Altinget Ajour

Der venter formentlig en masse utilfredse borgmestre, når Christiansborg-politikerne har landet en aftale om udligningsreformen. Altinget Ajour ser nærmere på de mange interesser._________________________________________Det er forventligt, at Socialdemokratiet og Venstre skal forsøge at forhandle sig frem til den ny udligningsordning i løbet af foråret.Eftersom de to partier også har flest borgmestre ude i landet, er det ventet, at de prøver at finde frem til et resultat - hvilket ikke kunne lade sig gøre i 2018, hvor Lars Løkkes Venstre-regering også havde Konservative og Liberal Alliance at tage hensyn til i sin regering.Partierne skal i bund og grund finde en ny måde at fordele overskuddet fra de rigeste kommuner til de fattigste, så de økonomiske forskelle i landet bliver udlignet. Men resultatet vil formentlig medføre flere utilfredse borgmestre - enten fordi der blev taget for meget fra dem, eller fordi de fik for lidt.Altinget Ajour ser nærmere på den sag i dagens udsendelse med kommunalredaktør, Kim Rosenkilde. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I 2050 er der 9-10 milliarder mennesker på Jorden, og hvis klodens ressourcer skal dække de behov, det medfører, er der behov for at tænke på mere end kun klimaet. Det mener professor fra Københavns Universitet, Katherine Richardson._________________________Hvis man skal sikre en bæredygtig udvikling for alle, er der brug for at tænke på tværs af hele samfundet - ikke kun på enkelte sektorer.Derfor er det ikke nok kun at fokusere på at løse klimaudfordringerne, som fokus er nu. Når verdens befolkning i 2050 er et sted mellem ni og 10 milliarder, vil det kræve en omstilling, hvis Jordens ressourcer skal dække de behov, det medfører - både i form af flere maver at mætte, og også i form af højere levestandard hos flere mennesker, end hvad tilfældet er i dag. Derfor kan man lige så godt tænke alle klodens ressourcer ind, når man forsøger at løse klimakrisen.Det er nogle af pointerne fra Katherine Richardson, der er professor og leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet. Hun har i en ny bog, der hedder “Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle?” sat fokus på problemet.Hun er gæst i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor hun forklarer nærmere om problemet.'Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle?' af Katherine Richardson. 80 sider, udkommer på Informations Forlag 23. januar. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet har masser af ønsker om at forbedre børnenes vilkår, men hvordan formår de at lande de forskellige prioriteter? Altinget Ajour ser nærmere på Socialdemokratiets børnedagsordener._________________________Mette Frederiksen helligede langt størstedelen af sin nytårstale til børnene.Inden da var minimumsnormeringer et stort emne, og senest bragte Mette Frederiksen anbringelser af børn på banen.Mette Frederiksen og resten af regeringen har store ambitioner om at sætte børnene først, men kan de endelige løsninger leve op til vælgernes forventning?Altinget Ajour ser nærmere på Socialdemokratiet og de mange børnedagsordener med Altinget Børns nye redaktør, Simon Lessel. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil lave bredere aftaler end sin forgænger på posten, og derfor er det relevant at vide, hvad de øvrige partier på området vil have. Det ser Altinget Ajour nærmere på i denne udsendelse.____________________________Uddannelsespolitikken skal vendes 180 grader.Det var meldingen fra Pernille Rosenkrantz-Theil, da hun satte sig i stolen som ny undervisningsminister i Mette Frederiksens regering.Hvad den vending helt præcist dækker over står endnu ikke helt klart, men et af ministerens ønsker bliver formentlig at lave nogle bredere aftaler på området.Men hvad er det så for nogle ønsker, de øvrige partier på området har? Et emne går igen hos mange - mere frihed i folkeskolen. Men hvad dækker det over, og hvordan passer den dagsorden ind i Socialdemokratiets?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse med journalist på uddannelsesområdet, Martin Mauricio. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksen har gjort sit for at distancere sig fra Bjarne Corydons vækstpolitik og vende tilbage til de socialdemokratiske rødder. Men nu møder statsministeren kritik fra fagbevægelsen om dagpengene, og det er skidt for den fortælling.https://www.altinget.dk/artikel/farvel-til-velfaerdsstaten-husk-din-forsikring Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jakob Ellemann forsøger at sætte sig i respekt internt i Venstre-gruppen og at sætte det hold, der skal sikre det nye projekt. Imens leverer flere profiler solomeldinger i medierne. Altinget Ajour ser nærmere på partiet med Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.__________________Kristian Jensen fik fjernet alle sine ordførerskaber og medlemskaber af udvalg, da han ikke løb sine politiske udmeldinger forbi gruppeledelsen, inden han gik i medierne.Inger Støjberg og Jakob Ellemann havde forskellige holdninger om USAs attentat mod den iranske general, Qasem Soleimani.To hændelser, der ikke ligefrem giver billedet af, at alle i Venstre gruppe står på lige række og marcherer i takt.Men imens de sager tog mediedagsordenen har Jakob Ellemann-Jensen samtidig forsøgt at sætte det hold internt, som skal løfte det nye projekt med ham som formand. En ny rådgiver i form af Jesper Kraft og en ny partisekretær i form af Christian Hüttemeier.Hvad kan man læse ud af Jakob Ellemanns beslutninger i den forgangne uge om Kristian Jensen, og ud af hans nye ansættelser internt i partiet?Det ser Altinget Ajour nærmere på i selskab med Altingets politiske kommentator Erik Holstein. