PLAY PODCASTS
Radionauterne - For nysgerrige børn

Radionauterne - For nysgerrige børn

151 episodes — Page 2 of 4

S1 Ep 101Hvad er metal lavet af?

Rigtig mange ting omkring os er lavet af metal; Din cykel, din radiator, gryderne i køkkenet, smykker og ufatteligt mange andre ting. Men hvad er metal lavet af? Og hvordan bliver det skabt? Og hvorfor er det så stærkt? Lyt med til denne stærke, skinnende og elektriske fortælling om metallernes fascinerende verden, og mød en smed, nogle guldjægere og en lidt forvirret mand, der hedder Erik! Medvirkende: Christian 5 år, Frigg 5 år, Sif 7 år, Eli 7 år, Thor 5 år, Albert på 7 år, Eliot 7 år, Vilfred, 6 år, Andrea på 9 år, Holger, 6 år og Alfred, 5 år. Samt professor ved DTU, Grethe Winther. Musik: “Gypsy Woman” af Crystal Waters. The Good, The Bad and The Ugly af Enricco Morricone, fremført af DR’s symfoniorkester. Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign af Philip Søborg. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. I redaktionen Laurits Læssøe Fauli. Podcasten er produceret med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Oct 12, 202320 min

S1 Ep 100Astronaut for en dag!

Det er ikke en helt almindelig dag for Radionauterne. Her i afsnit nummer 100 skal vi nemlig prøve at være astronauter for en dag, og rejse hele vejen ud i rummet. Og DU er selvfølgelig inviteret med. Med os på rejsen har vi også Danmarks helt egen astronaut Andreas Mogensen, som kan lære os alt om, hvordan man skal gøre, når man skal leve som en rigtig astronaut og hvorfor det er vigtigt, at man er god til rutsjebaner! Medvirkende: Astronaut, Andreas Mogensen Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign af Philip Søborg. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. I redaktionen Laurits Læssøe Fauli. Podcasten er produceret med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Sep 28, 202320 min

S1 Ep 99Hvordan kan huden fikse sig selv?

Og Hvorfor gør det ondt, når man slår sig? Hvorfor klør det når et sår heler? Og hvorfor virker et plaster? Radionauternes nysgerrige lyttere har prøvet at slå sig mange gange, og derfor har de sendt os ud på en mission, hvor vi skal igennem blod, sved og tårer. Så nu kan DU komme med på en fantastisk rejse ind i hudens magiske univers, hvor vi skal lære, hvad huden gemmer på, møde en super sej byggeplads, der er inde i os alle sammen og lære, hvordan huden kan fikse sig selv! Medvirkende: Solveig på 8 år, Calvin Elliot på 6 år, Vilja på 6 år, Frede på 10 år, Hugo på 7 år og Frida på 9 år. Samt Merete Hartun-Jensen, oversygeplejerske på Bispebjerg Hospital.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign af Philip Søborg. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. I redaktionen Laurits Læssøe Fauli og Philip Søborg. Podcasten er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Sep 7, 202319 min

S1 Ep 98Hvorfor lugter ost?

Puha, hvor det lugter! Eller uhm… det dufter dejligt! Hvilken hold hører du mon til? Og har du ligesom de nysgerrige børn Alma, Rosa, Adam og Thomas nogensinde tænkt over, hvordan man laver ost og hvor de specielle dufte kommer fra? Så lyt med her, når Radionauterne kaster sig ned i ostens forunderlige verden. Medvirkende: Rosa 9, Alma 12 år, Adam 6 år og Thomas 5 år. Samt mejerist, Brian Nørtoft fra Humlebæk mikromejeri. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign af Philip Søborg.Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. I redaktionen Laurits Læssøe Fauli og Philip Søborg. Podcasten er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Aug 31, 202320 min

S1 Ep 97Hvordan opstår bølger?

Og hvorfor er bølger hvide på toppen? Og hvordan kan det være, at de altid går ind ad? Mange børn elsker at lege i bølgerne, og måske derfor har de sendt Radionauterne på en vild og sej bølge mission, hvor vi bliver klogere på alt fra de mindste til de største bølger, der findes. Vi møder også bølgen Børge-bent, der kommer ud på en laaang rejse for til allersidst at snuble. Kan du gætte, hvorfor Børge-bent snubler? Lyt med, og bliv meget klogere end de voksne på de spændende bølger. Medvirkende: Sebastian på 7 år, Holger på 8 år, Frederikke på 6 år, Marlie på 6 år, Elma på 6 år, Mikkel på 10 år og Magnus 5 på år. Derudover Lars Schou Olsen fra den Blå Planet. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign af Philip Søborg.Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. I redaktionen Laurits Læssøe Fauli og Philip Søborg. Podcasten er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Aug 17, 202321 min

S1 Ep 96Hvor boede man, før huse fandtes?

Og hvordan byggede man huse, inden man havde væktøj? Har du nogensinde tænkt over det? Det har Tristan og Vester, og derfor har de sendt Radionauterne på en tidsrejse helt tilbage til stenalderen - for flere tusinde år siden! Vi tager på besøg i et telt lavet af rensdyrskind og bliver klogere på, hvordan de levede dengang. Hvor gik de på toilettet henne? Og hvordan sov de, når de ikke havde senge og dyner og puder? Alt det, og meget mere, kan du blive klogere på sammen med Radionauterne! Medvirkende: Vester, 6 år og Tristan, 5 år samt Lasse Stockholm Nielsen, publikumschef hos Sagnlandet Lejre.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign af Philip Søborg. Billede: Lånt af sagnland lejre Vil du også gerne vandre tilbage i tiden og se, hvordan man boede i stenalderen, så kan dig og din familie besøge Sagnlandet Lejre Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. I redaktionen Laurits Læssøe Fauli og Philip Søborg. Podcasten er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

May 25, 202320 min

S1 Ep 95Hvorfor spinder en kat?

