PLAY PODCASTS
Fries before guys

Fries before guys

284 episodes — Page 5 of 6

DE OPRØRSKE

Et splittet indre, en kamp mod systemet og frigørelsen fra forældre. På hvilke måder er oprøret identitetsskabende? Og i hvilke situationer har vi selv gjort oprør? Dagens afsnit handler om at frigøre sig igennem oprøret. Vi taler bl.a. om at maskere sin utilstrækkelighed, bøje sig for autoriteter og hungre efter bekræftelse igennem andres accept og begær. Dagens afsnit er sponsoreret af UIP - United International Pictures. Den oscarnominerede film Lady Bird har premiere d. 26. April i biografer landet over.

Apr 20, 20181h 0m

UTROSKAB

Kys, flirt, sex eller hemmelige beskeder. Hvordan definerer vi utroskab? Og er utroskab det ultimative svigt? I dagens afsnit diskuterer vi et meget kompliceret og sårbart emne, når vi deler vores personlige tanker og erfaringer med utroskab. Vi taler bl.a. om at være 'den anden kvinde', frygten for svigt, utilgivelige løgne, flirteri, ansvarsplacering og at rumme forskellige grænser i et forhold. Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

Apr 13, 201855 min

TING VI ALDRIG GØR IGEN

I dagens afsnit giver vi en lang, strittende finger til præstationsræs og 'if you can dream it, you can do it' filosofier. I stedet for at dele en liste med 10 ting vi ønsker at gøre, inden vi dør, taler vi om alt det, vi har gjort, som vi aldrig vil gøre igen. Det handler bl.a. om dårlig sex, kalorietælling, diæter, undertrykte følelser og konfliktskyhed. Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

Apr 6, 20181h 2m

DET BRUDTE VENSKAB

Hvordan påvirker det os, når venskaber går i stykker? På opfordring af rigtig mange lyttere taler vi i dagens afsnit om venne break-ups og den store smerte, der følger med. Vi diskuterer bl.a. årsagen og virkningen ved venskabspauser (vores egen inklusive), ubehaget ved at føle sig usikker i et venskab og den til tider svære konfrontation. Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

Mar 30, 201857 min

ANGSTENS HEST

E

Hvad gør man, når man står midt i livet og det føles som om, at alt falder sammen om ørerne på en? Hvordan klarer man sig under den massive vægt af fortabthedsfølelse, fremtidsangst og bekræftelsesbehov? I dagens afsnit taler vi om ambivalensen ved livet og angsten og tvivlen der kommer med succes. Nanna har skrevet et digt om sine følelser og Josephine har forberedt et sjovt indslag, fordi humor nogle gange er den bedste måde at være i alt det tunge på. Enjoy the ride! Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

Mar 23, 201858 min

FEMINISME FT. LOUISE KJØLSEN

Vi har i dagens afsnit selskab af Louise Twerk Queen og bølgerne går højt om Nannas runde bord på Nørrebro. Vi tager udgangspunkt i spørgsmål vedrørerende dudes, dating og heteronormen. Hvilke kønsroller genkender vi fra vores egne forhold? Hvordan kan vi blive bedre til ikke at reproducere dem? Lyt med når vi diskuterer og hør Louise fortælle om bl.a. luder/madonna komplekset, at blive mødt af fordomme og stereotypiske forestillinger og at være en seksuelt aggressiv, utålmodig feminist. Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

Mar 16, 20181h 3m

KROPSLIG BEVIDSTHED LIVE FRA AALBORG HOVEDBIBLIOTEK

På hvilke tidspunkter i livet har kroppens fysiske reaktioner og sanseindtryk spillet den største rolle for dig? Og hvad vil det egentlig sige at opleve verden igennem kroppen? I dagens afsnit forsøger vi at blive klogere på alt det kroppen 'fortæller os' og sammenhængskraften mellem krop og sind. Vi deler vores historier og tanker om kropslige erfaringer og taler bl.a. om traumer, angst, kærlighed og sorg. Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics.Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

Mar 9, 201852 min

DRAMA DRAMA DRAMA

I sjette klasse lavede Josephine en burn book sammen med sin veninde og Nanna kørte den hårde rivalisering med en pige fra parallelklassen. Hvordan forholder vi os til de mere dramatiske indslag i vores voksne liv? Hvilken udvikling har vi gennemgået?! Vi vender vrangen ud af vores indre drama queen og bekender vores synder, tanker og erfaringer. Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20% på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

