Det du leder efter

”Kommer du lyd ind i dine ører, så kan selv mænd multitaske”. Sådan lyder ordene fra dagens podcastgæst. For i dag bringer vi en podcast om at podcaste. Den er til dig, der måske i længere tid har overvejet at starte en podcast – eller dig, der måske allerede driver en podcast, men som godt kunne bruge et staldtip eller to. Til den helt grå og garvede podcast-type, kan vi anbefale, at du lytter til vores tidligere episode: #45: Branding på lyd: Sådan får du succes med din podcast. Og hvem er så denne podcastgæst bag det indledende statement, tænker du nok? Det skal vi fortælle dig. Vi har inviteret en af dansk podcastings grand old men i studiet. Vores gæst har podcastet siden 00’erne (altså før det blev cool). For med 700.000 podcast-downloads med i bagagen er den garvede marketing-guru og podcast-nørd Ib Potter den helt rette mand til at give et lynkursus i podcast-disciplinen. Du får 3 gevinster ved at lytte til podcasten Du får alle ’hvorfor skal man podcaste’-argumenterne serveret direkte i din øresnegl. Bl.a. hvordan det kan være med til at skabe og etablere et personligt brand eller styrke dig eller din virksomheds position som ekspert eller thought leader. Du bliver trin for trin guidet gennem podcast-processen – både fra det strategiske, tekniske og lavpraktiske hjørne. Du kan begynde at podcaste liiige efter, du har hørt podcasten til ende (disclaimer: det kræver blot en telefon). Så … hvad venter du på? Play-knappen er lige deroppe ↑ 39 minutters lynkursus på skrift Kan du ikke overskue at lytte til en podcast – eller er du bare mere til det skrevne ord? Det kan også være, du bare har brug for at få genopfrisket et par pointer? Dig har vi selvfølgelig også tænkt på. Vi har samlet de vigtigste pointer fra hele lydbaduljen. Dem kan du bruge som en blød rettesnor, når du skal i gang med at podcaste. De kommer her: Forbered det rette udstyr og setting Når man skal i gang med podcasting, er der både noget, man skal tænke godt over – og udstyr man bør anskaffe sig. Men er du ikke klar til at investere i det store podcast-setup? Og har du heller ikke lyst til at gå ud og booke et lydstudie som det allerførste? Så er der tre ting, der er vigtige at have ved hånden: En god mikrofon, der kan optage din sprøde stemme. Det siger lidt sig selv. Et stykke optagelses- og redigerings-software på en computer. A hva’ for noget? Hold den tanke – vi kommer til det lidt længere nede. Fysiske rammer, der giver god lyd – jo mere bamsebløde omgivelser, jo bedre. Alternativt kan du bare tage en dyne over hovedet. Skab et koncept Ingen podcast uden indhold. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at du har et koncept, som dit indhold kan navigere efter. Spørg dig selv: Hvad er formålet med min podcast, og hvem er min målgruppe? Hvilket format vil fungere bedst? Vært og gæst? Vært og vært? Eller noget tredje? Hvilken ramme skal podcasten følge? Og hvad med intro og outtro – og var der nogen, der sagde jingle? Hør fx hvordan Ib har opbygget sit koncept i PotterCut, og hvordan han sikrer genkendeligled, tryghed og indikation [14:52]. Sørg for en god rollefordeling Bag hver en podcast gemmer sig roller og opgaver, som skal sikre, at podcasten bringes til live. Det giver lidt sig selv, at der er en, der skal have styr på indholdet og evne at formidle det på lyd. Men den helt store pukkel ligger i efterbehandlingen af optagelsen – og hold lige fast, selvom det bliver liiiidt nørdet. Her taler vi det tekniske ansvar og det pernittengryn-klippearbejde, som sikrer at lydbidderne fra optagelsen bliver til en vaskeægte podcast. Hvis du selv har mod på at tage den kasket på, findes der en masse tilgængelige redigeringssoftware, som har nogle ret seje navne: Audacity, Hindenburg, Garageband. Brug (rigtig meget) tid på at markedsføre Faktisk, så siger Ib, at man bør bruge halvdelen af tiden på at lave selve podcasten – og den anden halvdel af tiden på at pushe det via online kanaler. Det kunne eksempelvis være på website, e-mail og sociale medier. Alt efter hvilken målgruppe, du vil nå ud til. På den måde, kan du sende din episode ud i verden på bedst mulig vis. Og hvem vil ikke gerne det? Godter fra podcasteren Det var så nøglepointerne (ja ja, i overskriftsform vel at mærke). Til dig, der bare ikke kan få nok … du kan være helt rolig. For vi har nemlig fået en række links fra Ib, som kan hjælpe dig med at komme i gang: Endnu en skarp podcastguide: https://www.smartpassiveincome.com/guide/start-podcast-pats-complete-step-step-podcasting-tutorial/ En rigtig nørdet oversigt over podcast-udstyr – vi snakker mikrofoner, optagelsesudstyr og redigeringssoftware: http://pottercut.dk/udstyr/ Et must have-lydprogram der sørger for, at din podcast har en sprød lyd: https://auphonic.com/ Og så kan du også allerede nu sætte Ibs egen podcast PotterCut i podcastkøen, efter du har lyttet denne episode af bro fm til ende.

