RumSnak

Da Orion-kapslen som en del af Artemis 1-missionen i slutningen af 2022 tog en tur rundt om Månen, var fartøjet ubemandet. Og så dog alligevel ikke helt...for med ombord var også to LEGO minifigurer fra undervisnings-serien Build to Launch. I denne episode af RumSnak besøger vi LEGO for at møde model design manager Pelle Normann Brix, der fortæller meget mere om de to minifigurer, om Build to Launch og om flere af firmaets rum-relaterede undervisnings-aktiviteter. Tina bliver også udfordret til at bygge og programmere et lille køretøj, som kan transportere en raket fra garagen ud til affyringsrampen 🚀 Lyt med, når RumSnak tager på tur til LEGO Campus i Billund. 👉 PS. Denne gang kan det måske være en god idé at lytte episoden HELT til slut! LINKS NYHEDER: Der er mindre i Mælkevejen end vi troede Kvadratkilometer-stort radioteleskop på vej LEGO: LEGO Build to Launch [Pressemeddelelse om minifigurernes Artemis-tur](https://www.lego.com/en-us/aboutus/news/2021/november/minifigures-launch-into-space LEGO Learning System Da RumSnak byggede en LEGO-model af Den Internationale Rumstation over hele TO bonus-episoder – episode 18 og episode 19

Den sidste regulære episode af RumSnak var helt tilbage den 31. oktober sidste år – og det er længe siden! Men det er jo ikke fordi vi bare har holdt fri: Vi sendte en live-episode fra Rundetårn den 14. november, og så udgav vi jo også en hel ekstra serie på 5 episoder om Tycho Brahe og hans liv og arbejde. Men uanset at vi altså har lavet en masse RumSnak, så er det længe siden vi har haft en klassisk nyhedsblok, og der er virkelig sket en hel del siden starten af november sidste år. Så derfor har vi valgt at tyvstarte lidt på sæson 8 med den her bonus-episode, hvor vi “bare” ser tilbage på et par håndfulde af de vigtigste, særeste, mest interessante eller mest overraskende rumnyheder fra de sidste 2-3 måneders tid. Derfor tyvstarter vi sæson 8 med en bonus-episode, hvor vi ser tilbage på et par håndfulde af de vigtigste, særeste, mest interessante eller mest overraskende rumnyheder fra de sidste 2-3 måneders tid. Og det skal handle om alt fra rum-mannequiner over Galileo-satellitter til asteroide-nedslag. Velkommen tilbage og god fornøjelse! 🚀 PS. HUSK at vi optager vores første live-podcast i 2023 torsdag den 16. marts på SDU i Odense. Læs mere og køb billetter her 🎙️ LINKS Artemis 1 blev endelig en succes Kina vil også være med Rum-mannequiner vel hjemme igen Kinesiske sex-aber Britisk parastronaut Svenske opsendelser fra polarcirklen Engelsk raketfiasko Perseverance sample tube Mere om Perseverance-samples Andreas' ti forsøg på ISS BONUS NASA-planer for 2023 ESAs 2023-planer Flere coole rumting i '23 Kevin Kelleys 12 antagelser om liv i Universet Asteroid Impact Simulator 🔥 Hvis du har et spørgsmål eller en kommentar til redaktionen, så kan du skrive på vores sociale medier eller sende en mail til [email protected]

Da Tycho Brahe efterhånden blev mere og mere etableret som en af Danmarks fremmeste naturvidenskabelige personligheder tiltrak han sig også masser af yngre astronomer og matematikere. Men Tycho Brahes indflydelse var ikke begrænset til de danske elever og ansatte der hjalp ham med observationerne på Stjerneborg. Den danske astronom var også blevet lidt af et navn også uden for Danmarks grænser, og han tiltrak mange udenlandske astronomer eller astronomer in spe. Senere blev han også en stor indflydelse på en anden af dansk astronomis superstjerner, nemlig Ole Rømer. Imidlertid må vi også notere os, at Tycho selv jo aldrig blev klar over at hans 'nye stjerne' i virkeligheden var en supernova – den viden kom nemlig først langt senere, med nye instrumenter og bedre data, og en ny erkendelse af vores univers. Det fortæller museumsinspektør Lars Occhionero fra Kroppedal Museum og lektor og bibliotekschef Bertil Dorch fra Syddansk Universitet i denne femte og sidste episode af RumSnak Special om Tycho Brahe. LINKS Kroppedal Museum Longomontanus Ole Rømer Dansk astronomi efter Tycho Brahe – artikel af Erik Høg (pdf) Supernovaer – hos lex.dk Den tunge Wikipedia-artikel om supernovaer, på engelsk

I denne episode af RumSnak Special ser vi nærmere på astronomiens kosmologiske verdensbilleder gennem tiden, fra myternes skabelsesberetninger til rumteleskopernes minutiøse kortlægning af vores univers. I midten af 1500-tallet, få år før Tycho Brahes fødsel, omkalfatrede Kopernikus universet som man forstod det dengang, ved at sætte Solen i stedet for Jorden i centrum for vores verden. Tycho Brahe var dog ikke sådan lige at overbevise. Han udlagde sit eget verdensbillede i det såkaldte tychoniske system og brugte sine egne observationer til at forklare det – omend han nok var mindst lige så påvirket af samtidens religiøse dogmer som af sine egne data. Vi har talt med professor emeritus og videnskabshistoriker Helge Kragh fra Københavns Universitet og med lektor og bibliotekschef Bertil Dorch fra Syddansk Universitet. LINKS "Her er den absurd korte historie om, hvordan vi opdagede, at mennesket ikke er verdens navle" – glimrende artikel fra "Naturvidenskaben genfortalt" Lex: Verdensbillede Fra videnskab.dk – spørgsmål om vores kosmos, som vi stadig mangler svar på

Tycho Brahe var i sine observationer naturligvis begrænset af sine instrumenters relativt lave nøjagtighed i slutningen af 1500-tallet. Men han formåede alligevel at samle vældig imponerende data – ikke mindst pga. sin omhyggelighed og sin vedholdenhed. Vi er taget over på Hven for at besøge hans observatorie og få en fornemmelse af omgivelserne hvor han arbejdede – og så skal vi også dykke ned i hvordan Tycho Brahe arbejdede. Han betragtes nemlig som en af grundlæggerne af den observerende astronomi, og gjorde store landvindinger når det handler om at skabe kolossale mængder af stadigt mere præcise data om stjerner og andre himmellegemer. Udover besøget her på Hven, hvor museumsguide Rasmus Trappe viser rundt, så har vi også talt med professor emeritus Erik Høg fra Niels Bohr Instituttet, der nok godt kan kaldes astrometriens grand old man. LINKS Tycho Brahe-museet på Hven Erik Høg-artikel om Tychos instrumenter og observationer Erik Høg-artikel om astrometriens udvikling Hipparcos-satellitten Gaia – det hidtil mest præcise og omfattende astrometriske instrument

Den 11. november 1572 så Tycho Brahe fra godset Herrevad i Skåne, hvad der tilsyneladende var en ny, kraftigt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. “Det største under der har vist sig i hele naturen siden verdens skabelse,” som han siden skrev i sin bog om observationen. I dag ved vi, at Tycho Brahes Stella Nova, den Nye Stjerne, ikke var en ny stjerne, men en supernova, en gammel stjerne som eksploderer i en kolossal udladning af stof og energi. I denne episode af RumSnak Special om Tycho Brahe ser vi på selve den opdagelse som vi fejrer med serien – altså observationen af Stella Nova i november 1572. Det gør vi i selskab med lektor og bibliotekschef Bertil Dorch fra Syddansk Universitet, og med Peter Zeeberg fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. De har begge to været involveret i udgivelsen af den spritnye danske oversættelse af Tycho Brahes værk "De Nova Stella", der blandt meget andet selvfølgelig også handler om den "nye stjerne". LINKS En scanning af Tycho Brahes oprindelige udgave af De Nova Stella (1573) kan downloades fra Syddansk Universitet Den nye danske oversættelse af Tychos værk Hvad er en supernova? Hør også RumSnak ep 64, hvor vi blandt andet taler om supernovaer og observationer af dem

I denne serie fra RumSnak Special fortæller vi i fem episoder om Tycho Brahes liv og videnskabelige arbejde, i anledning af 450-året for hans opdagelse af Stella Nova – den nye stjerne, der viste sig at være en supernova. Thyge Ottesen Brahe, manden som vi bedst kender som Tycho Brahe blev født den 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne. Tycho var en adelsmand, som dog primært huskes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Han døde den 24. oktober 1601 i Prag. Vi har talt med seniorforsker Poul Grinder-Hansen fra Nationalmuseet, som kan hjælpe os med at forstå Tycho Brahe og hans samtid – og så har vi været en tur på Hven sammen med museumsguide Rasmus Trappe for at se Uranienborg og Stjerneborg, hvor Tycho boede og arbejdede i næsten 20 år. LINKS Om Tycho Brahe og hans liv Uranienborg på Hven Tycho Brahe-museet på Hven

Vi slutter sæson 7 med endnu en live-optagelse foran et levende publikum. Denne gang er vi i Rundetårn, på dagen for 450-års-jubilæet for Tycho Brahes observation af Stella Nova – den "nye stjerne", der ikke var en ny stjerne, men en supernova. Vi har inviteret tre gæster til at fortælle om Tycho og hans tid, om stjerner og om at observere supernovaer: Rasmus Agertoft der er historisk konsulent i Rundetaarn, Desiree Della Monica Ferreira fra DTU Space, og Anja C. Andersen der er professor på Niels Bohr Institutet. NB! Som altid når det er live-optagelser er lyden ikke optimal – men giv det en chance alligevel... God fornøjelse! 🌟🚀 PS. Vi afslører også en lille bonus her i podcastfeedet til sidst i episoden! LINKS Om Tycho Brahe Hvad er supernovaer? Wikipedia på engelsk om supernova-observationer Røntgenstråling og -teleskoper

