
Only in America
229 episodes — Page 4 of 5

Race og politik i USA: Fra James Baldwin til Trumps angreb på Harris’ hudfarve
Racekonflikter har altid spillet en stor rolle i USA, fra slavetiden til adskillelsen mellem hvide og sorte, og senest med Black Lives Matter-bevægelsen, som opstod på grund af samfundsspændinger og politiets vold mod sorte amerikanere. En central stemme i denne kamp var forfatteren James Baldwin, hvis ord er lige så relevante i dag, 100 år efter hans fødsel. Diskussionen om race er fortsat aktuel og har nu nået helt til Det Hvide Hus, hvor Kamala Harris’ mulige præsidentkandidatur har skabt debat om hendes etnicitet og dens betydning for det kommende valg.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mærkelig eller mønsterbryder: Hvem er JD Vance?
For få uger siden kendte kun få til JD Vance, men efter meldingen om, at han skulle være Donald Trumps vicepræsidentkandidat, er mønsterbryderen for alvor kommet i søgelyset. Vance voksede op i Ohio med rødder i Kentucky og kom fra fattige kår, men fik udlevet den amerikanske drøm med en jurauddannelse på Yale. I 2016 udgav han erindringsbogen "Hillbilly Elegy", som blev en bestseller og senere filmatiseret. Hans opvækst har formet hans stærke holdninger til konservative værdier, hvilket har ført til kontroverser og kritik, særligt fra barnløse kattedamer, som der findes millioner af i USA. Men hvem er JD Vance, hvad står han for politisk, og hvilke konsekvenser kan det få for os i Europa?See omnystudio.com/listener for privacy information.

OL 2024: Snoop og Simone Biles tog verden med storm
Denne uges program sætter fokus på årets olympiske lege, som har taget de sociale medier med storm, især blandt unge. To navne skiller sig særligt ud: Simone Biles og Snoop Dogg. Gymnasten Simone Biles har imponeret med fire medaljer og et bemærkelsesværdigt comeback efter hendes tidligere stressrelaterede fiasko. Rapperen Snoop Dogg har fanget alles opmærksomhed som OL-korrespondent, hvor han både har båret den olympiske ild og heppet på amerikanske atleter. Vi ser nærmere på deres historier, deres indflydelse på OL, og hvordan USA har klaret sig i historisk perspektiv.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 72Kamala-mania: Holder hypen om Harris?
Kamala Harris har givet demokraterne troen tilbage på, at Donald Trump kan besejres ved præsidentvalget. Begejstringen er enorm om den amerikanske vicepræsident, der ellers typisk er blevet sammenlignet med Selina Meyer fra komedieserien Veep. Nu spekuleres der pludselig, om Harris kan gå fra kikset vicepræsident til magtfuld præsident – præcis som Selina Meyer. Frederik og Mirco ser nærmere på Kamala-mentum, og hvordan Harris er gået fra akavet til cool, ikke mindst takket være de sociale medier, hvor hun bader i god PR og har fået støtte fra kæmpestjerner som Beyonce og Charlie XCX.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 1Hvem er vicepræsidentkandidat Tim Walz?
Tim Walz er nu valgt som Kamala Harris' vicepræsidentkandidat. Mirco mener, at valget af Walz er Kamalas første fodfejl, og at hun i stedet burde være gået med Josh Shapiro, som mange også troede det ville blive. Vi tegner et portræt af Minnesotas guvernør Tim Walz og taler om, hvorfor valget er faldet på netop ham. Det handler om kompetencer, kemi og kerneværdier. Men i høj grad også om de sociale mediers indflydelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 71#4 På sommerferie med techgiganterne: Apple og Tim Cook
Apple var engang synonym med Steve Jobs. Da Jobs døde i 2011, faldt aktiekurserne drastisk, og virksomhedens fremtid fremstod usikker. Men Apples nye topchef, Tim Cook, rystede ikke på hånden og fik fordoblet virksomhedens profit i det kommende årti. Udviklingen kulminerede med, at Apple som det første selskab i verden opnåede en markedsværdi på over tre billioner dollar i 2023. Med andre ord er Tim Cook nok ikke lige så kendt som Elon Musk eller Mark Zuckerberg, men det gør ham bare endnu mere interessant. For hvem er Tim Cook? Hvor står Apple i 2024? Og hvad er baggrunden for de mange juridiske anklager mod Apple, både i Amerika og Europa? I det sidste afsnit af vores sommerserie om USA's største techgiganter ser vi nærmere på Apple og Tim Cook.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 70#3 På sommerferie med techgiganterne: Amazon og Jeff Bezos
