PLAY PODCASTS
Only in America

Only in America

203 episodes — Page 3 of 5

Ep 98Donald Trump, The Comeback Kid

Stemmerne er ved at være talt op og Trump har netop holdt sin vindertale. Op til valget blev der talt om, at det ville blive tæt løb, men i stedet ligner det nu en jordskredssejr i Trumps favør. Senatet er ligeledes blevet republikansk og alt tyder på, at vi får det samme udfald i repræsentanternes hus. Årsagen skal findes i Joe Bidens indsats de sidste fire år og den amerikanske økonomi. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nov 6, 202455 min

Ep 1The Final Countdown: Hvem vinder præsidentvalget?

Nu er afgørelsens time nær. Mens vi venter på resultatet, giver vi dig her den sidste analyse. Hvad har vi lært om kandidaterne Kamala Harris og Donald Trump? Og hvem står stærkest? Harris har kørt en klassisk kampagne med fokus på svingstater, mens Trump har brugt virale stunts og podcasts for at nå ud til vælgerne. Med sin afsluttende tale i Washington med kongressen i baggrunden, sætter Harris en skarp kontrast til Trumps kontroversielle historie. Men kan hun vinde over Trump? Det kommer vi med et bud på i dag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nov 4, 202455 min

Ep 97Svingerklubben: Valgets afgørende delstater

Præsidentvalget nærmer sig med syvmileskridt, og vi giver dig det fulde overblik over de få delstater, der i sidste ende afgør valget. Turen går til Wisconsin, Michigan og Pennsylvania i rustbæltet samt Nevada, Arizona, Georgia og North Carolina i solbæltet. Vi taler om forskelle og ligheder, hvem der historisk har domineret disse delstater, og hvad det der valgmandskollegie - der til syvende og sidst skal vælge præsidenten - er for noget. Velkommen i svingerklubben!See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nov 1, 202456 min

Ep 96Donald Trump besøger Joe Rogan

Siden i sommers har Donald Trump deltaget i en lang række af populære podcasts, der primært appellerer til yngre mænd. Målinger viser, at han har opnået stor opbakning i denne gruppe, godt hjulpet på vej af Trumps deltagelse i UFC-events og podcasts som Impaulsive med Logan Paul og nu kronen på værket, The Joe Rogan Experience, hvor han nåede næsten 40 millioner visninger på få dage. Men hvad snakkede Trump og Rogan om i de tre timer som podcasten varede? Og kan Trumps fokus på de unge mandlige vælgere få en afgørende rolle i det kommende valg?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Oct 30, 202456 min

Ep 95Earth, Wind and Fire: Når naturkatastrofer bliver storpolitik

USA har en lang og tragisk historie med naturkatastrofer, der har skabt død og ødelæggelse. Orkanen Katrina i 2005 og superstormen Sandy i 2012 kostede eksempelvis tusindvis af menneskeliv. De seneste uger har orkanerne Helene og Milton hærget USA, men hvor præsidentkandidater tidligere ville have afbrudt valgkampen, har Kamala Harris og Donald Trump fortsat ufortrødent. Vi ser nærmere på politiseringen af naturkatastrofer, en syndflod af misinformation midt i valgkampen, og hvordan naturkatastrofer er blevet portrætteret i populærkulturen gennem tiden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Oct 25, 202456 min

Ep 94Trump, de unge år

I begyndelsen af 1970’erne stod Donald Trump og hans far Fred overfor anklager om racediskrimination i deres ejendomme. De blev dog frikendt, især takket være deres advokat Roy Cohn. Cohn blev først kendt i 1950’erne som advokat for senator Joseph McCarthy, hvor han jagtede påståede kommunister i USA. I 70’erne og 80’erne blev han en tæt allieret og mentor for Trump og siges at have påvirket hans aggressive stil. I den nye film The Apprentice udforskes forholdet mellem Trump og Cohn, hvilket Trump har kritiseret som politisk karaktermord.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Oct 22, 202456 min

Ep 93Er Menendez-brødrenes uhyggelige mordsag et forsvar eller en anklage mod true crime-genren?

I dette afsnit ser vi nærmere på den berømte Menendez-mordsag fra 1989, hvor brødrene Erik og Lyle Menendez blev dømt for at have dræbt deres forældre. Var motivet økonomisk, eller var det, som brødrene hævdede, et resultat af årtiers seksuelt misbrug? Med ny interesse vækket af en Netflix-serie og en ny dokumentar, diskuterer vi sagens udvikling, brødrenes mulige nye retssag, og hvordan true crime-genren og tv-transmitterede retssager påvirker retfærdighed og det amerikanske samfund.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Oct 18, 202455 min

Ep 92New York, state of… crime?

