
Radionauterne - For nysgerrige børn
151 episodes — Page 1 of 4
Hvorfor har man navne?
Hvor kommer vores affald hen?
Teaser: Radionauterne Rocker!
Hvordan laver man tøj?

S1 Ep 147Hvad kom først, ægget eller hønen?
Hvad kom først, ægget eller hønen? I dette afsnit af Radionauterne tager Lisa os med på ægge-mission hos sine tre høns og møder biolog og naturvejleder Bjørli Lehrman, der hjælper os med at svare på et af de store spørgsmål gennem tiderne.Vi lærer, at alle dyr starter deres liv som et æg, hvorfor fugle lægger æg i stedet for at føde levende unger, og hvordan et æg bliver lavet inde i hønen. Vi følger kyllingernes udvikling inde i æggene, finder ud af, at der både skal en høne og en hane til at få en kylling og meget andet! Og så får vi det store svar der blandt andet hænger sammen med, at høns er faktisk en slags dinosaurer!Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen.

S1 Ep 146Hvor kommer støv fra?
Hvor kommer støv fra? Og hvad er de grå nullermænd under sengen egentlig lavet af? I dette afsnit af Radionauterne går Lisa og forhenværende professor i indeklima Lars Gunnarsen på støvjagt med lommelygter og finder ud af, at støv består af døde hudceller, hår, tøjfibre, husstøvmidelort, pollen, trafikpartikler - og nogengange endda mineraler fra det ydre rum!Vi møder hr. og fru husstøvmide, der spiser vores hudceller og deres egen lort, lærer om støvpartikler i alle størrelser! Fra synlige fnug til usynlige partikler, der kun kan ses i solstråler - og finder ud af, hvorfor støv lægger sig, hvor luften står stille, hvordan det irriterer vores luftveje, og ikke mindst hvorfor det er vigtigt at lufte ud og støvsuge!Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen

S1 Ep 145Hvorfor er nogle højre- og venstrehåndede?
Hvorfor bliver nogle mennesker højrehåndede og andre venstrehåndede? Og hvorfor er de fleste højrehåndede? I dette afsnit af Radionauterne tager vi med Karen til Hvidovre Hospital, hvor seniorforsker Melissa Larsen måler hjernens aktivitet med en "EEG-hætte" fyldt med elektroder og gelé for at blive klogere på, hvordan hjernen styrer vores hænder!Vi lærer om, hvordan hjernens to halvdele arbejder sammen, hvorfor venstre hjernehalvdel typisk styrer højre hånd, og hvordan arv og udvikling allerede fra fosterstadiet er med til at bestemme, hvilken hånd du bliver bedst til at bruge. Undervejs afliver vi myter om højre og venstre hjernehalvdel, og finder ud af, hvorfor alle hjerner er unikke - uanset om du bruger højre eller venstre hånd (eller lidt af begge!).Musik: Jingle af Morten Huusfeldt.Lyddesign: Philip Søborg.Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay.Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen.

S1 Ep 144TEASER: 10-årsfejring!
Radionauterne fylder snart 10 år. Det skal selvfølgelig fejres! Og vi er i fuld gang med forberedelserne! Hør mere her om hvordan.Send til [email protected]

S1 Ep 143Hvordan virker satellitter?
Hvordan virker satellitter? Og hvorfor falder de ikke bare ned fra himlen? I dette afsnit af Radionauterne tager vi på mission ud i rummet og ned i den sorte kælder på Danmarks Tekniske Universitet. Her møder vi rumprofessor John Leif Jørgensen, der bygger satellitter af blandt andet titanium og ægte guld, så de kan overleve i rummet!Vi lærer en masse, fx hvad en satellit er, hvad GPS-, vejr- og spionsatellitter hjælper os med i hverdagen og hvordan solpaneler giver energi så de kan blive ved og ved med at flyve rundt deroppe!Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen.

S1 Ep 142Findes enhjørninger og havfruer?
Findes enhjørninger virkelig? Hvordan er det med alle historierne om havfruer, feer og mystiske væsner? Er de virkelige eller ren fantasi? Radionauterne går på jagt efter svar – og møder zoolog og kryptozoolog Lars Thomas, som studerer væsner som man slet ikke ved om findes!Vi rejser tilbage til for omkring 100 år siden, hvor to piger tog et billede af feer i haven, udforsker gamle historier om enhjørninger fra Indiens bjerge, finder ud af, hvad der gør enhjørninger til enhjørninger, og at havfruer måske ikke er helt det, folk tror de er. Vi kan godt love, at det bliver et spændende afsnit!Musik: Jingle af Morten Huusfeldt.Lyddesign: Philip Søborg.Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay.Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen.