Og hvorfor kan katte lide mus? Og hvornår blev den første kat født? Takket være en masse nysgerrige kattefans, er vi taget på mission ind i kattens besynderlige verden. Vidste du godt, at katte udvikler deres eget sprog til deres ejere og at katten har ikke bare én, men hele to, superkrafter OG at den er i familie med en kæmpe stor og farlig kat, der lever på savannen?! Medvirkende: My 10 år, Ragna 7 år, Dagmar 8 år, Esther 7 år og My 7 år samt dyrlæge og direktør i Kattens Værn, Therese Servé Wilbert. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign af Philip Søborg. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. I redaktionen Laurits Læssøe Fauli og Philip Søborg. Podcasten er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

May 11, 202320 min

S1 Ep 94Hvordan opstår tornadoer?

Der er rigtig mange børn, der er nysgerrige på tornadoer. Og derfor har de sendt Radionauterne på en hæsblæsende mission, hvor vi møder en vanvittig skykarrusel en vaskeægte tornadojæger og en venlig meteorolog, der kan gøre os meget klogere på de kraftigste hvirvelvinde i verden, nemlig tornadoer! Musik og lyd: Lyddesign af Philip Søborg. Jingle af Morten Huusfeldt. Derudover klip fra tornadojagt med tornado chaser Kai-Asle Sønstabø. Se hans fascinerende videoer her: https://www.youtube.com/channel/UCjQdMzxfIUddDPh1erVgI-A, og læs mere om tornadojagt her: https://stormhunt.org/ Medvirkende: William på 7 år fra Randers, brødrene Anton og Theodor på 11 og 7 fra Beder, Viktor på 8 år fra Aalborg, Vanilla på 9 år fra Ryomgård på Djurs og Lukas på 6 år fra Odense. Derudover Jesper Eriksen, meteorolog og vagtchef hos DMI. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. I redaktionen Laurits Læssøe Fauli og Philip Søborg. Podcasten er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

May 3, 202320 min

S1 Ep 93Hvordan opstår nordlys

Nordlys er et fascinerende fænomen, som kun de færreste af os her i Danmark har set. Men derfor kan man jo godt være nysgerrig på det alligevel. Det er Alvin og Aja på 8 år, og derfor har de sat Radionauterne på sagen. Og det er en vild mission med både rutsjebaner, soludbrud og vikinger, der slås. Men så siger vi altså heller ikke mere, du må selv høre resten. Medvirkende: Aja, 8 år; Alvin, 8 år. Og Cecilie Sand Nørholm, astrofysiker ved Planetarium. Musik og lyddesign: Lyddsesign af Philip Søborg. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. I redaktionen Laurits Læssøe Fauli og Philip Søborg. Podcasten er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Apr 13, 202318 min

S1 Ep 92Hvordan kan man høre?

Hvad har en snegl og bølger at gøre med hørelsen? Og hvad er det for nogle muslinger, der sidder på dit hovede? Og hvad er ørevoks lavet af? Er du også nysgerrig på, hvordan man kan høre, så lyt med lige her! Ps. Dette afsnit kan med fordel lyttes i høretelefonerMedvirkende: Ronja på 9 år fra Østerbro, Sverre på 5 år fra Oslo, Ellie på 7 år fra Herlev, Aida på 7 år, og Thorbjørn på 7 fra Åbyhøj. Derudover, Christian Brandt, lektor i Audiologi ved Syddansk Universitet.Musik og lyddesign: Lyddsesign af Philip Søborg. Jingle af Morten Huusfeldt. Derudover en stor tak til Jacob Kirkegaard for brug af del af kompositionen, Labyrinthitis, en komposition af otoakustiske emissioner - altså ørets egne lyde! Hvis du vil læse mere om, eller høre de fascinerende lyde, så se her: http://www.fonik.dk/works/labyrinthitis.html Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. I redaktionen Laurits Læssøe Fauli og Philip Søborg. Podcasten er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Mar 30, 202319 min

S1 Ep 91Hvordan laver man papir?

Papir kommer i mange forskellige former og størrelser - aviser, reklamer, tegnepapir og endda toiletpapir og gavepapir. Men hvordan laver man egentlig papir? Og toiletpapir? Det kunne Storm, Noelle, Benjamin, August Elias og Willow godt tænke sig at vide, og derfor har de sendt Radionauterne på mission ind i papirets forunderlige verden. Medvirkende: Noelle 6 år, Storm 9 år, August Elias 6 år, Benjamin 5 år, Willow 8 år. Tanja Lund Evers, Museumsformidler på Silkeborg Papirmuseum. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign af Philip Søborg. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. I redaktionen Laurits Læssøe Fauli og Philip Søborg. Podcasten er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Mar 16, 202320 min

S1 Ep 90Hvorfor har hajer rygfinner?

Hvorfor har en haj egentlig rygfinner? Og hvilke hajer har vi i Danmark? Vil du også gerne blive klogere på de seje og nogle gange lidt uhyggelige hajer? Så tag med Radionauterne på hajmission, hvor vi blandt andet møder en hajekspert, der tør håndfodre hajer og en babyhaj, der kan få sit hjerte til at stoppe med at slå! Medvirkende: Finn på 7 år og Asger på 7 år. Derudover, Kim Kofoed, biolog ved KattegatcentretMusik: Jingle af Morten Huusfeldt, lyddesign af Philip Søborg.Afsnittet er tilrettelagt af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen er Laurits Læssøe Fauli og Philip Søborg. Podcasten er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Mar 2, 202320 min

S1 Ep 89Hvorfor er verden, som den er?

