
Fries before guys
284 episodes — Page 2 of 6
OSTEMANDEN FRA VINDBLÆS
I dagens humørfyldte afsnit samler vi op på situationen i sidste måned, da hundredevis af amatørdetektiver efter afsnittet Gossip Girls ramte fries-indbakken med fejlagtige gæt på Nannas K. Derudover har en af os været en tur hos ostemanden og fået en fiksering på chutney. Hvem er man egentlig, når man er nået til mugost-stadiet i sit forhold, og er der stadig mad, vi ikke tør spise foran mænd? Endelig taler vi om Joses nye favoritudtryk "anal" eller såkaldt "skidetrængende" - og det bliver til en længere snak om hvor ekstremt anal Nanna er i sin planlægning af livet. Rigtig god fornøjelse!
JOSES FØDSELSBERETNING
Natten til søndag d. 26 september føder Jose sin datter Sienna. I dagens afsnit får du den fulde fortælling om døgnet, der ledte op til fødslen. Det er en form for smertens odyssé, der tager sin begyndelse hjemme i karbadet i stearinlysets skær og slutter stående bøjet over fødelejet på Aalborg Sygehus Nord med Katlas brændemærke direkte i lænden. Og endelig med at tage imod et helt nyt, lille liv! Rigtig god fornøjelse.
GLÆDEN MED SKEDEN 2
Venner, den svære to'er har aldrig været nemmere! Dagens afsnit bugner nemlig med de vådeste og vildeste onanihistorier. Kreativiteten kender ingen grænser i vores lytteres jagt på orgasmer, og alt fra svømmebræt til bananer, læbepomader og venusskrabere kommer i spil i dagens episode - og det er ikke alt, der ender lige godt. Rigtig god fornøjelse! Dagens afsnit er sponsoreret af Klub Venus - Vibrator Boutique. Ved indmelding i Klub Venus får du udover det månedlige nyhedsbrev med skønne tilbud også 10 %, når du shopper første gang! Produkterne vi omtaler er følgende: NOVA EXCERCISE BALLS, WOODY SUCTION + GSPOT VIBRATOR, MUSHY EXTERNAL VIBRATOR, PERSONAL MOISTURIZER / GLIDECREME.
GOSSIP GIRLS
Dagens afsnit starter med et gigantisk grineflip - og så er sejlene ellers sat, når vi byder på et underholdende "behind the scenes" fra de seneste seks ugers barsel (vi skal nok byde på afsnit om Joses fødsel senere!). Vi svarer på lyttermysteriet om Nannas fingerring, gennemgår en reddittråd fyldt med sladder, vender en nedsmeltning i Føtex, coldplayfadæsen, havregrød, kone-interesser, at blive en mor-pokemon OG MEGET MERE! Rigtig god fornøjelse! Afsnittet indeholder reklame for vores podcast Fries Up Your Life! Lyt med gratis i 30 dage på Podimo ved at benytte følgende link http://Podimo.dk/friesupyourlife30?
NANNA OG KÆRLIGHEDSMONOPOLET
I næste uge vender Jose tilbage, men inden da har Nanna haft besøg i studiet af de to fantastiske kærlighedseksperter Nanna Bottos og Rikke Collin. Dagens kærlighedsdilemmaer indsendt af lytterne er følgende: 1. Hvordan navigerer man i at kærlighedsfølelsen går op og ned? 2. Er forskellige værdier og holdninger et no-go hos en kæreste? 3. Hvad gør man hvis man savner sin ekskæreste efter et breakup? 4. Hvis man aldrig har haft en kæreste, skal man så opsøge det eller bare vente på, det sker? 5. Hvor vigtigt er samtaleniveauet med ens kæreste - kan man forvente at samtalerne med kæresten er ligeså dyb som med venner? 6. Skal man blokere sin psykisk voldelige ekskæreste, på trods af dårlig samvittighed overfor ham? 7. Hvad stiller man op, hvis man ikke er enige om, hvornår man skal have børn? Rigtig god fornøjelse og tusinde tak for alle bidrag.
