Dorthe Chakravarty

I de senere år har Danmark fået en række nybyggede fængsler, som skal erstatte gamle og umoderne bygninger og tankegange om, hvad fængselsstraf skal gøre ved de indsatte. Straffuldbyrdelse og fængselsarkitektur hænger sammen, og det hvad enten fængslet ligger i Horsens eller Grønland. Tidligere straffuldbyrdelsesdirektør Annette Esdorf fortæller om fortidens fængsler og om arbejdet med at opføre nye fængsler, så de passer til nutiden og kan tilpasses fremtiden. Medvirkende: Annette Esdorf Producent: Dorthe Chakravarty Læs mere om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.

Ole Hansen er tidligere fængselsinspektør. I 1977 blev han ansat i Vridsløselille, som med hans ansættelse og tidernes skiften gik ind i en ny tid for ansatte og indsatte. Ole Hansen satte fokus på ansvarliggørelse og var med til at indføre, hvad han selv kalder, selvforvaltning, så de daglige gøremål i størst muligt omfang kom til at minde om hverdagen uden for murerne. Ole Hansen fortæller om sine 20 år i Vridsløselille. Medvirkende: Ole Hansen Producent: Dorthe Chakravarty Læs mere om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.

I 1977 inseminerede Ninna Arbo sig selv med sæd, hun havde fået fra en fremmed mand. Det blev begyndelsen på en pionerhistorie, hvor Arbo i adskillige år hjalp kvinder med at blive mødre uden fædre. Historiker Birgitte Possing fortæller om Ninna Arbos gerning, som hun har skrevet om i bogen Mod Sædvane, der netop er udkommet.

Angelica voksede op i slutningen af 1800-tallet som plejebarn og hun endte som Grevinden af Bagsværd. Forfatter Henriette Rostrup fortæller om sin nye roman, Grevinden, der er baseret på historien om virkelighedens Angelica Pierri, hvis liv blev levet på flere kontinenter og var farvet af rigdom og fattigdom. Rostrup fortæller om bogen og sit arbejde med at skabe et fiktivt univers på baggrund af en faktuel person.

Vandet er i bevægelse, som det altid har været. Det bevæger sig over landskaber og gennem historien. Videnskabsjournalist Tine Eiby fortæller om vandets historie og dets betydning i fortiden og i nutiden.

Hanne Fabricius har skrevet en sprudlende bog om Københavns Historie fra oldtiden og frem til i dag. Hun fortæller om "Københavns Forunderlige Historie" og om, hvordan hun skriver og fortæller på baggrund af facts og gode historier, hun opsnapper, når hun bevæger sig rundt i den by, hun elsker. Læs mere om Hanne Fabricius på www.tyra.dk

I november 1908 var en menneskejagt i gang i Københavns jødiske ghetto. Sådan indleder professor i kultur og sprogmødestuder, Garbi Schmidt, sin nye bog, Den første ghetto, som udkommer i denne uge. Schmidt fortæller om danmarkshistoriens indvandrere og de steder, hvor de har bosat sig. Det er en fortælling om ghettoer, parallelsamfund og danskhed.

Annette Holdensen er født i 1934. Hun er væver og har brugt uld, skæg og plastik til at skabe sine vægtæpper. Hun har også malet, broderet og arbejdet med grafik og pileflet formet til fantastiske værker, der kan ses rundt om i landet. Sammen med sit barnebarn, billedkunstner Sophia Luna Portra, fortæller hun om sit kunstneriske univers, der strækker sig over årtier og er tæt forbundet med natur, historie og bondekultur. Det er sidste afsnit i Håndens arbejdere, som er en serie podcasts om danske kvindelige vævere født før 1950. Serien er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden.

Karen-Hanne Stærmose Nielsen er væver og født i 1933. Rosita kær er født i 1992. Hun er billedkunstner og barnebarn til Karen-Hanne Stærmose Nielsen, som siden 1970’erne har arbejdet med vævning og tekstil på sin helt egen måde. Først med rekonstruktion af oldtidstøj, hvor hendes arbejde har været af enorm betydning for forståelsen af Skrydstrupkvindens mere end 3000 år gamle dragt. Og siden med vævninger og indsamling af tekstiler, der fortæller og bidrager til historien. Rosita Kær fortæller om Karen-Hanne Stærmose Nielsen og om hvordan hun selv arbejder videre med sin bedstemors arbejde. Læs mere om de to generationers arbejde: http://rositakaer.com/ Håndens arbejdere er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden.