S1 Ep 141Hvordan virker fyrværkeri?
Hvad er fyrværkeri lavet af? Hvordan virker en raket, og hvad med det farvede brag på himlen? Radionauterne tager på mission i fyrværkeriets vilde verden – fra oldtidens Kina til Kong Christian d. 4's kæmpe nytårsfest med 80.000 fyrværkerier!Vi møder museumsinspektør Casper fra Den Kongelige Samling og fyrværker Gunnar, der blandt andet arbejder i Tivoli. Her lærer vi, hvad der gør fyrværkeri til eksplosiv magi – sortkrudtet, stjernerne, og hvordan en raket ved præcist hvornår den skal sprænge!Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg.Værter, manus og tilrettelæggelse: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay.Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen.

S1 Ep 140Julespecial: Quiz og udfordring!
Lyt med på en sjov og spændende quiz for hele familien! I dette afsnit kan I komme med på en rejse rundt gennem sæsonen der gik, hvor vi genbesøger vores tidligere afsnit med 12 lærerige og sjove spørgsmål. Perfekt til at få juleventetiden til at flyve afsted!Sådan gør I:🔊 Lyt til den STORE Radionaut-quiz. 🖊️ Notér jeres svar undervejs. 🎁 Se hvem der vandt!Til sidst præsenterer vi også en JULEFERIEUDFORDRING: Gæt temaet for næste episode, send jeres svar til [email protected] senest d. 4. Januar, og deltag i lodtrækningen om fede Radionaut-præmier 🎉Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Tilrettelæggelse og værter: Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen.

S1 Ep 139Hvad er den mindste planet?
Hvad gemmer sig i de kolde hjørner af solsystemet? I dag udforsker Radionauterne dværgplaneter – de små verden der engang blev overset af videnskaben. Pluto var længe vores niende planet, men blev derefter til dværgplanet! Vi flyver med New Horizons ud til Kuiper-bæltet og møder astrofysiker Peter Laursen, der forklarer græsk oldtid, stjernekikkerter, og de tre vigtige krav til at blive kaldt en rigtig planet.Medvirkende: Lærke, Ninea, Lilja og astrofysiker Peter Laursen.Lyddesign: Philip SøborgVærter, manus og tilrettelæggelse: Lisa Bay og Karen Brüel BirkegaardMed i redaktionen sidder Asger Wegeberg Jeppesen. Produceret med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

S1 Ep 138Hvordan endte hvaler i havet?
Hvordan endte hvalerne i havet? Hvorfor er blåhvaler så store? Hvordan flyder hvaler? Og hvor længe kan hvaler trækker vejret? Listen af spørgsmål er laaang, når det kommer til hvaler! Men NU er Radionauterne endelig taget på hvalmission for at blive klogere på havets kæmper. Vi dykker både dybt ned under havets overflade, hvor vi hører hvalsang og finder ud af, hvordan de spiser. Men vi lærer også hvalerne at kende fra havets overflade - ombord på en hurtig gummibåd. I selskab med Catharina Markussen og Sebastian Boysen Kjær fra Øresundsakvariet tager vi nemlig på en vaskeægte hvalsafari.Vidste du, at hvaler er et af de få pattedyr, der lever under vand? Og at hvaler bruger deres næse til at se med under vand? Hvalernes verden er vildt fascinerende - så glæd dig til at komme med på hval-mission!Medvirkende: Sindri på 7 år og Sölvi på 9 år begge fra Island, Thorvald på 8 og Selma på 4 år fra København, Anker på 4 år fra Silkeborg, Kleio på 5 år, Bertram på 5 år, Rued på 7,5 fra Lejre, og Agnes på 6 år fra Tilst. Derudover, Catharina Markussen og Sebastian Boysen Kjær fra Øresundsakvariet.Lyddesign: Philip SøborgVærter, manus og tilrettelæggelse: Lisa Bay og Karen Brüel BirkegaardMed i redaktionen sidder Asger Wegeberg Jeppesen. Produceret med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