SKRIFTESTOLEN
I dagens afsnit giver vi synderne forladelse, når lytternes tilståelser ser dagens lys for første gang. Vi skal høre om forbudte lyster, den mondæne lort, en falsk DJ, en fortrudt trekant, lugtediller, afføring de forkerte steder - og MEGET mere. Tusinde for for jeres bidrag. Rigtig god fornøjelse! Afsnittet indeholder reklame for vores podcast Fries Up Your Life! Lyt med gratis i 30 dage på Podimo ved at benytte følgende link http://Podimo.dk/friesupyourlife30?
PSYKOLOGTIMEN OG EN GAMMEL STINKY WINKY
Vi fortsætter sidste uges "Spørg Os Om Alt" i barselsudgave! Nanna er som altid dramatisk vedrørende sin morgenkaffe, Jose taler om White Noise og mørke solbriller som var det Den Hellige Gral - og så diskuterer vi hvorvidt rattan stadig er in, om vi nogensinde får en ægte tøjstil, præstationsangst, lytterstalking og vores manglende følelse af at være seje. Fredag i uge 41-42 holder Fries Before Guys og Fries Up Your Life efterårsferie. Vi udkommer i stedet med to spritnye afsnit af vores ferieafløser Tinder Greatest. Lyt med 30 dage gratis på podimo her: https://podimo.com/dk/friesupyourlife30
SPØRG OS OM ALT
I dag lander det første af to barselsafsnit, hvor vi svarer på lytterspørgsmål om alt mellem himmel og jord! Det er rendyrket ananas i egen juice og i første omgang byder vi blandt andet på højt humør, ondt i tissekone-følelsen, babynavne, alternative karrieredrømme, hobbyer - og meget mere!
DE KRITISKE KÆLLINGER
Den måske største fællesnævner i vores personligheder er en ekstrem sarthed over for sanseindtryk: tekstiler, fysisk berøring, lugte, temperaturer. I dagens afsnit hygger vi os med at dissekere alt det, der dagligt belaster os. Vi skraldgriner os igennem en times first world problems og taler bl.a. om den perfekte opredning af en sofa, samsovning, folk klædt i kondomer, Nannas traumatiske oplevelse med en babymåge, frokosttallerkenen fra helvede - og meget mere. Rigtig god fornøjelse! Dagens afsnit indeholder reklame for Podimo Nye medlemmer får tre måneders Premium Medlemskab for kun 19,- ved at benytte følgende link https://podimo.com/dk/friesupyourlife3md19kr Podimos fødselsdagskampagne er gyldig frem til lørdag d. 25 kl. 16.
TING LIVET HAR LÆRT OS
Det startede med et forsvundet skohorn og endte i læresætninger fyldt med mere eller mindre brugbar livsvisdom! Velkommen til dagens afsnit, hvor vi ved hjælp af sjove historier deler hvad livet har lært os om alt fra pattatoveringer til kæresteprutteri, sprængfarlige fødevarekombinationer, frisørtider, en fod i nødens pruttestund og hængehuler købt på suspekte internetsider. Det er grinende, plat, latrinært - og lige som det være. Rigtig god fornøjelse. Lyt til vores brevkasse Fries Up Your Life og meget andet på Podimo gratis de næste 30 dage ved at benytte linket https://podimo.com/dk/friesupyourlife30
TING LIVET HAR LÆRT OS
Det startede med et forsvundet skohorn og endte i læresætninger fyldt med mere eller mindre brugbar livsvisdom! Velkommen til dagens afsnit, hvor vi ved hjælp af sjove historier deler hvad livet har lært os om alt fra pattatoveringer til kæresteprutteri, sprængfarlige fødevarekombinationer, frisørtider, en fod i nødens pruttestund og hængehuler købt på suspekte internetsider. Det er grinende, plat, latrinært - og lige som det være. Rigtig god fornøjelse. Lyt til vores brevkasse Fries Up Your Life og meget andet på Podimo gratis de næste 30 dage ved at benytte linket https://podimo.com/dk/friesupyourlife30
POMFRITSKALAEN GENOPLIVET
Vi har støvet en gammel favorit fra arkivet af. Fyldt godt op med oplevelser om følelser, kommer vi hele skalaen rundt fra -3 til 12, når vi bl.a. taler om at være en gigantisk bitterfisse til koncert, fredagsbar på DMJX, tilstanden "højgravid", et hjem i kejserens nye klæder, jægerkorpsetfølelsen og et natligt hjorteangreb. Rigtig god fornøjelse! Lyt til vores brevkasse Fries Up Your Life og meget andet på Podimo gratis de næste 30 dage ved at benytte linket http://Podimo.dk/friesupyourlife30?
