
RumSnak
172 episodes — Page 4 of 4

Episode 21: Store danske satellit-missioner - Ørsted og Swarm
I denne episode skal vi kigge nærmere på et par af de største danske rummissioner, Ørsted og Swarm, der har undersøgt Jordens magnetfelt. I år er det nemlig 200 år siden at den danske fysiker H.C. Ørsted, opdagede elektromagnetismen, og det kan vi jo ikke lade passere ubemærket. Jordens magnetfelt er helt afgørende for både planetens velbefindende og vi menneskers daglige færden. Det handler ikke “bare” om at finde ved med kompas, men også om at beskytte kloden mod den voldsomme kosmiske stråling. Vi får besøg af professor Nils Olsen fra DTU Space, som har været leder for flere store danske missioner Han var nemlige dybt involveret i både Ørsted-missionen - som stadigvæk den dag i dag er den eneste fuldt danske satellit - og den aktuelle fortsættelse, Swarm. Derudover har vi som sædvanlig rumnyheder om både søvnmønstre, galakse-haloer og meget mere. LINKS NYHEDER Machine learning hjælper forskere på Warwick University med at finde 50 exoplaneter i gamle teleskop-observationer Andromedagalaksens halo er meget større end førhen antaget Man sover mindre i rummet - og også anderledes Farvel til NASA satellitten OGO-1 (Orbiting Geophysics Observatory-1) MAGNETFELTER, ØRSTED OG SWARM Jordens magnetfelt - DTU Space RumSnak Episode 7: Truslen fra rummet Ørsted-satellitten målte Jordens magnetfelt - DTU Space Historien bag Swarm, Ørsteds efterfølger(e) - DTU Space

Episode 20: På besøg i Månehytten
I rumkredse er man de senere begyndt at tale om at tage til Månen igen, både som selvstændigt mål og som trædesten for senere Mars-missioner. Men hvad skal man bo i på Månen? Det er jo ikke noget med lige at booke en AirBnB-lejlighed deroppe… I det lille danske firma SAGA Space Architects har man designet og udviklet et bud på et såkaldt Månehabitat - en 4 meter høj sammenklappelig kulfiber-ananas, med plads til to personer. Habitatet hedder LUNARK, og er netop ankommet til Grønland, hvor arkitekterne Sebastian Aristotelis og Karl-Johan Sørensen skal teste byggeriet i tre måneder. Der bliver også plads til et par af sommerens vigtigste rumnyheder - og en lille teaser for næste gang. Velkommen til den officiel launch af RumSnak, sæson 3. LINKS SAGA rumarkitekter SAGAs LUNARK Månehabitat Spectrum Magazines store Månebase-nummer Crew Dragon tilbage på Jorden igen 10 års timelapse af Solens overflade Proxima - hverdagsfilm om kvindelig astronaut

Episode 19: De sidste klodser på ISS
Vi afsluttede forårs-sæsonen RumSnak med at større byggeprojekt - nemlig samlingen af en LEGO-model af Den Internationale Rumstation. Men det lykkedes os ikke - trods en episode på 1 time og tre kvarter - at blive helt færdige - og det kan vi jo ikke have siddende på os. Så vi varmer op til RumSnak sæson 3 med denne lille teaser, hvor vi sætter de sidste klodser på ISS. Projektet foregår under stor koncentration, men der bliver også tid til lidt assorteret ISS-trivia, drilleri og små øjeblikke af panik. Velkommen til RumSnak, sæson 3! LINKS Om ISS-sættet fra LEGO: https://www.lego.com/en-us/product/international-space-station-21321 Manualen - hvis man har lyst til at følge med: https://www.lego.com/biassets/bi/6327400.pdf Wiki om ISS på dansk: https://da.wikipedia.org/wiki/Den_Internationale_Rumstation LEGO Space har en laaang historie: https://en.wikipedia.org/wiki/Lego_Space

