
Veloropa Podcast
447 episodes — Page 8 of 9

Ep 9797: Den store Omloop-optakt og dansk verdensrekord
Sæsonen starter for alvor nu, med weekendens belgiske brostensåbner Omloop Het Nieuwsblad og andendagsgildet Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Vi har stor optakt, hvor vi taler favoritter og danskere og giver dig både Plesners stjerner og spilforslag fra Oddset. Der er interview med Frederik "The Red Rocket" Rodenberg, der var med til at sætte dobbelt verdensrekord ved bane-VM i Berlin for det danske 4km-hold. Derudover opsamling på de seneste løb rundt omkring i Europa, herunder naturligvis Jakob Fuglsangs sejr i Ruta del Sol.

Ep 9696: Cort-interview, Fuglsang-sejr, Quintanas ikke-rekord og den norske Bernal
Magnus Cort fortæller om sin flotte sæsonstart på EF Education og om hvorfor han ikke skal køre brostensklassikerne i år. Vi ser på Jakob Fuglsangs åbningssejr i Ruta del Sol, forklarer Nairo Quintanas ikke-rekord på Mont Ventoux og så skal vi naturligvis også vende den nye norske bjergged, Torstein Træen. Der er gennemgang af de danske stjerner på World Touren og så er der dramatisk udvikling i quizzen.

Ep 9595: Alt hvad du bør vide om Fuglsang-sagen
Sammen med direktøren for Anti Doping Danmark, Michael Ask, forsøger vi at samle trådene i Fuglsang-sagen. Hvad er op og ned i sagen? Og hvordan kunne seriøse medier som Politiken og DR tilsyneladende fejlbedømme sagen så meget, at den udefra set godt kunne ligne et af de større karaktermord i nyere dansk mediehistorie? I denne podcast gør Michael Ask os også klogere på det bagvedliggende arbejde med at fange dopingsyndere, om udviklingen indenfor anti-doping arbejdet og forklarer de forskellige instansers kompetencer og arbejdsområder.

Ep 9494: Kører Fuglsang Ferrari? Tour-ruter i Danmark og den store Matti-pakke-forløsning
Ugens helt store samtaleemne er naturligvis rygterne om Jakob Fuglsangs samarbejde med dopinglægen Michele Ferrari. Vi forsøger at give et overblik over, hvad der er op og ned i sagen. Og så udløses spændingen omsider: Hvem vandt Matti-pakken? Vi kigger også på den netop offentliggjorte Tour-rute i Danmark og på otte af de i alt 22 danskere på World Touren i 2020.

Ep 9393: Bjarnes Biks: Special edition om Riis og NTT
Vi har pakket en masse af Claus Elmings interviews fra pressemødet på D'Angleterre ind i Stefan Djurhuus og Kim Plesners analyse af Bjarne Riis' genindtræden på World Touren. Hør blandt andet Rolf Sørensen, Brian Holm og selvfølgelig Riis selv fortælle om den nye rolle hos NTT og forventningerne til fremtiden.

Ep 9292: Et fister-øjeblik, drej 0-0-0 for hjælp, Porte og Tour Down Under
Årets første World Tour-løb er overstået med Richie Porte som samlet vinder. Vi analyserer løbet, etaperne, sprinterne, overraskelserne og vi ser på de første otte af de i alt 22 danskere på World Touren i 2020.

Ep 9191: Christiansborg, Matti-mancrush, Bjarne Riis og Tour Down Under
Veloropa Podcast indtager Christiansborg, på fint besøg hos den politiske ordfører for Socialdemokratiet - og cykelsportsentusiast - Jesper Petersen. Vi taler om alt fra Jespers mancrush på Matti Breschel over Bjarne Riis til årets første World Tour-løb, Tour Down Under.

Ep 9090: Riis, Mads Würtz, Grønlænder-makker Moses og en tyk dreng fra Tønder
I en december-special af Veloropa Podcast kom Mads Würtz Schmidt et smut forbi Studie 11. Det blev til en god snak med Mads om 2019-sæsonen og forventningerne til næste år som Israel Cycling Academy-rytter. Vi taler også om Bjarne Riis, der ser ud til at være på vej tilbage til World Touren og om et 6-dagesmakkerpar under anklage for både det ene og det andet. Og ellers de sædvanlige røverhistorier og diskussion af blandt andet Kittel, Velo d’Or, Fuglsang, Bauke, Sweet Larsen og Alexander Kamps sag mod Riwal.

