds?Det forklarer Altingets Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, mere om i denne udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark vaccinerer ikke længere med AstraZeneca, og det får flere lande i blandt andet EU til at sige, at de gerne vil overtage vores vacciner. Og så skal et fælles coronapas give europæerne mulighed for at rejse rundt i EU, så snart de er blevet vaccineret. Det arbejde er i fuld gang, men en teknisk detalje kan for nogle lande udskyde coronapasset til midten af august. Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, og EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, giver en status på ugen i EU – denne gang om vacciner.Vil du høre mere om ugen i EU? Søg på Altinget EU i din podcast-app og lyt til resten af denne udsendelse samt mange andre. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De sidste måneder er skillelinjen mellem forskning og politik debatteret heftigt.Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti og Henrik Dahl fra Liberal Alliance kalder danske universiteters forskning i køn, identitet og migration for ”antividenskabelig pseudoforskning”.I Dansk Folkepartis nye kulturudspil skriver partiet, at de vil undersøge, om der er et politisk bias på danske universiteter, der går ud over den frie forskning.Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen mener ikke, det er op til politikerne at detailstyre hele forskningsfelter – og hun vil ikke undersøge, om universiteterne har et politisk bias, som DF lægger op til. Men hun siger samtidig, at hun bekymrer og undrer sig over forskningsmiljøerne i for eksempel hvidhedsstudier og racestudier.I dagens Ajour fortæller redaktør på Altinget Forskning, Chris Lehmann, hvorfor forskningsministerens tvetydige svar kan få konsekvenser for både forskningsverdenen og politikerne.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Løkke skal nok sikre sig opbakning nok til at blive valgt for sit parti, men hvad bliver hans politik, og hvad betyder Løkkes arv for hans troværdighed? Altingets politiske kommentator ser nærmere på udviklingen.Lars Løkke har nu endelig bekræftet, at hans politiske netværk ender med dannelsen af et egentligt politisk parti.Hvad bliver det nye Løkke-partis politik egentlig, og hvad betyder Løkkes arv for hans troværdighed? Kommer Løkkes møgsager og tidligere politiske standpunkt til at overskygge hans nye overbevisninger? Eller vil Løkkes politiske evner være nok til at sikre ham endnu en hovedrolle?Det ser Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, nærmere på i denne udsendelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der skal være mere liv i landdistrikterne, og det skal sikres ved at binde Danmark bedre sammen. Det har regeringen lavet en plan for med deres infrastrukturudspil – klimagevinsten ved udspillet er på den anden side til at overse. Altingets transport- og boligredaktør forklarer.Torsdag var tre af regeringens ministre draget til Kalundborg for at præsentere det nye infrastrukturudspil, hvor der er nye projekter for over 100 milliarder kroner.Årsagen til at udspillet blev præsenteret i Kalundborg var blandt andet ønsket om en ny motorvej hele vejen til byen, og den blev præsenteret sammen med at hav af andre projekter – både til bilister og den kollektive trafik.Alt i alt skal de sørge for, at det ikke kun er godt at bo i byerne, men og ude i landet. Og alt i alt kommer projektet til at være klimaneutralt.Er det godt nok for regeringens støttepartier? Og er det overhovedet meningen, at de partier skal lægge stemmer til udspillet?I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets transport- og boligredaktør, Daniel Bue Lauritzen, om regeringens udspil. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Velfærdsforsikringerne bør være interessante for de borgerlige at tale op og give bekymring hos Socialdemokratiet og de øvrige venstrefløjspartier. Altingets politiske analytiker og magasinredaktør, Esben Schjørring, ser nærmere på udviklingen med forsikringerne i dagens udsendelse.Det er nu muligt at tegne en omsorgsforsikring for ældre igennem Tryg, der giver yderligere hjælp til ældre, hvis de skulle få brug for det.Den type forsikringer kan eksempelvis give hjælp til transport, når man er syg, tilskud til take away-mad og rengøring.Men den udvikling bør give panderynker hos velfærdsstatens forkæmpere, fordi det fundament går imod idéen om, at staten via sit høje skattetryk leverer på de ønsker, som befolkningen har.Hvad sker der, hvis den balance rykker sig hos danskerne? Kan man gøre noget ved det politisk –ved at ændre på statens tilbud i den ene eller anden retning?I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets magasinredaktør og politiske analytiker, Esben Schkørring, nærmere på den udvikling og efterlyser en større ideologisk diskussion om det danske samfunds indretning. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For kun anden gang siden 1979 bliver det formentlig venstrefløjspartiet IA, der skal lede Grønland. Hvad betyder for Danmark? Og kan partiet komme i mål med ønsket om at lade de sjældne jordarter blive i Kvanefjeld? Altingets artkis-redaktør analyserer i denne udsendelse.Venstrefløjspartiet IA bliver det største parti ved det grønlandske valg og skal dermed forsøge at danne en regering.Hvis de skal have opbakning til at droppe projektet om at udvinde jordarter fra Kvanefjeld, skal de formentlig danne den regering med partiet Naleraq.Enderne imellem de to partier kan blive at få til at mødes, og hvis Naleraq bliver en del af regeringen, kan det også få betydning for samarbejdsvilligheden med Danmark.I denne udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets arktis-redaktør, Andreas Krog, om valgets resultat og betydning. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Til en officiel ceremoni i Texas bliver de første danske F35-fly præsenteret fem år efter beslutningen blev truffet. Hvad har vi fået svar på nu, som vi ikke vidste dengang? Altingets forsvarsredaktør ser nærmere på kampflyene i dagens udsendelse.En investering på 15 milliarder danske kroner er selvskrevet til at få stor opmærksomhed.Og det fik indkøbet af de 27 danske F35-fly også for fem år siden, da de danske politikere skulle beslutte sig for, hvem der skulle producere Danmarks nye kampfly, og hvor mange vi skulle have.Producenterne reklamerede i gadebilledet til almindelige danskere for at få overbevist politikerne om, hvem der skulle levere på den kæmpemæssige samfundsinvestering. Boeing lavede endda kampagner med billeder af IC4-toget og skrev: ”det handler om at virke på første arbejdsdag”. Det gjorde de for at skabe tvivl om det nyudviklede F35-fly og Boeings allerede afprøvede kampfly.Det blev dog F35-flyet, der vandt, og nu ruller de første fly ud af fabrikken i Texas. Vi ser i dagens udsendelse nærmere på, hvad vi har fået svar på siden da, og hvad stadig mangler svar på. Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.