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, har inviteret tre gæster i studiet til at klæde dig på til de kommende overenskomstforhandlinger for det private arbejdsmarked og sætte forhandlinger i det rette perspektiv.Gæsterne er arbejdsmarkedsforsker, Nana Wesley Hansen, tidligere beskæftigelsesminister og direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen og tidligere formand i 3F, Poul Erik Skov Christensen.De fortæller om de største dramaer, de har oplevet, om tilstanden for den danske model og om de nuværende forhandlinger. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Når industriens parter skal forhandle sig frem til en ny overenskomst, er udfaldet ikke kun vigtigt for arbejdstagerne og -giverne. Resultatet kan også ses som et spejl på den danske økonomi, siger tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.De første forhandlinger om de private overenskomster gik i gang i sidste uge, og den dagsorden kommer formentlig til at præge arbejdsmarkedsområdet resten af vinteren og en stor del af efteråret.De første forhandlinger imellem industriens parter kaldes et såkaldt spydspidsforlig og kommer til at sætte retningen for de mange af de kommende overenskomstforhandlinger.Udfaldet af møderne har i første omgang stor betydning for 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked, men altså også for landets økonomi helt overordnet, fordi resultatet afspejler virksomhedernes tilstand.Denne udgave af Altinget Ajour er en forsmag på den store optakt til OK20, som Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, har lavet forud for forhandlingerne. Med i studiet havde han tidligere Venstre-beskæftigelsesminister og direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen, tidligere formand for 3F Poul Erik Skov Christensen samt arbejdsmarkedsforsker fra FAOS, Nana Wesley Hansen. Denne udsendelse præsenterer de mest aktuelle dele af interviewet, mens den fulde udsendelse udkommer tirsdag morgen, hvor snakken også bevæger sig ind på tilstanden for den danske model og de største dramaer. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Udnævnelsen af Barbara Bertelsen tyder på et generationsskifte og på, at en ny type embedsmænd har indtaget Statsministeriet. En type, der skal få skiftende regeringers politiske ønsker til at gå i opfyldelse.___________Mandag morgen møder Barbara Bertelsen ind til sin første dag som departementschef i Statsministeriet. Hendes udnævnelse er udtryk for et generationsskifte, men den har også langt dybere perspektiver, vurderer Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen:"Der er tale om helt ny måde at være embedsmand på. En måde, hvor man i langt højere grad tænker politisk i et forsøg på at fremme regeringens mål,” siger Jakob Nielsen.Han understreger, at han ikke ser udnævnelsen af Bertelsen som partipolitisk."Det er ikke partipolitiske folk, hun udpeger. Det er folk, hun har erfaring med, og som hun stoler på som embedsmænd.”Fokus på forandringEn af de kvaliteter, der har bragt Barbara Bertelsen til tops, er hendes evne til at drive forandringer, mener Altingets chefredaktør.Hun har gennem hele sin karriere vist sig som en, der lægger ekstremt meget energi i at drive processer fremad. Hun accepterer ikke et nej, og hvis hun får at vide, at noget ikke kan lade sig gøre, insisterer hun på at finde en måde alligevel,” siger Jakob Nielsen.Og netop den evne er noget af det, Mette Frederiksen har været på udkig efter. Statsminsteren er dybt optaget af at gøre en forskel og ikke bare sidde som administrator af det danske velfærdssamfund."For Mette Frederiksen og hendes nærmeste er det værste mareridt, at de efter fire, otte eller ti år ved magten sidder udmattede tilbage - og at de så ikke engang kan sige, at de drejede skibet en lille smule. Det skal kunne ses, at de at de har været her", siger Jakob Nielsen.Her udfylder den nye departementschef en vigtig rolle, fordi hun netop skal bidrage til at skabe de forandringer. Modsat opfatter statsministeren nogle af de klassiske embedsmænd som lidt for systembevarende og forsigtige i deres tilgang."Det blev noteret med irritation i regeringstoppen, da embedsværket lige efter valget i 2019 forsøgte at tale Mette Frederiksen fra at give en undskyldning til de såkaldte godhavnsdrenge. Det bekræftede dem i, at nogle af embedsmændene havde mere travlt med at pege på problemer end med at pege på muligheder,” lyder det fra Altingets chefredaktør. Ny struktur på vejLidt længere ude i fremtiden kan Barbara Bertelsen få som opgave at gennemføre en større reform af den måde, danske ministre bliver betjent på, vurderer Jakob Nielsen."En tanke, der nævnes i regeringen, er at splitte rollen som departementschef op, sådan at der findes en politisk tænkende departementschef, som hjælper ministrene med at gennemføre forandringer, og at der ved siden af måske er en slags direktør for selve forvaltningen, som mere skal tage sig af driften,” siger Jakob Nielsen.Han taler mere om den nye departementschef i Statsministeriet og om hendes særlige rolle i dagens udgave af Altingets politiske podcast, Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvordan ser man tilbage på Lars Løkke Rasmussens tid som statsminister og partiformand? Og hvilke knaster venter der for Socialdemokratiet i 2020? Det ser Altinget Ajour nærmere på._______________________Da Lars Løkke Rasmussen gik af som partiformand efter hårdt pres, gik der seks års erfaring som statsminister og ti års erfaring som partileder ud ad døren.Derfor skulle Venstre derefter finde sine egne ben, og hele efteråret har Socialdemokratiet haft meget lidt modstand fra den nye oppositions største parti.Men hvordan vil man se tilbage på den tid, hvor Lars Løkke Rasmussen stod i spidsen for Danmark og sit parti?Det ser Altinget Ajour nærmere på i denne udsendelse, hvor der også bliver gået i dybden med Socialdemokratiets første seks måneder som regering, og de udfordringer der venter i 2020.Altinget politiske kommentator, Erik Holstein, er gæst i studiet i den sidste udsendelse af tre om året i dansk politik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet genvandt magten, mens Rasmus Paludan fik masser af medietid under Folketingsvalget 2019. Og valget 2019 gjorde samtidig op med blokkenes altafgørende betydning. Altinget Ajour ser tilbage.