EFTERÅRSDRØMME
I sidste uge tog vi på en fælles Tour De Nordjylland udflugt for at komme helt ind i sindet på hinanden inden ankomsten af Joses baby. Tilbage i studiet deler vi vores store og små drømme for de næste måneder med hinanden - og deler tips til den ultimative Basic Efterårs Bitch seriehygge, garderobe og gode litteraturanbefalinger. Dagens afsnit er sponsoreret af Nordjyllands Trafikselskab. De vil gerne have flere til at rejse sammen med bl.a. busser og tog.
JOSES GRAVIDITET
Joses termin nærmer sig med hastige skridt og i den forbindelse har Nanna sat Jose i stævne for at blive klogere på hendes tid som gravid. Vi taler bl.a. om at føle sig indadvendt og akavet, manglende fællesskabsfølelse, spørgsmålet "hvordan går det med maven" og det at vente på at få et granatchok - alt imens der svares på spørgsmål om alt fra største cravings til undfangelse, babyshower og køn. Rigtig god fornøjelse!
SOMMERFERIE GREATEST
I dagens afsnit tager vi afsked med sommeren 2021, når vi svælger os i lytternes små og store oplevelser fra ferien. Læn dig tilbage og hør bl.a. historien om, da turen gik til Faliraki, et barn blev født, DK røg ud af EM, depressionen slap sit tag og to intense hollændere gik i in-fight over trangen til at blive begæret på i det græske ferieland. Rigtig god fornøjelse! Og kæmpe tak for alle historier, I er de bedste! Lyt til vores brevkasse Fries Up Your Life på podimo gratis de næste 30 dage ved ar benytte linket http://Podimo.dk/friesupyourlife30?
KENDER DU FERIETYPEN
Vi er tilbage fra ferien med en vaskeægte klassiker: Kender Du Typen Ferie Edition. Kraftigt inspireret af vores sommer 2021. Du kan se frem til at møde den festivalfrivillige, den københavnske sommerhus-mor, eksilkunstneren, yoga-nomaden, den rige hang-around, den utaknemmelige teenager m.fl. og spot, om du mon selv kender typen. Rigtig god fornøjelse! Dagens afsnit er sponsoreret af Female Invest - et læringsunivers henvendt til alle, der gerne vil blive klogere på investering, privatøkonomi og karriere. Du får 50 % på et årsmedlemskab ved at benytte koden FRIES50 ved oprettelse. Koden er gyldig frem til d. 20 august.
SOMMEREN ER REDDET: TINDER GREATEST PODCAST UDE NU!
