Livet med sorgen

Dagens ord handler om organdonation. Det er vores gæst bedemand Winnie Markussen, der trækker ordet. Vi taler om vigtigheden af at tage stilling til det. Vi kommer også omkring, om det vil være en god ting, hvis man i stedet for at tilvælge det, skulle fravælge det, hvis man ikke ønsker at være det. Hvad tænker du, når du hører ordet "organdonation"?

Det er tilfældigt at vi har brugt samme bedemandsfirma i forbindelse med vores børns død. Bedemand Winnie og hendes bedemandspartner Thomas var en stor støtte i dagene fra dødsfaldet og til og med bisættelsen. Winnie fortæller i podcasten, hvorfor hun for cirka ti år siden valgte at blive bedemand. Hvad der er det bedste ved jobbet, og hvad der er den største udfordring. Hun forklarer, hvordan det at stå til rådighed for en familie i krise kan hænge sammen med privatlivet, og hvordan man ved, hvad de forskellige personer har behov for. Hvad er tendenserne indenfor begravelser og kister? Må ens kæledyr blive begravet sammen med sin eje, og hvilken tro har Winnie selv? Få svarende på ovenstående i podcasten. Hør også hvordan Tinas sidste køretur med Sara er blevet et nyt tilbud i bedemandsfirmaet, og hvad Dorte er ved at få lavet med Caspers fingeraftryk.

Fremtiden har fået en ny betydning efter at vi har mistet vores ældste barn. Fremtiden var umulig at se, fordi ønsker og drømme blev knust. Siden er bevidstheden om at være til stede i nu´et er blevet mere tydeligt, og vi øver os begge på det. Vi kan lave planer, men vi ved ikke hvordan de ender med at blive. Hvad får ordet fremtid dig til at tænke på?

I denne episode giver vi svar på et spørgsmål, som vi ofte møder, nemlig, hvordan går det, og hvordan har du det lige nu? Vi har besluttet, at vi jævnligt vil lave en opsummering på netop dette spørgsmål. Svaret kan være meget forskelligt fra dag til dag, fra time til time. I podcasten kan vi også følge vores egen udvikling i, hvordan vi har det, og hvordan vi takler sorgen og savnet. I denne episode ser vi tilbage på de seneste måneder. Vi kommer omkring emner som sommerferie, årsdag, studentertid, familieforøgelse, landsstævne, padel, formel 1, vielsesringen som blev til et nyt smykke, liv og død på kirkegården, og frygten for at miste et barn mere. Tiden går videre, følelserne skifter og vi giver en status på hvordan vi har det idag.

Vores gæst, Charlotte Heje Haase, som tidligere har medvirket i episoden om at skrive mindet i live er dagens gæst, og trækker ugens ord. Ordet blev "hemmeligheder". Charlotte fortæller, at hemmeligheder kan være tunge at bære på. Hun fortæller en af sine egne hemmeligheder, og erfaringen med at, når vi deler vores hemmeligheder, så vil der være mange andre, der har det på samme måde, og man kan skabe et fællesskab. Dorte taler om at vi kan have hemmeligheder for os selv, og ting vi ikke har lyst til at dele, for eksempel som følge af en masse tanker i en sorgproces. På den måde bliver det lidt en hemmelighed. Tina taler om, at dagbøger er en slags hemmeligheder, som i virkeligheden bare er ord, der ikke skal læses eller tolkes af andre. Det kan let blive misforstået. Hvad tænker du mon på, når du hører ordet "hemmeligheder"?

Vi er nysgerrige på, hvad det at skrive kan gøre for sorgramte (og for alle andre i øvrig også). Derfor har vi inviteret Charlotte Heje Haase i studiet til at gøre os klogere på det. Charlotte kommer med eksempler på, hvordan du kan bearbejde sorg og bevare minder ved at skrive. Det vigtigste er at glemme alt om, at det skal være på en bestemt måde og blive til noget bestemt. Skrivning er godt for mennesker i sorg, fordi det er med til indre heling i forhold til at man skal lære at leve med et vilkår, som ikke kan fixes. Det at åbne låget til sorgen og minderne kan være livsbekræftende. Charlotte kommer ind på, hvor vigtigt det er at give fortællinger videre, fordi de binder os sammen. Hvis du er uerfaren med at skrive, så kan du få gode ideer til at komme i gang. Hvis du allerede skriver, så kan du høre, hvordan du kan udvikle dig. Skal man skrive hver dag? Hvor lang tid? Kan man skrive for lidt eller for meget? Kan man skrive for personligt eller privat? Og hvis jeg har planer om at udgive en bog, hvad gør jeg så? Få svarene i podcasten. Du kan læse mere om Charlotte Heje Haase på www.bareskriv.dk

Vores gæst i studiet i dag er Musisk kunstner Methe Danefeldt. Methe fortæller om, hvordan sang og musik altid er blevet brugt som en måde at kommunikere og udtrykke sig på. Vi hører også om fordelene ved at synge, og hvordan vi kommer i gang – selvom vi måske har en overbevisning om, at vi ikke kan synge. Lær om hvad det kan give at få individuel sangundervisning, og hvorfor det er vigtigt også at bruge kroppen, når man synger. Alle kan ifølge Methe synge, eftersom alle har stemmelæber, og der er gode forslag til både vejrtrækning og musikvalg. Vi kommer også omkring grædekoner, klagesang og musikterapi – og sidst, men ikke mindst, at alle burde starte dagen med morgensang. Du kan læse mere om Methe Danefeldt på www.baresyng.dk

Vores gæst i studiet er musisk kunstner Methe Danefeldt. Mette fortæller senere om Sang som sorglindring, men i denne episode trækker hun ugens ord. Methe trækker en blank seddel, hvilket betyder, at man frit kan vælge sit ord. Methe valgte ordet "glæde". Methe er meget bevidst om, at det er vigtigt, at man har glæde i sit liv. Det er vigtigt, at man giver sig selv lov til at glædes, også selvom man er i sorg. Dorte og Tina taler om at gøre ting i hverdagen, som giver glæde, og at det er vigtigt at have en bevidsthed omkring det. Hvad mon du tænker på, når du hører ordet "glæde"?

Vores gæst i studiet i dag er psykolog og sexologisk rådgiver Marie Erlendsson. Dagens afsnit handler om hvordan man kan navigere igennem de udfordringer der er forbundet med ufrivillig barnløshed og sorg. Sorgen over ikke at kunne realisere sit inderste ønske. Marie fortæller om hvordan mange føler skyld, skam, vrede og misundelse, og i det hele taget hvordan ens lyst kan være påvirket. Du hører også om hvordan man som par kan støtte og trøste hinanden, hvor længe skal man blive ved med at prøve og hvordan man bedst kommer videre hvis man ikke får de børn, som man ønskede. Du kan finde mere om Marie på www.samtaleogsexpertise.com

Dagens gæst er psykolig Marie Erlendsson, som fortæller om skilsmisse og sorg. Sorg formes efter den relation til den eller det vi har mistet, vores personlighed, hvad vi kommer med, hvilken kultur og kontekst vi lever i. Marie vil på forskellig måde give eksempler på, hvordan man i forbindelse med skilsmisse kommer stil at svinge mellem to spor. Det tabsorienterede og det genoprettende spor. Der er ingen rigtig eller forkert måde at sørge på, eller opleve sin sorg på, heller ikke efter en skilsmisse. Hør om hvordan det kan påvirke, når man er beslutningstageren i forhold til at være den, der er uforberedt, eller når det er ens egne børn eller børnebørn, som skal skilles. Hvad gør man, og hvad gør man ikke? Marie fortæller om identitetskrise og følelsen af at være "det sortre får", foruden at man kan komme i en ond spiral, hvor der kommer flere sorger ovenpå hinanden. Sidst men ikke mindst, får du 5 råd til at komme godt igennem skilsmisse-sorgen. Du kan læse mere om Marie på www.samtaleogsexpertise.com