I denne episode af RumSnak skal vi se nærmere på kort – mere specifikt topografiske kort over Månen. Man kender jo nok godt det her med at man kigger på et kort, hvis man skal hen et sted man ikke har været før – så man ved hvordan man finder derhen, og hvordan man orienterer sig når man skal gå omkring. Sådan er det også med Månen – problemet er bare at de eksisterende kort ikke er særligt præcise, og de kræver også meget regnekraft at lave. Nu er det dog lykkedes at lave nye matematiske behandlinger af både billeder og laser-målinger, som giver meget bedre Månekort, og som oven i købet kræver meget mindre computerkraft. Det fortæller gæsteforsker Iris Fernandes fra Niels Bohr Institutet. Udover Månekort har vi masser af korte nyheder, og vi fortæller også om vores næste live-optagelse, der finder sted i Rundetårn den 11.11. God fornøjelse 🚀 LINKS NYHEDER DART-missionen var en endnu større succes end man troede Test-model af Ariane 6 står på rampen (men skal først fyres af næste vinter) Hør også vores Force-besøg i RumSnak ep 22 Vi krydser fingre for opsendelse af SLS og Artemis-1 den 14. november 🤞 Tunge grundstoffer i exoplaneters atmosfære Syv tons skrot på Mars BONUS Lyden af Jordens magnetfelt Verdens største digitalkamera Sådan farvelægges de vilde billeder fra universet Et helt univers i Minecraft ESA-shopping i Rom RumSnak LIVE om Tycho Brahe og supernovaer – kom og vær med i Rundetårn EMNE Iris Fernandes Iris og Klaus Mosegaards artikel om bedre Månekort NASAs topografiske Månekort NASAs Lunar Reconnaissance Orbiter Overfladekort fra Solsystemet Exoplaneters overflader ESAs GENESIS-projekt, som kan give præcise højdemålinger fra Jorden

Den 4. oktober fejrede RumSnak både 65-året for opsendelsen af Sputnik 1 og 2022-udgaven af den globale Space Week-festival. Vi gjorde de to begivenheder til en slags anledning til at tage temperaturen på den danske rumbranche 2022. RumSnak er jo et projekt som forsøger at omfavne hele RumDanmark. Vores tagline lyder jo noget i retning af, at vi er “...en podcast om rumnationen Danmark, og ser på de danske rumaktiviteter indenfor både forskning og forretning.” Hertil kan vi så nemt tilføje teknologi, så det hedder “...inden for både forskning, teknologi og forretning…” – for rumbranchen i dag er afgjort en kombination af alle tre områder. Derfor har vi også delt vores uofficielle status op i tre dele, med tre gæster til at fortælle mere om hhv. videnskaben, teknologien og den benhårde business i Rumnationen Danmark. De tre gæster er Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet, Henning Skriver fra DTU Space, og Richard B. Larsen fra Dansk Industri. Optagelsen skulle have været transmitteret live på YouTube, men på grund af tekniske problemer endte med "kun" at blive optaget til podcasten. Det var selvfølgelig ærgerligt ikke at have folk til at se med på de ægte levende billeder, men vi håber at det også bliver spændende "bare" at lytte til 🚀 LINKS Se "LIVE" video fra vores optagelse – med alt det praktisk bag kulissen 😄 Videnskab: Hans Kjeldsen, Aarhus Universitet Teknik/teknologi: Henning Skriver, DTU Space Samfund/business: Richard B. Larsen, Dansk Industri

Normalt finder vi de sorte huller i centrum af galakserne, fordi det er der hvor de er nemmest at opdage – men nu har man for første gang observeret et sort hul, der fritflyvende bevæger sig igennem universet på egen hånd. Astronomer mener ganske vist, at der kan være så mange som 100 millioner sorte huller, som flyver frit rundt i Mælkevejen, men siden sorte huller ikke udsender lys, er de ekstremt vanskelige at opdage. Nu har astronomer imidlertid fundet det første sorte hul af denne type, ved hjælp af tyngdelinser, Hubble Space Telescope og det danske 1,54 meter-teleskop på La Silla i Chile. Vi har talt med Uffe Gråe Jørgensen og Michael Ingemann Andersen fra Niels Bohr Institutet, der begge har været involveret i opdagelsen af det sorte hul. LINKS NYHEDER NASAs DART-mission rammer asteroide – som planlagt! Læs mere om DART-missionen Opfølgningen på DART hedder HERA og har dansk deltagelse Artemis-1 udskydes på ubestemt tid LEGO-model af Mandalorian-rumskibet Razor Crest Twitter-tråden om navngivning af Uranus-mission SORTE HULLER NBI-pressemeddelsen om opdagelsen af det fritflyvende sorte hul RumSnak ep 3 om sorte huller RumSnak ep 43 om sorte huller i pardans

"Du kan ikke komme op i rummet uden testudstyr. Det er måske ikke lige så sexet, som når Andreas Mogensen bliver sendt ud i rummet, men det er alfa og omega, at alt er gennemtestet, og at sikkerheden er i orden inden opsendelsen," siger Rovsings CEO, Hjalti Pall Thorvardarson. Rovsing leverer testudstyr til den aktuelle Artemis-mission, nærmere bestemt til det såkaldte European Service Module (ESM), som skal sørge for helt nødvendige forsyninger til rumkapslen – strøm, ilt, fremdrift og så videre. Det er altså ikke udstyr som skal med i rummet, men helt nødvendigt grej til at teste det som skal. Udover at fortælle om testprocedurerne løfter Hjalti også sløret for hvor komplekst og nogle gange bureaukratisk og tidskrævende det kan være, at arbejde som en del af sådan et stort projekt. I nyhederne fortæller vi blandt andet om gamle galakser og bæredygtighed i rumbranchen – og om et tosset feriecenter i Dubai – og så ser vi på om rumraketten i Tintin-albummene egentlig er helt realistisk? HUSK også, at der stadig er mulighed for at hjælpe os med at give din mening til kende i vores spørgeskema-undersøgelse (link nedenfor). God fornøjelse 🚀 LINKS NYHEDER Farvel, Frank Drake Drakes Equation Starlink får (forhåbentlig) ikke brug for alle 40.000 satellitter Hvad er et 'launch window' egentlig? Cosmic Dawn-artikel om "for store" gamle galakser Skotsk bæredygtighed i rumbranchen Moon Resort i Dubai 👉 Vær med i vores lytterundersøgelse! TEST-UDSTYR Rovsing European Service Module Orion Service Module kit Artemis-missionen

I denne udgave af RumSnak ser vi nærmere på gammaglimt og radioglimt, nogle af de mest voldsomme energiudladninger vi kender i Universet. Begge fænomener er faktisk relativt nye for forskerne. Gamma Ray Bursts (GRB) blev første gang observeret i 60'erne, da man ledte efter afslørende tegn på sovjetiske atomprøvesprængninger, mens Fast Radio Bursts (FRB) først blev registreret i 2007. Man er sådan nogenlunde sikker på at GRB'erne stammer fra kollapsende kæmpestjerner og neutronstjerne der smadrer ind i hinanden, mens de hurtige radioglimt, FRB'erne, stadig er mere mystiske. Det fortæller post.doc Kasper Heintz fra Cosmic Dawn Center på NBI. Udover glimtene fortæller vi også om både NASA-raketter og gær(!) i de korte nyheder. God fornøjelse 🚀 PS. Du må meget gerne hjælpe os med at give feedback i vores spørgeskema-undersøgelse her i september. På forhånd mange tak! LINKS NYHEDER: Tre-stjernesystem Kinesisk rumgær Jupiterbilleder fra James Webb Ilt-produktion på Mars Derfor måtte man udskyde opsendelsen – problemer med det kolde brændstof Om SLS/Artemis i Economist-podcast Kritik af gamle raketter i SLS ESA solar power-studie GAMMAGLIMT OG RADIOGLIMT: Kasper Heintz, Cosmic Dawn Center God baggrund om gammaglimt hos Wikipedia Og ditto om Fast Radio Bursts

Universet udvider sig – og det udvider sig faktisk hurtigere og hurtigere. Det burde det egentlig ikke gøre, hvis vi bare ser på hvor meget stof vi umiddelbart kan se, og den tyngdekraft som "trækker alting sammen." I stedet er der faktisk ‌et eller andet som skubber til selve rummet, og udvider det – og det "et eller andet" har vi døbt 'mørk energi'. Vi ved stadig ikke særlig meget om hvad mørk energi er, ligesom vi heller ikke er helt sikre på hvad mørkt stof er – selvom vi nok dér er nærmere en forklaring. En ny ESA-mission ved navn Euclid skal nu forsøge at lave observationer, der kan gøre os klogere på universets struktur og udvidelse, og dermed give nye puslespilsbrikker til svaret på den mørke energis gåde. Vi har besøg i studiet af Allan Hornstrup, Afdelingsleder for Astrofysik og atmosfærefysik på Institut for Rumforskning og Rumteknologi, DTU Space, som er den danske repræsentant i ESA-samarbejdet bag Euclid. Udover mørk energi er der som altid korte rumnyheder – denne gang blandt andet om Betelgeuse og den kommende Artemis-mission – og introduktion til fænomenet mørk energi. God fornøjelse 🚀 LINKS NYHEDER: Betelgeuse blæste en kolossal sky ud i 2019 Artemis 1 er planlagt til 29. august. Foreløbig er det go for launch Bio-eksperimenter på Artemis udforsker strålingen i rummet – både med gærceller og med to mannequiner USAs offentlige støtte til Starlink er trukket tilbage Naturvidenskaben genfortalt – fantastisk videnskabsjournalistik, også om mørk energi og universets endeligt Videnskab.dk om Andreas Mogensens kommende mission Og vi linker også skamløst til Tinas nye bog om Mars 😄 MØRK ENERGI: God introduktion til mørk energi på dansk ESAs Euclid-sider Allan Hornstrup, Afdelingsleder for Astrofysik og atmosfærefysik på Institut for Rumforskning og Rumteknologi, DTU Space