Episode 18: Hvad er det de bygger?
RumSnak sætter punktum for sæson 2 med en laaaang bonus-episode, hvor vi arbejder på et nørdeprojekt i studiet. Der bliver talt om NASA og SpaceX, om den Internationale Rumstation, om rumdragter og meget mere under arbejdet. Tempoet er decideret tilbagelænet og der er perioder med dybt koncentreret tavshed. Men forhåbentlig er det hyggeligt, og måske kan man oven i købet samle lidt viden op undervejs. Vi glæder os til at vende tilbage med RumSnak sæson 3 i efteråret! Kosmiske hilsener, Tina & Anders LINKS Om ISS-sættet fra LEGO Manualen - hvis man har lyst til at følge med Wiki om ISS på dansk LEGO Space har en laaang historie Besøg ISS i fuldfed 360-graders video

Episode 17: Europa viser vej med Galileo
I denne episode af RumSnak tager vi temperaturen på Galileo, den fælleseuropæiske satellit-navigation, der nu for alvor er ved at være køreklar. Galileo er en civil, europæisk pendant til det amerikanske GPS, og har efterhånden fået 26 satellitter i kredsløb om kloden. De sidste forventes på plads i 2020 eller begyndelsen af 2021. Det skal give præcise og stabile positioneringstjenester til både private, firmaer og offentlige organisationer. Vi har talt med fuldmægtig Sannah Plenaa Thorngreen fra det vi populært kalder Rumkontoret, som fortæller meget mere om Galileo-projektet - teknikken, anvendelsen, forretningen og forskningen - ikke mindst set med danske briller. Derudover har vi naturligvis også korte rumnyheder, denne gang om rovere, planetfødsler og meget mere. God launch! LINKS NYHEDER ExoMars bliver opgraderet mens vi venter på launch i 2022 Planetdannelse er set som aldrig før Klumper i undergrunden flytter den magnetiske nordpol Vi rykker tætter på at JWST endelig kan opsendes! OM GPS OG GALILEO Introduktion til GPS Fra ESA - What is Galileo? Om Galileo i Wikipedia Galileo-baggrund fra Uddannelses- og Forskningsministeriet TAPAS-projektet i Aarhus - Testbed I Aarhus For Præcisions-Positionering Og Autonome Systemer Galileo Green Lane - projekt der skal mindske kødannelse ved grænserne Dimser som kan gøre brug af Galileo

Episode 16: Galaktiske hotspots
RumSnak ser denne gang nærmere på galakser - store samlinger af milliarder af stjerner, støv, gas og meget andet, ligesom vores egen Mælkevej. Man ved ikke nøjagtig hvor mange galakser der findes i Universet - men man skyder på flere hundrede milliarder galakser, som altså hver især har milliarder af stjerner. Samlinger af galakser, det man kalder galaksehobe, er de største strukturer man kender til i universet. Men vi skal også snævre fokus bare en lille smule ind, og se nærmere på galaksernes centre. Vi har talt med Mikkel Theiss Kristensen, der for tiden holder til på Hull University i England, og som forsker i galakser, nærmere bestemt det man kalder aktive galaksekerner. Der bliver dog også tid til en håndfuld korte nyheder - denne gang blandt andet om Europa-billeder, satellit-solskærme og NASA-affyringer. LINKS NYHEDER Genbehandlede fotos af Jupiters måne Europa NASA planlægger affyring den 27. maj med SpaceX-grej Stjerner danser om sorte huller NASA giver 1 milliard dollars til udvikling af nye Månelandere SpaceX’s Starlink-satellitter skal have solskærme GALAKSER Mikkel Theiss Kristensen Den Store Danske med fin artikel om galakser Hubble Deep Field - vilde billeder af Universets mange galakser Om de aktive galaksekerner Mikkel får bla. data fra Sloan Digital Sky Survey, når han ikke observerer selv