Hvordan er det at være en anden? Hvem skabte Gud, hvis Gud skabte alt? Hvorfor er verden egentlig som den er? Og Er du også en af de børn, der stiller spørgsmål, som de voksne ikke rigtigt kan svare på? Så skal du tage med på denne mission, hvor Radionauterne tager på rejse i tankernes verden. Medvirkende:Asger 6 år, August 5,5 år, Conrad 8 år, Elin 5 år, Frederik 6 år, Mira 6 år, Trygve 9 år, Vilhelm 6 år og Wilhelm 7 årFilosof og ph.d. Kresten Lundsgaard Leth, filosofilærer ved den Internationale højskole i Helsingør. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign af Philip Søborg. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. I redaktionen Laurits Læssøe Fauli og Philip Søborg. Podcasten er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Feb 9, 202320 min

S1 Ep 88Hvad er der inde i Jordens kerne?

Hvad er kernen egentlig lavet af? Og hvad gør kernen ved Jorden? Er du også én af de mange børn, der undrer dig over, hvad der er derinde i midten af vores planet, så hør det her afsnit af Radionauterne, hvor vi graver os dybt ned i jordens mystiske indre. Medvirkende: William, 5 år fra Roskilde, Theo, 8 år fra Frederiksberg, Ellen, 10 år fra Ærø, Villads, 11 år fra Egtved og Aksel, 9 år fra Helsingør. Trine Dahl-Jensen, seismolog ved GEUS. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign af Philip Søborg. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. I redaktionen Laurits Læssøe Fauli og Philip Søborg. Podcasten er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med større fra Novo Nordisk Fonden.

Jan 26, 202320 min

S1 Ep 87Hvorfor er ild varmt?

Rigtig mange børn synes ild er spændende! For hvor kommer ilden egentlig fra? Hvem har skabt den? Og hvor kommer farverne i flammen fra? Og ikke mindst, hvorfor er ild varmt? Radionauterne tager alle nysgerrige børn med på en brandvarm mission ind i ildens verden, hvor vi både skal møde en kemiprofessor med et stearinlys, komme på (u)hyggelig skovtur med Karen og Lisa og en tur på bagsædet af en brandbil sammen med en rigtig brandmand. Medvirkende: Mogens, Leonora, Svend, Johannes, Vilmer, Bertram, Sally, Arthur, Emma, Laurits, Minu, Victoria, Inga og Carl. Bo Laursen, Professor i Kemi ved Københavns Universitet og Brandmand og pressetalsmand fra Hovedstadens Beredskab, Tim Ole Simonsen.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign af Philip Søborg.Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Laurits Læssøe Fauli. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Jan 12, 202319 min

S1 Ep 86Hvorfor græder man?

Og hvorfor kommer der tårer, når man græder? Og hvor kommer de her tårer egentlig fra? Der er mange børn, der er nysgerrige på, hvorfor vi græder. Og derfor har de sendt Radionauterne på en tårevædet mission, hvor vi møder flere forskellige slags tårer - krokodilletårer, superheltetårer, følelsestårer, løgtårer og sidst, men bestemt ikke mindst, glædestårer. Medvirkende: Frederik på 8 år fra Frederiksberg. Milla 9 år, Herbert 6 år, Caroline 6 år, Anker, 8 år fra Frederiksberg, og Rosa 8 år. Derudover, Signe Allerup Vangkilde, professor i psykolog fra Københavns Universitet.Musik: Susanne Lana; Hvis Tårer var Guld.jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign af Philip SøborgAfsnittet er tilrettelagt af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen er Laurits Læssøe Fauli og Philip Søborg. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Nov 17, 202221 min

S1 Ep 85Hvordan foregår et valg?

Hvordan foregår et valg? Og hvad laver en politiker? Og hvorfor er der ikke nok stole i Folketinget til alle politikerne. Med vingummier, racerbiler og stoledans, tager Radionauterne alle nysgerrige børn med til valgfest i børnehøjde. Medvirkende: Silas 9 år og valgforsker ved KU Kasper Møller Hansen. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt, lyddesign af Philip Søborg. Afsnittet er tilrettelagt af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen er Laurits Læssøe Fauli og Philip Søborg. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Oct 30, 202219 min

S1 Ep 84Hvor kommer elektriciteten fra?

Aldrig før har Radionauterne fået så mange spørgsmål om ét emne, som vi har om strøm og elektricitet. Og derfor sætter vi nu strøm til en elektrisk mission, fyldt med gnister, eksperimenter og store opfindelser! Og endda en død frø - hvad dét handler om, kan I høre i afsnittet. Medvirkende: Thomas på 6 fra København, Ella 10 år, Mattias på 8 fra Helsingør, Klint og Nor på 6 og 8 fra København, Eva på 7 fra Vester Skerninge, Alvi på 7 fra Frederiksberg, Bjørn 5 år, Hubert på 5 fra Århus, Julia på 6 fra København, Linus 5 år, Theo 6 år, Valde på 6 fra Herning, Holger 5 år, Gry på 5 fra Vindinge, Augusta på 6 fra Brabrand, Alfred på 5 fra Ry, Karl 7 år, Frederik 7 år, og Noah på 10 fra Roskilde. Derudover, Martin Aggerbeck, ingeniør og museumsinspektør på Danmarks Teknisk Museum. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt, lyddesign af Philip Søborg. Afsnittet er tilrettelagt af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen er Laurits Læssøe Fauli og Philip Søborg. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Oct 20, 202220 min

S1 Ep 83Hvordan kan edderkopper kravle på væggen?