Tænker du nogensinde ”Hvad er det, der går galt i det her samarbejde?”. Hvad der lige præcis går galt, ved vi ikke. Men vi kan muligvis give dig nogle redskaber til at forstå udfordringen. I denne episode i bro fm samler vi nemlig tråden op fra sidst. Vi har endnu engang sat vores gode kollega, Christina, i den varme podcast-stol for at forstå, hvordan vores forskellige profiler både kan arbejde for og imod os på jobbet. Har du ikke lyttet til episode #50 endnu? Så hør den først, og få de bedste forudsætninger for at gribe pointerne i denne episode. I denne episode dykker vi ned i de sidste to præferencepar i MBTI-værktøjet – også kaldet: · Thinking over for Feeling · Judging over for Perceiving Når du har lyttet til episoden, kan du måske bedre forstå, hvorfor din kollega fra IT tripper for at komme videre i mødet, når du fortæller om dit nye sommerhusprojekt. Eller hvorfor din kæreste – for at trække pointerne ind i privaten – insisterer på at planlægge og koordinere restaurantbesøg på jeres ferie, når du egentlig bare gerne vil slentre rundt og gribe de muligheder, der spontant viser sig. Få en forsmag på episodens indhold her ↓ Anders og Birte-eventyret fortsætter Endnu engang hiver vi Anders og Birte på banen som vores eksempelboksebolde. Et umage par, der mildest talt er hinandens modsætninger. Birte har fokus på sagen. Anders er relations-orienteret. Birte kan godt lide at planlægge og er typen, der får et kick af at sætte flueben. Anders er fleksibel og spontan – og så dyrker han især den her lad os se hvad der sker-mentalitet. Klik på play-knappen, og lær, hvordan Anders og Birtes forskelligheder: · kan resultere i rigtig mange sammenstød og misforståelser – og på samme tid kan være grobund for et utroligt givende samarbejde. · kan give indspark til, hvordan du skal forstå din kollegas måde at træffe beslutninger på. Hør også, hvordan det går på Anders og Birtes forlængede weekend i Rom (ja, de er simpelthen så gode kollegaer, at de nu tager på ferie sammen). Men er den ged så barberet? Du er måske en af dem, som allerede har taget et utal af personprofiler gennem tiden. Og du har måske ovenikøbet også reflekteret over, hvad profilerne konkret betyder for dig og dit samarbejde med kollegaer. Men det betyder ikke, at geden er barberet ned til det bare, lyserøde skind. Faktisk har den knapt nok fået studset uld-lokkerne. Med andre ord: dit arbejde må altså ikke stoppe her. Som Christina siger: ”Se personprofilen som et kærligt indspark til at blive klogere på dig selv, og brug det som et referencepunkt for udvikling.”

”Hvorfor sagde jeg dog det?” Har du nogensinde deltaget i et møde? Sandsynligvis. Så har du sikkert også tænkt en af disse to tanker efterfølgende: 1. Hvorfor sagde jeg dog også dét der om [indsæt emne, hvor din indre frisk-fyr fik lige lovlig meget taletid]? 2. Hvorfor sagde jeg dog ikke noget om [indsæt emne, hvor du aldrig fik markeret dit synspunkt]? Det vil faktisk ikke undre mig, hvis du tænker en af ovenstående tanker sådan ca. hver gang, du har været til møde. Og hvis du aldrig har tænkt i en af disse retninger, er det måske tid til lidt selvrefleksion. Den chokerende information Sidder du ned? Ok, her kommer et chok (spoiler alert: du får slet ikke et chok): Det handler om personlighed. Mennesker er forskellige. Du får lige et øjeblik til at absorbere denne rystende information. ”Forskellige hvordan?” kunne du måske fristes til at spørge, sådan lidt retorisk. Det er dette hvordan, du kan blive klogere på ved at lytte til Christina Hendels vise ord i dagens episode af bro fm. Lyt her: [link til episode] Glæd dig til at møde dig selv Christina deler ud af sin erfaring og viden, når hun fortæller dig og mig, hvorfor vi altid clasher med den samme kollega, ven eller bekendte. Og hun hjælper også med, hvad du kan gøre for at håndtere det bedre. Det hele tager afsæt i det Carl Jung-baserede profilværktøj Meyers Briggs Type Indicator, eller bare MBTI i konsulentmunde. Du får et indblik i en verden af personligheder og præferencer. Det er grovkornet og dejlig overskueligt. Serveret på ca. 40 minutter – lige til dig. Og Christina skal nok hjælpe dig med dine forbehold overfor profilværktøjer. For selvfølgelig har du dem, og det gør du også klogt i. Lær med Anders og Birthe Anders kan godt lide lange møder. Birthe kan godt lide korte møder. Anders vil gerne i gang med mødet nu og her. Birthe vil gerne lige forberede sig lidt, så tiden bliver udnyttet bedst muligt. Og sådan hygger Anders og Birthe sig med deres forskellige præferencer. Vi har opfundet Anders og Birthe til udsendelsen. Det er dine to eksempelboksebolde, som hjælper dig til at lære, at du skal: · være grundlæggende nysgerrig på dig selv · identificere dine og dine kollegaers præferencer og tale om, hvilken adfærd der hjælper eller udfordrer jeres samarbejde · turde trække tempoet ud engang i mellem, så du kan gennemføre de to ovenstående punkter.