Det er ikke mange år siden vi teknologisk var helt ude af stand til at observere exoplaneter – planeter om fremmede stjerner. Men i takt med at vores instrumenter og analysemetoder er blevet bedre har vi efterhånden katalogiseret oppe omkring 5000 af slagsen. Nogle af dem er jordlignende klippeplaneter, andre er dem vi kalder Hot Jupiters – varme gaskæmper. Der vil næppe nogensinde kunne eksistere liv på den slags planeter, men ikke desto mindre kan de lære os en masse om planetdannelse og andre solsystemer. Og nu er vores instrumenter og metoder blevet så gode, at vi ikke bare kan opdage exoplaneterne, vi kan også "zoome så meget ind" at vi kan analysere deres atmosfære, og dét kan blive en kilde til endnu mere viden om vores fjerne fætre. I denne RumSnak taler vi med Alexander Rathcke, der inden sommer forsvarede sin PhD på DTU Space, hvor han har arbejdet med de store, varme Jupiter-lignende exoplaneter. Velkommen til RumSnak sæson 7 🚀 LINKS De første billeder fra JWST Nye billeder fra JWST Kina-raket ramler ned over Borneo Trækker Rusland sig ud af Den Internationale Rumstation? Alexander Rathcke Alexanders artikel om WASP 79b RumSnak ep 8 om exoplaneter

Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang runder sæson 6 af med manér! Anders har længe talt om at han gerne vil være quiz-master, så derfor får I nu…RUMSNAKS STORE RUMQUIZ! 🚀🥳 RumQuizzen består af tre runder med 5 spørgsmål, som man kan svare på derhjemme. Spørgsmålene tager udgangspunkt i denne sæson af RumSnak, og der vil både være rum-spørgsmål og spørgsmål om selve podcasten og redaktionen. Det kommer til at foregå på den måde, at vi læser spørgsmålene op i ro og mag, med de forskellige svarmuligheder. De fleste er multiple choice med 3 svarmuligheder, men der er enkelte variationer. Hvis du vil gætte med – og det håber vi selvfølgelig – så kan du hente et svarark der er særligt lavet til quizzen inde på rumsnak.dk. Efter de tre spørgerunder har vi en lille pause, og så læser vi alle de rigtige svar op – og genopfrisker lidt af baggrunden. Men husk: ikke noget med at spole frem og lytte efter svarene, og det er naturligvis også usportsligt at kigge tilbage i podcastfeedet eller begynde at søge på nettet. Vi håber at rigtig mange af jer vil gætte med 😉 RumSnak vender tilbage i Sæson 7 til august. Hav en rigtig god sommer til vi høres ved igen 😎 Link Hent svarark til quizzen her

Solen er vores nærmeste stjerne, og kilden til livet på Jorden. Men selvom Solen i kosmisk forstand ligger lige rundt om hjørnet, gemmer den stadigvæk på mange mysterier, som nye rummissioner skal prøve at hjælpe os med at løse. I denne RumSnak LIVE skal vi tale om hvad vi ved om Solen, hvordan vi kan blive klogere på den, og på hvordan man designer missioner til Solen og tager højde for den ekstreme varme man møder, og så kigger vi tilbage på vores forståelse af Solen gennem tiden. Kom med til liveoptagelse under stjernerne i planetariet på Steno Museet, hvor vi får besøg af tre spændende gæster som giver hver deres indblik i Solen, med udgangspunkt i forskning, teknologi og videnskabshistorie: Videnskabsjournalist Gunver Lystbæk Vestergaard, Lektor Christoffer Karoff fra Aarhus Universitet, og Leder Mads Fredslund Andersen fra Stellar Observations Network Group God fornøjelse 🚀 LINKS Steno Museet God baggrunds-artikel om Solen Sol-fakta og masser af billeder hos NASA Parker Solar Probe Solar Orbiter Gunver Lystbæk Vestergaard Christoffer Karoff Mads Fredslund Andersen

3D-print er sagt meget kort en samlebetegnelse for en række forskellige produktionsprocesser, hvor man skaber en genstand lag for lag, i stedet for at skære den ud af et råmateriale eller sætte den sammen af forskellige dele. 3D-print er på mange måder en materiale- og energibesparende proces, sammenlignet med traditionelle metoder. Det er jo en gevinst i mange sammenhænge, men kan måske have særlig værdi i rumfart og rumforskning. For en af de største begrænsninger ved rumaktiviteter som vi kender dem i dag, er at det er temmelig dyrt at sende ting ud i rummet. Og her kommer 3D-print så ind, fordi det jo vil være smart, hvis man i stedet for på forhånd at skulle vurdere hvad man får brug for og bestemme hvad man vil have med op, så bare kunne tage et par printere og noget plast og metal med op, og så fremstille lige præcis dét man har brug for, når man har brug for det. I denne episode af RumSnak ser vi nærmere på hvordan 3D-printere kan bruges mange steder indenfor rumfart og rumforskning, og vi har talt med arkitekt Jakob Lange fra BIG, og med Maksym Plakhotnyuk fra Atlant 3D Nanosystems, der holder til på DTU. BIG laver blandt andet for tiden en prototype til Mars-habitat, der foreløbig står i Texas og skal bruges til forsøg. Atlant 3D Nanosystems arbejder i den helt anden ende, og laver mikroskopiske kredsløb og sensorer med tilsvarende print-teknikker. Hør om 3D-print i denne omgang RumSnak, hvor vi selvfølgelig også har rumnyheder, bonus og masser af baggrund. God fornøjelse 🚀 LINKS Køb billet til RumSnak LIVE i Aarhus 11. maj 🌞 Fra amerikanerne lyder det, at på ISS arbejder russere og europæiske og amerikanske astronauter sammen i fred og fordragelighed JWST-instrumenter er kølet til operationel temperatur Amazons Project Kuiper går op i gear med bookning af 83 launches fra tre selskaber Månestøv fra Apollo 11, indsamlet af selveste Neil Armstrong, blev solgt på auktion for lige over $500.000 Billeder fra kabinen i den ballon som firmaet Space Perspective vil sende folk op med i 2024 Hvad er 3D-print? 3D-print i rummet – et kort overblik Relativity Space vil bygge raketter med 3D-printere Mars Dune Alpha BIG-projekt på Månen Atlant 3D Nanosystems

Som vi har fortalt om tidligere her i RumSnak, så består hele 80 procent af universet – så vidt vi ved – af såkaldt 'mørkt stof', altså en eller anden form for partikler, som vi bare ikke kan detektere eller interagere med. Men det usynlige stof er nødvendigt for at kunne forklare både himmellegemers og galaksers bevægelser, og endda hele universets udvidelse. Af samme grund ville det jo være kolossalt interessant at kunne observere og måle på mørkt stof, og det bliver der bestemt også arbejdet på – dog indtil videre uden held. Der findes dog også folk, som arbejder med alternative forklaringer – og en af de mere spekulative går ud på, at der ikke "mangler stof" i universet, det er simpelthen vores naturlove, der fungerer anderledes end vi hidtil har troet! Teorien hedder Modified Newtonion Dynamics, MOND, men har indrømmet nogle vanskeligheder. Ikke desto mindre er det vigtigt at undersøge alternative forklaringsmodeller, fortæller vores gæst, lektor Mads Toudal Frandsen fra Syddans Universitet. Udover det mørke stof har vi også som sædvanlig samlet en stor håndfuld rumnyheder og bonushistorier, altsammen lige her i RumSnak – hvor du også denne gang kan deltage i konkurrencen om at vinde 2 billetter til Dansk Arkitektur Center i København, og se udstillingen om rumarkitekterne fra SAGA, der var på mission i Nordgrønland i deres hjemmebyggede habitat. Skriv til os på Twitter, Facebook eller LinkedIn – eller send en mail til [email protected] med dit rumspørgsmål for at deltage i konkurrencen God fornøjelse 🚀 LINKS NYHEDER ETC: Køb billetter til næste RumSnak live om solen – 11. maj på Stenomuseet i Aarhus Rusland truer med at trække sig ud af samarbejde om ISS Astronauter og kosmonauter vender sikkert tilbage fra næsten et år på ISS Den første fuldt private mission til ISS Hjernemåler-hjelm skal samle data om astronauter på Axiom-missionen Stort molekyle fundet 444 lysår borte Kan Jorden og Månen bruges til at lede efter tyngdebølger? Popkunstneren Jeff Koons vil sende skulpturer til Månen SAGA-udstilling på Dansk Arkitektur Center MØRKT STOF: Mads Toudal Frandsen, SDU Mørkt stof i RumSnak – i ep 15 og ep 39 Modified Newtonian Dynamics – MOND