S1 Ep 137Hvordan laver man vejrudsigten?
Hvordan laver man en vejrudsigt? Hvorfor skifter vejret, og hvordan kan meteorologer forudsige, om det bliver regn eller solskin? Det er rigtig mange børn nysgerrige på. Og derfor har de sendt Radionauterne på vejr-mission. Sammen med meteorologerne Jens Lindskjold fra Grønland og Herdis Prejl Damberg fra DMI zoomer vi helt ud og kigger på hele jordkloden.Vi opdager undervejs, at vejret handler om varm og kold luft, der konstant bevæger sig rundt, og at jorden ikke kan lide forskelle! Vi møder højtryk og lavtryk, der leger tagfat, lærer om vejrballoner - og om de vilde supercomputere!Medvirkende: Saraliv, Frej, Walte, Freja, Vilde, Alva samt meterolog Jens Lindskjold og Herdis Prejl Damberg fra Danmarks Meteorologiske InstitutLyddesign: Philip Søborg. Værter: Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen. Produceret med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

S1 Ep 136Hvorfor får man snot i næsen?
Hvorfor får man snot i næsen? Hvorfor bliver snot grønt og klistret, når man er forkølet? Det er rigtig mange børn nysgerrige på. Og derfor har de sendt Radionauterne på snot-mission! Sammen med mikrobiolog Lars Andrup zoomer vi helt ind på snottet for at forstå, hvad der sker i næsen. Vi bliver klogere på, hvorfor næsen altid har snot, hvordan virus starter en slåskamp med kroppens soldater, og hvorfor forkølelse faktisk smitter mere gennem luften end gennem beskidte fingre!Medvirkende: Kirsten, Blanca, Albert, Brunhilde, Alia, Robin og Lars Andrup, mikrobiolog ved Det Nationale Forskningscenter for ArbejdsmiljøLyddesign: Philip Søborg. Værter: Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen. Produceret med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

S1 Ep 135Hvad er kunstig intelligens?
Hvad er kunstig intelligens? Hvorfor kan computere snakke med os, og kan man blive venner med sin computer? Det er rigtig mange børn nysgerrige på. Og derfor har de sendt Radionauterne på AI-mission. Sammen med ekspert Signe Zambach går vi på opdagelse i den forunderlige verden af maskiner, der kan tænke -- fra gamle programmer som ELIZA til dagens ChatGPT. Vi bliver klogere på, hvordan man træner computere til at svare på spørgsmål, hvorfor AI nogle gange "hallucinerer" og finder på ting, og hvorfor det ikke er så smart at blive bedste venner med sin computer alligevel.Undervejs prøver vi at få ChatGPT til at lave Harry Potter-regnestykker og lærer om skraldebiler, der bruger kunstig intelligens til at finde den bedste rute.Medvirkende: Ellie og Frida 7 år, Hugo på 8 år og Signe Zambach, AI-ekspert.Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen. Produceret med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

S1 Ep 134Hvad er kærlighed?
Hvad er kærlighed? Hvorfor har vi kærlighed, og hvad sker der i kroppen, når man bliver forelsket? Det er rigtig mange børn nysgerrige på. Og derfor har de sendt Radionauterne på kærlighedsmission. Undervejs møder vi både fulde filosoffer, ulykkelig kærlighed og en del af hjernen, der både handler om slik og forelskelse. Vi forsøger at blive klogere på kærlighedens væsen sammen med forfatter og filosof Anne Marie Kragh Pahuus p.hd. – og kommer omkring alt fra hjertebanken og sommerfugle til trygge kys og kram.Medvirkende: Lea, Elliot, Ingeborg, Lukas, Allie, Vilma, Sigurd og Anne Marie Kragh Pahuus, forfatter, filosof og ph.d. ved Aarhus UniversitetLyddesign: Philip Søborg. Værter: Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen. Produceret med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

S1 Ep 133Hvorfor stikker myg?
Og hvorfor klør myggestik? Det er rigtig mange børn nysgerrige på. Derfor har de sat Radionauterne på sagen. Med hjælp fra en insektekspert tager vi myggen under mikroskop, og bliver klogere på, hvilke myg der stikker, hvordan deres snabler virker og hvorfor det begynder at klø. Medvirkende: Mynthe fra Bjæverskov, Wilder på 7 år, Emilie på 7 år fra Hvidovre, Alfred på 6 år, Olivia på 6 år, Ingrid på 6 år og endnu en Olivia på 6 år fra København; Agnes på 8 år, Eva på 8 år og Clara Sofie på 9 år fra Middelfart og Frida fra Langå. Thomas Pape, professor i entomologi fra Statens Naturhistoriske Museum.Jingle: Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Med os i redaktionen sidder Asger Wegeberg Jeppesen. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