Hvor stor en spiller er Amazon egentlig? Manden bag, Jeff Bezos, er i hvert fald ikke kun verdens næst rigeste mand, men også en af de mest indflydelsesrige personer på planeten. Bezos startede Amazon i 1994 som en onlineboghandel, og virksomheden er siden vokset til at blive en af verdens største markedspladser, også kendt som "the everything store". Amazon har revolutioneret internethandlen, men har Jeff Bezos også skabt et monopol, der har udryddet små konkurrenter på vejen til toppen? Og hvad er det egentlig, der driver manden med de danske aner, som han ikke vil stås ved i dag? I dette tredje afsnit af vores sommerserie om USA’s største techgiganter dykker vi ned i historien om Jeff Bezos og Amazon.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 71Bye bye, Joe Biden
Søndag aften dansk tid tog Joe Biden en historisk beslutning, da han valgte at trække sig som præsidentkandidat for demokraterne. Nu peger pilen i stedet på Kamala Harris som favorit til posten. Men hvor stærk en kandidat er hun? Har demokraterne været gode nok til at køre hende i stilling? Og kan hun slå modstanderen Donald Trump, her hvor der kun er lidt over 100 dage tilbage til valget? Alt det kan du få svar på i denne særudgave af ‘Only in America’, hvor vi også ser på Donald Trumps kampform i kølvandet på Bidens exit og konventet i Milwaukee, hvor Mirco var tilstede.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 70#2 På sommerferie med tech-giganterne: Mark Zuckerberg
I denne anden episode af vores sommerserie om USA's mest indflydelsesrige tech-giganter ser vi nærmere på Facebook-stifteren Mark Zuckerberg. Zuckerberg har revolutioneret vores kommunikation med Facebook, Messenger og Instagram. Mens hans platforme er blevet uundværlige i vores sociale liv, er kritikken også steget. Hvilket ansvar har man når man forbinder hele verden, og hvilke regler bør gælde for privatliv og profit på brugerdata? Vi dykker ned i Zuckerbergs rejse til toppen, Facebooks indflydelse og de fire kongreshøringer, han har været indkaldt til de sidste seks år.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 69Attentatforsøget på Trump gør ham til martyr
Mirco og Frederik giver svar på de mest centrale spørgsmål oven på attentatforsøget på Trump, der fandt sted lørdag eftermiddag lokaltid. Hvad skete der? Og hvad kommer det til at betyde for den kommende valgkamp og for polariseringen i USA? See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 68#1 På sommerferie med tech-giganterne: Elon Musk
I stedet for sommerferie har vi på "Only in America" lavet fire programmer om de mest indflydelsesrige amerikanske tech-giganter. Denne uge handler om Elon Musk, verdens rigeste mand og CEO samt medstifter af Tesla, SpaceX, Neuralink, og X (tidligere kendt som Twitter), samt en nøglefigur i PayPal og OpenAI. Musk blev født i Pretoria, Sydafrika men flyttede som ung til USA, hvor han hurtigt skabte flere succesfulde forretninger. Salget af PayPal, hvor han ejede over 11%, blev starten på SpaceX og senere Tesla - to virksomheder der på mange måder er ved at ændre verden.Men hvem er Elon Musk egentlig? Den kontroversielle milliardær deler vandene med sine synspunkter om alt fra ytringsfrihed til planetens redning. I denne første episode af sommerserien ser vi nærmere på Musks rejse og dens betydning for verden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 67Justin case you missed it…
Justin Timberlake er igen i verdenspressen, denne gang med et viralt mugshot efter at være arresteret for spritkørsel. Det bemærkelsesværdige billede med røde øjne markerer et nyt lavpunkt for den 43-årige stjerne, der allerede har været i modvind efter ekskæresten Britney Spears' afslørende bog. Kendt fra N’Sync og en succesfuld solokarriere med over 117 millioner solgte albums, har Timberlake flere gange skuffet sine fans. Hans opførsel i 90’erne og 00’erne har skabt debat om hans syn på kvinder og sexisme i musikbranchen. Og nu har han været bag tremmer. I denne uge dykker vi ned i Justin Timberlakes karriere, hans tumultariske forhold til Britney Spears, og hans image i en tid, hvor dårlig opførsel ikke accepteres. Kan han overleve endnu en skandale?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 66Hawk Tuah: Når hverdagsøjeblikke går viralt
Nogle gange går de mest uventede klip virale og vender helt almindelige liv på hovedet. Dette skete for nylig for Hailey Welch, en studerende fra Nashville. I en video spurgte en amatør-youtuber hende om hendes bedste trick i sengen. Hendes ærlige svar: "Spyt på den," har gjort hende til en internet-sensation på få dage. Dette er ikke første gang, noget lignende sker. Internettet og sociale medier har gjort det lettere for klip at gå viralt og nå millioner. Men hvad kræver det egentlig at gå viralt? Hvilke eksempler er de mest kendte? Og hvorfor er Haileys klip blevet så stort? Denne uge dykker vi ned i internettets evne til at skabe virale klip. Vi ser på historien bag og forsøger at finde ud af, hvad der skal til for at opnå en viral succes.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 65Will Smith: Er verdens største filmstjerne tilgivet?