Lille Peter edderkop kravler op af muren - men hvordan gør han egentlig dét? Og hvad spiser edderkopper? Og hvordan laver edderkopper deres spind? Halfdan, Adrian og Elliot har sendt Radionauterne ind i edderkoppens spindende verden, hvor vi møder en ægte edderkoppefan, nemlig edderkoppeeksperten, Nikolaj Scharff. Nikolaj forstår ikke hvorfor nogle mennesker er bange for edderkopper. Han synes, vi allesammen skal blive meget bedre venner med edderkopperne. Så det vil vi forsøge at blive på vores edderkoppevenskabsmission - og du kan komme med! Medvirkende: Halfdan, Adrian, Elliot og Nikolaj ScharffMusik: Jingle af Morten Huusfeldt, lyddesign af Philip Søborg.Afsnittet er tilrettelagt af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen er Laurits Læssøe Fauli og Philip Søborg. En særligt stor tak til Nikolaj Scharff fra Danmarks Naturhistoriske MuseumRadionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Oct 6, 202220 min

S1 Ep 82Hvorfor kan man ikke bo på Mars

Hvorfor kan man ikke bo på Mars? Og hvorfor er planeten egentlig rød? Det kunne Rosa og Niels godt tænke sig at vide, og de er nok ikke de eneste, der er nysgerrige på vores røde naboplanet, Mars. I dette afsnit kan du blive klogere på, hvorfor Mars er rød, hvorfor man ikke kan tage på telttur til Mars og hvorfor solnedgangen er helt unik på Mars. Medvirkende: Rosa, 6 år og Niels, 5 år samt astrofysiker og vært på podcasten Rumsnak, Tina Ibsen.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt, lyddesign af Philip Søborg. Afsnittet er tilrettelagt af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen er Laurits Læssøe Fauli og Philip Søborg. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Sep 22, 202220 min

S1 Ep 81Hvordan blev alfabetet skabt?

A, B, C, D… Du lærer alle bogstaverne i skolen, men har du nogensinde tænkt over, hvor de egentlig kommer fra? Det har Kalina, Elise og Ida. For det er de tre spørgsmålsstillere, der har sendt Radionauterne på bogstavjagt! Medvirkende: Kalina, 8 år; Ida, 9 år; Elise, 4,5 år og Lektor i Græsk og Latin ved KU, Adam Schwartz.Musik: Lyddesign af Philip Søborg. Jingle af Morten Huusfeldt Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen er Laurits Læssøe Fauli. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Sep 8, 202219 min

S1 Ep 80Hvorfor er nogle svampe giftige

Svampe er flotte, svampe er sjove, mange svampe er spiselige, men nogle svampe er også giftige! Og hvordan dét kan være, har både Frida, Claudia og Arthur altså undret sig over, og derfor har de sendt Radionuaterne afsted på en vigtig svampemission. Medvirkende: Frida, 6 år, København; Claudia , 8 år, Grindsted, Arthur, 7 år, Allerød og Biolog og svampeekspert, Jens H. Petersen. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen er Laurits Læssøe Fauli. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Aug 25, 202220 min

S1 Ep 79Hvordan virker en ubåd?

Hvordan virker en ubåd og hvor dybt kan den egentlig dykke? Det kunne Emil på 7 år godt tænke sig at vide. Og han er nok ikke den eneste?! For hvordan kommer en ubåd ned på bunden af havet og hvordan kommer den op igen? Og hvad har ubåde tilfælles med hvaler og hvem var den skøre matematiker fra oldtiden, som tog sig et historisk karbad? Alt dét, og meget mere, kan du blive klogere på ved at lytte med her. Medvirkende: Emil, 7 år fra Åbenrå. Og Orlogskaptajn ved Søværnet, Ditte Dyreborg.Musik: “Yellow Submarine” af The Beatles. Jingle af Morten Huusfeldt Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen er Laurits Læssøe Fauli. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Aug 11, 202220 min

S1 Ep 78Hvorfor har man hår?

Hvorfor har man hår? Hvad er hår egentlig lavet af? Og hvorfor har vi forskellige farver hår? Mange børn er nysgerrige på hår, og måske er du én af dem? Kom med på Radionauternes nye mission, hvor vi møder en hårdtarbejdende hårcelle og en hudlæge, der kan gøre os meget klogere på hår og på en frisure, der er lavet med en gryde. Medvirkende: Ella på 7 år, Ingrid på 6 fra København, Maria på 10 år fra Sudan, Alma på 8 fra Amager, Asger på 5 fra Brønshøj, Frej på 6 fra Bornholm, Fauna på 5 fra Odense, Tone 8 år, Nor på 8 fra Hvidovre og Mali på 6 fra Brønshøj. Speciallæge i dermatologi Ulrik Knap ved Alba Privatklinik. Musik: Fabrik, Bikstok af Pharfar, 59P. Krøller eller ej af Tommy Seebach og Debbie Cameron. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann og Laurits Læssøe Fauli. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Jun 30, 202221 min

S1 Ep 77Hvorfor falder meteorer ned?

Hvorfor falder meteorer egentlig ned? Hvad er de lavet af? Og hvor højt lyder det, når en meteor rammer jorden? Det undrer Valdemar, Victor og Pelle sig over, og derfor har de sendt Radionauterne på en vild og sprængfarlig rummission. Heldigvis har vi astrofysiker Line Drube med os, og hun ved alt om meteorer – også hvordan man undgår at blive ramt af de helt store sten. Spænd sikkerhedshjelmen og lyt med, når vi rejser mod det uendelige univers! Medvirkende: Valdemar på 7 år fra Hvidovre, Viktor på 10 år fra Amager, og Pelle på 10 år fra Valby, og Line Drube, astrofysiker ved DTU Space.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann og Laurits Læssøe Fauli. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Jun 9, 202220 min

S1 Ep 76Hvorfor findes bandeord?

