
Liberal Alliance
100 episodes — Page 1 of 2
Ep 119Hvordan blev verden så skør? │ Bent Meier Sørensen │ Alex Vanopslagh
Én af de bedste bøger, Alex længe har læst, er Professor Bent Meier Sørensens bog "De grænseløse". Den handler om alt det, som er gået galt for Vesten. Den har han inviteret professoren ind i studiet til en samtale om, ikke mindst om hele balladen, hvor Bent Meier kom ind i en shitstorm på CBS på grund af sangen "Den danske sang er en ung, blond pige."
Ep 118Atomkraft skal bringe os tilbage til fremtiden!
Fremtidens energi skal være god, grøn og gavmild. Derfor vil LA skrotte forbuddet mod atomkraft, opføre to atomreaktorer ved Kalundborg og ved Studstrup uden for Aarhus, og udstille lavradioaktivt på Christiansborg, så alle kan se, hvor ufarligt det er. Det er blot nogle af de 24 punkter i Liberal Alliances atomkraftudspil, Tilbage til fremtiden, som energiordfører Steffen Frølund drøfter med formanden for bevægelsen Atomkraft Ja Tak, Johan Sollid.
Ep 117Alliancen: Sommerafslutning – har vi en kartelregering?
Alliancen går på sommerpause, og derfor slutter vi af med at føre status over dansk politik. Vi kigger på den situation, dansk politik befinder sig i efter snart 3 år med SVM-regeringen. Vi stiller spørgsmålet: Er denne regering den naturlige forlængelse af kartelpartiteorien? Hvad gør det for vores demokrati? Og skal vi bare forvente at få regeringer over midten ud i al fremtid? Dét og meget mere, diskuterer vi i ugens episode. I studiet: Nicolai Svejgaard Poulsen, seniorrådgiver (LA) Vært: Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver (LA)
Ep 116Alliancen: Derfor har folkeskolen brug for et borgerligt gennemsyn
De fire blå oppositionspartier har for første gang lavet et fælles politisk udspil. Og det handler om at forbedre folkeskolen, som har en lang række problemer fra vold og trusler til ringe sanktionsmuligheder og lavt fagligt niveau. Men hvad kan det blå fælles udspil egentlig bidrage med, og hvordan fungerer det egentlig, når man samarbejder med andre partier? Det kan du høre Sólbjørg Jakobsen og Helena Artmann Andresen fortælle om. Og så gæster Merete Riisager også podcaststudiet. Hun fortæller om en ny pædagogik, der (måske) kan forklare mange af skolens nutidige udfordringer. I studiet: Sólbjørg Jakobsen, politisk ordfører (LA) Helena Artmann Andresen, undervisningsordfører (LA) Merete Riisager, seniorrådgiver (LA) og tidligere undervisningsminister Vært: Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver (LA)
Ep 115Alliancen: Kan vi få Pelle Dragsted med på selskabsskattelettelser?
I ugens episode af ’Alliancen’ gæster både Pernille Vermund og Steffen Larsen podcaststudiet. Pernille har nemlig lagt pres på regeringen for at sænke selskabsskatterne – helt ligesom mange af vores europæiske allierede gør det. Men hvorfra stammer modstanden mod at lette selskabsskatten, når det er ét af de mest vækstskabende redskaber i værktøjskassen? Steffen udlægger LA’s position på international arbejdskraft. Er det lige meget, hvilke lande, arbejdskraften kommer fra? Og hvordan skal vi tænke over de liberale dilemmaer i udlændingepolitikken? Alt dette og mere I ugens Alliancen. I studiet: Pernille Vermund, erhvervsordfører (LA) Steffen Larsen, udlændinge- og integrationsordfører (LA) Vært: Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver (LA)
Ep 114Alliancen: Er LA atompopulister?
Debatten om atomkraft har taget fart, ikke mindst fordi danskernes holdninger har ændret sig markant. Det har affødt parlamentarisk ståhej, som Steffen Frølund gør dig klogere på i denne episode. Vi diskuterer også, om der noget om sagen, når regeringen anklager os for at være ”atompopulister”. Og så afliver vi de tre mest fremtrædende myter om atomkraft. I studiet: Steffen Frølund, klimaordfører (LA) Vært: Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver (LA)