I flere årtier var Will Smith en af verdens største filmstjerner, med et svimlende antal af musiske og filmiske kæmpehits. Men en lussing til Chris Rock ved Oscar-showet i 2022 ændrede alt, og Smiths karriere virkede ødelagt. Nu er han tilbage med filmen "Bad Boys Ride or Die", der topper indtjeningslisterne i både Danmark og USA. Det ser ud til, at publikum har tilgivet ham. Denne uge dykker vi ned i Hollywoods spilleregler: Hvorfor har nogle stjerner nemmere ved comeback end andre? Og hvad kræver det at blive tilgivet og elsket igen? Vi undersøger Will Smiths tilbagekomst og de uskrevne regler i underholdningsbranchen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 64Politimord eller justitsmord? Karen Read-sagen deler vandene
Den 29. januar 2022 blev politibetjenten John O'Keefe fundet død i sneen i Canton, Massachusetts. Men hvem stod bag mordet på den 46-årige betjent: kæresten Karen Read eller nogle korrupte kolleger? Frederik og Mirco ser nærmere på mordet på John O'Keefe og den igangværende retssag mod Karen Read, som ikke bare splitter lokalsamfundet, men også har introduceret verden for en obskur blogger ved navn Turtle Boy. Cowabunga!See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 63Historisk dom: Trump og Fremtidens USA
For første gang er en tidligere amerikansk præsident kendt skyldig i kriminelle handlinger. Det er Donald Trump, USA’s 45. præsident, og mulig republikansk kandidat ved det kommende valg. I denne uge i Only in America dykker vi ned i Trumps 34 domme. Hvad handlede den såkaldte tys tys-sag om, og hvilken rolle spillede Stormy Daniels i anklagerne om bestikkelse og valgfusk? Hvordan påvirker kendelsen det kommende valg, og kan Trump stadig stille op, hvis han fængsles? Vi ser nærmere på sagen, dommen og dens mulige konsekvenser for USA.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 62Den amerikanske fedmeepidemi: Er Ozempic ved at ændre USA?
I årevis har man talt om en ‘fedmeepidemi’ i USA. Mere end 40% af amerikanerne er overvægtige og det kan mærkes på den amerikanske økonomi. Men ind fra siden er “vidundermidler” som Ozempic og Wegovy kommet, hvilket har sat danske Novo Nordisk i en interessant position i USA. Bernie Sanders er sur over at priserne på medikamenterne er for dyre, mens kendte amerikanere udtrykker offentlig hvor glade der er for de danske lægemidler. Komedieserien South Park er nu kommet på banen med et afsnit kaldet “The end of obesity” hvor der bliver lavet sjovt med alt fra den kropsaktivistiske sanger Lizzo til danske Ozempic. For er fedme i USA ved at blive fortid? Og hvor stiller det hele den politiske debat om at elske sin krop uanset hvad vægten siger? Illustration: Rasmus JuulSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 61Diddy: Bad boy eller stjernepsykopat?
En ny video viser hiphop-ikonet Diddy med det borgerlige navn Sean Combs tæske sin tidligere kæreste Cassie Ventura. Videoen kommer efter flere nylige søgsmål og rygter om stjerneproducerens angivelige ubehagelige og voldelige adfærd. Siden midten af halvfemserne har Diddy, tidligere kendt som Puff Daddy, været et af de mest markante navne i det amerikanske hiphop-miljø. Han var manden bag Bad Boy Records og artister som Notorious BIG og Mary J. Blige. De sidste mange år har han udvidet sin forretning til tøj, sprut, parfumer og tv, hvilket har gjort ham til dollarmilliardær. Men er det hele slut nu? Er Diddy done?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 60O.J. Simpson: manden, myten og morderen
Den 10. april døde Orenthal James Simpson, bedre kendt under navnet O.J. Simpson, i en alder af 76 år. O.J. var en mand med mange talenter: En legendarisk amerikansk fodboldspiller og kendt skuespiller, men berømt og berygtet blev Simpson for alvor i 1994 i forbindelse med mordet på ekskonen Nicole Brown Simpson og hendes kæreste Ron Goldman. Den efterfølgende frifindelse året efter blev en af de mest notoriske retssager i nyere tid. Frederik og Mirco tegner et portræt af manden, myten og morderen og ser nærmere på, hvordan O.J. Simpson vil blive husket af eftertiden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kendrick Lamar og Drake: Hvem er kongen af rapmusik?
For nylig opstod en konflikt mellem to af verdens største rappere, og internettet har ikke talt om andet siden. Det startede, da Kendrick Lamar dissede kæmpestjernen Drake på nummeret Like That. Drake var hurtig til at svare tilbage i form af to musiknumre hvilket fik Kendrick til at reagere hurtigt og pludselig blev den såkaldte ‘rap beef’ mellem de to rappere enormt personlig. Såkaldte ‘rap battles’ har altid været en ting i hiphoppens verden, men ingen fejde mellem to etablerede rappere har i nyere tid fået så meget opmærksomhed som fjendskabet mellem Drake og Kendrick Lamar. Men hvem er vinderen af deres krig på ord? I denne uge dykker Frederik og Mirco ned i kampen mellem Drake og Kendrick Lamar og ser nærmere på hvordan uvenskabet er opstået, og hvad der egentlig er blevet sagt. De kigger også på historiske ‘rap beefs’ som har været med til at ændre den amerikanske musikbranche af flere omgange.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 58The White House Correspondence Dinner: Hvem er den sjoveste præsident?