Vi har været til rumkonference på DTU den 24. marts, hvor der både blev annonceret store nyheder, talt om Danmarks deltagelse i den europæiske rumorganisation ESA og vist eksempler på aktuelle, danske rumaktiviteter. Hvis man har fulgt bare en lille smule med, så ved man nok at det blev annonceret at Andreas Mogensen skal på ny mission til Den Internationale Rumstation – og vi fangede Andreas til en kort kommentar. Vi fik også en snak med ESAs generaldirektør Josef Aschbacher om Danmarks forhold til ESA og betydningen af Andreas' nye mission. Derudover har vi samlet en stor håndfuld rumnyheder og bonushistorier, altsammen lige her i RumSnak. God fornøjelse 🚀 LINKS OneWeb har købt transport på SpaceX's raketter efter sanktioner mod Rusland Russiske kosmonauter tager selfie med ukrainske farver ExoMars-mission udsat på ubestemt tid James Webb-billede Nu har vi fundet over 5000 exoplaneter NASA forudsiger tid og sted for asteroides nedslag Arecibo genåbner sit besøgscenter efter teleskopets kollaps i 2020 Radiolab-episode om potentielle 'paranauter' – astronauter med handicap Rumkonference 2022 Kom med forslag til forsøg på Andreas Mogens kommende mission ESA generaldirektør Josef Aschbacher

I denne særlige RumSnak LIVE ser vi på UFO’er fra tre forskellige vinkler, i selskab med tre eksperter: Jakob Stegelmann fortæller om science fiction-UFO'er gennem historien, især på film. Frederik Dirks Gottlieb ser på observationer og konspirationsteorier fra hverdagens UFO-historier. Og endelig dykker vi med Troels C. Petersen ned i spørgsmålet om, hvorvidt fysikkens love overhovedet tillader os – eller andre – at rejse imellem stjernerne? Episoden blev optaget foran et spillevende publikum (såvidt vi ved kun personer her fra Jorden) i Empire Bio den 16. marts 2022. Lydkvaliteten er derfor lidt anderledes end du er vant til – men det gør ikke de tre gæster mindre spændende at lytte til 🎧😄🛸 LINKS Hvad er UFO'er? Pentagon-rapport fra 2021 om UAP'er (det amerikanske militærs svar på UFO'er) (pdf) Liste med klassiske UFO'er i science fiction (Wikipedia) Frederik Dirk Gottliebs DR-podcast "Flyvende tallerken" Troels C. Petersen – Niels Bohr Institutet RumSnak ep 46 – om liv, også andre steder i universet

Der findes i Danmark over 200 universitets-uddannelser, der på den en eller anden måde handler om rummet og rumforskning. Det viser en kortlægning fra 2021, foretaget for Partnerskabet for Rumrelaterede uddannelser. Målet med kortlægningen – og med Partnerskabet – er at skabe med samarbejde mellem universiteterne. Det skal i højere grad være muligt for de studerende at tage fag på andre institutioner, og samtidig skal man sørge for at udnytte ressourcerne bedst muligt, så dyrt udstyr ikke bliver udkøbt alle vegne, og så universiteterne supplerer hinanden i stedet for at konkurrere på rumkurser. I denne udgave af RumSnak taler vi med en studerende, en helt nyslået kandidat, en kandidat der har taget efteruddannelse, og en repræsentant fra Partnerskabet – om at studere rummet, om uddannelsernes samfundsmæssige perspektiv, og om målet med kortlægningen. Det er: Nikolaj Eriksen, SDU Linda Christoffersen, DTU Michael Lindholm Nielsen, tidl. AU Henning Skriver, direktør, DTU Space Derudover er der selvfølgelig rumnyheder og bonus, nyt fra RumSnaks egen verden – og en konkurrence, hvor du kan vinde det berygtede Mars-puslespil fra vores julebonus-episode. God fornøjelse 🚀 LINKS NYHEDER SpaceX launcher endnu flere satellitter Sort hul viste sig af være vampyr-stjerne Russerne truer ISS OneWeb må droppe russisk launch ExoMars-launch udskudt på ubestemt tid Køb billet til RumSnak LIVE om UFO'er den 16. marts kl 19-21 i Empire Bio RUMUDDANNELSER DISCO-studentersatellitter Geofysik og rumteknologi på DTU Space Partnerskabet for Rumrelaterede uddannelser Kortlægningen af de danske rum-kurser ESAs Young Graduate Trainee-program

Det nye superteleskop, James Webb Space Telescope, blev endelig sendt afsted i december 2021, over 30 år siden projektet begyndte. Nu er teleskopet ankommet til sin udkigspost i det såkaldte Lagrange 2-punkt ca 1,5 mio km fra Jorden, hvor det er ved at gennemgå en masse tests og justeringer, der skal gøre JWST klar til kamp. James Webb Space Telescope skal især bruge sit kæmpespejl og sine instrumenter til at se på lys i det infrarøde spektrum, og skal blandt andet kigge laaaangt tilbage på nogle af de tidligste galakser i universets historie. Vi har igen besøg af project scientist Klaus Pontoppidan fra Space Telescope Science Institute i Baltimore, USA, der fortæller om teleskopets færd fra Jorden til L2, og om de kommende måneders minutiøst planlagte forberedelser. Og så tager vi forskud på glæderne og taler om nogle af de videnskabelige projekter, der står og tripper for at komme igang, og forhåbentlig kan begynde til sommer. Derudover har vi selvfølgelig rumnyheder, blandt andet om SpaceX og rumorme, og så fortæller vi også om vores næste live-optagelse med publikum, den 16.3 i Empire Bio i København hvor det skal handle om UFO'er. LINKS NYHEDER: RumSnak LIVE om UFO'er Kinesisk raket rammer Månen Solstorm giver SpaceX problemer med satellitopsendelser Milepæl for kortlægningen af asteroider der kan true Jorden Rumorme skal hjælpe astronauter med at holde sig stærke Orbex forbereder test-launch i Skotland JWST: Lang, men god, artikel om JWST på Wikipedia NASAs JWST-site er også værd at grave ned i – og det er helt opdateret med aktuel status for teleskopet Klaus Pontoppidan, project scientist, Space Telescope Science Institute Animation og forklaring af det 'halo orbit' JWST skal befinde sig i Sådan har teleskopet foldet sig ud

Hvis man vil afprøve forskellige hypoteser om fx sorte huller, galakser eller større dele af universet, kan det være en stor hjælp at bruge computersimulationer til at udforske mulige udviklinger. Det er i hvert fald svært at lave en masse parallelle universer for at se om ens forskellige teorier holder stik – og så er simulationer mange gange den næstbedste løsning. Igennem årene er simulationerne selvfølgelig blevet voldsomt meget mere avancerede. De kan udnytte den kolossale udvikling i regnekraft, især når man tager supercomputere i brug, og samtidig er der sket store fremskridt med programmering – og jo også i vores viden om universet. Man kan lave simulationer af titusindvis af galakser, eller man kan vælge et mindre område og så få flere detaljer med. Martin Sparre, der er postdoc ved universitetet i Potsdam bruger netop store computersimulationer i sin forskning, der især handler om galaksers udvikling, hvor han specielt har fokus på de såkaldte 'goplegalakser'. Inden interviewet med Martin Sparre fortæller vi blandt andet om kampen mod rumskrot, nye objekter i universet og lidt nyt fra RumSnaks egen verden! LINKS Kunne du tænke dig at være med i vores lytterpanel? [Skriv til os!]([email protected]) Forskning i rumskrot-forholdsregler Nyt objekt i universet EDRS – ISS har fået opgraderet sin netforbindelse 99 genstande fra ESA Martin Sparre Portræt af Martin Sparre NOVA – Nordsjællands Astronomiforening Illustris-projektet med store simulationer – og efterfølgeren IllustrisTNG Computersimulation af universets historie (YouTube)

Vi er nået til årets bonusepisode af RumSnak – og den skal handle om Mars. Men som altid i bonusepisoderne skal det ikke “bare” handle om forskning og viden, det skal også være hyggeligt! Derfor har vi fundet et puslespil, der forestiller Mars, og som har hele 1000 brikker som vi forsøger at nå at lægge i løbet af episoden. Heldigvis er vi ikke alene om det – vi får hjælp i studiet af Jens Frydenvang og Morten Bo Madsen, der i hvert fald er eksperter i Mars. Om de så også er eksperter i at lægge puslespil, det vil tiden vise… LINKS Jens og Morten var begge med i RumSnak ep 10, der sæføli også handlede om Mars DTU Spaces fine rumsite har naturligvis også masser af Mars-fakta NASA giver den fuld gas med masser af baggrund og aktuelle nyheder om Mars og Mars-missioner Se hvad der foregår på Mars LIGE NU Mastcam Z – masser af nye billeder fra Mars

I denne episode skal vi på besøg på European Space Agency’s Business Incubation Centre her i Danmark – eller ESA BIC DK, som vi siger for nemheds skyld. ESA BIC Denmark er et center for rumbaseret iværksætteri og innovation, som både hjælper helt nye iværksættere og firmaer op til 5 år, som gerne vil udforske mulighederne i de kommercielle aspekter af rumbranchen. Vi har talt med leder Sune Nordentoft Lauritsen fra centret, og skal også møde Morten Fjord Pedersen og Malthe Dahl Jensen fra den lille startup ClearSky Vision, der er en del af det aktuelle udviklingsoforløb på BIC. Derudover har vi som sædvanlig masser af rumnyheder og en enkelt bonus – og så stiller Tina og Anders denne gang "lytterspørgsmål" til hinanden... God fornøjelse 🚀 LINKS NASA har skudt DART-missionen afsted Rystede teknikere lige James Webb teleskopet i stykker? Rusland nedskyder gammelt rumfartøj – med nær-katastrofe til følge Kolossale mængder af rumskrot – og der kommer stadig mere til SpinLaunch – og video fra deres testlaunch ESA BIC DK ClearSky Vision laver skyfri satellitbilleder Monty Pythons "Galaxy Song"