Ep 113Alliancen: Har oppositionen misforstået Hummelgaards overvågningsplaner?
Regeringen taler dunder om den tredje erkendelse, men sylter planerne for screening af antidemokratiske holdninger. LA’s Sandra Skalvig er i studiet i denne udgave af Alliance for at gøre os klogere på, hvad der er op og ned i den sag – og kommer med en bredside til socialdemokraterne. Bagefter kan du høre mere om den meget omdiskuterede PET-lov. Steffen Larsen, der har været en af drivkræfterne bag kritikken af regeringen, er i studiet for at forklare, hvorfor det er noget vås, når Peter Hummelgaard siger, at oppositionen har misforstået loven. I studiet: Sandra Elisabeth Skalvig, indfødsretsforfører (LA) Steffen Larsen, retsordfører (LA) og formand for retsudvalget Vært: Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver (LA)
Ep 112Alliancen: Hvorfor skal vi acceptere landminer og klyngebomber?
Danmark bør træde ud af konventionerne der forbyder brugen af klyngeammunition og personelminer. Det siger LA’s forsvarsordfører Carsten Bach, der med disse udtalelser har vakt opsigt i medierne i løbet af ugen. Men hvorfor skal vi træde ud af konventionerne på det område, og er det udtryk for fine fornemmelser, når regeringen ikke tør? Og så er Anton Leopold Krogh i studiet til en snak om, hvorfor erhvervsorganisationer nogle gange siger ting, der ikke er borgerlige. F.eks. når det kommer til arbejdskraftsindvandring fra muslimske lande. Det tager Rasmus Ulstrup og Anton Krogh en samtale om. Deltagere: Anton Leopold Krogh, Politisk rådgiver Carsten Bach, MF, Forsvarsordfører Vært: Rasmus Ulstrup
Ep 111Alliancen: Hvad vil Liberal Alliances nye (vikarierende) politiske leder fokusere på?
Liberal Alliance har fået ny politisk leder. Dog kun som vikar mens Alex Vanopslagh er på barsel. Der er tale om politisk ordfører Sólbjørg Jakobsen, der i dagens afsnit vil fortælle om, hvad hun vil fokusere på i sin nye rolle frem til sommer. Derudover er Lisa Perkins tiltrådt som nyt folketingsmedlem for Alex Vanopslagh, så hende skal vi naturligvis også snakke med og høre, hvad der ligger hendes politiske hjerte nær og hvad hun kæmper for. Medvirkende: Politisk ordfører, Sólbjørg Jakobsen MF, Lisa Perkins Vært, Anton Leopold Krogh
Ep 110Alliancen: Nyt udlændingeudspil: Fra erkendelse til handling – Et forsvar for det liberale fælleskab
Liberal Alliance har lanceret en ny udlændingepolitik, der blandt meget andet inkluderer et stop for spontant asyl, en oprustning af den liberale værdikamp og en ny måde at håndtere arbejdskraftsindvandring, hvor der indføres en positivliste over de lande og områder, hvor Danmark har positiv erfaring med indvandringen. Det er blot nogle af emnerne, som vært Rasmus Ulstrup tager op med udlændingeordfører Steffen Larsen. Og så kan du høre politisk rådgiver Anton Krogh redegøre for, hvordan man historisk har set på protektionisme, og hvorfor frihandel er godt for alle parter i modsætning til hvad Trump siger. Medvirkende: Steffen Larsen, udlændingeordfører Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver Vært: Rasmus Ulstrup Larsen Link til Daniel Hannans tale om frihandel: https://www.youtube.com/watch?v=035GhDuUERo
Ep 109Hvad betyder Trumps tarifbombe for Danmark - og for dig?
I denne uge giver LAs kampagnechef, Sebastian Savio Nørby, et indblik i tankerne og planlægningen bag kampagnen »Du har altid et valg«. Dernæst deler udenrigsordfører Lars-Christian Brask – med sin dybe indsigt fra finanssektoren og erhvervslivet – sine tanker om de potentielle økonomiske konsekvenser af præsident Trumps nye toldsatser, der allerede har haft voldsomme konsekvenser for verdensøkonomien, og giver sit bud på, hvordan man som aktionær eller pensionsopsparer forholder sig til kaoset. Medvirkende: Lars-Christian Brask, udenrigsordfører Sebastian Savio Nørby, leder af LAs kampagneafdeling Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver Vært: Mikkel Andersson