Episode 15: Stoffet vi ikke kan se
I denne episode ser vi nærmere på mørkt stof - en mystisk mængde af partikler, der faktisk udgør hele 85 procent af massen i vores univers. Eller rettere: vi taler om det mørke stof, for humlen med de mystiske partikler er lige præcis, at man ikke kan se dem. Det eneste som vi kan se eller måle er effekten af det mørke, og det er blandt andet det som gør mørkt stof super spændende, men også virkeligt svært at arbejde med. Vi har talt med Steen H. Hansen, der er lektor og centerleder for Dark Cosmology Center ved Københavns Universitet, som har arbejdet med mørkt stof i mange år, og fulgt både op- og nedture for de mange hypoteser og ideer, vi har gjort os om de mystiske partikler. Der bliver også tid til nyheder om både satellit-konkurrencer, store teleskoper og Virtual Reality. Velkommen til RumSnak! LINKS Lektor Steen H. Hansen, Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet Mørkt stof i Wikipedia Idékonkurrencen Copernicus Masters er nu åben så man kan indsende løsninger på challenges om satellit-data Cheops-teleskopet begynder at samle data Vilde planer om et kæmpeteleskop i et krater på Månen Tag med på Apollo 15-missionen - inde i Virtual Reality Hvad har Hubble-teleskopet set på dine fødselsdage de sidste 30 år?

Episode 14: Satellit-øjne kigger ned på kloden
Ofte når man snakker om rummissioner tænker vi på ekspeditioner til Mars eller observationer af fjerne galakser, men langt de fleste rumsonder som sendes ud i rummet kredser omkring Jorden og kigger ikke ud i Universiet, men ned på vores egen planet. Vores klode er omgivet af tusindvis af satellitter, og mange af dem er udstyret med kameraer og andre sensorer, der kigger ned på jorden og hjælper os med at få overblik over tingene. De bliver blandt andet brugt til at give os ny viden om klimaforandringer, ozonhuller, kaffeplantager og meget mere. Et godt eksempel på dette er fx ESAs Copernicus-program, som er en række forskellige satellitter som observerer Jorden. De hedder Sentinel-satellitter, og hver satellit har sin egen funktion. Og det er et virkeligt stort videnskabsprogram - ESA er lige nu i gang med at designe og bygge satellitter som skal op i midten af 2030’erne. Vi har fanget Christoffer Karoff på Aarhus Universitet til at fortælle mere om både forskning og forretning i denne sammenhæng. LINKS Tinas guide til at blive “Astronaut for en dag” :-) Christoffer Karoff på Aarhus Universitet Tidligere RumSnak om jordobservationer ESAs Copernicus-program Mere om Sentinel-satellitterne Kaffeplantagetracking PlanetLabs - billeder af Jorden to gange i døgnet Flere artikler om forskellige jordobservations-projekter: Plankton-overvågning Metan i 3D-visualisering Kommercielle overvågnings-projekter Skove og CO2 Sat-data i kampen mod forureing

Episode 13: Andreas i karantæne
Verden af ramt af isolation og nogle steder decideret karantæne, og derfor ser vi nærmere på karantæner i denne omgang af RumSnak. Nogle af dem, som har levet med karantæner som en del af deres job i mange år, er nemlig astronauter. Faktisk var det sådan, at da Apollo 11 astronauterne kom tilbage fra den første månelanding, sad de tre uger i karantæne før de fik lov til at have menneskelig kontakt igen. Man var bange for, at de kunne have mystiske sygdomme med sig fra Månen. I dag sendes astronauter i karantæne omkring 10 dage før deres rumfærd, for at sikre, at de ikke bringer sygdomme med til Den Internationale Rumstation. Men ved de næste opsendelser af astronauter i foråret 2020, bliver karantæneperioden nok forlænget yderligere for at undgå at Coronavirus når rumstationen. Men hvordan er det så, at være i sådan en karantæne? Vi har taget en snak med den danske astronaut Andreas Mogensen om hans tid i karantæne inden hans rumrejse i september 2015. LINKS Det regner med jern! Corona rammer flere NASA-missioner NASAs supercomputere hjælper i kampen mod Corona RumSnak episode 2 med Andreas, hvor han fortæller om sin tid og sine forsøg på ISS

