Det du leder efter

I DanishDesignCenter, DDC, har de gentænkt hele deres ledelsesstil og udskiftet personalelederen med den personlige leder. Sune Knudsen, COO i DDC, har i den sammenhæng været forbi bro fm-studiet for at snakke med Helle Bro om, hvorfor DDC har valgt en mere personlig ledelsesstil, samt hvad hans og DDCs erfaringer har været med forandringen til nu.Lyt med og bliv klogere på: hvordan et mere personligt lederskab kan se udhvorfor du bør overveje at rykke beslutningsmandatet fra lederen til medarbejderenhvilke hensyn du skal tage, hvis du overvejer radikal gentænkning af ledelsesstilen i din organisation

Hvordan skaber lederen de bedste rammer for en kultur, der understøtter medarbejdernes mentale overskud? Med det spørgsmål in mente, har Helle Bro inviteret træningseksperten Anna Bogdanova med i studiet. Anna driver egen virksomhed, hvis formål er at hjælpe sine kunder med at finde en sundere balance mellem mentale og fysiske ressourcer samt arbejdsopgaver. Lige godt 1000 kvinder har været igennem Annas træningsforløb. 1001 hvis hun må tælle sig selv med – for Annas passion bygger på erfaringerne fra hendes eget stressforløb. Lyt med og bliv klogere på:hvordan Anna vender mentalt underskud til overskudhvorfor objektive markører ikke må overskygge de subjektive sammenhængen mellem energikriser og ubalance i kropsøkonomienhvordan lederen på baggrund af Annas erfaringer kan skabe rammerne for en sundere organisationskultur

Hos PwC Risk Assurance hjælper Brian Christiansen og hans kollegaer virksomheder med at identificere og adressere risici, der kan true virksomheders integritet. Men hvad gør PwC og Brian, når hans kunder ringer midt om natten badet i sved og skal bruge kyndig vejledning i undgå de største kriser? Og hvad risikerer han egentlig selv ved at skulle lede 200 vidt forskellige fagligheder?Det forsøger jeg at komme til bunds i, når jeg sammen med medejeren af PwC, reflekterer over forholdet mellem risikostyring og virksomhedskultur. Lyt med og lær: hvordan du leder et team bestående af meget forskellige menneskerhvordan risikostyring bliver mere end et kapitel i en rapport men del af jeres kulturhvorfor Brians afdeling må gøre tingene helt anderledes end resten af PwC, for at passe indom du bør dele billeder fra jeres næste lederseminar på LinkedIn. Og så har jeg også en høne at plukke med hele begrebet ”risikostyring”.

Hvordan får du mental sundhed på skemaet?Hvis der er noget godt, der er kommet ud af nedlukningen, så er det, at vi nu på samfundsniveau taler åbent om trivsel og mental sundhed på arbejdspladsen. Men hvad stiller vi op med alle vores erfaringer og alt det, vi har lært? Og hvordan sikrer vi, at de får en central rolle på fremtidens arbejdsplads?Helle har inviteret erhvervspsykologisk rådgiver, Louise Luxhøi, ind i studiet for at se nærmere på netop de spørgsmål. For åben mikrofon taler de om, hvad corona og nedlukning har betydet for trivsel og lederskab, hvorfor det er svært at tale om mental sundhed og hvorfor lige nu, er det rette tidspunkt at handle på det. I denne episode får du:perspektiver på, hvordan nedlukningen har påvirket trivsel og lederskabindsigt i, hvorfor vi står med et såkaldt ’moment of power’, hvor det er lettere at flytte adfærd tre gode bud på, hvad den opmærksomme leder bør handle på nu.

Hos Chr. Hansen gror bakterier og bæredygtige strategier side om side. Her har de underskrevet og forpligtet sig til klimamål og skrevet bæredygtighed ind i virksomhedens formål og 2025-strategi. Men hvordan formår Chr. Hansen at få både bund og top med i de bæredygtige ambitioner? Og hvordan oversætter de strategierne til konkret adfærd? Det forsøger Helle Bro at blive klogere på i denne episode af bro fm, hvor hun har inviteret Annemarie Meisling, Senior Director i Corporate Affairs & Sustainability hos Chr. Hansen, i studiet til en snak om konkret implementering af bæredygtige mål. Lyt med, og bliv inspireret til:hvordan du indarbejder de bæredygtige værdier i virksomhedenhvordan det at fejle smart, kan hjælpe dig med at nå de bæredygtige målhvordan en ny tilgang til virksomhedsstrukturer kan være nøglen til at løfte ambitiøse strategiske mål.