Hvert år afholder amerikanske pressefolk en årlig middag som skal styrke forholdet mellem den frie presse og det hvide hus. Arrangementet hedder The White House Correspondents Dinner og det blev for nyligt afholdt med en lang tale af præsident Joe Biden. Til det her arrangement er der tradition for at præsidenten - og en erække af komikere - skal fortælle jokes hvor man laver sjov med både politiske modstandere og ikke mindst sig selv. Dog nægter Donald Trump at møde op til The White House Correspondence Dinner og er dermed den eneste præsident nogensinde, der ikke har holdt en tale. Det skyldes primært hans dårlige forhold til pressen - men muligvis også en ubehagelig oplevelse i 2011 da den daværende præsident Barack Obama ydmygede den kendte forretningsmand foran hele den politiske elite. Nogle påstår at det var startskuddet til trumps politiske karriere. Men kan det virkelig passe? I denne uge dykker vi ned i fænomenet the white house correspondents dinner og diskuterer hvad traditionen med de mere eller mindre kærlige drillerier gør for forholdet mellem præsidenten, pressen og det amerikanske folk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 57Civil War: Hvor tæt er USA på en ny borgerkrig?
I sin nye film "Civil War" tegner instruktør Alex Garland et uhyggeligt billede af et nært fremtidsscenarie, hvor der er udbrudt borgerkrig i USA igen. Det er stærke sager, ikke bare fordi vi befinder os midt i et valgår, men også fordi filmen vækker minder om stormen på Kongressen den 6. januar 2021. Men hvor realistisk er en ny borgerkrig i virkelighedens verden, og hvordan ville den udspille sig? Det tankeeksperiment dykker Frederik og Mirco ned i og trækker tråde til datidens Amerikanske Borgerkrig (1861-65) og dets efterdønninger samt amerikanernes nylige, veldokumenterede frygt for en fremtidig borgerkrig.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 56Kongen af moderne komik: Sådan blev Larry David en levende legende
Larry David er ikke “bare” manden bag kæmpesucceser som Seinfeld og Curb Your Enthusiasm, der netop er afsluttet efter 24 år på skærmen. Han er også en af USA’s skarpeste satirikere og aldrig bleg for at flage sine politiske meninger. Siden Seinfeld startede i 1989 har han skabt en ny form for komisk genre, hvor genkendelige og ofte ultra-pinagtige hverdagssituationer afløste de mere banale komedieserier som ellers fyldte stort set alt i mediebilledet inden. Davids evne til at spidde det amerikanske samfund, dobbeltmoralen og ikke mindst sig selv har gjort ham til en regulær folkehelt. Men den rapkæftede komiker er også hadet af mange, og USA’s politiske klima har gjort ham mere kontroversiel end nogensinde før. Men hvem er Larry David? Hvordan er han sluppet af sted med at lave grænseoverskridende komik uden at blive cancelled? Og hvorfor er han for nylig blevet lagt for had for ekstreme stemmer på den amerikanske højrefløj?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 55March Madness: Hvordan blev collegebasketball en milliardforretning i USA?
USA skiller sig ud på mange måder, men en af de mest markante forskelle er forholdet til og forkærligheden for collegesport. Tag bare den legendariske basketboldturnering March Madness, hvor amerikanske universiteter hvert år dyster om mesterskabet, spillerne jagter æren, karrieren og lukrative sponsoraftaler, mens millioner af amerikanere sidder klistret til skærmen og spiller store beløb på udfaldet. I år var ingen undtagelse, og vi fik ovenikøbet et kvantespring for kvindebasket, takket være Iowas superstjerne Caitlin Clark. Mirco og Frederik giver dig i denne uge et indblik i fænomenet March Madness og den milliardtunge industri, der ligger bag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 54Road House: Fra Irland til den amerikanske drøm
I 80’erne var der ikke mangel på gode og populære actionfilm. Nu er der kommet endnu en genindspilning af en klassiker: Road House. I den nye version af 80’er-klassikeren er Patrick Swayze byttet ud med Jake Gyllenhaal og MMA-kæmperen Conor McGregor spiller en af de større roller i bedste 80’er-stil med hårdtpumpede muskler og cirkelspark. Filmen er allerede den mest streamede nogensinde på Amazon Prime, men hvad er det der tiltrækker folk til gamle film på nye flasker? Og er Conor McGregors debut på det store lærred begyndelsen på en ny æra med flere macho-mænd på skærmen?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fra TikTok til hjemmearrest: Hvordan Andrew Tate overtog internettet
Influenceren Andrew Tate tog for blot få år siden verden med storm, da han igen og igen gik viralt med videoer på sociale medier. Med budskaber om aldrig at bøje sig for kvinder lærte han unge mænd at forsvare sig selv både fysisk og mentalt. Men for nyligt blev Andrew og hans lillebror Tristan Tate anholdt i Rumænien hvor de bor og driver adskillige betalingswebsites med både pornografisk indhold og dyre onlinekurser. Anklagerne lyder på både seksuelle overgreb og menneskehandel og for nylig kom de britiske myndigheder også på banen med endnu en retssag, som vil finde sted efter dommen er fældet i Rumænien. Andrew Tate har stadig millioner af tilhængere og det estimeres at han tjener op til 8 millioner dollars hver måned på kurser og virale videoer med millioner af views. Men hvad har fået unge mænd verden over til at se op til den tidligere kickboxer og influencer? Hvordan kunne en mand med kriminelle anklager helt tilbage fra 2015, få så stor succes verden over? Og hvad skal der ske fremadrettet med hans coaching-imperium?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 52Love is…hard to find? Dating i en digital tidsalder