I 1972 lejede Jette Thyssen to sale i Den frie Udstillingsbygning til en stor udstilling med egne værker. Det blev hendes gennembrud. I slutningen af 70’erne blev hun medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen og var i seks år eneste kvindelige medlem. Jette Thyssen er født i 1933. Hendes værker er kendetegnet ved de grafiske linjer og få farver: rød, sort, blå, hvid - og det er alt sammen forankret i indtryk fra den gård, hvor Jette Thyssen voksede op. Håndens arbejdere er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden.

Væver Ruth Malinowski er født i 1928 i Wien. Siden hun tog sin uddannelse på Kunsthåndværkerskolen i Danmark i slutningen af 1940’erne, har hendes arbejde været efterspurgt i Danmark og udlandet. Ikke mindst har der været efterspørgsel efter hendes unikatæpper, der har et enkelt grafisk udtryk og er holdt i farver som sort, hvid, rød, blå - og måske en grå tone til at give dybde og understøtte helheden. I Håndens Arbejdere fortæller hun om sine mange år bag væven og om hendes motiver, der handler om retfærdighed. Håndens arbejdere er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden.

Margrete 1. er kongerækkens stærke dronning. Hun blev født i 1353 og døde i 1412. I løbet af sit liv oplevede hun store personlige tab og store politiske og dynastiske sejre. Historiker, seniorforsker og museumsinspektør Vivian Etting fortæller om dronningen.

Væver Inge Bjørn er født i 1925 og har gennem det meste af sit voksenliv arbejdet med tekstil. Hun har været cyklende sylærer. Hun har i 40 år arbejdet som tekstillærer på Askov Højskole og hendes tid på skolen betragtes som en epoke. Hun har arbejdet sammen med Asger Jorn og hun har skrevet en bog, der næsten er en bibel for alle, der interessere sig for tekstilarbejde og -historie. Og så har hun vævet billedtæpper til udstillingerne og udsmykning rundt om i Danmark. I 2019 købte Statens Museum for Kunst nogle af hendes værker, for hendes plantefarvede garner, smukke kompositioner og inspiration fra natur og historie er ikke kun vidnesbyrd om fortiden. Det er kunst, der taler til nutiden. I podcastenserien Håndens arbejdere fortæller Inge Bjørn om sit arbejde, opvæksten i Himmerland, Jorn og årene på Askov, hvor hun var underviser og kunstner. Kunsthistoriker Ida Schyum fortæller om Bjørns aktualitet i 2021. Medvirkende: Væver Inge Bjørn. Kurator og kunsthistoriker Ida Schyum Post produktion: Henrik Pahlke Håndens arbejdere er en række podcasts på seks afsnit om danske kvindelige vævere født før 1950. Serien er tilrettelagt og produceret af Dorthe Chakravarty og støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden. De seks afsnit vil blive sendt i løbet af 2021.

Hanne Vedel er født i 1933 og har siden midten af 1950’erne vævet i eget navn. Hun har skabt tekstiler til utallige danske og udenlandske institutioner og virksomheder og bidraget til udsmykningen af mere end 200 danske kirker. Siden 1970’erne har hendes virksomhed, Spindegården, ligget i Aabenraa, hvor hun gjort sit håndværk til en forretning, der stadig er efterspørgsel efter. Alt fra Vedels hånd er kendetegnet ved høj kvalitet, smukke farver og enkle mønstre. I podcastserien Håndens arbejdere fortæller Hanne Vedel om de tilfældigheder, der bragte hende ind på vævens veje og hun fortæller, hvorfor hun ind imellem kan blive træt af de høje krav, hun stiller til sig selv og sit arbejde, men alligevel bliver hun ved. Medvirkende: Væver Hanne Vedel. www.spindegaarden.com Håndens arbejdere er en række podcasts på seks afsnit om danske kvindelige vævere født før 1950. Serien er tilrettelagt og produceret af Dorthe Chakravarty og støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden. De seks afsnit vil blive sendt i løbet af 2021.

