Dorthe Chakravarty

Passion for mad og skjult kærlighed er blandt ingredienserne i Pernille Juhls roman “En knivspids Kærlighed”, som handler om Frøken Jensen - hende med kogebøgerne. Det er en fortælling om kvinden bag navnet, hendes tid og liv. Og så er det en historie med relevans i dag, for Frøken Jensens udfoldelser i køkkenet var, hvad vi vil kalde, bæredygtige - og hun arbejdede med det, hun elskede allermest: nemlig at lave god mad.

I 1973 udgav Kirsten Hofstätter sin første bog om hønsestrik. Hun ville frigøre kvinder og strik fra tidens normer gennem sit mønstrede manifest, som siden blev en klassiker. Nu har strikkedesigner Hanne Rimmen nyfortolket hønsestrikken og hun har taget et dyk ned i strikhistorien for at genoplivende den enestående kvindefortælling. Strik, lyt og sæt maskerne fri. Og lyt i øvrigt også til denne podcast, hvor Hanne Rimmen fortæller om Mønsterstrik: https://soundcloud.com/dorthechakravarty/tekstil-omtanke-e4-strik-i-monster-farver-og-med-et-langt-liv

Johanne udvandrer til Amerika i slutningen af 1800-tallet, og lander i et drama af udfordringer, uopdyrket land, besynderligt sprog og nye mennesker, blandt andet Buffalo Bill. Forfatter Jesper Bugge Kold fortæller om sine to seneste romaner, Hvor vinden vender og Hvor ilden brænder, der handler om en kvinde og hendes familie, der med stort mod forsøger at skabe et bedre liv i Amerika. Forfatteren fortæller om sine romaner, research og fascination af historie.

Olga Eggers gik fra at være feminist til at være nazist i mellemkrigstidens Danmark. Historiker Sofie Lene Bak har skrevet en biografi om forfatteren og kvindesagskæmperen Olga Eggers og hendes dramatiske liv, som kulminerer med rolle som en af besættelsestidens mest ekstreme nazister.

Vidunderlige farver og fabulerende mønstre hænger i løbende metermål på Designmuseum Danmark, der med udstillingen Trykkraft sætter fokus på dansk stoftryk i 100 år. Museumsinspektør Kirsten Toftegaard fortæller om pionererne og alle de andre, som har været med til at sætte farver og mønstre på dansk boligkultur i årtier. Det er en fascinerende fortælling om håndværk, kunst, design og tekstiler, som bærer på beretninger om traditioner, kvindearbejde og stoftrykkets frihed og poesi. Læs mere om udstillingen: https://designmuseum.dk/udstilling/trykkraft/

Salomon Sumbel er begravet på Den Jødiske Begravelsesplads på Nørrebro. Historiker og forfatter Bent Blüdnikow fortæller om de danske-marrokanske forbindelser, der i 1700-tallet involverede jødiske personligheder, blandt andet familien Sumbel. Det er en kulørt historie om pirater, en brændende fregat, kærlighed i gældsfængslet og alt muligt andet, som ikke bare er en god historie men også er et forrygende indblik i fortidens skæbneberetninger trukket ud af alverdens arkiver og endt i Blüdnikows anmelderroste bog "Grænseløse jøder - Spillet om Danmark og Marokko i 1700-tallet."

Få ingredienser og gode råvarer er nøgleordene for gastronomisk iværksætter Povl Lønberg Rasmussen. Han fortæller om sin kulinariske arv og køkkenkompetencer, som han har arvet fra sin mor, husholdningslærerinden. Hør ham fortælle, hvorfor og hvordan vi skal og kan lære en hel masse fra fortidens køkkenliv. Povls IG-profil hedder Den Tabte Smag: https://www.instagram.com/dentabtesmag/

Jesper Zeihlund ejer det kulinariske rådgivningsfirma Local Foodmind, hvor han arbejder for at få Danmarks mange lokale fødevarer solidt placeret i et større samfundssystem, så alle – ikke kun en lille lukket kreds af madglade storbyborgere - kan få glæde af alt det grønne og spiselige, der bliver dyrket i hele landet. Hør ham fortælle om dansk madkultur, madborgerhuse og hvorfor madlavning bør være et talentspor på linje med naturfag og sport for børn og unge. Læs mere om Zeilunds arbejde, Fortiden i fremtidens mad og Lammefjordens Spisekammer: https://localfoodmind.dk/ https://fvm.dk/arbejdsomraader/foedevarer/fortiden-i-fremtidens-mad https://www.madensfolkemode.dk/events-2024/ministeriet-for-foedevarer-landbrug-og-fiskeri/lancering-af-projekt-fortiden-i-fremtidens-mad/ https://lammefjordens-spisekammer.dk/ (ikke reklame, bare info)

