
Bag om forbrydelsen
152 episodes — Page 2 of 4

Trampet ihjel på togstation
Det var en søndag eftermiddag midt på sommeren sidste år. Togene kørte, som de plejer, til og fra Lindholm Station i Nørresundby, og stationen var fyldt med rejsende, som ganske kort efter skulle blive til øjenvidner. For kort efter den julidag, for lige der ved stationen lå en 50-årig mand værgeløs på jorden, mens en anden sparkede og trampede ham i hovedet og hoppede på hans overkrop. Det kostede den 50-årige mand livet, og nu kører sagen mod en 42-årig mand, som lige nu sidder tiltalt i retten for manddrab. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hunden med underbid
1. april efterlyste politiet en hund med underbid. Et gadekryds mellem en dansk-svensk gårdhund og en mops.Det var i forbindelse med en efterforskning – og bestemt ingen aprilsnar. Politiet ville dog ikke udtale sig om, hvilken efterforskning - eller hvad det handlede om.I dagene op til og i dagene efter blev i alt fem unge mænd varetægtsfængslet for at frihedsberøve en kvinde i 12 timer og udsætte hende for voldsomme ting.Det viser sig nu, at varetægtsfængslingerne og den forsvundne hund hænger sammen og handler om en voldsom sag fra Brønderslev.Det handler denne episode af Bag Om Forbrydelsen om, hvor vi også bliver klogere på en sag om en 89-årig afdød mand, hvor omstændighederne var så mystiske, at mandens kone blev sigtet for drab. Alligevel er hun på fri fod. Værter: Elise Rasmussen og Jesper Ramsing Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Sparket ihjel på Snap
I efteråret 2023 ankommer politi og brandvæsen til et lille hus i den lille nordvestjyske by Bedsted. Scenariet er som følger. En mand ligger bevidstløs på en sofa med kvæstelser og blod i ansigtet og hovedet. Der er tre andre tilstedeværende mænd, men de aner ikke, hvad der er sket med ham. Det skal dog ændre sig relativt hurtigt, da politiet får kigget mændenes telefoner efter. En besked på Snapchat gør nemlig, at to af de tre mænd bliver løsladt, mens den tredje bliver varetægtsfængslet for overfaldet. Et par måneder senere dør den bevidstløse mand, og nu hedder tiltalen dødsvold. Medvirkende: Jesper Ramsing og Camilla Gade Christensen Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Rockeroverfald og skud mod folketingspolitiker
I denne uge er der nyt fra to markante kriminalsager, der kører lige nu. Jesper tager dig med tæt på et rockeroverfald i Aalborg midtby, hvor otte rockerrelaterede mænd overfaldt en 32-årig mand en sen aften sidste år. Efter de første retsdage er vi nemlig nu blevet lidt klogere på, hvad der lå bag. Også selv om tavsheden var larmende fra de otte tiltalte. Derudover skal vi også tæt på sagen, hvor folketingsmedlemmet Per Larsen i 2022 fik splintret sin bagrude i sin bil af et hagl, da han var ude og køre. Det helt store alarmberedskab blev så sat i gang. For var det nu et anslag mod en folkevalgt? Værter: Elise Rasmussen og Jesper Ramsing fra Nordjyskes kriminalredaktion. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et farligt forhold
En intens dragende øjenkontakt til en fest blev til en turbulent start på et forhold som blev til en positiv graviditetstest og som få år senere sendte Jonas på flugt ind i en bus med sin tre-årige søn på armen. På flugt fra sin ekskæreste, sønnens mor, som netop havde stukket ham med en skruetrækker. På den måde blev Jonas også en del af en for mange overraskende statistik. Fire ud af ti ofre for partnervold er nemlig mænd. En af dem er Jonas, og i dagens episode fortæller han sin fulde historie til Jesper Ramsing. Jonas er et opdigtet navn, da han stadig lever under jorden af frygt for sin ekskæreste. Vært: Jesper Ramsing Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Togvognen fra helvede
24-årige Frederik er på vej hjem fra fodbold på Aalborg stadion klædt i AaBs røde og hvide farver. Frederik er fuld og humøret er højt, for det er kort forinden lykkedes AaB at sikre sig et uventet point mod FC København, der ligger i toppen af rækken. Alt er med andre ord godt, lige indtil Frederik stiger ind i toget sydpå. For det er ikke hvilken som helst vogn, han er kommet ind i. Han er endt i en vogn fyldt med skuffede FCK-fans. Først i Støvring kommer slipper han væk fra togvognen, og det er efter tæsk og ydmygelser i de cirka 15 minutter, det tager fra Aalborg til Støvring. Værter: Elise Rasmussen og Jesper RamsingGæst: Simon YdesenRedigering og produktion: Malthe Illum Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Drabet i Frederikshavn: Da Gøg dræbte Gokke
Ud fra anklageskriftet har det nok lignet et relativt ukompliceret drab. Mand dræber mand med kniv, og begge er påvirket af alkohol og stoffer i gerningsøjeblikket.Men retten åbenbarede en anden historie. Det handlede om et tæt venskab. Om to mænd, der brugte så meget tid sammen, at omgangskredsen kaldte dem Gøg og Gokke. Men det stoppede brat, da en mand slog sin bedste ven ihjel i en lejlighed i Frederikshavn sidste år over noget så banalt som en spildt øl.Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og Dan Grønbech.Medvirkende: Cecilie Grønning Krieger.Produktion og lyddesign: Malthe Illum Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Baghold, blod og brætspil