Episode 12: Det store brag hvor alting begyndte
Universet blev skabt i et stort brag for 13,8 milliarder år siden - men det vilde er, at mange af de helt fundamentale processer fandt sted i løbet af af de første brøkdele af sekunder. Og efter de første knap 400.000 år er der egentlig ikke rigtig sket noget, udover at Universet har udvidet sig. Til gengæld er de mange processer i de allerførste, ultrakorte splitsekunder så også virkelig spændende, for her blev alting skabt - fra partikler til naturlove. Det kan godt være svært at vikle hjernen omkring, at Universet ikke er en eksplosion i et rum, men en skabelse og ekstrem udvidelse af selve rummet og alting i det. Ikke desto mindre gør vi forsøget, i kvalificeret selskab med astrofysker Peter Laursen, der tager os igennem de indledende faser af Big Bang. LINKS Peter Laursen Øjenvidne-beretning fra Big Bang - fantastisk artikel af Peter Laursen Læs mere om Big Bang Voyager 2 skal klare sig uden opsyn Mars 2020-roveren har fået sit navn SpaceX vil sende rumturister til ISS i 2021 ESA Business Incubation Center på DTU skal skabe ny vækst i rumforretningen

Episode 11: Udkig til Universet
Teleskoper er vores forstørrelsesglas ud mod universet, og og giver os jo mulighed for både at se lang væk og langt tilbage i tiden. De første teleskoper dukkede op for omkring 400 år siden, men vi er kommet langt siden da. Det første forskningsobservatorium her i Danmark var Rundetaarn, som stod færdigt i 1642, men i 1800-tallet var teleskoperne blevet så store, at der ikke var plads til de nye teleskoper i toppen af tårnet. Derfor byggede man Østervold Observatorium som stod færdigt i 1861, og som dengang lå i udkanten af København. Der gik dog ikke engang 100 år, før rystelser fra sporvogne og lysforurening betød, at man ikke kunne bruge Østervold mere - og i 1953 flyttede man observatoriet ud af byen. Til mørket udenfor Holbæk og en lille landsby som hedder Brorfelde... Sara Sohl, der er kommunikationsmedarbejder her på Brorfelde, fortæller først mere om stedet og hvad der foregår på Observatoriet i dag, og bagefter mødes vi i kuplen med Johan Fynbo, der er professor i astrofysik ved NBI, og som fortæller om det videnskabelige arbejde man foretager med teleskoper. LINKS Brorfelde Observatorium Professor Johan Peter Uldall Fynbo, NBI Teleskoper på Wikipedia Extremely Large Telescope James Webb Space Telescope

Episode 10: På mission til Mars
Velkommen til endnu en sæson af RumSnak 🚀 Vi er glade for at være tilbage med flere gode historier om de danske rumaktiviteter - og vi håber at I vil lytte med igen! Her i første episode skal vi se nærmere på vores røde naboplanet, Mars - og især på Mars-roverne, der kører omkring og laver videnskab allerede - eller snart skal afsted. De er nemlig udstyret med flere instrumenter med dansk islæt. Vi har talt med to danske forskere, som er dybt involveret i instrumenternes udvikling og anvendelse. Planetfysiker Morten Bo Madsen har i årtier efterhånden været med til at bygge instrumenter til udforskningen af Mars, og er også med på holdet som har lavet et såkaldt ‘calibration target’ til den kommende 2020-mission. Adjunkt Jens Frydenvang har en baggrund i både fysik og kemi, og er dybt engageret i den aktuelle Curiosity-mission, hvor han er med til at tilrettelægge den lille Mars-bils køreture og målinger. Han skal også være en del af teamet på den kommende mission. Udover interviews med Jens og Morten bliver der også tid til at tale Mars-fakta, se på historiske missioner og meget mere. Lyt med 🎧😃 LINKS Jens Frydenvang Morten Bo Madsen Mars Mission 2020 Mars 2020-roveren Hvad er et Mössbauer Spectrometer? ChemCam-instrumentet Jens Martin Knudsen - "Marsmanden" Mere om Mars - Wikipedia Morten og hans kolleger har leveret kalibrerings-mål til to kameraer på 2020-missionen - MastCam Z og SuperCam God artikel om Mortens arbejde: "Jagten på spor efter liv på Mars intensiveres" NYHEDER Solar Orbiter er launchet på vej mod Solen Voyager 2 lever stadig - trods problemer