Københavns Universitet og Medicinsk Museion rejser snart en statue af Nielsine Nielsen – Danmarks første kvindelige akademiker og læge. Sarah von Essen og jeg taler om Nielsine Nielsen og det stykke danmarkshistorie, vi har rullet ud i vores bog om skipperdatteren fra Svendborg, der brød det patriarkalske murværk på Københavns Universitet og banede vejen for kvindelige studerende. Og så taler vi også om hvorfor – eller hvorfor ikke – vi skal have statuer af historiens kvinder i det offentlige rum.

Lis Ahrenkiel er håndarbejdslærer og har det meste af sit liv været optaget af og arbejdet med håndarbejde, som for hende er langt mere end æstetik. Det er håndværk, teknik og ikke mindst kulturbærende. Hun fortæller om hedebobsyning, schweizerklude, og hvordan broderiet har ændret sig gennem tider og generationer. Elev Carmen Brockstedt Burer viser broderier, hun har lavet, mens hun er på Skals. Det er ikke hedebo, men perlebroderi og mønstre efter inspiration fra både en tatovering og hendes mors kolonihave. Medvirkende: Lis Ahrenkiel Carmen Brockstedt Burer Links: https://skalshaandarbejdsskole.dk/tekstil-omtanke/podcast?itemId=ItemBox:106 Tekstil Omtanke er støttet af Nordea-Fonden

Strikdesigner Hanne Rimmen ved alt om strik og strikhistorie. Hun deler ud af sin viden; at lade mønstre og farver løbe over pindene har nemlig en lang kulturhistorie, som handler om geografi, stjernehimmel og søfolks kendetegn. Få også gode råd til at komme i gang med mønsterstrik og mød elev Rose Rasch Bøtcher, der lapper og passer godt på sine striktrøjer, som er fulde af fortællinger og minder. Medvirkende: Hanne Rimmen Rose Rasch Bøtcher Tekstil Omtanke er støttet af Nordea-Fonden Læs mere: https://skalshaandarbejdsskole.dk/tekstil-omtanke/podcast?itemId=ItemBox:105

Habitten er en flydende ide, der lever omkring kroppen, fortæller modehistoriker Kjerstin Vedel, når hun sætter fokus på habittens lange liv. For det perfekte snit – og den helt rigtige vinterfrakke, som en af skolens kursister er ved at sy – skriver sig ind i en tradition af frakker, jakker og klædedragt, som handler om, hvordan vi vil vise os frem i verden. Se de omtalte billeder her: https://skalshaandarbejdsskole.dk/tekstil-omtanke/podcast?itemId=ItemBox:104 Tekstil Omtanke er støttet af Nordea-Fonden. Medvirkende: Kjerstin Vedel Björk Ottósdóttir Henriette Roed Nielsen

På Højskolen i Skals er tekstilhaven ikke kun til pryd og pragt, den er til nytte, for mange af planterne kan bruges til at farve garn. Louise Schelde Frederiksen fortæller om gode planter til farvning og om plantefarvningens historie, hvor sort og rød trækker kulørte spor over verdenskortet. Mød også elev Sara Husted Kristensen, der væver klude til sig selv og sin familie og efterstræber, at farverne passer til de personer, der skal bruge de håndvævede klude. Medvirkende: Louise Schelde Frederiksen Sara Husted Kristensen Se mere på https://skalshaandarbejdsskole.dk/tekstil-omtanke/podcast https://skalshaandarbejdsskole.dk/tekstil-omtanke/podcast?itemId=ItemBox:103 Tekstil Omtanke er støttet af Nordea-Fonden

E1: Tekstil omtanke - introduktion Forstander Helle Mogensen fortæller om "Tekstil Omtanke", et ambitiøst og omfattende projekt fra Skals – Højskolen for håndarbejde og design, hvor der sættes fokus på håndværk, teknik og materialer. I podcasten kan du møde elever og lærere, der deler ud af deres enorme viden om strik, broderi, farver, teknik, dragthistorie og tekstilernes anvendelighed i en moderne verden med stærke rødder til fortiden. Medvirkende: Frida Julia Loges Helle Mogensen Nordea-fonden støtter Tekstil Omtanke

Justine Mitchell er daglig leder på værestedet Hugs & Food, som alle hverdage året rundt bespiser godt og vel 50 af byens mest udsatte personer, nemlig hjemløse gadesovere med dobbeltdiagnoser. For nogle af brugerne er det døgnets eneste måltid, og med servering af god og hjemmelavet mad som afsæt skaber medarbejderne hyggelige og trygge rammer, hvor vask af tøj, samtaler, kontakt til læger og myndigheder og et spil ludo er med til at skabe en fornemmelse af værdighed. Hugs & Food blev ved indgangen til 2025 en selvejende forening, og jeg har talt med Justine om hendes arbejde, tro og arbejdsglæde og om hvordan man driver et sted, hvor det ikke handler om at tjene penge, men skabe små forandringer for hjemløse.