I denne særlige live-udgave af RumSnak ser vi nærmere på liv – og ikke mindst på om der kan være liv andre steder i universet. Vi bor på en lille klode, der kredser omkring en forholdsvis lille stjerne i et ikke særligt bemærkelsesværdigt sted i Mælkevejen. Ikke desto mindre er livet (formodentlig) opstået her på vores uanselige blå klode, hvor det har udviklet sig gennem de seneste knap 4 milliarder år. Men er Jorden det eneste sted, hvor livet har udviklet sig, eller vrimler det med liv derude? Og hvad vil det betyde for os og vores selvforståelse, hvis vi en dag opdager fremmed liv i universet? Det er altså et par af de store spørgsmål som vi tackler i denne live-udgave. Vi har hele tre gæster med, og de kommer med hver deres vinkel på emnet - Er vi alene i universet? Først skal vi tale med Minik Thorleif Rosing, som er professor på Københavns Universitet, og har fundet de ældste spor efter liv her på Jorden. Derefter skal vi møde Lars Buchhave som er professor på DTU Space på banen og bringer os ud i rummet i jagten på exoplaneter. Og til slut kigger vi på nogle af de mange idéer om ufoer og aliens som vi mennesker har haft gennem tiden sammen med Mikael Rothstein, som er lektor på Syddansk Universitet. Altsammen i Empire Bio i København, hvor vi har selskab af et veloplagt publikum. God fornøjelse 🚀 👽 🎤 LINKS Minik Rosing Lars Buchhave Mikael Rothstein Tidligere RumSnak om exoplaneter og liv

RumSnak er taget på tur til Aalborg for at besøge GOMspace, der laver såkaldte nanosatellitter til både forskning og forretning. Nanosatellitter er en almindelig betegnelse for små satellitter, som man typisk måler med udgangspunkt i de cubesats – satellitter som har en terningestørrelse på 10x10x10 centimeter. Nanosats bliver så opbygget af flere af de her terninger - 3, 6 eller 12, fx. Og det er altså sådan nogle GOMspace laver. Vi skal møde direktør Niels Buus, der fortæller om firmaets historie og forretning, og som viser rundt i bygge- og test-faciliteterne, og systemingeniør Simon Christensen, der fortæller om hvordan man designer, udvikler, bygger og afsender nanosatellitter. Derudover er der som sædvanlig korte rumnyheder, mere flere historier om James Webb Space Telescope og om heftige soludbrud, og så besvarer vi også dagens lytterspørgsmål om tid og afstand. God fornøjelse 🚀 LINKS GOMspace GOMspace’s historie fra 2001 til i dag Nedtælling til James Webb-launch James Webb-teleskopets kommende afløser? – LUVOIR: Large Ultraviolet Optical Infrared Surveyor Kannibalske solstorme Rumkoncerten Space Station Earth RumSnak LIVE 🎄 🎁 HUSK også at du kan købe fancy RumSnak-merch – måske til en julegave til en rumnørd?

Vi tackler det tunge stof denne gang – helt bogstaveligt, når vi både ser på sorte huller og tyngdebølger i rumtiden. Vi har talt med Johan Samsing fra Niels Bohr Instituttet, der især bruger resultater fra målinger af tyngdebølger til at forsøge at blive klogere på hvordan de sorte huller dannes og udvikler sig. Udover den tunge snak, så har vi også aktuelle rumnyheder – blandt andet om rumstationer og exoplaneter – og vi svarer også på spørgsmål fra en lytter, denne gang om hvorfor planeter er runde, når galakser er flade? Vi tillader os også at minde om, at vi jo optager RumSnak LIVE den 25. november i Empire Bio i København 🎤 🚀 LINKS Starlab, en oppustelig rumstation? SpaceX fortæller om toiletproblemerne i deres astronaut-modul Jeff Bezos' Blue Origin vil også bygge en kommerciel rumstation Lydoptagelser fra Perseverance på Mars Vi har måske fundet den første exoplanet i en anden galakse! Køb billet til RumSnak LIVE den 25.11 – om liv andre steder i universet RumSnak episode 3 om sorte huller Johan Samsings hjemmeside Universitetsavisens fine artikel om Johans forskning

I denne episode af RumSnak finder den helt store kikkert frem, og skuer ud i det uendelige univers på jagt efter meningen med det hele. Vi går på opdagelse for at finde svaret på det store spørgsmål om Livet, Universet og Alting – for hvem vil ikke gerne have en fornemmelse af, at kunne lægge alle brikkerne i tilværelsens mystiske puslespil? Vi spørger både filosof Christoffer Boserup Skov og astrofysiker Anja C. Andersen om deres bud på hvordan vi finder svaret på Det Store Spørgsmål. Det sker naturligvis i anledningen af vores episode 42. 42 er nemlig et tal der spiller en stor rolle i verdensbilledet hos mange scifi-fans, astrofysikere og andre naturvidenskabsfolk på grund af Douglas Adams' kultklassiker Hitchhiker's Guide to the Galaxy. Det kan man høre meget mere om her i RumSnak, men vi lover altså ikke at vi slutter med ét, endegyldigt svar... LINKS Køb billet til RumSnak LIVE den 25.11 – om liv andre steder i universet Hitchhiker's Guide to the Galaxy – radiospil, bøger og meget mere Douglas Adams Lyt evt ep 5 af ScifiSnak – en af Anders' andre podcasts – hvor han og Jens Poder taler om Guiden Christoffer Boserup Skov Anja C. Andersen

I sommer blev Marcus Marcussen kandidat på Aarhus Universitet med en afhandling om noget så eksotisk som væltede exoplanet-baner. For mens vi er vant til at planeterne i vores solsystem bevæger sig om vores Sol i stort set samme plan, så er det altså ikke altid tilfældet i andre planetsystemer, hvor nogle planeter kan finde på at ligge i baner helt op til vinkelret på den bane, stjernen roterer i. Vi ved bare ikke helt hvorfor nogle exoplaneter er "væltede". Vi har talt med Marcus om hans forskning i 57 exoplaners baner, og hvad det måske kan fortælle os om planetdannelse. Derudover er der korte nyheder, blandt andet om en kødbenformet asteroide, og så tackler vi også ugens lytterspørgsmål. Lyt med! 🚀 LINKS NYHEDER Starlink navigations-hack Kødben-formet asteroide fundet med VLT i Chile EXOPLANETBANER Artikel fra Aarhus Universitet om Marcus' arbejde (incl. videoer) Den videnskabelige artikel "A Preponderance of Perpendicular Planets" i Astrophysical Journal Letters Se også den interaktive exoplanet-model

Denne gang tager RumSnak på tur i den tynde membran omkring Jorden, som vi kalder atmosfæren. For selvom atmosfæren set i kosmisk sammenhæng er en ekstremt begrænset affære, så er det jo alligevel den der beskytter os mod rummet, og sørger for at vi kan leve her på Jorden – og så foregår der jo også en hel masse ting i atmosfærens forskellige lag, der blandt andet har stor betydning for vores klima. Vores gæst denne gang er seniorforsker ved DTU Space Martin Bødker Enghoff, som især arbejder med at undersøge hvordan især kosmisk stråling og sollys påvirker skydannelsen i vores atmosfære – noget som er supervigtigt at forstå, hvis vi vil lave klimamodeller der så præcist som muligt kan forudsige udviklingen i de kommende, kritiske år. Derudover har vi selvfølgelig korte nyheder – denne gang blandt andet om James Webb og rumturister og en boremaskine på Mars – og så runder vi af med et lytterspørgsmål om galakse-sammenstød. Lyt med! 🚀 LINKS NYHEDER Steve Wozniak vil være med på rumbølgen Fire private astronauter i omløb James Webb-teleskopet har fået en launch-dato Boreprøver fra Mars NB! Efter optagelse er de fire rumturister kommet ned i sikker behold – og det er blevet afsløret hvad Steve Wozniaks nye rumfirma, Privateer, skal lave: De skal være rumskraldemænd ATMOSFÆRE Martin Bødker Enghoff – DTU Space Artikel med mere baggrund om Martins forskning i skyddannelse LYTTERSPØRGSMÅL YouTube: Når Mælkevejen og Andromedia kolliderer

Eksistensen af mørkt stof og mørk energi er stadig noget af et mysterie for forskerne. Vi kan ikke se det eller røre ved det, og grundlæggende forstår vi det ikke. Alligevel består universet ifølge den gængse opfattelse af 5 procent almindelige partikler, 25 procent mørkt stof og 70 procent mørk energi. Men nu foreslår en dansk forsker en helt alternativ model, som måske kan fjerne behovet for den mystiske mørke energi. I KU-forskernes nye model har de 25 procent mørkt stof fået nogle særlige magnetiske egenskaber, som gør de 70 procent mørk energi overflødig. Vi taler med lektor Steen Harle Hansen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet om hans teori, og om hvordan den også i løbet af af sommeren er blevet yderligere tilpasset – og stadig giver mening i forhold til de observationer vi kan gøre os af universet. Der er også plads til nyheder om Hubble-teleskopet og endnu en luft-lækage på ISS, og så er der masser af nyt fra RumSnaks eget univers. LINKS NYHEDER Ny lækage på ISS Slim-organismer er de nyeste besøgende på ISS Hubble-teleskopet er ved at være oppe i gear igen James Webb-teleskopet nærmer sig launch Bogen om SpaceX: “Liftoff: Elon Musk and the Desperate Early Days That Launched SpaceX” (2021), af Eric Berger RumSnaks webbutik (stadig under opbygning) MØRKT STOF OG MØRK ENERGI Tidligere RumSnak om mørkt stof: Ep 15, med Steen Harle Hansen Ep 35 med Sarah Pearson Steen Harle Hansen på DARK, NBI Den oprindelige artikel med en alternativ forklaring på universets stigende acceleration (af Karoline Loeve, Kristine Simone Nielsen og Steen H. Hansen) kan læses her som pdf