Det var en helt almindelig tirsdag aften i Spilcaféen i Bredgade i Aalborg. Omkring 20 gæster var ved at afslutte sidste spil inden lukketid klokken 23, da en mand pludselig kom væltende ind i cafeen og smed sig på gulvet."De angriber mig", råbte manden, der blødte kraftigt fra baghovedet.En dusør på 100.000 kr. Et bagholdsangreb og en dramatisk flugt til en brætspilscafé. Det er blot nogle af hovedingredienserne i denne udgave af Bag om Forbrydelsen, der ser nærmere på en opsigtsvækkende, aktuel retssag.Værter: Elise Rasmussen og Jesper Ramsing. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dom: GT ER en bande
Mens de fleste nordjyder i denne tid hænger på en skilift et sted i Norge eller Østrig, har det været afgørelsens time for den såkaldte GT-gruppe i Retten i Aalborg. I hvert fald i juridisk forstand, for som led i sagen om et påstået drabsforsøg på Beatesmindevej i januar sidste år, skulle retten tage stilling til, hvorvidt GT er en bande eller ej. Og rettens afgørelse faldt ud til fordel for politiet.Navnet GT begyndte første gang at dukke op i forbindelse med organiseret kriminalitet i 2021, og siden august 2024 har politiet da også åbent stemplet GT som en egentlig bande. Hovedpersonerne selv har imidlertid afvist enhver snak om, at GT-gruppen findes .Men nu har retten altså fastslået, at GT-gruppen er en bande, og at den står bag omfattende og alvorlig kriminalitet.Men betyder det overhovedet noget?Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Elise Rasmussen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Drabet på Kløvervej
I april 2003 var Frederikshavn på den anden ende. Et voldsomt drab på en ældre kvinde var netop sket, og politiet havde ingen spor at gå efter. I hvert fald ikke før to kvinder blev overfaldet med få timers mellemrum få dage efter drabet - ganske tæt på, hvor den ældre kvinde blev slået ihjel. Politiet kædede hurtigt episoderne sammen med drabet, men også med et overfald og en voldtægt begået året før - begge begået i samme kvarter - som aldrig var blevet opklaret. Mens frederikshavnerne skræmt fulgte med på sidelinjen, gik jagten i gang på en lokal serieoverfalds- og drabsmand. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Bandebeviset fra Youtube
Det kan godt være, ingen vil stå ved navnet GT-gruppen i retten. Men på Youtube er det åbenbart en anden historie. I en musikvideo fra starten af december spytter rapperen Kamil med rim om kriminalitet, hævn, had til politiet og ikke mindst GT. Vel at mærke omgivet af maskerede unge mænd, knive, pistoler, pengesedler og motorcykler. Videoen er blevet et centralt bevis for Nordjyllands Politi, der i en verserende sag forsøger at få rettens ord for, at GT er en bande og ikke bare gruppe venner, der hænger ud. Men hvorfor overhovedet lægge sådan en video ud? Og hvad betyder videoen for politiets bevisførsel? Det er Bag om Forbrydelsen i dag. Velkommen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Drabsforsøget i sneen
Hen ad aftenen den 10. januar sidste år ligger en 21-årig mand på et snedækket fortov ved Beatesmindevej i Aalborg og bløder voldsomt fra et dybt stiksår i maven. Kort forinden er han helt tilfældigt stødt ind i to fremmede unge mænd. Der har været en konfrontation, og nu ligger han altså der. Stukket i venstre side af maven med en lang kniv. Den unge mand overlever. Og de to andre unge mænd sidder nu på anklagebænken for episoden. Tiltalt for henholdsvis drabsforsøg og grov vold. Men det er ikke alt. For det der ellers bare er et tilfældigt knivstikkeri kan vise sig at være politiets genvej til at gå hårdere til banden GT-gruppen. Hør hvorfor i dagens afsnit. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

"Han er død. Han er død."
Den 26. december står en reporter fra Nordjyske på Langelandsgade i det centrale Aalborg. Husmurene i lejlighedsbygningerne er oplyst af politiets blå blink, gaden er spærret af med rød/hvid afspærringstape, og i stedet for biler er den befolket af kriminalteknikere, nysgerrige forbipasserende, en Nordjyske-journalist og så en kvinde, der står lidt derfra. Nærmest konstaterende råber hun flere gange "han er død, han er død."Og kvinden har ret. Kort forinden er en mand i trediverne blevet slået ihjel midt på gaden og midt i julefreden, og en 22-årig mand er allerede i politiets varetægt, sigtet for drab.Men offeret fra Langelandsgade er ikke det eneste drabsoffer i julen, hvis du spørger politiet. Også en 89-årig mand fra Frederikshavn og en 48-årig mand fra Hadsund-området døde under så mistænkelige omstændigheder, at der i begge sager er en person sigtet for henholdsvis drab og vold med døden til følge. I dag går vi alle tre sager igennem. I studiet er Norjdyskes kriminalreportere Jesper Ramsing og Cecilie Grønning Krieger. Vært er journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Drabsforsøg i bandekonflikten og dom over narkoforældrene fra Aars.