Ep 8989: Matti-pakken, DM-anekdoten og aldrig mere fejeblad
Matti Breschel var i studie 11 til en god snak om sin aktive karrieres op- og nedture samt forventningerne til den nye rolle som sportsdirektør hos EF Education. Matti havde en vanvittig pakke med af cykeltøj og tilbehør fra sine professionelle mandskaber åbnede også godt op for posen med anekdoter og røverhistorier.

Ep 8888: Den store Tour-rute 2020 gennemgang med senior rutekorrespondent, Kasper Ankjærgaard
Kasper Ankjærgaard er nørdernes nørd, når det kommer til detaljer og gennemgang af Tour de France-ruterne. Igen i år var vi så heldige, at få besøg af vores senior rutekorrespondent, der gennemgår 2020-ruten, så du får det perfekte øverblik. Der er også quiz og spiltips og munter stemning.

Ep 8787: Farvel og tak, Lars Bak. Paris-Tours, Lombardiet Rundt, Propellen og Løvens Bule
Stort interview med Lars Bak, der sluttede karrieren med en flot syvendeplads i weekendens Paris-Tours. Vi kigger også tilbage på årets sidste monument, Lombardiet Rundt, der fik Plesners kæledægge, Bauke, som lidt overraskende vinder.

Ep 8686: Lombardiet, Søren Kragh, Fremtids Poul og mysteriet om #lekkerpik
I denne episode af Veloropa Podcast har vi sidste års vinder af Paris-Tours, Søren Kragh, igennem på telefon til en snak om, hvordan den danske Sunweb-rytter har tænkt sig at forsvare titlen på søndag. Vi har optakt og spilforslag til årets sidste monument, Lombardiet Rundt, og så kigger vi naturligvis også på nogle af de andre aktuelle nyheder i den professionelle cykelsport.

Ep 8585: VM-special med landstræner, ryttere og eksperter
Vi har efterhånden fordøjet Mads Pedersens fantastiske VM-sejr, men her samler vi op på analysen og fortællingerne i flere interviews med Anders Lund, Morten Bennekou, Michael Mørkøv, Chris Juul, Rolf Sørensen og Magnus Cort. Kom med helt ind i maskinrummet, når vi kigger tilbage på en fantastisk søndag i Yorkshire, der allerede er gået over i den danske cykelsportshistorie.

Ep 8484: Mads P og den regnbuefarvede trøje
Det bliver ikke meget større. Mads Pedersen vandt som den første dansker de professionelle herrers linjeløb ved VM. Hør fra verdensmesteren selv og lyt til fra Stefan Djurhuus og Kim Plesners gennemgribende analyse af den kollektive danske indsats og VM-løbet generelt . Der er selvfølgelig quiz og helt nye, vanvittigt attraktive præmier til 10er støtterne. Müller har været sendt i byen igen. I studie 11 er det som altid Claus Elming, der forsøger at styre løjerne.

Ep 8383: VM-optakt i Rundetaarn, Chris Juul, Rolf og Meinert
Veloropa Café var taget til bogreception hos DPCC, der markerede udgivelsen af deres anden bog med titlen “Lede hunde og kolde kameler” med en bjergenkeltstart i Rundetaarn. Chris Juul, Rolf Sørensen og Peter Meinert kom forbi studiet, der også fungerede som rytternes omklædningsrum. Stor VM-optakt men selvfølgelig også fejring af Mikkel Bjergs guldmedalje.

Ep 8282: Tina Müller og den perfekte date (Vuelta, VM, Tour of Britain)
Tina Müller er i studie 11 og fortæller om sit job som vært for DR’s Aftentour og introduktionen til den professionelle cykelsport, som hun betegner som magisk. Vi kigger nærmere på afslutningen af Vuelta a Espana, Mathieu van der Poels suveræne kørsel i Tour of Britain og så vender vi selvfølgelig den danske trup til VM i Yorkshire. Som altid er der også spiltips i samarbejde med Oddset fra Danske Spil, der er quiz - og så trækker vi vinderen af Lazer hjelmen fra Shimano.