1700-tallets politik og politiske spil blev drevet af mænd - og kvinder. Historiker Kristine Dyrmann fortæller om sin phd, der handler om periodens salondiplomati, hvor adelige hustruer som Charlotte Schimmelmann og Sybille Reventlow blev politiske aktører i ind- og udenlandske sammenhænge.

Antallet af danskere der er medlem af et politisk partier er faldet gennem de sidste årtier. Det betyder ikke, at vi ikke er interesserede i politik og samfund, engagementet kommer i stedet til udtryk i aktivisme, som dækker alt fra demonstrationer til likes på Facebook. Arbejdermuseet har netop åbnet en ny udstilling, "Aktivist", der viser mere end 60 års aktivisme i Danmark og sætter fokus på, hvad aktivisme betyder for demokratiet Museumsinspektør Kristine Møller Gårdhus fortæller om "Aktivist". Læs mere om udstillingen: https://www.arbejdermuseet.dk/aktivist/

For 100 år siden blev den forhadte tyendelov afskaffet og erstattet af medarbejderloven. En begivenhed, der ikke fyldte meget i aviserne i maj 1921, men som var af stor betydning for de tusindvis af tjenestefolk, der arbejdede hårdt på land og by. Fra Søndermarken i København fortæller Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley om deres bog ”Tyendet – det tjenende folks danmarkshistorie” og om begivenheden for 100 år siden. Billedet er fra bogen.

En stak breve på Aarhus Stadsarkiv viser vejen ind til et overset kapitel i danmarkshistorien. Det er breve skrevet af personer, der i 1800-tallet modtog socialhjælp. Brevene viser, at fortidens fattige kunne være aktører i egen ret og på den måde være med til at forme den fattigforsorg, de var en del af. Historiker Leonora Lottrup Rasmussen fortæller om sin phd ”De fattiges ret – forhandlinger af socialt medborgerskab som status og praksis i stat og kommune, 1849 – 1892.”

Sofie Schiødt er egyptolog og hun har oversat en helt unik tekst fra 1550 før vor tidsregning. Det er en egyptisk lægebog, der blandt andet indeholder opskrifter på processen omkring mumificering. Schiødt fortæller om sit arbejde med at oversætte teksten og om manualens indhold, som giver ny viden til livet i det gamle Egypten.

Efter en rejse til Amerika i 1922 bragte Marie og August Krogh opskriften på insulin til Danmark. Med en kuffert fuld af viden kunne ægteparret arbejde videre i laboratoriet med opskriften, der kom til at danne grundlag for det, der blev til imponerende dansk medicinalhistorie. Forfatter Hanne Sindbæk fortæller om ægteparret Krogh og sin bog De Renfærdige. Fortællingen om Novo Nordisk. Fotografiet af Marie og August Krogh, der ankommer til Danmark i 1922 er fra Hanne Sindbæks bog.

Ragna Grubb tegnede Kvindernes Bygning i indre København. Anne Marie Rubin lavede sommerhuse, der ikke ødelagde den danske kystlinje - og arbejdede i øvrigt for Josephine Baker. De danske kvindelige arkitekter er skrevet ind med små bogstaver i den store arkitekturhistorie, men uden fortællingerne om dem og deres arbejde mangler diversiteten og det faktum, at bygninger og byplanlægning opstår i fællesskab og samarbejde. Forskningsprojektet ”Kvinder i dansk arkitektur” sætter fokus på den historie og i anledning af 8. marts fortæller arkitekturhistorikere Svava Riesto og Henriette Steiner om projektet og arkitekterne. Læs mere på https://www.womenindanisharchitecture.dk/

Danmark fik sin første børnelov i 1905. Det betød, at stat og kommuner påtog sig ansvaret for at fjerne børn fra hjem, hvor familielivet gik galt. Historiker Cecilie Bjerre fortæller om sin nye bog Når Staten bliver far og mor, hvor hun sætter fokus på børneværnets arbejde og de børn, der blev anbragt frem til 1975. Børneværnet hører i dag til fortiden, alligevel er det historie, der taler ind i nutidens anbringelser af børn og unge. Når staten er far og mor udkommer 26. februar 2021 på Syddansk Universitetsforlag.