Mar 2, 201852 min

DOKTOR LOVE PT. 4 - MYTEN OM DET PERFEKTE SEXLIV

Med bankende hjerte og svedige håndflader forsøger vi i dagens afsnit at bryde med nogle af de typiske fortællinger inden for sex og intimitet. Vi taler om forskellige forventninger og hvilke roller vi tildeler os selv under akten - både fra et single og forholds-perspektiv. Det handler om alt fra præstationsangst, manglende lyst og indgroede tanker om lyst og begær. Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

Feb 23, 201855 min

EN STOR ÅBENBARING

Vi bringer en advarsel for det vildeste tilfælde af ananas i egen juice i dagens afsnit. Lyt på eget ansvar! Vi har fundet livets personlighedstest på det store internet. Vi dissekerer vores styrker og svagheder ud fra resultaterne og diskuterer vigtigheden af at forstå sin egen karakter. Vi kan bare sige, at livet endelig giver mening. Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

Feb 16, 201851 min

RAMT AF FØLELSEN

Livets krise og 16 dage i hinandens selskab. I dagens afsnit taler vi om at føle det hele på én gang. Hvordan klarer man livet, når man er ekstra sårbar? Hvordan er det at være den støttende veninde? Vi taler bl.a. om at være sin helt egen, store følelser og søstersolidaritet. Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries

Feb 9, 201844 min

EN HISTORIE OM OVERLEVELSE ft. Amalie Have

TRIGGERWARNING: I dagens afsnit taler vi eksplicit om overgreb. I 2014 rejste Amalie rundt på Costa Rica, hvor hun på dag fem blev udsat for en voldtægt. Siden overgrebet har hun dedikeret sin tid til at lave aktivisme og oplyse om alle nuancer af overgrebskultur på sin Instagramkonto Scandinaviandreamgurl. I dagens afsnit fortæller Amalie sin historie til os. Vi taler bl.a. om at reclaime sig selv og sin krop, tage plads på internettet, online fællesskaber og skønhedsprivilegier.

Feb 2, 201854 min

DET DER GØR MEST ONDT

I dagens afsnit taler vi om, hvordan man overlever et brud.

Jan 26, 201858 min

ET LEVN FRA FORTIDEN

OBS: Vi gør opmærksom på, at der er lidt knas med lyden på det ene spor. En opdatering, en overraskelse og en overlevelsesguide er udgangspunktet for dagens uhørt lattermilde afsnit! Josephine har fundet begges blå bog frem fra gymnasietiden, og fortidens hemmeligheder flyder frit, når vi kaster et kærligt tilbageblik på vores fælles gymnasietid. Lyt med, når vi tripper nostalgisk over vores yngre jeg, taler om FOMO og deler vores syv bedste tips til at overleve vinteren.

Jan 19, 201857 min

SPØRGSMÅL OG SVAR

Vi fik en overvældende respons fra så mange af jer på vores invitation til at stille spørgsmål og dele dilemmaer. Af hjertet tak! I dagens afsnit deler vi vores svar og yderligere tanker til et udvalg af de mange fantastiske beskeder. Vi taler bl.a. om at have modet til at træffe valg for sin egen skyld, behovet for at distancere sig fra sine forældre, at blive tilpas i sin nøgenhed og hvordan man kan håndtere at være i en tæt relation med en, der lider af angst.

Jan 12, 20181h 0m

2018 READY SET GO

Okay, i virkeligheden er det her afsnit langt mere tilbagelænet end titlen antyder. Måske er drømmene store, men forventningerne er justeret ned i en realistisk skala, når vi deler vores mål og tanker for det nye år! Det handler om at være god nok, om at skabe, prioritere, værdsætte og tackle. Endelig slutter vi af på rørstrømsk manér med en dedikeret kærlighedserklæring og en tekst om venskabets styrke. Velkommen, nytår!

Jan 5, 201852 min

2017 OVER AND OUT

Året er forbi og det er tid til at gøre status. Det er nu et år siden, at delte vi vores mål for 2017 i NYTÅRSLISTEN. I dagens afsnit taler vi om, hvordan fanden det egentlig er gået. Er vi blevet bedre til elske os selv og være gode ved vores kroppe? Har vi givet færre fucks og turdet tage de vigtige konflikter? Find svarene og mere til i årets allersidste episode af fries before guys!