Episode 9: RumSnak Jule-Special
RumSnak er nået afslutningen af sæson 1 - tak fordi I lyttede med! Vi startede RumSnak med at kigge tilbage på den danske rumforskningshistorie, og herfra gik de næste episoder ind i en masse nørderier om rumstationen, sorte huller, rumvejr, jordobservationer, store rumforretninger, exoplaneter og liv i universet. Så vi har været vidt omkring, men vi glæder os til at dykke ned i endnu flere spændende emner i næste sæson! Vi fejrer første sæson-afslutning med et lille juleafsnit, som man kan lytte hvis man har brug for en pause fra familien, eller lidt underholdning mens anden steger. Vi ser lidt tilbage på sæsonen, og så har vi også hver valgt 3 rum-historier fra 2019, som vi synes skilte sig ud. Det handler blandt andet om Apollo-missioner, bjørnedyr, exoplaneter, ESA-budgetter og sorte huller. Og så siger vi tak for denne gang og på genhør i 2020!

Episode 8: Jagten på Jord 2
Lige så længe vi har været klar over, at Jorden bare er en lille klode i det uendelige univers har vi tænkt over, om der findes liv andre steder end på vores planet - og hvor det i givet fald bor henne? Vi får besøg af professor Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet som forsker i exoplaneter - planeter der findes uden for vores eget Solsystem - og som kan fortælle om de mange forskellige slags planeter, hvordan man finder dem, og hvordan man navngiver exoplaneter. RumSnak får også besøg af Johan Olsen, som mange kender som forsanger for Magtens Korridorer, men som faktisk er uddannet biolog og til dagligt forsker på Københavns Universitet. Han fortæller om hvad liv egentlig er for noget, hvordan det (måske) er opstået her på Jorden, og om det også findes andre steder derude? LINKS: [Professor Hans Kjeldsen](https://pure.au.dk/portal/da/persons/hans-kjeldsen(0272db8a-dcc7-48ad-aa2f-aba53183d76f.html) Biolog Johan Olsen Nogle af de mærkeligste exoplaneter

Episode 7: Truslen fra rummet
Vores nærmeste stjerne Solen har et kraftigt magnetfelt som ændrer sig med en 11-årig cyklus. Når magnetfeltet er meget kompliceret, ser vi mange soludbrud. Disse soludbrud kan skabe nordlys og sydlys men kan også skabe problemer for vores elforsyning, radiokommunikation og kan i værste fald ødelægge GPS- og kommunikationssatellitter i kredsløb om Jorden. I dette afsnit er det vores helt egen vært Tina Ibsen som fortæller om rumvejr, det er nemlig det felt som hun selv har forsket indenfor. Men vi taler også med Morten Korslund fra Beredskabsstyrelsen der fortæller om de tanker som der lå bag, da man i 2017 valgte at inkludere rumvejr på listen over trusler i det nationale sikkerhedsbillede, på linje med cyberangreb og orkaner. LINKS: Hvad er rumvejr? Beredskabsstyrelsens Risikobillede 2017 Tina fortæller om solstorme til Magisterbladet

Episode 6: Vi bliver klogere at se på os selv oppefra
I denne episode af RumSnak handler det om jordobservationer. Siden den første satellit, Sputnik, blev sendt i kredsløb om Jorden har vi vendt kameraerne om og kigget på os selv. Et af de største rumprojekter lige nu er det europæiske Copernicus-program, som består af en række jordobservationssatellitter, til brug for både forskere og kommercielle aktører. Særligt klimaforskere bruger satellitdata, og i denne episode fortæller professor fra Niels Bohr Institutet, Jens Hesselbjerg Christensen om, hvordan han bruger jordobservations-data til at sammenligne data med de computersimuleringer som han udvikler. Vi har også talt med chefkonsulent Torsten Neubert fra DTU Space, som var leder af det største danske rumprojekt til dato, ASIM (Atmosphere-Space Interactions Monitor). ASIM skal måle, hvordan opadgående lyn, de såkaldte sprites inteagerer med Jordens atmosfære. LINKS: Copernicus-projektet hos ESA Jens Hesselbjerg Christensen hos Niels Bohr Institutet Portræt af klimaforskeren Jens på dr.dk Torsten Neubert, DTU Space ASIM-projektet RumSnak episode 2, hvor Andreas Mogensen også fortæller om sin billeder af lyn i atmosfæren