I denne udgave af bro fm slår vi muligvis den gode karma ihjel. Vi tager nemlig kvælertag på den gode, rare og bekvemme følelse, du får, når du synes, at du har lavet et supergodt projekt. Følelsen, der får dig til at nikke selvtilfredst og konkludere: ”Dét her … det gjorde jeg bare skidegodt”. De skånselsløse karma-killers er vores adfærdseksperter, Catrine og Thomas. De gæster studiet til en snak om test, test og atter test. Lyder det tungt? Måske lidt. Du får alt andet end lige en brutal svingom med det kompetente makkerpar, der efterlader dig lettere rundforvirret, men en hel del klogere. Catrine og Thomas dissekerer nemlig din gode mavefornemmelse, når du har løst en opgave til ug med kryds og slange. For ofte er den følelse baseret på et falsk grundlag. Et grundlag, der ikke er testet. Og lige en advarsel på forhånd: episoden er supernørdet – men ganske brugbar. Vi lover at holde dig i hånden hele vejen igennem de 37 minutters nørderi. Hvorfor skal jeg lytte med? Det skal du fordi, at: du før eller siden må indse, at test, test, test er vejen frem, hvis du vil skabe resultater med reel effekt. du bliver klogere på, hvordan du kan fjerne de barrierer, der står i vejen for at teste ordenligt. du får konkrete eksempler, der trækker nørderiet ned på det lavpraktiske plan. Så hvis du mangler det sidste, kærlige spark til at komme i gang med at teste, så skal du stoppe med at læse og i stedet trykke på playknappen. Podcasten i overskrifter Har du ikke lige 37 minutter tilovers i dag, så har vi samlet nogle af de vigtigste pointer her: Test er et stabilt stillads: Ligesom et stillads skal sættes ordentligt op med de rigtige modulsystemer og låseanordninger, så skal du sørge for at stille de rigtige spørgsmål, når du skal teste din løsning eller dit produkt. Hvis ikke du stiller de rigtige spørgsmål, så vælter test-stilladset sammen.Psst. Hvis du ikke allerede ved det, så har vi faktisk dedikeret et helt modul til test på vores uddannelse i adfærdsdesign. Her lærer du, hvordan du udvælger den rigtige test til en udfordring – og hvilke spørgsmål du skal stille. Mere test, mindre mavefornemmelse: Du skal stoppe med at følge din mavefornemmelse og starte med at teste. Sådan lyder opråbet i dagens podcast. For en af gevinsterne ved at teste er, at du kan få svar på, om der er en reel sammenhæng mellem din indsats og den effekt, du ser. Det betyder, at du kan afdække om en effekt rent faktisk er skabt af din indsats – og ikke fordi vinden har blæst en anden retning. Har du brug for en simpel guide til at teste dig til en bedre forretning, kan du finde en del guldmønter her. Information, kompetencer og motivation: Det er de tre centrale barrierer, vi ofte ser, når vi kigger på, hvad der står i vejen for at teste. Enten ved du ikke nok om at teste (informationsproblem), eller også kan du ikke finde ud af det (kompetenceproblem). En tredje mulighed er, at du simpelthen bare ikke rigtig gider (motivationsproblem). Hvis du har brug for alle mellemregningerne, så lyt til hele podcasten.