Vi har jo fået en tradition for at afslutte RumSnak-sæsonerne med en lille bonus – og således også i denne sæson 4. Denne gang bliver det en slags snakke-crossover, hvor vi har inviteret Jens Poder fra podcasten ScifiSnak i studiet. Vi skal nemlig se på rumfilm, og det er selvfølgelig film, hvor mindst en scene skal foregå udenfor Jordens atmosfære. Vi skal hver især vælge vores top 3 med kort plot og begrundelse. Det foregår som såkaldt draft, hvor vi på forhånd har lavet en liste over knap 50 rumfilm, som vi kan vælge fra. Når én har valgt en film, så kan de andre ikke vælge – og målet er naturligvis at få sin top 3 udelukkende af sine førstevalg, og snuppe de bedste fra de andre 🚀 Vi forsøger også at udpege vinderne i fire kategorier; mest realistiske, mest skræmmende monster, sejeste rumskib og bedste lokation. SPOILER ALERT: 💣 I bunden af disse shownotes har vi skrevet vores respektive top 3-lister, og vinderne af de fire kategorier. Hvis du vil lytte uden at kende resultatet på forhånd, så hop ud af shownoterne og tag hørebøfferne på 😄 LINKS ScifiSnak-podcasten ScifiSnaks gruppe på Goodreads 🚀 🚀 🚀 🚀 🚀 🚀 🚀 🚀 🚀 🚀 TOP 3-FILM Jens: The Right Stuff The 5th Element Gravity Tina: Interstellar The Martian Star Wars - A New Hope Anders: WALL-E Alien Sunshine KATEGORIER Mest realistiske: The Martian Bedste / sejeste rumskib: Discovery One (2001) Mest skræmmende alien: Xenomorph/facehugger (Alien) Bedste lokation: Tatooine (Star Wars)

Velkommen til RumSnak og sæsonens sidste, officielle episode, der denne gang skal handle om solformørkelser – vi har nemlig i talende stund en delvis solformørkelse på vej, der kan opleves her i Danmark den 10. juni. Vi fortæller om hvad en solformørkelse egentlig er, og om både historiske oplevelser og moderne videnskabelige eksperimenter i forbindelse med solformørkelser. Og så reklamerer vi naturligvis skamløst for RumSnaks egne solformørkelsesbriller, som kan købes i vores webshop (hvis man skynder sig kan man ha’ dem i tide til 10. juni) 😎 Vi får også besøg af lektor Christoffer Karoff fra Aarhus Universitet, der både kan fortælle om solformørkelser og om sin egen forskning i Solen, der blandt andet handler om hvordan Solens aktivitet påvirker vores klima. Udover sol-snak har vi som sædvanlig også korte rumnyheder Udover solsnakken har vi som sædvanlig et par korte rumnyheder, denne gang om japanske mini-robotter, rumdragter og missioner til Venus. Og så er der bonus om både rumdragter og danske “måne-missioner” (til Grønland). God fornøjelse 🚀 LINKS NYHEDER & BONUS Japansk mini-rover på Månen Ingenuity har lige været i problemer To ny NASA-missioner til Venus Rumdragt fra 1949 – udviklet af British Interplanetary Society og bygget af UK National Space Centre Museum SAGA-rumarkitekterne har lavet tv fra deres “månemission” til Grønland Lyt også RumSnak-episoderne om LUNARK-habitatet – under opførelsen og efter ekspeditionen SOLFORMØRKELSE Sådan formørkes Solen Solformørkelser gennem historien Solformørkelsesbriller i RumSnaks webbutik 😎 Man kan også observere indirekte med projektion (pdf) Christoffer Karoff, Aarhus Universitet Daniel K. Inouye Solar Telescope på Hawaii

Vi har for første gang i lang tid været udenfor vores hjemmestudier at lave RumSnak – vi har nemlig været på besøg hos Danish Aerospace Company i det sydvestlige Odense. DAC laver mange forskellige slags sundheds-teknologi, men vi er især interesserede i de motions-apparater firmaet laver til brug i rummet. Astronauter har nemlig også godt af motion – ja, det er faktisk endnu mere nødvendigt for besætningen på ISS at motionere end det er for os hernede på Jorden, fordi vægtløsheden meget hurtigt gør at muskler og knogler begynder at blive svagere. DAC har netop fejret 20-års jubilæum for deres første motionscykel på Den Internationale Rumstation, og er samtidig lige på nippet til at skulle sende en sprityny model ved navn FERGO derop i august. Direktør Thomas A. E. Andersen viser rundt i firmaets ‘space lab’, hvor der udover cyklerne også er en prototype af næste generations motionsmaskine, E4D, der både kan bruges til vægtløft, tovtrækning og roning, udover cykling. Vi skal også besøge det såkaldte ‘mission control’, hvor DAC kan følge med i om astronauterne på ISS nu også overholder deres træningsplan, og følge med i de månedlige helbredstjek, som også bruger DACs udstyr. Derudover har vi som sædvanlig korte nyheder om Mars-rovere og ISS-instrumenter, og så kan vi også gøre reklame for, at RumSnak har åbnet sin helt egen web-butik – i første omgang med særlige briller til at se på solformørkelser, for sådan én kan vi nemlig se her fra Danmark den 10. juni 2021. LINKS NYHEDER Kinesisk rover på Mars Sidste udkald for astronaut-ansøgere Ti-års jubilæum for AMS-02, der måler kosmisk stråling på ISS Auktion over plads på Blue Origin-raket Kom med navne-forslag til ESA solstorms-mission (vi stemmer på “Sunny McSunface” 😝) RumSnak lancerer webshop – og kan til at begynde med tilbyde solformørkelsesbriller, så du er klar til den delvise formørkelse 10. juni 2021 😎 DANISH AEROSPACE COMPANY Vi besøger [DAC](www.DanishAerospace.com) i Odense Den oprindelige CEVIS-cykel har fejret 20-års jubilæum FERGO, den nye cykel, skal snart til ISS Næste generation af motionsmaskinerne hedder E4D

Når vi kigger på os selv, vores omgivelser eller ud i det uendelige univers, er der ufattelig meget stof omkring os. Næser, hatte, katte, tankskibe, måner, asteroider, gaskæmper, galakser, galaksehobe, supernovaer og meget, meget mere. Men i virkeligheden udgør det vi kan se kun omkring 5% af universets egentlige masse. Resten er mørkt stof og mørk energi – som vi egentlig ikke rigtig ved, hvad er, selvom der bliver forsket i det på livet løs. I denne episode af RumSnak taler vi med med en af dem, der graver dybt i galakser og stjerner og masser af data for at løse gåden om det mørke stof. Det er endnu en dansk astrofysiker, der arbejder i udlandet; nemlig Sarah Pearson, som er såkaldt Hubble Fellow ved New York University, og som især de senere år har brugt de såkaldte stellar streams, stjernestrømme, til at afsløre det mørke stofs egenskaber. Udover stjernestrømme skal vi også høre rumnyheder om blandt andet unge forskerfrø, Mars-helikopteren, SpaceX-raketter og meget mere. Vi er klar til affyring - kom og lyt med! LINKS Hvis du ikke så videoen fra RumSnak LIVE, hvor vi havde tre eksperter i studiet til at tale om Månestøv, Månemissioner og Månejura, så kig med her. Du kan også lytte podcast-versionen af RumSnak LIVE lige her. NYHEDER Mars-helikopteren flyver igen og igen SpaceX har endelig held med at lande den nye raket Avancerede algoritmer laver kæmpe-simulationer af universet på meget kortere tid Team Ørsted fra Rønde Gymnasium vinder CanSat-konkurrence Vinderen af Unge Forskere bekræfter mørkt stof med hjemmebygget radioteleskop Var det noget med en flaske rødvin, der har været en tur på ISS? MØRKT STOF Vi har tidligere fortalt om mørkt stof, i episode 15 med Steen H. Hansen Fin baggrund på Videnskab.dk om mørkt stof Nyt, dansk studie sår tvivl om den mørke energi Sarah Pearsons hjemmeside På Twitter @spacewsarah Sarah på Facebook Sarah's YouTube-kanal Space with Sarah Hvad er en 'stjernestrøm'? Videopræsentation, hvor Sarah fortæller om mørkt stof og stellar streams (på engelsk) Observation af en stjernestrøm Om observationer af stjernestroemme om andre galakser (videnskabelig artikel)