Jeg besøgte i sidste uge zoolog Sophie Lund Rasmussen, også kendt som Dr. Pindsvin, for at interviewe hende om forskning i pindsvin. Da jeg kom, var hun med egne ord ”skidesur”. Årsagen var en netop udgivet liste over de mest citerede forskere i Danmark, hvor hun ikke figurerer på trods af en lang oversigt over medier, hun har udtalt sig til i 2024. Hør hende fortælle, hvorfor hun er vred og hvorfor hun elsker at formidle og fortælle om sin forskning i Danmark og på Oxford University, hvor hun er ansat. Og hør hende tale om pindsvinet og historiens første kys – et stykke forskning, der gik viralt.

Ingen undgår sorg – desværre heller ikke børn. Tina Hofman Wolff er en vidunderlig lærer (det ved jeg, fordi hun har været lærer for mine børn) og har skrevet bogen ”Børn i skyggen af sorg”, som netop er udkommet. Det er en bog fuld af viden, konkrete råd og fortællinger, blandt andet om hendes egne oplevelser med sygdom i den nærmeste familie. Hun fortæller om sorgen i sin barndom og om hvordan hun i dag privat og professionelt arbejder med børn og deres vej gennem sygdom, tab og livets smertefulde forandringer. Følg Tina Hofman Wolff på hendes LinkedIn-profil og læs mere om bogen her: https://muusmann-forlag.dk/boern-i-skyggen-af-sorg/

Bushra Hanif er ved at skrive de sidste sider i sin ph.d., der handler om vold mod kvinder. Et pionerarbejde hvor hun viser, at kvinder i voldsramte forhold gør modstand. Ikke med mere vold, men i deres respons på volden og i mange af dagligdagens små handlinger. Hendes arbejde viser også, at systemet ofte knytter voldudsatte minoritetsetniske kvinder og den vold, de oplever, med religiøse og kulturelle årsager. Nogle gange er der tale om social kontrol og ære, men ofte er vold simpelthen bare vold. Og nogle gange er tro og religion vejen væk fra volden. Vigtige pointer, som viser nye veje i arbejdet med vold mod kvinder, men som også provokerer og vækker vrede. Ikke mindst når de bliver fremsat af en, som Bushra Hanif omtaler sig selv, brun forsker og feminist. Læs mere om Bushra og hendes arbejde på Instagram og LinkedIn: https://www.instagram.com/bushrahanifphd/

Nan Rostock læste en bog og blev inspireret til at lave et firma, hvor hun producerer og sælger den sidste skjorte – også kaldet en ligskjorte. Hør hende fortælle, hvorfor hun besluttede at lave virksomheden Within Life, som er et fint og poetisk univers, hvor hun ønsker at skabe nye samtaler om begravelsesritualer. Nan Rostock har skabt en kollektion af smukke skjorter, og i etableringen af virksomheden stiftede hun bekendtskab med bedemandsbranchen, fik bistand fra et erhvervshus og har gjort sig mange erfaringer og overvejelser om det at sælge en skjorte, der kræver en snak om døden. Se mere på https://www.withinlife.dk/ og følg også Nan på LinkedIn, hvor jeg lærte hende og hendes forretning af kende.

Kom med journalist Karen Dich ind i Det Feministiske Bibliotek, hvor hun sætter fokus på litteratur og feminisme. Efter år som fastansat journalist med fokus på ligestilling, er Karen Dich nu blevet selvstændig og arbejder blandt andet med litteraturformidling på Instagram-profilen Den Feministiske Bibliotek, hvor hun generøst deler ud af viden og analyser af spændende litteratur. Hør hende fortælle om vejen ind til ligestillingsfeltet, som ofte er en kampplads – hun er drevet af mod og indignation. Karen Dich fortæller også, hvordan hun har bygget sin virksomhed op og kommer med gode læsetips om skøn- og faglitteratur. Læs mere om Det Feministiske Bibliotek: https://www.instagram.com/feministisk_bibliotek/ Følg også Karen Dich på LinkedIn hvor hun skriver om op- og nedture som selvstændig.