For et år siden modtog Diddy nøglen til New York City, en ære tildelt af borgmester Eric Adams. Men nu er det ikke kun Diddy som er i problemer med loven. Borgmester Adams er anklaget for bestikkelse og ulovlige donationer i en omfattende korruptionssag med forbindelser til Tyrkiet. Adams selv nægter sig skyldig og vil ikke træde tilbage, selvom flere af hans nøglemedarbejdere har forladt ham. Men hvem er den engang enormt afholdte borgmester egentlig? Hvad er han anklaget for, og hvordan kan korruption trives på dette niveau i USA’s største by? Hvad betyder det for New York og byens fremtid, og hvordan har forskellige borgmestre præget byen der aldrig sover?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Oct 15, 202456 min

Ep 91Er Melania Trump’s nye bog en sejr eller et problem for Donald Trump?

I dette afsnit dykker vi ned i Melania Trumps liv og indflydelse som tidligere førstedame, med fokus på hendes nye, kontroversielle bog ‘Melania’ og hendes opsigtsvækkende udtalelser om abort. Lærer vi den ellers hemmelighedsfulde Melania bedre at kende gennem hendes nye bog, og hvordan passer hendes politiske ståsted til sin mand Donald Trump? Og kan bogen ligefrem påvirke det forestående valg? Vi ser også nærmere på andre bemærkelsesværdige førstedamer gennem historien og undersøger, hvad der kendetegner succes for en førstedame, samt hvordan rollen har udviklet sig gennem tiden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Oct 13, 202454 min

Ep 90Renaissance, Jimmy Carter-style: hvem er den 100-årige ekspræsident?

Jimmy Carter er den første tidligere amerikanske præsident, der er blevet 100 år gammel. Men ikke nok med det: Carter er også en af få ekspræsidenter, der har modtaget Nobels fredspris. Ikke dårlig for en mand, der i årevis blev betragtet som en af USAs dårligste præsidenter nogensinde, og som tabte med et brag til Ronald Reagan ved præsidentvalget i 1980. Vi tegner et portræt af den jordnære mand fra landsbyen Plains i delstaten Georgia, der gik fra at være jordnøddebonde til at blive præsident, for i disse år oplever vi nemlig en Carter-renaissance, der næsten kan konkurrere med Beyoncés.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Oct 10, 202456 min

Ep 89Synger SNL på sidste vers?

I sidste uge startede 50. sæson af det legendariske komedie- og satireprogram Saturday Night Live. SNL, som programmet hedder i folkemunde, er en institution i amerikansk tv-historie og har født et hav af superstjerner, siden det første afsnit blev sendt den 11. oktober 1975. Programmet har formet amerikansk satire med legendariske parodier på amerikanske politikere og skarpe monologer gennem snart 50 år, men kan konceptet også fremtidssikres i et skiftende medielandskab, hvor grænserne for komik hele tiden flytter sig?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Oct 6, 202455 min

Ep 88Vance vs. Walz: Hvem vandt vicepræsidentdebatten?

Den sidste debat inden valget var mellem vicepræsidentkandidaterne senator JD Vance og guvernør Tim Walz - og ikke mellem Trump og Harris. Debatten der blev sendt på CBS varede næsten to timer og forløb langt mere jovialt end præsidentdebatten. Men hvem vandt? Meningerne er delte, og vi gennemgår debatten for at finde svaret. I et tæt præsidentvalg kan vicepræsidenternes optræden vise sig afgørende for udfaldet i november.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Oct 2, 202456 min

Ep 87Okker gokker pornoshopper: Republikansk toppolitiker i stormvejr

Slibrige detaljer er ikke just fremmede for amerikanske politikere, men i delstaten North Carolina udspiller sig i disse uger alligevel en af de mere bizarre sexskandaler. Her er republikanernes guvernørkandidat Mark Robinson nemlig jokket i spinaten, fordi han tilsyneladende gokker den for meget. Den 56-årige politiker og viceguvernør, som Donald Trump det sidste lange stykke tid har talt om i rosende vendinger og beskrevet som "Martin Luther King på steroider", er kendt for sine yderst konservative holdninger og har efter alt at dømme levet lidt af et dobbeltliv på internettet. Her har Robinson blandt andet kaldt sig selv for "sort nazi", været hyppig gæst på pornosiden "Nude Africa" og slået et slag for, at slaveriet skal indføres igen. Vi ser nærmere på, hvem Mark Robinson er, og om hans skandaløse adfærd kan ende med at koste Donald Trump sejren i den vigtige svingstat.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 29, 202456 min

Ep 86Diddys deroute

Sean Combs, bedre kendt som Puff Daddy eller Diddy, var i 90'erne et af de største navne i musikbranchen. Han var en succesfuld rapper, producer og senere forretningsmand, tilsyneladende afholdt af de fleste. For blot et år siden modtog han nøglen til New York af selveste borgmesteren. Men nu er han arresteret og anklaget af staten for at have begået seksuelle og voldelige overgreb samt at have ført kriminel virksomhed i et sådant omfang at han risikerer fængsel på livstid. Det skete efter hans ex-kæreste Cassie Ventura tidligere i år indgav et chokerende søgsmål med alvorlige anklager om vold og seksuelle overgreb, bakket op af en voldsom video, der viser et overgreb. I dette afsnit dykker vi ned i de nyeste retsdokumenter, der afslører rystende detaljer om hans formodede kriminelle handlinger. Kan Diddy være på vej fra "Bad Boy for Life" til en dom på livstid?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 25, 202456 min