At lede an handler paradoksalt nok også om at holde igen. Det ved Anders Kjørup, som på kærlig vis er blevet kaldt Terkels far for hans - til tider - tilbageholdende lederskab. For Anders, som i dag er CCO for Sticks’n’Sushi , handler autentisk lederskab om at kende grænserne, både hvad angår virksomhedens ambitioner, men også når det kommer til egne og kollegaers evner.Hvordan det alt sammen hænger sammen, kan du høre i denne episode af bro fm, hvor jeg taler med Anders om autencitet, følgeskab, medarbejderinddragelse og kulturelle udfordringer.Lyt med og få input til, hvor­dan du som led­er kan blive:mere eksplic­it omkring egne værdier ved at ​’walk the talk’.mere tro­værdig i rollen som led­er ved at anerk­ende egne og medar­be­jders evner.bedre til at få medar­be­jdere til at per­forme ved at invitere dem til at gøre det, som de er bedst til.

Godt adfærdsdesign bygger på gode indsigter. Men hvordan er det nu lige, at man får den nødvendige føling med både kunder og medarbejdere, når ens egen hverdag udspiller sig oppe på direktionsgangen? Helle Bro er trukket i de adfærdsvidenskabelige bukser og har inviteret Camilla Holm med i podcaststudiet til en snak om hendes nye stilling som koncerndirektør for kundevendte funktioner i PFA. Helle er nysgerrig på, hvordan Camilla lykkes med at matche kundernes virkelighed og behov med PFAs egne services – og omvendt. Lyt med når Helle og Camilla diskuterer udfordringerne ved at vedligeholde relationen med medarbejderne i en stor virksomhed, kundeindsigter og -rejser samt menneskelige barrierer.   Bliv klogere på: ·        Udfordringerne ved at være synlig i en stor virksomhed (samt et par tips til hvordan du kan blive det)·        Hvordan du når dine kunder lige dér, hvor de er i livet·        Hvordan du får de interne ressourcer med, når services skal tilpassesHvorfor du skal blive ved med at stille spørgsmålstegn ved egne processer og viden

Helle har taget læge og forfatter, Imran Rashid, med i studiet. Med afsæt i Imrans nye bog ”Mærkbarhed” diskuterer de konsekvenserne af den digitale udvikling samt behovet for et modspil til målbarheden, der også tager højde for de menneskelige, og ofte irrationelle, aspekter ved arbejdslivet. Løsningen er mærkbarheden, men hvad er det nu lige, det er for en størrelse, og hvordan implementerer man den på arbejdspladsen? Lyt med og bliv klogere på:·        Hvorfor digitale medier afføder reaktion fremfor refleksion·        Forskellen på målbarhed og mærkbarhed·        Hvordan et større fokus på mærkbarhed kan skabe tryghed og bedre performance

Feedbackkultur, forventningsafstemning og sårbarhed er nøgleordene i denne podcast, hvor Helle Bro har inviteret parterapeut og forfatter Katrine Axholm i studiet til en snak om god dialog og svære samtaler på arbejdspladsen. Lyt med, når de bl.a. diskuterer, hvorfor en konflikt ofte starter med dig selv, og hvordan selvindsigt og ansvar er de første skridt på vejen mod en mere harmonisk arbejdsplads. Bliv klogere på, hvorfor: • konflikterne opstår på arbejdspladsen • det er dit eget ansvar, hvis du bliver stødt på manchetterne • du må se fordomsfrit på dig selv, før du kan se fordomsfrit på dine kollegaer • sårbarhed er en ubehagelig styrke.