Og hvorfor har man overhovedet opfundet bandeord, når man ikke må sige dem? Det er der rigtig mange børn, der godt kunne tænke sig at få svar på. Derfor har de sendt Radionauterne på en fy fy skamme mission ind i bandeordenes verden. Her møder vi en sprogforsker, der kan afsløre, hvem det er, der har opfundet bandeordene, hvor gamle de ældste bandeord er, og hvem ham der Søren egentlig er?! Medvirkende: Alberte, 8 år fra Svendborg; Rebekka, 8 år; Frederikke, 6 år fra Bramming; Elliot, 6 år fra Amager; Valdemar Ole, 5 år fra Tåsinge; Anker, 5 år fra Egå og seniorforsker ved Dansk Sprognævn, Marianne Rathje. Musik: Olsen Banden-tema af Bent Fabricius-Bjerre; Bandeordssangen af Hr. Skæg. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann og Laurits Læssøe Fauli. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

May 19, 202220 min

S1 Ep 75Hvorfor har snegle sneglehuse?

Den snegler sig afsted, men hvad er en snegl egentlig for en størrelse? Og hvorfor er den så slimet? Emilie, Frida og Oline har sendt Radionauterne på en slimet mission ind i sneglenes fascinerende verden. Og du er inviteret med på sneglejagten! Medvirkende: Emilie, 8 år, Silkeborg; Frida, 9 år, Brønshøj; Oline, snart 6 år, København og Stine Slotsbo, biolog ved Aarhus Universitet. Musik: Dancing Queen af ABBA. Jingle af Morten Huusfeldt Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann og Eva Boye Rasmussen. Radionauterner er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Apr 28, 202219 min

S1 Ep 74Hvorfor skal man dø?

Hvorfor skal man dø? Hvorfor kan man ikke bare leve for evigt? Og hvad sker der egentlig efter, man er død? Rigtig mange børn er nysgerrige på døden, og derfor kan DU nu komme med Radionauterne på en spændende mission, hvor du bl.a. kan høre hvem, der kan sladre om, hvordan det føles at dø, hvem, der er det ældste menneske i verden og hvor i verden man fester med de døde og inviterer dem med til bords? Medvirkende: Django på 8 år fra København; Frederik på 6 år fra Roskilde; Bastian på 10 år fra Boston; Gabriel på 10 år fra Bornholm; Johannes på 8 år; Felix på 8 år; Laia, snart 8 år og Viggo på 6 år fra Espergærde; Anne og Noah på 12 år fra Gug; Magne, 7 år og Charlotte Sørensen, Udviklings- og kommunikationskonsulent hos Foreningen Liv og Død.Musik: Pianomand af Kim Larsen og Lydoptagelser fra et lighus af Jacob Kirkegaard Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann og Eva Boye Rasmussen. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Apr 7, 202220 min

S1 Ep 73Hvordan virker et spejl?

Og hvad er spejle egentlig lavet af? Det har fem nysgerrige børn spurgt Radionauterne om, og nu kan DU komme med på en friskpudset spejlmission, hvor vi møder italienske superstjerner, en glarmester, en astrofysiker og nogle vildt underlige spejlbilleder. Medvirkende: Saga, 6, Dyssegård; Kaya, 10, Albertslund; Frida, 5, Værløse; Sylvester, 5, København; Julius, 6, samt Ole Eggers Bjælde, astrofysiker ved Aarhus Universitet og glarmester Mikkel Læssøe Thomsen fra Glarmesterlauget. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann og Eva Boye Rasmussen. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Mar 17, 202219 min

S1 Ep 72Hvordan bygger man en rumraket?

Den vejer flere hundrede tons, og så har den ild i røven – helt bogstaveligt talt! Og sidst – men bestemt ikke mindst – så kan den få dig hele vejen op til månen. Lyt med, og lær, hvorfor en raket sjældent bare er én raket, og hvad du skal gøre, hvis du godt kunne tænke dig at blive astronaut! Medvirkende: Tristan, 7 år; William, 5 år; Villum, 4 år og Ph.d.-studerende ved DTU Space, Christina Toldbo. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Feb 24, 202220 min

S1 Ep 71Hvad er musik?

Musik er overalt omkring os - men hvad er musik egentlig? Og hvad sker der med vores hjerner og vores krop, når vi trykker play? Dét bliver vi klogere på i dette afsnit, hvor musikprofessor og hjerneforsker, Peter Vuust tager med os på en musikalsk mission. Medvirkende: Lasse på 7 år fra København, samt Peter Vuust professor i musik på Musikkonservatoriet, professor i hjerneforskning på Aarhus Universitet, og leder af Center for Music in the Brain. Musik: Mongolian Throat Singing af Batzorig Vaanchig; Jodel-Time af Oesch’s die Dritten; Min Cykel (Cykelsangen) af Povl Kjøller; Celebration af Kool & the Gang, Deodato. Jingle af Morten Huusfeldt.Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann.

Feb 3, 202219 min

S1 Ep 70Hvad er skyer lavet af?

Takket være Karl, Omari, Mads og Ellen tager Radionauterne på himmelfart og stikker hovedet helt ind i skyerne. Kom med, hvis du også gerne vil vide, hvorfor skyer er hvide, og hvordan du kan komme til at røre ved og endda smage på en sky! Medvirkende: Karl, 7 år, Mads, 5 år, Omari, 8 år, Ellen, 8 år, og klimatolog John Cappelen fra DMI.Jingle af Morten Huusfeldt.Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann.Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Jan 13, 202220 min

S1 Ep 69Hvorfor har man fantasi?

