Show overview
Tabloid launched in 2025 and has put out 35 episodes in the time since. That works out to roughly 30 hours of audio in total. Releases follow a fortnightly cadence.
Episodes typically run thirty-five to sixty minutes — most land between 55 min and 55 min — and the run-time is fairly consistent across the catalogue. None of the episodes are flagged explicit by the publisher. It is catalogued as a DA-language News show.
The show is actively publishing — the most recent episode landed yesterday, with 23 episodes already out so far this year. Published by DR.
From the publisher
Tabloid tager de største og mest kontroversielle historier i pressen under kritisk behandling. Hver uge undersøger Marie Louise Toksvig de gode historier og dem, der går galt, konfronterer de ansvarlige og tager lytterne med ind i det redaktionelle maskinrum. Skriv til os på [email protected].
Latest Episodes
View all 35 episodesHvor tæt skal vi på? Og hvorfor?
Debatten fra Allinge, dokumentar fra Ans og kilder i Iran
Snik-snak i ventetiden, robot-debat og TV2-region på tur
Lars Løkke Live, hvordan overlever journalistikken AI, og sort/hvide foto fra Ingemannsland
Provokation på tv? Politivold mod pressen?
Forhandlings-tomgang, forskningsforvirring og Flæsk
Hvor ved du det fra?
Nødvendigt? Rimeligt? Lovligt?
For tæt på?
Sladder, dørklokker, latter og livsfare
Hvorfor kom de historier, der har ført til tre nyvalgte løsgængere i Folketinget, ikke frem før valget? Tabloid spørger nyhedschef Anne Wittorff, Sjællandske, og ledende redaktionchef Laust Tuxen Hedegaard, JydskeVestkysten. Hvorfor var det 'en svipser', at DRs journalister ringede på døren hos den ekskluderede LA-politiker Cecilie Liv Hansen? Vi spørger ledende redaktionschef Kasper Krogh, DR Nyheder, der offentligt har beklaget fremgangsmåden. I selskab med denne uges medvært, journalist og forfatter Line Vaaben fra Politiken, vender vi også ugens store diskussion om upassende grin af en mand med handicap i RadioIII-podcasten 'Vi ser på det'. Var det kravet om undskyldinger og sladderdronningen Ditte Okman, der var den vigtige historie? Og så taler vi med Oscarvinder Helle Faber om hendes ansvar for Pavel Talankin, hovedpersonen i dokumentarfilmen Mr. Nobody Against Putin, der nu er stemplet som 'udenlandsk agent' af de russiske myndigheder. Vært: Marie Louise Toksvig.
Mudrede billeder?
Hvordan fanger pressefotografen et mudret billede? Ugens medvært er årets pressefotograf Mads Nissen, der var på arbejde i mylderet på Christiansborg på valgaftenen, og samtidig har haft helt særlig adgang til at følge Mette Frederiksen i flere år. Vi får besøg af tv-vært Natasja Crone, der både var vært på TV2s serie Højskolen og på to af de store partilederdebatter, for at tale opgaverne, ansvaret og vinklerne. Hvorfor rører lidelsen i Mellemøsten os ikke mere? spurgte seniorforsker på DIIS Helle Malmvig i en kronik i Politiken. Tabloid spørger forskeren, der selv er hyppig gæst, når medierne skal analysere krigene i Mellemøsten, om vi bliver klogere på krig, når vi bombarderes med levende billeder af bombefly og røgsøjler - og om vi fortæller de rigtige historier. Vært: Marie Louise Toksvig
Selskabslege om statsministeriet og jagten på Vanopslaghs kokain
Hvorfor skal der være selskabslege og skak-ure, når DR inviterer Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen til debat 'Ansigt til ansigt'? Tabloid undersøger ideerne og hvad de gjorde godt for med den ansvarlige chef for DR Nyheders valg-debatter Mads Vesterby Damm. Hvad betyder sammensætningen af et nyt folketing for mediepolitikken og fremtidsudsigterne for en medieombudsmand, Radio IIII og DRs økonomi? Vi spørger redaktør på Mediawatch Julie Fogde. Hvorfor er det vigtigt for vælgerne at kende Alex Vanopslaghs personlige erfaringer med kokain? Ekstra Bladets chefredaktør Knud Brix besøger Tabloid for at tale om valgkampens største personhistorie. Ugens medvært er Niels Lunde, erhvervskommentator på netmediet Finans, hvor han blandt andet har analyseret rige menneskers følelsesmæssige reaktioner på forslaget om formueskat. Vært: Marie Louise Toksvig
Hvem styrer valgkampen?