Den aalborgensiske bandekonflikt har fået endnu et blodigt kapitel. Siden starten af december har en 33-årig mand ligget i kritisk tilstand på Aalborg Universitetshospital efter et voldsomt overfald den 4. december, hvor han blev stukket i arme, ben, mave og hoved af en gruppe mænd. En 19-årig mand med relationer til GT-gruppen er efterfølgende varetægtsfængslet for drabsforsøg, og politiet kalder det endnu en episode i den verserende bandekonflikt i Aalborg. Hvad er op og ned? Hvad skete der den aften? Det kommer vi igennem i dagens episode, hvor vi også får dommen med fra den omtalte narkosag fra Aars, hvor en et forældrepar sidder på anklagebænken for indsmugling og opbevaring af narkotika. En sag, hvor tre af deres otte sønner allerede er dømt. I studiet Dan Grønbech, Jesper Ramsing og Elise Rasmussen. Læs interviewet med chefpolitiinspektøren, som vi taler om her og find Elises reportage fra domsfældelsen i narkosagen fra Aars her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Anklageskrift i Hjallerupsagen
Hjallerup rystede i sin grundvold i marts 2024. På en helt almindelig mandag aften, hvor der var ungdomsklubaften i byen, blev en bare 13-årig pige fundet død ved varmeværket i byen. Det stod hurtigt klart, at hun var blevet dræbt, at det havde været en voldsom død og at gerningsmanden var en på det tidspunkt 17-årig mand, som hun havde haft en relation til. Den samme 17-årige mand har siden siddet varetægtsfængslet i sagen, og nu ligger der et anklageskrift med flere detaljer om, hvad politiet mener, han har gjort og skal dømmes for. Og det er mere end drabet på den 13-årige pige, viser det sig. Det kigger vi på i dagens udgave af Bag om Forbrydelsen. Værter: Dan Grønbech og Jesper Ramsing. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Shelterdrabet
En augustlørdag sidste år blev der gjort et uhyggeligt fund på en ellers idyllisk og hyggelig shelterplads i et naturområde ved den lille by Vadum i Nordjylland.Ved et af de åbne sheltere bliver et lig af en mand fundet. Liget er forbrændt og har tydeligvis været udsat for vold, og fortæller altså en voldsom historie, men hvad der er sket med manden har offentligheden ikke vidst - før nu i hvert fald.For retssagen, hvor en 45-årig mand sidder tiltalt for drab og usømmelig behandling af lig, er nu begyndt, og allerede på sagens første retsdag ventede en overraskelse, da den tiltalte pludselig ændrede sin forklaring.Værter: Dan Grønbech og Jesper Ramsing. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Narkofamilien fra Aars: Kokain i julepynten
Tre sønner er allerede dømt, og nu er det mor og fars tur i retten i en stor narkosag, der omhandler det meste af en familie fra Aars.Den 62-årige mand og den 56-årige kvinde, der sidder på anklagebænken, påstår at de aldrig vidste noget om, at det var hårde stoffer, der var gemt i bilen, i deres julepynt og i fryseren. Hvad de så troede det var, er til gengæld lidt uklart.Men er der tale om en kriminel søn, der har udnyttet og bedraget sine godtroende forældre? Eller er der tale om udspekulerede voksne mennesker, der ser uvidenhed som det bedste forsvar?Det kan du komme tættere på i dagens episode af Bag om Forbrydelsen.Værter: Journalist Dan Grønbech og Jesper Ramsing.Gæst: Kriminalreporter Elise Rasmussen Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Narkofamilien fra Aars
Familier samles om mange mærkværdige traditioner og interesser. Men en særlig familie fra Aars virker alligevel til at tage prisen. I løbet af sommeren blev tre af sønnerne idømt lange fængselsdomme for opbevaring og salg af mange kilo narko. Og i dag starter sagen så mod deres mor og far, der står tiltalt for smugling af nogen af de selv samme stoffer. Hvad er det for en familie? Hvordan kom politiet på sporet af dem?I dag kigger vi nærmere på narkofamilien fra Aars i Bag om Forbrydelsen. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Knivenes weekend
Fredag blev en 25-årig mand overfaldet med kniv i Vangen i Nørresundby af tre-fire unge mænd. Heldigvis endte det ikke fatalt, og han er uden for livsfare. Så heldig var en 29-årig mand dog ikke tidligt søndag morgen i Fjerritslev, hvor han blev dræbt af knivstik og vold i en eller anden form for opgør i det politiet kalder et lukket miljø. I dagens episode går vi tæt på de to knivepisoder og hvad vi ved om dem på nuværende tidspunkt. Ved episodens optagelse tirsdag kl. 10.30 var der endnu ikke nogen efterlysninger ude i forbindelse med overfaldet i Nørresundby. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ny skudepisode i den aalborggensiske bandekonflikt
Torsdag den 15. oktober kørte en bil ind i Grønlands Torv-området, hvor banden GT-gruppen huserer og regerer. Personerne i bilen var formentlig fra den rivaliserende bande A12, og de fik hurtigt at mærke, at de var i fjendeland. Der blev nemlig affyret flere skarpe skud mod bilen, og to personer måtte efterfølgende forbi sygehuset med skudsår. Bandekonflikten i Aalborg er stadig i fuld gang og i dagens episode gennemgår vi den seneste skudepisode. Husk, at du kan læse alt om bandekonflikten på Nordjyske.dk: https://nordjyske.dk/tag/bandekonflikt-i-aalborgVærter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Stadig uopklaret: Voldtægtsmanden på den røde cykel
Den 20. oktober var det præcis et år siden, at Aalborg blev rystet af en uhørt voldsom og mærkværdig forbrydelse. Sidst på en kold fredag eftermiddag overfaldt en mand to kvinder i Østerådalen i Aalborg. Den ene voldtog han, mens han blev forstyrret i at voldtage den anden. Efterfølgende forsvandt han barfodet fra gerningsstedet, og blev set forskellige steder i Aalborg over det næste døgn. Gående, løbende og ikke mindst cyklende på en rød damecykel med et fjernsyn spændt fast bag på. Efter et døgn forsvandt han dog, og det er det sidste nogen har set til ham, selv om politiet har haft stort set hele værktøjskassen i brug i jagten på manden. I dag kigger vi nærmere på, hvor sagen står her et år efter. Hvad forsøger politiet? Hvad er deres teori om den her mand og hans motiv bag den forfærdelige forbrydelse. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Tolnebanden og Tolnedrabet (2:2)