Forfatterne Mich Vraa og Jesper Bugge Kold har sammen skrevet en roman om stærke kvinder og Danmarks humanitære bidrag til Koreakrigen i 1951, hospitalsskibet Jutlandia. Bogen hedder Pigen fra det store hvide skib og udkommer den 23. januar, hvor det er 70 år siden, Jutlandia sejlede fra København med Korea som mål. Forfatterne fortæller om bogen og krigen, og om hvorfor det er langt mere oplagt at gøre skrive om kvindelige sygeplejersker end mandlige læger. Endnu engang er lyden præget af coronarestriktioner, og interviewet er optaget på Zoom. Beklager den til tider uldne lyd.

Tove og Lilly blev anbragt på Vejstrup Pigehjem - med datidens sprog en opdragelsesanstalt – for at blive opdraget, så de kunne blive ordentlige mennesker. Det er en historie om pædagogik, IQ-tests, skam og tvangssterilisation. Historiker Bolette Frydendahl Larsen fra Kønsforskning på Lunds Universitet fortæller om sin phd, hvor hun har undersøgt behandlingen af de piger, der blev betragtet som landets meste vanskelige børn og unge. Læs phd'en om Vejstrup Pigehjem: https://portal.research.lu.se/portal/en/publications/opdragelse-og-diagnosticering(a7969519-b85f-4d7d-b4f4-dfe3df382800).html Billedet af køkkenpigerne fra Vejstrup Pigehjem er fra Frydendal Larsens afhandling. Tilrettelagt og produceret af Dorthe Chakravarty. Og jeg beklager Zoom-lyden, men på grund af restriktioner er det desværre ikke muligt at lave interviews på anden måde.

Optøjer i Odense. Werner Bests rejse til Hitlers Ulveskansen. Og Simon Kratholm Ankjærgaards mormor, der i København var vidne til nogle af de dramatiske begivenheder, der i august ’43 førte til, at besættelsen ændrede karakter. Alt dette og meget mere er med i Simon Kratholm Ankjærgaards billedrige og velskrevne bog om det dramatiske augustoprør i Danmarks skæbnesommer.

Erik Veistrup har købt kunst og keramik siden 1970’erne. Han har købt med hjertet og fordi han ikke kan lade være. Nu har han – igen – doneret – en stor samling værker til keramikmuseet Clay, som fra 14. november viser værkerne i udstillingen Ler er livet. I denne podcast fortæller Veistrup om sine mange år som kunstsamler, og han fortæller passioneret og kritisk om sin færden i kunstmiljøet. Læs mere om udstillingen Ler er livet på Clay https://claymuseum.dk/udstilling/ler-er-livet/

De hjalp de værdigt trængende I 1866 kom den første organiserede velgørenhed til Danmark i form af Christianshavns Understøttelsesforening. Historiker Karin Cohr Lützen fortæller om 1800-tallets private personer og foreninger, som ville hjælpe værdigt trængende og holde faldne kvinder og søfolk fra druk og prostitution. Historien om velgørenhed trækker tråde op til i dag, hvor private organisationer stadig hjælper socialt udsatte.

En speciel familie flytter til Lolland-Falster, hvor der sker underlig ting, som trækker tråde tilbage til mordet på Erik Klipping. Tvillingerne, Mark og Ivan, er hovedpersonerne i ”Fortidens port”, hvor et gammel kongemord sniger sig ind i nutiden og former en fantastisk fortælling, der kan læses af alle, der er vilde med en god historie. I denne podcast fortæller manuskriptforfatter og skuespiller Trine Appel om sin fascination af fortiden og hun taler om bogen, som er første bind i trilogien, Ildfuglen, der udkommer i løbet af de næste år.

Pernille Ipsen blev født direkte ind i rødstrømpebevægelsen og voksede op med syv mødre. Nu er hun aktuel med bogen ”Et åbent øjeblik” om sin opvækst i 1970’erne. I dagens podcast fortæller hun, på en tur gennem København, om sin aktivistiske familie, som kort efter hendes fødsel byggede en sliske på Nørreport Station for at skabe bedre forhold for mødre med barnevogn.

Fem danske søstre forførte på tærsklen til det 20. århundrede den vestlige verden med dans, sang og forførende benspjæt. Historiker Hans Henrik Appel fortæller om sin nye bog "Barrison-feberen" og en tid, hvor nye medier og forbrugsvaner var med til at skabe succes og skandale omkring Sisters Barrinsons.