”Og de levede lykkeligt til deres dages ende.” Du kender den klassiske outtro, der markerer slutningen på et godt eventyr. Men eventyret er blot en af genrerne i den ældgamle historiefortællertradition. I dagens podcast genopliver vi fortællerkunsten og bevæger os over i den moderne disciplin: Storytelling. Storytelling en helt særlig type kommunikation og budskabsformidling. Så særlig, at vi tilegner den sin helt egen podcastepisode, hvor vi kaster disciplinen under lup – og gransker den fra det høje, strategiske helikopterperspektiv og helt ned i det mørke maskinrum. Og til at hjælpe os med genoplivningen har vi inviteret Thomas Rydahl i studiet. Han er nemlig en vaskeægte bestsellerforfatter, og han inviterer dig med ind i forfatterens skrivehjørne. Hvad får du ud af at lytte til episoden? Der er 3 gode grunde til, at du skal investere 43 minutter af dit liv på at lytte til denne podcast: FOR DET FØRSTE … … besvarer Thomas storytellingens tre vigtigste hv-spørgsmål: Hvad er storytelling (og hvad er en fortælling)? Hvad skal du med den? Og hvordan storytell’er du egentlig? FOR DET ANDET … … dykker vi ned i den kommercielle side af storytelling. For hvordan kan en organisation bruge storytelling strategisk? Det giver Thomas sit svar på – og så har han også taget et par eksempler med på gode og mindre gode virksomhedsfortællinger. FOR DET TREDJE … … får du en række værktøjer til at gå ud og arbejde med storytelling lige nu. Hvis vi skal afsløre nogle af dem, så glæd dig til at lære The Hollywood Method, hjemme-ude-hjemme-finten og opskriften på Storyshowing. For de travle: podcasten i overskrifter Har du kun tid til den korte overskriftsversion? Så skidt da. Men tag lige og giv podcasten et lyt senere så: #1 Storytelling er et fix Du er en god storytell’er, når din historie gør noget ved din modtager som menneske. Du kender det sikkert selv. Du ved, den suppevarme følelse du får i maven, når den grimme ælling vokser sig til en majestætisk svane i det klassiske H.C. Andersen-eventyr. For storytelling aktiverer modtagernes følelsesregister og forestillingsevne, og når det er rigtig godt, formår det faktisk at skabe oxytocin – et stof vores hjerne udskiller. Det er det, der gør, at du er villig til at bruge 10, 20, måske 30 timer på at læse en bog. Og det er det samme, der får dig til at tænke ”bare liiiige et afsnit mere”, når du er godt i gang med en ny Netflix-serie. Storytelling er et fix. #2 Show it, don’t tell it ”De færreste benytter sig reelt af storytelling i deres kommunikation.” Sådan lyder dommen fem minutter og 47 sekunder inde i dagens podcast. Mange organisationer har en tendens til at fortælle om alle deres gode intentioner – men formår ikke at vise det i praksis. Derfor giver Thomas en kærlig opsang til alle organisationer: Din kernefortælling må ikke være en hul skal, for ellers bliver det en ufuldstændig fortælling. Derfor skal du som organisation ud og identificere alle de små historier, der florerer i alle medarbejderled. Og det gælder også de eksterne historier, fx ude hos kunderne eller hos leverandørerne. Hvis du fortæller noget, skal du også kunne vise det. I en tidligere podcast-episode kan du også høre mere om kernefortællingens betydning. #3 Lille spejl i hjernen dér På en eller anden sær måde forbinder storytelling mennesker. Som afsender kan du skabe en så umiddelbar intimitet med modtageren, så vedkommende nærmest føler, at hun eller han er i skoene på den person, du skriver om. Thomas kalder også denne ud af kroppen-oplevelse for en avatar-oplevelse. I forskningens verden kaldes det for spejlneuroner, og det gør, at vi kan genkende de følelser, vi får beskrevet. Helt konkret, så spejler hjernen andres adfærd. Derfor kan det være en vigtig teknik at sørge for, at din modtager kan spejle sig i den adfærd, du beskriver – og det er i alt fra de historier, du fortæller dine kolleger, men også i de narrativer, virksomheder fortæller gennem præsentationer, taler og kvartalsrapporter. Og så får du heller ikke mere for den 25-øre. Du kan lytte dig til resten, ka’ du.

Var du med i London for nylig, da Behavioural Exchange 2019 var på programmet? Nej? Så er det dejligt, at du har banet dig vej frem til denne podcast. Vores seniorkonsulent Anne og adfærdsøkonom Thomas har nemlig været med på den store konference, hvor de tunge drenge fra adfærdsforskning i ind- og udland også var mødt op. I podcasten kan du høre Anne og Thomas’ vigtigste takeaways. Hvorfor skal jeg lytte med? Det skal du fordi: · din FOMO slet ikke kan bære, at du ikke var en af dem, der fik en billet til BX19. · du gerne vil vide, hvorfor adfærdsvidenskaben er på vej til at blive en græsk dyd – ligesom matematikken. Intet mindre. · du får en mini-lydreportage af BX19, som du trygt føres igennem af søde bro-mennesker. Så læn dig godt tilbage, tryk på play, og nyd serveringen af to dages lækkert indhold på under en halv time.

Har du hørt om Jan Hellesøe? Du ved … ham, der får folk til at købe blå paraplyer, uden de helt ved hvorfor. Han arbejder med en lidt anden slags adfærdsdesign, end den vi arbejder med hver dag her i bro. Han kan få tanker til at forsvinde. Og han kan få tanker til at dukke op. Han er kendt som manipulator. Et ord, der lyder både intrigant og lidt Machiavelli-agtigt. Manipulator. I denne episode kan du høre, hvordan han rykker ved vores adfærd. Et emne, Jan har beskæftiget sig med, siden han var 14 år gammel. I dagens episode kommer vi omkring tre nøgleemner: - Ordet ’manipulation’ - Menneskets positive natur - Måden vi taler på ”Det hele handler om fokus, fandt jeg ud af”, siger Jan i denne episode. Så fokusér bare al din energi på podcasten, og smut ind og hør dagens episode. Take aways fra episode #46 Du får også lige den helt grove opsummering af episoden. En smutvej til al den gode viden, podcasten indeholder: Take away 1: Ordet manipulation er neutralt Manipulation har en negativ klang. Men det behøver det slet ikke have. Der findes positiv og negativ manipulation. Manipulation er egentlig bare at påvirke adfærd. Og det kan du både gøre mod det bedre og mod det værre. Vi manipulerer alle sammen hele tiden. Vi tænker bare ikke over det. For eksempel når vi interagerer med andre mennesker i supermarkedet ved at sende et lille smil for at komme foran i køen. I den lidt farligere ende er det lykkedes Jan Hellesøe at få en venlig ung mand til at skyde et andet menneske. Med løst krudt, bevares. Så manipulation kan godt bruges til at få onde handlinger frem i os. Take away 2: Vi har altid en positiv starttanke Jan er også terapeut. Han har haft mennesker med forskellige adfærdsproblemer; spiseforstyrrelser, rygning, alkoholmisbrug etc. De fører alle tilbage til det samme: Starttanken i alt det vi gør, er altid positiv (for os selv). Hvad betyder det? Jan er kommet frem til, at så godt som ingen handlinger er tænkt som onde. Alle vores handlinger er styret af, hvad vi selv mener, er godt. Det kan du jo glæde dig over, næste gang du bliver sprunget over i køen. Handlingen havde – tro det eller ej – et positivt afsæt. Når du forstår en persons positive afsæt, kan du arbejde ud fra det. Tag udgangspunkt i personens egen udgave af en positiv verden, og ryk adfærd ud fra det. Den rare unge mand, der skød, troede selv, at han var med til at redde verden. At redde verden er vel en god ting. Ikke? Take away 3: Sprog dikterer adfærd I sit arbejde som hypnotisør er Jan blevet særligt bevidst om sprog. Det er ikke nyt, at sprog er vigtigt, hvis man vil have folk til at gøre noget. Spørg bare Martin Luther King. Det nye er, at Jan mener, at vi bør fjerne en del ord helt fra vores sprog. Hvilke ord? Her er Jans bud: - Jo - Faktisk - Men - Bare - Ikke Listen er ikke udtømmende. Men pointen er, at du skal undgå ord, der kan have en negativ klang. Ord, der trækker fra, indikerer forbehold. Jan har et ret simpelt tip til dig, hvis du gerne vil følge hans sprogtip: Læs gamle mails systematisk igennem. Det skal være mails, du ikke kan huske. Når du læser, så registrér, hvordan det virker på dig at ’høre dig selv’ på skrift. Isolér de ord, der har negativ klang. Lav en liste til dig selv, og gå i gang med ikke at bruge dem. Det er faktisk (hovsa) ret svært.