Ep 85Politiske støtterklæringer (Taylor`s version)

Politik møder popkultur i en tid, hvor kendisser som Taylor Swift og Elon Musk spiller en uventet rolle i kampen om præsidentembedet. Da Swift offentligt erklærede sin støtte til Kamala Harris, eksploderede sociale medier med både støtte og had – ikke mindst fra Donald Trump og Elon Musk. Men hvor meget påvirker amerikanske kendissers støtterklæringer egentlig valgkampen? ’Only in America’ dykker ned i giganternes kamp mellem Taylor Swift og Donald Trump og kigger på en politisk virkelighed, hvor både mis- og desinformation er blevet en betydelig del af spillet, senest illustreret ved konspirationsteorierne om kæledyrsædende migranter i Springfield, Ohio.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 22, 202456 min

Ep 84Endnu et attentatforsøg på Trump

I juli var Donald Trump tæt på at blive skudt, og kun to måneder senere skete endnu et skudforsøg mod ham på en golfbane i Florida. En 58-årig mand er nu anholdt, men sagen efterforskes stadig. Denne uge ser vi nærmere på sagen, den mistænkte og hvorfor der er flere attentatforsøg på så kort tid. VI kigge også på tidligere attentatforsøg og mord på tidligere præsidenter og hvordan det har været med til at forme USA.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 19, 202456 min

Ep 83Arlington-skandalen: Trump jokker i veteran-spinaten igen, igen

For nylig besøgte Donald Trump Arlington-kirkegården, hvor over 400.000 amerikanske soldater og pårørende ligger begravet. Besøget endte dog i kontrovers, da Trump angiveligt havde en konfrontation med personalet på grund af et forbud mod at filme på stedet. Trumps lejr benægter at reglerne blev brudt mens medierne har rapporteret om et grimt sammenstød med en ansat på stedet. Episoden har affødt heftig debat om Trumps tidligere udtalelser og holdning til krigsveteraner og sat fokus på Kamala Harris' rolle i USAs tilbagetrækning fra Afghanistan. Vi dykker ned i sagen og diskuterer de to kandidaters forhold til militæret og udenrigspolitik.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 15, 202455 min

Ep 83Tv-debatten mellem Trump og Harris: Hvem vandt?

I nat blev den første - og måske eneste - tv-debat mellem Donald Trump og Kamala Harris afholdt, og temperaturen var høj fra start til slut. Debatten var præget af skarpe ordvekslinger, og det var tydeligt, at begge kandidater vidste, hvor meget der stod på spil. Emner som økonomi og abort blev særligt heftigt diskuteret, selvom tonen begyndte nogenlunde høfligt. Men hvem af de to kandidater klarede sig egentlig bedst? Og hvordan kan vi overhovedet måle det? Det dykker vi ned i, i dagens særlige udgave af Only in America.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 11, 20241h 9m

Ep 81Den med ketamin-dronningen: Hvorfor døde Matthew Perry?

Da Matthew Perry blev fundet død sidste år, var verden i chok. Obduktionsrapporten afslørede, at stoffet ketamin var den primære dødsårsag, og nu er fem mennesker blevet tiltalt for deres rolle i Friends-stjernens alt for tidlige død. Vi dykker ned i de nye beviser, der tegner et billede af Perrys allernærmeste, som udnyttede afhængigheden til at berige sig selv. Et kriminelt netværk, hvor læger satte profit over lægeløftet, og en mystisk kvinde med øgenavnet "ketamin-ronningen" er kommet på alles læber. Udover Matthew Perrys tragiske skæbne trækker vi også tråde til andre kendis-dødsfald, der har været karakteriseret af læger uden grænser.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 8, 202456 min

Ep 80Joe Rogan og podcastmediets politiske indflydelse

Joe Rogan har skabt verdens mest populære podcast og banet vejen for en hel generation af succesfulde podcastere. Hans indflydelse strækker sig bred, især blandt unge mænd, hvor han deler råd om fitness, ernæring og politik. Med over 200 millioner månedlige afspilninger har Joe Rogan i de sidste mange år domineret podcastverdenen med sit program "The Joe Rogan Experience”. Oven i det er han en succesfuld sportskommentator samt en af verdens mest populære standup-komikere. Hans enorme popularitet har dog skabt bekymring, da hans synspunkter ofte bygger på uformelle diskussioner, tvivlsomme ideologier og kontroversielle gæster. Det, der startede som en humoristisk podcast hvor Rogan sniksnakkede med andre komikere, er nu blevet en vigtig platform for videnskabelige snakke og politiske kandidater. Rogans succes har åbnet døren for lignende podcasts, hvor politikere kan promovere sig selv uden kritiske spørgsmål. Men er det blot underholdning, eller er det politisk propaganda? Denne uge dykker vi ned i podcastkongen Joe Rogan og det økosystem af populære, og til tider politiske, podcastere, der har fulgt i hans fodspor.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 5, 202456 min

Ep 79Bennifer er slut: Hvorfor fascineres vi af kendispar?