______________________Det så hele vejen vanskeligt ud for Venstre at genvinde magten ved Folketingsvalget i 2019.Løkke prøvede dog med en strategisk udmelding om en SV-regering, og derfor endte Venstre faktisk med den næststørste fremgang ved valget.Rasmus Paludan blev ikke valgt, men hans person fik større betydning end som så, og så var valget året, hvor blokkenes betydning blev nedtonet.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ser tilbage på Folketingsvalget 2019 og spørger, hvad vi kan lære af det.Afsnittet er nummer to af tre udsendelser om 2019 i dansk politik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Befolkningen blev i 2019 mere optaget af klimaspørgsmålet end udlændingedebatten. I denne udsendelse ser Altingets politiske kommentator tilbage på, hvad der skete.___________________________I langt de fleste af valgene over de seneste to årtier har udlændingespørgsmålet været det emne, der optog danskerne mest.Men i 2019 tog klimaemnet over og afgjorde udfaldet af Folketingsvalget.Altinget ser i tre udsendelser over jul og nytår tilbage på året der gik, og dykker i denne udsendelse ned i, hvorfor skiftet skete.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksen ville bruge mindre tid på at rejse end sine forgængere, sagde hun inden valget. Seks måneder efter valget har hun skulle håndtere en stribe internationale sager om alt fra Trump til EU’s budget. Ajour gør status.__________________________Budgettet skal hæves i EU, Danmark skal finde nye alliancepartnere efter Brexit, og så ville Donald Trump købe Grønland.Der har været masser af internationale sager at se til for Mette Frederiksen i det første halve år som statsminister, og hun har derfor brugt masser af tid sammen med sine EU-kolleger.Før valget fortalte hun ellers i en bog af Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, at hun ville rejse mindre end sine forgængere.Men resten af verden bliver ved med at banke på statsministerens dør, og Altinget Ajour gør status over, hvilken type statsminister Mette Frederiksen er, når hun repræsenterer Danmark i verden, og hvordan hun har klaret opgaverne.Dagens gæst er chefredaktør Jakob Nielsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Når der skal forhandles en ny sundhedsreform skal kommunerne og regionerne påny forsøge at nå til enighed. Altinget Ajour ser på, hvorfor det er så svært at finde en løsning.________________________________Lars Løkke Rasmussen fik aldrig muligheden for at gennemføre den sundhedsreform, som han præsenterede inden Folketingsvalget i 2019.I stedet skal der laves en ny aftale med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet ved bordenden - det blev aftalt i økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne.Her skal både Danske Regioner og Kommunernes Landsforening komme med input til, hvordan man løser de mest iøjnefaldende problemer på sundhedsområdet. Det er eksempelvis overgangen imellem regionerne, kommunerne og de praktiserende læger, samt hvordan flere patienter bliver behandlet udenfor sygehusene.Men de to parter har en lang historik for at være uenige om meget og enige om lidt, og optakten til de næste forhandler har ikke ændret på det.Hvorfor er det så svært at blive enige for KL og Danske Regioner? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor sundhedspolitisk analytiker Ole Toft er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I 2017 fik Folketingets partier 52 millioner kroner ekstra til deling i gruppestøtte. Men hvad bliver de penge brugt til?______________Hvordan bruger Folketingets partier de ekstra penge i gruppestøtten, som de blev enige om at tildele sig selv i 2016?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse.Formålet med loven var at tildele partierne et såkaldt eksperttilskud, så Folketingets partier stod stærkere over for regeringen og embedsværket.Men da aftalen blev indgået blev den mødt af kritik fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der ikke kunne se, hvorfor der var brug for at hæve gruppestøtten med 40 procent.Altinget Ajour er dykket ned i regnskaberne fra partierne og ser på, hvad partierne så egentlig bruger pengene på. Dagens gæst er journalist, Malte Bruhn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad har det parti, som Uffe Elbæk har stiftet, fået sat af aftryk på dansk politik, og hvad venter der arvtageren? Altinget Ajour ser på Elbæks tid som formand._______________Det hele sluttede hvor det begyndte.På det gadehjørne på Frederiksberg, hvor Uffe Elbæk præsenterede idéen om partiet Alternativet for første gang i 2013, stod han mandag og fortalte, at han fra 1. februar er fortid som politisk leder for partiet.Partiet strøg ind i Folketinget ved sit første valg i 2015, men nu viser meningsmålingerne, at partiet nærmer sig spærregrænsen på to procent. Det til trods for, at klimaspørgsmålet aldrig har været mere centralt end nu.Hvorfor går det ikke bedre for Alternativet - og hvilket eftermæle får det parti, som Uffe Elbæk var politisk leder for? Det ser magasinredaktør Esben Schjørring nærmere på i dagens udsendelse af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen har sat sig for at spare på konsulenter på statsligt niveau, og måske kan kommuners brug af resultatlønnede konsulenter sprede den indsats til kommunerne. Altinget