De næste seks fredage byder vi i vores spritnye sommerpodcast TINDER GREATEST på feriens bedste selskab, når vi deler vores lytteres vildeste, sjoveste og mest bizarre historier fra datinglivet. Som altid advarer vi mod at lytte med fra stillekupéen, da historierne kan fremkalde ufrivillige latterbrøl. Vi takker ydmygt for jeres bidrag - og ønsker alle en fantastisk sommer! TINDER GREATEST udkommer eksklusivt på podcastplatformen Podimo nu! Hent appen og lyt allerede nu til de første to afsnit - og følg med resten af juli måned. Er du endnu ikke abonnent hos Podimo? Benyt vores reklamelink og få 30 dages gratis abonnement https://podimo.com/dk/fries OPLEV TINDER GREATEST LIVE! KBH: Torsdag d. 15/7 kl. 13 optræder vi med live-udgaven af Tinder Greatest i Frederiksberg Have Køb billetter her https://www.ticketmaster.dk/event/501889?language=da- AARHUS: Lørdag d. 17/7 kl. 17 optræder vi med live-udgaven af Tinder Greatest til De Grimmeste Aftener. Køb billetter her https://grimfest.dk/shop/fries-before-guys-podcast/
SANDHEDENS TIME
Velkommen til sidste afsnit inden sommerferien! Der kommer sandheder på bordet, når vi holder klassens time og stiller hinanden mærkelige og grineren spørgsmål. Vi deler vores ferieplaner, tager en tur forbi Nannas rådne køleskab inkl. strandvaskeragurk, afklarer hvornår man er "storsnaver", Jose taler varmt om en ruhåret gravhund - og så tager vi et par runder med Fuck Marry Kill i bl.a. Løvens Hule og EM-udgave. Rigtig god ferie venner! Dagens afsnit er sponsoreret af Female Invest - et læringsunivers henvendt til alle, der gerne vil blive klogere på investering, privatøkonomi og karriere. Du får 50 % på et årsmedlemskab ved at benytte koden FRIES50 ved oprettelse. Koden er gyldig frem til d. 25 juni.
GRÅDMINISTRENE
I dagens afsnit taler vi om at befinde sig i den store følsomheds tid. Nanna har gjort noget helt vildt, der har startet et både praktisk og følelsesmæssigt kaos. Jose bygger rede, sætter ord på sin nye gravidstil samt det at være i en proces med kropsligt (og livsmæssigt) kontroltab. Vi taler om at handle ud fra en frygt, skrøbelige energier og hvordan vi har det med at vi nu græder mere end nogensinde før! Rigtig god fornøjelse. Dagens afsnit er sponsoreret af Taxhelper.dk! Besøg dem på http://taxhelper.dk/?referrer=fries og få penge tilbage i skat på kun 5 minutter!
LET'S TALK ABOUT SEX PT. 2
Velkommen til 2. afsnit i vores føljeton om sex, hvor vi taler om det blik, vi har på os selv under sex - og hvordan det er at have sex igen efter et brud. Vi undersøger vores oplevelse af at zoome ud og se os selv "udefra", og taler bl.a. om hvordan man føler sig tryg ved en ny sexpartner, n00bfølelsen og kæmpe generthed, ønsket om en vild bratzdukke-energi, presset om at have sex hurtigt (og ofte) som single - og meget mere. Rigtig god fornøjelse! Dagens afsnit indeholder reklame vores podcast Fries Up Your life, hvor vi svarer på en ugentlig lytterhenvendelse. Du kan lytte med på podimo i tre måneder for kun 59,- i alt ved at tegne abonnement gennem vores unikke link https://podimo.com/dk/friesupyourlife
PRINCE CHARMING GREATEST
Vi skyder weekenden i gang med en fantastisk omgang af lytternes "bedste og værste"! I dette afsnit dykker vi ned i jeres historier i Prince Charming-udgave - med fuld skrue på (mis)lykket romantik i alle afskygninger! Vi skal bl.a. høre om en australsk druglord, tusinde ildfluer i junglen, en islandsk totaloplevelse inkl. skedeorgasme på vulkan, pattesutteren fra helvede - og ikke mindst en masse real life udgaver af barndommens drøm om en fremtid med ferieflirten! Dagens afsnit er sponsoreret af Discovery + og bringes i samarbejde med premieren på det nye dating realityformat Prince Charming DK.