Ep 8181: Fuglsang-triumf og sidevinds-Vuelta, bud på dansk VM-hold, hvad koster en sejr? Dårlig Veloropa-nyt
Fuglsang fik sin første Grand Tour-sejr og F*cking Quintana er tilbage i Vueltaen efter en overraskende sidevindsblunder fra de øvrige favoritmandskaber. Vinokourov kræves fængslet for bestikkelse, men hvad koster en sejr egentlig? Vidunderbarnet Van der Poel kørt i stilling som VM-favorit - hvilke danskere skal han op imod? Og så er Riis på vej tilbage på en større scene, mens vi hos Veloropa har en dårlig nyhed fra egen andedam.

Ep 8080: Skandale quiz, Vuelta-analyse, balladen om Bennett, gode danske præstationer i Tyskland og Frankrig
Vi analyserer en dramatisk og afvekslende Vuelta a España, hvor Primoz Roglic har taget styringen efter enkeltstarten. Quizzen udvikler sig i skandaløs retning og sagen om Sam Bennetts overgang eller mangel på samme til Deceuninck-Quickstep er også ganske speget. Sidst men ikke mindst ser vi på nogle gode danske præstationer i Deutschland Tour og Bretagne Classic.

Ep 7979: F*cking Quintana, Sweet Larsen og Müller-pakken
Nairo Quintana lagde hårdt fra land i årets Vuelta, vi kigger på vindere og tabere efter de første dramatiske etaper i årets sidste Grand Tour. Niklas Larsen vandt overraskende PostNord Danmark Rundt. Vi fik en snak med den unge dansker, som afslører en noget usædvanlig og ganske ambitiøs drengedrøm. Og så skal der omsider trækkes lod om den eftertragtede Müller-pakke!

Ep 7878: Vuelta-optakt, PostNord Danmark Rundt status, Egon og Einer og historien om Wims søn
I denne episode af Veloropa Podcast får du optakt til årets sidste Grand Tour, Vuelta a Espana. Vi kigger på danskerne, favoritterne, holdene og den indledende holdtidskørsel. Vi gør status efter enkeltstarten i PostNord Danmark Rundt og ser frem mod kongeetapen i Vejle. Vi kigger på den seneste udvikling på transfermarkedet, fortæller historien om Mauri Vansevenants far, Wim. Derudover selvfølgelig quiz og spiltips i samarbejde med Oddset fra Danske Spil.

Ep 7777: Mads Würtz, PostNord Danmark Rundt, Bingo Banko Tour, Dumoulin, Gilbert og sløj quiz
Der var ikke helt styr på hverken matematik, geografi, logistik eller historik i denne episode af Veloropa Podcast, hvor vi dog fik en god snak med Mads Würtz om det forestående PostNord Danmark Rundt og rygterne om at Riis vil overtage Team Katusha. Vi kigger tilbage på et på mange måder dramatisk BinckBank Tour og vender også de øvrige af weekendens etapeløb. Der er som sædvanlig spiltips i samarbejde med Oddset fra Danske Spil og naturligvis quiz.

Ep 7676: EM, Vilde Remco, Jonas Vingegaard, Bjorg Lambrecht, Transfermarkedet, BinckBank Tour
I den første podcast siden den store Tour-opsamling taler vi om Bjorg Lambrechts frygtelige dødsfald, Jonas Vingegaards gennembrud, EM i Alkmaar og Remco Evenepoels vilde sejrsgang. Vi afslører vinderen i den store Garmin Tour-quiz, søsætter en ny konkurrence i samarbejde med Shimano og giver dig spilforslag til den kommende uges BinckBank Tour i samarbejde med Oddset fra Danske Spil.

Ep 7575: Den store Tour opsamling, Plesners Top og Flop, Djurhuus giver dansker-karakterer
2019 udgaven af Tour de France blev både vanvittig og dramatisk, symboliseret på fredagens etape, hvor Pinot udgik, Alaphilippe mistede førertrøjen til Bernal og et jordskred satte en stopper for den ventede Alpe-finale. Vi analyserer de sidste etaper i Touren og kigger på op- og nedture gennem de seneste tre uger. Stefan Djurhuus tror simpelthen at Jakob Fuglsang er "færdig" og han giver alle Tourens danskere karakterer. Der er spiltips i samarbejde med Oddset, quiz og det sidste bogstav i den store Garmin-konkurrence.