Nogle gange smelter kendte stjerner sammen og bliver til ét navn, som vi har set med Brangelina, TomKat og Bennifer. Ben Affleck og Jennifer Lopez mødte hinanden under indspilningen af "Gigli" i 2002 og blev hurtigt et af verdens mest omtalte par. Deres forhold sluttede i 2004, men i 2021 fandt de sammen igen, kun for at ende i en offentlig skilsmisse. Men hvorfor fascinerer kendispar som Bennifer os så meget? I dette afsnit af "Only in America" dykker vi ned i vores besættelse af kendispar og undersøger, hvorfor vi er så interesserede i deres forhold.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 1, 202455 min

Kennedy-faktoren: Har RFK Jr. gjort Trump en bjørnetjeneste?

Robert F. Kennedy Jr. stod i meningsmålinger til 15 procent af stemmerne, men har i de seneste måneder oplevet en voldsom tilbagegang. Bidens retræte, hypen om Kamala Harris, pengeproblemer, en hær af demokratiske advokater og bizarre hændelser – heriblandt en død bjørn i Central Park – har ramt Kennedy-kampagnen hårdere end et sammenstød med en ungbjørn i Upstate New York. Nu har Kennedy kastet håndklædet i ringen og givet sin fulde støtte til Donald Trump. Men hvad betyder det for valgkampen, at en Kennedy støtter en republikaner? Hvordan har Kennedy-klanen reageret på den opsigtsvækkende udmelding? Og hvad er historien om den døde bjørn og cyklen i Central Park?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 29, 202455 min

Er Project 2025 Donald Trumps The Handmaid's Tale?

Den konservative tænketank Heritage Foundation, som har tætte forbindelser til Donald Trump, har forfattet en mere end 900 sider lang politisk agenda. Project 2025 kortlægger en lang række politiske initiativer, som en kommende republikansk præsident burde gennemføre. Demokraterne er rædselsslagne og frygter Gilead-agtige tilstande i fremtidens USA for sig, mens Trump har taget afstand fra det kontroversielle dokument. Med andre ord er det på højeste tid, at Frederik og Mirco gennemgår det konservative manifest!See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 23, 202456 min

Ep 76Demokraternes konvent: Joe Bidens store øjeblik

Kamala Harris er nu officielt demokraternes vicepræsidentkandidat, som bekræftet ved det nylige demokratiske konvent. Store navne som Hillary Clinton og præsident Joe Biden talte og udtrykte deres fulde støtte til Harris. Konventet markerede både en hyldest til nye begyndelser og en afsked med Biden, der kort før konventet besluttede at give stafetten videre. Konventet rejser spørgsmålet: Kan det styrke Harris' kampagne og Bidens eftermæle? Og hvad kan vi forvente af hendes politik, hvis hun bliver præsident?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 21, 202455 min

Race og politik i USA: Fra James Baldwin til Trumps angreb på Harris’ hudfarve

Racekonflikter har altid spillet en stor rolle i USA, fra slavetiden til adskillelsen mellem hvide og sorte, og senest med Black Lives Matter-bevægelsen, som opstod på grund af samfundsspændinger og politiets vold mod sorte amerikanere. En central stemme i denne kamp var forfatteren James Baldwin, hvis ord er lige så relevante i dag, 100 år efter hans fødsel. Diskussionen om race er fortsat aktuel og har nu nået helt til Det Hvide Hus, hvor Kamala Harris’ mulige præsidentkandidatur har skabt debat om hendes etnicitet og dens betydning for det kommende valg.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 18, 202456 min

Mærkelig eller mønsterbryder: Hvem er JD Vance?

For få uger siden kendte kun få til JD Vance, men efter meldingen om, at han skulle være Donald Trumps vicepræsidentkandidat, er mønsterbryderen for alvor kommet i søgelyset. Vance voksede op i Ohio med rødder i Kentucky og kom fra fattige kår, men fik udlevet den amerikanske drøm med en jurauddannelse på Yale. I 2016 udgav han erindringsbogen "Hillbilly Elegy", som blev en bestseller og senere filmatiseret. Hans opvækst har formet hans stærke holdninger til konservative værdier, hvilket har ført til kontroverser og kritik, særligt fra barnløse kattedamer, som der findes millioner af i USA. Men hvem er JD Vance, hvad står han for politisk, og hvilke konsekvenser kan det få for os i Europa?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 15, 202456 min

OL 2024: Snoop og Simone Biles tog verden med storm

Denne uges program sætter fokus på årets olympiske lege, som har taget de sociale medier med storm, især blandt unge. To navne skiller sig særligt ud: Simone Biles og Snoop Dogg. Gymnasten Simone Biles har imponeret med fire medaljer og et bemærkelsesværdigt comeback efter hendes tidligere stressrelaterede fiasko. Rapperen Snoop Dogg har fanget alles opmærksomhed som OL-korrespondent, hvor han både har båret den olympiske ild og heppet på amerikanske atleter. Vi ser nærmere på deres historier, deres indflydelse på OL, og hvordan USA har klaret sig i historisk perspektiv.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 12, 202453 min

Ep 72Kamala-mania: Holder hypen om Harris?