Ajour giver overblik over sagen._____________________Det møder hård kritik fra aktører på socialområdet, at 19 kommuner har hyret private konsulentfirmaer til at finde besparelser på handicappede og psykisk syge borgere.Konsulentbureauerne er blevet betalt ud fra, hvor store besparelser de har fundet frem til, og den tilgang bliver kritiseret, og Danske Handicaporganisationer kalder på at gøre den tilgang ulovlig.Samtidig kan sagen måske få det socialdemokratiske ønske om at spare på konsulenter i staten til at sprede sig til det kommunale område.Altinget Ajour giver et overblik over hele sagen i dagens udsendelse, hvor socialredaktør Simon Lessel er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et helt centralt register for dansk sundhedsdata er ikke tilgængeligt for nogen, og det kan både svække statens kvalitetskontrol af sundhedsvæsnet og Danmarks globale førerposition inden for sundhedsforskning.______________________Ingen kan få fat i data fra Landspatientregistret, der er et af de helt centrale registre for dansk sundhedsdata.Landspatientregistret består af sundhedsdata fra patienter på de danske sygehuse, og registret leverer også data til en række andre registre, eksempelvis Dansk Lunge Cancer Register (DLCR).Problemerne møder hård kritik fra mange aktører på sundhedsområdet - og nogen af dem frygter, at det vil gå udover patienterne, mens andre frygter for dansk sundhedsforsknings globale førerposition.Altinget Ajour sætter fokus på den sag i dagens udsendelse, hvor digitalredaktør Chris Lehmann og sundhedsredaktør, Signe Løntoft, er gæster. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Er økonomien så god, at der er plads til bedre vilkår for arbejderne, eller får arbejdsgiverne sin vilje? Altinget Ajour sætter fokus på de kommende private overenskomstforhandlinger._____________________________Fronterne er så småt ved at blive trukket op til de private overenskomstforhandlinger i 2020.De private arbejdsgivere mener ikke, at økonomien er klar til bedre forhold, mens lønmodtagerne mener det modsatte.Lønmodtagerne har oveni ikke glemt, hvordan det gik ved de sidste overenskomstforhandlinger i 2017. Der var en stor del af 3F’s medlemmer utilfredse med den aftale, som deres egne forhandlere var nået frem til med arbejdsgiverne, og mange af medlemmerne stemte derfor nej.Havde det kun været op til 3F’s medlemmere, var forhandlingerne derfor endt ud i en storkonflikt, men de øvrige fagforbunds stemmer gjorde, at det blev undgået.I begyndelsen af det nye år skal der forhandles nye overenskomster, og Altinget Ajour sætter fokus på, hvor knaster er henne i forhandlingerne, og om risikoen for en storkonflikt igen er til stede.Dagens gæst er arbejdsmarkedsredaktør Søren Elkrog Friis. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad sker der egentlig, hvis man bryder klimaloven? Og hvorfor har politikerne haft behov for at nævne så mange hensyn til eksempelvis velfærdssamfundet og erhvervet i aftaleteksten?____________________________I fredags blev landets politkere enige om en aftale, der skal sikre det ambitiøse mål om at reducere drivhusgasserne med 70 procent inden 2030.Det er første skridt på vejen mod et klimaneutralt samfund i 2050.Men hvordan gik det egentlig med alle de knaster, der var undervejs i forhandlingerne - og hvad vil der ske, hvis en regering i fremtiden ikke overholder klimaloven?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor vi også se nærmere på, hvorfor politikerne har haft behov for at skrive, at klimaindsatsen skal tage hensyn til eksempelvis velfærden og erhvervet.Dagens gæst er klimaredaktør Morten Øyen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regionerne får 600 millioner kroner til at levere bedre psykiatri. Det er et godt skridt på vejen, men kommunernes psykiatriindsats mangler også at blive styrket. Altinget Ajour ser nærmere på den sag i dagens udsendelse._____________________Et mærkbart løft til psykiatrien var en del af den aftaletekst, som underskriverne af finansloven blev enige om.600 millioner kroner hvert år fra årsskiftet skal sikre bedre psykiatribehandling på regionalt niveau.Det tiltag får ros mange steder fra, men det bliver i samme ombæring pointeret, at kommunernes psykiatriindsats også skal styrkes på et tidspunkt.Hvor er det, at problemet imellem regionerne og kommunen opstår i landets psykiatriindsats? Og hvor langt kommer man for 600 millioner kroner?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor Signe Løntoft, sundhedsredaktør på Altinget, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den nye finanslov er bedre for SF, end nogen af de finanslove, partiet var med til at lave som regeringsparti, siger Altingets politiske kommentator Erik Holstein, der efter finansloven vurderer de forskellige partiers udkomme af at deltage i en regering._______________________Den næste finanslov er landet, og det er med elementer, som alle underskriverne af aftalen kan sole sig i.SF fik minimumsnormeringerne med i aftalen, og hvis man generelt sammenligner finanslovsaftalen med dengang partiet var i regering, er der meget mere at glæde sig over i SF-lejren.SF brændte nallerne på regeringsdeltagelsen under Helle Thorning-tiden, og det samme gjorde Liberal Alliance, da de i sidste valgperiode var i regering. På den anden side vil Radikale helst være en del af regeringsmagten.I dagens udgave af Altinget Ajour er Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, gæst, og han ser nærmere på, hvornår det bedst kan betale sig at være regeringsparti, og hvornår det bedst kan betale sig at være støtteparti. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der gemmer sig måske en lovfastsat mindsteløn i finansloven, der kan være et forsøg på at sikre fred ved de kommende overenskomstforhandlingerne i 2020. Altinget Ajour tager arbejdsmarkedsbrillerne på og ser på finansloven.