Valgkampen buldrer på alle kanaler - og helst med partilederne i centrum. I selskab med denne uges medvært Simon Emil Ammitzbøll-Bille studerer Tabloid den første halvdel af stormløbet frem mod valgdagen: Hvorfor skal vi kende politikerne 'som mennesker'? Burde vi så kende flere end partilederne? Og hvorfor insisterer medierne på to statsministerkandidater? Anne Mette Svane, chef for TV2 News, er på besøg for at fortælle om debatter og vinkler i valgdækningen. Hvorfor er Nordjyske så optaget af et enkelt tal i dækningen af kræftfremkaldende nitrat i grundvandet? Tabloid spørger redaktionschef Mette Rask Bentzen. Og hvorfor blev Lolland-Falsters Folketidendes forsøg på lummer humor om en Venstre-kandidats halmballer en væsentlig historie? Vi spørger reporter Jessica Skovmose fra TV2 Øst. Vært: Marie Louise Toksvig.
Politisk reality-tv, iranske stemmer og forbrydelser som Netflix-underholdning?
Hvorfor spørger journalisterne til mulige regeringskonstellationer, når nu politikerne ikke vil svare og hellere vil tale om deres politik? P1 Morgens Bjarne Steensbeck besøger Tabloid for at fortælle om sine valgkamp-interviews. Er det et godt reality-show at sende 12 partiledere på højskole i et døgn? Og er det godt for den politiske debat? Tabloid har inviteret den erfarne tv-chef Sune Roland for analysere form og indhold i TV2s nye serie Højskolen. Hvem spørger medierne, når vi vil vide, hvad 'iranerne' mener, føler og tænker? Og hvad spørger vi om? Tabloid spørger Shahin Aakjær, der har levet i Iran som barn, siden er uddannet i mellemøststudier, og er én af dem, der bliver spurgt. I selskab med ugens medvært journalist Ida Wohlert, mangeårig vært på Go Morgen Danmark, vender vi også ugens mest omtalte Nexflix-serie om den livstidsdømte Philip Westh og hans forbrydelser. Vært: Marie Louise Toksvig.
Hvornår bliver det breaking?
Hvad betyder måneders stigende valgfeber for substansen i den politiske journalistik? Og bliver det bedre, efter at statsministeren udskrev folketingsvalg torsdag? Tabloid spørger den garvede politiske reporter Anders Langballe om kvaliteten af politisk journalistik ramt af valgkuller. Var det egentlig "breaking news", at folketingsvalget blev udskrevet? Og hvad er forskellen på 'breaking' og en gammeldags nyhed? Vi spørger redaktionschef på TV2 Thomas Gadsbølle. Hvorfor laver TVSyd en liveblog med stort og småt, når et tog holder stille udenfor Vejle? Og hvad skal brugerne bruge alle mellemregningerne til? Vi spørger journalist Helle Eriksen fra TVSyd, der skrev liveblog efter en personpåkørsel. Ugens medvært er undersøgnde journalist Mathias Mencke fra Zetland. Vært: Marie Louise Toksvig
Snerydning, Sisse Sejr-Nørgaard og gymnasieelevens kamp mod Stiftstidende
Hvorfor skal Sisse Sejr-Nørgard interviewe mennesker, der er dømt og fordømt for krænkelser og forbrydelser? Vi spørger journalisten, der selv blev dømt for stalking, hvorfor netop hun skal lave podcast på Podimo om, hvordan man rejser sig efter en selvforskyldt 'Nedsmeltning'. Og hvad med hensynet til dem, det er gået ud over? I selskab med ugens medvært Birgitte Borup, international kommentator på Berlingske, studerer vi mediestormen om sexistisk snerydning, der begyndte med et interview på Radio IIII. Vi spørger vært Maria Bohm, hvad hun ville opnå, da hun inviterede Kvinfos direktør Henriette Laursen i radioen for at tale om sexisme og sne. På Fyn gik gymnasieelev Josefine Mach Vorret til kamp mod Fyens Stiftstidendes omtale, da hendes stedfar blev dømt for overgreb mod hende. Vi spørger, hvad hun ville opnå og hvad hun fik ud af det. Vært: Marie Louise Toksvig.