Psykolog Marie Erlendsson gæster Livet med sorgen, hvor hun blandt andet fortæller om skilsmisse og sorg, og sorg og barnløshed. Men i denne episode trækker hun ugens ord. Og ordet blev: "Bøger". Marie Erlendsson kommer straks til at tænke på dagbøger. Det bruger hun meget selv for at fordøje sanseindtryk. Hun anbefaler ofte også sine klienter at skrive dagbog, specielt hvis de er i sorg eller i en anden livsskrise. Dorte fortæller, at hun er glad for bøger, og søger mod biblioteketet, når hun bliver optaget af et specifikt emne, eller en forfatter hun har forelsket sig i. Tina tænker også på dagbøger, som hun også selv har praktiseret i mange år. Nu er det dog mere taknemmeligsheds dagbøger hun bruger, da de ofte ikke bliver så negativ ladet, som dagbøger kan blive. Hvad tænker du på, når du hører ordet "bøger"?

I dagens episode er der fokus på taknemmelighed. I studiet har vi inviteret Sundhedskonsulent Charlotte Overbeck ind til at fortælle mere om det. Efterhånden er der god forskning på området, som også bekræfter, at der både er fysiske og psykiske gevinster ved at praktisere taknemmelighed. Når vi er positive, sætter vi en række hormoner i gang, som gør os rolige, glade og giver os energi. Charlotte kalder det en "sneboldseffekt", at når jeg får fokus på det, som er godt i mit liv, ruller den videre i mit indre system både mentalt og fysisk. I løbet af episoden får du forskellige forslag til, hvordan du kan praktisere taknemmelighed, og får svar på, om de skal skrives ned, og hvornår på dagen det er bedst. Charlotte Overbeck har udgivet to taknemmelighedsdagbøger - find dem her 👉 https://minderneshus.dk/shop/

Dagens episode handler om, hvordan vi kan drage omsorg for os selv. Til at gøre os klogere på dette har vi inviteret Sundhedskonsulent Charlotte Overbeck i studiet. Hun fortæller om, hvorfor det er vigtigt at have fokus på egenomsorg, så vi har ekstra energi og styrke til håndtere svære perioder i livet og for at kunne nyde livet. Du vil høre om The Circle of Influence, hvor man deler sin verden op i rød, gul, grøn, og hvordan man bevidst kan flytte sig. Du vil også høre om, at vi har tre forskellige stemmer, som vi kan tale til os selv med: den kritiske, den omsorgsfulde og den triste, og hvad det betyder for os. I løbet af podcasten giver Charlotte konkrete forslag til, hvordan du kan praktisere egenomsorg, uden at behøve at søge hjælp udefra. Dorte og Tina kommer også med eksempler på, hvordan de praktiserer egenomsorg efter at de har mistet og lever med sorg i hverdagen.

Vrede er en følelse, som vi allesammen kender til. Vreden er som bølgeskvulp. Det kommer i bølger, og kan vare af kortere eller længere varighed og styrke. Vreden kan være ubehagelig og være tilknyttet skam. Hvor lang tid varer vrede? Vælger vi selv at holde fast i vreden? Er det ok at være vred over at have mistet et barn? Lader vi vreden definere dagen? Kan man bruge vreden til noget? Det er nogle af de spørgsmål vi kommer omkring i denne episode af ugens ord. Hvad tænker du på, når du hører ordet vrede?

Hvad skal man som pårørende gøre i de første dage efter et dødsfald? Det har vores ven og nabo Behrad Jafari spurgt os om. Oprindeligt var det Behrad og hans kone Winnie, der skabte kontakten i mellem os, og det er vi meget taknemmelige for. Behrad har efterspurgt viden om rollen som pårørende. Det handler denne podcast om, set ud fra vores perspektiv. Vi forsøger efter bedste evne at svare på Behrads spørgsmål: hvor meget og hvor lidt skal jeg spørge ind til dødsfaldet? Hvor meget kan man tillade sige at spørge ind til? Hvornår er man der for nogen, og hvornår er man påtrængende på en dårlig måde? Hvornår er man en støtte? Vi hører også om, hvordan det har været i Behrads familie at opleve dødsfald på unge mennesker to gange inden for kort tid. Hvad sætter det af tanker og spor i deres familie?

Sorg skal være noget vi taler om. Dagens episode omhandler sorg og kritisk sygdom. I studiet har vi Martin Kreutzer, der fortæller om, hvordan det er at få en kronisk sygdom i forbindelse med sin 50 års fødselsdag, og hvordan han lever med det på 2. år. Efter mange års følelse af, at kroppen var slidt, og en kobling på, at det var belastningen fra et liv som selvstændig, som var årsagen til det, forsøgte Martin at skrue på adskillelige livsstilsparametre. Det var dog uden succes, så Martin gik til lægen og fik lavet et helbredstjek. Det viste sig, at han har en uhelbredelig blodcancer, som han skal behandles for resten af sig liv. En sygdom, som han ikke vil dø af men dø med. Han fortæller om, hvordan det er at få en diagnose, og hvordan ens drømme og ambitioner skal revurderes og revideres, samtidig med at han skulle finde fodfæste i sygdommen. Han har hørt om folk, som går ned med stress, ryger ud af arbejdetsmarkedet eller får en depression, når de får en kronisk sygdom. Årsagen er at det er enormt stærke kræfter, der ligger i at få konfronteret med sin egen dødelighed. Hør Martin fortælle om, hvordan han tog sit liv op til revision og, hvordan han måtte acceptere at komme i medicinsk behandling. Hør hvilke ting han har ændret i sin hverdag, så han kan leve bedst muligt med sin sygsom. Martin fortæller om, at sorgen for ham var tabet af udedødeligheden. Han fortæller om, hvordan han håndterer sorgen, især ved at bruge naturen. Han prioriterer sin mad, er fokuseret på sin søvn og kvaliteten af den. Derfor er der ting, han holder sig fra. Træningen er sat i system, så det giver energi og ikke tager energi. Han har fjernet eksistentiel frygt ved at lave budgetter. Som Martin udtaler: "Jeg vil egentligt hellere minde mig selv om, at hvis jeg skal leve det liv, jeg ønsker med den sygdom jeg har, så er der nogle ting, jeg skal være rigtig god til". Derfor har han sat sig selv nogle standarder for sit liv, som han forsøger at overholde. Martin fortæller om hvordan omgangskredsen har reageret som sygdommen, og hvordan de har reageret meget forskelligt på det. I følge Martin er det vigtigt at turde værer åben om sygsommen og sige til og fra i forhold til, hvornår man har lyst til at tale. Han fortæller om tanker om døden, og hvordan en person sendte ham bogen "Blandt løver", som gjorde stort indtryk. Den minder ham om, at man skal turde leve livet på trods af en kronisk sygdom. Lyt med og få hele Martins gribende historie.