LET'S TALK ABOUT SEX PT. 1
Første afsnit i vores kommende føljeton om sex tager udgangspunkt i vores personlige forhold til sex - og er derudover spækket med tips og tricks frisk fra vores seksuelle erfaringsbank. Vi guider til Den Ultimative Orale Helkropsoplevelse, diskuterer orgasmer (og hvordan vi nemmest får dem), hvorfor god ridning er et samarbejde "mellem rytter og hest", usikkerheden i det seksuelle rum, gigantiske skedeprutter, sex under graviditet - og meget mere! Rigtig god fornøjelse. Dagens afsnit indeholder reklame for egen podcast. Du kan lytte til Fries Up Your Life på Podimo i hele seks måneder for i alt kun 59,- ved at tegne abonnement gennem vores unikke link https://podimo.com/dk/friesupyourlife48
BREVKASSEN ft. Jada
Så er det længe ventede dilemmaafsnit endelig i luften - med vores elskede gæstevært Jada! Dagens dilemmaer Hvor meget skal man finde sig i fra sin krævende mormor? Hvordan skal man som feminist håndtere et Big Boob Problem? Kan man finde sammen med sin utro ekskæreste igen? Hvad stiller man op med venindesorgen, når vennerne får børn og flytter til forstæderne? Er det skrækkeligt hvis sexlivet periodevist er dårligt, kedeligt og rutinepræget? Hvad gør man, når fyren man ser, synes det er tidligt at få følelser efter flere måneders dating? Skal man fortælle om eller tie en spiseforstyrrelse for familien? Vi takker alle tre ydmygt for jeres bidrag - og for at I vil lade os diskutere jeres problemstillinger. Rigtig god fornøjelse!
BAG OM FRIES
Er du nysgerrig på, hvordan vores hverdag som podcastere og selvstændige ser ud? Så skal du lytte til dagens afsnit, hvor vi som noget helt særligt inviterer jer helt med ind i maskinrummet i vores forretning! Vi fortæller bl.a. hvordan vi tjener penge og hvilke opgaver vi udfører, arbejdsfordeling, afsnitoptagelser, den kreative proces bag et afsnit, hvordan vi som forretningsmakkere passer på vores private relation og MEGET MERE. Rigtig god fornøjelse!
BREAK UP SEASON
Denne går ud til alle med knuste hjerter og liv i opbrud! I dagens afsnit fortæller Nanna Jose om den svære tilvænning til en ny hverdag, efter at have mistet sin base, pissemyrefølelsen, voksen teenage-energi, lysten til at prioritere sig selv og behovet for at lave sig selv som en lækker sims. Rigtig god fornøjelse!
DEALBREAKERS OG TURN-OFFS
I dagens afsnit udfolder vi vores allerstørste dealbreakers og turn-offs. Vi bevæger os fra tidsoptimisme til telefonbrug, MobilePay-anmodninger og venner med frygt for at låne tøj ud - alt imens vi undervejs gør opdagelser, der leder til selvransagelse! Rigtig god fornøjelse.
TING VI GØR FOR AT VIRKE SEJE
I dagens afsnit løfter vi sløret for alle vores små hverdagsløgne, påtagede identiteter og pyntede anekdoter i vores evige forsøg på at fremstå så seje som muligt. Vi taler bl.a. om tilkæmpet københavneridentitet, en sirligt hjemmeklippet g-streg, en påstået romance med en svensk model og ikke mindst en usandsynlig nedlæggelse af en judotræner i år 2000. Rigtig god fornøjelse!
SANDT ELLER FALSK
I anledning af instagrams fremragende trend be - og afkræfter vi i dagens afsnit en perlerække af mere eller mindre grænseoverskridende og grineren udsagn fra alle jer derude! Lyt med og få svar på livsvigtige spørgsmål: skider vi sammen, skal podcasten holde pause, vil vi hellere leve med angst end uden, bruger Jose flest penge, har vi scoret lige mange, bliver vi aldrig uvenner, drømmer vi om mere fame OSV. OSV. Rigtig god fornøjelse!
ET BARN OG EN SKILSMISSE 2.0
Så er der påskespecial! Vi fik sådan lyst til at lave et afsnit i forlængelse af sidste uges meget følelsesmæssige afsløringer, hvor vi samler op på alle reaktioner og tanker vi har haft i ugens løb - og taler bl.a. om at miste en graviditet, brudte venskaber og skam. Og så selvfølgelig lidt snak om store, stive nipples og at shoppe efter kæmpe bh'er. Kram og god påske.