Ep 108Hvorfor ender SVM-regeringens klimapolitik altid som varm luft?
Regeringen taler varmt om grøn omstilling, men hvorfor falder det hele på gulvet, når visioner skal omsættes til virkelighed? I denne udgave af Alliancen stiller vi skarpt på SVM-regeringens lange række af kuldsejlede klimapolitiske prestigeprojekter, fra energiøer og grønne indenrigsfly til den mislykkede udfasning af gasfyr. Klima- og energiordfører Steffen W. Frølund samt politisk rådgiver Anton Leopold Krogh analyserer, hvorfor implementering gang på gang fejler, og hvorfor bureaukrati og symbolpolitik måske er klimapolitikkens værste fjender. Til sidst kan du høre den stærke og dybt personlige tale af Sihaam, som på trods af vold, genopdragelsesrejser og omfattende social kontrol, valgte friheden, demokratiet og Danmark til. Hendes fortælling minder os om, at selv under de sværeste vilkår har vi altid et valg. Vært: Mikkel Andersson

Ep 107Alliancen: Så er det nu, vi genstarter Danmark
Liberal Alliance har lanceret en ambitiøs reformplan: Skatten skal ned med 50 milliarder, bureaukratiet skæres, og erhvervslivet sættes fri. Alex Vanopslagh er i studiet og forklarer hvorfor – og hvad han mener med politisk generøsitet. Formanden løfter også lidt af sløret for programmet på det kommende landsmøde. Sammen med transportordfører Jens Meilvang ser Rasmus Ulstrup og Mikkel Andersson desuden nærmere på Danmarks offentlige infrastruktur, der halter trods rekordhøje skatter. Hvorfor skal danskerne eksempelvis betale 600 mio. til PostNord, når private også kan udbringe pakker? Medvirkende: Alex Vanopslagh, formand Jens Meilvang, transportordfører (bl.a.) Rasmus Ulstrup, politisk rådgiver Vært: Mikkel Andersson

Ep 106Alliancen: Forsvarets fremtid og kvinders valg
Såvel socialdemokrater som feministiske økonomer raser, når eksempelvis Mai My Humaidan eller andre vælger at prioritere familie og fritid over karriere, fuldtidsjob og daginstitutioner. Ligestillingsordfører Solbjørg Jakobsen giver sit bud på, hvorfor det provokerer socialdemokrater så voldsomt, at nogle siger nej til at være velopdragne tandhjul i velfærdsstatens maskineri. Liberal Alliance har samtidig en plan om at styrke Danmarks forsvar markant. Som det første parti fremlægger LA derfor en plan for, hvordan oprustningen skal finansieres: ved at udnytte det økonomiske råderum, indføre brugerbetaling på DR og forkorte dagpengeperioden. Finansordfører Ole Birk Olesen udlægger planen og overvejelserne bag. Medvirkende: Ole Birk Olesen, finansordfører Solbjørg Jakobsen, ligestillingsordfører Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver Vært: Mikkel Andersson