Ugens ord i denne episode trækkes af indretningsarkitekt Lonni Ørskov. Hun trækker ordet "kærlighed" ❤️. Hun kommer til at mindes præstens ord i forbindelse med, at hun mistede sin far for 15 år siden. Han sagde, at kærlighed og sorg står virkelig tæt sammen. Lonni uddyber sine refleksioner omkring det. Dorte taler om at have kærlighed til ting, som er knyttet op i mod en person. Tina tænker kærlighed som en følelse, der ikke kan diskuteres og er uden for tid, sted og rum. Hør hele afsnittet og reflekter og, hvad du tænker om ordet "kærlighed".

"Når alt kommer til alt, så er der jo ingenting vi skal have med herfra. Alt er til låns" er en af de mange tankevækkende sætninger, som du hører i dagens episode. Vores gæst indretningsarkitekt Lonni Ørskov giver tips og ideer til, hvordan du kommer i gang med en oprydningsproces, så dit hjem ikke bliver en last og en byrde at skulle igennem for de efterladte. Vi taler om at rydde op generelt, opmagasinering af ting og møbler og fordele ved at have de ting omkring dig, som gør dig glad. Lonni Ørskov vejleder dig i, hvordan du kommer i gang med at rydde op, og giver eksempler på oprydningsvaner. Du får også hendes holdning til, hvad man gør hvis man har svært ved at give slip på ting eller fortryder det man har givet videre til andre. Denne podcast giver stof til eftertanke og handling og husk "Fordelen ved at have færre møbler er, at det giver plads til at DANSE". Citat Lonni Ørskov. Du kan finde mere om Lonni Ørskov på https://lonnioerskov.dk/

"Jeg har lært, at det er vigtigt at rydde op mens man er her. Det er en frygtelig opgave at give videre til andre" fortæller Lonni Ørskov, som i denne episode deler ud af både personlige og professionelle erfaringer. Vores gæst Lonni Ørskov er indretningsarkitekt med eget firma, og har selv været igennem flere oprydninger efter dødsfald. Sorg og oprydning kan opstå både i forbindelse med en flytning, en skilsmisse eller et dødsfald. Det kan også være, at man er døende og er frustreret over, at man ikke fik det gjort eller ikke har kræfterne til det. Vi taler om ting, billeder, minder som kan aktivere vores følelser og vigtigheden i at rydde op i sit eget tempo. Du får også tips til, hvordan du rydder op og giver ting videre. Forslag til hvordan du håndterer ting, du arver, hvordan du får det værdi-vurderet, og hvordan du kan integrere arvestykker i dit hjem. Du får også konkrete råd til, hvordan du udfylder tomrummet efter fx en skilsmisse eller deler genstande, som I er flere som ønsker at få. Det er en podcast, som giver muligheder for at komme i gang med at se sit hjem igennem. Du kan læse mere om Lonni på https://lonnioerskov.dk/

Dagens gæst Ulla Eline Veje har trukket sætningen: Hvad er en god dag eller et godt øjeblik? For hende er et godt øjeblik er et nærværende møde med et andet menneske, hvor hun kan mærke, at "vi er her for hinanden, vi lytter til hinanden, vi sanser hinanden". Nogle gange varer det et øjeblik, og som alligevel kan berige resten af dagen. Tinas reflektioner handler om at opleve et godt øjeblik, som kan opstå af noget hun oplever, tænker på, mindes, eller bare er noget, som lige giver en dejlig følelse i kroppen. Dorte har det på samme måde. Det handler om at opdage, når noget var godt, hvor man lige var glad og bliver overrasket over det. Det er et godt øjeblik. Hun fortæller videre, at fordi man har mistet, sørger man ikke 24 timer i døgnet. Det går op og ned, og nogle dage er sværere, og nogle dage er lettere, og nogle dage kan være gode, og nogle dage kan være dårlige. Det handler om at opdage at være i nu´et hvor alle bekymringer for en stund er væk. Ulla afrunder Ugens ord med at sige, at det er vigtigt at have med os, at man faktisk godt må have det godt når man er i sorg.

Dagens gæst er kropsterapeut Ulla Eline Veje. Man kan gøre meget med ord og lave meget terapi med ord, men i virkeligheden kan man også lave terapi uden særlig mange ord, men med kroppen som redskab. Ulla arbejder med intuitiv kropsterapi. Det vil sige, at når der kommer en klient til hende, har hun lidt samtale først, men ellers er det primært et arbejde med kroppen, hvor man modsat samtaleterapi går nedenunder ordene. Hendes baggrund er, at hun helt oprindelig er uddannet jordemoder, men i mange årtier været interesseret i at arbejde med healing og energi, og hun fortæller om hendes vej med at arbejde med energikroppen og hvordan man kan åbne op for de følelsesmæssige lukninger. Hun har lavet kropsterapi siden 2017. Ulla forklarer at refleksion er rigtig godt, men det kan for mange være svært at komme i kontakt med vores følelser. I relation til sorg er det meget forskelligt, hvordan man bearbejder sorg og følelser i det hele taget. Hvis man måske tænker, at for at passe på sine omgivelser, holder man lidt igen, og pakker følelserne ind og gemmer dem i sin egen krop, så kan det sætte sig med spændinger eller komme til udtryk på en måde, som vi måske ikke havde lyst til, fx i form af temperament. Selvom det egentlig er gråden man har brug for at komme ud med. Hun har også klienter som kommer med en krop hvor det er begyndt at gøre ondt på en måde, hvor der egentlig officielt ikke noget i vejen. I Ullas univers, er det ikke mærkeligt at man kan få ondt i knæene, ondt i hofterne, lænd eller ondt i nakken eller andre steder. For hende handler det om følelser, der er lukket ned og ikke har fået lov at få det udtryk, de autentisk skulle have.

Årsskifte handler både om det "naturlige" årsskifte ved nytår, og også om nye årsskifter, som opleves efter at have mistet. I første omgang taler vi om overgangen fra den 31.12 og til 1. januar, hvor Dorte deler sine reflektioner. Hvordan årsskiftet for hende altid har handlet om at se tilbage den 31.12 og kigge fremad den 1. januar. Eftersom Dorte mistede Casper i det forgangne år, var det tungt at kigge tilbage, og svært at få øje på positive ting. Første januar handlede i stedet om at se fremad og se på, hvad hun alene og som familie gerne vil fylde året ud med. Både privat og arbejdsmæssigt. For Tina har årsskifte fået nye betydninger, som er opstået efter at have mistet Sara. Blandt andet hendes fødselsdag hvor hun ikke er i livet mere, føles som et årsskifte. Hun bliver ikke ældre som person, men i tid bliver hun ældre. Selve dødsdagen er også blevet et årsskifte hvor tiden bare går videre. Selve datoen har sat sig så meget fast, at det føles som et nyt årsskifte. For alle årsskifter handler om at se og komme videre. Det var på én måde sidste år, og det bliver på en ny måde det kommende år uanset hvornår årsskiftet er på året.

Et år er gået siden Caspers død. Hvordan har det været? Det sætter Dorte ord på i dette afsnit. Dorte fortæller om planer for dagen og hvor meget dagen har fyldt i hendes bevidsthed. Hun fortæller også om at finde en fortrolighed med sin egen sorg, men at møde andre, der også savner Casper, gør stort indtryk, og det kan være overvældende. Vi taler om forskellen mellem fødselsdag og årsdagen, og hvordan dagene har forskellige betydninger for os. Hvad skal fejres, og hvad skal ikke fejres? Vi taler lidt om året det er gået, og hvordan fremtiden med sorgen mon bliver. Bliver det mon anderledes, og føler Dorte sig mon bedre rustet til det kommende år? Hør også Dorte fortælle om hun er sur på livet for at have taget Casper fra hende.