I slutningen af 1987 brænder huset, hvor Tolnebanden har holdt til, ned. Sammen med anholdelserne af flere centrale personer betyder, forbryderkollektivet på ejendommen brydes op og Tolnebanden dermed er fortid. En tidlig julegave til de øvrige indbyggere i de omkringliggende byer. Men nogle måneder senere, skal det vise sig, at historien langt fra er slut endnu. En anonym kvinde tipper politiet om, at den nedbrændte ruin gemmer på en uhyggelig hemmelighed. Nemlig at en mand blev dræbt og skaffet af vejen på ejendommen, inden det brændte. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Tolnebanden og Tolnedrabet (1:2)
I 1987 blev området omkring Tolne og Sindal i Vendsyssel terroriseret. Borgere fortalte avisen om, at de ikke turde gå på gaden. Handelsdrivende fortalte om voldsomme røverier. Kriminalitet der ofte ikke blev meldt til politiet, fordi folk var for bange til at melde det. Al frygten stammede fra ét sted. En ejendom i udkanten af Tolne, hvor en gruppe af kriminelle boede sammen. En gruppe der på grund af deres ugerninger skulle få navnet Tolnebanden, og som senere skulle blive landskendte på grund af et af de mest bestialske drab, der blev begået i Danmark i den periode. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Menneskehandel og amfetamin: Narkobrødrene fra Aalborg Øst
I foråret ransagede politiet et autoværksted i Aalborg Øst for at få fat i en mand, der var mistænkt for at tvinge en ung kvinde til prostitution. Men politiet fandt meget mere, end de kom efter. I et køleskab og på et dækdepot stødte politiet på mere end 120 kg amfetamin, og pludselig var sagen mod de to brødre, der ejede autoværkstedet noget større. I forrige uge blev de dømt og i dagens udgave af Bag Om Forbrydelsen dykker vi ned i en af de mest markante sager, vi har set i lang tid. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

"Det var tæt på": 20-årig dømt for livsfarlige skud ved regattaet
Igennem hele sagen havde han ellers optrådt med en lethed, der ikke stod mål med alvoren i den tiltale han stod over for. Men da dommen faldt, forsvandt smilet fra 20-årige Sheikh Amat Bahs ansigt. Han skal i fængsel i otte år for at have bragt andre i livsfare, da han sidste år affyrede syv skud tæt på en folkemængde under regattaet i Aalborg. Men straffen kunne have været længere, for Bah undgik den alvorlige paragraf for drabsforsøg, selv om halvdelen af nævningene stemte for den dom. Hvordan det kan lade sig gøre, kan du høre i dagens afsnit, hvor du også kan høre, hvor tæt det var på at gå helt galt for en af de uskyldige havnegæster den augustdag. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En farlig telefonromance
En hed romance over telefonen bliver i 1991 fatal for en 26-årig mand fra Pandrup. Over et halvt åver har han lange, tætte og erotiske samtaler med en ung kvinde ved navn Ann Karina. Eller det tror han i hvert fald. For det er ikke Ann Karina, der sidder i den anden ende af telefonlinjen. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regattaskyderi i Aalborg og svindleren fra Thy
Sagen om den farligste skudepisode i Aalborg de seneste år er gået i gang. I 2023 affyrede en 20-årig mand seks skarpe skud efter en bil i Aalborgs centrum. Midt under det årlige regatta, hvor gaderne var fyldte og hvor uskyldige nemt kunne have være blevet ramt. Spørgsmålene er mange. Hvem ville han ramme? Hvorfor? Og handler det i virkeligheden om den verserende bandekonflikt i Aalborg? Derudover skal vi til en aldeles fascinerende sag fra Thy. Udefra er det en relativt lille sag om forsøg på bedrageri, dokumentfalsk og tyveri af en hest. Men den sigtede 26-årige mands forklaring er alt andet end lille og kedelig. Han begik nemlig nogle af sine ugerninger, fordi han ifølge ham selv skulle have været muldvarp for politiet på daværende tidspunkt. Hør hvordan han siger, det hænger sammen, når reporter Camilla Gade rapporterer fra den sag. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Gabelsdrabet
I 1960 ender en ganske almindelig tur i byen fatalt for den unge aalborggensiske kvinde Inge Birthe Johansen. Hun bliver slået ihjel på voldsom vis i en baggård i det centrale Aalborg midt om natten og hvorfor? Alene fordi hun tillod sig at afvise en fuld ung mand. I dag har vi været i arkivet og gennemgå dækningen af sagen for blive klogere på den. Og for at eksemplificere at drab på kvinden ikke er et nyt fænomen, selv om det er højaktuelt. Værter: Jesper Ramsing og Dan Grønbech. Gæst: Journalist på Nordjyskes kriminalredaktion Cecilie Grønning Krieger. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Nordjyllands største SMS-svindler og mystiske Adam
Der var fuld fart på den 18-årige handelsskoleelev Mohammed Muzzamil Samim, der rulle ind på handelsskolens parkeringsplads i sin Tesla og selv iført luksusmærker Louis Vuitton og Celine. Kammeraterne så beundrende til, når han sad i timerne og passede sine webshops, der betalte for den ekstravangante livsstil. Hen ad vejen lukkede han dem også ind i sine på overfladen succesrige forretninger, men der opdagede de, at successen var bygget på svindel og bedrag. Mohammed Samim blev i foråret idømt fem års ubetinget fængsel for blandt andet bedrageri, og i den her episode kigger vi nærmere på hans metode, de mange ofre og så en mystisk karakter ved navn Adam, som var rygraden i Samims egen forklaring i retten. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Bandekonflikt i Aalborg: Hvem er A12?