Kamala Harris har givet demokraterne troen tilbage på, at Donald Trump kan besejres ved præsidentvalget. Begejstringen er enorm om den amerikanske vicepræsident, der ellers typisk er blevet sammenlignet med Selina Meyer fra komedieserien Veep. Nu spekuleres der pludselig, om Harris kan gå fra kikset vicepræsident til magtfuld præsident – præcis som Selina Meyer. Frederik og Mirco ser nærmere på Kamala-mentum, og hvordan Harris er gået fra akavet til cool, ikke mindst takket være de sociale medier, hvor hun bader i god PR og har fået støtte fra kæmpestjerner som Beyonce og Charlie XCX.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 8, 202455 min

Ep 1Hvem er vicepræsidentkandidat Tim Walz?

Tim Walz er nu valgt som Kamala Harris' vicepræsidentkandidat. Mirco mener, at valget af Walz er Kamalas første fodfejl, og at hun i stedet burde være gået med Josh Shapiro, som mange også troede det ville blive. Vi tegner et portræt af Minnesotas guvernør Tim Walz og taler om, hvorfor valget er faldet på netop ham. Det handler om kompetencer, kemi og kerneværdier. Men i høj grad også om de sociale mediers indflydelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 6, 202431 min

Ep 71#4 På sommerferie med techgiganterne: Apple og Tim Cook

Apple var engang synonym med Steve Jobs. Da Jobs døde i 2011, faldt aktiekurserne drastisk, og virksomhedens fremtid fremstod usikker. Men Apples nye topchef, Tim Cook, rystede ikke på hånden og fik fordoblet virksomhedens profit i det kommende årti. Udviklingen kulminerede med, at Apple som det første selskab i verden opnåede en markedsværdi på over tre billioner dollar i 2023. Med andre ord er Tim Cook nok ikke lige så kendt som Elon Musk eller Mark Zuckerberg, men det gør ham bare endnu mere interessant. For hvem er Tim Cook? Hvor står Apple i 2024? Og hvad er baggrunden for de mange juridiske anklager mod Apple, både i Amerika og Europa? I det sidste afsnit af vores sommerserie om USA's største techgiganter ser vi nærmere på Apple og Tim Cook.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 1, 202454 min

Ep 70#3 På sommerferie med techgiganterne: Amazon og Jeff Bezos

Hvor stor en spiller er Amazon egentlig? Manden bag, Jeff Bezos, er i hvert fald ikke kun verdens næst rigeste mand, men også en af de mest indflydelsesrige personer på planeten. Bezos startede Amazon i 1994 som en onlineboghandel, og virksomheden er siden vokset til at blive en af verdens største markedspladser, også kendt som "the everything store". Amazon har revolutioneret internethandlen, men har Jeff Bezos også skabt et monopol, der har udryddet små konkurrenter på vejen til toppen? Og hvad er det egentlig, der driver manden med de danske aner, som han ikke vil stås ved i dag? I dette tredje afsnit af vores sommerserie om USA’s største techgiganter dykker vi ned i historien om Jeff Bezos og Amazon.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jul 25, 202454 min

Ep 71Bye bye, Joe Biden

Søndag aften dansk tid tog Joe Biden en historisk beslutning, da han valgte at trække sig som præsidentkandidat for demokraterne. Nu peger pilen i stedet på Kamala Harris som favorit til posten. Men hvor stærk en kandidat er hun? Har demokraterne været gode nok til at køre hende i stilling? Og kan hun slå modstanderen Donald Trump, her hvor der kun er lidt over 100 dage tilbage til valget? Alt det kan du få svar på i denne særudgave af ‘Only in America’, hvor vi også ser på Donald Trumps kampform i kølvandet på Bidens exit og konventet i Milwaukee, hvor Mirco var tilstede.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jul 22, 20241h 17m

Ep 70#2 På sommerferie med tech-giganterne: Mark Zuckerberg

I denne anden episode af vores sommerserie om USA's mest indflydelsesrige tech-giganter ser vi nærmere på Facebook-stifteren Mark Zuckerberg. Zuckerberg har revolutioneret vores kommunikation med Facebook, Messenger og Instagram. Mens hans platforme er blevet uundværlige i vores sociale liv, er kritikken også steget. Hvilket ansvar har man når man forbinder hele verden, og hvilke regler bør gælde for privatliv og profit på brugerdata? Vi dykker ned i Zuckerbergs rejse til toppen, Facebooks indflydelse og de fire kongreshøringer, han har været indkaldt til de sidste seks år.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jul 18, 202455 min

