Altinget Ajour

Både EU og Danmark har taget tiltag for at stoppe spredningen af misinformation om coronavirussen. Altingets digitalredaktør Chris Lehmann giver i dagens udsendelse et overblik over tiltagene og problemet.__________________________________Myndighederne forsøger ikke kun at stoppe spredningen af coronavirus, det samme gælder for misinformation om sygdommen.Der har dog allerede været eksempler på historier, der ikke har haft hold i virkeligheden på sociale medier.Derfor har EU indkaldt de store internetplatforme for at få dem til at iværksætte initiativer, der skal hjælpe imod misinformation, og i Danmark har myndighederne ligeledes adresseret den del af problemet.I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets digitalredaktør Chris Lehmann om de forskellige indsatser og om problemets størrelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

SF har efter valget tillagt sig en strategi, hvor de er S-regeringens trofaste samarbejdspartner, der ikke kaster om sig med trusler. Men SF skal bide regeringen mere i haserne på udvalgte områder, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein._______________________________Når SF i weekenden holder landsmøde i Kolding, er det med et succesfuldt valg i bagagen.Partiet gik 3,5 procentpoint frem ved Folketingsvalget i 2019 og er nu større end Enhedslisten og kun lidt mindre end Radikale.Siden da har SF ikke benyttet sig af samme strategi som de øvrige støttepartier, der har truet regeringen et par gange. Senest har Enhedslisten truet med at vælte en minister, Radikale har truet med at vælte regeringen.SF har i stedet fokuseret på sagen om minimumsnormeringer, som markerede sig på under valget.Men SF’s strategi om at være den trofaste støtte til S holder ikke for altid, og partiet bør snart markere sig på en ny måde. Det siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor vi ser frem mod SF’s landsmøde i weekenden, hvor der måske kommer nyt fra partiet om en finansskat. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Demokraterne ser ud til at skulle vælge imellem Joe Biden og Bernie Sanders som præsidentkandidat, og det kan Donald Trump glæde sig over, mener Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen.___________________________________________Super Tuesday handlede egentlig om Demokraterne, men i Det Hvide Hus kan Donald Trump glæde sig over resultatet.Det mener Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen.Efter en skuffende start for Joe Biden ved primærvalget genvandt den tidligere vicepræsident momentum tirsdag, hvor han vandt flest stater og vandt i en af de store stater, Texas.Bernie Sanders vandt i Californien og ser ud til at være den eneste tilbageværende udfordrer som demokraternes endelige præsidentkandidat. Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, ser i dagens udsendelse nærmere på, hvad vi har lært efter Super Tuesday, og forklarer hvorfor Trump kan glæde sig over resultatet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Støttepartierne vil se handling, men regeringen skal svare på en række svære spørgsmål, inden de præsenterer en klimahandlingsplan. Hvornår kommer effekterne? Hvad er prisen og flytter udledningen sig bare? Klimaredaktør Morten Øyen er gæst._______________________________Det har fyget med trusler fra regeringens støtteparti om, at ministre og regeringer bliver væltet, hvis der ikke snart sker noget på klimafronten.Men det er en stor opgave, som klimaminister Dan Jørgensen (S) forsøger at løse inde fra ministerkontoret. Præsentationen af klimahandlingsplanen nærmer sig nemlig, og i takt med at den opgave bliver mere konkret, presser flere konkrete spørgsmål sig også på.Men ifølge Radikale og Enhedslisten bør arbejdet alligevel gå hurtigere.Altinget Ajour dykker ned i den sag og ser på støttepartiernes trusler og Dan Jørgensens udfordringer. Dagens gæst er Altingets klimaredaktør Morten Øyen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forsvarets nyindkøbte F35-kampfly kommer ikke til at hjælpe med at udlede mindre CO2. Og resten af Forsvaret får svært ved at kompensere for den øgede udledning. Det forklarer Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog._______________________________________________Et bredt flertal i Danmark har bestemt, at landet mod 2030 skal nedbringe sin udledning af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990-niveauet.Det gælder også for det danske forsvar, men nu viser det sig, at de nye danske F-35-fly ikke ligefrem er gode for klimaet. De er faktisk værre end det fly, det afløser, F-16-flyet.Og det ser ud til at blive vanskeligt for resten af Forsvaret at få kompenseret for den udledning. Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor gæst er Andreas Krog. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmarks seruminstitut har i over to år ulovligt sendt data fra et danskforskningsprojekt til USA. Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, giver et overblik over sagen, og hvordan det har kunnet lade sig gøre.__________________________Siden nytår har Statens Serum Institut døjet med flere dårlige sager.Før nytår blev instituttets direktør sendt hjem, og efterfølgende har Altinget beskrevet, hvordan data fra et forskningsprojekt er endt i USA uden de medvirkendes accept.Det drejer sig mere konkret om 2000 kvinder, der der har deltaget i forskningsprojektet "Bedre Sundhed for Mor og Barn," som i dag hedder "Bedre Sundhed i Generationer”.Altingets digital- og forskningsredaktør, Chris Lehmann, giver et overblik over, hvordan det har kunnet lade sig gøre, at instituttet i to år har sendt data afsted til USA, og om der er mere i vente om sagen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er indgået overenskomstaftaler på industri- og transportområdet, men hvordan tager fagforeningsmedlemmerne imod dem? Altinget Ajour gør status over de private overenskomstforhandlinger.