Velkommen til denne særlige episode af RumSnak, hvor vi bringer lydsiden af vores live video-event om måneforskning og månemissioner, som vi holdt i forbindelse med Forskningens Døgn 2021. Vi zoomer altså ind på vores nærmeste naboklode, og vi har inviteret tre gæster med os i studiet som skal gøre os klogere på hvorfor Månen er vigtig og interessant både forskningsmæssigt og samfundsmæssigt, på den teknologi som skal bringe os mennesker tilbage til Månen og endelig på de regler og love som skal justeres og opdateres for at vi kan vende tilbage i kommende missioner og projekter. Vi får besøg af – Hjalti Pall Thorvardarson, der er direktør i rumvirksomheden Rovsing – Anja C. Andersen, som er professor og forfatter til ‘En lille bog om Månen’ – og Emilie Marley Siemssen, som er rumjurist hos GOMspace Inden gæsterne bliver der dog først tid til lidt månehistorie, og så lancerer vi også en Månequiz, hvor præmien er noget spritnyt RumSnak merchandise! Man kan deltage i quizzen frem til søndag den 2.5 2021, kl 23:59. Spørgsmålene lyder: Hvert år flytter Månen og Jorden sig længere fra hinanden. Hvor mange centimeter om året øges distancen mellem Jorden og Månen i gennemsnit? Hvad er navnet på den foreløbig sidste astronaut på Månen, som forlod Månens overflade den 14. december 1972, på Apollo 17-missionen? Hvilket ord bruger vi, når vi taler om Månestøv (eller rettere: et lag af løst, ensartet overfladisk sønderslået eller vejrsmuldret klippe, som dækker fast klippe)? Hvad hedder den FN-komite, der stod bag den oprindelige rumtraktat? Rovsing leverer vigtigt udstyr til test i ESM (European Service Module) og Artemisprogrammet, heriblandt såkaldt EGSE. Hvad står forkortelsen for? Svarene kan I skrive ind via vores kontaktformular på www.rumsnak.dk eller via email til [email protected] Så trækker vi lod blandt dem, der har svaret rigtigt på alle 5 spørgsmål – og hele 10 vindere får direkte besked i ugen efter. Præmien er en fin, bæredygtig kaffe- (eller te-) kop i bambus, med fancy RumSnak-logo på, og en lille batteri-Bluetooth-højttaler i bambus med logo, så man kan spille alle RumSnak-episoderne til glæde for sig selv og sine omgivelser 😄🚀

Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang skal tale om stjerner – og mere specifikt; om de stoffer der bliver dannet inde i stjernerne. Vi fortsætter nemlig vores serie af interviews med danske forskere i udlandet, og tager til Texas, hvor Terese Hansen netop forsker i stjerner og grundstoffer, med fokus på det tidlige univers. Hun er uddannet fra NBI i København, men har siden forsket blandt andet i Heidelberg i Tyskland, inden hun nu er draget til USA, hvor hun er post doc i et Mitchell Fellowship på Texas A&M University. Udover at tale med Terese fortæller vi også om astronaut-ansøgningskrav og brændte knogler i rumnyhederne, og så teaser vi ikke mindst for vores RumSnak Live, der finder sted den 28. april i forbindelse med Forskningens Døgn (hvor alle er velkomne til at streame med 😄). LINKS Terese T. Hansen, Mitchell Astronomy Fellow Mars-helikopteren Ingenuity Pulveriserede knogler fra den irske startup ENBIO holder Solar Orbitor kølig ESA - Solar Orbiter ESA - det skal du kunne for at blive astronaut! 🎥 🎙️ 🚀 RumSnak Live på Forskningens Døgn – eller tilmeld dig på vores Facebook-side

Denne gang ser vi nærmere på kometer – eller “beskidte snebolde fra rummet,” som nogen vælger at kalde dem. Vi har talt med astrokemiker Christian Eistrup, som lige nu forsker på Max Planck Institutet for astronomi i Heidelberg i Tyskland, og som altså især beskæftiger sig med den kemiske sammensætning af kometerne. Det kan blandt andet give os ny viden om selve kometerne, men også om det tidlige solsystem og planeternes dannelse, og det kan måske også give os det fulde svar på hvordan Jordens vand er blevet til. Vi har selvfølgelig også et par korte nyheder – denne gang om rumskrot og magnetfelter omkring sorte huller, og lidt bonus. God tur 🚀 🎧 😄 LINKS NYHEDER Mars-helikopteren Ingenuity skal måske ud på sin første flyvetur 8. april Nu kan vi se magnetfelterne omkring det sorte hul i centrum af M87-galaksen Firmaet Astroscale har opsendt et rumfartøj, der måske kan bruges til at indsamle udtjente satellitter i fremtiden Video af Astroscales forsøgsopsending BONUS LEGO Space Shuttle Discovery "Gåden om vores himmelrum" – Temalørdag på DR2 3. april kl 19.50 (og på DRTV-streaming) KOMETER Christian Eistrup Max Planck Institute for Astronomy Artikel om Christian Eistrups arbejde med analyse og datering af 14 kometer Den Store Danskes introduktion til kometer Halleys komet Hale-Bopp Rosetta-missionens rendevouz med kometen 67P

Vi ved efterhånden en masse om hvordan planeter bliver dannet, men vi ved ikke alt. Derfor fortsætter forskerne deres udforskning blandt andet af fjerne støvskiver, såkaldte debris disks, der formodentlig rummer en del af svaret. Ifølge gængs teori dannes planeter når materialet i gigantiske, skiveformede støvsamlinger med tiden kolliderer og trækkes sammen i klumper, der efter millioner af år kan blive til store planeter. Teorien er dog ikke helt uden knaster, så der bliver som sagt fortsat arbejdet på dem. Ph.D. Maria Cavallius arbejder ved Stockholm Universitet, og er en af dem der undersøger teorien ved at studere disse støvskiver Det fortæller hun meget mere om i denne omgang RumSnak. Derudover har vi selvfølgelig nyheder – blandt andet om asteroider og rumkapsler med kunstig tyngdekraft – og så er der også plads til et enkelt bonustip. God tur! LINKS NYHEDER Exoplanet har fået udskiftet atmosfæren med smog Rusland og Kina vil bygge Månebase Asteroide på vej forbi Jorden (heldigvis) Blue Origin vil lave rumkapsel med kunstig tyngdekraft til forskning "Salvation" - asteroide på vej mod at smadre Jorden (men heldigvis kun på Netflix) STØVSKIVER Maria Cavallius Maria Cavallius' thesis om vand i støvskiver Baggrund om debris disks Beta Picatoris, som Maria især har undersøgt Flotte billeder af støvskiver

RumSnak kigger ned på kloden gennem hundredevis af satellit-øjne, og fortæller om hvad de mange jordobservations-data kan bruges til. Der findes tusindvis af satellitter i omløb om Jorden, og cirka 700 af dem bruges til at samle billeder, radardata og meget mere, og efterhånden er mange af billederne også i ret høj opløsning, og kommer i noget nær real-tid. Vi har talt med Rasmus Borgstrøm fra firmaet DHI GRAS, der lever af at samle og analysere data fra satellitter, som kan hjælpe os med alt fra kystovervågning til planlægning af infrastruktur og veje. Derudover har vi selvfølgelig rumnyheder, om Perseverance-landingen, rumkort og streamingserier. LINKS NYHEDER OG BONUS Perseverance-tema på DR Hemmeligt budskab i farvekoderne på faldskærmen der bremsede roveren på vej ned mod Mars Det nye kæmpekort med 1 milliard galakser "For All Mankind" - anden sæson af serien om det alternative rumkapløb på Apple TV+ ‎For All Mankind – den officielle podcast RumSnak er nu også på Instagram Rolls-Royce Phantom Tempus er rum-inspireret! TEMA Tidligere RumSnak om jordobservationer: Episode 14 hvor vi talte med Christoffer Karoff om mange forskellige slags jordobservation, og Episode 6 hvor vi blandt andet fortalte om klimaforskning med satellitter. DHI GRAS Rasmus Borgstrøm på LinkedIn Stort katalog med danske eksempler på anvendelse af satellitdata og remote sensing (pdf) Satellites.dk - DHI forklarings-site med masser af begreber, fakta og information Og prøv også Satlas hvor du selv kan lege med datavisualisering

I denne episode sætter fokus på såkaldte tyngdelinser. Det er et fænomen man kan opleve, når store stjerner eller galakser bøjer lyset fra fjerne himmellegemer, og koncentrerer det – næsten som om det var kosmiske forstørrelsesglas. Vi taler med post doc Thøger Emil Rivera-Thorsen, der har brugt den slags tyngdelinser til blandt andet at studere det meget tidlige univers, især med den fantastiske tyngdelinse-konstellation, der er døbt Sunburst Arc. Derudover har vi som sædvanlig korte nyheder, denne gang blandt andet om Mars-trafikprop og ESAs kommende invitation til nye astronauter. God fornøjelse! NYHEDER Dansende exoplaneter UAEs Hope-sonde er ankommet til Mars Det er Kinas Tianwen-1 også Og NASAs Perseverance er lige på trapperne - se Tina kommentere live på DR2 torsdag den 18.2 fra kl 20 DTU skal teste satellit-antenner Podcasten Silberbauer og Blomseth har lavet en fin episode om interstellare rejser TYNGEDELINSER OG THØGER Thøger Emil Rivera-Thorsen, postdoc, Stockholm Universitet Tyngdelinser - den lange forklaring på Wikipedia Hubble Deep Field på Wikipedia Historien om Sunburst Arc og hvad vi kan lære af vores observationer