S1 Ep 132Sommerquiz - og udfordring!
Lyt med på en sjov sommerquiz for hele familien! I dette sæsonens sidste afsnit quizzer vi 9 skøre spørgsmål fra sæsonens missioner – fra Beowulfs eventyr til Saturns vilde storme og elefanters hemmelige sanser!Sådan gør I:🔊 Lyt til sommerquizzen.🖊️ Notér jeres svar undervejs.🏆 Se hvem der vandt!Til sidst præsenterer vi en sommerferieudfordring: Gæt temaet for næste episode, send jeres svar til [email protected] inden 10. august, og deltag i lodtrækningen om fede Radionaut-præmier! 🎉

S1 Ep 131Hvorfor er rummet mørkt?
Hvorfor er rummet mørkt, selvom Solen og milliarder af stjerner lyser? I dette afsnit tager Radionauterne på mission ud i både lys og mørke. Vi møder astrofysiker Sofie Marie Koksbang fra Syddansk Universitet og lærer om mørkt stof, hvordan lys bliver skabt, hvor lynhurtigt det rejser, og hvorfor der alligevel er næsten helt mørkt i det meste af universet.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen: Asger Wegeberg Jeppesen.

S1 Ep 130Hvorfor har man knogler?
Hvordan ser der ud inde i din krop – og hvorfor har du egentlig knogler? Radionauterne tager på mission ind i kroppen og møder Malte fra Medicinsk Museion. Vi lærer, hvad knogler er lavet af, hvorfor babyer har flere knogler end voksne, og hvordan knogler reparerer sig selv, når de brækker.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen.

S1 Ep 129Hvorfor er elefanter så store?
Hvorfor er elefanter så store? Hvordan er det at have en laaang næse, kæmpestore ører og veje flere tusind kilo?I dette afsnit rejser Radionauterne både til Afrikas savanne og Zoologisk Have i København, hvor vi møder elefantekspert Mikkel Coff Ganes. Vi undersøger elefanternes VILDE anatomi, lærer hvordan elefanter kan kommunikere gennem vibrationer i jorden, og finder ud af, hvorfor det er smart at være SÅ stor!Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg.Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen.

S1 Ep 128Hvordan laver man glas?
Hvordan kan sand fra stranden blive til glas, der både kan være helt gennemsigtigt eller grønt som en ølflaske? Det er helt ufatteligt mange børn nysgerrige på, og derfor har Radionauterne med hjælp fra glasdesigner Christine Bové fra Holmegaard Værk været på mission i glassets BRANDVARME, skrøbelige, men alligevel stærke og vildt forunderlige verden! Hør om super-opfinderen, oldtidens hovsa-glas og hvordan det bliver til alt fra vinduer til kunstværker!Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen sidder Asger Wegeberg Jeppesen.

S1 Ep 127Hvordan opstår jordskælv?
Hvordan opstår jordskælv? Hvorfor begynder jorden nogle gange at ryste? I dagens afsnit rejser Radionauterne ned under jordens overflade for at undersøge, hvordan jordskælv opstår! Vi møder seismolog Trine Dahl Jensen fra GEUS, der fortæller om de tektoniske plader, der ligger under os som gigantiske puslespilsbrikker – og hvorfor de nogle gange begynder at ryste. Og så hører vi også, hvordan mennesker i gamle dage troede, at jordskælv skyldtes vrede guder!Medvirkende: Solveig 6 år, Wilhelm 7 år, Frederikke 6 år og seismolog Trine Dahl Jensen fra GEUS.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen sidder Asger Wegeberg Jeppesen.

S1 Ep 126Hvorfor findes der ikke monstre?
Findes der monstre? Hvorfor har mennesker altid fortalt historier om drager og uhyggelige væsener? Og hvorfor kan vi nogle gange bilde os selv ind, at der er noget under sengen?I dette afsnit undersøger vi monstrenes verden! Vi møder monsterforskerne Mathias Clasen og Marc Andersen, der hjælper os med at forstå, hvorfor vi elsker at skræmme os selv – og hvorfor vores hjerner nogle gange tror på ting, der ikke findes. Vi dykker ned i gamle monsterhistorier, opdager hvorfor frygt kan være godt, og lærer, hvordan man kan træne sin "frygtmuskel"! 💪👀Afsnittet er hyggeligt og børnevenligt, men vi anbefaler, at en voksen lytter med på dette afsnit.Medvirkende: Mathias Clasen og Marc Andersen fra Recreational Fear Lab på Aarhus Universitet. Og de nysgerrige børn: Loke, Johan, Marie og Axel.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg.Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen: Asger Wegeberg Jeppesen.