___________________________Det er højsæson for overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked.Parterne på industri- og transportområdet har indgået aftaler, ligesom der tirsdag eftermiddag blev præsenteret en aftale på handelsområdet. Der mangler dog stadig aftaler på en række områder.De to førstnævnte er vigtige for de resterende private overenskomstforhandlinger, da de fungerer som gennembrudsforlig på minimalløns- og normallønsområderne.Men uanset aftalerne er det i sidste ende medlemmerne af fagforeningerne, der skal tage stilling til, om de er tilfredse med de indgåede aftaler eller ej.Hvordan er stemningen hos lønmodtagerne? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor vi også giver et generelt overblik over de indgåede aftaler.Dagens gæst er arbejdsmarkedsredaktør Søren Elkrog Friis. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad får Socialdemokratiets lækkede mail om at angribe Venstre til at betyde for forhandlingerne om udligningsreformen? Og hvad forhandles der om af substans inde i lokalerne?____________________________________________Tilliden fik et hak hos Venstre, da Socialdemokratiets kommunikationsstrategi om udligningsreformen blev kendt for offentligheden.Her kom det frem, at regeringspartiet ville angribe Venstre med historier baseret på spørgsmål stillet under forhandlingerne.Det fik Venstre til at sætte forhandlingerne på pause, men partiet er dog efterfølgende vendt tilbage til lokalerne igen.I de lokaler skal partierne forhandle konkret politik, og efter mange henvendelser til Venstre, præsenterede partiet tre krav til regeringen.Hvordan er de krav blevet modtaget? Og får den lækkede mail betydning for forhandlingerne?Altinget Ajour ser nærmere på, hvordan forhandlingerne om udligningsreformen udvikler sig. Dagens gæst er kommunalredaktør Kim Rosenkilde. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kina og USA tjener masser af penge på data med to vidt forskellige tilgange. Nu vil EU med på vækstbølgen og skabe en tredje vej, hvor borgerne beholder retten til sin data._________________________________I sidste uge præsenterede Europa-Kommissionen en digital strategi, der skal gøre EU til en global spiller på datamarkedet.Forslaget til en ny europæiske tilgang skal ses som et alternativ til de to stormagter på området - Kina og USA.I Kina er det i høj grad staten, der ejer data, mens ejerne i USA er virksomhederne, der bruger den som en handelsvare.EU har nu sat sig for at finde en vej, hvor borgerne fastholder ejerskabet til ens egen data, men hvor man samtidig skaber et marked.Hvordan skal det kunne lade sig gøre? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor Chris Lehmann, digitalredaktør, er gæst.https://www.altinget.dk/artikel/podcast-derfor-handler-eus-digitale-strategi-i-virkeligheden-om-kina-og-usa Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokraternes skarpe profil har givet resultat i meningsmålingerne, men nu lurer nogle dårlige sager. Det ser Altinget Ajour på i denne udsendelse, hvor Konservatives fremgang også bliver vendt._________________________Vælgerne belønner Socialdemokratiet i det seneste vægtede snit fra Altinget, hvor partiet udbygger opbakningen blandt vælgerne.Ved valget lød opbakningen på 25,9 procent, mens det i det vægtede gennemsnit lyder på 27,8 procent.Der er ellers en række verserende sager, som partiet endnu ikke har løst fra valgkampen som eksempelvis løftet om tidligere tilbagetrækning.Det skal partiet fortsat levere på, hvis de skal holde fast i opbakningen, ligesom at Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, mener, at partiet har åbnet en farlig flanke i udlændingepolitikken.Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, der også dykker ned i, hvorfor Konservative får mere opbakning blandt vælgerne. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Onsdag eftermiddag præsenterede forsvarsminister Trine Bramsen (S) nyt i svindelsagen fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Det ser Altinget Ajour nærmere på og giver dig overblikket over sagen._____________________________Der kommer til at ske ændringer på baggrund af svindelsagen fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, som kom til offentlighedens kendskab i december sidste år og afstedkom sønderlemmende kritik af styrelsen fra Statsrevisorerne.Efterdønningerne af sagen var indledningsvist, at to chefer blev suspenderet - en styrelsesdirektør og en koncernstyringsdirektør. Sidstnævntes stilling bliver helt nedlagt, så det fremover står mere klart, hvem der har ansvar for hvad.Derudover kunne ministeren præsentere, hvad svindlen reelt mere konkret bestod i, og hvad der vil blive gjort fremover.Altinget Ajour giver overblikket over den sag med Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Størstedelen af EU-medlemmerne vil hæve landenes bidrag til budgettet efter at Storbritannien er trådt ud. Det er Danmark imod, og den tilgang er rystende, mener et dansk-tysk europaparlamentsmedlem forud for det kommende budget-topmøde.________________I slutningen af denne uge skal Mette Frederiksen til Bruxelles for at forhandle EU’s kommende rammebudget.Danmark vil have, at bidraget skal lyde på 1,0 procent af BNI, mens andre vil hæve budgettet til 1,3 procent af BNI. EU-kommissionen har forsøgt sig med et kompromis på 1,11 procent, som Danmark dog ikke mener er interessant.Men efter at Storbritannien er trådt ud af unionen, er der brug for flere penge. Det mener det dansk-tyske europaparlamentsmedlem, Rasmus Andresen, der er valgt for De Grønne og sidder i Budgetudvalget.Han kritiserer den danske linje for at være rystende og snæversynet, og han argumenterer i dagens interview for, hvorfor der er brug for flere penge.Lyt til Altingets seneste EU-podcast her: https://www.altinget.dk/artikel/ugens-eu-podcast-hvad-sker-der-naar-kansler-merkels-kronprinsesse-staar-af Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Når Danmark, Grønland og Færøerne til efteråret præsenterer en ny 10-årig strategi for Arktis, så kommer lande som Frankrig, Tyskland og de øvrige Arktis-nationer til at holde et vågent øje med Kongeriet Danmarks fokus._________________________Kongeriget Danmark er en stor spiller i Arktis.Derfor er det relevant, hvad Danmark, Grønland og Færøerne får udarbejdet af strategi til efteråret for Arktis-området.Strategien skal udarbejdes efter et par år, hvor især Grønland har mødt øget fokus både fra USA og på baggrund af klimakrisen.Færøerne har ligeledes fået opbygget en stærk økonomi, hvor noget af indtægten kommer fra Rusland, og oveni det hele har kineserne stået klar med lukrative lån til eksempelvis landingsbaner på Grønland.Arktis-området blevet mere interessant for resten af verden, og derfor vil der blive holdt øje med, hvilken strategi de tre lande vil præsentere.Altinget Ajour ser i dagens udsendelse nærmere på, hvad der bliver de centrale emner, og hvad strategien betyder for de tre lande. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter syv år som partileder ser Uffe Elbæk tilbage på tiden som leder af Alternativet. Hvorfor udråbte han sig selv som statsministerkandidat, fik de ændret den politiske kultur, og ser fremtiden godt ud for Alternativet?Efter syv år som partileder for Alternativet er det slut for Uffe Elbæk.Josephine Fock har overtaget styringen, og nu skal partistifteren fungere som menigt folketingsmedlem.Men Elbæk har uanset opbygget en vis omgang erfaring på baggrund af de seneste syv år som partileder, og noget af den erfaring deler han ud af i denne udsendelse.Her bevæger han sig både ind på fortidens fejl, de største øjeblikke og udfordringen for Alternativet i fremtiden. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Donald Trump turnerer allerede nu rundt med historier om, at der foregik valgfusk under det seneste valg. Hvad kan der ske, hvis Donald Trump ikke vinder det kommende præsidentvalg? Det ser Altinget Ajour nærmere på._________________Der har hersket stort kaos i amerikansk politik i den forgangne uge.Først var det vanskeligt at finde ud af, hvem af Demokraternes kandidater, der vandt den første runde ved primærvalget i Iowa.Dernæst overtog Donald Trump og Nancy Pelosi scenen, da Trump først afviste at give Pelosi hånden under sin tale til nationen, mens Pelosi efter Trumps tale for rullende kameraer rev præsidentens tale itu.Det kaos kan måske nå nye højder efter præsidentvalget i USA i november 2020. Men hvad vil der ske, hvis Trump ikke vinder det valg? Vil han fortsætte sine historier om valgfusk - og hvad kan det i så fald føre til?Altinget Ajour ser nærmere på det amerikanske valg i dagens udsendelse, hvor chefredaktør Jakob Nielsen er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dansk Folkeparti erstattede Radikale i endelige aftale om den såkaldte Blackstone-sag. Hvad har det af betydning for regeringens fremtidige samarbejde Radikale og Dansk Folkeparti? Det ser Altinget Ajour nærmere på.____________________Det var et hektisk døgn, da boligaftalen skulle landes.Først så det ud til, at Kaare Dybvad tabte den på gulvet, og at Radikale i stedet ville lande et flertal udenom regeringen. Men kort tid efter sadlede Dansk Folkeparti om og støttede i stedet regeringen alligevel.Hvad var det der gjorde, at Dansk Folkeparti ombestemte sig og alligevel kunne se sig selv i regeringens aftale? Og hvad har det af betydning for samarbejdet imellem Socialdemokratiet og Radikale, at Dansk Folkeparti er blevet en mulig aftalepartner?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der bliver taget fat på mange problemer i det udligningsudspil, som regeringen er kommet med. Nu skal den forsøge at finde et flertal for planen, der stadig har en del ubesvarede spørgsmål._______________________________Torsdag præsenterede regeringen sit udspil til en ny udligningsordning, og den dag havde de rigeste kommuner nervøst set frem til, mens de fattigste kommuner havde ventet med spænding.Der blev taget fat om de mange forskellige under-udligningsordninger og puljer, som den nuværende udligningsordning består af, og der blev drejet på en del knapper, så ordningen, ifølge regeringen, bliver mere fair.Ændringerne var flere end forventet, og Altinget Ajour giver i dagens udsendelse et overblik over de vigtigste ændringer, og ser nærmere på hvad knasterne bliver i de kommende politiske forhandlinger.Dagens gæst er kommunalredaktør, Kim Rosenkilde. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Man kan få indflydelse på, hvordan Tryghedsgruppen, som har en formue på 38 milliarder kroner, skal styres. Skal der udbetales mere til medlemmerne eller mere fokus på fondsbevillinger? Altinget Ajour klæder dig på til valget her.______________Bor man i Region Hovedstaden og er kunde hos enten Alka eller Tryg, så er det muligt at stemme til valget i Tryghedsgruppen.Her kan forbrugerne være med til at præge retningen for den store organisationer, der, udover de to forsikringsselskaber, også har Trygfonden under sin hat.Der er omkring 500.000 stemmeberettigede, men langt under halvdelen har afgivet sin stemme til tidligere valg. Nu er der dog igangsat en kampagne for at få folk til at opdage valgene.Altinget Ajour ser nærmere på, hvordan tilstanden for denne type af medlemsorganisationer er - og sætter dig godt og grundigt ind i valget til Tryghedsgruppen. Dagens gæst er civilsamfundsredaktør Carsten Terp. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Skal der være minimumsnormering på kommunalt niveau eller institutionsniveau? Det er et af de centrale spørgsmål i forhandlingerne om flere hænder i børnehaver og vuggestuer, som Altinget klæder dig på til her.____________________Det var et af de varmeste emner under valgkampen, og da finansloven blev præsenteret, var det med en pose penge afsat til minimumsnormeringer.Men nu skal politikerne forhandle igen - for hvordan skal pengene fordeles, så der kommer flere hænder i børnehaverne og vuggestuerne?Der gik ikke lang tid, fra at finansloven blev præsenteret, før man kunne ane de første uenigheder i den røde blok. Men nu begynder forhandlingerne om de svære spørgsmål.Altinget Ajour har besøg af Altingets børneredaktør, Simon Lessel, der sætter dig ind i de vigtigste emner i de forhandlinger. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De vanskelige sager begynder så småt at at hobe sig op på regeringens bord, og regeringen bliver mødt af mere kritik fra støttepartierne. Altinget Ajour tager temperaturen på regeringens tilstand.