Ep 7474: Får de skovlen under Alaphilippe? Er Bernal ny favorit? Exit Fuglsang, Rowe og Martin.
Julian Alaphilippe er svær at slippe af med for de store klassementsmandskaber. Nu er der kun to Alpe-etaper tilbage. Jakob Fuglsang udgik for anden gang på tre år af Touren, mens Luke Rowe og Tony Martin blev smidt hjem. Egan Bernal tog tid på de øvrige favoritter på den første Alpe-etape - men betyder det at han nu er favorit? Eller har Geraint Thomas helt styr på det?

Ep 7373: Pinot indtog Pyrenæerne - Alaphilippe viste de første svaghedstegn
Thibaut Pinot blev den store vinder i Pyrenæerne og Julian Alaphilippe viste de første svaghedstegn. Men det er fortsat tæt i toppen af klassementet i årets Tour de France, der tegner til at blive et af de mest dramatiske og spændende i lang tid. Jakob Fuglsang har måttet vinke farvel til sine podiedrømme, mens ryttere som Romain Bardet, Enric Mas og Adam Yates er gået helt ned og så er Team Ineos overraskende tvunget lidt i knæ. På Tourens anden hviledag gør vi status efter en forrygende weekend og ser frem mod de store slag i Alperne.

Ep 7272: Yates vandt første slag i Pyrenæerne, Rohan Dennis forsvandt, optakt til Tourmalet
Simon Yates vandt den første bjergetape i Pyrenæerne og Rohan Dennis forsvandt dagen inden enkeltstarten. Vi kigger tilbage på de to seneste etaper og frem mod netop enkeltstarten og weekendens store slag i de høje bjerge, ikke mindst på Tourmalet. Stefan har mulighed for at udligne i quizzen og spændingen om den store 10er præmie udløses. Derudover er der endnu et bogstav i den store Garmin-konkurrence og selvfølgelig spiltips i samarbejde med Oddset fra Danske Spil.

Ep 7171: Cort om problemerne hos Astana, analyse af sidevindstons, optakt til Pyrenæerne og enkeltstarten
Magnus Cort fortæller om problemerne hos Astana på den vanvittige 10. etape - og får også tid til at kommentere på Valverdes vægttab og "mormorarme". Vi kigger på vinderne og taberne efter mandagens sidevindstons og ser frem mod Pyrenæerne og en spændende enkeltstart. Quizzen er historisk nem og du får det fjerde bogstav i den store Garmin-konkurrence og spiltips fra Stefan Djurhuus og Kim Plesner.

Ep 7070: Ciccone i gult, Thomas viser tænder, Bardet virker færdig
Vi gør status efter den første bjergetape i Tour de France, hvor bjerghelten fra Giroen, Giulio Ciccone, kørte sig i gult, mens Geraint Thomas måske fik sat hierarkiet på plads hos Ineos. Romain Bardet ser derimod ud til at være lidt stegt, mens landsmanden Pinot til gengæld er flyvende. Det går bedre for Fuglsang og så er Mads Würtz her, der og allevegne. Vi kigger frem mod Bastilledagen og en weekend med forhåbninger om masser af danske angreb.

Ep 6969: Valgren er tilbage og han vil ha en bil, Tour-status efter 3. etape, Asgreen styrtet
Michael Valgren er ved at komme i omdrejninger igen efter et besværligt forår efter skiftet til Dimension Data. Han fortæller i denne podcast om hvilke etaper han har udset sig i Touren, om Kreuziger som klassementsrytter og om hvilken ny bil der står øverst på ønskesedlen, hvis han kører på podiet på en Tour de France-etape. Claus Elming, Stefan Djurhuus og Kim Plesner gør status efter tre dramatiske åbningsetaper i Touren og så kom nyheden om Kasper Asgreens styrt midt under udsendelsen. Desuden optakt og spiltips til 4., 5. og 6. etape. Den sidste med mål på toppen af Planche des Belles Filles.