Ep 69Attentatforsøget på Trump gør ham til martyr

Mirco og Frederik giver svar på de mest centrale spørgsmål oven på attentatforsøget på Trump, der fandt sted lørdag eftermiddag lokaltid. Hvad skete der? Og hvad kommer det til at betyde for den kommende valgkamp og for polariseringen i USA? See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jul 14, 20241h 6m

Ep 68#1 På sommerferie med tech-giganterne: Elon Musk

I stedet for sommerferie har vi på "Only in America" lavet fire programmer om de mest indflydelsesrige amerikanske tech-giganter. Denne uge handler om Elon Musk, verdens rigeste mand og CEO samt medstifter af Tesla, SpaceX, Neuralink, og X (tidligere kendt som Twitter), samt en nøglefigur i PayPal og OpenAI. Musk blev født i Pretoria, Sydafrika men flyttede som ung til USA, hvor han hurtigt skabte flere succesfulde forretninger. Salget af PayPal, hvor han ejede over 11%, blev starten på SpaceX og senere Tesla - to virksomheder der på mange måder er ved at ændre verden.Men hvem er Elon Musk egentlig? Den kontroversielle milliardær deler vandene med sine synspunkter om alt fra ytringsfrihed til planetens redning. I denne første episode af sommerserien ser vi nærmere på Musks rejse og dens betydning for verden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jul 11, 202455 min

Ep 67Justin case you missed it…

Justin Timberlake er igen i verdenspressen, denne gang med et viralt mugshot efter at være arresteret for spritkørsel. Det bemærkelsesværdige billede med røde øjne markerer et nyt lavpunkt for den 43-årige stjerne, der allerede har været i modvind efter ekskæresten Britney Spears' afslørende bog. Kendt fra N’Sync og en succesfuld solokarriere med over 117 millioner solgte albums, har Timberlake flere gange skuffet sine fans. Hans opførsel i 90’erne og 00’erne har skabt debat om hans syn på kvinder og sexisme i musikbranchen. Og nu har han været bag tremmer. I denne uge dykker vi ned i Justin Timberlakes karriere, hans tumultariske forhold til Britney Spears, og hans image i en tid, hvor dårlig opførsel ikke accepteres. Kan han overleve endnu en skandale?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jul 4, 202456 min

Ep 66Hawk Tuah: Når hverdagsøjeblikke går viralt

Nogle gange går de mest uventede klip virale og vender helt almindelige liv på hovedet. Dette skete for nylig for Hailey Welch, en studerende fra Nashville. I en video spurgte en amatør-youtuber hende om hendes bedste trick i sengen. Hendes ærlige svar: "Spyt på den," har gjort hende til en internet-sensation på få dage. Dette er ikke første gang, noget lignende sker. Internettet og sociale medier har gjort det lettere for klip at gå viralt og nå millioner. Men hvad kræver det egentlig at gå viralt? Hvilke eksempler er de mest kendte? Og hvorfor er Haileys klip blevet så stort? Denne uge dykker vi ned i internettets evne til at skabe virale klip. Vi ser på historien bag og forsøger at finde ud af, hvad der skal til for at opnå en viral succes.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 27, 202455 min

Ep 65Will Smith: Er verdens største filmstjerne tilgivet?

I flere årtier var Will Smith en af verdens største filmstjerner, med et svimlende antal af musiske og filmiske kæmpehits. Men en lussing til Chris Rock ved Oscar-showet i 2022 ændrede alt, og Smiths karriere virkede ødelagt. Nu er han tilbage med filmen "Bad Boys Ride or Die", der topper indtjeningslisterne i både Danmark og USA. Det ser ud til, at publikum har tilgivet ham. Denne uge dykker vi ned i Hollywoods spilleregler: Hvorfor har nogle stjerner nemmere ved comeback end andre? Og hvad kræver det at blive tilgivet og elsket igen? Vi undersøger Will Smiths tilbagekomst og de uskrevne regler i underholdningsbranchen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 20, 202456 min

Ep 64Politimord eller justitsmord? Karen Read-sagen deler vandene

Den 29. januar 2022 blev politibetjenten John O'Keefe fundet død i sneen i Canton, Massachusetts. Men hvem stod bag mordet på den 46-årige betjent: kæresten Karen Read eller nogle korrupte kolleger? Frederik og Mirco ser nærmere på mordet på John O'Keefe og den igangværende retssag mod Karen Read, som ikke bare splitter lokalsamfundet, men også har introduceret verden for en obskur blogger ved navn Turtle Boy. Cowabunga!See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 13, 202456 min

Ep 63Historisk dom: Trump og Fremtidens USA

For første gang er en tidligere amerikansk præsident kendt skyldig i kriminelle handlinger. Det er Donald Trump, USA’s 45. præsident, og mulig republikansk kandidat ved det kommende valg. I denne uge i Only in America dykker vi ned i Trumps 34 domme. Hvad handlede den såkaldte tys tys-sag om, og hvilken rolle spillede Stormy Daniels i anklagerne om bestikkelse og valgfusk? Hvordan påvirker kendelsen det kommende valg, og kan Trump stadig stille op, hvis han fængsles? Vi ser nærmere på sagen, dommen og dens mulige konsekvenser for USA.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 6, 202456 min

Ep 62Den amerikanske fedmeepidemi: Er Ozempic ved at ændre USA?