____________________Venstre har, med partiets mange interne problemer, givet Socialdemokratiet en åben bane at spille på efter regeringsskiftet.Men nu bliver regeringspartiet alligevel mødt af kritik - denne gang fra hendes allierede - og samtidig begynder flere dårlige sager at stable sig op på skrivebordet. Dels er regeringen presset i sagen om den lave dagpengesats, Radikale ytrer en mere generel kritik af regeringspartiet og klimaindsatsen, og så er der problemer med Socialdemokratiets idé nye asyllejre.Altinget Ajour ser nærmere på, hvor alvorlige de forskellige sager er for Socialdemokratiet. Dagens gæst er Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det havde været en storsejr for rød blok for få år siden, hvis en samlet venstrefløj kunne hæve ulandsbistanden. Nu er historien en anden. Ajour ser på hvorfor, og hvordan Danmark har forpligtet sig til at give klimabistand._______________Der er kommet langt flere hensyn at tage for Socialdemokratiet, når spørgsmålet om ulandsbistand bliver bragt på banen.Det er ikke længere et problem, at Danmark giver 0,7 procent af BNI til verdens fattigste - under Helle Thorning lød kravet på 1,0 procent af BNI - fordi nu er verden en anden.Derfor har Socialdemokratiet ikke været ude og råbe op om, at ulandsbistanden i den seneste finanslov er steget, men på den anden side er støttepartierne heller ikke, fordi det ikke blev gjort på den måde, som de helst så det ske.Samtidig har Danmark forpligtet sig på at give fem milliarder i klimabistand i 2020, og det høje tal bliver vanskeligt at nå.Altinget Ajour giver et overblik over dén sag med hjælp fra Altinget nyhedsredaktør, Kasper Frandsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Skulle man tro, at de mange forhandlinger imellem EU og UK nu er slut, kan man godt tro om. Altinget Ajour giver et overblik over, hvad næste skridt er._____________________1. februar skulle den være god nok - dér er det ikke muligt at finde en politiker fra Storbritannien i Europa-Parlamentet, og fra den dato er Storbritannien ude af EU.Dermed er første kapitel af de mange forhandlinger overstået, men det betyder ikke, at forhandlingerne er slut.Nu venter næste kapitel, hvor EU og Storbritannien skal forhandle om det fremtidige forhold. Altinget Ajour giver et overblik over, hvad der er på spil nu. Dagens gæst er Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Alternativet kom faretruende tæt på spærregrænsen ved valget i sommer, og der venter en stor opgave for den person, der skal føre partiet videre.___________________________Når Alternativet 1. februar beslutter sig for, hvem der skal være den nye i front af partiet, venter der en stor opgave.På trods af at klimaspørgsmålet er det vigtigste for vælgerne, gik partiet tilbage ved seneste valg og endte med at få 3 procent af stemmerne - 1,8 procentpoint mindre end ved partiets første valg i 2015.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ser i denne udgave af Altinget Ajour på, hvad Alternativet gjorde godt, dengang partiet havde større opbakning i befolkningen, og på hvilken opgave der venter for den nye partileder. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der venter formentlig en masse utilfredse borgmestre, når Christiansborg-politikerne har landet en aftale om udligningsreformen. Altinget Ajour ser nærmere på de mange interesser._________________________________________Det er forventligt, at Socialdemokratiet og Venstre skal forsøge at forhandle sig frem til den ny udligningsordning i løbet af foråret.Eftersom de to partier også har flest borgmestre ude i landet, er det ventet, at de prøver at finde frem til et resultat - hvilket ikke kunne lade sig gøre i 2018, hvor Lars Løkkes Venstre-regering også havde Konservative og Liberal Alliance at tage hensyn til i sin regering.Partierne skal i bund og grund finde en ny måde at fordele overskuddet fra de rigeste kommuner til de fattigste, så de økonomiske forskelle i landet bliver udlignet. Men resultatet vil formentlig medføre flere utilfredse borgmestre - enten fordi der blev taget for meget fra dem, eller fordi de fik for lidt.Altinget Ajour ser nærmere på den sag i dagens udsendelse med kommunalredaktør, Kim Rosenkilde. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I 2050 er der 9-10 milliarder mennesker på Jorden, og hvis klodens ressourcer skal dække de behov, det medfører, er der behov for at tænke på mere end kun klimaet. Det mener professor fra Københavns Universitet, Katherine Richardson._________________________Hvis man skal sikre en bæredygtig udvikling for alle, er der brug for at tænke på tværs af hele samfundet - ikke kun på enkelte sektorer.Derfor er det ikke nok kun at fokusere på at løse klimaudfordringerne, som fokus er nu. Når verdens befolkning i 2050 er et sted mellem ni og 10 milliarder, vil det kræve en omstilling, hvis Jordens ressourcer skal dække de behov, det medfører - både i form af flere maver at mætte, og også i form af højere levestandard hos flere mennesker, end hvad tilfældet er i dag. Derfor kan man lige så godt tænke alle klodens ressourcer ind, når man forsøger at løse klimakrisen.Det er nogle af pointerne fra Katherine Richardson, der er professor og leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet. Hun har i en ny bog, der hedder “Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle?” sat fokus på problemet.Hun er gæst i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor hun forklarer nærmere om problemet.'Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle?' af Katherine Richardson. 80 sider, udkommer på Informations Forlag 23. januar. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet har masser af ønsker om at forbedre børnenes vilkår, men hvordan formår de at lande de forskellige prioriteter? Altinget Ajour ser nærmere på Socialdemokratiets børnedagsordener._________________________Mette Frederiksen helligede langt størstedelen af sin nytårstale til børnene.Inden da var minimumsnormeringer et stort emne, og senest bragte Mette Frederiksen anbringelser af børn på banen.Mette Frederiksen og resten af regeringen har store ambitioner om at sætte børnene først, men kan de endelige løsninger leve op til vælgernes forventning?Altinget Ajour ser nærmere på Socialdemokratiet og de mange børnedagsordener med Altinget Børns nye redaktør, Simon Lessel. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil lave bredere aftaler end sin forgænger på posten, og derfor er det relevant at vide, hvad de øvrige partier på området vil have. Det ser Altinget Ajour nærmere på i denne udsendelse.____________________________Uddannelsespolitikken skal vendes 180 grader.Det var meldingen fra Pernille Rosenkrantz-Theil, da hun satte sig i stolen som ny undervisningsminister i Mette Frederiksens regering.Hvad den vending helt præcist dækker over står endnu ikke helt klart, men et af ministerens ønsker bliver formentlig at lave nogle bredere aftaler på området.Men hvad er det så for nogle ønsker, de øvrige partier på området har? Et emne går igen hos mange - mere frihed i folkeskolen. Men hvad dækker det over, og hvordan passer den dagsorden ind i Socialdemokratiets?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse med journalist på uddannelsesområdet, Martin Mauricio. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksen har gjort sit for at distancere sig fra Bjarne Corydons vækstpolitik og vende tilbage til de socialdemokratiske rødder. Men nu møder statsministeren kritik fra fagbevægelsen om dagpengene, og det er skidt for den fortælling.https://www.altinget.dk/artikel/farvel-til-velfaerdsstaten-husk-din-forsikring Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jakob Ellemann forsøger at sætte sig i respekt internt i Venstre-gruppen og at sætte det hold, der skal sikre det nye projekt. Imens leverer flere profiler solomeldinger i medierne. Altinget Ajour ser nærmere på partiet med Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.__________________Kristian Jensen fik fjernet alle sine ordførerskaber og medlemskaber af udvalg, da han ikke løb sine politiske udmeldinger forbi gruppeledelsen, inden han gik i medierne.Inger Støjberg og Jakob Ellemann havde forskellige holdninger om USAs attentat mod den iranske general, Qasem Soleimani.To hændelser, der ikke ligefrem giver billedet af, at alle i Venstre gruppe står på lige række og marcherer i takt.Men imens de sager tog mediedagsordenen har Jakob Ellemann-Jensen samtidig forsøgt at sætte det hold internt, som skal løfte det nye projekt med ham som formand. En ny rådgiver i form af Jesper Kraft og en ny partisekretær i form af Christian Hüttemeier.Hvad kan man læse ud af Jakob Ellemanns beslutninger i den forgangne uge om Kristian Jensen, og ud af hans nye ansættelser internt i partiet?Det ser Altinget Ajour nærmere på i selskab med Altingets politiske kommentator Erik Holstein. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, har inviteret tre gæster i studiet til at klæde dig på til de kommende overenskomstforhandlinger for det private arbejdsmarked og sætte forhandlinger i det rette perspektiv.Gæsterne er arbejdsmarkedsforsker, Nana Wesley Hansen, tidligere beskæftigelsesminister og direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen og tidligere formand i 3F, Poul Erik Skov Christensen.De fortæller om de største dramaer, de har oplevet, om tilstanden for den danske model og om de nuværende forhandlinger. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Når industriens parter skal forhandle sig frem til en ny overenskomst, er udfaldet ikke kun vigtigt for arbejdstagerne og -giverne. Resultatet kan også ses som et spejl på den danske økonomi, siger tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.De første forhandlinger om de private overenskomster gik i gang i sidste uge, og den dagsorden kommer formentlig til at præge arbejdsmarkedsområdet resten af vinteren og en stor del af efteråret.De første forhandlinger imellem industriens parter kaldes et såkaldt spydspidsforlig og kommer til at sætte retningen for de mange af de kommende overenskomstforhandlinger.Udfaldet af møderne har i første omgang stor betydning for 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked, men altså også for landets økonomi helt overordnet, fordi resultatet afspejler virksomhedernes tilstand.Denne udgave af Altinget Ajour er en forsmag på den store optakt til OK20, som Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, har lavet forud for forhandlingerne. Med i studiet havde han tidligere Venstre-beskæftigelsesminister og direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen, tidligere formand for 3F Poul Erik Skov Christensen samt arbejdsmarkedsforsker fra FAOS, Nana Wesley Hansen. Denne udsendelse præsenterer de mest aktuelle dele af interviewet, mens den fulde udsendelse udkommer tirsdag morgen, hvor snakken også bevæger sig ind på tilstanden for den danske model og de største dramaer. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Udnævnelsen af Barbara Bertelsen tyder på et generationsskifte og på, at en ny type embedsmænd har indtaget Statsministeriet. En type, der skal få skiftende regeringers politiske ønsker til at gå i opfyldelse.___________Mandag morgen møder Barbara Bertelsen ind til sin første dag som departementschef i Statsministeriet. Hendes udnævnelse er udtryk for et generationsskifte, men den har også langt dybere perspektiver, vurderer Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen:"Der er tale om helt ny måde at være embedsmand på. En måde, hvor man i langt højere grad tænker politisk i et forsøg på at fremme regeringens mål,” siger Jakob Nielsen.Han understreger, at han ikke ser udnævnelsen af Bertelsen som partipolitisk."Det er ikke partipolitiske folk, hun udpeger. Det er folk, hun har erfaring med, og som hun stoler på som embedsmænd.”Fokus på forandringEn af de kvaliteter, der har bragt Barbara Bertelsen til tops, er hendes evne til at drive forandringer, mener Altingets chefredaktør.Hun har gennem hele sin karriere vist sig som en, der lægger ekstremt meget energi i at drive processer fremad. Hun accepterer ikke et nej, og hvis hun får at vide, at noget ikke kan lade sig gøre, insisterer hun på at finde en måde alligevel,” siger Jakob Nielsen.Og netop den evne er noget af det, Mette Frederiksen har været på udkig efter. Statsminsteren