Dec 31, 201749 min

MONEY MONEY MONEY

Millionærdrømme, fællesøkonomi og gnier-mentalitet. I dagens afsnit deler vi vores tanker om penge. Vi fortæller vores bedste krejlerhistorier og tanker om økonomi hvilket bl.a. inkluderer Nannas evige jagt på cool cash og Josephines 'på kanten af loven'- tendenser som teenager.

Dec 15, 201756 min

STRØTANKER

I dagens afsnit får I et drys af vores helt friske og umiddelbare tanker om nuet. Vi gør plads til alle de små grublerier, der normalt ikke får en plads i podcasten, men som ofte optager en stor del af hverdagen. Vi taler bl.a. om at få et livsændrende kompliment, et potentielt nyt studie, giver en poesi-anbefaling og taler om at tjene penge på fries.

Dec 8, 201752 min

VENSKABSDYDERNE - LIVE FRA PODCASTFESTIVAL

Dagens afsnit er optaget direkte fra Skuespilhuset foran 110 af vores skønne lyttere. Vi taler om det dybe venskab og hvordan man får skabt en relation hvor man tør at være hundrede procent sig selv. Hvordan har vi opbygget venskaber og hvad er vigtigt når man skaber nære relationer? Du får også vores bud på fem venskabsdyder man skal overholde. Afsnittet gæstes af Ditte Marie Rasmussen fra DR3 udsendelsen 'Ditte er fuld af løgn'

Nov 30, 20171h 3m

DET SVAGESTE LED

E

I dagens afsnit bliver selverkendelsen sat alvorligt på prøve, når vi i fællesskab lister vores dårligste sider. Hvilke svagheder ser vi i os selv og hinanden? I hvilke situationer kommer de til udtryk? Vi taler bl.a. om nordjysk pessimisme, et behov for særbehandling, utålmodighed og behagesyge. Derudover byder vi også på det største latteranfald i hele fries' historie!

Nov 20, 201757 min

SUPERVOKSEN DEL 1

E

Dagens dugfriske afsnit er optaget direkte fra Nannas seng på Nørrebro. Vi taler om selvstændighed, modenhed og frihed. Hvornår følte vi os voksne for første gang? Hvad har været en del af vores personlige frigørelsesproces? Vi taler bl.a. om at give færre f****, ansvar, forældreopgør og curling-tendenser.

Nov 9, 201753 min

DEN ENESTE ENE

E

Tror vi på den eneste ene? Hvordan har vores forestillinger og forventninger til kærlighed og parforhold ændret sig igennem årene? I dagens afsnit byder vi dig med på en aldeles fremragende tur down memory lane, når vi ser tilbage på vores forelskelser og forsøger at forstå udviklingen i de overvejelser vi har gjort os om vores udkårne. Vi taler bl.a. om realistiske forventninger, nye standarder for forhold og hvilken slags kærlighed vi har følt, at vi har fortjent igennem tiden.

Nov 2, 201754 min

METOO ft. Sara Bovin

E

Triggerwarning! Vi taler eksplicit om personlige oplevelser med seksuelle overgreb. De seneste uger har vores feed på sociale medier været fyldt af #metoo. Hvad er kampagnen et opgør med? Hvilke mekanismer i samfundet håber vi på at kunne ændre? Vi taler bl.a. om voldtægtskultur, silencing og skammen mange ofre føler - og den forandring vi sammen håber at kunne skabe. Dagens afsnit gæstes af Sara Bovin, radiovært på TVÆRS på p3, der deler sin personlige historie om overgreb med os.

Oct 26, 20171h 2m

STRESSLAVINEN

E

Viser din stresstest også rødt og har du galopperende hjerte og søvnbesvær? Så lyt med på en vaskeægte "nanna&jose" samtale, hvor vi vender begges nuværende kritiske situation. Vi taler bl.a. om hvordan vores stress påvirker vores relationer samt vores mentale og fysiske tilstand. Endeligt giver Nanna sine bedste råd til gode forholdsregler og stress-håndtering. OBS: Nanna er midt i livsforvirringen kommet til at indspille sit lydspor direkte på computeren, så det er lidt knas på linjen afsnittet igennem.

Oct 20, 201753 min

ER I SERIØST KUN VENNER?

I dagens afsnit taler vi om vores personlige erfaring med at have mandlige venner. Vi tager udgangspunkt i de antagelser og fordomme, vi begge har mødt utallige gange. Hvad bygger disse antagelser på? Hvorfor skaber venner af 'det modsatte' køn usikkerhed i så mange par-relationer? Lyt med og bliv klogere på vores tanker om jalousi, irrationel skyldfølelse og det pudsige i at skulle retfærdiggøre et venskab.