Kærlighed plejede at opstå, når to amerikanere mødte hinanden på arbejdet, i kirken eller andre sociale sammenhæng. I dag finder millioner af amerikanere kærligheden via mobile dating-apps som Tinder. Frederik og Mirco kigger på, hvordan kærligheden trives i en digital tidsalder med algoritmer, ideologiske værdiskred, Trump og en tech-industri, der gerne vil tjene penge på amerikanernes jagt på den eneste ene. Og så fortæller Frederik selvfølgelig om sit guilty pleasure, datingprogrammet Love is Blind, der lige har afsluttet sjette sæson.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 51Oscarheimer: Glamour, glitter og atombomber
Forleden vandt filmen Oppenheimer alle de større priser ved dette års Oscaruddeling. Filmen handler om fysikeren J. Robert Oppenheimer, der var den primære arkitekt af atombomben, som han udviklede i al hemmelighed under anden verdenskrig. Næsten 80 år efter at atombomben blev brugt mod japanerne, er historien om Oppenheimer, og bomben som skabte en ny verdensorden, igen på alles læber nu hvor filmen har fået Hollywoods vigtigste stempel som årets bedste film. Men filmen har fået en del kritik med på vejen, blandt andet for at negligere Oppenheimers rolle som selvbestaltet “destroyer of worlds”. I denne uge ser Frederik og Mirco nærmere på dette års Oscar-show, Oppenheimers store succes og historien bag filmen, som desværre er uhyggeligt aktuelt i 2024.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 50Kanye West er tilbage: Vulgær eller visionær?
Modtagelsen af Kanye Wests nye album, Vultures 1, har mildest talt ikke været positiv. Flere musikanmeldere har endda nægtet at anmelde Wests den nye plade på grund af Kanyes mange kontroversielle og antisemitiske kommentarer de seneste år. Derfor dykker vi i denne uge ned i Kanyes karriere og stiller spørgsmålet, hvorvidt Mr. West er en misforstået og måske psykisk syg person eller en nøjeregnende, narcissistisk provokatør på en kunstnerisk mission? See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 49Jon Stewart: Kongen af politisk satire er tilbage på The Daily Show
Komiker og tv-vært Jon Stewart er tilbage på The Daily Show efter knap ti års pause. I 00’erne gjorde Stewart programmet og infotainment genren voldsom populær. Dengang leverede han knivskarp satire over det politiske landskab under George W. Bush, og han lærte en hel generation af tv-seere, at man med komik også kan bedrive magtkritisk journalistisk. Nu er Stewart tilbage og meningerne om hans comeback er delte. I denne uge i Only in America dykker Frederik og Mirco ned i The Daily Shows historie og ser nærmere på Jon Stewart, hans værtskab, beef med Tucker Carlson samt det politiske landskab i USA, der har ændret sig markant siden han forlod posten i 2015.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 48Beyoncé goes country: tilbage til rødderne eller musikalsk makværk?
Under dette års Super Bowl overraskede Beyoncé verden med to nye singler og annonceringen af et kommende album. Men musikken lød ikke som hidtil, for både ’Texas Hold Em’ og ’16 Carriages’ markerer et stilistisk skifte hen mod USA’s nok hvideste musikgenre: Country. Frederik og Mirco ser nærmere på countrymusikkens ophav, og hvorfor Beyoncés musikalske nyskabelse har mødt kritik blandt nogle country-puritanere, og så diskuterer de, om tiden for stereotype kategoriseringer af musikgenrer ikke for længst burde være forbi. For hvad handler debatten om Beyoncés country-musik egentlig om i sin essens? Er det et spørgsmål om autenticitet, eller gemmer der sig snarere nogle racistiske undertoner, når sorte kunstnere som Beyonce og Lil Nas X får at vide, at de ikke er country nok?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 47Skoleskyderier: Bør en mor ryge bag tremmer for sin søns handlinger?
Forleden faldt en historisk dom. Jennifer Crumbley blev kendt skyldig i uagtsomt manddrab, efter at hendes søn Ethan skød og dræbte fire elever på sin skole i Michigan. Den forfærdelige sag har trukket overskrifter overalt i USA og kendelsen, som er den første af sin slags, kan potentielt ændre det amerikanske samfund. I denne uge kigger Frederik og Mirco nærmere på sagen i Michigan og det retslige efterslæb. De taler om skoleskyderier gennem historien og ser på årsagen til, at der sidste år var hele 346 af slagsen. Derudover kaster de et blik på, hvordan populærkulturen har forsøgt at bearbejde den nationale sorg, når det kommer til skoleskyderier i USA.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 46Præsidentvalg 2024: Hvorfor er der bad blood mellem højrefløjen og Taylor Swift?