I en tid hvor trykte aviser og blade langsomt men sikkert forsvinder fra mediebilledet, har Rigetta Klint lanceret et bookazine om håndværk. En smuk og stilsikker udgivelse, der to gange om året sætter fokus på godt håndværk og ressourcernes værdi. For Rigetta Klint, der har en fortid som designer, er det vigtigt, at bladets indhold påvirker læserne, så ord, billeder og de mange reportager sætter spor i de samtaler, vi har med hinanden. Bladet skal gøre en forskel. Hør Rigetta Klint fortælle om sin tid som designer, om håndværkets værdi og om at leve højt på bladets gode modtagelse i hele verdenen. Læs mere om Rigetta Klint og Håndværk på: https://www.haandvaerkbookazine.com/

William Rentzmann er tidligere direktør i Kriminalforsorgen og tidligere formand for Fængselshistoriske Selskab. Han fortæller om dengang, fanger kunne opnå privilegier, der gjorde livet nemmere under afsoningen. Det ændrede sig i 1970’erne under Lars Norskov Nielsen, der var direktør i Fængselsvæsnet. Her blev William Rentzmann ansat som ung jurist, og han oplevede, hvordan rettighedsbegrebet blev afgørende. Siden blev han vicedirektør og direktør i Kriminalforsorgen, hvor normalisering og humanisme var blandt de vigtige ledetråde i hans arbejde. Fængselshistorier er produceret og tilrettelagt af Dorthe Chakravarty i samarbejde med Fængselshistorisk Selskab. Se mere på: faengselshistorie.dk/

Alfred er en velvoksen golden retriever, der sammen med Klaus Schelander har arbejdet på udslusningenspensionen Skejby ved Aarhus. Klaus Schelander var ansat som enhedschef, og sammen med sine kollegaer og Alfred arbejdede han med at bringe kriminelle beboere tilbage til et liv udenfor fængslet. Det skete ved at lade de dømte bo sammen med ikke-kriminelle personer og anvende det pædagogiske begreb ”det fælles tredje”, hvor en hund som Alfred var vigtig. Schelander fortæller om stedets historie, som begyndte i 1970’erne, hvor synet på udslusning var helt anderledes end i dag. Fængselshistorier er produceret og tilrettelagt af Dorthe Chakravarty i samarbejde med Fængselshistorisk Selskab. Se mere på: faengselshistorie.dk/

Emil er tidligere straffet og frivillig i Cafe Exit, hvor han står for caféens madklub og laver pædagogisk gældsrådgivning. Han fortæller om sin fortid som kriminel stofmisbruger, og hvordan mødet med fængselspræst Erik Adrian blev hans vej ud af fængslet og ind i cafeens arbejde og aktiviteter. Cafe Exit er et samlingssted for nuværende og tidligere indsatte, og organisationsleder Peter Dexters fortæller om caféen, som ligger i København, Aarhus og Odense. Fængselshistorier er produceret og tilrettelagt af Dorthe Chakravarty i samarbejde med Fængselshistorisk Selskab. Se mere på: faengselshistorie.dk/

En tidlig morgen i november 1892 blev fange Jens Nielsen henrettet i Horsens Strafanstalt. Det var den sidste danske henrettelse i fredstid, og det var en dramatisk dag i både fængslets og Danmarks historie. Dengang var strafanstalten et moderne fængsel med et formål: at forbedre fangerne, ikke slå dem ihjel. Hør museumsinspektør Anne Cathrine Nagel Christensen fortælle historien om Jens Nielsen. Fængselshistorier er produceret og tilrettelagt af Dorthe Chakravarty i samarbejde med Fængselshistorisk Selskab. Se mere på: faengselshistorie.dk/

Det er sjældent, at betjente og fængselsledelse hjælper fanger med at flygte, men det skete under besættelsen i Danmark. Signe Vase er historiker, ansat i Rigspolitiet, frivillig i Fængselshistorisk Selskab, og hun fortæller om de modstandsfolk, der mellem 1944-1945 blev befriet fra danske fængsler i farefulde befrielsesaktioner. Fængselshistorier er produceret og tilrettelagt af Dorthe Chakravarty i samarbejde med Fængselshistorisk Selskab. Se mere på: https://faengselshistorie.dk/