S1 Ep 125Hvad er planeter lavet af?
Forestil dig en verden, hvor luften er giftig, hvor det er så varmt at jorden bliver flydende – eller hvor du kan flyve som en fugl! Sådan er nogle af planeterne i vores solsystem – men hvad er de egentlig lavet af? I dette afsnit rejser vi fra det ydre rum til tidernes begyndelse for at finde ud af, hvordan planeter opstår, hvorfor nogle er lavet af sten og andre af gas – og hvad der sker, hvis en måne kommer for tæt på sin planet! 🌍🚀Medvirkende: Iben, Vilfred, William, Ellen Margrethe og Clara samt astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen sidder Asger Wegeberg Jeppesen.

S1 Ep 124Hvorfor er tis gult?
Alle tisser. Vi gør det faktisk flere gange om dagen, men har du nogensinde tænkt over, hvorfor? Det har Helena og Aksel - og en masse andre nysgerrige børn - og derfor har de sendt Radionauterne på en tismission, hvor vi bl.a. skal lære, hvor tissen bliver lavet og hvorfor tis er gult? Vi møder også en utålmodig blære og op til flere rensningsanlæg inde i kroppen. OBS! Forældreadvarsel: Vi formoder, at al den snak om tis kan skabe akut tissetrang ved lytning af dette afsnit. Medvirkende: Helena, 5 år, Axel, 6 år, Alexander, 10 år fra Ryslinge, Bertil, 6 å, Anton, Torbjørn 5 år og Filip 7 år. Samt urolog på Rigshospitalet, Ulla Joensen.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg.Værter: Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Med i redaktionen sidder Asger Wegeberg Jeppesen.

S1 Ep 123Hvad er det største tal i verden?
Hvad er det største tal i verden? Hvorfor har vi opfundet tal? Og hvorfor har vi egentlig opfundet uendelig, når vi ikke kan tælle til det? Radionauterne tager på rejse ind i tallenes verden – fra hieroglyffer til Fibonacci-tallene, der dukker op i naturen! Og vidste du, at det ikke kun er mennesker, men også nogle dyr – for eksempel krager – der kan tælle?Medvirkende: Elisabeth 6 år, Vera 6 år, Hector 5 år, Bille 5 år, Saga 8 år, Magne 8 år, Storm 7 år, Milas 5 år, Finn 5 år, Ea 6 år, Tore 6 år og professor i matematik, Susanne Ditlevsen.Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg.Værter: Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Med i redaktionen sidder Asger Wegeberg Jeppesen.Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

S1 Ep 122Den STORE Radionaut-quiz
Lyt med på en sjov og spændende quiz for hele familien! I dette afsnit kan I komme med på en rejse rundt gennem året der gik, hvor vi genbesøger vores tidligere afsnit med 13 lærerige og sjove spørgsmål. Perfekt til at få juleventetiden til at flyve afsted!Sådan gør I:🔊 Lyt til den STORE Radionaut-quiz.🖊️ Notér jeres svar undervejs.🎁 Del jeres resultater med os, og deltag i lodtrækningen om en fed præmie!Send jeres resultater til [email protected] senest d. 5. Januar 🎉Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg.Værter: Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen.

S1 Ep 121Hvorfor findes der konger og dronninger?
Hvorfor findes der konger og dronninger? Og hvem var den første konge? Og kan alle blive konge eller dronning? I dette afsnit besøger Radionauterne Rosenborg Slot sammen med museumsinspektør Jesper Munch Andersen for at lære om kongekroner, kronjuveler og kongelige toiletvaner :-) Medvirkende: Amélie, 8 år, Iris, 7 år, Billie, 5 år, Cornelius, 6 år, Mali, 5 år samt Jesper Munch Andersen, museumsinspektør på Kongernes Samling. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen.

S1 Ep 120Hvorfor flyver flagermus om natten?
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor flagermus altid kommer frem, når mørket falder på? I dette afsnit tager Radionauterne på mission til Gribskov sammen med biolog Julie Dahl Møller for at lytte til flagermusenes lyde og finde ud af, hvor de findes og hvordan de navigerer i natten. Vidste du for eksempel, at flagermus er det eneste pattedyr, der kan flyve?Medvirkende: Nora, 5 år, Oscar, 5 år, Viktor, 6 år, Vega, 9 år og biolog Julie Dahl Møller.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg.Værter: Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Med i redaktionen sidder Asger Jeppesen.