Ep 6868: DM og Den Store Tour-optakt med Mørkøv og Würtz
Vi vender kort DM og ser ellers frem mod weekendens Tour de France. Der er interview med den nykårede danske mester, Michael Mørkøv, og Tour-debutanten, Mads Würtz Schmidt. Vi gennemgår alle Tour-holdene og de tre første etaper. Der er spiltips i samarbejde med Oddset fra Danske Spil og ny konkurrence i samarbejde med Garmin og en præmie til en værdi på mere end 7.500 kroner.

Ep 6767: DM-optakt, Schweiz Rundt, Tour, Rasmus Byriel, Riis lukker kvindehold
Vi kigger tilbage på Egan Bernals sejr og de danske fremgange i Schweiz Rundt og frem mod DM i Esbjerg. Der er interview med Rasmus Byriel, som vandt ungdomstrøjen i ZLM Tour, hvor Mads Würtz blev nummer tre. Magtkampen på INEOS spidser til inden Tour de France og nu er Egan Bernal pludselig bookmakernes favorit. Der er som sædvanlig spiltips i samarbejde med Oddset fra Danske Spil. Men hvor er Stefan?

Ep 6666: Fuglsang, Froome, Fasgreen
Jakob Fuglsang vandt Dauphiné for anden gang på tre år, Chris Froome styrtede slemt og er ude af Tour de France, mens Kasper Asgreen fortsætter med at imponere i 2019-sæsonen. Vi drøfter også Michael Rasmussens udfald mod Michael Valgren og Juan José Cobos stærkt forsinkede dopingdom.

Ep 6565: Rodenbergs comeback, Dauphine-update, optakt til Schweiz Rundt og et kig på Tour de France
I denne udgave af Veloropa Podcast gør vi status på Critérium du Dauphiné, hvor Magnus Cort var tæt på en etapesejr på første etape, og anden etape der bød på et formtjek, hvor Jakob Fuglsang skinnede. Vi har besøg af Danmarks næste super-sprinter, Frederik Rodenberg, der har haft et par svære år, siden sin OL bronzemedalje. I år har han for alvor fået sit comeback, og vundet to UCI løb samt scoret sin første professionelle kontrakt hos det norske pro-konti mandskab, Uno-X. Til sidst ser vi lidt frem mod Schweiz Rundt og tager temperaturen på det kommende Tour de France.

Ep 6464: Superman i slåskamp, Carapaz vinder Giroen, Nibali større end Froome? Optakt til Dauphiné
Vi runder Giroen af og ser frem mod weekendens Dauphiné, hvor Jakob Fuglsang er tidligere vinder og blandt favoritterne. Vi drøfter også skivebremser og Nibali vs Froome og så siger vi farvel til Andreas Byskov Sarbo, der på tragisk vis gik bort efter at være blevet kørt ned.

Ep 6363: Giroen skal afgøres, norsk held og uheld samt transferrygter
Vi står overfor de tre afgørende etaper i Giro d'Italia, men vi kigger også tilbage på denne uges mest afgørende øjeblikke i årets første Grand Tour. Kan Movistar fastholde førstepladsen og kan de styre Mikel Landa? Et par danskere er kommet uheldigt fra start i Tour of Norway, mens fem andre danskere skal køre norsk næste år. Og så åbner vi også op for posen af transferrygter - igen med Movistar i fokus.

Ep 6262: Cadepaz? Roglic i hegnet, Giro, Giro, Giro - tør vi tale om danskere og doping?
Richard Carapaz har taget grebet om Giroen. Primoz Roglic kørte i hegnet og er ude i tovene, Vincenzo Nibali satte sit første angreb ind og plejer at være god i tredje uge. Imens ser Mikel Landa til og lurer på sin egen chance. Giro d'Italia er spændende som aldrig før. Vi kigger på al dramatikken i bjergene. Og så bliver det til en ganske ophedet debat mellem Stefan og Plesner omkring danskere og doping.
Ep 6161: Giro, Campenaerts, Kasper Californien, snydequiz, Bauke og Bakelants
Vi vender Primoz Roglic' dominans i Giroen, Victor Campenaerts' mystiske cykelskifte og Kasper Asgreens fornemme resultater i Californien. Plesner føler sig snydt i quizzen og hetzet omkring sit store idol, Bauke Mollema. Vi giver spilforslag og optakt til torsdagens første bjergetape i Giro d'Italia.