Ugens ord er mod, og vores gæst Dorthe Rask Jensen reflekterer over, at selvom hun har meget angst, har hun mod til at være ærlig. Det kan handle om hendes fag som præst, og at det er blevet lettere med alderen. Det gør det nemt for hende selv og for andre, at hun ikke udgiver sig for noget andet end hun er. Det betyder ikke, at hun er som hun skal være, men det betyder, at hun er sig selv. Dorte reflekterer over det med at leve livet modigt, og leve livet i det hele tage. Det kræver mod at leve livet, at gå ud i verden og møde verden med den krise de alle tre står i med at have mistet et barn i starten af 20´erne. Tina kommer til at tænke på et citat hun hørte i sine teenageår: "Det handler om at have mod til at være den, du er, og ikke miste modet over at du er, den du er". Hun mener, at det kræver mod at være dem, ingen gider være. Dem, der har mistet deres barn.

I denne episode fortæller Dorthe Rask Jensen om sorgen over at have mistet sin datter Kirsten. Kirsten døde i en alder af 24 år i december 2023. Da podcasten bliver optaget er der kun gået knap tre måneder siden, hun fandt sin datter. Kirsten har en tvillingebror, Ulrik, som var med til at finde sin søster død i hendes lejlighed. Dorthe fortæller om, hvordan de fandt hende nytårsaften, og hvordan de efterfølgende dage forløb. Dorthe havde en følelse af, at hendes hjerne kørte "med 500 km i timen", samtidig med at hun ikke sov og at der hele tiden var følelsen af uvirkelighed. Dorthe fortæller om udfordringerne med at få Kirsten bragt hjem til Vejle fra Aarhus pga. snestormen i januar, og hvordan det var en følelsemæssig turbulens, og lettelsen var stor, da det endeligt lykkedes. I episoden kan du også høre om, hvordan Dorthe håndterer sin sorg, og hvordan hendes omgangskreds har håndteret det. Vi kommer omkring, hvordan det er at starte på arbejde igen, og hvilke gode ting Dorthe gør for sig selv for at lette sorgen.

Ugens ord er lyst, som kan læses på to måder. Som at have lyst og at det er lyst. Vores gæst sognepræst Dorthe Rask Jensen fortæller, at for hende hænger ordene sammen, fordi hvis det hele er mørkt, så har man heller ikke lyst til noget. At lyst hænger sammen med livslyst. Det er rigtig svært at have livslyst, hvis man lige har mistet. Dorthe møder i sit job som præst forældre, som siger, at hvis et ikke havde været for de andre børn, ville de have fulgt med. Eller ægtefolk, som mister hinanden, som mister livslysten. Dorthe tror, at de fleste af os har en kæmpe livsenergi – en livsvilje og livslyst, og en hunger efter at ville det gode liv. Vores gæst mener, at det kan være svært at få livslyst af sig selv. Hun tror, at vi får det fra mennesker, der betyder noget for os. Det er det, der driver os. Det er i hvert fald det, der driver hende. Lyt med og høre, hvilke andre reflektioner vi får omkring orden lyst.

I dagens episode har vi besøg af sognepræst Dorthe Rask Jensen, som vil give os viden om hendes arbejde som præst, hvor samtaler om liv og sorg er en del af hverdagen. Dorthe har været præst i Vor Frelser kirke i Vejle i snart 30 år. Hun havde engang overvejet at skifte, for at prøve et andet sogn, men så døde hendes mand og tvillinge-børnenes far, da de var 9 år, og hun valgte at blive. Dorthe fortæller i podcasten om hvilke forventninger der var til en ny præst, som hun skulle vænne sig til. Hun er glad for sit job, blandt andet fordi der er meget frihed i det, og man er selvtilrettelæggende. Arbejde og frihed flyder sammen. Hun fortæller, at der kommer mange henvendelser fra mennesker, de overhovedet ikke kender som er i sorg eller har andre problemer, fordi de ønsker at tale med en præst. Det er vigtigt for hende at understrege, at de ikke er terapeutisk uddannet overhovedet. De bruger deres erfaring og kendskab ved at have mødt mange mennesker i forskellige livssituationer. Præster er gode til at snakke med andre, de kan lytte og de ved, at de ikke skal blande sig selv ind i samtalen. De kan være i de situationer der bliver talt om, fx når der tales om død. I podcasten uddyber præsten hvad der sker når hun får et opkald om et dødsfald i sognet, og hvad der er forskel på begravelse og bisættelse. Hun fortæller at en af de vigtige opgaver er at få tegnet et sandfærdigt billede af afdøde. Hvad det menneske har givet sin omgivelser og har givet verden ved at leve. Det kristelige skal også med. Det er dog hendes erfaring, at det ikke er det kristelige, der høres - det er det personlige. Dorthe fortæller endvidere om begravelse og bisættelse, og om hvorvidt folk har taget stilling til deres sidste vilje. Præsten synes at der er noget fantastisk ved at komme i jorden: …"fordi vi bogstaveligt talt går på eller står på skuldrene af dem der gik foran os. Fordi det giver en fornemmelse af, at vi er led i en kæde…. Der har været nogen før mig, der kommer nogen bagefter". Den samme oplevelse er der ikke ved at sprede sin aske.

I dag har Dorte trukket ordet "Fødselsdag", og kommer til at tænke på Caspers første fødselsdag, hvor han ikke var her mere. Det var den første han ikke selv var med til, og det var en ekstrem hård dag. Den skulle ikke fejres, men markeres. Det gjorde de ved at hele familien mødtes den 29. december ved gravstedet om aftenen, hvor de havde lys og stjernekastere med. Der var koldt og varmt at drikke. Der var både stilhed og tale, og Casper blev mindet. Det var en meget anderledes dag og fødselsdag, og forfærdeligt at tænke på at han ikke får lov at få flere. Tina kommer til at tænke på dilemmaet med hvor gammel er hendes datter Sara efter hendes 24 års fødselsdag i maj, som var den første, hvor hun ikke var her mere. Hun blev 23 år, men på fødselsdagen, havde jeg jo levet med hende i 24 år, selvom hun ikke har været i live i et halvt år på dagen. Det skaber meget forvirring og nye dilemmaer, og det er svært med talkombinationen. Pludselig er de yngre søskende ældre end deres storesøster, eller er de? Fødselsdage rummer en masse nyt, nye udfordringer og aspekter af livet, som vi slet ikke anede fandtes.

I dagens episode fortæller Tina om Saras 25 års fødselsdag, som er anden gang hun skal fejres på kirkegården. Du hører om overvejelserne op til, hvordan selve dagen forløb, og om det er lettere når det er anden gang, at fødselsdagen foregår på den måde. Tina og Dorte reflekterer over forskellen på fødselsdag og dødsdag, og i det hele taget er det på mange måder en følelsesladet episode.