Bess Nielsen er tekstildesigner og bor i Paris, hvor hun i mange år har drevet forretningen Khadi&Co Hun er født i 1943 og i hendes liv har hun været vidt omkring, men der har altid været en rød tråd, nemlig Indien og politikeren Mahatma Gandhi, der førte landet frem til selvstændighed. En del af hans kamp for uafhængighed var at spinde og væve klæde til sit eget tøj, nemlig khadi i hvid bomuld. Bess Nielsen har været i Danmark, og hun fortæller om Indien, khadi, musik i tekstiler og om, hvorfor hun ikke vil sælge hverken sin sjæl eller arbejde til djævelen. Læs mere på https://khadiandco.com/

Fængselshistorier I midten af 1990'erne indledte Vridsløselille Fængsel et projekt, som skulle bringe indsatte ud af det misbrug, der skabte problemer før, under og, også ofte, efter afsoning. Det blev begyndelsen på et unikt samarbejde mellem fængslet, Kriminalforsorgen og behandlingsstedet Kongens Ø, hvor nye metoder med succes blev taget i brug. Medvirkende: Michael Bjerregård, enhedschef i Horserød Fængsel Morten Egeskov, Kongens Ø Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty. Læs mere på www.faengselshistorie.dk

Fængselshistorier Der dufter af lune retter i Storstrøm Fængsel, hvor indsatte og ansatte laver mad i det store produktionskøkken. Køkkenet i det lukkede fængsel er blevet et uddannelsessted, hvor indsatte kan få et eksamensbevis, der øger mulighederne for resocialisering. Kokkeliv bag tremmer er ikke nyt i dansk fængselshistorie. I 2012 gik madentreprenør Claus Meyer i gang et projekt, hvor indsatte i Vridsløselille skulle lave en gourmetmiddag. Det var ambitiøst og viste, at mad kan noget særligt - også i et lukket fængsel. Medvirkende: Lasse Præstegaard, enhedsleder for produktionskøkkenet i Storstrøm Fængsel Kim Tobberup Andersen, tdl. fængselsinspektør, nu chefkonsulent i kriminalforsorgen Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty. Læs mere på www.faengselshistorie.dk

Fængselshistorier I 1970'erne skabte organist Ingeborg Lomholt noget nyt i Danmark, nemlig et fangekor. Indsatte i Horsens Statsfængsel fik mulighed for at være med i koret, der sang til de ugentlige gudstjenester. Det var ikke nogen nem begyndelse, men siden de første toner lød for snart 50 år siden, er der kommet flere kor. Louise Adrian leder i dag Fangekoret, hvor der bliver sunget egne numre, for musik og sang løfter sindet og giver glæde i en hverdag, som kan være tung. Medvirkende: Pensioneret organist og korleder Ingeborg Lomholt Korleder Louise Adrian Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty. Læs mere på www.faengselshistorie.dk

Fængselshistorier I 2023 er det 75 år siden Danmark fik de første kvindelige præster. En af dem var Ruth Vermehren, som også blev Danmarks første kvindelige fængselspræst. Vermehren vidste fra sit frivillige arbejde på kvindeafdelingen i Vestre Fængsel, at det var nødvendigt med kvindelige præster for at skabe fortrolighed til de udsatte fanger. Hun arbejdede livslangt for de indsattes rettigheder, og hendes virke var båret af hendes utrættelige opmærksomhed på det foragtede menneske. Vermehren var en stor inspiration for den nu pensionerede fængselspræst Carl Lomholt, der fortæller om Danmarks første kvindelige fængselspræst. Medvirkende: Pensioneret fængselspræst Carl Lomholt Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty. Læs mere på www.faengselshistorie.dk

Fængselshistorier I kælderen under administrationsbygningen på Herstedvester Fængsel står en lille håndsyet dukke. Den forestiller en læge udstyret med en stor sav. Lægen er Georg K. Stürup, der i 1942 blev ansat som overlæge ved det, der dengang hed: Psykopatanstalten i Herstedvester. Som noget helt nyt arbejdede Stürup tværfagligt og han benyttede kirurgisk kastration i behandlingen af seksualforbrydere. Stürups arbejde fik international anerkendelse i sin samtid, og hans arbejde har haft stor betydning for udviklingen i retspsykiatrien. Medvirkende: Jacob Rong Bentsen, første reservelæge i psykiatri, Herstedvester Fængsel. Jesper Vaczy Kragh, seniorforsker ved Afdelingen for Medicinsk Sundhedsforskning Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty. Læs mere på www.faengselshistorie.dk