S1 Ep 119Hvordan opstår bakker?
Har du nogensinde tænkt over, hvor bakker kommer fra, og hvordan istiden formede landskabet? I dette afsnit af Radionauterne rejser vi tilbage til istiden og finder ud af, hvordan gletsjerne skabte bakkerne i Danmark. Sammen med professor Kurt H. Kjær lærer vi, hvordan bakker opstår, og vidste du for eksempel, at noget af det sand, du finder på heden i Jylland, faktisk kommer helt fra Norge?Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Med i redaktionen sidder Louise Trier og Asger Jeppesen.Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

S1 Ep 118Hvad er en supernova?
Som millioner af nytårsraketter, der eksploderer på samme tid – så vildt, at deres lys kan ses millioner af kilometer væk i universet! Så vildt er det når en stjerne bliver til en supernova. Men hvorfor eksploderer nogle stjerner på denne måde, og hvad sker der med dem bagefter? Kom med når astrofysiker Anisha Iyer fra det Europæiske rumagentur ESA forklarer alt, hvad du skal vide om supernovaer og stjernernes fascinerende liv.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg.Værter: Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Med i redaktionen sidder Louise Trier og Asger Jeppesen.Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

S1 Ep 117Hvorfor har man muskler?
De gør, at du kan hoppe, cykle, løbe, grine og danse. Men har du tænkt på, hvordan muskler virker og hvordan mennesker egentlig bevæger sig? Kom med på mission helt ind under huden, når læge og professor Bente Klarlund Pedersen gør os klogere på kroppens stærke hjælpere.Medvirkende: Frederik 7 år, Siri 9 år fra Lystrup, Danius 9 år, Erik 5 år, Alvi 5 år, Johan 6 år fra Odense, Mateo 6 år fra København, Mali 9 år fra Brønshøj, Hans Artur 7 år fra Frederiksberg og Bente Klarlund Pedersen, læge og professor på Rigshospitalet. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip SøborgVærter: Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Med i redaktionen sidder Louise Trier.Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

S1 Ep 116Hvorfor holder man fødselsdag?
Hip hip hurra! Vi fejrer en helt speciel dag, som du garanteret glæder dig til hvert år. Lyt med på det her særligt festlige afsnit og bliv klogere på, hvordan traditioner som fødselsdage kommer og går. For tror du for eksempel, at mennesker altid har fejret den dag, de blev født?Medvirkende: Nynne 7 år, Samuel 8 år fra Charlottenlund, Freja 11 år fra København og Marianne Holm Pedersen, seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip SøborgVærter: Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Med i redaktionen sidder Louise Trier.Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

S1 Ep 115Hvordan opstod computerspil?
Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvad du kan i dem. Men har du tænkt på, hvordan computerspil virker og hvordan de bliver skabt? Tag med på en fantasifuld og lidt skør mission, hvor vi får selskab af både toast og agurker!Hvis du har lyst til at lave dit eget computerspil, kan du prøve den børnevenlige hjemmeside og app Scratch. Bag den står blandt andre det amerikanske universitet MIT, som i tidernes morgen opfandt et af verdens første computerspil, Spacewars. Medvirkende: Frej 5 år fra Amager, Anker 8 år, Villy 5 år, Asbjörn 5 år fra Finland, Emil 5 år fra Farum, Erik 5 år, Eskil 8 år, Ask 6 år, Mikkel 9 år og Pernille Bjørn, professor i datalogi på Københavns Universitet.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip SøborgVærter: Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Med i redaktionen sidder Louise Trier.Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

S1 Ep 114Hvorfor kan man ikke se luft?
Den er både udenfor og indenfor - ja, selv inden i dig! Men har du nogensinde tænkt på, hvad luft består af, og hvor den kommer fra? Få masser af luft under vingerne på den her mission, hvor vi blandt andet skal ud at flyve med Luftekspressen og prøve at lave vores egen luft. Medvirkende: Aske, Storm, Ida, Agnes, Micas, Norma, Sixten, Oscar, Magne, Johan, Sophie og Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik ved Københavns Universitet.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip SøborgVærter: Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Med i redaktionen sidder Louise Trier.Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

S1 Ep 113Hvorfor har blæksprutter så mange arme?
Hvordan laver blæksprutten blæk? Hvordan skifter den farve? Og hvordan ville det være at have 8 eller 10 arme? Dyk med os ned under havets overflade og mød et af verdens klogeste bløddyr. Hvis du allerede synes blæksprutter er seje, så lover vi, at du kun bliver endnu mere imponeret!Medvirkende: Clara Sophie 5 år, Mendhibi 4 år, Johan 8 år fra Vallensbæk, Carl 6 år, Otto 5 år, Johan 8 år fra Ry, Arthur 6 år og Amalie Bech Poulsen, biolog og formidlingsguide på Øresundsakvariet. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip SøborgVært: Lisa Bay. Med i redaktionen sidder Laurits Læssøe Fauli og Louise Trier.Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