Bibliotekar Lisbeth Roed har trukket ordet "søskende", og reflekterer over, at det er uendeligt vigtigt i alle livets forhold. Det har det især været for hende omkring hendes forældres død, hvor det bragte hende tættere sammen med sin lillebror. Det gav hende en bevidsthed om, at vi skal huske at være der for hinanden. Senere fortæller hun at når man har et livsvidne, som har kendt for eksempel forældrene eller andre søskende at man behøver ikke at forklare så meget. Ordet søskende får Tina til at reflektere over at der findes de biologiske søskende, og så er der dem, som vi kan have i vores omgangskreds, som nærmest fungerer som søskende. Hun nævner at have en veninde, som er et livsvidne, som hun også kan dele bekymringer omkring forældre med. Hun nævner også hendes egen bror, som hun ikke har meget kontakt med i hverdagen, men når det handler om forældrene, så taler de sammen. Dortes refleksioner går på at for hendes vedkommende er det meget tydeligt, når der er nogle store livsbegivenheder, så træder familien ligesom i karakter og rykker sammen. Man kan drage nytte af hinanden på en anden måde, end man måske gør i dagligdagen Ja, og så kan der jo opstå det, som vi jo har oplevet, Dorte, at vores børn har mistet en søskende. Og det er jo et helt tema i sig selv også. Ja. Hvad det fører med sig, både på kort sigt og på lang sigt.

I dagens episode har vi besøg af bibliotekar Lisbeth Roed fra Vejlebibliotekerne, som vil tale om Sorg og litteratur. Lisbeth læser i løbet af podcasten op af Zenia Johnsens postkortroman "Hjerneskælv". Bogen handler om en kvinde, som skal finde ny vej i livet efter at hun får revet tæppet væk under sig i forbindelse med en ulykke. For Lisbeth er det vigtigt at man ved, at man altid er velkommen i bibliotekets lokaler. Her kan man få lov at passe sig selv. "Men hvis man gerne vil snakke, så vil vi også gerne", fortæller bibliotekaren. På spørgsmålet om hvorvidt, der er mere fokus på sorg i litteraturen, svarer Lisbeth, at det er der ikke. Der er snarere ens fokus, der opfatter sorgen i litteraturen Lisbeth sammenligner det med hvis man for eksempel venter barn, eller gerne vil vente barn, så ser man barnevogne og gravide maver overalt. I podcasten forklarer hun om forskellig former for litteratur, om forskellen på privat og personlig litteratur og om selvudgivere, som der er kommet flere af. Lisbeth fortæller også om fordele ved at læse, og hun kommer også ind på fordelen ved at læse i fysiske bøger fremfor at høre lydbøger. Bibliotekaren har følgende forslag til bøger om sorg: Lise Trap: Sorg, den dybeste ære glæden kan få. Fagbog. Marina Cecilie Roné: NIMBY, Not in my backyard. Roman. Lyt med og høre flere udpluk fra Zenia Johnsons bog og hør flere guldkorn fra Lisbeth.

Denne gang i UGENS ORD trækker Tina ordet "Hvad er en god dag eller et godt øjeblik". Tina tror ikke længere på gode dage fra morgen til sengetid, men er mere fokuseret på de gode øjeblikke i løbet af dagen. Hun er blevet mere bevidst om, at hendes følelser svinger fra det ene til det andet i løbet af dagen, hvor hun kan komme omkring vrede, ked af det hed, glæde og begejstring – og alt derimellem i større og mindre grad. Et godt øjeblik er, når hun mærker en god følelse indeni, at det hun gør, tænker, siger eller bruger sin tid på, gør hende godt og glad. Det kan også være kontakt med en eller flere af børnene. Dorte er optaget af hvad der gør hende godt i nu´et, som gør noget godt for en. Hun er meget bevidst om at gøre flere ting, som er godt for hende, for at få flere gode dage. Dorte er smertelig bevidst om, at sorgen og tabet har hun med sig resten af livet, og den har en "stemme" og kan hurtigt tage over. Så derfor bruger hun energi på at gøre gode ting for sig selv, så hun får gode dage og gode stunder. Begge er enige om at for at skabe gode dage og gode øjeblikke, er det vigtigt at have gode vaner.

Hvorfor er økonomi relevant i forhold til det at være sorgramt og i en livskrise? Økonomi er på mange måder lige så tabubelagt et område som sorg er. Økonomi og penge taler vi ikke så gerne om, i hvert fald ikke om vores egen. Men det er stadig enormt vigtigt for os alle. Når man er i en livskrise, gælder det på alle måder, at ens gode vaner holder en på et stabilt spor. Hvis man ikke har gode vaner omkring økonomi, kan det give udfordringer. Nogle oplever ved livskriser, at man har et øget forbrug, fordi man "trøste-shopper" lidt. Det kan være svært at holde et overblik over ens økonomi, når der er andre vigtige ting, der tager alt ens energi. For dem, der har mistet en ægtefælle, eller partner, vil økonomien pludselig se anderledes ud, end den gjorde før dødsfaldet. Andre får måske udbetalt en arv, og hvad gør man ved det? Det er nogle af de emner, vi drøfter i denne episode af Livet med sorgen. Dorte Rønne er selvstændig bogholder, og lever af at lave regnskaber og skabe overblik for selvstædige. Hun giver sine 5 bedste råd til, hvordan du skaber overblik over din økonomi. Download her den budgetskabelon, som der bliver henvist til i podcasten.

I denne episode af podcasten "Livet med sorgen" har livsstilsekspert og ernæringscoach Martin Kreutzer trukket ordet "Tårer" i UGENS ORD. Martin fortæller om, at han indenfor sit fag ser tårer indimellem. Når man arbejder med mennesker og ernæring skal man ofte ind bag ved årsagerne til ens uhensigtsmæssige mønstre. Tårer er en del af den erkendelsesfase når det går op for hans klienter, hvor illoyale de er overfor deres egne kropsbehov. Mange mennesker der kommer hos en vejleder, kender svarene inden de kommer, men de bliver hjulpet af vejlederen til at erkende dem. Det afstedkommer ofte tårer. Mad er også ofte knyttet nært til vores dybeste følelser, og erkendelsen af det kan gøre ondt. Hvad får ordet tårer dig til at tænke på?

I denne episode har vi fået besøg af ernæringsekspert og livsstilscoach Martin Kreutzer. Vi kommer til at tale om mad og livsstil. Hvordan det vi spiser eller ikke spiser, og den måde vi lever på generelt kan påvirke vores sorg og stress. Martin Kreutzer lever af at vejlede mennesker i at opbygge mere robusthed i forhold til den påvirkning, som de måtte være udsat for af negative karakterer. Det kan være lige fra en eliteidrætsudøver, der påfører sig forsættelig ødelæggelse gennem sin hårde træning, og gerne vil hele hurtigere, til en slidgigt-patient, der gerne vil have mindre smerte i sine dårlige knæ og hofter, til en stresset direktør, der er ved at gå i stykker i kredsløbet af en psykisk overbelastning, og til en sorg- og stressramt mor til et barn med ny konstateret autisme. Fællesnævneren er at han prøver at udvide deres værktøjskasse i forhold til redskaber, der kan hjælpe dem til enten at lindre den stress, der er i deres liv, eller bedre kunne være i den stress, som de oplever i deres liv. Martin beskriver hvordan vi mennesker, når vi er under pres, automatisk søger de værktøjer, vi har. Det er ikke altid, at de er sådan fysiologisk hensigtsmæssige. Adfærden er knyttet til den psykiske overbelastning, som er knyttet til de stresshormoner, der bliver udskilt, når vi er i en krisetilstand. Blandt andet langtidsstresshormonet kortisol, som han uddyber med forskellige eksempler. Kortisol har også den skyggeside, at det virker proinflammatorisk, altså inflammationsfremmende i kroppen. Martin forklarer: "Det vil sige, at hvis jeg konstant går i en ulmende stress eller sorg, så er der en meget stor risiko for, at det begynder at sætte sig sine fysiske spor, den psykiske tilstand, jeg er i". Han råder til at forholde sig til om: Kan jeg gøre noget ved den stress og sorg? Overvej sorggrupper, fællesskaber, den lokale præst, støtteforeninger Flyt dig fra stressorerne (fx arbejde, ægteskab) Ved sorgen efter tabet af nogen eller noget, er det ikke en option at flytte sig, og man er nødt til at acceptere stressen og gøre en indsats på livsstilen. Selv de mindste skridt har værdi: Kan du drikke en smoothie om morgenen selvom du ikke har appetit? Eller kan du tage nogle fiskeoliekapsler? Så er du allerede på vej, og så har man noget at bygge videre på. Målet er at bygge robusthedsskabende adfærdsændring ind i det omfang, man magter. Lyt med og bliv inspireret til, hvordan du med enkle tiltag kan gøre dig selv mere rubust. Du kan læse mere om Martin på www.martinkreutzer.dk