Sidste år udkom en undervisningsbog, som satte overskrifter i brand og fik statsministeren til at udtale sig i kritiske vendinger. Bogen hedder "Danmarks kulturmøder med Mellemøsten - fra vikingetiden til krigen mod terror", og er skrevet af gymnasielærer i historie og engelsk, Iman Hassani. Efter meget høje bølger er bogen nu i brug i danske gymnasier og eleverne går til eksamen. Iman Hassani fortæller om de postkoloniale teorier, der ligger bag bogen og hun taler om de bøger, hun selv læser og gerne vil anbefale til andre. Læs mere om Iman Hassani på www.denandenhistorie.dk

24. maj 2023 er det 50 år siden, Danmark fik loven om fri abort. Tidligere var illegale aborter og spædbørnsdrab en sort skygge over det det danske samfund. I 1940'erne blev 59 kvinder dømt for at have slået deres børn ihjel. Camilla Stockmann følger i sin nye bog, Når du strammer garnet, sporene efter en af de kvinder, der dræbte sit barn og bagefter skilte sig af med den nyfødte i en opgang, som i dag ligger tæt på Stockmanns egen bolig på Frederiksberg. Camilla Stockmann fortæller om stedet, historien og om Medea og den litteratur, som hun har læst og som har inspireret hende som journalist og forfatter.

Marie Holm er madskribent og kogebogsforfatter, og hun er aktuel med bogen Kager, du bager igen. Hendes bøger er fulde af driftssikre opskrifter, men Marie Holm elsker også det gode sprog og de sjove madhistorier, som løfter oplysningerne om gram og bagetider til nye højder. I Læselyst fortæller hun om farmors håndskrevne samling af opskrifter, gode madskribenter, drømmekagens udvandringshistorie og om at være en loyal skønlitterær læser, som aldrig dropper en kedelig bog. Musik: Stringerbell: Bird’s Yard.

Betty Frank Simonsen er aktuel med romanen København, Sommer hvor den 20 årige Cleo fra Kolding flytter til København og i løbet af en magisk sommer oplever byen, litteraturen, mennesker og kærlighed, blandt andet til den 50-årige June. Jeg har besøgt Betty Frank Simonsen til en snak om hendes roman, om lesbisk litteratur og de bøger, hun vil anbefale en 20 årig og 50 årig at læse.

Episode 9: 1973 Den 24. maj 1973 vedtog Folketinget Lov om adgang til svangerskabsafbrydelse. Tilhængere og messende præster i fuldt ornat sad side om side på tilskuerrækkerne, da 96 folketingsmedlemmer stemte for. Der var bekymring for, om hospitalerne kunne klare antallet af aborter, og hvad skulle Mødrehjælpen stille op, indtil loven trådte i kraft 1. oktober? I dag - 50 år efter - er vi stadig præget af de bevægelser og modbevægelser, der opstod omkring den frie abort og nye seksualmoral, og Sarah og Dorthe fortæller om deres oplevelser med muligheden for abort. Lydklip: https://www.danskkulturarv.dk/dr/letf%C3%A6rdige-quindfolk-som/ https://www.danmarkpaafilm.dk/film/praevention-metoder Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/ Læs mere på Instagram: @Abortaaret

Episode 8: Den tredje seksuelle revolution Bjørn Selden var formand for Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds. Katalin Tersztyansksy var gift med Bjørn Selden og også aktiv i Ungdomskredsen. Hun fortæller om abortrejser til Polen og London og om Ungdomskredsen, der blev til Individ og Samfund. De unges aktivisme var båret af en generationskamp, hvor det handlede om kvinders økonomiske og seksuelle frigørelse - og om at sætte mændene fri. Medvirkende: Katalin Tersztyansksy Litteratur: Charlotte Strandgaard: https://www.etik.dk/debat/husk-nu-virkeligheden-fra-f%C3%B8r-1973 Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/ Læs mere på Instagram: @Abortaaret

Et ungdomsoprør Grethe Fenger Møller var som ung jurastuderende aktiv i Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds i begyndelsen af 1960'erne. Ungdomskredsen gik, modsat moderforeningen, ind for fri abort. Det skabte enorm splittelse og generationskløften var dyb. Tiden var dog med de unge. 1969 kom loven om fri pornografi, året efter blev abort-lovgivningen lempet og seksualundervisning blev obligatorisk i skolerne. Alt sammen skete det under en konservativ justitsminister. Grethe Fenger Møller fortæller, hvordan hun oplevede årtiet og ungdomskredsens arbejde. Medvirkende: Grethe Fenger Møller Lydklip: https://www.danskkulturarv.dk/dr/dansk-kvindesamfund-om-abort-og-ligestilling/ Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/ Læs mere på Instagram: @Abortaaret

