
Bag om forbrydelsen
171 episodes — Page 4 of 4

Mia-sagen: "En gal mands værk"
38-årige Thomas Thomsen fra Flauenskjold blev i dag kl. 11.45 idømt forvaring for voldtægtsforsøg, drab og usømmelig behandling af lig, og dermed har sagen om Mia Skadhauge Stevns død nået et punktum. Men kun et foreløbigt et, da Thomas Thomsen på stedet ankede dommen til landsretten. I denne sidste episode om sagen i byretten, dykker vi ned i, hvorfor straffen endte således, og hvad der sker nu. Hvad er forskellen på livstid og forvaring? Hvordan foregår en ankesag? Og betyder det noget for ankesagen, at nævningetinget ikke var enige om straffen i dag? Derudover kan du også høre, hvordan de nærmeste pårørende reagerede på dommen. I en udtalelse, som Nordjyske har modtaget fra Mia Skadhauge Stevns forældre og søster, skriver de blandt andet at dette er "en gal mands værk". Værter: Journalist Dan Grønbech og Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing. See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mia-sagen: Skyldig. Skyldig. Skyldig.
Der var gråd blandt tilhørerne i retten i Aalborg i dag, da retsformanden læste skyldkendelsen op. 38-årige Thomas Thomsen er kendt skyldig i forsøg på voldtægt, drab og usømmelig behandling af lig. I morgen venter strafudmålingen og den endelige dom, men i dagens episode gør vi status over dagens skyldkendelse. Hvilke beviser viste sig at være de afgørende? Hvorfor bliver Thomas Thomsen kun dømt for voldtægtsforsøg og ikke voldtægt, som han var tiltalt for? Og hvorfor mener retslægerådet, at han skal idømmes forvaring? Værter: Journalist Dan Grønbech og Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing. See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mia-sagen dag 7: De sidste ord fra anklager og forsvarer
På den sidste retsdag, inden retten skal afsige skyld, fik vi anklager og forsvarers afsluttende procedure. Ifølge anklageren fortæller beviserne, at den 38-årige tiltalte med fuldt overlæg voldtog og dræbte Mia Skadhauge Stevn, inden han på makaber vis bortskaffede liget for at slette sporene efter sin ugerning og efterfølgende opdigtede en forklaring om, at uheld var skyld i hendes død. Spørger man forsvareren i sagen, kan og skal den tiltalte kun dømmes for bortskaffelsen af Mia Skadhauge Stevns lig, som han har erkendt. Resten er der ingen beviser for. Anklagerens sag er bygget på at begå et karaktermord på den tiltalte.Få et overblik over de to sider af sagen, som dommere og nævninge skal forholde sig til. Værter: journalist Dan Grønbech og Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing. See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mia-sagen: Mentalerklæring og lytterspørgsmål
På den sjette retsdag - den sidste dag af bevisførelsen - blev mentalundersøgelsen af den 37-årige tiltalte fremlagt for retten. Det er usædvanligt, for normalt er mentalerklæringen først noget retten skal forholde sig til, når skyldsspørgsmålet er afgjort og en eventuel straf skal bestemmes. Men hvorfor gik det sådan? Og hvad står der i den mentalundersøgelse? Det går vi igennem i dagens episode, ligesom vi besvarer en række af de lytterspørgsmål, der er kommet ind omkring Mia-sagen. Værter: journalist Dan Grønbech og Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing. See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mia-sagen dag 5: Den tiltaltes fortid
Dagens retsmøde var præget af detaljer fra den tiltaltes fortid. En tidligere kollega, en ven og ikke mindst tre ekskærester vidnede i retten. Alle mennesker der nok har kendt den 37-årige på et tidspunkt, men som ikke ved noget om hans færden i de afgørende døgn omkring Mia Skadhauge Stevns død. Flere af forklaringerne beskrev den 37-årige mand fra Flauenskjold som grænseoverskridende på flere måder. Men hvad har det med den her sag at gøre, hvordan han har opført sig for mange år tilbage? Og hvorfor er den her type vidner, de såkaldte karaktervidner, sjældent brugt i dansk ret?Det kommer vi ind på i dagens episode, ligesom du får et overblik over, hvad der skete på den femte retsdag i Mia-sagen. Værter: Journalist Dan Grønbech og Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing. See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mia-sagens dag 4: Dødsårsag og sporene i Hammer Bakker
Kan retsmedicinen gøre os klogere på, hvad Mia Skadhauge Stevn egentlig døde af? Ved dagens retsmøde kom offentligheden og retten tættere på et svar på det spørgsmål, da retsmedicineren og obducenten i sagen vidnede. Derudover fortalte en hundefører og flere af politiets teknikere, hvilke spor de egentlig fandt i Hammer Bakker. Vært: Journalist Dan Grønbech og Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing. See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mia-sagens dag 3: "Da jeg kigger op, er hun væk."