Ep 6060: Giro, Californien, Asgreen imponerer, Plesner lægger sig ud med Egon og Slovenien
Vi taler Giro, Dumoulins exit, regnvejrs-dispensation, Vivianis tog-problemer, Tour of California, Tejay-gate, Asgreens imponerende præstationer og Remi Cavagnas utroligt ringe nedkørsel. Plesner vender Operation Aderlass, Slovenien og Egon Bernal.

Ep 5959: Corts rekord, tryghedsnarkomanen Sagan og Stefans dårlige Gaviria-timing
Vi har fokus på årets Giro d'Italia, hvor Primoz Roglic lagde hårdt fra land og 3. etape blev dramatisk med en deklassering til Elia Viviani. Magnus Cort er i Californien og USA for første gang, det startede med en knækket kæde og sædvanlig sejr til Sagan. Men Cort afslører også en gammel rekord i BornFondoen fra juniortiden, der står endnu. Og så er der drama på i quizzen. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Destination Bornholm og Oddset fra Danske Spil.

Ep 5858: Giro, Alexander Kamp, Mikkel Honore, Marcel Kittel, Oddset
Giro d'Italia står for døren, vi kigger på favoritterne og lancerer spiltips i samarbejde med Oddset. Der er interview med Alexander Kamp, som vandt en etape i Tour de Yorkshire og Mikkel Honoré, der får sin Grand Tour-debut i årets Giro. Marcel Kittel forlader Katusha-Alpecin og Stefan får problemer i quizzen.

Ep 5757: Fuglsangs store sejr, Veloropa elsker Bornholm, ung dansker sætter de sociale medier i flammer
Vi analyserer Jakob Fuglsangs monumentsejr i Liège-Bastogne-Liège, vi har talt med 16-årige Tobias Lund Andresen, som satte de sociale medier i brand med sin jubelscene i juniorernes E3 BinckBank Classic, vi ser tilbage på Grand Prix Herning og Eschborn-Frankfurt, vurderer favoritterne i Romandiet Rundt og ser frem mod Tour de Yorkshire. Desuden en vurdering af forårets danske præstationer - og Bornholm, Bornholm, Bornholm...

Ep 5555: Fuglen og Alaphilippe, Vilde Van der Poel, Fleche og Liège
Jakob Fuglsang og Julian Alaphilippe har været suveræne i foråret, men Mathieu van der Poel har måske været den mest suveræne af alle. Vi ser tilbage på Amstel Gold Race og Fleche Wallonne og kigger frem mod weekendens monument, Liège-Bastogne-Liège.

Ep 5454: Paris-Roubaix, Stokbro, Vingegaard, Baskerlandet, Kamp, Amstel
Philippe Gilbert tog en overbevisende sejr i Paris-Roubaix og mangler nu kun et enkelt monument i at tage en Grand Slam. Vi har talt med Andreas Stokbro blev den første danske vinder af U/23-Flandern Rundt og nyprofessionelle Jonas Vingegaard, som gjorde sig bemærket i de baskiske bjerge, hvor Jakob Fuglsang (troede han) kørte på podiet. Alexander Kamp vandt i Ardennerne og første løb i Ardenner-ugen er Amstel Gold Race på søndag - det kigger vi også nærmere på.

Ep 5353: Matti Breschel, dansk succes i Flandern Rundt, optakt til Paris-Roubaix, Stjerne Stefan
Vi analyserer det netop overståede Flandern Rundt, hvor italienske Alberto Bettiol overraskende tog sejren. Vi taler med Bettiols danske holdkammerat, Matti Breschel og vender de mange flotte danske præstationer. Så ser vi frem mod næste søndags Paris-Roubaix og gennemgår de mange andre løb, der er på kalenderen i disse dage, blandt andet Baskerlandet Rundt og Scheldeprijs. Stefan fortæller om sin nye stjernestatus, der i den grad kaster glimmer af sig.