ET BARN OG EN SKILSMISSE
Vi håber, at I vil tage ekstra varmt imod dagens afsnit, hvor taler vi om de store livsbegivenheder, der har præget vores liv og venskab de seneste mange måneder. Vi taler bl.a. om kompleksiteten i at rumme hinandens forskellige skæbner, og forsøger at sætte ord på alle følelserne af angst, glæde, sorg og håb.
KENDER DU MANDETYPEN
Så er det endelig blevet tid til endnu en omgang kender du typen - special edition! Glæd jer til at stifte bekendtskab med havkajakken, hipsterlevnet, den selvstændige erhvervsdrivende, euromanden etc. og find ud af, hvem der er den største onanist, hvilket håndklæde alle mænd har til fælles, hvad bro dude bagels er og masser af andet skønt lir. Vi garanterer højt humør og masser af grin. God fornøjelse!
TINDER GREATEST PT. 2
Jeres ønske er vores lov! Vi byder på hermed på anden omgang af lytternes vildeste og værste tinderhistorier. Spænd sikkerhedsselen og forlad stillekupéen, for nu skal du møde Real Life Peter fra kærlighed ved første hik, teknikkernes mester, Sofie med de store patter, løgneren med olivenolietønden, manden i krogen og MANGE, mange flere. Tak for alle jeres bidrag - og rigtig god fornøjelse!
EN KVINDE I SCIENCE ft. Josefine Vartiainen
I dagens afsnit taler vi med vores gæst, Josefine Vartiainen, om hendes oplevelser med at være kvinde og rollemodel i science. Vi diskuterer vores fælles erfaring med at overpræstere for at blive taget seriøst, kønnet sprog, hvorfor repræsentation er nøglen til forandring og at finde modet til at lytte til sin indre stemme. Dagens afsnit er sponsoreret af DTU - Danmarks Tekniske Universitet, der gerne vil sætte fokus på mangfoldighed i science. Det, synes vi, er et vigtigt budskab, og derfor ringede vi til vores lytter Josefine Vartiainen, 20 år, som er den eneste kvinde på det danske landshold for naturvidenskabelig forskning og tidligere vinder i life science kategorien i Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence Unge Forskere. Rollemodel hos GirlsAreAwesome og High5Girls. Får snart patent på sit plaster og bliver derved officielt registreret som opfinder af medicinalteknologi. Du kan deltage i DTUs online åbent hus d. 4. marts fra kl. 8.30-20. Her kan du møde studerende og undervisere og lære meget mere om de forskellige uddannelser. Tjek det fulde program ud på www.aabenthus.dtu.dk
MADEN I MIT LIV
I dagens afsnit taler vi om den ultimativt største glæde i tilværelsen: maden vi indtager! Vi deler livets bedste, værste og klammeste madminder ud fra et ganske selvopfundet vennebogskoncept. Lyt med, når vi opklarer om Nanna egentlig har spist skolens døde kaniner? Er burrata faktisk en sexet råvare? Har vi nogen erfaring med mad på kønsdele? Svarene finder du lige her. Rigtig god fornøjelse.
VI HAR KUN DET FUN VI SELV BLANDER
En mørk og kold tid kalder på positive lyspunkter! Med udgangspunkt i jeres kreative bidrag, udspørger vi i dagens afsnit hinanden om vores favoritter af ALT mellem himmel og jord. Vi svarer på alt fra foretrukne onanitidspunkter til den bedste måde at nulre en bussemand - tilsat fællessang og rigeligt med grin. Rigtig god fornøjelse!
TRE KROPPE SAMMEN ft. Olga Ravn
Har I svært ved at holde humøret oppe efter snart et år med pandemi og restriktioner? Det har vi - så for at få ny og klog energi ind i studiet har vi inviteret vores yndlingsforfatter Olga Ravn med i dagens afsnit. Vi anmelder selvfølgelig fastelavnsboller, taler om hvordan corona påvirker vores humør og hjemmearbejdsrutiner, livet med børn, kreative processer, disciplin og følelsen af dovenskab. Rigtig god fornøjelse! Forfatter Olga Ravn er aktuel med romanen Mit Arbejde, der er nomineret til Politikens Litteraturpris! Stem helt gratis på Olga ved at skrive "pris or" på sms og sende til 1218.