Oct 6, 201753 min

REJSEN TIL LA OG EN NY BEGYNDELSE

Nanna er hjemvendt fra sin største rejse nogensinde og Josephine er kommet ud på den anden side af sommerferien. Nannas tur har sat mange tanker i gang, som vi vender i dagens afsnit. Hvilke gruppedynamikker opstår der, når vi rejser sammen med en gruppe? Hvordan håndterer vi stress, angst og pressede situationer i uvante omgivelser? Vi taler bl.a. om hjemve, åbenhed og taknemmelighed og hvordan det føles at vende tilbage til hverdagen.

Sep 29, 201753 min

GIRLBOSS

I dagens afsnit taler vi om nogle af de udfordringer, vi møder i vores arbejdsliv. Hvorfor er det ofte svært at kende sit eget værd? Hvilke lederegenskaber er gode at abonnere på? Vi taler bl.a. om at føle sig fremmedgjort i forskellige brancher, om maskuline arbejdsværdier og kunsten at balancere arbejdsliv og fritid, når man arbejder igennem de sociale medier.

Sep 22, 201751 min

ALDERSKRISEN

I dagens afsnit taler vi om nogle af de tanker og udfordringer, der er opstået siden vores indtræden i voksenlivet. Hvorfor er vi begge så skræmt af tanken om at etablere os? Vi taler bl.a. om det aldersmæssige limbo, vi befinder os i, og hvor ofte vi skal kæmpe for retten til at blive taget seriøst. Lyt med og bliv også klogere på vores tanker om forpligtelser, ansvar, børn, bolig, forældre og frygten for at være alene.

Sep 15, 201754 min

KLAMYDIA-TRILOGIEN OG EN ODE TIL KONDOMET

Velkommen til dagens afsnit, hvor vi deler vores private anekdoter og oplevelser med kønssygdomme og prævention. Lyt med, når Jose fortæller levende om 'de alle gode gange tre' og Nanna åbner op om sin tidligere følelse af frygt og skam. Derudover fortæller vi om vores erfaringer med prævention, der bl.a. tæller negative møder med omverdenens og partneres forventninger til beskyttelse. Endelig sender vi et kæmpe skud ud til et særligt effektivt præventiv, som vi begge selv sværger til.

Sep 8, 201759 min

SPECIAL: HØJDEPUNKTER

I forbindelse med flytning af platform har vi været i gemmerne for at finde de bedste nogle af de bedste, sjoveste og mest rørende øjeblikke frem - selvfølgelig med inspiration fra jeres ønsker. Her får i vores greatest hits, der byder på gensyn med Nannas marsvin, uglegylperen, Emma Jensen og meget andet!

Sep 1, 201727 min

KONFLIKTER

Velkommen til et ægte marathon-afsnit af FBG, hvor vi tager udgangspunkt i to store temaer under emnet konflikter: konfliktskyhed og konflikthåndtering. I første del forsøger vi ud fra egne erfaringer at kategorisere og forstå konfliktskyhed og de forskellige typer af frygt, der knytter sig til den. I anden del definerer vi konfliktmæssige arketyper, man uundgåeligt vil støde på i livet. Vi taler bl.a. om, hvordan vi oplever og håndterer manipulatoren, den passivt-aggressive, dramatikeren og introducerer en helt ny spiller på markedet: den egendefinerede og pænt irriterende type 'samleren'.

Aug 25, 20171h 18m

BRÆNDENDE AF SKAM

I dagens afsnit taler vi om, hvordan vi oplever skam i livet. I hvilke specifikke situationer opstår skammen? Hvordan relaterer vores personlige skam sig til tabubelagte emner og sårbarhed? Vi diskuterer bl.a. den handlingslammende skam, deler nogle af vores mest skamfulde øjeblikke og forsøger i fællesskab at forstå hvilken rolle det spiller i vores relationer til andre, at vi er i stand til at føle skam i livet.

Aug 18, 201756 min

SOMMERFØLELSER OG SABBATÅR

Ferien er på retur og for mange fordrer det store forandringer med uddannelsesstart og nye begyndelser. Vi reflekterer over de mest påtrængende følelser, vi har haft i sommerens løb. Vi taler om styrkende fællesskab, befriende nøgenhed, savn efter samtaler og dårlig planlægning venner imellem. Derudover kommer vi ind på sabbatårets betydning, både for os personligt og set med samfundets øjne.