Ep 105Alliancen: Vanopslagh om ny kampagne og fælles blå visioner for fremtidens Danmark
"Du har altid et valg" er titlen på en ambitiøs ny kampagne, som LA netop har lanceret. Hvorfor kampagnen er nødvendig netop nu, og hvilke tanker der ligger bag, forklarer Alex Vanopslagh først i dagens program. Derefter er emnet det borgerlige fundament under fremtidens Danmark, som LA, DD, K og DF i fællesskab er ved at støbe. Onsdag mødtes de fire partiledere til en samtale om den truende sikkerhedspolitiske situation, om fælles visioner og om forsvaret for ytringsfriheden. Medvirkende: Mona Juul (K), Morten Messerschmidt (DF), Inger Støjberg (DD) og Alex Vanopslagh (DF) Vært: Mikkel Andersson

Ep 104Borgerligt fundament: En samtale om den blå vision for fremtidens Danmark
Borgerligt fundament: En samtale om den blå vision for fremtidens Danmark Lederne af Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Konservative har sat hinanden stævne i Samtaleværelset på Christiansborg, hvor de vender deres fælles visioner for et mere borgerligt Danmark, de sikkerhedspolitiske trusler mod Danmark, og hvorfor både koranloven og racismeparagraffen undergraver ytringsfriheden. Medvirkende: Mona Juul (K), Morten Messerschmidt (DF), Inger Støjberg (DD) og Alex Vanopslagh (DF) Vært: Mikkel Andersson

Ep 103Alliancen: DR skal være brugerbetalt, og public service skal i udbud
Danmarks Radio er en træt, utidssvarende og alt for dyr mediegigant, der politiserer og skævvrider markedet. Derfor vil LA gøre DR abonnementsfinansieret og sende stationens public-service-indhold i udbud. Det fortæller medieordfører Katrine Daugaard og Alex Vanopslagh i dagens Alliancen, hvor Alex også uddyber sit syn på ugens begivenheder involverende Trump og Ukraine samt fortæller hvem, der ikke behøver stemme LA. Med: Alex Vanopslagh, formand Katrine Daugaard, kulturordfører Vært: Mikkel Andersson

Ep 102Sihaam tog sin frihed tilbage: En insiderberetning fra islams parallelsamfund
Da Sihaam var ni år gammel, blev hun sendt på en islamisk genopdragelsesrejse til Somalia, uden at nogen danske myndigheder greb ind. Nu er Sihaam 21 år gammel og er brudt ud af et muslimsk parallelsamfund præget af vold og social kontrol. Men det har været en hård rejse, hvor hun fortæller, at alt for mange danske myndigheder ignorerede oplagte faresignaler. Medvirkende: Sihaam og Steffen Larsen, udlændinge og retsordfører

Ep 101Alliancen: Er forældre bange for autoritet, og svigter myndighederne børn i parallelsamfund?
Da Sihaam var ni år gammel, blev hun sendt på en islamisk genopdragelsesrejse til Somalia, uden at nogen danske myndigheder greb ind. Nu er Sihaam 21 år gammel og er brudt ud af et muslimsk parallelsamfund præget af vold og social kontrol. Men det har været en hård rejse, hvor hun fortæller, at alt for mange danske myndigheder ignorerede oplagte faresignaler. (Du kan finde hele interviewet med Sihaam i LA’s podcastfeed) Merete Riisager, tidligere undervisningsminister og nu seniorrådgiver i Liberal Alliance, er begejstret for Trivselskommissionens opfordringer til, at forældre skal turde være autoriteter og sætte rammer for børn. Hun mener, at det er et nødvendigt korrektiv til dybt problematiske pædagogiske strømninger. Hør hvorfor i dagens program. Medvirkende: Steffen Larsen, udlændinge- og retsordfører Sihaam Merete Riisager, seniorrådgiver Rasmus Ulstrup Larsen, rådgiver Vært: Mikkel Andersson