S1 Ep 112Hvad er der for enden af rummet?
Har du også kigget op på stjernehimlen og tænkt over hvor stort rummet egentlig er, og hvor det slutter, og hvad der er dér, hvor det slutter? I det her afsnit tager vi på en vild mission for at finde svar på nogle af videnskabens allersværeste spørgsmål. Det involverer både en rumrejse, en svømmehal, en bager og Lisas dobbeltgænger!Medvirkende: Tilla 8 år, Alberte 5 år, Laura 7 år, Lorentz 6 år, Theodor, 4 år, Darwin 7 år, Bjørn 7 år, Kokoro, 6 år, Marius 7 år, Niclas, 8 år, Leevi, 6 år og Steen Harle Hansen, professor på Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip SøborgVært: Lisa Bay. Med i redaktionen sidder Laurits Læssøe Fauli og Louise Trier.Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

S1 Ep 111Hvordan vokser et træ?
De kan blive tudsegamle uden hverken at have skarpe tænder eller kløer at forsvare sig med. Men er træer egentlig levende? Noget kunne tyde på det! Kom med en tur i skoven og bliv klogere på alle de seje ting træer kan: lige fra at producere deres egen mad til at kommunikere via vinden og kvæle deres fjender!Medvirkende: Seier 7 år, Kai 5 år, Einar, 5 år, Victoria, 7 år, Silas, Willum, 6 år, Dirch, Agnes, Leon 5 år, Mathilde 6 år, Karl 5 år og Peter Friis Møller, seniorrådgiver ved GEUS. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip SøborgVært: Lisa Bay. Med i redaktionen sidder Laurits Læssøe Fauli og Louise Trier.Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

S1 Ep 110Hvordan kan et tog køre?
Hver dag kører tusindvis af mennesker i dem for at komme i skole eller på arbejde. Men har du nogensinde tænkt på, hvordan man bygger et tog eller hvorfor det har en nødbremse? Tag med på en særlig mission fra førerhuset allerforrest i toget, hvor vi kigger lokomotivføreren over skulderen!Medvirkende: Jeremy 6 år, Birk 4 år, Olau 5 år og Storm 5 år samt Allan Yde Nielsen, lokomotivinstruktør ved Driftscenter Danmark i DSB og lokomotivfører Kim Wadstrup.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Vært: Lisa Bay. Med i redaktionen sidder Laurits Læssøe Fauli og Louise Trier.Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Med os i redaktionen sidder Laurits Læssøe Fauli og Louise Trier.

S1 Ep 109Hvorfor har man følelser?
De kan være de allerbedste, men også de allerværste i verden! Men har du nogensinde tænkt over, hvorfor man er glad, sur, trist, eller bange? Selvom de nogle gange kan være ubehagelige eller svære at styre, så er følelserne faktisk helt nødvendige for vores overlevelse. Medvirkende: Ingimar 6 år, Ludvig, Lind 8 år, Holger 8 år, Sebastian 4 år, Carl 7 år, Victor 8 år, Dialla 4 år, Mads, 6 år, Alexander 8 år og Mette Væver, professor i klinisk børnepsykologi ved Københavns Universitet.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Vært: Lisa Bay. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Med i redaktionen sidder Laurits Læssøe Fauli og Louise Trier.

S1 Ep 108Hvorfor opstår krig?
De voksne siger, man ikke må slå, men hvorfor slås de så selv? I det her afsnit bliver vi klogere på de ting, der fører til krig, men også dem, der skaber fred. Vidste du for eksempel at det er smart at være med i en klub, være god til at snakke og sørge for at alle har det godt? Hvis du også gerne vil have fred i verden, så lyt med! Medvirkende: Agnes 5 år, Alice 8 år, Oliver 7 år, Holger 7 år, Erika 7 år og Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Vært: Lisa Bay. Med i redaktionen sidder Laurits Læssøe Fauli og Louise Trier.