Departementschef i Beskæftigelsesministeriet Søren Kryhlmand har rystet posen. Altså posen med havregryn. Og ud er faldet inspiration til hans personlige ledelsesstil: OTA. Som her står for ordentlighed, tydelighed og ambitioner. Tre centrale ingredienser i det ledelsesprodukt, som skal sikre den gode ledelse og kultur i ministeriet – også efter corona. Søren Kryhlmand begyndte i jobbet som departementschef i Beskæftigelsesministeriet få dage før Danmark lukkede ned for første gang i 2020. I denne episode af bro fm fortæller han, hvordan han håndterede den første tid, og hvad har han lært om ledelse og mennesker gennem krisen. Han fortæller om rollen som ambassadør for offentlig ledelse – en rolle, han for nylig er blevet udnævnt til af regeringen, KL og Danske Regioner. Og så taler han om vigtigheden af stærk kommunikation i ledelse. Det glæder naturligvis vært Helle Bro. Lyt med, og bliv blandt andet klogere på: • hvad OTA-ledelse er for en størrelse • hvad Søren Kryhlmands tid i det offentlige har lært ham om ledelse • hvad coronakrisen har betydet for samarbejdet mellem det offentlige og det private.

Det kan være svært at finde vej til bestyrelseslokalet, hvis man ikke lige har 20 års topledelseserfaring, går i jakkesæt og hedder Jens. Rigide rammer for, hvordan man skal se ud og handle som bestyrelsesmedlem, holder talenterne for døren. Men hvem ligger inde med ansvaret? Lever fordommene i bestyrelseslokalet eller hos talenterne selv? Og hvad skal vi stille op, hvis tingene skal ændre sig?Forfatter og foredragsholder Laura Vilsbæk Olesen arbejder med strategisk og digital forretningsudvikling, og så har hun stiftet nyibestyrelsen.dk, der skal inspirere flere til at kaste sig ind i bestyrelsesarbejdet. Hun gæster denne episode af bro fm med en opsang til de danske bestyrelser – og en opfordring til unge kvinder med bestyrelsesdrømme. Det handler især om diversitet og om at turde drømme højt.Lyt med, og bliv klogere på:· fordomme: Hvorfor er det så svært at bryde igennem som kvinde?· nytteværdi: Hvad er en god bestyrelse, og hvordan ser den ud? kunsten at så frø: Hvad kan du selv gøre som kandidat til en bestyrelsespost?

Skaber dit arbejde værdi? Måske ikke et spørgsmål, du har lyst til at stille dig selv. Eller svare på, for den sags skyld. Men dagens gæst i bro fm insisterer på, at vi alle sammen har et ansvar for, at det, vi bruger vores professionelle liv på, rent faktisk giver mening. Helle Bro har nemlig inviteret antropolog og forfatter Dennis Nørmark i studiet for at blive kloge på pseudoarbejde – et begreb, Nørmark introducerede med en filosof-kollega i en bog 2018, som tiltrak sig en hel del opmærksomhed. Der var tilsyneladende mange, der nikkede genkendende til diagnosen af arbejdsopgaver/arbejdslivet. Nu har Nørmark udgivet en opfølger: ”Tilbage til arbejdet - Sådan bekæmper vi pseudoarbejde i organisationer”. Her kigger han på, hvad ledere og medarbejdere konkret kan gøre for at bekæmpe det – i hans optik – meningsløse arbejde. Det er tiden værd at lytte med Lyt med, når Helle og Dennis taler om, hvor pseudoarbejdet kommer fra, og hvem der egentlig afgør, hvilke arbejdsopgaver der har værdi. De vender travlhedskultur, kunstigt lange arbejdsdage og ansvar (eller mangel på samme). Og om, hvordan vi alle sammen kan gøre op med pseudoarbejde. Du lærer blandt andet: · hvordan du spotter pseudoarbejde (hint: spørg til værdien) · hvordan du håndterer pseudoarbejde som leder (det kræver sårbarhed, ansvarlighed og en god portion mod) · hvordan du forbygger pseudoarbejdet i din organisation: Ærlighed er første skridt.

Helle Bro og Helle Øbo, administrerende direktør i AskovFonden, plejer at gå lange ture sammen og vende deres ledelsesmæssige udfordringer. I dagens anledning har de dog ladet vandrestøvlerne blive hjemme og er trukket i podcaststudiet. På 24 komprimerede minutter kommer de omkring: - hvordan coronanedlukningen har ændret forventningerne og kravene til lederrollen - hvilke samtaler vi alle sammen skal blive bedre til i en verden præget af digitale arbejdspladser - hvad det mest kompetente, Helle Øbo kan forestille sig fra en ansat, er (hint: det indebærer tillid og ærlighed). Helle og Helle runder også work-life-balance, forskellige forståelser af produktivitet og vigtigheden af at holde rigtig ferie. Du lærer blandt andet: - hvordan du kan overføre de sociale mellemrum til hjemmekontoret - hvordan du skal håndtere, når folk ikke leverer det, du regnede med - hvordan du leder opad, og hjælper din egen leder med at spille dig god.