Vi har i lang tid kendt til GT-grupperingen. Et netværk af unge mænd fra området omkring Grønlands Torv i Aalborg, som var involveret i alskens kriminelle forretninger, og som trak et spor af voldelige sammenstød og overfald efter sig.Men politiet har tøvet med at kalde det for en egentlig bande - og der har også været tvivl om, hvem det egentlig var, de slog, stak og skød på i Aalborgs gader.De to ting er forandret nu. Politiet har nu meldt ud, at modparten virker til at være en gruppe ved navn A12, og politiet tøver ikke længere med at kalde både dem og GT-gruppen for bander.I dagens episode forklarer vicepolitinspektør Niels Kronborg fra Nordjyllands politi, hvorfor man nu bruger ordet bande, og så kan du også blive meget klogere på, hvem A12 egentlig er.Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Verna - på sporet af en seriemorder?
Et voldsomt drab på en ældre kvinde i Thisted i 1996 viser sig at være indgangen til en langt større sag. For det første må politiet have fat i helt nye bevistyper for at finde en hvoedmistænkt, og da de først har fundet hende, den 46-årige Verna, åbner der sig en helt ny og større sag. For det er ikke første gang folk dør i nærheden af hende.Læs mere om sagen her: https://nordjyske.dk/nyheder/krimi/paa-sporet-af-en-seriemorder-smaa-blodpletter-paa-skoene-afsloerede-mystiske-verna/3473034Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Død på åbent hav
I januar 2023 døde en mand en voldsom død på fiskekutteren Inger Kathrine 60 sømil ude på havet ud for Thyborøn. Han blev fløjet med redningshelikopter til Aarhus Universitetshospital, hvor lægerne blev mistænksomme, da de erklærede ham død ved ankomst. Hans krop var nemlig dækket af læsioner, som det hedder i fagsprog, og der var skader på liget, der gjorde retsmedicineren sikker på, at han var blevet kvalt. Hvad der er sket med manden ved kun ham og de fem andre mænd, der var udgjorde besætningen på Inger Kathrine. De blev siden varetægtsfængslet for drab, og i de forgangen uger har sagen været for retten i Holstebro.I dag gennemgår vi den sag og den bemærkelsesværdige afslutning på den i Bag om Forbrydelsen. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Min bror blev dræbt af en hjemmeværnsmand
I 2001 bliver Louise Kochs bror, Henrik, dræbt få dage før jul. Sammen med en kammerat tester han en ny bil på en øde parkeringsplads, da nogen pludselig affyrer et skarpt skud mod bilen. Henrik bliver ramt i ryggen og dør senere på sygehuset af sine skader, og imens starter en månedlang jagt på gerningsmanden. Da han endelig bliver fundet, viser det sig, at han er hjemmeværnsmand, og at Henrik er blevet skudt med en af hjemmeværnets våben. I dagens episode har vi besøg af Louise Koch, som fortæller, hvordan hun og familien oplevede sagen dengang. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mia-sagen for landsretten: den endelige dom
Sagen om drabet Mia Skadhauge Stevn har nu endelig fundet sin afslutning. Landsretten stadfæstede byrettens dom, og den 38-årige nordjyde Thomas Thomsen er derfor nu definitivt idømt forvaring i sagen. I denne sidste episode om Mia-sagen runder vi dommen, og hvordan Thomas Thomsen skal afsone sin straf. Vi kommer også omkring den verserende debat om detaljegraden i mediernes dækning af voldsomme drabssager som denne og den aktuelle Kirkerup-sag fra Sjælland. Mette Grith Stage, der har forsvaret Thomas Thomsen i landsretten giver sit bud på, hvad det betyder for hendes arbejde, at offentligheden er så tæt på alle detaljer. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mia-sagen for landsretten: Skyldig eller uskyldig?