I årevis har man talt om en ‘fedmeepidemi’ i USA. Mere end 40% af amerikanerne er overvægtige og det kan mærkes på den amerikanske økonomi. Men ind fra siden er “vidundermidler” som Ozempic og Wegovy kommet, hvilket har sat danske Novo Nordisk i en interessant position i USA. Bernie Sanders er sur over at priserne på medikamenterne er for dyre, mens kendte amerikanere udtrykker offentlig hvor glade der er for de danske lægemidler. Komedieserien South Park er nu kommet på banen med et afsnit kaldet “The end of obesity” hvor der bliver lavet sjovt med alt fra den kropsaktivistiske sanger Lizzo til danske Ozempic. For er fedme i USA ved at blive fortid? Og hvor stiller det hele den politiske debat om at elske sin krop uanset hvad vægten siger? Illustration: Rasmus JuulSee omnystudio.com/listener for privacy information.

May 30, 202456 min

Ep 61Diddy: Bad boy eller stjernepsykopat?

En ny video viser hiphop-ikonet Diddy med det borgerlige navn Sean Combs tæske sin tidligere kæreste Cassie Ventura. Videoen kommer efter flere nylige søgsmål og rygter om stjerneproducerens angivelige ubehagelige og voldelige adfærd. Siden midten af halvfemserne har Diddy, tidligere kendt som Puff Daddy, været et af de mest markante navne i det amerikanske hiphop-miljø. Han var manden bag Bad Boy Records og artister som Notorious BIG og Mary J. Blige. De sidste mange år har han udvidet sin forretning til tøj, sprut, parfumer og tv, hvilket har gjort ham til dollarmilliardær. Men er det hele slut nu? Er Diddy done?See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 23, 202456 min

Ep 60O.J. Simpson: manden, myten og morderen

Den 10. april døde Orenthal James Simpson, bedre kendt under navnet O.J. Simpson, i en alder af 76 år. O.J. var en mand med mange talenter: En legendarisk amerikansk fodboldspiller og kendt skuespiller, men berømt og berygtet blev Simpson for alvor i 1994 i forbindelse med mordet på ekskonen Nicole Brown Simpson og hendes kæreste Ron Goldman. Den efterfølgende frifindelse året efter blev en af de mest notoriske retssager i nyere tid. Frederik og Mirco tegner et portræt af manden, myten og morderen og ser nærmere på, hvordan O.J. Simpson vil blive husket af eftertiden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 16, 202456 min

Kendrick Lamar og Drake: Hvem er kongen af rapmusik?

For nylig opstod en konflikt mellem to af verdens største rappere, og internettet har ikke talt om andet siden. Det startede, da Kendrick Lamar dissede kæmpestjernen Drake på nummeret Like That. Drake var hurtig til at svare tilbage i form af to musiknumre hvilket fik Kendrick til at reagere hurtigt og pludselig blev den såkaldte ‘rap beef’ mellem de to rappere enormt personlig. Såkaldte ‘rap battles’ har altid været en ting i hiphoppens verden, men ingen fejde mellem to etablerede rappere har i nyere tid fået så meget opmærksomhed som fjendskabet mellem Drake og Kendrick Lamar. Men hvem er vinderen af deres krig på ord? I denne uge dykker Frederik og Mirco ned i kampen mellem Drake og Kendrick Lamar og ser nærmere på hvordan uvenskabet er opstået, og hvad der egentlig er blevet sagt. De kigger også på historiske ‘rap beefs’ som har været med til at ændre den amerikanske musikbranche af flere omgange.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 9, 202455 min

Ep 58The White House Correspondence Dinner: Hvem er den sjoveste præsident?

Hvert år afholder amerikanske pressefolk en årlig middag som skal styrke forholdet mellem den frie presse og det hvide hus. Arrangementet hedder The White House Correspondents Dinner og det blev for nyligt afholdt med en lang tale af præsident Joe Biden. Til det her arrangement er der tradition for at præsidenten - og en erække af komikere - skal fortælle jokes hvor man laver sjov med både politiske modstandere og ikke mindst sig selv. Dog nægter Donald Trump at møde op til The White House Correspondence Dinner og er dermed den eneste præsident nogensinde, der ikke har holdt en tale. Det skyldes primært hans dårlige forhold til pressen - men muligvis også en ubehagelig oplevelse i 2011 da den daværende præsident Barack Obama ydmygede den kendte forretningsmand foran hele den politiske elite. Nogle påstår at det var startskuddet til trumps politiske karriere. Men kan det virkelig passe? I denne uge dykker vi ned i fænomenet the white house correspondents dinner og diskuterer hvad traditionen med de mere eller mindre kærlige drillerier gør for forholdet mellem præsidenten, pressen og det amerikanske folk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 2, 202456 min

Ep 57Civil War: Hvor tæt er USA på en ny borgerkrig?