________Det var ikke ventet, at der i årets aftaletekst til finansloven blev skrevet en mulig lovfastsat mindsteløn på transportområdet ind, ligesom det var overraskende, at arbejdsgiverne fik så lille en lussing, som det trods alt blev til.Tiltaget om den mulige mindsteløn skal ses som et led i de initativer, der skal styrke kampen imod social dumping - men også som et tiltag, der potentielt set kan få stor betydning, når OK20 skal forhandles til næste år.Altinget Ajour har taget arbejdsmarkedsbrillerne på og ser på den finanslov, der landede mandag aften. Dagens gæst er arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Nato-alliancens ledere møder hinanden ovenpå den franske præsidents udtalelse om, at alliancen er “hjernedød”, og så skal Mette Frederiksen stå ansigt til ansigt med Donald Trump. Få styr på de vigtigste emner her.________________________Tyrkiets angreb i Syrien, Emmanuel Macrons udtalelse i The Economist, de famøse to procent, Rusland og Donald Trump.Der er nok at diskutere for Natos ledere, når de møder hinanden i London 3.-4. december.Også Mette Frederiksen får sin ilddåb til mødet, hvor hun, som én af kun fire, skal have én-til-én møde med Donald Trump. De øvrige er Frankrigs, Tysklands og Italiens øverste ledere.I løbet af de dage kommer hun formentlig til at skulle svare på spørgsmål om, hvorfor Danmark ikke har en plan for, hvornår man vil bruge to procent af BNP på forsvaret.I dagens udsendelse ser Altinget Ajour nærmere på de vigtigste emner til mødet i London. Dagens gæst er Andreas Krog, forsvarsredaktør. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et nyt eksempel er blevet tilføjet til manøvren om at tilbyde tidligere departementschefer en ny stilling som kommitteret i et andet ministerium eller styrelse. Det er ikke en uvant tilgang, og det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse._______________________Agnete Gersing meldte i sidste uge ud, at hun er blevet tilbudt en stilling som kommitteret i Finansministeriet og dermed var stoppet som departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet.Den manøvre er også sket for en række andre departementschefer tidligere.Men hvorfor bliver departementscheferne ikke bare fyret? Og er manøvren et optræk til endnu et kapitel i debatten om politiske embedsmænd?Den sag ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse. Gæst er journalist Malte Bruhn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fleksibel tilbagetrækning skal gøre, at ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Men skal det kunne lade sig gøre, skal arbejdsmarkedet og pensionssystemet tilpasses.____________________Seniortænketanken kom i sidste uge med 20 anbefalinger til, hvordan man får ældre til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.For et flertal af danskerne ender arbejdslivet fortsat med en brat opbremsning, når man rammer den officielle pensionsalder på 65,5 år. En central pointe fra tænketanken er, at man skal smidiggøre og tilpasse de strukturer, som i dag gør det vanskeligt at lave en glidende fleksibel tilbagetrækning.Skal det kunne lade sig gøre, kræver det input fra mange forskellige aktører.Den sag ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse og spørger også, hvordan et længere liv på arbejdsmarkedet hænger sammen med Socialdemokratiets ønske om tidligere tilbagetrækning for bestemte grupper.Dagens gæst er Søren Elkrog Friis, der er redaktør for Altingets nye ældre-medie, der går i luften torsdag 28. november. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Færøerne handler med russerne og overvejer at lade kinesiske Huawei stå for 5G-netværket. Det møder kritik flere steder fra Vesten. Altinget Ajour ser nærmere på den sag._____________________________Færøerne overvejer at lade Huawei stå for at rulle 5G-netværket ud på øerne, og samtidig handler færingerne med russerne på trods af EUs sanktioner mod landet.Det betyder, at den færøske økonomi klarer sig strålende, men flere danske politikere er ikke glade for den beslutning. Samtidig slår amerikanerne på tromme for, at Huawei ikke bør rulle Færøernes 5G-netværk ud.Hvordan reagerer Færøerne på at stå midt imellem så mange store lande på verdenscenen? Og hvornår skal færingerne træffe beslutningen, og hvornår har de ikke hjemmel til det selv?Den sag ser Altinget Ajour på i dagens udsendelse, hvor arktis-redaktør Andreas Krog er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

150 millioner kroner mere skal staten betale end budgetteret for de nye løsninger for digital post og for løsningen for at logge ind til det offentlige. Ajour ser nærmere på hvorfor.______________________________Snart er det ikke længere e-boks, der leverer løsningen til digital post for private, men i stedet Netcompany. Og snart skal vi ikke længere bruge NemID, men i stedet MitID.Det står klart efter at to udbud er blevet afgjort, hvor prisen efterfølgende er blevet højere, end hvad der var budgetteret med i første omgang.Altinget Ajour ser nærmere på, hvad der kommer til at ændre sig med de nye løsninger, og hvorfor prisen for de udbud endte med at blive højere. Dagens gæst er digitalredaktør, Chris Lehmann. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Radikale og den blå blok er gået sammen mod et af regeringens ønsker i aftalen om resterne af satspuljen. Partierne vil sikre, at pengene fra reserven fortsat fordeles imellem alle forligspartierne - ikke kun ved hjælp af 90 mandater, som regeringen ønskede.