TINDER GREATEST
Vi anbefaler, at I finder lommetørklædet og brækposen frem, da dagens emne fremkalder alt fra lattertårer til solide opkastfornemmelser, når vi deler jeres vildeste, sjoveste og mest bizarre historier fra tinder dates. Hør om alt fra den lønnede klamydiatest til skovtisseren, den falske murer, mandebabyen, saunaværelset - og meget, meget mere. Rigtig god fornøjelse!
FRA SKROT TIL SLOT
En svensk blogger stillede tidligere på ugen spørgsmålstegn ved, hvad der sker, når influencere bliver markant rigere end deres følgere. I dagens afsnit tager vi diskussionen op og vender blikket mod en branche, der på godt og ondt sælger en livsstil, de fleste kun kan drømme om. Vi diskuterer bl.a. vores egen udvikling og privilegier som selvstændige - og taler om alt fra "bloggerrejsen" fra 1-værelses lejligheder til millionistandsættelser, vores konstante købetrang og interne sammenligning, subtile reklamer på story, forskellen influencere imellem, at kritisere forretningen frem for mennesket - og meget mere! Rigtig god fornøjelse.
UDELISTEN
Årets første afsnit er landet! Og det går bestemt ikke stille for sig. Vi har kigget dybt i krystalkuglen og lister alle de ting, vi tror er fuldstændigt ude i 2021 - fra pastelfarvet indretningsmode til el-løbehjul og filtre på Instagram. Rigtig god fornøjelse!
KENDER DU JULETYPEN
Surprise! Ingen jul uden årets allersidste afsnit af fries. 2020 har været aflysningens år, og det gælder også julen, hvor mange af os skal se færre mennesker end vi plejer. I dagens afsnit vækker vi derfor Julens Arketyper til live - fra Fitnissen til Den Ægte Blærerøv TM, Havenissen, Den Blamende og Shamende Bedstemor, Den Barmhjertige Samaritaner - og mange flere! Fra os til jer. God jul og rigtig god fornøjelse.
JULENS TRÆNGSLER
I dilemma-udgave! I dagens afsnit tager vi traditionen tro lytternes juledilemmaer op til diskussion. December er som bekendt De Store Følelsers Højsæson og vi runder alle problematikker fra overspisninger til frygten for en hjemmehæklet vatrondel, skilsmissesplittelse, voksne mennesker med indre børn, sorg, alenejul og en ganske gratis lort. Rigtig god fornøjelse!
NYRIGE COPYCATS
I dagens afsnit er humøret endnu en gang mega højt, og vi lægger ud med at dissekere en gåtur, der er hele decemberfølelsen i en nøddeskal: forventningerne er simpelthen større end realiteterne. Vi taler om fejlslagne forsøg på at genskabe barndommens julemagi med 300 kroner og en film på Netflix, diskuterer følelserne der opstår, når vaniljekransen smager af en anden mormor, hvor mange procent Pinterest vi er, Nannas nyrige stil, Joses sarte smagsløg, når Google Maps dikterer dit afstandsliv og MEGET mere. God fornøjelse.
VOKSENSUT OG FYLDT CHOKOLADE
Advarsel: Lyt ikke med fra stillezonen! I dagens afsnit triller lattertårerne ned af kinderne, når Jose deler en gigantisk nyhed, og Nanna fortæller om et decideret slikrelateret melt down i Frellsen Chokolade. Vi taler om at vinke farvel til sin voksensut og introducerer bl.a. koncepter som smøgernes julemand, udrydder vs. gemmer, katapultarmen og at sidde som ugle og marsvin i biografens mørke. Endelig støver Nanna også et ældgammelt kerneminde af, hvor både grin og følelser får frit løb. Rigtig god fornøjelse!