Efter et kort otium er bro fm nu tilbage med direktøren for det hele, Helle Bro, som vært. Hun har inviteret forfatter og foredragsholder Bastian Overgaard i studiet til en snak om den strukturerede stilhed som ledelsesværktøj. Bastian har netop udgivet bogen ’Støjfri ledelse. Hvordan vi opnår mere ved at snakke mindre’. Den har skabt debat rundt omkring på ledelsesgange og storkontorer, hvor vi har det med at tale mere end at klappe karry og reflektere. Med udgangspunkt i bogen og egne erfaringer diskuterer Bastian og Helle bl.a. mødekultur, støj, stilhed og personprofiler.

Vi har inviteret fem kommunikationseksperter i bro fm-studiet til en snak om, hvilke kompetencer du som kommunikatør skal mestre i 2020, hvis du vil være fremme i de faglige sko. I panelet møder du: Per Lindegaard Hjorth, formand i forbundet Kommunikation og Sprog Stine Hove Marsling, kommunikationsdirektør i Danske Spil Kim Larsen, kommunikations- og marketingdirektør i Danske Bank Eva Rieks, partner i bro Henriette Winther, senior kommunikationsrådgiver hos Danner Vi har bedt de fem eksperter give deres bud på, hvad der gør dig til den bedste kommunikatør, hvilke undervurderede kompetencer du godt kan støve af, og hvad dine kernekompetencer skal være. På tværs af samtalerne er der dukket tre temaer op: 1. Du skal forstå konteksten, du kommunikerer i Det bliver mindre og mindre tilstrækkeligt, at du bare gør det, du er god til. Du bliver nødt til at se det store billede på tværs af kanaler og fagligheder, så din kommunikation kan tale ind i et større perspektiv. 2. Du er rådgiver, ikke bare medarbejder Kommunikation er en subjektiv størrelse. Det betyder, at der er mange, der har en holdning til dine leverancer. Det stiller høje krav til, at du tager din rådgivningshat på, at du er initiativrig, og at du tør udfordre, hvordan en historie skal vinkles. 3. Du skal dyrke dine relationer og se nye partnerskaber For enden af enhver kommunikation står et menneske. Derfor er det vigtigt, at du tænker holistisk i forhold til din modtager, at du indgår partnerskaber og at du ser nye muligheder for, hvordan du kan brænde igennem hos din målgruppe. De tre temaer er lige så afhængige af hinanden som benene på en trebenet taburet. Og de klæder dig på til at lykkes som kommunikatør. Som ekstra flødeskum får du et konkret råd til, hvordan du lander dit nye kommunikationsjob. Sæt dig godt til rette, og lyt til bro fm.