I sin nye film "Civil War" tegner instruktør Alex Garland et uhyggeligt billede af et nært fremtidsscenarie, hvor der er udbrudt borgerkrig i USA igen. Det er stærke sager, ikke bare fordi vi befinder os midt i et valgår, men også fordi filmen vækker minder om stormen på Kongressen den 6. januar 2021. Men hvor realistisk er en ny borgerkrig i virkelighedens verden, og hvordan ville den udspille sig? Det tankeeksperiment dykker Frederik og Mirco ned i og trækker tråde til datidens Amerikanske Borgerkrig (1861-65) og dets efterdønninger samt amerikanernes nylige, veldokumenterede frygt for en fremtidig borgerkrig.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Apr 25, 202456 min

Ep 56Kongen af moderne komik: Sådan blev Larry David en levende legende

Larry David er ikke “bare” manden bag kæmpesucceser som Seinfeld og Curb Your Enthusiasm, der netop er afsluttet efter 24 år på skærmen. Han er også en af USA’s skarpeste satirikere og aldrig bleg for at flage sine politiske meninger. Siden Seinfeld startede i 1989 har han skabt en ny form for komisk genre, hvor genkendelige og ofte ultra-pinagtige hverdagssituationer afløste de mere banale komedieserier som ellers fyldte stort set alt i mediebilledet inden. Davids evne til at spidde det amerikanske samfund, dobbeltmoralen og ikke mindst sig selv har gjort ham til en regulær folkehelt. Men den rapkæftede komiker er også hadet af mange, og USA’s politiske klima har gjort ham mere kontroversiel end nogensinde før. Men hvem er Larry David? Hvordan er han sluppet af sted med at lave grænseoverskridende komik uden at blive cancelled? Og hvorfor er han for nylig blevet lagt for had for ekstreme stemmer på den amerikanske højrefløj?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Apr 18, 202456 min

Ep 55March Madness: Hvordan blev collegebasketball en milliardforretning i USA?

USA skiller sig ud på mange måder, men en af de mest markante forskelle er forholdet til og forkærligheden for collegesport. Tag bare den legendariske basketboldturnering March Madness, hvor amerikanske universiteter hvert år dyster om mesterskabet, spillerne jagter æren, karrieren og lukrative sponsoraftaler, mens millioner af amerikanere sidder klistret til skærmen og spiller store beløb på udfaldet. I år var ingen undtagelse, og vi fik ovenikøbet et kvantespring for kvindebasket, takket være Iowas superstjerne Caitlin Clark. Mirco og Frederik giver dig i denne uge et indblik i fænomenet March Madness og den milliardtunge industri, der ligger bag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Apr 11, 202456 min

Ep 54Road House: Fra Irland til den amerikanske drøm

I 80’erne var der ikke mangel på gode og populære actionfilm. Nu er der kommet endnu en genindspilning af en klassiker: Road House. I den nye version af 80’er-klassikeren er Patrick Swayze byttet ud med Jake Gyllenhaal og MMA-kæmperen Conor McGregor spiller en af de større roller i bedste 80’er-stil med hårdtpumpede muskler og cirkelspark. Filmen er allerede den mest streamede nogensinde på Amazon Prime, men hvad er det der tiltrækker folk til gamle film på nye flasker? Og er Conor McGregors debut på det store lærred begyndelsen på en ny æra med flere macho-mænd på skærmen?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Apr 4, 202456 min

Fra TikTok til hjemmearrest: Hvordan Andrew Tate overtog internettet

Influenceren Andrew Tate tog for blot få år siden verden med storm, da han igen og igen gik viralt med videoer på sociale medier. Med budskaber om aldrig at bøje sig for kvinder lærte han unge mænd at forsvare sig selv både fysisk og mentalt. Men for nyligt blev Andrew og hans lillebror Tristan Tate anholdt i Rumænien hvor de bor og driver adskillige betalingswebsites med både pornografisk indhold og dyre onlinekurser. Anklagerne lyder på både seksuelle overgreb og menneskehandel og for nylig kom de britiske myndigheder også på banen med endnu en retssag, som vil finde sted efter dommen er fældet i Rumænien. Andrew Tate har stadig millioner af tilhængere og det estimeres at han tjener op til 8 millioner dollars hver måned på kurser og virale videoer med millioner af views. Men hvad har fået unge mænd verden over til at se op til den tidligere kickboxer og influencer? Hvordan kunne en mand med kriminelle anklager helt tilbage fra 2015, få så stor succes verden over? Og hvad skal der ske fremadrettet med hans coaching-imperium?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mar 28, 202456 min