Ep 5252: Alexander Kamp, Gent-Wevelgem, Hvem vinder Flandern? A-sje-deux-R? Tyndfed Froome?
Vi kigger frem mod årets andet monument, Flandern Rundt, der køres søndag. Og tilbage på forårets måske bedste væddeløb indtil videre, Gent-Wevelgem. Og så er der et hudløst ærligt interview med Alexander Kamp, som i weekenden vandt pointtrøjen i Coppi e Bartali og kæmper for at komme i betragtning til en World Tour-kontrakt. Vi kigger også på det interne hierarki hos Team Sky og så får Stefan luft for sin aversion omkring udtalen af Ag2r.

Ep 5151: Milano-Sanremo, Jonas Gregaard, Katalonien Rundt, Brostens-uge og 6-5 i quizzen
Vi kigger tilbage på Julian Alaphilippes første monumentsejr i Milano-Sanremo og taler med nyprofessionelle Jonas Gregaard, der både kørte Milano-Sanremo og stiller til start i dag i Katalonien Rundt, hvor han skal hjælpe Miguel Angel Lopez til et topresultat. Vi gennemgår favoritterne og danskerne i netop Katalonien, men også ugens tre brostensløb, De Panne, E3 og Gent-Wevelgem. Der er en smule Sky-bashing og så er der en der kommer foran 6-5 i quizzen.

Ep 5050: Store sejre til Fuglsang og Cort, Stefan skamroser Søren Kragh, Elming 50-års quizzes, sprinter top-10
Magnus Cort fortæller om sin flotte sejr i Paris-Nice og ser frem til næste weekends Milano-Sanremo. Vi analyserer Fuglsangs sejr og hans chancer i Tirreno Adriatico. Stefan og Kim giver deres bud på en aktuel sprinter top-10 og så smager Doktor Elming sin egen medicin i en stærkt overraskende 50-års quiz. Stefan får desuden udråbt Søren Kragh til feltets bedste nedkører og tekniker.

Ep 4949: Asgreen, Strade Bianche, Dylan og Veloropaeffekten, ophedet Egon-debat, Tirreno, Money Monster
Deceuninck-Quickstep har vundet fem af fem endagsløb. Danske Kasper Asgreen har været med i to af dem. Vi har talt med Asgreen om sæsonstarten, om den svære første sejr og om det forestående Tirreno Adriatico. Vi kigger også på det igangværende Paris-Nice og ser tilbage på danskersucces i den forgangne weekends Strade Bianche. Du får også en debat om Egon Bernals evner i viftekørsel og historien om Money Monster. Claus Elming er vært og har som sædvanlig Stefan Djurhuus og Kim Plesner ved sin side.

Ep 4848: Emil Vinjebo, Omloop, Kuurne, Strade Bianche, Bane VM, Denifl-doping, Frø-gate
Vi vender den belgiske åbningsweekend med Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne og kigger frem mod næste weekends nyklassiker, Strade Bianche. Der er interview med Emil Vinjebo, som søndag fik en fornem fjerdeplads i det stærkt besatte Drome Classic i Frankrig og vi ser tilbage på Bane VM, hvor Danmark snuppede tre medaljer. Vi skal desværre også diskutere doping, da østrigeren Stefan Denifl har indrømmet bloddoping. Sidst, men også mindst drøfter vi aspekterne i "frø-sagen" om E3 Harelbekes seneste reklamekampagne, der bliver forsøgt stoppet af UCI. Claus Elming styrer showet, der nu er sponsoreret af Shimano, med Stefan Djurhuus og Kim Plesner i studiet.

Ep 4747: Tourstart i Danmark, Lars Løkke, Alex Pedersen, Bjarne Riis, Jørgen Leth, Magnus Cort
Vi sætter fokus på Tourstarten 2021 i Danmark og har interviews med Lars Løkke Rasmussen, Jørgen Leth, Bjarne Riis, Alex Pedersen og Magnus Cort. Desuden har vi den tidligere sponsorchef for CSC og marketingansvarlige for Girostarten i Danmark, Ole Egeblad, i studiet til at sætte de økonomiske og sponsormæssige tiltag i perspektiv. Claus Elming dirigerer som sædvanligt ensemblet, der også består af de faste eksperter, Stefan Djurhuus og Kim Plesner.