Primærvalgene er kun lige begyndt, men allerede nu tyder meget på, at præsidentvalget igen kommer til stå mellem Joe Biden og Donald Trump. I de seneste uger har en helt tredje person dog fået meget politisk opmærksomhed, selvom hun er musiker. Vi taler selvfølgelig om verdens største popstjerne, Taylor Swift, der er blevet genstand for en række absurde konspirationsteorier på den amerikanske højrefløj. Her spekuleres der flittigt, om Swift er blevet hyret af USA's forsvarsministerium for at hjernevaske befolkningen, og hvorvidt årets største sportsbegivenhed, Super Bowl, er aftalt spil til fordel for Taylors kæreste og i forlængelse deraf også for Joe Biden. Er dit hoved ved at eksplodere? Så fortvivl ej, for i denne valgspecial tager Frederik og Mirco dig med ned i kaninhulet og dykker ned i konspirationerne, hvorfor Joe Biden gerne vil have Taylor Swifts støtteerklæring, og hvilken magtfaktor Swifts loyale fans kan blive ved årets præsidentvalg.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 45Super Bowl: Hvordan blev årets største sportsbegivenhed et kulturfænomen?
Årets sportslige højdepunkt står foran døren i det amerikanske! Kansas City Chiefs og San Francisco 49ers mødes i den 58. udgave af Super Bowl den 11. februar, så Frederik og Mirco tager dig med tilbage i tiden og gennemgår, hvordan Super Bowl blev mere end bare en sportsbegivenhed. Vi taler om kulturfænomenet, om de fedeste pauseshows, de voldsomt dyre tv-reklamer, amerikanernes foretrukne snacks, og så zoomer vi selvfølgelig også ind på årets hovedperson, Taylor Swifts kæreste, Kansas City Chiefs-spilleren Travis Kelce. Hvem er han, og hvad har det gjort ved hans karriere både på og udenfor banen, at han er blevet kæreste med verdens største popstjerne?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 44Major Pain: Hvordan gik Jonathan Majors fra voldsom populær til voldsdømt?
Skuespilleren Jonathan Majors var hastigt på vej mod Hollywoods absolutte top. Med roller i Marvels Ant-Man, Lovecraft Country og Creed 3 var han et af skuespilverdens hotteste navne. Men det stoppede brat, da hans ekskæreste Grace Jabbari anklagede ham for et voldeligt overgreb og følelsesmæssig manipulation. Sagen kom for retten og Majors blev kendt skyldig i to punkter og lader nu til at være færdig i Hollywood. I only in America kigger Frederik og Mirco i denne uge nærmere på sagens detaljer og hvorfor retssagen mellem to ekskærester er blevet til en større diskussion om raceproblematikker og cancel culture i USA.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 43Hvor går grænsen mellem tyveri og plagiat?
D. 2. januar i år fratrådte Harvards rektor Claudine Gay sin stilling. Det skete efter anklager om, at hun skulle have plagieret visse dele af sine forskningsartikler. Claudine Gay mener ikke selv, at hun har plagieret, og den akademiske verden er splittet om den tidligere rektors forseelser. Sagen har opildnet konflikten mellem venstre- og højrefløjen, samt genoplivet debatten om, hvor grænsen mellem inspiration og tyveri egentlig går? I ’Only in America’ ser vi nærmere Claudine Gays sag og på andre lignende plagiatsager. Blandt andet Præsident Bidens. USA’s præsident har nemlig også en plagiatsag hængende over hovedet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 42Fra Sarah Palin til True Detective: Turen går til Alaska
For ti år siden tog første sæson af krimiserien True Detective verden med storm. Sidenhen fulgte knap så succesfulde opfølgere, men med den netop lancerede sæson fire, "Night Country", er der kommet fut under True Detective-toget igen. Handlingen foregår i Alaska, hvor to kvindelige betjente skal opklare mordene på en flok videnskabsmænd. Alaska er både USA's største og tyndest befolkede delstat, det var her guldfeberen stak af i slutningen af 1800-tallet og så blev Alaska faktisk opdaget af danskeren Vitus Bering. Så hop ombord på sneslæden og find vinterhuen frem, når Frederik og Mirco fortæller historien om The Last Frontier, der både spiller en vigtig strategisk rolle i amerikansk sikkerhedspolitik og har givet USAs satirikere mange timers materiale takket være Sarah Palin. North to the future!See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 41Præsidentvalg 2024: Kandidattjek
Vi er gået ind i et valgår, hvor amerikanerne blandt andet skal vælge en ny præsident. Eller rettere: meget tyder på, at det faktisk bliver en gammel en af slagsen. Bogstavelig talt. De to bedste bud er nemlig den 81-årige nuværende præsident Joe Biden og den 77-årige tidligere præsident Donald Trump. I denne første Only in America-valgspecial introducerer Frederik og Mirco dig for de mest fremtrædende præsidentkandidater - særligt dem, der måske kan give de to oldinge kamp til stregen - og kridter banen op for 2024 vigtigste politiske begivenhed, der også kommer til at give kulturel genklang. For ligesom man ikke kan sige Nik uden at sige Jay, så er kultur og politik to sider af samme sag i USA. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 40Sexforbryder og partykonge: Hvem var Jeffrey Epstein?