er dybt optaget af at gøre en forskel og ikke bare sidde som administrator af det danske velfærdssamfund."For Mette Frederiksen og hendes nærmeste er det værste mareridt, at de efter fire, otte eller ti år ved magten sidder udmattede tilbage - og at de så ikke engang kan sige, at de drejede skibet en lille smule. Det skal kunne ses, at de at de har været her", siger Jakob Nielsen.Her udfylder den nye departementschef en vigtig rolle, fordi hun netop skal bidrage til at skabe de forandringer. Modsat opfatter statsministeren nogle af de klassiske embedsmænd som lidt for systembevarende og forsigtige i deres tilgang."Det blev noteret med irritation i regeringstoppen, da embedsværket lige efter valget i 2019 forsøgte at tale Mette Frederiksen fra at give en undskyldning til de såkaldte godhavnsdrenge. Det bekræftede dem i, at nogle af embedsmændene havde mere travlt med at pege på problemer end med at pege på muligheder,” lyder det fra Altingets chefredaktør. Ny struktur på vejLidt længere ude i fremtiden kan Barbara Bertelsen få som opgave at gennemføre en større reform af den måde, danske ministre bliver betjent på, vurderer Jakob Nielsen."En tanke, der nævnes i regeringen, er at splitte rollen som departementschef op, sådan at der findes en politisk tænkende departementschef, som hjælper ministrene med at gennemføre forandringer, og at der ved siden af måske er en slags direktør for selve forvaltningen, som mere skal tage sig af driften,” siger Jakob Nielsen.Han taler mere om den nye departementschef i Statsministeriet og om hendes særlige rolle i dagens udgave af Altingets politiske podcast, Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvordan ser man tilbage på Lars Løkke Rasmussens tid som statsminister og partiformand? Og hvilke knaster venter der for Socialdemokratiet i 2020? Det ser Altinget Ajour nærmere på._______________________Da Lars Løkke Rasmussen gik af som partiformand efter hårdt pres, gik der seks års erfaring som statsminister og ti års erfaring som partileder ud ad døren.Derfor skulle Venstre derefter finde sine egne ben, og hele efteråret har Socialdemokratiet haft meget lidt modstand fra den nye oppositions største parti.Men hvordan vil man se tilbage på den tid, hvor Lars Løkke Rasmussen stod i spidsen for Danmark og sit parti?Det ser Altinget Ajour nærmere på i denne udsendelse, hvor der også bliver gået i dybden med Socialdemokratiets første seks måneder som regering, og de udfordringer der venter i 2020.Altinget politiske kommentator, Erik Holstein, er gæst i studiet i den sidste udsendelse af tre om året i dansk politik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet genvandt magten, mens Rasmus Paludan fik masser af medietid under Folketingsvalget 2019. Og valget 2019 gjorde samtidig op med blokkenes altafgørende betydning. Altinget Ajour ser tilbage.______________________Det så hele vejen vanskeligt ud for Venstre at genvinde magten ved Folketingsvalget i 2019.Løkke prøvede dog med en strategisk udmelding om en SV-regering, og derfor endte Venstre faktisk med den næststørste fremgang ved valget.Rasmus Paludan blev ikke valgt, men hans person fik større betydning end som så, og så var valget året, hvor blokkenes betydning blev nedtonet.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ser tilbage på Folketingsvalget 2019 og spørger, hvad vi kan lære af det.Afsnittet er nummer to af tre udsendelser om 2019 i dansk politik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Befolkningen blev i 2019 mere optaget af klimaspørgsmålet end udlændingedebatten. I denne udsendelse ser Altingets politiske kommentator tilbage på, hvad der skete.___________________________I langt de fleste af valgene over de seneste to årtier har udlændingespørgsmålet været det emne, der optog danskerne mest.Men i 2019 tog klimaemnet over og afgjorde udfaldet af Folketingsvalget.Altinget ser i tre udsendelser over jul og nytår tilbage på året der gik, og dykker i denne udsendelse ned i, hvorfor skiftet skete.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksen ville bruge mindre tid på at rejse end sine forgængere, sagde hun inden valget. Seks måneder efter valget har hun skulle håndtere en stribe internationale sager om alt fra Trump til EU’s budget. Ajour gør status.__________________________Budgettet skal hæves i EU, Danmark skal finde nye alliancepartnere efter Brexit, og så ville Donald Trump købe Grønland.Der har været masser af internationale sager at se til for Mette Frederiksen i det første halve år som statsminister, og hun har derfor brugt masser af tid sammen med sine EU-kolleger.Før valget fortalte hun ellers i en bog af Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, at hun ville rejse mindre end sine forgængere.Men resten af verden bliver ved med at banke på statsministerens dør, og Altinget Ajour gør status over, hvilken type statsminister Mette Frederiksen er, når hun repræsenterer Danmark i verden, og hvordan hun har klaret opgaverne.Dagens gæst er chefredaktør Jakob Nielsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Når der skal forhandles en ny sundhedsreform skal kommunerne og regionerne påny forsøge at nå til enighed. Altinget Ajour ser på, hvorfor det er så svært at finde en løsning.________________________________Lars Løkke Rasmussen fik aldrig muligheden for at gennemføre den sundhedsreform, som han præsenterede inden Folketingsvalget i 2019.I stedet skal der laves en ny aftale med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet ved bordenden - det blev aftalt i økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne.Her skal både Danske Regioner og Kommunernes Landsforening komme med input til, hvordan man løser de mest iøjnefaldende problemer på sundhedsområdet. Det er eksempelvis overgangen imellem regionerne, kommunerne og de praktiserende læger, samt hvordan flere patienter bliver behandlet udenfor sygehusene.Men de to parter har en lang historik for at være uenige om meget og enige om lidt, og optakten til de næste forhandler har ikke ændret på det.Hvorfor er det så svært at blive enige for KL og Danske Regioner? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor sundhedspolitisk analytiker Ole Toft er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I 2017 fik Folketingets partier 52 millioner kroner ekstra til deling i gruppestøtte. Men hvad bliver de penge brugt til?______________Hvordan bruger Folketingets partier de ekstra penge i gruppestøtten, som de blev enige om at tildele sig selv i 2016?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse.Formålet med loven var at tildele partierne et såkaldt eksperttilskud, så Folketingets partier stod stærkere over for regeringen og embedsværket.Men da aftalen blev indgået blev den mødt af kritik fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der ikke kunne se, hvorfor der var brug for at hæve gruppestøtten med 40 procent.Altinget Ajour er dykket ned i regnskaberne fra partierne og ser på, hvad partierne så egentlig bruger pengene på. Dagens gæst er journalist, Malte Bruhn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad har det parti, som Uffe Elbæk har stiftet, fået sat af aftryk på dansk politik, og hvad venter der arvtageren? Altinget Ajour ser på Elbæks tid som formand._______________Det hele sluttede hvor det begyndte.På det gadehjørne på Frederiksberg, hvor Uffe Elbæk præsenterede idéen om partiet Alternativet for første gang i 2013, stod han mandag og fortalte, at han fra 1. februar er fortid som politisk leder for partiet.Partiet strøg ind i Folketinget ved sit første valg i 2015, men nu viser meningsmålingerne, at partiet nærmer sig spærregrænsen på to procent. Det til trods for, at klimaspørgsmålet aldrig har været mere centralt end nu.Hvorfor går det ikke bedre for Alternativet - og hvilket eftermæle får det parti, som Uffe Elbæk var politisk leder for? Det ser magasinredaktør Esben Schjørring nærmere på i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen har sat sig for at spare på konsulenter på statsligt niveau, og måske kan kommuners brug af resultatlønnede konsulenter sprede den indsats til kommunerne. Altinget Ajour giver overblik over sagen._____________________Det møder hård kritik fra aktører på socialområdet, at 19 kommuner har hyret private konsulentfirmaer til at finde besparelser på handicappede og psykisk syge borgere.Konsulentbureauerne er blevet betalt ud fra, hvor store besparelser de har fundet frem til, og den tilgang bliver kritiseret, og Danske Handicaporganisationer kalder på at gøre den tilgang ulovlig.Samtidig kan sagen måske få det socialdemokratiske ønske om at spare på konsulenter i staten til at sprede sig til det kommunale område.Altinget Ajour giver et overblik over hele sagen i dagens udsendelse, hvor socialredaktør Simon Lessel er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et helt centralt register for dansk sundhedsdata er ikke tilgængeligt for nogen, og det kan både svække statens kvalitetskontrol af sundhedsvæsnet og Danmarks globale førerposition inden for sundhedsforskning.______________________Ingen kan få fat i data fra Landspatientregistret, der er et af de helt centrale registre for dansk sundhedsdata.Landspatientregistret består af sundhedsdata fra patienter på de danske sygehuse, og registret leverer også data til en række andre registre, eksempelvis Dansk Lunge Cancer Register (DLCR).Problemerne møder hård kritik fra mange aktører på sundhedsområdet - og nogen af dem frygter, at det vil gå udover patienterne, mens andre frygter for dansk sundhedsforsknings globale førerposition.Altinget Ajour sætter fokus på den sag i dagens udsendelse, hvor digitalredaktør Chris Lehmann og sundhedsredaktør, Signe Løntoft, er gæster. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Er økonomien så god, at der er plads til bedre vilkår for arbejderne, eller får arbejdsgiverne sin vilje? Altinget Ajour sætter fokus på de kommende private overenskomstforhandlinger._____________________________Fronterne er så småt ved at blive trukket op til de private overenskomstforhandlinger i 2020.De private arbejdsgivere mener ikke, at økonomien er klar til bedre forhold, mens lønmodtagerne mener det modsatte.Lønmodtagerne har oveni ikke glemt, hvordan det gik ved de sidste overenskomstforhandlinger i 2017. Der var en stor del af 3F’s medlemmer utilfredse med den aftale, som deres egne forhandlere var nået frem til med arbejdsgiverne, og mange af medlemmerne stemte derfor nej.Havde det kun været op til 3F’s medlemmere, var forhandlingerne derfor endt ud i en storkonflikt, men de øvrige fagforbunds stemmer gjorde, at det blev undgået.I begyndelsen af det nye år skal der forhandles nye overenskomster, og Altinget Ajour sætter fokus på, hvor knaster er henne i forhandlingerne, og om risikoen for en storkonflikt igen er til stede.Dagens gæst er arbejdsmarkedsredaktør Søren Elkrog Friis. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad sker der egentlig, hvis man bryder klimaloven? Og hvorfor har politikerne haft behov for at nævne så mange hensyn til eksempelvis velfærdssamfundet og erhvervet i aftaleteksten?____________________________I fredags blev landets politkere enige om en aftale, der skal sikre det ambitiøse mål om at reducere drivhusgasserne med 70 procent inden 2030.Det er første skridt på vejen mod et klimaneutralt samfund i 2050.Men hvordan gik det egentlig med alle de knaster, der var undervejs i forhandlingerne - og hvad vil der ske, hvis en regering i fremtiden ikke overholder klimaloven?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor vi også se nærmere på, hvorfor politikerne har haft behov for at skrive, at klimaindsatsen skal tage hensyn til eksempelvis velfærden og erhvervet.Dagens gæst er klimaredaktør Morten Øyen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regionerne får 600 millioner kroner til at levere bedre psykiatri. Det er et godt skridt på vejen, men kommunernes psykiatriindsats mangler også at blive styrket. Altinget Ajour ser nærmere på den sag i dagens udsendelse._____________________Et mærkbart løft til psykiatrien var en del af den aftaletekst, som underskriverne af finansloven blev enige om.600 millioner kroner hvert år fra årsskiftet skal sikre bedre psykiatribehandling på regionalt niveau.Det tiltag får ros mange steder fra, men det bliver i samme ombæring pointeret, at kommunernes psykiatriindsats også skal styrkes på et tidspunkt.Hvor er det, at problemet imellem regionerne og kommunen opstår i landets psykiatriindsats? Og hvor langt kommer man for 600 millioner kroner?