I samarbejde med K1 og Podcast Festival

Det er altid en udfordring at komme rigtigt ud med sit budskab. Nogle gange har de, der skal lytte, travlt med alt muligt andet. Andre gange vil dit ethos bare ikke helt følge trop, når du skal udtale dig skarpt og kompetent. Og så kan du godt føle, at du er løbet tør for dét der særlige smøremiddel, der skaber lydhørhed og opmærksomhed helt ned på de bagerste rækker. I denne særudgave af bro fm har vi sat komiker og journalist Sebastian Dorset stævne i sofaen til en snak om humor som middel til at nå ud til publikum. Og du får det hele serveret fra scenen på Hotel Cecil, hvor vi i anledning af Podcastfestival 2019 streamede live i sidste uge. Dårlige far-jokes ”Altså. Min far kunne kun to vittigheder, som han på sadistisk vis trak længere og længere ud – og begge vittigheder havde samme pointe. Og så blev jeg voksen og fandt ud af, at der fandtes flere jokes. Og det synes jeg jo var fantastisk.” Sådan indleder Sebastian Dorset vores bro fm live-session. At det lykkes ham at genfortælle en af de dårlige far-jokes og få latteren til at bruse gennem salen, er en grund i sig selv til at lytte til med. For Sebastian Dorset er lidt af en ordekvilibrist. Og han har lige fra barnsben lært, at humor er et af de mest effektive virkemidler til at nå mennesker og fange deres opmærksomhed. Pointer og svinkeærinder Når du hører denne podcast, kommer du ind i hovedet på en garvet komiker, der ved, hvordan humor kan bruges til at tage folk i kraven og få dem til at lytte efter. Du skal blot også være beredt på et par befriende svinkeærinder undervejs. Dorset giver dig bl.a. svar på: Hvorfor kvinder er et super uberegneligt publikum Hvad Frank Hvam gjorde helt rigtigt i sin EP-valgvideo Hvorfor du skal turde give lidt mere af dig selv, når du formidler til andre. Det hele er pakket ind i knastør ironi og vaskeægte 90’er-humor. Så klik på play-knappen, og lyt med, når bro fm møder journalist og komiker Sebastian Dorset til en snak om humor på Hotel Cecils scene. Pssst. Der kommer én mere… Liveformatet er nyt for bro fm, og vi er kun lige begyndt. Der kommer nemlig endnu en live-optaget podcast til jer lyttere. Næste gang handler det om selve podcastmediet under titlen ”Branding på lyd”. Her har vi sendt vores egen podcastvært til en vaskeægte talk med tre garvede mænd, der netop producerer podcasts i Danmark. Vi lyttes ved.