Da Jeffrey Epstein døde i 2019 blev det kategoriseret som et selvmord. Alligevel mener mange - blandt andet Epsteins bror - at der var tale om et nøje kalkuleret mord. Epstein sad på det tidspunkt varetægtsfængslet, og afventede at sagen, hvor han var anklaget for at drive sexhandel med mindreårige piger, kom for retten, og listen over kendte, magtfulde amerikanere, der har deltaget i Epsteins fester, er alenlang. Nu er nye retsdokumenter dukket op, og vi er igen nødt til at spørge os selv: hvem var Jeffrey Epstein? Hvordan blev han så rig? Hvor dybt stikker hans kriminaliteter og var hans kendisvenner med til at holde hånden over ham? Frederik og Mirco dykker i denne uge ned i de mange mysterier, der omgiver finansmanden, sexforbryderen og festkongen Jeffrey Epstein.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 39Kevin Spacey: Anklaget, frifundet, men måske forevigt cancelled
Den engang så prominte skuespiller Kevin Spacey blev fældet af metoo-anklager tilbage i 2017. Siden da har hans eneste offentlige optrædener været kryptiske YouTube-videoer hvor skuespilleren lader til at være i rollen som hans elskede House of Cards-karakter, Frank Underwood. I år er ikke nogen undtagelse. I et interview med Tucker Carlson funderer Spacey over endnu en retslig sejr. Spacey er nemlig blev frifundet i sin fjerde retssag og nu juridisk renset for alle de anklager der har hobet sig op siden 2017. Men hvordan kan en mand med mere end 30 anklagere blive frifundet igen og igen? I Only in America dykker vi dybt ned i de fire retssager og vurderer om den engang så elskede skuespiller nogensinde kan, eller bør, rejse sig igen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 38Big Business: Den store amerikanske julespecial
Den amerikanske jul er en billion-industri, hvor der hvert år sendes en milliard julekort og omsættes juletræer for milliarder af dollars. Julefilm, juletræer og julemusik er en fast del af hyggen og traditionerne i december måned, men industrien bag rummer samtidig nogle svimlende tal. I ’Only in America’ kigger vi i denne uge på den amerikanske jul som tradition, industri og fænomen, den republikanske frygt for ’the war on Christmas’ og på de amerikanske julehits, der gennem årene har indkapslet højtiden. Velkommen ind i varmen til en sand ’Rockin’ Around The Christmas Tree’ julefest, hvor 78-årige Brenda Lee for første gang har væltet Mariah Carrey af tronen. Disclaimer: You will get a sentimental feeling when you hear…See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 37Grand Theft Auto: spillet der splitter USA
Den nye trailer for det nok mest ventede computerspil nogensinde, Grand Theft Auto 6, har endelig fået premiere - og det fik internettet til at gå i selvsving. På få dage fik traileren mere end 140 millioner visninger og slog tæt på alle rekorder. Men hvorfor den store opmærksomhed på et kommende computerspil? Hvordan kan et spil der kan dateres tilbage til 1997 stadig være så relevant i dag at både computernørder og politikere kan gå i selvsving over spillets indhold? Konservative politikere vil have spillet bandlyst og spillet er blevet beskyldt for at lægge op til voldelig adfærd. Er der noget om snakken? I only In America fortæller Frederik og Mirco historien om verdens største computerspil, GTA, og hvad spillet siger om det amerikanske samfund. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 36Hvorfor er koncertfilm blevet den nye trend på det store lærred?
Taylor Swifts koncertfilm ’The Eras Tour’ slår rekorder, mens Beyoncés koncertfilm ’Renaissance’ er blevet rost til skyerne af anmelderne. Ligeledes kan man nu se en opdateret version af Talking Heads legendariske koncertfilm ’Stop Making Sense’ fra 1984 i biografen. Men hvorfor er koncertfilm blevet en indtjenende trend på det store lærred i en tid, hvor Taylor Swift igangværende The Eras Tour er på vej mod at blive den mest værdifulde verdensturne nogensinde, og hvor vi tørster efter store kulturelle oplevelser post-corona? Vi dykker ned i koncertfilmenes renæssance og overvejer, om man skal stoppe med at få det til at give mening og i stedet anerkende, at vi på vej ind i en ny æra.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 35Kaos hos OpenAI: Er kunstig intelligens ude af kontrol?
Sam Altman er måske den mest magtfulde person, du aldrig har hørt om før. Han er chef for OpenAI, der er verdens førende virksomhed indenfor udviklingen af kunstig intelligens. Altman blev på få dage først fyret og så genindsat som chef for OpenAI i et tumultarisk forløb, der endnu engang har sat fokus på diskussionen om, hvorvidt kunstig intelligens er en gave eller en trussel for menneskeheden. Vi dykker ned i de mulige bevæggrunde bag fyringen og genindsættelsen af Sam Altman og taler om den kunstige intelligens fremmarch og forsøgene på at regulere selvsamme. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 34Er Marvel-æraen ovre?