På den andensidste dag i sagen om drabet på Mia Skadhauge Stevn fik vi første del af den endelige afgørelse. Thomas Thomsen blev kendt skyldig i både drab og forsøg på voldtægt - samt usømmelig behandling af lig, som han allerede havde erkendt selv. Akkurat som det skete i byretten. I dag gennemgår vi skyldskendelsen og giver dig reaktioner fra både den dømte og anklagemyndigheden, ligesom vi kigger frem mod dommen i morgen. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mia-sagen for landsretten: Mentalundersøgelsen og tidligere domme
I byretten vidste nævningetinget allerede inden de gav deres dom, at Thomas Thomsens mentalundersøgelse havde afsløret flere mindre flatterende karaktertræk. Det blev en del af grundlaget for deres kendelse.Men i Vestre Landsret må den samme mentalundersøgelse ikke være en del af nævningetingets vurdering i skyldsspørgsmålet. Det besluttede dommeren tirsdag morgen. Hvordan kan det give mening? Hvad var det nu, den mentalundersøgelse sagde? Og hvad betyder det for sagen? Det forsøger vi at svare på i dagens episode. Værter: Nordsjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mia-sagen for landsretten: DNA på dørhåndtaget
I dag samler vi op på de første fire dage i ankesagen angående Mia Skadhauge Stevns forsvinden i februar 2022. Den tiltalte Thomas Thomsen, der i byretten blev idømt forvaring, har præciseret nogle enkelte ting i sin forklaring, mens anklageren i ankesagen har interesseret sig for et bevis, der end ikke blev spurgt ind til i byretten. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

[Genudgivelse] Mia-sagen i byretten: Dommen.
[Genudgivelse]Over de næste tre uger skal en dansk domstol igen tage stilling til, om 38-årige Thomas Thomsen slog Mia Skadhauge Stevn ihjel i februar 2022. I byretten blev Thomas Thomsen den 29. juni 2023 idømt en forvaringsdom for drab, forsøg på voldtægt og usømmelig behandling af lig. Han ankede dommen på stedet, og derfor skal Vestre Landsret nu vurdere sagen. I anledning af ankesagen genudgiver vi vores daglige dækning af byretssagen, der kørte i juni 2023. Hensigten med udgivelserne er at give et indblik i det grundlag, Thomas Thomsen blev dømt på i byretten, og hvilke beviser der er i sagen. Der er ikke redigeret i episoderne efterfølgende, så de afspejler udelukkende, hvad vi vidste og hvad vi kunne fortælle efter de enkelte retsdage i retten i Aalborg i juni 2023. I denne sidste episode fra vores dækning af byretssagen dykkede vi ned i dommen. Thomas Thomsen blev idømt forvaring, men hvorfor gjorde han det? Og er forvaring egentlig en mildere dom end livstid, som anklageren gik efter, når det kommer til stykket? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

[Genudgivelse] Mia-sagens i byretten: Skyldig. Skyldig. Skyldig.
[Genudgivelse]Over de næste tre uger skal en dansk domstol igen tage stilling til, om 38-årige Thomas Thomsen slog Mia Skadhauge Stevn ihjel i februar 2022. I byretten blev Thomas Thomsen den 28. juni 2023 idømt en forvaringsdom for drab, forsøg på voldtægt og usømmelig behandling af lig. Han ankede dommen på stedet, og derfor skal Vestre Landsret nu vurdere sagen. I anledning af ankesagen genudgiver vi vores daglige dækning af byretssagen, der kørte i juni 2023. Hensigten med udgivelserne er at give et indblik i det grundlag, Thomas Thomsen blev dømt på i byretten, og hvilke beviser der er i sagen. Der er ikke redigeret i episoderne efterfølgende, så de afspejler udelukkende, hvad vi vidste og hvad vi kunne fortælle efter de enkelte retsdage i retten i Aalborg i juni 2023. Dette afsnit handlede om skyldskendelsen. På den ottende dag i sagen blev Thomas Thomsen kendt skyldig i forsøg på voldtægt, drab og usømmelig omgang med lig. Det sidste forhold havde han selv erkendt på forhånd. Hør, hvorfor og hvad nævningetinget lagde vægt på i deres vurdering. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

[Genudgivelse] Mia-sagen i byretten: Syvende retsdag og de sidste ord fra begge sider
[Genudgivelse]Over de næste tre uger skal en dansk domstol igen tage stilling til, om 38-årige Thomas Thomsen slog Mia Skadhauge Stevn ihjel i februar 2022. I byretten blev Thomas Thomsen den 29. juni 2023 idømt en forvaringsdom for drab, forsøg på voldtægt og usømmelig behandling af lig. Han ankede dommen på stedet, og derfor skal Vestre Landsret nu vurdere sagen. I anledning af ankesagen genudgiver vi vores daglige dækning af byretssagen, der kørte i juni 2023. Hensigten med udgivelserne er at give et indblik i det grundlag, Thomas Thomsen blev dømt på i byretten, og hvilke beviser der er i sagen. Der er ikke redigeret i episoderne efterfølgende, så de afspejler udelukkende, hvad vi vidste og hvad vi kunne fortælle efter de enkelte retsdage i retten i Aalborg i juni 2023. I episode syv fra byretssagen er vi nået til det sidste retsmøde inden skyldskendelsen. Her har forsvarer og anklager i deres afsluttende procedure sidste chance for at fremlægge deres version af sagen for nævningetinget, inden de skal afsige dommen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