Aug 11, 201752 min

DOKTOR LOVE PT. 3 - ORGASMER

Vi fejrer afsnit nummer 50 med et brag af et afsnit. Vi byder hermed velkommen til onaniens masterclass, hvor vi gennemgår vores personlige forhold til orgasmen fra den spæde begyndelse og frem til nu. Vi leverer tips, historier og taler om kunsten at komme. Hvordan adskiller solo-orgasmen sig fra den med en partner? Vi taler bl.a. om skedeorgasmer, forventningspres, klitoris og en ganske særlig bamse i menneskestørrelse.

Jul 28, 20171h 2m

SOS BIKINIBABE DOWN

Sommeren er over os, og med den følger desværre også kropspresset og selvhadet. Nanna føler sig fængslet af sine tanker om mad og skammer sig over sine negative kropsfølelser. Hvordan beder man sine venner om hjælp? Kan vi sige fra, når samtalen bliver for kropsfikseret? Vi taler om, hvad der skaber denne tilstand, og om hvordan man kan blive bedre til at sætte gode rammer for sig selv, når tankerne presser sig på.

Jul 21, 201756 min

ET FRIRUM TIL HJERNEN

Sommerferien har gjort sit indtog og der er faldet en helt ny ro over hverdagen. Nanna skal være alene i 14 dage uden wifi eller data, og Josephine har fået både bachelor og kørekortet i hus. Hvilke følelser rammes vi af, når vi pludselig holder fri? Vi prøver at analysere forskellen på at være ensom, rastløs og at kede sig. Kan vi lære noget af at være i kedsomheden? Vi taler om at være offline versus online, tage sig tid til tankestrømme, nærvær og tilgængelighed. Vi sender skud ud til et par gode bøger og giver råd til dig, der holder fri.

Jul 14, 201754 min

ROSKILDE 2017 SPECIAL

I dette særlige afsnit følger vi Nannas jomfrurejse på Roskilde Festival.

Jul 7, 201742 min

LIVESTREAM OG TEASER

Vi er på Roskilde festival og I skal med! I dag udkommer vi ikke med et ægte afsnit, men vil i stedet livestreame på vores Instagram kl 15.00. Her kan I hygge med os og stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord. På optagelsen teaser Nanna lidt for vores livestream og varmer lidt op til festivalen, der bliver én af de mest udfordrende oplevelser i hendes liv.

Jun 29, 20172 min

SAMMEN HVER FOR SIG

I dagens afsnit kommer vi vidt omkring i samtalen. Sommerferien har gjort sit indtog, og Jose er blevet færdig med sit studie. Hvordan føles det at afslutte noget, man har glædet sig til så længe? Derefter taler vi om at undvære kærester og venner i længere perioder. Kan vi gøre noget konkret ved separationsangsten? Vi taler om at stole på styrken af relationer, naturlige venskabspauser og at tilpasse kommunikationen efter nye omstændigheder.

Jun 23, 201752 min

DRIVKRAFT OG PASSION

I dagens afsnit forsøger vi at få en dybere forståelse af, hvad der skaber drivkraft, og hvordan vi bruger den. Kan alle egentlig handle på lyst og passion? Kan vi lære noget af at kende motivationen for hvorfor vi gør, som vi gør? Vi taler bl.a. om at tage et opgør med forventninger, finde retning i livet, utilstrækkelighed, passion uden talent, privilegier og sammenhængen mellem drivkraft og værdier.

Jun 16, 201756 min

OM AT BÆRE LIVET MED SIG

TRIGGERWARNING! Vi går i dagens afsnit meget tæt på flere emner, der kan virke triggende, f.eks selvmord. Vi gør opmærksom på, at vi udelukkende taler fra vores helt personlige udgangspunkt og at vi ikke har nogle endegyldige svar. Sorg og traumer er ikke lette emner at tale om. F.eks oplever mange at være vrede på verden og ens nærmeste, og det kan være meget grænseoverskridende og hårdt at lytte til. I dagens afsnit taler vi om, hvordan vi lever med tab og oplevelser, der har givet ar på sjælen. Mangler vi et bedre sprog, når vi skal sætte ord på døden og det svære i livet? Burde vi blive bedre til at tale med hinanden og stille spørgsmål? Vi forsøger i fællesskab at sætte ord på vores tanker om bl.a. sorg, modsatrettede følelser og vrede i et af de sværeste og mest følelsesladede afsnit, vi har lavet hidtil. Mangler du selv nogen at tale med om det svære i livet? Her er et par numre, der måske kan hjælpe. Livslinien: 70 201 201 Offerrådgivningen landstelefon: 116 006 Dansk Kvindesamfunds Stop Chikane: 28 83 40 70