Hvad er der lige med de dér vaner for tiden? Svaret er ikke så overraskende: coronavirus (tadaaa). Den har rusket godt og grundigt op i vores tilværelse og medført en kæmpe forandring i vores hverdage på hjemmefronten og i den professionelle sfære. Mens nogle af os er begyndt at dyrke mere motion og have mere kvalitetstid med familien, så øger andre af os vores indtag af chokolade og pomfritter – og er lidt mere usoignerede derhjemme. Derfor er det vigtigt, at du får evalueret dine vaner og får sorteret ud, som var de en del af den årlige forårsrengøring. Det hjælper Niels og Henrik dig med, når der går vanesnak i den i dagens episode af bro fm. For helt ærligt – hvad ville du helst vælge: Topform eller isolationsdeller? Hvad går du glip af, hvis du ikke lytter med? En hel del. Du får nemlig: o en rigtig nørdet fessorforklaring på, hvad en vane er, og hvorfor vi har vaner o hele smøren om, hvorfor coronapandemien ikke er et helt dumt tidspunkt at skabe nye vaner eller bryde de gamle uhensigtsmæssige vaner o svaret på, hvorfor motivation er en nødvendighed i vaneligningen – men ikke er bærende for at skabe og fastholde en ny vane o fire trin til at skabe de bedste forudsætninger for at tage dine gode coronavaner med videre – altså post corona (ja, hvornår det så end er …). Og så får du svaret på, om det rent faktisk tager 21 dage at skabe en ny vane, som 259.000 Google-skrøner pt. fortæller os. Niels har et bedre bud. Så hvis dit FOMO-barometer godt kan klare, at du går glip af ovenstående, så kan du bare lukke dig selv ud J Ellers tryk på play-knappen ↑ Podcasten kogt ned Som altid deler vi også nogle af de vigtigste pointer med dig, der gerne vil have det på skrift. Men du får altså ikke det hele. For vi vil allerhelst, at du lytter til Henriks sprøde røst og Niels’ kløgtige ord. Det kan du fx gøre lige her på Spotify, iTunes, Stitcher eller Podimo. Men tilbage til essensen: Du får fire trin, som kan hjælpe dig med at fastholde dine gode vaner – hvad end det er i privaten eller på jobbet. Trin 1: Find din motivation Det første, du skal gøre, er at finde motivationen for at skabe eller fastholde din vane. For som Niels afslører i podcasten, så er motivation en utrolig vigtig ingrediens. Hvorfor er din vane vigtig for dig som privatperson eller for dit arbejdsliv? Hvad er den egentlige drivkraft? Her kan du med fordel optage en video, hvor du svarer på spørgsmålene til dit fremtidige jeg. For vi kan med sikkerhed sige, at dit fremtidige jeg ikke er så motiveret, som du er lige nu, hvor du planlægger din nye vane. Trin 2: Bryd din vane ned til konkret adfærd Hvad enten du vil være mere forberedt til dine virtuelle møder eller være mere tilstedeværende for dit afkom, så bliver du nødt til at være konkret. Derfor skal du finde en måde at planlægge og skabe de bedste forudsætninger for, at du holder din vane. Det gør du ved at bryde din vane ned til konkret adfærd, som du også lærer på vores uddannelse i adfærdsdesign og på vores teamforløb i adfærdsdesign. Du kan fx definere, hvad du skal gøre, og hvornår du skal gøre det. Eksempel 1: Jeg skal hoppe på trampolin med mine børn hver tirsdag og torsdag efter arbejde. Eksempel 2: Jeg skal forberede tre spørgsmål til mine virtuelle møder hver morgen. Trin 3: Definer din trigger Hvis du vil gøre det nemt for dig selv at ’overholde’ din vane, så skal du definere din trigger. Med andre ord: hvilken kontekst sætter gang i din vane? Hvad er det gode stikord – eller det gode tidspunkt for at aktivere den? Her kan du bruge ’når – så’-reglen, der tvinger dig til at hæfte din vane til en specifik kontekst. Det kunne fx være: Når mit vækkeur ringer, så laver jeg 20 sprællemænd eller Når jeg har børstet tænder, så forbereder jeg mig på dagens møder. Uanset om det er tidsligt eller fysisk, kan reglen hjælpe din hukommelse på rette vej. På denne måde giver du dig selv et (eller flere) stikord, der kan igangsætte din nye vane. Trin 4: Følg op Det sidste trin for at skabe de bedste vaneforudsætninger handler om at følge op. Det gør du ved at tracke din vane og progressionen, som du fluekneppefølger din vægt på den årlige juicekur. Opfølgningstrinnet er enormt vigtigt for at holde fast i vanen. For at hjælpe dit fremtidige jeg, bør du også lave påmindelser om, at du skal huske at udføre din nye vane. Det kan fx være via en online eller fysisk kalender, der minder dig om din vane på det tidspunkt, hvor du har planlagt, at du vil udføre din nye vane. Brug din båndbredde lige nu til at planlægge din nye vane, for den er begrænset i morgen. Ingen undskyldninger Det var de fire trin. Så det gør du da bare lige, ikke? Easy peasy. Nu er der ingen undskyldninger for at skabe en ny god og vedvarende vane.