Det handler om sørøvere, pirater og slaver i middelalderen, hvor tro og økonomi endte med at bringe en ende på slaveriet. Historiker Thomas Heebøl-Holm fra Syddansk Universitet trækker tråde ud over det europæiske søkort, når han fortæller om sin forskning i netop det emne.

Danmarks sidste henrettelsessted ligger på Christiania, der tidligere var kaserne. Her blev 30 danskere, der blev dømt for samarbejde med værnemagten under besættelsen, henrettet, og en betonplade i jorden er det eneste, der vidner om, hvad der skete netop dér i årene efter krigen. Historiker Sine Maria Vinther fortæller om henrettelserne og om stedet, hun betragter som et glemselssted, der kan være med til at få os til at tale om – og blive klogere på fortidens gerninger.

I 1825 ændrede en stormflod på naturen, fiskeriet og livsbetingelserne i Limfjordsområdet. Historiker Bo Poulsen fra Aalborg Universitet fortæller om naturkatastrofen og dens konsekvenser, der rækker frem til i dag. Og så giver han en miniguide til gode oplevelser langs fjorden.

På Krigsmuseet i København findes en unik samling af russiske uniformer, der fortæller verdenshistorie. Historiker Jakob Seerup har skrevet en bog om uniformerne og den russiske general, der bragte de militære klædningsstykker til Danmark. Og hold nu godt fast, for det er en historie om krige, storfyrster og pragtvillaer i Cannes. Du kan se billeder af uniformerne på Facebook (Dorthe Chakravarty Podcast). Eller på Krigsmuseet, hvor det kun er en del af samlingen, der er udstillet. Serups bog hedder Den russiske general – Et liv for zaren.

I vikingetiden begyndte luksusvarer at finde vej ind i garderoben, og dygtige håndværkere stod for forarbejdning af tidens tøj. "Velklædt i vikingetiden" er navnet på et stort forskningsprojekt på Nationalmuseet, hvor forskellige aktører er ved at undersøge, hvordan vikingerne gik klædt. Charlotte Rimstad, projektkordinator og post.doc, og Ulla Mannering, seniorforsker og projektleder af Velklædt i vikingetiden, fortæller om projektet Se i øvrigt flere billeder på Instagram: https://www.instagram.com/fashioningthevikingage/?hl=da

"The 49'ers" er navnet på en gruppe af 49 filippinske kvinder, der i 1973 kom til Danmark for at arbejde som stuepiger på københavnske hoteller. De fik sammen med andre filippinske arbejdsmigranter en vigtig - og ofte stærkt overset -betydning på arbejdsmarkedet og i fagbevægelsen. Journalist og historiker Nina Thrige Andersen har forsket i de filippinske kvinders historie i Danmark, og fortæller om en side af danmarkshistorien, som de færreste kender til.

Hjemmegrise. Dyrkning af valmuer for skaffe birkes til brødet. Og husholdningslærerinder, som under 1. Verdenskrig rejste rundt i landet med deres mobile vandrekøkkener. Det er nogle af hovedingredienserne i forskningsprojektet Kampen om Maden, som de arbejder med på Mosede Fort i Greve, hvor de er ved at undersøge den rolle det neutrale landbrugsland, Danmark, spillede nationalt og internationalt under den store krig. Lisbeth Haastrup og Henriette Buus fortæller om projektet og viser rundt på fortet. Se mere https://danmark1914-18.dk

Lugt til en køkkenmødding og mærk stenalderen med alle sanser. 15. juni 2019 åbner Stenaldercentret Ertebølle et stort udendørsareal, hvor alle kan opleve ertebøllefolkets liv ved den rislende bæk, i hytterne og ved bålet, hvor de mange østers blev spist. Centerleder og arkæolog Louise Villadsen fortæller og viser rundt. Vil du se billeder fra stenaldercentret så følg med Facebook: Dorthe Chakravarty Podcast

Danmarks største vikingeborg, Aggersborg, leverer stadig historier - og giver stadig anledning til mange spørgsmålet om livet på borgen, der kun var i brug i få årtier. Fra Aggersborg Kirke fortæller museumsinspektør Bjarne Henning Nielsen fra Vesthimmerlands Museum om Harald Blåtands borg.