Jun 9, 201759 min

AKAVET I SIT AKAVEDE LIV

I dagens afsnit tager vi afsæt i tåkrummende personlige historier, når vi taler om akavethed og hvad det vil sige at 'cringe'. Hvorfor tænker vi så ofte tilbage på hændelser tidligere i livet og mærker en kæmpe skam over vores opførsel? Burde vi i stedet omfavne og sætte pris på de små akavede øjeblikke og beviser på at vi bare er mennesker? Lyt med når vi deler ud af vores mest cringeworthy oplevelser med alkohol, fyre, kropsfunktioner, oversharing og meget mere.

Jun 2, 201757 min

SOCIAL ANIMALS

I dagens afsnit taler vi om personlighedstyper og sociale masker. Hvad forstår vi ved kategorierne introvert og ekstrovert? Ændrer vi personlighed betinget af sociale sammenhænge? Vi taler bl.a. om sociale kamæleoner vs. kerne-mennesker, hvordan andre mennesker påvirker os, og om vi glemmer, hvem vi er, når vi ikke er tro mod os selv?

May 26, 201755 min

LØGNENS MESTER

I dagens afsnit starter vi ud med en lille update på livet. Jose er skoletræt som aldrig før, og Nanna har taget en kæmpe beslutning! Derudover taler vi om ærlighed versus uærlighed. Er det nogensinde okay at lyve? Hvad har vi løjet om? Lyt med når vi bl.a. diskuterer selvbedrag, sociale løgne og uærlighed i relationer.

May 19, 201751 min

FAT AND FABULOUS

Josephines veninde Emma er gæstevært på afsnittet i dag, hvor hun fortæller sin historie til os. Hvordan er det for Emma at være tyk i en verden, hvor der bliver set ned på tykke mennesker? Hvad bliver hun mødt med, og hvordan kæmper hun imod? Lyt med, når Emma åbent og ærligt deler sine tanker og erfaringer med os. Det handler bl.a. om fordomme, stereotypisk repræsentation, objektificering, og hvordan det føles at blive set på først og fremmest som en krop fremfor et menneske.

May 12, 201753 min

DU MÅ IKKE GLEMME MIG

I dagens afsnit taler vi om jalousi og misundelse. Hvilke følelser forbinder vi med disse? Hvad kan gøre os jaloux? Lyt med og bliv klogere på vores tanker, hvor vi bl.a. taler om kunsten at unde andre succes, vigtigheden af at glæde sig på venners vegne, når de lærer nye mennesker at kende, og i sidste ende, hvordan vi kan blive bedre til at kæmpe imod usikkerheden og frygten for ikke at være god nok.

May 5, 201751 min

#SPONSORERETINDHOLD

I dagens særlige afsnit om influencers og ansvarlighed har vi besøg af fashion queen Marie Myrhøj, kvinden bag bloggen nemesisbabe. Vi diskuterer bl.a., hvorvidt der følger et ansvar med, når man har flere tusinde følgere på sin platform, og samtidigt driver en virksomhed? Hvad kan vi tillade os at forvente af meningsdannere på de sociale medier? Lyt med, og bliv klogere på vores tanker om vigtige værdier, personligt indhold og hvem der er skyld i vores lave selvværd.

Apr 28, 201757 min

HVORDAN SER JEG UD?

I dagens afsnit taler vi om forfængelighed og det enorme fokus, vi som samfund har på udseendet. Hvorfor fylder tankerne og usikkerheden så meget? Vi taler bl.a. om at se vores menneskelige værd baseret på vores fremtræden, måle sig ud fra andres standarder og endelig, hvordan vi kan være med til at påvirke stemningen i en mere positiv retning.

Apr 21, 201749 min

EN OMGANG I BYEN

I dagens afsnit taler vi om nærighed. Hvorfor er det, at vi alle ret så ofte tænker på det her med penge venner imellem? Vi taler om vores eget forhold til penge og vender samtlige problemstillinger ifb. med at give og modtage. Lyt med og bliv klogere på vores tanker om bl.a. mobilepay, hvem der giver på en date, økonomiske bagatel-grænser, problemer blandt roomies og konceptet 'vi skiftes til at give'.

Apr 14, 20171h 2m