FORELSKELSER
I dagens afsnit fortæller vi om vores forelskelser i alle afskygninger - fra de første til de mærkeligste. Vi gennemgår alt fra Nannas mange kærlighedserklæringer til Joses betagelse af en form for flaskediller, bandet 'stake my claim', en svensk pianist, en aflevering fra 9. klasse - og hvad det vil sige at være typen, der altid står klar med en lighter. Rigtig god fornøjelse!
SÅ VAR JEG BARE EN KÆMPE PAT
I dagens afsnit taler vi om alle de ting i livet, der giver os følelsen af at være en noob - eller som Nanna beskriver det: "følelsen af at glide i en indvendig banan". Ansigtstab i tandlægestolen, trompetbukser til dans, er det SKAT eller russisk?, why the face-forkortelser, koordineret bukning og massevis af andre n00b-værdige øjeblikke er på menuen og vi garanterer for, at det IKKE bliver kedeligt. God fornøjelse! Dagens afsnit er sponsoreret af Klub Venus - Vibrator Boutique. Ved indmelding i Klub Venus kærlige community får du et månedligt nyhedsbrev med skønne tilbud, invitationer til events samt 10 procent rabat på dit næste køb!
WALK OF SHAME
Fyr op for humøret på denne mørke dag, for nu går det løs med de vildeste historier om de største moralske tømmermænd! Vi runder alt fra indbrud i et anneks, gravskænderi, en vildfaren mørbrad, tyverier, fuldebeskeder, opkast i mængder og et hårdt prøvet underliv i januars nattefrost. Selvfølgelig tilsat vores egne tanker og historier. Rigtig god fornøjelse! Dagens afsnit er sponsoreret af Klub Venus - Vibrator Boutique. Ved indmelding i Klub Venus kærlige community får du et månedligt nyhedsbrev med skønne tilbud, invitationer til events samt 10 procent rabat på dit næste køb!
SMÅ LIV, STORE ØJEBLIKKE
Husker du følelsen da du første gang overvandt din frygt? Blev glad igen efter et brud? Tog en beslutning, der ville påvirke ikke bare din nutid, men hele din fremtid? I dagens afsnit tager vi på en følelsesmæssig tidsrejse, når vi genbesøger nogle af de øjeblikke, der virkelig har brændt sig fast i hukommelsen - fra et favntag med en svensk lygtepæl i 1999, et skæbnesvangert opkald og en særlig køretur til Hareskoven så sent som i søndags. Endelig løfter vi også sløret for en skøn nyhed, som vi har glædet os meget til at dele. Rigtig god fornøjelse!
NOT LIKE THE OTHER GIRLS
Som yngre mærkede vi ofte kraftig trang til at ændre på os selv, når der var drenge til stede. I gymnasiet, på Roskilde festival, højskolen og endda også i tætte venskaber. I dagens afsnit taler vi om, hvordan vi har oplevet at indgå i relationer med mænd - fra kampen om at passe ind, skabe sig selv i andres blik, alfahan-energi, sex i venskab - og meget mere. Rigtig god fornøjelse!
DEN STORE HENSYNSBETÆNDELSE ft. Nanna Bottos
I dagens afsnit bevæger vi os ud på sprængfarligt territorie, når vi sammen med dagens gæst, vores veninde Nanna Bottos, taler om at være både venner og samarbejdspartnere. Hvilke konsekvenser har det for et venskab, når frygten for at såre fylder det hele? Med udgangspunkt i en nylig venskabskrise lægger vi kortene på bordet, når vi over for hinanden italesætter de svære sandheder og knuste drømme. Rigtig god fornøjelse! Nanna Bottos er sanger, musiker og sangskriver og du finder hende på Instagram som @nanna.bottos
LIVET GENNEM GOOGLE
Så oprandt dagen endelig. Vi er stolte af at byde velkommen til dagens afsnit, hvor vi går totalt ucensureret ombord i hinandens google-søgehistorik. Latterkramperne vil ingen enden tage, når sandheder om deepstalking af alt fra store helte til mærkværdige genstande kommer på bordet - og det viser sig, at vi på trods af mere end et årtis venskab stadig kan chokere hinanden. Rigtig god fornøjelse!