Episode 6: Sønderjyllands abortlæge Mogens Holst Knudsen (1913-1982) var afholdt praktiserende læge i den sønderjyske by, Toftlund. Han var også modstandsmand og abortlæge. To gange, i 1951 og 1964, blev han dømt og fængslet for at udføre illegale aborter. Han tog aldrig penge for indgrebene, byen vidste, hvad der foregik og bakkede ham op med bl.a. pengeindsamlinger. Vi har besøgt Lokalhistorisk Forening og Arkiv i Toftlund, hvor formand Anne-Grethe Petersen og sekretær Lis Mikkelsen fortæller om den læge, mange i byen stadig husker. Medvirkende: Anne-Grethe Petersen og Lis Mikkelsen, Toftlund Lokalhistoriske Forening og Arkiv Litteratur: Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor Lydklip: https://www.danskkulturarv.dk/dr/familiespejlet-efter-abortloven/ Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/ Læs mere på Instagram: @Abortaaret

Episode 5: Illegale aborter er en folkesygdom Vi tænker måske på efterkrigsårene som en stille, grå tid uden revolutionære bølgeskvulp. Men: danskerne fortsatte med at have sex, og danske kvinder blev fortsat gravide og fik illegale aborter. Den statslige Mødrehjælp blev etableret i 1939 for at hjælpe gifte og ugifte mødre med læge- og jordemoderhjælp , og Mødrehjælpen havde også ansvar for abort- og faderskabssager. Mødrehjælpen hjalp dog ikke med oplysning eller adgang til prævention. Den opgave tog Kvindelige Lægers Klub på sig i samarbejde med Københavns Kommune i 1947. Forkvinden for Kvindelige Lægers Klub, Agnete Bræstrup, var optaget af at begrænse de mange illegale aborter, som hun kaldte 'en folkesygdom.' Litteratur: Agnete Bræstrup: Kampen for ret til familieplanlægning (1986) Hanne Reintoft: Et liv, manges liv. Erindringer (1998) Bjarne Reuter: Når snerlen blomstrer (1983) Lydklip: https://www.danskkulturarv.dk/dr/klip-fra-de-uønskede-børn/ Læs mere på Instagram: @Abortaaret Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/

Episode 4: Den anden seksuelle revolution Personer som lægen Jonathan Leunbach og forfatteren Thit Jensen kæmper i 1920’erne og 1930’erne for seksualoplysning og øget brug af prævention. Mellemkrigsperioden er kendetegnet ved mange progressive gruppering, som vil ændre samfundet til det bedre. For Leunbach og Jensen er et liv et liv med børnebegrænsning og frivilligt moderskab. Det er også en tid med fokus på gode og dårlige borgere og i hvilket omfang ikke mindst samfundets dårlige individer skal have lov til at formere sig. Eugenik og racehygiejne er populært hos Thit Jensen og den socialdemokratiske politiker K.K. Steincke, og det tankesæt bliver en del af den første danske svangerskabslovgivning. Medvirkende: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty. Oplæsning fra: Thit Jensen: Børnebegrænsning. Hvorfor? Og hvordan? Jonathan Leunbach: En kvinde i nød. Harald Bergstedt: Berlinerrejsen. Sendt første gang: Marts 2023 Tilrettelæggelse og produktion: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Læs mere på Instagram: @Abortaaret Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/

Retten til abort - en frihedskamp, episode 3: Arbejderkvinderne og den fri abort I 1920’erne begynder en gruppe kvinder at tale om retten til fri abort. Det er arbejderkvinderne, som hver dag mærker, hvad det vil sige både at passe deres arbejde og de mange børn i hjemmet. De ønsker prævention, seksualoplysning og fri abort for at mindske antallet af uønskede graviditeter og illegale aborter. Museumsinspektør Rikke Lie Halberg fra Arbejdermuseet fortæller om kvindernes stormøde, som fandt sted i den store festsal i Arbejdernes Forsamlingsbygning i Rømersgade. Medvirkende: Museumsinspektør Rikke Lie Halberg, Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty. Oplæsning fra: Tove Ditlevsen: Barndommens gade. Sendt første gang: Marts 2023 Tilrettelæggelse og produktion: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Følg: @abortaaret på Instagram Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/