[Genudgivelse] Mia-sagen i byretten: Sjette retsdag og mentalerklæringen
[Genudgivelse]Over de næste tre uger skal en dansk domstol igen tage stilling til, om 38-årige Thomas Thomsen slog Mia Skadhauge Stevn ihjel i februar 2022. I byretten blev Thomas Thomsen den 28. juni 2023 idømt en forvaringsdom for drab, forsøg på voldtægt og usømmelig behandling af lig. Han ankede dommen på stedet, og derfor skal Vestre Landsret nu vurdere sagen. I anledning af ankesagen genudgiver vi vores daglige dækning af byretssagen, der kørte i juni 2023. Hensigten med udgivelserne er at give et indblik i det grundlag, Thomas Thomsen blev dømt på i byretten, og hvilke beviser der er i sagen. Der er ikke redigeret i episoderne efterfølgende, så de afspejler udelukkende, hvad vi vidste og hvad vi kunne fortælle efter de enkelte retsdage i retten i Aalborg i juni 2023. I dette afsnit dækkede vi byretssagens sjette afsnit, hvor Thomas Thomsens mentalerklæring blandt andet blev læst op i retten. Derudover svarede vi på de lytterspørgsmål, der var kommet under sagen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

[Genudgivelse] Mia-sagen i byretten: Femte retsdag og den tiltaltes fortid
[Genudgivelse]Over de næste tre uger skal en dansk domstol igen tage stilling til, om 38-årige Thomas Thomsen slog Mia Skadhauge Stevn ihjel i februar 2022. I byretten blev Thomas Thomsen den 28. juni 2023 idømt en forvaringsdom for drab, forsøg på voldtægt og usømmelig behandling af lig. Han ankede dommen på stedet, og derfor skal Vestre Landsret nu vurdere sagen. I anledning af ankesagen genudgiver vi vores daglige dækning af byretssagen, der kørte i juni 2023. Hensigten med udgivelserne er at give et indblik i det grundlag, Thomas Thomsen blev dømt på i byretten, og hvilke beviser der er i sagen. Der er ikke redigeret i episoderne efterfølgende, så de afspejler udelukkende, hvad vi vidste og hvad vi kunne fortælle efter de enkelte retsdage i retten i Aalborg i juni 2023. Retsdag fem, som den her episode dækker, handlede om den senere dømte Thomas Thomsens fortid. Hvem var han? Hvad kom han fra? Ekskærester, tidligere kammerater og kolleger vidnede i retten. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

[Genudgivelse] Mia-sagen i byretten: Fjerde retsdag, dødsårsagen og sporene i Hammer Bakker
[Genudgivelse]Over de næste tre uger skal en dansk domstol igen tage stilling til, om 38-årige Thomas Thomsen slog Mia Skadhauge Stevn ihjel i februar 2022. I byretten blev Thomas Thomsen den 28. juni 2023 idømt en forvaringsdom for drab, forsøg på voldtægt og usømmelig behandling af lig. Han ankede dommen på stedet, og derfor skal Vestre Landsret nu vurdere sagen. I anledning af ankesagen genudgiver vi vores daglige dækning af byretssagen, der kørte i juni 2023. Hensigten med udgivelserne er at give et indblik i det grundlag, Thomas Thomsen blev dømt på i byretten, og hvilke beviser der er i sagen. Der er ikke redigeret i episoderne efterfølgende, så de afspejler udelukkende, hvad vi vidste og hvad vi kunne fortælle efter de enkelte retsdage i retten i Aalborg i juni 2023. Dette fjerde afsnit om retssagens dag fire handler om dødsårsagen og hvad de tekniske beviser fortæller om, hvad der skete i Hammer Bakker. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

[Genudgivelse] Mia-sagen i byretten: Tredje retsdag og timerne inden Mias forsvinden
[Genudgivelse]Over de næste tre uger skal en dansk domstol igen tage stilling til, om 38-årige Thomas Thomsen slog Mia Skadhauge Stevn ihjel i februar 2022. I byretten blev Thomas Thomsen den 28. juni 2023 idømt en forvaringsdom for drab, forsøg på voldtægt og usømmelig behandling af lig. Han ankede dommen på stedet, og derfor skal Vestre Landsret nu vurdere sagen. I anledning af ankesagen genudgiver vi vores daglige dækning af byretssagen, der kørte i juni 2023. Hensigten med udgivelserne er at give et indblik i det grundlag, Thomas Thomsen blev dømt på i byretten, og hvilke beviser der er i sagen. Der er ikke redigeret i episoderne efterfølgende, så de afspejler udelukkende, hvad vi vidste og hvad vi kunne fortælle efter de enkelte retsdage i retten i Aalborg i juni 2023. Denne episode dækker dag nummer tre i retten. På dag tre handlede det om, hvad der skete i timerne, inden Mia Skadhauge Stevn satte sig ind i Thomas Thomsens bil. Hvad havde hun lavet inden? Og hvilken tilstand var hun i sidst på natten? Det vidnede hendes kæreste, tætte veninde og flere tilfældige fra Jomfru Ane Gade, som hun havde mødt den aften, om. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

[Genudgivelse] Mia-sagen i byretten: Anden retsdag og anden del af den tiltaltes forklaring