S1 Ep 107Hvorfor har vi skudår?
Fra det ydre rum til det gamle Rom. En rumrejse, en tidsrejse og lidt matematik skal der til, når vi bliver klogere på, hvorfor nogle år er én dag længere end andre år. Og det er ikke så lille en detalje endda. For hvad ville du fx sige til kun at have fødselsdag hvert fjerde år? Eller at holde sommerferie i januar? Skudår betyder faktisk mere, end man lige skulle tro!Medvirkende: Gustav 8 år fra Greve og astronom Johan Fynbo fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Vært: Karen Brüel Birkegaard. Med i redaktionen sidder Laurits Læssøe Fauli og Louise Trier.Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

S1 Ep 106Hvordan kan hunde forstå mennesker?
Den er god at lege med og elsker at blive kløet bag øret. Men selvom hunden er menneskets bedste ven, så er den svær at blive klog på. Hvorfor gør og logrer den fx? Det finder vi ud af i det her afsnit, hvor vi også rejser tilbage til dengang for 10.000 år siden, hvor hunde og mennesker blev venner.Medvirkende: Max 7 år, Kaya 9 år, Otto 7 år, Agnes 5 år, Jordan 6 år og Einar 8 år samt Iben Meyer, adjunkt på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Shubidua: Vuffeli-vov. Lyddesign: Philip Søborg. Vært: Karen Brüel Birkegaard. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Med os i redaktionen sidder Laurits Læssøe Fauli, Louise Trier og Philip Søborg.

S1 Ep 105Hvad er en bakterie?
Du har helt sikkert hørt en del om dem - bakterierne - måske mest når de skal vaskes af dine hænder? I det her afsnit rejser vi ind i bakteriernes mikroskopiske verden af skurke og helte. For bakterier er nemlig mange forskellige ting, men mestendels er de super seje - hør selv her! Medvirkende: Liva, 8 år fra København, Ville 9 år fra Amager, Bjørk 7 år fra Køge, og Naja 6 år fra Tikøb samt professor Lone Gram fra DTU. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Vært: Karen Brüel Birkegaard. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Med os i redaktionen sidder Laurits Læssøe Fauli, Louise Trier og Philip Søborg.

S1 Ep 104Hvorfor bliver man gammel?
Hver dag bliver både du, din mor og far og alle du kender ældre. Men har du tænkt på hvorfor? På denne mission får vi hjælp fra aldringsekspert Nicklas Brendborg for at blive klogere på et af livets største mysterier. Vi skal både høre om mus, hunde og laks! Og om verdens ældste menneske og verdens ældste dyr, der faktisk kan blive mellem 300 og 500 år gammelt!Medvirkende: Elliot 6 år, Andrea 8 år, Silje 6 år, Oline 7 år og Bertel 5 år samt aldringsekspert, biomediciner og forfatter Nicklas Brendborg.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign af Philip Søborg. Vært Karen Brüel Birkegaard. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Med os i redaktionen sidder Louise Trier, Laurits Læssøe Fauli og Philip Søborg.

S1 Ep 103Hvorfor er myrer så stærke?
Og hvor meget kan de egentlig løfte? Og hvorfor falder de ikke ned, når de kravler på væggene i dit hus? Radionauterne er taget på myrejagt for at finde ud af, hvor de superseje myrer får deres superkræfter fra og hvad, de kan bruge dem til? Undervejs viser det sig at myrer faktisk minder ret om meget om os mennesker. Hør selv her, hvordan: Medvirkende: Asta, 6 år, fra København, Atlas, 5 år, fra Hvidovre og Halfdan, 5 år, samt biolog og seniorforsker ved Aarhus Universitet, Joachim Offenberg. Musik: “Only You” af The Platters. Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign af Philip Søborg. Vært Karen Brüel Birkegaard. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Med os i redaktionen sidder Louise Trier, Laurits Læssøe Fauli og Philip Søborg.

S1 Ep 102Findes hekse?
Du kender sikkert hekse fra eventyr og film, og måske har du også været klædt ud som heks. Men har du tænkt på om de findes i virkeligheden og hvad de egentlig laver? Det har Nikoline, Elsa og Ella, og derfor er Radionauterne taget på en ret uhyggelig, men også super spændende, mission i nogle underjordiske ruiner for at finde ud af det. Lyt med sammen en voksen, så det ikke bliver alt for uhyggeligt. Medvirkende: Nicoline 6 år fra Nibe, Elsa 9 år fra Svindinge og Ella 6 år, samt museumsinspektør Maria Østerby Elleby fra HEX! Museum of Witch Hunt i Ribe. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign af Philip Søborg. Vært Karen Brüel Birkegaard. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Med os i redaktionen sidder Louise Trier, Laurits Læssøe Fauli og Philip Søborg.