Vil vi i dag være bæredygtige, når vi fremstiller og køber tøj, så er der al mulig grund til at se tilbage på fortidens klædeproduktion og syn på genbrug, fortæller historiker og professor i tekstilhistorie Marie Louise Nosch i dagens podcast, hvor du også kan høre, hvordan immigrantkvinders minder og historier om tøj danner grundlag for en serie podcasts, der snart bliver lancereret. Læs mere på Centre for Textile Research's side på Facebook: https://da-dk.facebook.com/centrefortextileresearch/

Guderne elsker sport. Det gør mennesker også. Så hvorfor ikke bare forbinde det hele? Thomas Heine Nielsen er lektor i klassisk græsk på Københavns universitet og han fortæller, hvordan antikkens grækere dyrkede sport og religion på en gang. Ganske lig i dag var sport den gang forbundet med prestige og store præmier, som ind imellem blev udbetalt i mange liter værdifuld olivenolie.

Store brande hærgede 1700-tallets København, hvor byens rådhus brændte ned to gange. Befolkningen slap stort set med livet i behold, men bygninger forsvandt og byen ændrede sig, for efter brandene blev der bygget både nyt og mindre brandfarligt. Historiker fra Københavns Museum Jakob Ingemann Parby fortæller om katastrofernes potentiale.

15.000 danskere døde, da landet blev ramt af den spanske syge i 1918. Tommy Heisz har i sin nyeste bog "Den spanske syge" samlet en række øjenvidneberetninger, der tegner et billede af sygdommens hærgen og dens voldsomme konsekvenser for familier, der mistede pårørende, og sygeplejersker, der hjalp patienterne.

Da kultusministeren gik på horehus, kom der gang i debatten om den seksuelle moral. En debat der har kørt op og ned i bølger siden sidste del af 1800-tallet, hvor sædelighedsfejden rullede. Historiker Cecilie Bønnelycke fortæller om fejden, der handlede om krop, seksualitet og ægteskab.

Det hedder reenactment, når sprællevende nutidsmennesker iscenesætter historiske perioder, og for meste er det bare sjovt og flot, når de klæder sig på med uniformer og pikkelhuer, men ind imellem pirrer det nogle etiske grænser, for hvor langt kan man tillade sig at gå med de historiske begivenheder. Historiker og reenactor Kåre Johannesen fortæller, hvorfor han ofte klæder sig på som tysk major fra 1916 og han sætter fokus på de uniformer, han aldrig kunne finde på at tage på.

Svenskekrigene. Et møgbeskidt og socialt lagdelt København. Og en hel del drukkenskab. 1600-tallets Danmark har alle elementer til en god historie, og sådan en er forfatter Martin Davidsen leveringsdygtig i med romanserien om soldaten Tobias Rens. Som opvarmning til weekendens Historiske Dage i Øksnehallen i København fortæller Martin Davidens om sine bøger og det dramatiske århundrede i danmarkshistorien.

Næseløse danskere har aldrig fået megen spalteplads i de store brede danmarkshistorier. Poul Duedahl fortæller om fænomenet, sygdommen bag og den behandling, der blev sat i gang. Alt sammen på baggrund af hans bog Velkommen på Bagsiden, som er nomineret til Årets Historiske Bog 2018.

Da den unge Hans dør under 1. Verdenskrig, sættes der gang i en sønderjysk familiekrønike, der spinder sig over fire slægtsled og med fem søskendes liv som omdrejningspunkter for en vidunderlig fortælling om liv på landet, i en søskendeflok og en verden i hastig forandring. Forfatter Anna Elisabeth Jessen fortæller om sin roman ”Om hundrede år”, der netop nu ligger i toppen af bestsellerlisterne. Undervejs er der lydklip fra lydbogen, som med tilladelse er lånt på DRs hjemmeside.

Magnus Kjær skriver sig ind i danmarkshistorien med den lange danske bacongris. Det var nemlig ham, der i 1800-tallets driftige Holstebro fik fremavlet dyret, som gjorde Kjær til byens rigeste mand. Få historien om levemanden og entreprenøren Magnus Kjær, når museumsinspektør Esben Graugaard fra Holstebro Museum fortæller.

Historiker Ning de Coninck-Smith er gået i gang med et forskningsprojekt om Aarhus Universitet. Det handler om de mænd, der fik etableret uddannelsesinstitutionen og om deres magt. Samtidig sætter hun fokus på de studerendes studietid og kønnets betydning for universitetet og studenterlivet. Tilsammen åbner det døren til en historie, der ikke tidligere er fortalt.