Og hvorfor er børn bedre til at lege end voksne? Augusta, Lilli og Amina har sendt Radionauterne på en fantasifuld og legesyg mission, hvor du kan blive klogere på, hvorfor børn er sejere til at fantasere end voksne, og hvordan den er også vigtig for menneskers udvikling og opfindsomhed! Medvirkende: Augusta på 7 år, Lili på 4 og Amina på 9 år fra Stavtrup. Lektor i pædagogik ved Roskilde Universitet, Thomas Gitz-Johansen. Musik: Fantasi af Martini’s For Børn af Kira Martini. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Dec 9, 202120 min

S1 Ep 68Hvordan virker vindmøller?

Og hvordan laver de strøm? Kom med på denne vindomsuste mission, hvor du kan møde én, der synes vindmøller er ligesom at være i tivoli og lære, hvad vindmøller har til fælles med racerbiler! Medvirkende: Mathilde, 8 år, Hjortshøj; Ellen, 7 år, Allerød. Samt Ingeniør og Forsknings- og udviklingschef ved Ørsted, Christina Aabo. Jingle: Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Nov 25, 202119 min

S1 Ep 67Hvad er et sort hul?

Og hvordan opstår et sort hul, og hvad er der egentlig indeni midten? I det her afsnit af Radionauterne, bliver det rigtig spacy, fordi Sofus, Karl, Jacob og Asger har sendt os afsted til noget af det mest mystiske og fascinerende ude i rummet, nemlig sorte huller. Lyt med og hør, hvad et sort hul har til fælles med en fodbold og spaghetti.Medvirkende: Sofus på 10 år fra København, Karl på 7 fra Aalborg, Jacob på 9 fra Jersie Landsby og Asger på 6 fra Amager. Albert Sneppen, fysikstuderende på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Musik: Sorte huller, der støder sammen: Gravitational Wave Open Science Center, (her). Røntgenstråling fra sorte huller lavet til musik: Chandra Deep Field Sonification, NASA/CXC/Penn State/B.Luo et al., (her). Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. I redaktionen Elise Normann.Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Nov 4, 202119 min

S1 Ep 66Hvordan laver man slik?

Vingummi, skumfiduser, lakrids og labre larver. Slik er bare lækkert, men hvad er det egentlig lavet af og hvordan laver man slik? Dét har Radionauterne undersøgt på deres super lækre slikmission, hvor du både kan komme med i slikkøkkenet og blive klogere på, om børn mon også fik fredagsslik for 150 år siden?! Tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann.Medvirkende: Elva snart 7 år; Hector 6 år; Solbjørn 6 år; Olivia 9 år, Ines 6 år, Livia 10 år. Samt Naja Søndergaard, Produktionskemiker hos Oterra og slikmager @najachocolateMusik: Sliksangen - Jeg Vil Ha' Slik af DR Bigband. Jingle af Morten Huusfeldt

Oct 14, 202119 min

S1 Ep 65Hvad var det første dyr?

Og hvordan blev det første dyr på jorden skabt? Hele otte seje lyttere har sendt Radionauterne på jagt efter det allerførste dyr. Tag med på detektivarbejde mellem forstenede dinosaurknogler, fossiler og fortidsdyr, når vi rejser langt tilbage i tiden for at finde ud af, hvad det første dyr var, og hvor det kom fra!Medvirkende: Arthur på 8 fra Vedbæk, Karl Urban på 5,5 år, Malthe på 8 fra Maarslet, Kaya på 8 fra Tuse Næs, Anton på 6 fra Nyborg, Alfred på 8 fra Holte, Storm på 8 fra Tølløse, Elisabeth på 6 fra Lynge. Sam Bruun-Lund, evolutionsbiolog og videnskabsformidler på Statens Naturhistoriske Museum. Musik: Champagne Galop (1845) af Hans Christian Lumbye, Tivoli Symfoniorkester. Jingle af Morten Huusfeldt.Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Sep 30, 202119 min

S1 Ep 64Hvorfor får man hikke?

HIK! Du kender det nok, når man bare ikke kan stoppe med at hikke. Men hvorfor får man hikke? Det har hele 9 nysgerrige børn sendt Radionauterne afsted for at undersøge! Kom med, når vi møder en supersej muskel inde i din mave og finder ud af, om det hjælper at forskrække nogen, der har hikke?!Medvirkende: Agnes, 7 år fra Amager, Clara Sofie, 6 år fra Middelfart, Storm, 4 år fra Rødovre, Sofie, 11 år fra Tranbjerg, Sofie, 8 år fra Fredericia, Naja, 8 år fra København, Johanne, 8 år, Clara, 10 år fra Bagsværd, og Anker, 5 år. Læge på børneafdelingen ved Herlev Hospital, Mohsin Aslam. Mohsin er også tilknyttet Læger Formidler og projektet “Trygge børn”Musik: Jingle af Morten HuusfeldtTilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann.

Sep 16, 202119 min

S1 Ep 63Hvordan virker vacciner?

Og hvorfor tager det så lang tid at lave dem? Erik på 7 år og Christian på 9 år er nok ikke de eneste, der undrer sig over, hvordan vacciner virker og hvorfor man egentlig skal have dem? Kom med Radionauterne på mission, hvor vi skal ind i en sygdomsbank og blive klogere på nogle farlige skurke, et super sejt skjold, tålmodige forskere og… køer!Medvirkende: Erik på 7 år fra Espergærde og Christian, 9 år fra Lynge. Sygeplejerske, Lisbet Krause Knudsen fra Statens Serum Institut. Musik: Jingle af Morten HuusfeldtTilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Sep 2, 202120 min

S1 Ep 62Hvad er stjerner lavet af?