[Genudgivelse]Over de næste tre uger skal en dansk domstol igen tage stilling til, om 38-årige Thomas Thomsen slog Mia Skadhauge Stevn ihjel i februar 2022. I byretten blev Thomas Thomsen den 28. juni 2023 idømt en forvaringsdom for drab, forsøg på voldtægt og usømmelig behandling af lig. Han ankede dommen på stedet, og derfor skal Vestre Landsret nu vurdere sagen. I anledning af ankesagen genudgiver vi vores daglige dækning af byretssagen, der kørte i juni 2023. Hensigten med udgivelserne er at give et indblik i det grundlag, Thomas Thomsen blev dømt på i byretten, og hvilke beviser der er i sagen. Der er ikke redigeret i episoderne efterfølgende, så de afspejler udelukkende, hvad vi vidste og hvad vi kunne fortælle efter de enkelte retsdage i retten i Aalborg i juni 2023. I andet afsnit fra sagen dengang får du overblik over den retsdag nummer to, som handlede om Thomas Thomsens udlægning af, hvad der skete i timerne efter Mia Skadhauge Stevns død. Vi taler derudover om detaljegraden, og hvorfor det er nødvendigt at gå meget langt ned i detaljerne i retten. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

[Genudgivelse] Mia-sagen i byretten: Første retsdag og første del af den tiltaltes forklaring
[Genudgivelse]Over de næste tre uger skal en dansk domstol igen tage stilling til, om 38-årige Thomas Thomsen slog Mia Skadhauge Stevn ihjel i februar 2022. I byretten blev Thomas Thomsen den 28. juni 2023 idømt en forvaringsdom for drab, forsøg på voldtægt og usømmelig behandling af lig. Han ankede dommen på stedet, og derfor skal Vestre Landsret nu vurdere sagen. I anledning af ankesagen genudgiver vi vores daglige dækning af byretssagen, der kørte i juni 2023. Hensigten med udgivelserne er at give et indblik i det grundlag, Thomas Thomsen blev dømt på i byretten, og hvilke beviser der er i sagen. Der er ikke redigeret i episoderne efterfølgende, så de afspejler udelukkende, hvad vi vidste og hvad vi kunne fortælle efter de enkelte retsdage i retten i Aalborg i juni 2023. I det første afsnit fra sagen dengang får du overblik over den første retsdag, indblik i politiets beviser og første del af den senere dømtes forklaring. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Nye vidner i Mia-sagen og stemningen i Gaden
Når Mia-sagen om lidt endnu en gang skal for retten, fordi den dømte Thomas Thomsen har anket sin dom, så vil der være tre nye vidner med i vidneskranken. Det kunne DR fortælle i sidste uge, og siden har Statsadvokaten også bekræftet det. Ifølge DR er der tale om vidner fra en forældet overgrebssag i 2010, som man også har kunnet knytte Thomas Thomsen til, men det er endnu ikke bekræftet af nogen. Hvad er op og ned? Hvordan kan vidner fra en eventuelt forældet sag overhovedet relevante for den her? Det er bare et par af de spørgsmål, vi vender i dagens episode. Derudover har reporter Tobias Nguyen fra Nordjyske også været på reportage i en Jomfru Ane Gade, der på godt og ondt er forandret her to år efter den weekend. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Anden runde af Mia-sagen
Inden længe skal sagen om drabet på Mia Skadhauge Stevn endnu en gang vurderes af retssystemet. Thomas Thomsen, der i byretten blev dømt til forvaring for drab og forsøg på voldtægt i sagen ankede nemlig dommen, og derfor skal Vestre Landsret i maj måned sætte sidste punktum i sagen, der forfærdede hele Danmark og særligt Nordjylland. I de kommende episoder dækker vi ankesagen tæt, og i dagens afsnit giver vi et overblik over, hvordan sagen endte i byretten. Vi kigger på de vigtigste beviser, de mest centrale vidner og de store temaer i den mest opsigtsvækkende drabssag i Nordjylland i nyere tid. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fængsel: Kriminel efteruddannelse eller straf?
I tidligere episoder har vi talt med Kuno Pedersen, der er tidligere narkohandler og generelt storkriminel med mange fængselsår bag sig. En af de pointer, der stod tilbage fra den samtale var, at Kuno blev hærdet som kriminel inde bag tremmerne i de danske fængsler. Udannet i håndværket bag kriminalitet og med hårdtpumpede erfarne forbrydere som læremestre og forbilleder. Men hvordan er hverdagen egentlig, når døren lukker bag dømte kriminelle? Hvad gør fængselspersonalet for at sikre, at førstegangskriminelle kan afsone uden at blive fedtet yderligere ind i misbrug og kriminalitet? Og hvordan er kulturen og hierarkiet egentlig blandt de indsatte? Dagens gæst Kim Winther har været fængselsbetjent i 24 år på både åbne og lukkede fængsler, og fortæller om hverdagen bag tremmer. Hvis ikke du har hørt episoderne om Kuno Pedersen, kan du med fordel gøre det først. De er udgivet den 6/9 og 13/9 sidste år. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det planlagte skoleskyderi (2:2)
I de næste to episoder går vi tæt på en forbrydelse, der heldigvis aldrig nåede at finde sted. En 27-årig mand fra Hobro planlagde nemlig over fem år, hvordan han ville begå et skoleskyderi. Manden var opslugt af et had til andre mennesker, som han dyrkede sammen med ligesindede på såkaldte incel-fora på internettet.Men for manden blev det mere konkret og virkeligt end en hadsk internetdiskussion. Han var langt i sin planlægning, og havde netop trykket forsøgt at købe et automatvåben, da politiet efter måneders overvågning anholdt ham i december 2020.I dette andet afsnit i serien kigger vi nærmere på retssagen, og hvad der egentlig skal til for at dømme en tiltalt for noget, man tror han vil gøre. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.