Der er forskellige former for stilhed. Stilhed kan larme, stilhed kan gøre ondt, men kan også gøre godt. I Ugens ord kommer vi ind på forskelle mellem stilhed og tavshed. Hvor stilhed kan være forbundet med noget rart, kan tavshed til gengæld være ubehageligt for nervesystemet. Vi taler om at jo mere stille vi er, jo mere mærker vi os selv, og kan dermed bedre føle, hvordan vi egentlig har det inderst inde. Når telefonen pludselig bliver stille, fordi der ikke længere kommer de samme opkald som tidligere, forbindes stilheden med en sorg. Stilheden kan også larme. Det er et paradoks. Men det er sådan, det er. Alle ubehageliger som vi går og skyder fra os, kan komme til at fylde i stilheden. En afledningsmanøvre kan være at tænde en radio eller høre musik og ellers kan meditation være en øvelse i at turde være i stilheden, og finde ro i hovedet. Hvad for ordet stilhed dig til at tænke på? Formålet med Ugens ord er at åbne op for de nuværende tanker, situationer og følelser, som relaterer til sorg og det pågældende ord. Vores slogan i Mindernes Hus er "at dele er at hele". Vi tror på, at det hjælper både os selv og hinanden en lille smule hver gang vi sætter ord på vores tanker og følelser. Samtidig ønsker vi at starte en refleksion hos dig, der lytter med. Målet er at du får en god følelse i kroppen ved at du efterfølgende selv forholder sig til ordet, og hvad det gør ved dig. Ved at skrive dine tanker i vores vedhæftede øvelsesark, eller starte en dialog med en ven åbner du op for en del af dig, som kan gavne både dig selv og andre. Dine værter er Dorte Rønne & Tina Kreutzer Læs mere om os på www.minderneshus.dk

I dagens episode taler vi om de dilemmaer, som vi oplever inde i os selv, når vi møder nye mennesker eller står i situationer, hvor vi skal fortælle om, hvor mange børn vi har. Derudover forholder vi os til begrebet Englemor og fortæller, hvordan vi håndterer at skrive hilsner fra familien. Svaret på "Hvor mange børn har du?" er blevet til et nyt dilemma. Ikke fordi vi er i tvivl om at vi stadig er Mor-til-fire, men det, at det ene af vores børn er død, gør, at det ikke længere så entydigt at svare. Nu skal det passe ind i samtalen, i situationen og inde i en selv. Vores nye situation betyder, at vi har mange overvejelser om, hvad vi skal sige, og forholder os til det fra gang til gang i forhold til, hvem der spørger, hvornår der bliver spurgt, hvilken kontekst der bliver spurgt i, og hvad vi selv har overskud til at svare. Vores erfaring er, at når vi nævner, at et af vores børn er døde, så kan det give en stærk reaktion i modtageren, og så er det kun det, der bliver hørt. Det er sjældent særlig hensigtsmæssigt. Vores konklusion er, at vi på nuværende tidspunkt vurderer det fra gang til gang, om det giver mening at dele beskeden, om det er relevant for samtalen og for den person vi er sammen med. Der har også været situationer, hvor det efter noget tid, har været naturligt at uddybe ens situation, fordi relationen er blevet tættere, og samtalerne mere private. Lyt med og høre mere om de nye dagligdags dilemmaer vi møder. Følg os på www.minderneshus.dk

Hvad betyder sex & seksualitet for livet og sorgen og alt det imellem. Det kan være svært at huske, at man har en seksualitet og lyst når man er i sorg. Det kan virke forbudt og skamfuldt. Må man give sig hen og mærke noget dejligt, når man er i sorg? Er det okay at mærke glæde og gøre noget godt for sig selv? Vi er væsener med en seksualitet, og det er en vigtig del af os mennesker. For nogen kan sorgen være relateret til at miste sin partner eller tab af funktionsevne, hvilket medfører, at det man havde for vane forsvinder, og man skal finde nye måder at udleve sin seksualitet på, med sig selv eller en partner. Lyt med og høre psykolog Hanne Svanøe og vores reflektioner omkring sex og seksualitet. Formålet med Ugens ord er at åbne op for de nuværende tanker, situationer og følelser, som relaterer til sorg og det pågældende ord. Vores slogan i Mindernes Hus er "at dele er at hele". Vi tror på, at det hjælper både os selv og hinanden en lille smule hver gang vi sætter ord på vores tanker og følelser. Samtidig ønsker vi at starte en refleksion hos dig, der lytter med. Målet er at du får en god følelse i kroppen ved at du efterfølgende selv forholder sig til ordet, og hvad det gør ved dig. Ved at skrive dine tanker i vores vedhæftede øvelsesark, eller starte en dialog med en ven åbner du op for en del af dig, som kan gavne både dig selv og andre. Dine værter: Dorte Rønne & Tina Kreutzer Gæst: Psykolog Hanne Svanøe Læs mere om os på www.minderneshus.dk

I dagens episode vil Jane Langberg fortælle om sit arbejde som sorgvejleder i Vejle kommune. Hun fortæller om sit arbejde som uvildig fagperson, hvor det er samtalen, der er i fokus. Sorgvejledning er ikke terapi eller behandling. Det er stadig tabu at tale om sorg, og der kan være samspil i familier som gør, at det kan være svært at tale om sorgen. Du får svar på, hvordan man bliver sorgvejleder, hvad begreberne kompliceret sorg og Broken Heart Syndrom dækker over, og hvad man kan forvente i et sorgforløb. Jane Langberg fortæller om to-sporsmodellen, og hvordan seneste forskning viser, at tab forvirrer og udfordrer hjernen. Hun kommer også med eksempler på sorgreaktioner, og hvordan man kan berolige sit nervesystem i sorgprocessen. Er det en myte, at tiden læger alle sår eller at det kun er hvis du græder, at du sørger rigtigt? Hør svarene i podcasten sammen med sorgvejlederens bedste råd til et menneske i sorg. Dine værter er Tina Kreutzer og Dorte Rønne