Og hvorfor lyser stjernerne? Og er stjernestøv egentlig noget, der findes i virkeligheden eller kun i tegnefilm? Der er et hav af spørgsmål om vores fantastiske stjernehimmel. Derfor har hele 9 nysgerrige børn sendt Radionauterne på en super sej stjernemission, og du kan komme med lige her! Medvirkende: Villum på 9, Magnus på 8 år fra Århus, Caroline, 9 år gammel fra Lundby, Kasper på 5 år, Vibe på 8 år fra København, Leonora på 6 år fra København 6 år, Sally på 7 fra Svendborg, Liv på 6 fra Brønshøj og Augusta 8 år gammel fra Hellerup. Anja C. Andersen, professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Musik: Stjernestøv af Chapper, Annika Aakjær og Jimmy Jørgensen. Jingle af Morten Huusfeldt.Billede: NASA, pillars of creation: https://www.nasa.gov/sites/default/files/thumbnails/image/pillars_of_creation.jpg Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann.Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Aug 12, 202120 min

S1 Ep 61Hvordan laver man tegnefilm?

Er du også vild med at se tegnefilm? Så er du ikke den eneste. For tegnefilm ER ret fantastiske! Fyldt med fantasifulde historier, flotte farver og sjove figurer, der kan både tale og bevæge sig. Men har du nogensinde tænkt over, hvordan man laver tegnefilm? Det har de nysgerrige lyttere, Oda på 8 år, Louis og Marius på 4 et halvt år. Radionauterne tager på en spændende mission ind i tegnefilmens verden for at finde svar. Undervejs skal vi møde Lego-figurer, Mickey Mouse og finde ud af, hvordan DU kan lave tegnefilm derhjemme. Så find tegnegrejet frem, tænd for fantasien og lyt med!Medvirkende: Oda på 8 fra Vallekille, Marius på 4,5 år og Louis. Derudover, tegnefilmstegner og animator Christian Kuntz, KUNTZ animation.Klip fra: Gurli Gris af Neville Astley og Mark Baker; Minna og Drømmebyggerne af First Lady Film; Steamboat Willie af Walt Disney Animation Studios; LEGO Star Wars (DK): The Resistance Rises.Musik: Der er ingen bånd, der binder mig, Alexander Glæsel, Originalt Dansk Soundtrack til Pinocchio; En tosset sang - Fra "snehvide og de Syv Små Dværge", Thomas Eje, Benny Hansen, Jesper Klein, Paul Hagen, Kurt Ravn, Jess Ingerslev. Jingle af Morten Huusfeldt.Billede: Adobe Stock, pixel-shot/stock.adobe.comAfsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann.Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Jul 8, 202120 min

S1 Ep 60Hvorfor dufter blomster?

De har smukke farver, former og dejlige dufte. Og så findes de næsten overalt i naturen! Blomster er altså helt fantastiske – men hvorfor dufter de? Og hvorfor får planter blomster? Det er nogle af de spørgsmål, som Ava, Eva, Friso, Ines og Agnes har sendt Radionauterne ud for at undersøge på denne velduftende mission. Undervejs kravler vi helt ind i blomsterne med biologen Thure og tager på flyvetur med bien Bent – kom med! Medvirkende: Ava på 10 år, Eva på 7 år fra Vester Skerninge, Friso på 5 år fra København, Ines på 6 år fra København og Agnes på 7 år. Derudover, Thure Hauser fra Københavns Universitet. Musik: Solsikken af Line Gaardmand. Solsikkesangen af Christian Schroder. Sur, sur, sur, lille bi omkring, spillet af Erling Jan Sørensen. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Jun 17, 202120 min

S1 Ep 59Hvorfor vokser man?

Kender du det, når dine sko igen er blevet for små, eller du er vokset ud af dine yndlingsbukser? Eller måske har du prøvet at have vokseværk? Vi vokser allesammen fra små babyer til store voksne! Men hvorfor vokser man egentlig? Det vil Asta, Markus, Emilie, Elin og Frida gerne vide, og derfor har de sendt Radionauterne på en vildtvoksende mission ind i kroppen – kom med! Medvirkende: Elin på 10 år fra København, Frida på 8 år fra Ålsgårde, Markus på 7 år, Emilie på 6 år fra Sorø og Asta på 10 år. Derudover Jesper Johannesen, overlæge på børneafdelingen på Herlev Hospital. Musik: Krumme’s Sang af Laus Høybye. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

May 27, 202120 min

S1 Ep 58Hvor ender kloakken?

Har du nogensinde tænkt over, hvor alt det, du skyller ud i toilettet, mon ender henne? Man trækker ud, og vupti – så er lorten på vej væk gennem kloakken! Men hvor ender kloakken henne? Og hvordan er der nede i kloakken? Det har Tone og Rune heldigvis undret sig over. Så hold dig godt for næsen og kom med på tur ned til rotterne og ud for at finde enden af kloakken! Medvirkende: Tone fra Haderslev og Rune på 6 år. Derudover, Mette Lynge Nielsen, formidlingskoordinator på KloakLab hos BIOFOS. Musik: Tre Små Fisk af Mek & the Pek’a’bilities. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

May 6, 202120 min

S1 Ep 57Liv i rummet 2 – findes UFOer?