__________________________Alle Folketingets partier pånær Nye Borgerlige indgik i dag en aftale om, hvordan resterne af satspuljen skal fordeles.I et af bilagene tegner der sig dog et alternativt flertal imod regeringen. Radikale, V, DF, K og LA slår på tromme for, at man bør holde fast i den fordelingsmetode, som har været gældende i den gamle satspuljeaftale - nemlig at alle forligspartierne skal kunne fordele pengene fra den nye reserve, ikke kun ved hjælp af et flertal i Folketinget.Den historie ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor det mest interessante dele fra aftalen også bliver vendt.Dagens gæster er Simon Lessel, socialredaktør, og Rasmus Løppenthin, journalist på Altinget Civilsamfund. Vært er Henrik Axel Buchter. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Op mod 400.000 danskere har i dag en lønforsikring, der gør deres månedlige indkomst højere, hvis de bliver arbejdsløse. For ti år siden var det under 100.000. Altinget Ajour ser nærmere på tendensen i dagens udsendelse.Mange og stadigt flere føler, at dagpengesatsen er blevet for lille.Den seneste udvikling er, at fagforeninger, som for eksempel HK, er begyndt at gøre lønforsikringer til en del af deres medlemspakke. Og det er en dyb forandring af den såkaldte danske model og af dansk velfærd, siger forskere som Altinget har talt med. Den sociale kontrakt i Danmark bliver skrevet om i de her år.I dagens udsendelse er arbejdsmarkedsredaktør Søren Elkrog Friis og debatredaktør og journalist Simon Friis Date gæst. Vært er Esben Schjørring, redaktør, Altinget Magasin Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Medarbejderne og ledelsen i Arriva forsøger at genforhandle lokalaftaler, men har svært ved at mødes. Helt central for den uenighed er, at Arriva har vundet et statsligt udbud til en lavere pris end tidligere._________________Lokalaftalerne er i gang med at blive forhandlet for medarbejderne i Arriva - men parterne har svært ved at møde hinanden i de forhandlinger.Snart skal hele overenskomsten for Arrivas medarbejdere genforhandles, og der frygter formanden for Jernbaneforeningen, at de dårlige forhandlinger vil smitte af.Men uenighederne stammer måske et helt andet sted fra, for Arriva har vundet et nyt udbud om at køre tog, og i den her omgang kan de gøre det 36 procent billigere end før. Nu frygter medarbejderne, at de kommer til at mærke det billigere udbud på deres løn- og arbejdsvilkår - en tendens, der ifølge arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen går igen i hele Vesteuropa.Altinget Ajour ser nærmere på den sag i dagens udsendelse, hvor transportredaktør Niels Frederik Rickers er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Skal Dansk Folkeparti rykke længere til højre eller tættere på Venstre i forsøget på at finde tilbage til den vælgeropbakning, som partiet havde før valget?____________Meningsmålingerne holder Dansk Folkeparti på under ti procent og Kristian Thulesen Dahl ligger i den tunge ende af partiledermålingerne.Normalt har partiet formået at kunne vinde gehør i befolkningen med udlændingepolitiske forslag, men i sidste uge slog det også fejl, da Martin Henriksen foreslog at melde Danmark ud af Europarådet, hvorefter Morten Messerschmidt fulgte op på den udtalelse med en kontramelding.De metoder, som Dansk Folkeparti tidligere har brugt til at få opmærksomhed, ser ikke ud til at virke lige så godt længere. Samtidig er et af partiets nærmeste allierede, Venstre, internt uenige om, hvor stor betydning udlændingespørgsmålet skal have med Jakob Ellemann i spidsen.Skal Dansk Folkeparti så rykke længere til højre - og dermed længere væk fra Venstre?Altinget Ajour ser nærmere på den politiske virkelighed for Dansk Fokeparti sammen med magasinredaktør, Esben Schjørring. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Venstre skal sige tak til Lars Løkke for hans tid som formand ved det kommende landsmøde, og for første gang i cirka ti år er det ikke Løkke, der holder formandstalen. Altinget Ajour varmer op til landsmødet.__________Det blev en meget abrupt afslutning på Lars Løkke Rasmussens tid som formand, da han tog sine ting og gik ved et ekstraordinært møde i partiet - og i den forbindelse stoppede som formand.I weekenden skal partiet blandt andet sige tak til den afgående formand ved det ordinære landsmøde, ligesom Kristian Jensen også skal på scenen - dog ikke samtidig med Løkke.Bliver det en harmonisk afsked med den tidligere ledelse i partiet, og hvordan har Jakob Ellemann-Jensen gjort det i sin første tid som partiformand?Altinget Ajour varmer op til weekendens V-landsmøde med Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

KL har fremlagt en skitse til, hvordan de mener, at fremtidens sundhedsvæsen skal se ud. Hvad siger regionerne, og hvornår kommer regeringen med et forslag til en ny struktur?____________________Den daværende VLAK-regering fremlagde inden valget deres udspil til, hvordan sundhedsvæsnets nye struktur skulle se ud.Men efter valgnederlaget er den debat nu påny aktuel, og i denne uge fremlagde Kommunernes Landsforening deres bud på, hvordan de mener, at fremtidens sundhedsvæsen skal indrettes.Det bygger på et centralt element fra det sundhedsudspil, som blev præsenteret, da Lars Løkke Rasmussen var statsminister.Danske Regioner er bekymret for centrale detaljer i kommunernes udspil, der bliver præsenteret imens alle parterne på sundhedsområdet venter på, at regeringen præsenterer en sundhedsreform eller sundhedsaftale.Den sag ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det skal være slut med en af de tilbagevendende slåskampe for universiteterne. SF og Radikale vil droppe det midlertidige tilskud og i stedet gøre taxameterløftet permanent.