Hvad gør du, når en Facebook-følger skriver, at du er en dum narrøv? Ja, undskyld mit franske. Men det ved Nana Dall en hel del om. Hun har førstehåndserfaringer både som selvstændig konfliktmægler og forfatter til en række bøger om konflikthåndtering i den digitale tidsalder. Derfor tænkte vi, at hun nok kunne lære os en ting eller tolv om, hvad vi skal gøre, når bølgerne går højt i kommentarfeltet. Bum! Vi fik ret (hvis vi selv skal sige det). I dagens podcast fortæller Nana nemlig, hvordan du kan trække grundbegreber fra konfliktmæglingsverdenen direkte ind på sociale medier. Alt det, du kan lære i dag Hvis det ikke allerede er indlysende, skal du da lytte med, fordi du får: en stribe af praktiske metoder og tilgange til skriftlig konflikthåndtering, som du kan tage i brug, når du skal reagere på en sur emoji eller en CAPSLOCK-kommentar (for husk nu, at du ikke skal pisse tilbage, før du kan gøre det iskoldt) en grundig indføring i den konfliktteoretiske baggrund for, hvordan konflikter opstår på sociale medier – og i skriftlig kommunikation i det hele taget. Selvfølgelig krydret med shitstorm-eksempler fra den virkelige verden. Og så kan du finde ud af, om du er en trykker eller en trækker. Ja, klik du bare på play-knappen ovenover for at finde ud af, hvad det betyder. Goodiebox (de vigtigste pointer) Vi kan ikke komme udenom, at Nana siger en hel del kloge ting i podcasten. Så vi har samlet de tre vigtigste pointer i en lille skriftlig goodiebox, som du kan åbne lige her. 1) Psykologiske præmisser for skriftlig adfærd For at forstå dine følgere er det vigtigt, at du forstår, hvad der rent psykologisk ligger bag adfærden på sociale medier. En af de præmisser kalder Nana for ’det unaturlige mod’. På sociale medier har vi en tendens til at være unaturligt modige, fordi vi føler os usynlige. Den følelse opstår på skrift, fordi vi ikke kan se den, vi kommunikerer med. Samtidig er vi mere følsomme overfor, hvad der bliver skrevet til os, fordi vi har en tendens til at opfatte ord hårdere på skrift. Derfor skal du huske – både når du skriver i, og når du læser kommentarsporet – at der er rigtig mange mellemregninger, der går tabt, fordi du og din følger sidder bag en skærm. 2) Retfærdighedens dyd Hvordan vurderer du, om noget er fair, når tasterne taler for dine følgere? Hvordan skal en dårlig oplevelse eller en klage behandles retfærdigt? Nana præsenterer to grundbegreber, som du skal kende til for at give dine følgere en oplevelse af en fair proces: 1) Processuel oplevelse (måden sagen forløber på) 2) Indholdsmæssig oplevelse (indholdet i sagen) Når vi håndterer konflikter på sociale medier, tænker mange af os, at følgeren bare gerne vil have ret. Uanset om det handler om en kommafejl på hjemmesiden eller et glemt guldmærke fra Føtex. Men for at dine følgere skal føle sig retfærdigt behandlet, skal du ikke gå indholdsmæssigt til værks. Tænk i stedet på, hvad du kan gøre i relation til processen. Sørg for, at dine følgere føler sig hørt, kan komme til orde og har indflydelse i konflikthåndteringen. En klog mand sagde engang ”Retfærdig er den, der vandrer retsindigt, lykkelige hans sønner efter ham”. Glem det, og lyt til Nanas vise ord. 3) Tryk eller træk? Den sidste vigtige pointe handler om to typer af kommunikation inden for mæglingsverdenen, som du skal forholde dig til, når der er optræk til ballade. De hedder noget så mundret som tryk-kommunikation og træk-kommunikation. I podcasten lærer du om begge stilarter og om, hvilke kommunikative kendetegn de hver især har. Tryk-kommunikation handler bl.a. om at komme med forslag, argumentere og forklare. Mens dét at stille spørgsmål, lytte, lave åbninger, skabe visioner og opsummere hører under træk-kommunikation. De fleste af os har en forkærlighed for tryk-kommunikation. Den slags bruger du fx, når du argumenterer og forklarer, uden at den, du kommunikerer med, har bedt om en forklaring. Og i en konflikt er det ofte mere hensigtsmæssigt at bruge træk-kommunikation: Træd et skridt tilbage, og prøv at finde problemets kerne. Så var der heller ikke mere unboxing for den 25-øre. Resten må du lytte dig til :)