Statsministeren, nej tak, og Det Hvide Guld et år senere
Et år efter, at DR viste og siden forviste dokumentarfilmen Grønlands Hvide Guld taler Tabloid med journalist Claus Pilehave, der var en af instruktørerne bag filmen: Hvad var det egentlig, der gik galt? Hvordan finder man arbejde, når ens store projekt er blevet dømt katastrofalt? Og hvor skal filmen hen, når DR ikke længere bestemmer over den? Hvorfor sagde Fredericia Dagblad hele to gange nej tak til at interviewe statsministeren? Tabloid spørger politisk reporter Vilas Holst Jensen. Ugens medvært er Signe Lindkvist, mangeårig tv-vært og -chef for især børne-tv på DR, i dag bla. podcastvært på Signes Have Vært: Marie Louise Toksvig Skriv til os på [email protected].
Mikrofonholderi?
Er TV2s nye serie Udenrigsministeren ren reklame for Lars Løkke Rasmussen? Tabloid taler med en af journalisterne bag serien, Jesper Elming fra Kompagniet, om aftaler, begrænsninger og overvejelser i det år, tv-holdet har fulgt udenrigsministeren. Berlingske afslørede koraner og bedetæpper i CBS' refleksionrum - og mens politikere forlanger den bederum på universiteter forbudt, afviser CBS bekymringerne. Men hvilken research ligger bag Berlingske artikel? Og hvorfor er kilder og fotograf anonyme? Vi spørger samfundsredaktør Henrik Jensen. Hvorfor skælder Play the Game-leder Stanis Elsborg journalisterne ud for at spørge, om Danmark skal boykotte fodbold-vm i USA? Vi spørger, hvad det er for historier, han hellere vil have fra sportsjournalisterne. I selskab med ugens medvært, journalist Jeppe Findalen, tidligere chefredaktør på Frihedsbrevet, nærlæser vi også fire forskellige mediers forskellige historier om den samme, hidtil hemmeligholdte retsbog med afhøring af Lars Findsen i Østre Landsret for fire år siden. Vært: Marie Louise Toksvig Skriv til os på [email protected].
Farlig satire og hvem passer på grise... avlerne?
23,6 millioner mennesker har set en video, hvor DRs Adnan Al-Adhami krammer grønlændere og kalder Donald Trump en kæmpe stor lort. Hvordan laver man satire i en sprængfarlig tid? Og går grænsen et andet sted end normalt? Hvem passer på grise...avlerne og alle andre, når TV2 nu gerne må vise optagelser, som aktivister har lavet ulovligt? Og hvorfor interesserer ingen store medier sig for PIO's afsløringer om landets største gule fagforening, der tilsyneladende bryder loven? Ved en fejl fremgik det ikke af denne udsendelse, at redaktionen har bedt Det Faglige Hus om en kommentar til de historier, som Pio har bragt. Det Faglige Hus oplyser, at de ikke har yderligere kommentarer, så længe sagen verserer i STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Vært: Cecilie Lange Tilrettelægger: Thea Egestrand og Louise Reumert Gæster: Adnan Al-Adhami, journalist og satiriker, Michael Nørgaard, dokumentarchef TV2, Astrid Elkjær Sørensen, historiker Mads Ellesøe, journalist og dokumentarist Nina Trige Andersen, journalist og historiker
Journalistik for åbent tæppe?
Hvordan undgår medierne at blive revet med i en tumlende nyhedsstrøm, når alt skal dækkes, mens det sker? Og hvad skal vi med timevis af tv og spaltekilometer med mennesker, som heller ikke ved, hvad der virkelig foregår? Efter endnu en uge med højspændt internationalt drama om Grønland taler Tabloid med TV2s nyhedschef, chefredaktør Jon Mikkelsen, om dækningen. Kommer vi for alvor tættere på forholdet mellem Danmark og USA, når Lars Løkke Rasmussen deler sin dagbog med Politiken? Vi spørger journalist Sarah Skarum, der skrev om 7 Døgn i udenrigsministerens liv. I Grønland arbejder dokumentarist Christoffer Guldbrandsen langsomt på en film om og med grønlandske politikere. Hvordan skal den gøre os klogere på verdenssituationen? spørger Tabloid. Ugens medvært er journalist Charlotte Harder, redaktør på ShippingWatch. Vært: Marie Louise Toksvig.