Velkommen til endnu en episode af bro fm Nørdehjørnet. I dag disker vi op med stort valgtema, krydret med Facebookalgoritmer, emojis og forkromede kampagnestrategier. Kedeligt, tænker du? Nej, lover vi. Det er alt andet end kedeligt, når vi dissekerer tendenser på de sociale medier og ser nærmere på, hvordan de påvirker den valgkamp, vi står midt i lige nu. Datanørder i studiet Til den skalpelskarpe dissektion har bro fm inviteret to kloge hoveder ind i studiet. Thomas Albrechtsen og Cecilie Astrupgaard, der begge kommer fra analysebureauer: Thomas fra Common Consultancy, Cecilie fra Analyse & Tal. De to analyseeksperter gør en karriere ud af at bruge data fra sociale medier til at skabe større forståelse for det samfund og demokrati, vi lever i. Data, som ofte kan være utilgængelige eller svære at forstå og bearbejde. Hvad kan jeg blive klog på? Udover dybdegående indsigter i alt fra Facebooks tekniske algoritmer til valgets gennemgående medietrends kan du i denne udgave af bro fm få svar på disse 3 spørgsmål: Hvad er der sket med den digitale udvikling siden de seneste folketingsvalg? Hvad er junkmedier? Og hvordan kan de påvirke partier, politiske organisationer, bevægelser og ikke mindst vælgere? Hvorfor er Radikale Venstres følgere generelt mere kede af det? Mens Liberal Alliances følgere griner meget? Tryk på play-knappen, og få alle de nørdede nuancer. Nærhed, nærhed og atter nærhed Ingen podcast uden gode råd. Cecilie og Thomas forærer gyldne indsigter og slår ned på de virkemidler, der kan skabe en effektfuld og involverende valgkampagne på sociale medier. Hvis vi allerede her skal give en lille snas, vil det være nøgleordet nærhed. Det er nemlig langt fra nok, at politikerne er aktivt tilstede på de sociale medier. De skal også være autentiske. Det behøver f.eks. ikke være helt skidt at ligge syg på en valgåbningsdag. Sådan som Mette Frederiksen gjorde det:

Hvordan lærer du at stå helt selvsikkert på en scene – uden manuskript – og formidle dine pointer flydende, formfuldendt og måske ligefrem karismatisk? Hvordan skaber du en god stemning blandt publikum? Og hvad er det allerførste, du skal gøre, når du stiller dig op på en scene? Det svarer freestylerapper Per Vers på i dagens udgave af bro fm. Den klassiske scene-brøler Hvis jeg skal tease dig lidt på episodens tema, vil det være med dette budskab: drop selvkritikken og træk vejret, Hr. Klogesen. Der er nemlig både prygl og kærlighed at hente for den moderne foredragsholder. Særligt når snakken falder på manuskripter, selvlærte linjer og tætpakkede powerpoint-slides, falder de tunge indsigter. ”Den klassiske brøler er at gå ind og sige ordret, hvad man har memoriseret (…) Jeg synes, jeg ser en hel del foredragsholdere, der kan så meget, ved så meget, har brugt store dele af deres liv på at blive eksperter i et emne – enten vildt smalt eller enormt bredt. Og det bliver simpelthen komprimeret. Der er simpelthen rigtig meget båndbredde, der bliver komplet svitset af til rigtig mange konferencer og temadage, fordi det hele er så informationstungt.” - Per Vers Bum. Båndbredden bliver svitset af. Men hvad kan du som foredragsholder gøre for at undgå det? Det diskuterer vi vidt og bredt, når Per Vers kommer i studiet og taler om scenetække og publikumscharme. Blandt andet mener Per Vers, at kun 1/3 del af dit oplæg skal bestå af vigtige, videnstunge pointer. Eller - punchlines - som det hedder indenfor miljøet. Vi gentager lige: kun 1/3 af dine pointer må være videnstunge. Hvad resten af tiden skal gå med? Det kan du finde ud af, hvis du tuner ind på bro fm. Vel mødt.

At tale sammen kræver (meget) mere end sprog Hvordan skaber man et godt rum for læring, konstruktiv debat og forandring i en organisation? Svaret er klar ledelse. Og det er en ledelsesstil, som dagens podcastgæst kan identificere sig med. For i dag har vi besøg af Helle Øbo. Helle er administrerende direktør i AskovFonden. Med 22 år på bagen som leder i AskovFonden fortæller Helle os om sine ledelseserfaringer og om, hvorfor tilgangen bag klar ledelse er den vigtigste forudsætning for at undgå konflikter med medarbejderne. Giv mig 3 gode grunde til at lytte med Nemt. De kommer her: Du lærer, hvordan ledelsesstilen ’klar ledelse’ kan rette op på de dårlige diskussioner, og du får simple teknikker til at styre mod en bedre samtale. Du får praktiske indsigter, som ikke kun er vigtige for en leder. De er vigtige for alle, der arbejder sammen med mennesker. Om det er med kunder eller i medarbejderteams (og det er jo immervæk de fleste af os). Du får en detaljeret gennemgang af Oplevelseskuben, som er et konkret redskab, du kan bruge til at fremme læringsmiljøet og arbejdsglæden i en organisation. Psst. Hvis du scroller lidt ned, kan du se den i sin rette form :) Bliv klar med klar ledelse Klar ledelse handler i bund og grund om, at alle samtaler er lærende. Det handler om, at man både skal inspirere, men også lade sig blive inspireret af sine medarbejdere. Men hvis vi skal presse de vigtigste hovedbudskaber fra fagtermerne i klar ledelse ned i ultrakorte bulletpoints, så ser de sådan her ud: Kend dit bevidste selv: Hvad er det egentlig, der ligger til grund for, at du agerer, som du gør? Ved at være nysgerrig og kende til din egen adfærd og egne antagelser kan du nemmere give plads til andres holdninger. Hold den lærende samtale: I alle samtaler, du går ind i, er du optaget af at blive klogere. Og det gør du ved at være observant og blive på egen banehalvdel i de samtaler, du har med dine kollegaer. Differentier dig, og undgå sammensmeltning: Når konflikten opstår i en samtale, skal du undgå at sammensmelte dine egne og din kollegas problematiske reaktioner. Løsriv dig i stedet fra konflikten, og differentier dig ved at lytte og være nysgerrig. Har du brug for lidt mere tid på støttehjulene, før du kaster dig ud i klar ledelse? Så tryk på play, og lad Helle Øbo tage dig hånden i dagens episode på bro fm.