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor Signe Løntoft, sundhedsredaktør på Altinget, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den nye finanslov er bedre for SF, end nogen af de finanslove, partiet var med til at lave som regeringsparti, siger Altingets politiske kommentator Erik Holstein, der efter finansloven vurderer de forskellige partiers udkomme af at deltage i en regering._______________________Den næste finanslov er landet, og det er med elementer, som alle underskriverne af aftalen kan sole sig i.SF fik minimumsnormeringerne med i aftalen, og hvis man generelt sammenligner finanslovsaftalen med dengang partiet var i regering, er der meget mere at glæde sig over i SF-lejren.SF brændte nallerne på regeringsdeltagelsen under Helle Thorning-tiden, og det samme gjorde Liberal Alliance, da de i sidste valgperiode var i regering. På den anden side vil Radikale helst være en del af regeringsmagten.I dagens udgave af Altinget Ajour er Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, gæst, og han ser nærmere på, hvornår det bedst kan betale sig at være regeringsparti, og hvornår det bedst kan betale sig at være støtteparti. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der gemmer sig måske en lovfastsat mindsteløn i finansloven, der kan være et forsøg på at sikre fred ved de kommende overenskomstforhandlingerne i 2020. Altinget Ajour tager arbejdsmarkedsbrillerne på og ser på finansloven.________Det var ikke ventet, at der i årets aftaletekst til finansloven blev skrevet en mulig lovfastsat mindsteløn på transportområdet ind, ligesom det var overraskende, at arbejdsgiverne fik så lille en lussing, som det trods alt blev til.Tiltaget om den mulige mindsteløn skal ses som et led i de initativer, der skal styrke kampen imod social dumping - men også som et tiltag, der potentielt set kan få stor betydning, når OK20 skal forhandles til næste år.Altinget Ajour har taget arbejdsmarkedsbrillerne på og ser på den finanslov, der landede mandag aften. Dagens gæst er arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Nato-alliancens ledere møder hinanden ovenpå den franske præsidents udtalelse om, at alliancen er “hjernedød”, og så skal Mette Frederiksen stå ansigt til ansigt med Donald Trump. Få styr på de vigtigste emner her.________________________Tyrkiets angreb i Syrien, Emmanuel Macrons udtalelse i The Economist, de famøse to procent, Rusland og Donald Trump.Der er nok at diskutere for Natos ledere, når de møder hinanden i London 3.-4. december.Også Mette Frederiksen får sin ilddåb til mødet, hvor hun, som én af kun fire, skal have én-til-én møde med Donald Trump. De øvrige er Frankrigs, Tysklands og Italiens øverste ledere.I løbet af de dage kommer hun formentlig til at skulle svare på spørgsmål om, hvorfor Danmark ikke har en plan for, hvornår man vil bruge to procent af BNP på forsvaret.I dagens udsendelse ser Altinget Ajour nærmere på de vigtigste emner til mødet i London. Dagens gæst er Andreas Krog, forsvarsredaktør. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et nyt eksempel er blevet tilføjet til manøvren om at tilbyde tidligere departementschefer en ny stilling som kommitteret i et andet ministerium eller styrelse. Det er ikke en uvant tilgang, og det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse._______________________Agnete Gersing meldte i sidste uge ud, at hun er blevet tilbudt en stilling som kommitteret i Finansministeriet og dermed var stoppet som departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet.Den manøvre er også sket for en række andre departementschefer tidligere.Men hvorfor bliver departementscheferne ikke bare fyret? Og er manøvren et optræk til endnu et kapitel i debatten om politiske embedsmænd?Den sag ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse. Gæst er journalist Malte Bruhn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fleksibel tilbagetrækning skal gøre, at ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Men skal det kunne lade sig gøre, skal arbejdsmarkedet og pensionssystemet tilpasses.____________________Seniortænketanken kom i sidste uge med 20 anbefalinger til, hvordan man får ældre til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.For et flertal af danskerne ender arbejdslivet fortsat med en brat opbremsning, når man rammer den officielle pensionsalder på 65,5 år. En central pointe fra tænketanken er, at man skal smidiggøre og tilpasse de strukturer, som i dag gør det vanskeligt at lave en glidende fleksibel tilbagetrækning.Skal det kunne lade sig gøre, kræver det input fra mange forskellige aktører.Den sag ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse og spørger også, hvordan et længere liv på arbejdsmarkedet hænger sammen med Socialdemokratiets ønske om tidligere tilbagetrækning for bestemte grupper.Dagens gæst er Søren Elkrog Friis, der er redaktør for Altingets nye ældre-medie, der går i luften torsdag 28. november. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Færøerne handler med russerne og overvejer at lade kinesiske Huawei stå for 5G-netværket. Det møder kritik flere steder fra Vesten. Altinget Ajour ser nærmere på den sag._____________________________Færøerne overvejer at lade Huawei stå for at rulle 5G-netværket ud på øerne, og samtidig handler færingerne med russerne på trods af EUs sanktioner mod landet.Det betyder, at den færøske økonomi klarer sig strålende, men flere danske politikere er ikke glade for den beslutning. Samtidig slår amerikanerne på tromme for, at Huawei ikke bør rulle Færøernes 5G-netværk ud.Hvordan reagerer Færøerne på at stå midt imellem så mange store lande på verdenscenen? Og hvornår skal færingerne træffe beslutningen, og hvornår har de ikke hjemmel til det selv?Den sag ser Altinget Ajour på i dagens udsendelse, hvor arktis-redaktør Andreas Krog er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.