Episode 5: Månen og mennesket
I dette afsnit kigger vi nærmere på vores nærmeste naboklode - Månen. Vi taler med professor i offentlighedens forståelse for videnskaben, Anja C. Andersen, der netop har udgivet en bog om Månen. Månen er højst sandsynlig dannet ved et sammenstød mellem to kloder for over 4 milliarder år siden. Dette er den førende teori da en række forskellige observationer og prøver fra Månen peger i den retning. Apollo-missionerne er på mange måder definerende for det amerikanske rumagentur NASA, og vi taler med danske Mariann Albjerg som kom til Houston i kølvandet på Apollo-programmet i 1979. Her har hun blandt andet arbejdet i Mission Control og med udvikling af rumfærgeprogrammet der fulgte efter. På 50-året for den første månelanding er Månen virkelig blevet populær igen. Flere lande planlægger både bemandede og ubemandede missioner til Månen. I 2020 bliver det første private raketter med bemandingsmoduler testet, det vil formentligt være dem som de næste astronauter der skal til Månen vil blive sendt op med.

Episode 4: Big Business i rummet
Der er penge at tjene på rumfart. I en rapport fra 2008 blev det vist, at for hver krone som den danske stat investerer i rumfart, får man 5 kroner igen. Og det handler ikke "kun" om at sende raketter og sonder ud i rummet. Vi bliver også i højere grad afhængige af data og signaler som sendes ned fra satellitter der kredser om vores egen klode, og det betyder, at der kommer flere og flere spillere på markedet. I dette afsnit af RumSnak ser vi derfor nærmere på danske rumvirksomheder, og har direktør for Terma Space, Carsten Jørgensen i studiet for at fortælle om de muligheder og udfordringer som er forbundet med at være en rumvirksomhed. Der stilles store krav til teknologi som skal sendes i rummet, og med flere og flere nationer der har et rumprogram, arbejder rumjurister verden over, med at få lagt rammerne for god opførsel i rummet. Vi har talt med rumjurist Thea Flem Dethlefsen, som fortæller om FN’s traktak for det ydre rum, og hvordan det står til med at regulere aktiviteter i rummet. Links Terma Space - en af de tunge danske rumspillere DAC - Danish Aerospace Company - laver også masser af rumgrej Ohmatex - laver bla. intelligent rumtøj Gomspace - små satellitter Fieldsense - overvågningsdata til landmænd Thea Flem Detlefsen fortæller om rumjura til Djøfbladet UN Space Treaty - rumtraktaten fra 1967 Den danske rumlov Artikel på dr.dk om begrænsning i raketstørrelser

Episode 3: Danske forskere forsøger at forstå de sorte huller
I dette afsnit af RumSnak ser vi nærmere på sorte huller. Disse objekter er nogle af de mest mystiske i universet, og der er stadigvæk meget som forskerne ikke forstår. Dette afsnit bliver altså ret mærkeligt. Sorte huller er objekter, hvor materialet er sammenpresset så meget, at alt ligger i et enkelt punkt. Tyngdekraften er så voldsom at intet, ikke engang lys kan undslippe. Derfor kan vi ikke se sorte huller direkte. Efter at sorte huller blev teoretisk beskrevet i Albert Einsteins ’Generelle Relativitetsteori’ i 1915, har forskere arbejdet med at forstå dem bedre. Dette gælder også forskere på Niels Bohr Instituttet i København, hvor vi har besøgt lektor Troels Harmark til en snak om teorien bag sorte huller. I 2019 blev det første billede, af området lige omkring det sorte hul i centrum af galaksen M87 taget. Men det er resultatet af mange års observationer, og udvikling af metoder til at se noget, som ikke kan ses. Vi har talt med lektor Marianne Vestergaard fra Dark Cosmology Center om, hvordan astronomerne observerer de sorte huller i både det nære og fjerne univers. LINKS Fin introduktion til sorte huller hos videnskab.dk Einsteins generelle relativitetsteori - baggrund hos Illustreret Videnskab Lektor Troels Harmark på Niels Bohr Instituttet Marianne Vestergaards artikel om at veje sorte huller Dr.dk: Billede af sort hul er begyndelsen på en ny æra