Denne uges ord er - Hemmelighed Hemmeligheder er alt det, jeg ikke fortæller om, hvordan jeg har det inderst inde. Det kan også være den situation, hvor jeg mærker sorgen vælde ind over mig, og trækker mig fx ud på badeværelset, tar dybe vejrtrækninger inden jeg går tilbage og møder verden igen. Uden at jeg fortæller om det, selvom der sikkert er nogen som gerne vil vide noget mere om hvordan jeg har det. Det kan handle om, at jeg ikke vil vise min sårbarhed og, at jeg tænker, at andre kan have svært ved at rumme at lytte til hvordan jeg har det inderst inde. Der foregår meget indeni som kan være svært at sætte ord på og at være i . Folk som ikke er i samme situation, kan have svært ved at forstå alle de tanker der foregår i hovedet og i kroppen. Det at være sorgramt er enormt ensomt, fordi det foregår inden i. Folk kan ikke se det. Så derfor er det vores egen hemmelighed. Formålet med Ugens ord er at åbne op for de nuværende tanker, situationer og følelser, som relaterer til sorg og det pågældende ord. Vores slogan i Mindernes Hus er "at dele er at hele". Vi tror på, at det hjælper både os selv og hinanden en lille smule hver gang vi sætter ord på vores tanker og følelser. Samtidig ønsker vi at starte en refleksion hos dig, der lytter med. Målet er at du får en god følelse i kroppen ved at du efterfølgende selv forholder sig til ordet, og hvad det gør ved dig. Ved at skrive dine tanker i vores vedhæftede øvelsesark, eller starte en dialog med en ven, åbner du op for en del af dig, som kan gavne både dig selv og andre. Værter: Dorte Rønne og Tina Kreutzer Læs mere om os på www.minderneshus.dk

Hvad skal man vælge, når man ikke ved, hvad afdødes ønske var? Bisættelse eller begravelse? Dorte og Tina har begge stået i samme dilemma om pludseligt at miste et voksent barn i 20´erne, som ikke havde skrevet testamente, og hvor de ikke havde taget samtalen tidligere. Hverken Tina eller Dorte har erfaring med at tage stilling til dette, da de ikke har haft dødsfald i den nærmeste familie tidligere. Tina fortæller, at bedemanden spurgte ind til, om der var et testamente, hvilket de ikke havde fundet i hendes lejlighed. Han fortalte, at man kan lave et testamente online. Det er en god viden at have med, at det er et sted at lægge sit testamente, også selvom man er ung. Dorte og familie samlede Caspers kammerater og talte med dem om de kendte til hans ønsker. De kunne kun fortælle, at han ikke ønskede en præst, som "stod og prædikede i en halv time". Familien valgte dog alligevel at gå med den kirkelige handling, fordi det var uoverskueligt at finde en "toastmaster" for en privat ceremoni, som er et alternativ til kirken. Heller ikke Saras veninder kunne fortælle om hun ville begraves, bisættes eller noget helt tredje. Tina og familie var ikke i tvivl om at det skulle være en kirkelig handling, da Sara også var medlem af folkekirken. I første omgang blev familien, de to forældre og de tre søskende, enige om begravelse, og så sov de på den beslutning, og ændrede mening. Tanken om at hun ville ligge i jorden og "rådne op" var uoverskuelig. Lyt med og høre om familiernes overvejelser om begravelse og bisættelse, og om alle de andre overvejelser og beslutninger, der følger med et uventet dødsfald. Dine værter: Dorte Rønne & Tina Kreutzer Læs mere om os på www.minderneshus.dk

Vores gæst Hanne Svanøe trækker ugens ord. Formålet med Ugens ord er at åbne op for de nuværende tanker, situationer og følelser, som relaterer til sorg og det pågældende ord. Vores slogan i Mindernes Hus er "at dele er at hele". Vi tror på, at det hjælper både os selv og hinanden en lille smule hver gang vi sætter ord på vores tanker og følelser. Samtidig ønsker vi at starte en refleksion hos dig, der lytter med. Skriv gerne dine reflektioner ned på øvelsesarket, som du kan downloade her. Vrede er en følelse, der er rigtig svær at komme af med, når man er i sorg. Hvad gør man når man er vred over sin skæbne? Hvem skal man rette sorgen mod? For nogen hober vreden sig op, og det kan føre til at man kan blive vred over alt muligt andet, også. Mange vender vreden indad i form af selvkritik og selvbebrejdelser, og bruger selvskade. Det er vigtigt at kunne komme af med sin vrede, og det kan være en god ide at opsøge professionel hjælp, hvis vreden er så voldsom at den begynder at gå ud over andre og sig selv. Dorte og jeg kommer med eksempler på, hvad vi er vrede over , fx uretfærdigheden i at skulle besøge ens barn på kirkegården, at dele gravsted med sin ex-mand, at være misundelig over at livet for andre går videre som før og vreden at vores situation ikke er forbigående, men noget vi skal leve med resten af livet. Lyt med og høre mere om, hvad ordet vrede får frem i os. Dine værter: Dorte Rønne og Tina Kreutzer Gæst: Psykolog Hanne Svanøe Læs mere om os på www.minderneshus.dk

I dagens episode vil vi sætte ord på sorgens mange udtryk ud fra et psykologisk perspektiv. Til at folde det emne ud, har vi besøg af Hanne Svanøe. Hanne har 26 års erfaring som psykolog med at arbejde med mennesker og pårørende i sorg og krise. Sorg handler ikke kun om dødsfald. Det kan ramme på mange andre områder, fx i forbindelse med skilsmisse, fyring eller kronisk sygdom. Fælles er, at alle mister det liv, man har haft før, og man skal forholde sig til et nyt liv. Sorg kan komme på mange forskellige måder. Mange har en forestilling om at man skal sørge på en bestemt måde, og at der findes en rigtig eller forkert måde at gøre det på. Der kan være en forestilling om at man skal græde meget og ligge i fosterstilling. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at sørge på. Sorg kommer på forskellige måder og viser sig på forskellig måder. Nogen har let til tårer, og har altid haft det, så det har ikke noget med sorgen at gøre. Ved andre knuder det sig mere fast. Den ene måde er ikke mere rigtig end den anden. Det er meget individuelt hvornår det er det bedste tidspunkt at opsøge professionel hjælp. Der er et begreb indenfor psykologien, som hedder kompliceret sorg, som kan handle om at man har gået med sorgen for længe uden at dele den med nogen. Det behøver ikke at have været en psykolog, men med ens omgivelser. Her hindrer sorgen en i at leve sit liv, og det kan udvikle sig til en depression eller andre psykiske lidelser. Sorg er en helt naturlig reaktion på at miste en man har elsket. Den kan ikke fjernes af andre. Den er et vidnesbyrd på kærlighed. Lyt med og hør også om Hannes anbefalinger til dig, der er sorgramt, ligesom Hanne giver gode råd til pårørende. Du kan læse mere om psykolog Hanne Svanøe her: www.psykologsvanoe.dk Dine værter er Dorte Rønne & Tina Kreutzer Læs mere om os på www.minderneshus.dk