Retten til abort - en frihedskamp, episode 2: Alt for mange børn I begyndelsen af 1900-tallet bliver børnebegrænsning et emne i den offentlige debat. Der er alt for mange børn, som vokser op i fattige familier og under kummerlige forhold, og kvinder som er bange for uønskede graviditeter. Den politiske aktivist Christian Christensen udgiver i 1911 en populær bog om, hvordan og hvorfor arbejderklassen bør begrænse deres børneflok for at styrke kampen mod undertrykkelse og kapitalisme, og for at få et trygt og lystfyldt sexliv. 10 år senere dræber Dagmar Overby adskillige af de børn, hun har taget i pleje. Den frygtelige drabssag afspejler tidens overskud af børn og får betydning for lovgivningen for adoptivbørn og enlige mødre. Medvirkende: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Oplæsning fra: Christian Christensen: En rabarberdreng vokser op. Christian Christensen: Arbejderne og børneflokken. Rudolf Broby-Johansen: Blod. Sendt første gang: marts 2023 Tilrettelæggelse og produktion: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Følg @abortaaret på Instagram Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/

Retten til abort - en frihedskamp, episode 1: Den første seksuelle revolution Sex er hemmeligt og ikke noget, der bliver talt om, før progressive personer i 1880’ernes København begynder at tale om seksuel lighed mellem kønnene. Den vilde debat, som får navnet sædelighedsfejden, handler om, hvorvidt mænd skal og bør have ret til sex før ægteskab - og om kvinder skal have samme ret som mændene. Ingen taler om prævention eller fri abort, men som helt nyt begynder kvinder at tale offentligt om seksualitet, seksuelle rettigheder og kvinders lyst. Medvirkende: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Oplæsning fra: Henrik Ibsen: Gengangerne Sendt første gang: Marts 2023 Tilrettelæggelse og produktion: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Følg: @abortaaret på Instagram Music: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/

I "Retten til abort - en frihedskamp" tager Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty, der begge er journalister og historikere, på strejftog gennem seksualitetshistorien fra slutningen af 1800-tallet og frem til lovgivningen om fri abort i 1973. Det er en serie på ni afsnit, som sætter spot på forkæmperne for seksuelle rettigheder og fri abort, og det handler om seksuel lighed, prævention, illegale aborter, lyst, frygt for uønskede graviditeter og skamfulde enlige mødre. Medvirkende: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Sendt første gang: marts 2023 Tilrettelæggelse og produktion: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Følg: @abortaaret på Instagram Music: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/

Fængselshistorisk Selskab arbejder for at passe på den danske fængselshistorie. Bag murene ind til Nytorvs Fængsel i København står en samling genstande fra danske fængsler. Den gamle pryglebænk og dårekiste er ikke længere i brug, men vidner om fortidens form for straf og afsoning. Medvirkende: William Rentzmann og Jens Tolstrup Tilrettelæggelse: Dorthe Chakravarty Læs mere om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.

I slutningen af 1870’erne søgte Christiane skilsmisse fra sin fordrukne mand for at redde sit og sine børns liv og eksistens. Et af børnene, Herman, endte flere gang i sit voksenliv på Fattiggården i Svendborg. Museumsinspektør Jeppe Wichmann Rasmussen viser rundt i Danmarks Forsorgsmuseum, som i dag ligger i den gamle fattiggård. Her kan publikum se udstillingen Syv fattig børn, som ikke kun er er historien om Christianes børn, der voksede op på samfundets bund, det er også en fortælling om, hvordan mange indsatte har haft en baggrund svarende til de syv fattige børn. Medvirkende: Jeppe Wichmann Rasmussen Producent: Dorthe Chakravarty Læs om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Læs om Danmarks Forsorgsmuseum: https://www.svendborgmuseum.dk/danmarksforsorgsmuseum Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.

I Fængselshistorisk Selskabs lokaler ved Nytorvs Fængsel i København står en unik samling af legetøj fremstillet af indsatte. Det er færger, store og små bondegårde og borge - alt sammen fremstillet i træ. Legetøjet er håndlavet og er i dag samleobjekter af høj værdi. Denne type beskæftigelse fandt særligt sted i arresthusene, mens beskæftigelsen på fængslerne var mere bredspektret. Dion Christensen og John Wassar fortæller om dengang, der blev lavet legetøj i fængslerne. Medvirkende: Dion Christensen og John Wassar Producent: Dorthe Chakravarty Læs mere om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.

Ralph Jessen er pensioneret arrestforvarer. I 1979 blev han ansat i Tønder Arresthus. Fra sit hjem i Gram i Sønderjylland fortæller han om hverdagen i dette lille arresthus, som han beskriver som ren Morten Korch-idyl. Arbejdslivet ændrede sig en del i løbet af årtierne frem til han blev pensioneret i 2016. Medvirkende: Ralph Jessen Producent: Dorthe Chakravarty Læs mere om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.