”Vi skal have mennesket tilbage i centrum”. Det er en floskel, vi gør alt i verden for at undgå at sige højt. Men den får alligevel en central plads i den fortælling, vi deler med jer, når vi nu taler om nogle af de tunge samfundstendenser i bro fm. For aldrig har vi stolet så lidt på vores naboer, politikerne, nyhederne og hinanden. Mange er ensomme og har svært ved at finde ud af, hvor de hører til. Skepsis, mistillid og ensomhed er nogle af de samfundstendenser, man støder på, hvis man dykker ned under overfladen. Det skyldes til dels, at vi bliver mere og mere digitale, og at teknologien udvikler sig lynhurtigt. Emil har inviteret vores egen Josefine Eliasen i studiet for at suge en god portion dugfrisk viden til sig. Josefine er etnolog og konsulent i bro. Hun deler de tendenser og indsigter, som hun har med hjem i sin trolley efter adskillige intense dage på South by Southwest – eller SXSW om du vil. Hvis du ikke kender SXSW, kan vi fortælle, at det er en kreativ tech-festival med en interaktiv konference. Den bliver afholdt i Austin, Texas, og 420.000 mennesker fra hele verden valfarter til. Hvorfor skal jeg lytte med? Det skal du, fordi Josefine fører dig trygt gennem tre oplæg, som giver et indblik i et verdensbillede, hvor digitaliseringen sætter sine spor: ‘Belonging’, Brené Brown ‘Building Trust in Distrustful Times’, Neil Pasricha & Frank Warren ‘7 non-obvious trends changing the future in 2019’, Rohit Bhargava Du får nogle kvalificerede bud på: hvorfor ensomhed er blevet et tema, der er svært at ignorere, når vi taler om digital udvikling hvad det helt konkret betyder, når vi taler om, at mennesket skal tilbage i centrum – og hvad det betyder for dine løsninger og designs. Og som en særlig bonus får du et bud på, hvorfor du skal turde sige: ”Det ved jeg ikke”. Så tryk på play-knappen, og importér de nyeste indsigter direkte fra Texas – krydret med mundrette citater som: ”Vi vil gerne skabe en bedre verden med den store marmeladepensel”. Og hvis du bliver revet så meget med, at du vil dykke endnu dybere ned i emnerne, kan du finde mere viden her. Bøger: Non-Obvious 2019: How To Predict Trends And Win The Future, Rohit Bhargava Doing Anthropology in Consumer Research, Patricia Sunderland and Rita Denny Dare to Lead, Brené Brown Du kan også høre TED talken: Vulnerability, Brené Brown – en af de mest sete TED talks i verden.

Hvordan lykkes jeg i mit job? Hvordan får jeg ting til at ske i min organisation? Hvordan opbygger jeg et tillidsfuldt forhold til min kollega? I en perfekt verden ville vi servere et svar a la ”følg disse tre punkter ...”. Men vi kan allerede nu afsløre, at der ikke findes nogen trin for trin-guide. For svaret i dag er meget mere komplekst: det er nemlig kultur. Især forståelse for virksomhedskultur. Det betyder blandt andet, at du godt kan tage og pakke din ’her kommer jeg’-attitude væk, når du begår dig i en organisation. Det betyder også, at der er forskel på, om du skal arbejde med et team i Billund, Singapore eller København. Og så betyder det sjovt nok også, at der er forskel på, hvordan du skal agere, når du arbejder sammen med Lars og med Julie. For hvis man som leder, kollega eller bare som person skal have sin agenda igennem, så bliver man nødt til at tilpasse sig de mennesker, man interagerer med, og den kontekst, de kommer fra. Netop det er noget, Kent Thomsen slår et slag for i dagens podcastepisode. For Kent er en person, der har oplevet kulturskifte helt tæt på. Ved at gå fra LEGO – en succesfuld organisation baseret på nordiske værdier – til L'Oréal – en global, franskorienteret og mindst lige så succesfuld organisation – har Kent forstået, hvor meget opmærksomhed dette emne fortjener. I denne episode af bro fm tager vi derfor et dyk ind i virksomhedskulturens og relationernes sfære til en snak om, hvad der egentlig gør dig til en god leder, en god kollega eller simpelthen bare et godt menneske (den sidste påstand står for redaktionens regning). 3 gode grunde til at lytte med Ved at lytte til denne bro fm-episode får du Kent Thomsens personlige og professionelle erfaringer fra de højeste ledelseslag i både LEGO og L’Oréal. Lad os summere op for dig med tre slagkraftige argumenter: 1. Du bliver klogere på, hvordan du afkoder en virksomhedskultur og på, præcis hvor vigtig tillidsfulde relationer er for den. 2. Du hører, hvad viden om værdier, diversitet og sårbarhed – og kombinationen af denne treenighed – betyder for virksomhedskultur. 3. Du kommer i helt urimeligt godt selskab med en gemytlig og gæv jyde, der brænder for sit job og de mennesker, han arbejder sammen med. Personligt mener vi, at argument nummer 3 burde være nok til at få dig til at trykke play