____________Det er for usikker en situation for de danske universiteter, at der igen og igen skal genforhandles om taxameterløftet, der sikrer universiteterne cirka 300 millioner kroner til deres samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser.Det mener SF og Radikale, der vil tage kravet med ind til finanslovsforhandlingerne.Venstre er heller ikke afvisende over for ideen, mens Socialdemokratiet slet ikke har det midlertidige løfte med i det finanslovsudspil, de har præsenteret.Hvilken betydning har taxameterløftet for universiteterne? Og hvordan stiller regeringen sig over for kravet?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor forskningsredaktør, Chris Lehmann, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Trump vil have en plan fra Danmark om, hvordan man vil nå frem til at bruge to procent af BNP på forsvaret i 2024. Men Danmark og USA er grundlæggende uenige om, hvordan kravet om to procent skal forstås.________Når stats- og regeringslederne fra Nato mødes i begyndelsen af december i London, så har USA sendt et krav afsted.Kravet er adresseret til de lande, der endnu ikke har gjort klart, hvordan de vil nå frem til at bruge to procent af BNP på forsvar i 2024.Et af de lande er Danmark, der i 2023 vil bruge 1,5 procent af BNP på forsvarsområdet. Ved roden af den diskussion er en fundamental uenighed om, hvordan man skal forstå det krav, der blev skrevet ind i Nato-erklæringen fra 2014, der efterfølgende har skabt det amerikanske krav om at bruge to procent af BNP for forsvar.Altinget Ajour dykker ned i den historie i dagens udsendelse, hvor forsvarsredaktør, Andreas Krog, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der skal mere tempo på forhandlingerne om klimaloven, mener flere politikere, der forhandler om netop den lov. Altinget Ajour giver overblik og gør status over klimalovsforhandlingerne i dagens udsendelse.__________________________Regeringens deadline for, hvornår en klimalov skal falde på plads nærmer sig, og flere af klimaordførerne ser i den forbindelse gerne, at tempoet bliver sat i vejret.Regeringen har officielt meldt ud, at en aftale skal falde på plads inden jul, men den skulle efter sigende også være interesseret i at få aftalen på plads inden COP 25 i begyndelsen af december.Men der er stadig en del knaster, der skal løses, inden der kan underskrives en aftale. Altinget Ajour giver et overblik over de knaster i dagens udsendelse. Dagens gæst er journalist på klimaredaktionen, Andreas Arp. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Blå blok har forsøgt at finde fodfæstet siden valget, mens Socialdemokratiet mere eller mindre har haft fri bane til at præsentere politik. Hvordan har det påvirket opbakningen? Det ser Altinget Ajour på i dagens udsendelse.__________________Den seneste mandatprognose er landet, og der fastholder Socialdemokratiet den opbakning, som partiet fik af danskerne ved det seneste valg.Dansk Folkeparti får lidt vind tilbage i sejlene efter katastrofevalget, der tog 21 mandater fra dem, imens Venstre går en smule tilbage efter formandsskiftet.Det viser en mandatprognose, der er udarbejdet af valgforsker og professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen for Altinget.Fem måneder efter Folketingsvalget ser Altinget Ajour i den forbindelse nærmere på tilstanden for Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre og Liberal Alliance.Dagens gæst er Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Satspuljen er blevet afskaffet, og pengene fra den reserve, der erstatter den, kan fremover blive fordelt ved hjælp af 90 mandater, hvilket ikke har været kutyme tidligere. Altinget Ajour ser nærmere på tiden efter satspuljen.____________Det har været normen, at socialordførerne fra hvert parti bag satspuljeforliget én gang om året i ministeriet har kunnet præsentere, hvilket projekt de har valgt at tildele penge til fra puljen i den her omgang.Men sådan behøver fremtiden ikke at se ud, efter at satspuljen er blevet fortid.Nu viser lækkede regeringsnotater i stedet, at der kun er brug for 90 mandater for at fordele pengene fra den reserve, der har erstattet satspuljen.I dagens udsendelse ser Altinget Ajour nærmere på, hvad forskellen egentlig er på satspuljen og den reserve, der erstatter den, hvad den nye metode betyder og hvilke projekter der formentlig mister deres bevilling.Gæsterne i studiet er socialredaktør, Simon Lessel, og journalist på Altingets civilsamfundsportal, Rasmus Løppenthin. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark går ind i Operation Barkhane, som har til mål at stoppe terroristernes fremfærd i Afrika. Men krigen får kritik for at være fyldt af franske koloniinteresser og uden en egentlig exit-plan.__________________Danmark sender 70 soldater og to helikoptere til Sahel-regionen for at støtte Frankrig i deres antiterrormission, Operation Barkhane.Indsatsen breder sig over fem lande, Mali, Mauretanien, Burkina Faso, Niger og Tchad, og målet er at bekæmpe de terrororganisationer, der opererer i området.Men Operation Barkhane får kritik flere steder fra for at være fyldt af franske koloniinteresser og for at franskmændene ikke har en exit-strategi.Hvorfor er Danmark begyndt at gå i krig sammen med franskmændene? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udgave, hvor forsvarsredaktør Andreas Krog er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mette Frederiksen har skruet bissen på over for flere af EU-landenes ønske om, at landene skal betale mere ind til EU-budgettet. Noget af budgettet er “fuldstændig gak”, mener hun. Populistisk, siger kritikerne._____________________Statsministeren vakte opsigt med sine udtalelser om EU i et interview med Jyllands-Posten.Hun kaldte dele af budgettet “fuldstændig gak”, og sagde at “EU-samarbejdet er frakoblet den verden, vi er en del af”.Den linje er væsentlig anderledes end hendes forgænger, Lars Løkke Rasmussen, der fremhævede fordelene ved internationalt samarbejde - men samme tilgang vælger Mette Frederiksen ikke.Godt nok har den danske linje både under Løkke og nu Frederiksen været, at Danmark ikke skal betale mere til EU-budgettet, som Kommissionen ellers foreslår nu, flankeret af blandt andet Frankrig.Det har fået både Venstres europaparlamentariker, Morten Løkkegaard, og Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, til at kritisere statsministerens udtalelser.Er statsministerens udtalelser bare taktik forud for budgetforhandlingerne, eller skal Danmark vænne sig til en noget mere kritisk tale over for EU fra landets statsminister?