Hvem var Mia Skadhauge Stevn egentlig, og hvor beruset var hun, da blev samlet på på Vesterbro af den 37-årige tiltalte? Dag tre af Mia-sagen gik med afhøringer af en række vidner. Primært om, hvad der foregik i timerne inden Mia satte sig ind i den tiltaltes bil om morgenen den 6. februar.Både Mia Skadhauge Stevns kæreste og den tætte veninde, der var i byen med Mia Skadhauge Stevn den pågældende aften var i vidneskranken. Derudover kom der også nye detaljer frem fra Jomfru Ane Gade fra fire forskellige vidner, der på forskellig måde stødte ind i Mia natten mellem den 5. og 6. februar. Værter: Journalist Dan Grønbech og Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing. See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mia-sagen: Del 2 af den tiltaltes forklaring
Anden retsdag i Mia-sagen blev voldsom for alle i retten. Igennem flere timer blev den tiltalte minutiøst afhørt om timerne efter Mia Skadhauge Stevns død. I de timer skaffede han liget af vejen på grusom vis, og netop den proces var kernen i dagens retsmøde. Hans forklaring var så ubehagelig og detaljeret, at hans egen forsvarer undervejs appellerede til anklageren om at stoppe sin udspørgen. Men hvorfor er det egentlig nødvendigt at få selv de mest grusomme detaljer frem i retten? Og hvad skete der egentlig med Mia Skadhauge Stevns lig i timerne og dagene efter hendes død? I dagens episode kan du få et overblik over anden retsdag - men uden de værste detaljer. Dem bringer vi ikke af hensyn til den afdøde og de efterladte. Værter: Journalist Dan Grønbech og Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing. See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mia-sagen: Del 1 af den tiltaltes forklaring
Den 7. juni, næsten præcis seksten måneder efter at Mia Skadhauge Stevn forsvandt efter en bytur i Aalborg, starter sagen mod den 37-årige mand, der lige siden har siddet varetægtsfængslet i sagen. Under hele sagen leverer vores folk i retten overblik og perspektiv om sagen uden at dramatisere unødigt eller råbe højt om de mest forfærdelige detaljer. I dagens afsnit får du overblik over den første retsdag, som gav os ny viden om politiets beviser og hvor den tiltalte fik mulighed for at give sin version af, hvad der skete i timerne og dagene efter den 6. februar 2022, som var sidste gang Mia Skadhauge Stevn blev set i live. Værter: Journalist Dan Grønbech og Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing. See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Skelagerdrabet
I september 2021 slår den 53-årige Sedad Hanic sin 41-årige ekskone ihjel ud for en opgang i boligkomplekset Skelagergården i Aalborg. Mens deres to børn og en række skræmte naboer ser til. Men hvorfor skulle det ske? Hvad skete der i de afgørende minutter? Og hvad lå forud? I dagens episode fortæller vi historien bag en af de mest markante drabssager fra de senere år. Værter: journalist Dan Grønbech og Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing. See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den nordjyske rockerkrig
Da den store nordiske rockerkrig i 1996 kom til Danmark, endte Nordjylland som et af epicentrene. Det hele stikker af i april 1996, hvor en panserværnsraket af fyres mod en rockerborg i Nørresundby. På det tidspunkt er betjenten Flemming Sloth Andersen netop blevet indlemmet i Nordjyllands Politis civilpatrulje, og i den her episode fortæller han om, hvordan de håndterede arbejdet med rockerne, og hvilke forskelle han ser mellem rockerne og bandemijøet i dag. Værter: Dan Grønbech og Jesper Ramsing. Gæst: Tidligere betjent Flemming Sloth AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Aldrig mere 18. maj
Den 18. maj 1993 står i dag tilbage som det værste døgn for dansk politi siden Anden Verdenskrig. Afstemningen om en EU-aftale resulterer den aften i voldsomme gadekampe mellem politi og demonstranter. Et hav af brosten vælter ned over betjentene, som til gengæld affyrer 113 skud i løbet af urolighederne - flere direkte imod den store flok af aggressive demonstranter. På nærmest mirakuløs vis dør ingen, men 11 demonstranter og flere end 90 politifolk bliver såret. Midt i gadekrigen på det indre Nørrebro står nordjyske Flemming Sloth Andersen, der dengang var urobetjent i København. I dette afsnit af Bag om Forbrydelsen fortæller Flemming om de højdramatiske timer, hvor han flere gange var sikker på, at han skulle dø. Værter: Journalist Dan Grønbech og Nordjyskes kriminalreporter See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Enggaards insiderhandel
To af Nordjyllands mest kendte erhvervsfolk, ejendomsmillionæren Søren Enggaard og storbonden Flemming Fuglede Jørgensen, blev i den forgangne uge dømt i retten for henholdsvis insiderhandel og videregivelse af intern viden fra en børsvirksomhed.Erhvervsreporter på Nordjyske Lars Løcke har dækket den fascinerende sag hele vejen, og i denne episode fortæller han, hvordan lovbruddet blev begået, og hvad det endte med i retten. Vært: Dan GrønbechSee omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvidvaskeren fra Nørresundby