I mange år syntes Marvel ustoppelige med det ene biografhit efter det andet og det mest succesfulde film-univers nogensinde. Men med deres seneste udgivelse 'The Marvels' lader festen til at være slut. Filmen har præsteret dårligt økonomisk og interessen i Marvels superhelte er faldet gevaldigt de sidste tre år. Men hvordan lykkedes det Marvel at gå fra konkurstruet tegneserievirksomhed til et af verdens mest værdifulde varemærker? Og hvor sprang kæden af for Marvel, der sammen med deres ejere Disney, nu kigger ind i en meget usikker fremtid?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 33Sound of Freedom: En vigtig film eller ren QAnon-propaganda?
Filmen 'Sound of Freedom', der er fortæller den virkelige historie om den amerikanske CIA-agent Tim Ballard, der optrevlede en international børnesmugler-ring, har været året største surprise-hit i de amerkanske biografer. Nu er filmen kommet til Danmark. Men filmen har ikke kun trukket overskrifter på grund af dens kommercielle succes, den har også skabt ophedet debat og fået kritik for at fremme stærkt religiøse budskaber og puste til konspirationsteorien QAnon. Men er kritikken berettiget? Er 'Sound of Freedom' ren propaganda? Eller er filmen i stedet en misforstået, velmenende fortælling, der kaster tiltrængt lys over problemet med menneskehandel?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 32Var Matthew Perry indbegrebet af den triste klovn?
Vi kendte allesammen Matthew Perry som den sjove figur Chandler Bing fra komedieserien Venner. Igennem ti sæsoner var han i hver episode klar med sydende sarkasme og intelligente punchlines. Men bag facaden gemte sig en både usikker og trist mand der dulmede sin smerte med alkohol og piller. Det resulterede for nylig i den elskede skuespillers alt for tidlige død, da han blev fundet livløs i sit boblebad i Los Angeles. I denne uges Only in America tegner vi et portræt at skuespilleren, komikeren og misbrugeren Matthew Perry. Vi kigger også nærmere på fænomenet ‘sad clown paradox’ og prøver at finde ud af hvorfor så mange kendte og succesfulde komikere igennem tiden har kæmpet med depression og misbrug. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 31It’s Britney, Bitch: Fra superstjerne til umyndiggjort
Engang var Britney Spears verdens største popstjerne, men de sidste mange år har historierne om hende mest handlet om hendes kontroversielle privatliv. Fra forliste ægteskaber til det faktum at hendes far blev hendes værge i 2008 og 13 år frem. Nu er hun aktuel med en ny bog kaldet The Woman in Me, hvor hun løfter sløret om alt fra hendes offentlige brud med Justin Timberlake, en kaotisk barndom og tiden hvor hun blev umyndiggjort. Frederik og Mirco har læst bogen og sætter tematikkerne i amerikansk perspektiv for hvor sigende er Britney Spears historie om livet som megastjerne i USA? Hvorfor er folk så fascinerede over Britney og hvorfor lader hun til at have mere medvind end nogensinde før?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 30Mommybloggeren fra helvede: hvordan gik Ruby Franke fra rollemodel til varetægtsfængslet?
Ruby Franke blev kendt som opdragelsesguru på YouTube, men nu risikerer hun at sidde bag tremmer i årtier. På hendes kanal '8 Passengers' kunne man følge Frankes liv med mand og seks børn. På et tidspunkt havde hun 2,5 millioner følgere og endnu flere visninger på hendes personlige videoer. Men nu er Ruby Franke anholdt og sigtet for gennem adskillige år at have mishandlet sine børn. De voldsomme anklager kom frem i kølvandet på, at et af Frankes børn stak af fra hjemmet efter at være blevet slået og bundet med gaffatape. I Only in America kigger Frederik og Mirco i denne uge tilbage på bølgen af såkaldte mommybloggers, der tog internettet med storm i starten af 00’erne og udnyttede de nye teknologiske muligheder til at filme og dokumentere familiære hverdagssituationer, som før hørte til bag hjemmets fire vægge. I dag bliver mommy blogger-bølgen anset for at være startskuddet for nutidens influencere, og de er fortsat omdrejningspunkt for den evige debat om, hvor meget man som forældre burde dele ud af sine børns liv på internettet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ep 29Kan Russell Brand fortsætte sin karriere på Rumble?
Da komikeren Russel Brand for nyligt blev anklaget af flere kvinder for voldtægt, var YouTube hurtige til at lukke for pengestrømmen. Ligeledes blev han droppet af sit agentur og sponsorer trak deres støtte selvom Brand insisterer spå sin uskyld. Men som det har været tilfældet for andre kontroversielle mediefolk, var der et sted, der ventede på Brand med åbne arme: streamingtjenesten Rumble. Videoplatformen Rumble, der har hovedsæde i Florida, har nemlig slået sig op på en striks anti-”cancel culture” politik og konspirationsteoretikere og stemmer fra den ydre højrefløj flokkes om at fortsætte karrieren på Rumble. I Only in America kigger Frederik og Mirco i denne uge nærmere på Russell Brand-sagen og hvorfor Rumble er blevet en af de mest omdiskuterede digitale platforme i USA. Let’s get ready to ruuuumbleee!See omnystudio.com/listener for privacy information.