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor fungerende EU-redaktør, Emma Qvirin Holst, interviewer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, om emnet.Links til artikler og debatindlæg herunder:https://www.altinget.dk/eu/artikel/martin-lidegaard-eu-er-loesningen-og-ikke-problemet-mette-frederiksenhttps://www.altinget.dk/eu/artikel/morten-loekkegaard-statsministeren-gambler-med-danske-interesser-i-euhttps://jyllands-posten.dk/premium/indblik/Indland/ECE11685135/eusamarbejdet-er-frakoblet-den-verden-vi-er-en-del-af/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er ikke lige så meget lyst til at sænke skatterne i kommunerne, som der er til at hæve den. Hvis ikke der bliver fundet en tilsvarende skattelettelse, får alle kommuner en straf. Hvorfor er det så svært at finde lettelserne?_________________Landets kommuner har fået tilladelse at hæve skatterne med 200 millioner kroner, uden at det vil føre til en individuel straf fra staten.Dragør, Greve, Roskilde, Stevns, Odense, Esbjerg, Kolding, Holstebro, Randers og Hjørring har fået godkendt skattestigninger.Men hvis der ikke bliver fundet tilsvarende 200 millioner kroner i skattelettelser blandt andre kommuner, kommer alle landets kommuner til at blive straffet økonomisk på grund af det generelle skatteloft.Hvordan forsøger kommunerne at finde frem til de skattelettelser, der mangler? Og hvorfor har så få lyst til at sænke skatten?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor kommunalredaktør, Kim Rosenkilde, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der skal være en plan for, hvornår børnene fra Sjælsmark bliver flyttet, ellers vil Radikale ikke stemme for finansloven.___________Det var et hedt emne under valgkampen, og nu begynder debatten om de afviste asylbørn på Sjælsmark igen.Regeringen støttepartier presser nemlig nu udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, fordi de alle hurtigst muligt vil have en plan klar for, hvor børnene på centret skal rykkes hen.Radikale vil kun underskrive finansloven, hvis der er fremlagt en plan for, hvad der skal ske med børnene.Altinget Ajour ser nærmere på den sag i dagens udsendelse, hvor socialredaktør, Simon Lessel, er gæst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

På fredag overtager hun chefstolen i Den Europæiske Centralbank, men hun har allerede understreget, at EU-landene bliver nødt til at føre en mere aktiv finanspolitik.__________Der er vagtskifte i ECB - franske Christine Lagarde, tidligere fransk udenrigsminister og forhenværende boss i IMF, overtager fra italienske Mario Draghi.Sidstnævnte har allerede skrevet sig ind i historiebøgerne med sin berømte udtalelse fra 2012 om at ville redde euroen - "what ever it takes". Det satte gang i et heftigt opkøb af statsobligationer, alt sammen for at pumpe penge ud i en europæisk økonomi, der var på vej i afgrunden.Nu siger Lagarde, at hun for alt i verden vil undgå at skulle gentage Draghis ord. Ikke kun fordi hun ikke ønsker en krise på niveau med finanskrisen tilbage, men fordi, som hun sagde, at så ville landene i EU have svigtet deres eget ansvar for at føre en aktiv finanspolitik.Men er løsningen højere offentlige ydelser og investeringer eller flere skattelettelser? Og kan man på lang sigt have en fælles mønt uden en fælles finanspolitik?Gæst i studiet er Søren Hove Ravn, fast klummeskribent i Altinget Magasin og lektor, ph.d. på Økonomisk Institut (KU). Din vært er Esben Schjørring, redaktør Altinget Magasin. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Liberal Alliance blev skabt af afhoppere fra Radikale og det borgerlige Danmark. Dengang var de utilfredse med de respektive retninger, og nu er partiet selv blevet et eksempel på netop det. Hvad skal Liberal Alliance nu?Dagens gæst er Esben Schjørring, magasinredaktør. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Med en verden i opbrud, nye konflikter og nye spillere, er det et problem, at den danske regering ikke er gået i gang med formulere en ny udenrigspolitik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Skal Danmark være et grønt foregangsland, må der ikke gives nye tilladelser til at hente olie op af undergrunden, mener regeringens støttepartier og Alternativet. Ministeren er tavs, men nu skal han i samråd. Få overblik over sagen i Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen vil spare cirka 300 millioner kroner på friskolerne fra 2021 og i stedet bruge pengene på folkeskolen. Men det er svært at finde støtter til den idé i Folketinget.Dagens gæst er Martin Mauricio, journalist på Altinget Uddannelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Få beskrivelser af det danske samfund har vakt så meget kritik og vrede følelser som konkurrencestaten. Men hvad er en konkurrencestat egentlig? Altinget Ajour har ophavsmanden til begrebet og teorien, professor Ove Kaj Pedersen i studiet.Denne udsendelse blev udgivet første gang 31. juli 2019 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad er populisme egentlig? En gave til demokratiet siger journalist og analytiker Erik Meier Carlsen. I 2000 forudsagde han DF's dominans. I 2019 forudsagde han deres fald.Denne udsendelse blev første gang publiceret 25. juli 2019 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.