#38 Nørdehjørnet: Hvad er sludging? Få adfærdsøkonomens og designerens svar

Og når vi bringer klimaet ind i en podcast, der handler om kommunikation, er det selvfølgelig fordi, at der er en ret central kommunikationspointe at hente. Den kommer vi til om lidt. Hvad kombinationen af kommunikation og klima kan lære k-folk Et markant flertal af os ved, at vi skal bekymre os på klimaets vegne. Men ved vi egentlig helt hvorfor? Vi har nok opfanget, at når der bliver talt om klimaforandringer, så er det noget med temperaturstigninger, drivhusgasser og en masse forskere, der drøner rundt oppe på indlandsisen og kigger på noget gammel is. Men detaljerne og nuancerne er altså lidt sværere lige at få med også. For komplicerede emner – som for eksempel klimaet - er bare notorisk svære at kommunikere tydeligt om. Det er simpelthen svært for almindelige mennesker at forstå, hvad der egentlig foregår. Og det stiller ret store krav til formidlingen. Ja, dér var den. Kommunikationspointen. Og det er netop den pointe, der sætter rammerne for dagens podcast. I dag har vi besøg af den prisvindende klimaforsker Sebastian Mernild. Han sætter ikke bare den internationale dagsorden med sin forskning i klimaforandringer. Han formår også at fortælle og formidle, hvad han når frem til, så den brede befolkning i Danmark faktisk forstår det. Så hvorfor skal du lytte med? Som Sebastian siger det: Folk kan kun gøre ting anerledes og træffe nye beslutninger, hvis de får viden om det. Så den viden vil vi gerne servere for dig i dagens podcast, så du kan blive bedre til at formidle – og samtidig lære en hulens masse om vores verdens klimatilstand. Her kommer alle argumenterne i en overskuelig bullets-pakke: Du lærer hvordan man skal kommunikere ud til den brede befolkning, så Hr. og Fru Danmark kan være med, når du prædiker om dit fag Du får eksempler på virkelig komplicerede pointer, og hvordan man oversætter dem til spiselige forklaringer Du hører om, hvilke kanaler Sebastian bruger, hvorfor de fungerer for en fagmand som ham, og hvordan han tilpasser sin vinkling alt efter mediet. Bonus-bullet: Og så lærer du mindst to tekniske klimatermer, og hvad de betyder på helt almindelig menneskesprog (vi kan afsløre at ’out of balance’ og ’tipping point’ slås om word of the day-titlen i bro lige pt). De 3 vigtigste kommunikationspointer 1. Regn med at folk ikke fatter en brik Folk er jo ikke dumme. Det er bare dig der helt urimeligt klog. Så hvis du skal have alle med på vognen må du først lige hoppe ned fra den, og så gøre dig umage med nænsomt at hjælpe folk med om bord i al din gode, faglige viden. Tag de generelle tendenser og de helt store linjer, og træk dem så ned på et fælles niveau. Gør det abstrakte til noget, der er relevant, enkelt og banalt for din målgruppe. Brug fx den klassiske kommunikationstragt eller abstraktionsstien før du kommunikerer til din målgruppe. 2. Få budskabet frem først Overskriften siger vist sig selv. Når man som Sebastian optræder på forskellige medier, hvor man kan være i luften i alt fra 30 sekunder og derover, er det vigtigt, at budskabet og konklusionerne kommer frem som det første. Derefter kommer perspektiveringerne. Og til sidst kan du så krydre det med de lidt mere komplekse pointer. 3. Listen and learn Tag en masse noter når de dygtige folk taler, skriver eller hvad de nu gør, for at formidle et lidt sværere emne. Vær ikke bleg for at kopiere nogen, der formår at gøre det godt. Så find notesblokken og din skarpeste pen frem, og tryk på play-knappen længere oppe.

Om du er Henrik Marstal eller misogyn – eller bare midt i mellem som alle os andre, så synes vi, du skal lytte med, når Helle afliver fire myter om kvindelige iværksættere. Få også eksempler fra Helles eget iværksætterliv, og hør hvorfor der er brug for at tale om kvinder i iværksætterbranchen ved spisebordet. Og så giver hun 4 karriereråd med på vejen, som hun ville ønske, hun selv havde fået, da hun startede bro for godt og vel 20 år siden. De 4 myter, der snart skal dø Som en lille teaser får du her et sneakpeak på de 4 myter om kvinder og iværksætteri, som Helle slagter i dagens podcastepisode: Myte #1: Iværksætter er nørdede mænd, der sidder i en kælder, lugter af sved og opfinder ting, mens de spiser McD. Myte #2: Succes er lig med en opfindelse til 100 mio. kr. Myte #3: Familieliv og iværksætteri kan ikke gå hånd i hånd. Myte #4: Det entreprenante liv byder på en gigantisk proces og virksomhedsdrift indtil man er gammel og grå. Er du klar til at høre de fire myter blive aflivet live i bro fm? Så hop op og klik på play. Links til mere spændende læsning Du skal selvfølgelig ikke snydes for Helles oprindelige kronik i Børsen, som denne podcast er inspireret af. Den kan du læse her. (Kronikken kan være gemt bag en betalingsmur)