Formålet med podcasten er udfolde begrebet sorg ved at belyse det fra forskellige vinkler. I hver episode inspireres lytterne til konkrete ting, der kan lindre sorg. Målet er at give viden, ophæve myter og fjerne tabuer omkring sorg. Sorg skal være noget vi taler om. I dagens episode fortæller Dorte sin historie om at miste sin søn Casper i en ulykke. Han blev bare 22 år. Det er en varm sommerdag i juni måned 2023, hvor solen skinner fra en skyfri himmel. Dorte, hendes mand og sønner har været inde i byen for at spise frokost. Hjemme tager Dorte og hendes mand hunden i snor, og går hen til skolen for at hente deres datter. De spotter en politibil på vejen, og Dortes mand spørger "Gad vide hvem der skal have besøg af dem?". Dorte har i mente at hendes mor for mange år siden har sagt: "Hvis der står to politimænd foran din dør, så er det ikke gode nyheder". Politibilen kører ned ad deres vænge, og mens Dorte fortsætter med at gå med hunden mod skolen, vender hendes mand om for at se hvor bilen er på vej hen. Da hun kommer tilbage med sin datter, kommer han hende gående i møde, og siger "Betjentene vil tale med dig". Dorte spørger hvad de vil, men det har de ikke villet udtale sig om. Dorte begynder at løbe hjem, og hendes krop er allerede gået i forsvarsposition, fordi hun ved at det er noget ubehageligt, hun skal have at vide. Politiet siger, at de skal finde et sted alene, for Dortes mand må ikke lytte med, da han ikke er far til Casper. På terrassen modtager Dorte beskeden: "Vi må desværre meddele dig at din søn Casper er afgået ved døden i dag kl. 12.25". Lyt med og hør Dorte fortælle om den første svære tid, om hvordan sorgen kommer til udtryk og om at holde fokus på de positive ting i hverdagen. Dine værter: Dorte Rønne & Tina Kreutzer Læs mere om os på www.minderneshus.dk

I denne episode fortæller Tina Kreutzer og Dorte Rønne om deres første møde, og om hvordan der kan opstå noget smukt på en tragisk baggrund. De fortæller om deres første beskeder til hinanden og om at turde at række ud til en fremmed. Samtidig løfter de sløret for, hvad der kommer af tiltag på Mindernes Hus (www.minderneshus.dk) og hvad du kan forvente af de kommende afsnit på denne podcast serie. At dele er at hele, og det er en vigtig del af sorgprocessen at dele sin sorg med andre. Vi skal generelt blive bedre til at tale som sorg med hinanden. Det er noget af det, vi gerne vil med denne podcast, ligesom vi sætter fokus på, hvordan vi lever et godt liv med sorgen. Velkommen til.

Formålet med podcasten er udfolde begrebet sorg ved at belyse det fra forskellige vinkler. Målet er at give viden, ophæve myter og fjerne tabuer omkring sorg. Sorg skal være noget vi taler om. I dagens episode fortæller Tina Kreutzer sin historie om at miste sin datter. Det hele slutter - og starter med - at hun mister sin datter lørdag den 12. november 2022. Når hun ser bagud, har hun i året op til ulykken beskæftiget sig med temaer omkring liv og død. Hun har set et dokumentarprogram med Anders Agger om at miste børn, hun var alene i biografen og så filmen "Resten af livet", som handler om en familie, der mister deres søn. Hun hyrede en fotograf til hendes mors 80 års fødselsdag, så de kunne få taget familiebilleder, med tanken om at flere af de ældre alt andet lige vil være døde indenfor 10 år. (I den forbindelse havde hun aldrig drømt om, at det kunne være fra den yngre generation at nogen ville dø!). Til gengæld valgte hun Tina valgte sangen "Hvor går du hen når du går" som fællessang. Den handler om hvad vi tror efter døden. Om onsdagen op til ulykken formår Tina at samle alle sine børn til en hyggeaften, og hendes yngste datter tager med Sara hjem til Odense, fordi de skal hygge sig. Alt var godt, og Tina var glad. Tre dage senere får hun det opkald, som ingen ønsker at få, som handler om at Sara har været udsat for en ulykke, som hun ikke har overlevet. Lyt med og hør Tina fortælle om, hvordan Saras død har påvirket hende, og hvordan sorgen kommer til udtryk samt hvad hun helt konkret gør for at leve et godt liv på trods af sorgen. Dine værter er: Tina Kreutzer og Dorte Rønne Læs mere om os på www.minderneshus.dk

Velkommen til Ugens Ord. Formålet med Ugens ord er at åbne op for de nuværende tanker, situationer og følelser, som relaterer til sorg og det pågældende ord. Vores slogan i Mindernes Hus er "at dele er at hele". Vi tror på, at det hjælper både os selv og hinanden en lille smule, hver gang vi sætter ord på vores tanker og følelser. Samtidig ønsker vi at starte en refleksion hos dig, der lytter med. Målet er at du får en god følelse i kroppen ved, at du efterfølgende selv forholder sig til ordet, og hvad det gør ved dig. Ved at skrive dine tanker i vores vedhæftede øvelsesark eller starte en dialog med en ven, åbner du op for en del af dig, som kan gavne både dig selv og andre. Denne uges ord er - LYS Ordet LYS får os til at tænke på værdien og betydningen af det levende lys, som både kan bruges til at mindes en person og til at give varme, tryghed og håb. Magien i LYS er, at det er grundlæggende for, at vi kan overleve, og i de mørke måneder har vi særligt brug for lys, og det et godt for vores mentale tilstand. Ordsproget: "Når mørket er tættest, er lyset på vej" refererer til at selv lys vil altid få mørket til at forsvinde. ILD er en anden form for LYS, som kan give varme og tryghed, men som samtidig kan være farlig, fordi den kan udslette alt. Vi kommer også omkring lyskæder i vintermånederne og hvad lys betyder på kirkegården, og frustrationen over at være ved gravstedet og ikke kunne få liv i lysene på grund af vejret. LYS på kirkegården symboliserer at der er en masse kærlighed til dem, der er døde og begravet. Der er folk, der tænker på dem og savner dem. LYSET lyser op omkring det menneske, der ligger der, alene, og samtidig er er samtidig noget varme og lys omkring. LYS gør kirkegården hyggelig og mindre spøgelsesagtig. Mørke kan indbyde til frygt, hvor LYS indbyder til varme, venlighed og imødekommenhed. LYS og mørke kan vi bringe ind i vores hverdagsliv som kontraster. Når der er mørkt omkring os om aftenen og nætterne kommer der typisk mange flere tanker, og det kan være sværere at være i sorgen, end om dagen, hvor der er lyst, og vi kan se alt muligt andet omkring os, og blive afledt. Lyt med og høre os reflektere over ordet, og lad dig inspirere til dine egne reflektioner. 👉 Download reflektionsark 👈 Dine værter er: Tina Kreutzer & Dorte Rønne Se mere på www.minderneshus.dk

Vi kommer alle sammen til at opleve sorg på et eller andet tidspunkt i vores liv. Hvordan vi oplever sorgen er helt individuelt, og det er lige så forskelligt som vores fingeraftryk. Der er ikke noget rigtigt eller forkert i forhold til sorg. Sorg kan komme af mange ting. Når vi mister nogen til sygdom eller død. Hvis vi mister et arbejde eller en funktionsevne. Sorg kan også komme af ting, som vi ikke kan få, som f.eks børn. Dine værter, Dorte Rønne og Tina Kreutzer, har begge oplevet en helt ubegribelig sorg, da vi begge har mistet vores ældste barn. Podcasten vil inspirere dig til at leve et godt liv side om side med sorgen. I podcasten deler vi ud af egne erfaringer og har inviteret gæster, som enten selv lever med en sorg, eller som er eksperter indenfor sorg eller omsorg for sørgende. Vi er nysgerrige på, hvordan andre lever med deres sorg, og hvordan de lever et liv fuldt ud på trods af og sammen med sorgen.