Velkommen til denne bonus-jule-episode af RumSnak, hvor vi vender tilbage til en gæst fra begyndelsen af sæson 3, nemlig rumarkitekt Sebastian Aristotelis fra firmaet SAGA Space Architects. Da vi sidst besøgte Sebastian i værkstedet i Sydhavnen var han og kollegaen Karl-Johan Sørensen ved at lægge sidste, stressede hånd på LUNARK Månehabitatet - en 4 meter høj ananas af kulfiber, og inden i er der et toilet, to køjepladser og et par små borde. Når LUNARK engang er helt færdigt kan det måske en dag blive et lille hjem for astronauter på Månen, men foreløbig har Sebastian og Karl selv testet den sammenklappelige hytte på en 3 måneder lang ekspedition til Nordgrønland, hvor de skulle udholde både kulde, kedsomhed, ensformig kost og ikke mindst hinandens selskab. Sebastian fortæller her om ideen med LUNARK, om valget af test-lokation, og om deres oplevelser på isen. God jul og godt nytår - RumSnak vender tilbage i februar 2021 🎧🚀 LINKS Lyt eller genlyt også episode 20: På besøg i Månehytten Læs mere om LUNARK-habitatet Læs de korte dagbogs-beskeder fra ekspeditionen til Grønland Se billeder fra turen på SAGAs Instagram

Så vidt vi ved er vi mennesker stadig de eneste eksempler på liv i Universet - men jagten fortsætter, både i det nære og det fjerne rum. I denne episode af RumSnak ser vi især på et par af de store rumnyheder fra efteråret, hvor særligt to opdagelser fik meget opmærksomhed - nemlig da man fandt biomarkøren fosfin i Venus’ atmosfære og underjordiske søer på Mars. Vi har talt med astrobiolog Kai Finster om opdagelserne, for selvom de nye resultater kunne antyde, at der måske er en slags liv i Venus' atmosfære og et potentiale for liv i Mars' undergrund, så skal man afgjort vente med at åbne champagnen. Derudover har vi også korte nyheder, denne gang om solvind og gamle teleskoper, og så markerer vi i øvrigt afslutningen af sæson 3 af RumSnak - med håbet om at vende tilbage med sæson 4 i 2021 (og hvem ved, måske er der også en lille julebonus inden da…). LINKS NYHEDER OG BONUS Så er det slut for Arecibo-teleskopet Uha, tæt på! Find sidste nyt om solaktiviteten på SpaceWeather Fireball-dokumentar om meteoritter Podcasten Silberbauer & Blomseth har et rigtig godt afsnit om 'new space', kommerciel rumfart, etc RUMLIV Professor Kai Finster, Aarhus Universitet Vand på Mars i store underjordiske søer Vand gemt i støvet på Månens overflade Fosfin i Venus’ atmosfære kan være tegn på liv Lyt også episoden om exoplaneter og liv fra sæson 1

I denne episode af Rumsnak skal vi se nærmere på røntgenstråling og ikke mindst hvordan man opfanger den. Vi tager på besøg på DTU Space, hvor vi skal tale med seniorforsker Desiree Della Monica Ferreira, der præcis arbejder med røntgenstråling og de spejle, som skal bruges til at opfange og analysere strålingen fra universet. Kigger vi på universet, så kommer der lys i alle bølgelængder derude fra, og forskellige bølgelængder af lys kan fortælle os helt unikke ting om de objekter som lyset er udsendt fra! I 1962 opsendte man fra amerikansk side en røngtendetektor, og opdagede en meget stærk røntgenkilde, som fik navnet Scorpius X-1 fordi kilden lå i stjernebilledet Skorpionen. Siden da har man opdaget mange flere røntgenkilder, og dem har man undersøgt nærmere og fundet helt nye typer af objekter i universet, som vi ikke ville have opdaget, hvis vi ikke kunne se på universet i røntgenstråling. Men røntgenteleskoper er svære at konstruere, og kræver blandt andet nogle helt særlige spejle og detektorer. Dem er man eksperter i at udvikle og bygge på DTU Space, og derfor er RumSnak altså taget på besøg i bygning 328 - og skal også se lidt nærmere på to af de laboratorier, der bliver brugt til arbejdet. I de korte rumnyheder skal vi tale om SpaceX-missioner og omstrejfende planeter. God tur! LINKS NYHEDER SpaceX Crew1-missionen Omstrejfende planeter i Mælkevejen BONUS Fireball-dokumentar om meteoritter Wired-artikel om Nanoracks, der vil genbruge gamle raketter i rummet Rumarkitekterne som er på mission i et Månehabitat i Grønland skriver om deres oplevelser RØNTGENSPEJLE PÅ DTU Desiree Della Monica Ferreira på DTU Space Om DTU Space-forskningen i røntgen-detektorer og -spejle Postdoc Sonny Massahi er med til at udvikle de nye røntgen-spejle

I denne episode af RumSnak skal vi høre om et felt indenfor astronomien som kaldes for asteroseismologi - og det handler om at se på hvordan stjerner ryster og vibrerer. Man kender nok ordet seismologi når det handler om at undersøge jordskælv, men man kan altså også se på skælvende stjerner, og det gør Mia Sloth Lundkvist der er adjunkt på Aarhus Universitet, som vi denne gang har talt med. Udover stjerneskælv har vi også nyheder fra rumland, denne gang blandt andet om vand på Månen og noget virkelig fancy tape, der er blevet brugt til at lappe en læk på Den Internationale Rumstation. God tur! LINKS NYHEDER Osiris-Rex har fået for meget materiale med fra Bennu-asteroiden ISS-læk - nu lappet med tape Vand på Månen Mobilnetværk på Månen BONUS Det interplanetariske internet Interview med Vint Cerf, manden bag det galaktiske net Anders’ julegaveønske. Hint-hint 😃 ASTEROSEISMOLOGI Om asteroseismologi på Wikipedia Mia Sloth Lundkvist - Aarhus Universitet Stellar Observations Research Group Lyd af solen som vibrerer

Hvis man er heldig, så har man måske en mørk, klar aften oplevet at se nordlys på himlen - smukke, bølgende gardiner i grønne eller rødlige farver. Men hvad er nordlys egentlig, hvor kommer det fra, og hvor kan man bedst opleve det? Det er noget af det, som Tina Ibsen svarer på i sin nye bog, “Nordlys - En rejse fra solens indre til jordens atmosfære”. Og det er faktisk så spændende, at vi besluttede at sætte Tina i gæstestolen denne gang, hvor hun bliver interviewet af sin medvært, Anders. Udover nordlyset (der jo retteligt burde hedde polarlys) har vi også tre korte nyheder - om sorte huller, en læk på ISS og om store søer dybt under Mars’ overflade. LINKS Tina “Astrotina” Ibsen Her kan du købe Tinas bog om Nordlys To timer med nordlys på YouTube: Aurora Borealis in 4K UHD: “Northern Lights Relaxation” NYHEDER Der er fundet vand under Mars’ overflade Luften fiser ud af ISS Tre forskere deler Nobelpris i fysik for deres arbejde med sorte huller Tegnestuen BIG har designet en Månebase BONUSLINKS En lang artikel hos Ars Technica, der har set på hvilke computer-styresystemer der findes, og hvor de bliver brugt henne - på satellitter, i rumfartøjer og så videre. Det er nørdet, men supercool! Det andet link er også nørdet, men måske lidt mere direkte til de ruminteresserede. NASA har nemlig på citizen science-sitet Zooniverse lavet et værktøj de kalder Exoplanet Patrol, hvor man kan hjælpe NSA med at finde exoplaneter.

Denne gang zoomer vi ind på verdens største rumteleskop, James Webb Space Telescope, der efter planen skal opsendes i slutningen af 2021, og dermed indvarsle begyndelsen på en helt ny æra indenfor rumteleskoper. JWST, som det hedder mellem venner, bliver udstyret med følsomme instrumenter til blandt andet at observere i det infrarøde spektrum. Af samme årsag placeres JWST langt fra Jorden og skal beskyttes af et stort solskjold, fordi instrumenterne skal være kølet ned til under -220 grader Celsius for at fungere optimalt. Vi har talt med Klaus Pontoppidan som er James Webb Space Telescope Project Scientist ved Space Telescope Science Institute i Baltimore i USA. Vi skal dog også have et par aktuelle nyheder, blandt andet om et nyt rumlokum, og selvfølgelig lidt baggrund om JWST. God fornøjelse! LINKS NYHEDER ISS måtte lave undvigemanøvre i sidste uge Nyt rumlokum på ISS BAGGRUND OM JWST NASAs site om JWST Masser af info på Wikipedia Klippe-klistre-model af JWST KLAUS PONTOPPIDAN Klaus' side på STScI Klaus er også aktiv på Twitter

Raketter er et af de vigtigste fænomener, når vi taler både rumfart og rumforskning. Det er nemlig svært at sende astronauter i rummet uden raketter, og det samme gælder satellitter og andet rumudstyr. Men hvad er en raket egentlig, hvordan virker raketter, og hvordan arbejder man med at forbedre dem og udnytte dem optimalt - ja, det er noget af det vi graver ned i, i denne episode a af RumSnak. Vi skal først tale med civilingeniør René Fleron fra DTU Space, der blandt andet kan fortælle om raketligningen og også har nogle bud på fremtidens rumfartøjer. Bagefter tager vi på besøg hos Force Technology i Brøndby, hvor de fremstiller dyser til de europæiske Ariane-raketter. Derudover har vi som sædvanlig korte nyheder - denne gang om magnetfelter, Måneplaner og - måske - liv på Venus!? LINKS NYHEDER: Det kraftigste magnetfelt vi endnu har fundet Er der liv på Venus? NASA vil købe Månestøv RAKETTER: Fin definition af raketter hos Den Store Danske René Fleron fra DTU Space Raketligningen Force Technologys faciliteter til at lave raketdyser Ariane 6, som Force (også) laver dyser til