Episode 2: Danske forsøg på den Internationale Rumstation
Den Internationale Rumstation, ISS, er et af verdens mest spektakulære laboratorier. På den fodboldbane-store rumstation forsker man blandt andet i hvordan mikrogravitation påvirker menneskekroppen, men der bliver også eksperimenteret med alt fra planter til krystaller og meget mere. I 2015 blev Andreas Mogensen både den første danske astronaut og den første danske besøgende på ISS. Her udførte han en række forskellige forsøg, hvor han testede vandfiltrering, tog billeder af store lyn, og fjernstyrede robotter. Men man kan sagtens lave forsøg på rumstationen uden selv at være der. Lonnie Grove Petersen er rummediciner, og har haft adskillige eksperimenter med deroppe - hvor villige astronauter fx måler på hvordan deres syn bliver påvirket af den lave tyngdekraft. Andreas og Lonnie er gæster i denne episode af RumSnak, hvor vi også fortæller lidt af den lange historie om den Internationale Rumstation. LINKS ISS - ESAs site om rumstationen Wikipedia om den sovjetiske rumstation Mir Andreas Mogensen Videnskab.dk - om Andreas' forsøg i rummet Andreas' billeder af Blue Jets-lyn Lonnie Grove Petersens forskning Kort portræt af Lonnie i Fyens Stiftstidende

Episode 1: Dansk rumhistorie - fra Tycho Brahe til Rumkontor
I denne første episode af Rumsnak sætte vi fokus på Danmarks rumforskningshistorie. I slutningen af 1500-tallet var Danmark den førende nation inden for astronomi med Tycho Brahes forskningscenter på øen Hven. Og vi har været med lige siden! Allerede i 1962 - 5 år efter Sputnik - var Danmark med i en raketopsendelse fra den nord-norske raketaffyringsbase på Andøya. Vi interviewer Niels Lund som har været en del af den danske rumbranche helt fra begyndelsen. Han fortæller om raket- og ballonopsendelser og om en livslang karriere indenfor rumforskningsbranchen. Nede på jordoverfladen blev Danmark i 1960’erne medlem af ESO (European Southern Observatory). Det første til, at vi i slutningen af 1970’erne kunne åbne det første danske teleskop på La Silla observatoriet i Chile, et teleskop som stadigvæk fungerer den dag i dag. Tina besøgte La Silla i sommer, og fik en snak med kommunikationschef for ESO - Lars Lindberg Christensen i 2400-meters højde. Her bliver der også snakket om ESOs nye store teleskop-planer. Endelig trækker vi tråden op til i nutiden, hvor Danmark i 2016 fik sin første rumlov og rumstategi. Vi har inviteret specialkonsulent fra rumkontoret Cecilie Tornøe i studiet, til en snak om, hvad en rumlov egentlig er for noget, og hvilken rolle Danmark spiller i det internationale rumsamarbejde. LINKS Lektor emeritus Niels Lund Se også Niels Lunds artikel om den danske rumhistorie DTU Space kortlægger rumforsknings danske historie European Southern Observatory European Space Agency Om La Silla-observatoriets historie Rumkontoret under Uddannelses- og Forskningsministeriet Tilmeld dig Rumkontorets nyhedsbrev

Episode 0: Velkommen til RumSnak
Velkommen til RumSnak - en ny podcast om rumnationen Danmark. I denne korte intro-episode fortæller vi om ideen med RumSnak, og lidt om hvem Tina og Anders er. Vi fortæller også om kommende emner - og det skal både handle om rumstrategi, sorte huller, astronauter, den internationale rumstation, Månen, Jord-observationer, jagten på exoplaneter og fremmed liv, fremtidige bemandede missioner - og meget mere. Så der er masser af glæde sig til for både professionelle og amatører - hvis bare man er den mindste smule nysgerrig på det uendelige univers :-) Vi launcher officielt den 9. september 2019 - hop ombord på raketten og lyt med på RumSnak!