Den 45-årige Rabib Karnib har netop fået fire og et halvt års fængsel i den største sag om hvidvask, der nogensinde har været for retten i Nordjylland. Karnib er dømt for at have hvidvasket mere end 200 millioner kroner igennem flere små firmaer. Han har tilstået - og ifølge ham selv var det for at betale af på en milliongæld til nogle "forkerte typer", men hvad siger beviserne? Og hvem har egentlig tjent pengene på den omfattende økonomiske kriminalitet? Nordjyskes erhvervsreporter Lars Løcke har fulgt sagen i retten. Dan Grønbech er vært. See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Manden der var for farlig til en almindelig retssag
I 2016 bliver en 40-årig mand dræbt af flere end 60 knivstik og -snit, men brutaliteten i drabet er ikke det mest mærkværdige ved sagen. Drabsmanden er nemlig så farlig, at politiet ikke finder det sikkert at fragte ham fra den retspsykiatriske afdeling i Slagelse til byretten i Aalborg. Men når den tiltalte ikke kan komme til retten, må retten komme til ham. Så Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing tog turen fra Aalborg til Slagelse sammen med dommer, anklager, forsvarer og resten af den normale besætning i en retssag. Værter: Dan Grønbech og Jesper Ramsing. See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Rockerdrabet i Hobro
Hobro by er på den anden ende den 9. juni 2014. Byens stolte fodboldklub Hobro Ik spiller sidste hjemmekamp i fodboldsæsonen og alt er fest og glimmer på Hobro stadion. For første gang nogensinde er det nemlig lykkedes den lille klubs førstehold af studerende og landmand at rykke op i Superligaen, landets bedste fodboldrække. Men mens størstedelen af indbyggerne fejrer oprykningen, sker et af de mest opsigtsvækkende drab i Nordjylland i nyere tid. I et hus få kilometer fra stadion bliver den 30-årige Hells Angels rocker Martin Helbo Axelsen dræbt af to skud fra et jagtgevær. Dræbt af en mand der følte sig truet på livet af rockeren og hans kompagnon. Kriminalreporter på Nordjyske Jesper Ramsing udfolder historien i dagens episode. Journalist Dan Grønbech er vært. See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Bandekonflikt i Aalborg part 3: Skud i Idrætsbyen
Over de seneste tre år har kriminelle grupperinger overfaldet hinanden på kryds og tværs på Aalborgs gader. Med knive og køller og næver og ofte i dagslys blandt almindelige borgere. Men hvorfor egentlig? Hvad er det, de kæmper om? Det forsøger vi at svare på over de næste tre episoder. I trilogiens sidste afsnit går vi tæt på det voldeligste af alle overfaldene i konflikten og forsøger at svare på, hvor konflikten står henne i dag. Værter: Dan Grønbech og Jesper Ramsing.See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ep 4Bandekonflikt i Aalborg part 2: Utzon-overfaldet
Over de seneste tre år har kriminelle grupperinger overfaldet hinanden på kryds og tværs på Aalborgs gader. Med knive og køller og næver og ofte i dagslys blandt almindelige borgere. Men hvorfor egentlig? Hvad er det, de kæmper om? Det forsøger vi at svare på over de næste tre episoder. Denne gang kigger vi nærmere på det første store sammenstød i konflikten for at blive klogere på, hvem de her to grupper egentlig er. Værter: Dan Grønbech og Jesper RamsingSee omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ep 3Bandekonflikt i Aalborg part 1: Østre Allé-drabet
Over de seneste tre år har kriminelle grupperinger overfaldet hinanden på kryds og tværs på Aalborgs gader. Med knive og køller og næver og ofte i dagslys blandt almindelige borgere. Men hvorfor egentlig? Hvad er det, de kæmper om? Det forsøger vi at svare på over de næste tre episoder. Og jagten på svarene starter en doven augustlørdag i 2017 midt på en af Aalborgs mest trafikerede gader. Værter: Dan Grønbech og Jesper RamsingSee omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ep 2Mia-sagen: Anklageskriftet er landet
Hvad skete der med Mia Skadhauge Stevn den søndag morgen i februar sidste år? Det er offentligheden nu kommet lidt tættere et svar på. Anklagemyndigheden hos Nordjyllands Politi har fremlagt deres version af, hvad der skete i timerne og dagene efter Mia Skadhauge Stevns forsvinden den søndag morgen. Nordjyskes mangeårige rets- og kriminalreporter Jesper Ramsing har læst og analyseret teksten. Journalist og vært Dan Grønbech stiller spørgsmålene. See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ep 1QPark-drabet
En lille og simpel batalje på toilettrappen på et diskotek ender få timer senere med en død ung mand på asfalten ved et P-hus tæt på festmekkaet Jomfru Ane Gade. Hvad skete der i de skæbnesvangre minutter fra skubbet på toilettrappen til det afgørende knivstik i gyden ved P-huset? Og er der en mening at hente i et drab, der virker komplet meningsløst? I dag går vi bag om Qpark-drabet. Værter: Journalist Dan Grønbech og Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing.Podcasten er produceret og udgivet af Nordjyske. See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.