Har du også kigget op på stjernehimlen og tænkt på, om der findes rumvæsner? I denne miniserie tager Radionauterne på jagt efter liv i rummet! I andet og sidste afsnit har Christian på 9 år og Liva på 7 år sendt os på en vild rummission. For findes UFOer, eller er det bare myter? Og lever der rumvæsner på andre planeter, som vi en dag kan snakke med? Har de allerede besøgt os her på Jorden? Spænd rumhjelmen og kom med på missionen! Medvirkende: Liva på 7 år, Christian på 9 år fra Søllerød og astrofysiker ved DTU Space Michael Linden-Vørnle. Musik: ‘Solen Er Så Rød Mor’, sunget af Alberte. ‘Johnny B. Goode’ af Chuck Berry. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Apr 22, 202120 min

S1 Ep 56Liv i rummet 1 – bor der bakterier?

Universet er kæmpestort, fyldt med stjerner, planeter og – måske – liv? I denne miniserie på to afsnit tager Radionauterne på jagt efter liv på andre planeter! I dette første afsnit har Selma og Neil på syv år sendt os ud for at lede efter de helt simple former for liv. For er der liv i rummet? Og i så fald – bor der bakterier og virus? Spænd din rumhjelm og tag med på en vild rumrejse på jagt efter liv i det uendelige univers! Medvirkende: Neil på 7 år fra Aarhus og Selma på 7 år. Derudover, astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space. Musik: 'Raketvisen' sunget af Marguerite Viby og Bodil Steen - Musik: Johan Strauss sen. & Jaques Offenbach - Arr: Aage Stentoft - Tekst: Epe. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Mar 25, 202120 min

S1 Ep 55Hvorfor går man i skole?

Jorden er rund, og 1 + 1 giver 2. Der er SÅ meget, vi skal lære henne i skolen! Men måske har du også tænkt over, HVORFOR man går i skole? For hvorfor er man ikke bare derhjemme hele dagen? Og hvorfor skal man lære ting og ikke bare lege? Det har Kamma på 10 år sendt Radionauterne ud for at finde svar på. Så kom med på en rigtig nysgerrig mission, hvor vi blandt andet rejser laaangt tilbage i tiden for at finde ud af, hvornår børn egentlig begyndte at gå i skole! Medvirkende: Kamma på 10 år fra Bagsværd. Ning de Coninck-Smith, professor i uddannelseshistorie ved Aarhus Universitet, samt Clara Filomena Renzi-Lomholdt Zandersen, skolelærer på Skolen Ved Søerne i København. Musik: Første Skoledag, Hr. Skæg, DR. Gud Ske Tak og Lov, sunget af Københavns Drengekor 1986, Komponist: C.E.F. Weyse, Tekstforfatter: B.S. Ingemann, Dirigent: Per Enevold. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Mar 11, 202120 min

S1 Ep 54Hvordan kan fugle flyve?

Har du nogensinde drømt om at svæve højt oppe på himlen og se ned på verden? Det findes der nogle ret seje væsener, som kan – nemlig fugle! Men har du tænkt over, hvordan fugle kan flyve? Og hvorfor de flyver? Det er Radionauterne blevet sendt på en højtflyvende mission for at undersøge. Så kom med på en fantastisk flyvetur, hvor vi blandt andet finder ud af, hvorfor fugle har verdens sejeste flyverdragt! Medvirkende: Ella 3 år, Solal 6 år, Rasmus 8 år fra Rungsted, Storm 7 år fra Solbjerg, Asta 6 år fra Aalborg, Phillip 7 år og Malthe 8 år. Derudover, biolog på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Emil Skovgaard Brandtoft. Musik: Klip fra Flyv så med! Flyv så med! af Trinitus Koret fra Peter Pan (originalt dansk soundtrack). Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Feb 25, 202120 min

S1 Ep 53Hvordan kan øjne se?

Vi har dem alle sammen lige midt i hovedet, og vi bruger dem hver eneste dag. Det er virkelig heldigt, at vi har øjne! Men har du nogensinde tænkt over, hvordan øjne kan se? Det finder vi ud af på denne mission, hvor vi zoomer helt ind på vores øjne. Så luk øjnene op og fold ørerne ud – og kom med Radionauterne på en rejse ind i synets fascinerende verden! Medvirkende: Iben på 7 år, Ingeborg på 8 år fra København, Aksel på 4 år fra Svendborg, Alfred på 6 år og storebror Oscar på 9 år fra København, Arnold på 9 år, Agnes på 7 år fra Århus, Johan på 10 år fra Børkop, Juliane på 10 år, Astrid på 9 år fra Give, Charles på 6 år, og Ariano på 9 år fra Ordrup. Derudover øjenlæge og professor i øjensygdomme ved Aarhus Universitetshospital Toke Bek. Musik: Smølfegymnastik (Gummi Bear) af Smølferne. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Feb 11, 202120 min

S1 Ep 52Hvordan virker et fjernsyn?

Det lyser, det er fyldt med farver og billeder, og så kan det vise alle dine yndlingsfilm. Fjernsynet kan mange seje ting. Men har du nogensinde tænkt over, hvordan et fjernsyn egentlig virker? Vi rejser ind i fjernsynets farverige, firkantede verden, hvor du blandt andet kan lære, hvordan kameraet i bagedystteltet kan tale sammen med DIT fjernsyn hjemme i stuen. Medvirkende: De nysgerrige børn Augusta på 8 år fra Valby, Laura på 5 år, Holger på 5 år, Magne på 4 år, Villum på 5 fra Farum og Kajsa på 7 år. Derudover Postdoc Lene Gammelgaard og Professor Peter Bøggild fra DTU Fysik. Musik: Video, Video af Anders Matthesen, Brixx; Første udsendelse sendt i Danmark med Lily Broberg som vært, DR. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Jan 28, 202119 min