Ep 100Alliancen: Udenlandske familieklaner hærger i de store byer
Udenlandske familieklaner hærger i de store byer, og borgmestrene råber nu op og beder om hjælp. Hvad skal vi stille op? Det er emnet for dagens program, hvor udlændinge- og retsordfører Steffen Larsen er i studiet. Derudover taler Rasmus Ulstrup og Anton Krogh om, hvordan det egentligt står til med ytringsfriheden i Danmark og Europa. I studiet: Steffen Larsen, bl.a. rets- og udlændingeordfører, LA Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver Vært: Rasmus Ulstrup

Ep 99Alliancen: Ej din andelsbolig og beskær bureaukratiet!
Hvordan gavner det både den enkelte og boligmarkedet, hvis andelshavere og lejere kan købe deres bolig? Og hvorfor er det så svært at bremse væksten i den statslige administration? Det er emnerne i dagens program, hvor boligordfører Carl Andersen vender LAs boligudspil med Morten Østrup Møller, der bl.a. har været juridisk direktør i Ejendomdanmark, mens Rasmus Ulstrup og Anton Krogh taler om, hvorfor bureaukratiet er så svært at tøjle og eksempler på, at det alligevel kan lykkes. I studiet: Carl Andersen, bl.a. boligordfører, LA Morten Østrup Møller, fondsdirektør og bl.a. tidligere juridisk direktør i Ejendomdanmark Rasmus Ulstrup Larsen, politisk rådgiver Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver Vært: Mikkel Andersson

Ep 98Alliancen: Triumferer Trumps tariffer, og kommer krigsskatten?
Niels Westy er mangeårig skribent om bl.a. økonomisk historie og underviser i virksomhedsøkonomi. Han er i studiet for at forklare, hvorfor de færreste fagøkonomer kan se fidusen i Donald Trumps mulige tariffer. Noget andet, der måske er på vej, er en krigsskat, som mange i S og omegn sværmer for, men som finansordfører og gruppeformand Ole Birk Olesen ikke just er begejstret for. Medvirkende: Ole Birk Olesen, gruppeformand og finansordfører Niels Westy, underviser i virksomhedsøkonomi og skribent på bl.a. Punditokraterne Vært: Mikkel Andersson

Ep 97Alliancen: Uber er tilbage, men det er væksten i EU ikke
I 2017 forlod Uber Danmark, men nu transporttjenesten tilbage, omend ikke helt som før. Der er dog stadig grund til at glæde sig, mener transportordfører Jens Meilvang, der også forklarer, hvorfor LA ikke er helt afvisende overfor roadpricing, så længe det ikke bliver dyrere at være bilejer. Og så risikerer et EU præget af manglende vækst at blive reduceret til et frilandsmusuem i konkurrencen med Kina og USA. Ihvertfald ifølge erhvervsordfører Pernille Vermund, der ønsker et stærkt afbureaktratiseret EU, der fokuserer på frihandel, miljø og innovation. Medvirkende: Jens Meilvang, transport-, landdistrikts- og øordfører Pernille Vermund, erhvervs- og miljøordfører Nicolai Svejgaard, rådgiver Vært: Mikkel Andersson

Ep 95Lærer unge mindre i dag? | Alex Vanopslagh
Hvad er forskellen på unge i dag og for 15 år siden? Lever vi i en varm tid - og hvad skal det overhovedet betyde? Og hvor er vores samfund på vej hen? Dét og meget mere taler Alex om med Stefan Hermann, forfatter til bogen ”En varm tid” og mangeårig rektor for Københavns Professionshøjskole.

Ep 96Alliancen: Hvad er der egentlig galt med Venstre?
Lærer de unge for lidt? Det spørgsmål stiller Alex Vanopslagh til en tidligere rektor for Københavns Professionshøjskole. Og så fejrer Venstre deres "borgerlige sejre" med jubel og konfettirør, men Solbjørg Jakobsen er dog ikke synderligt imponeret over partiet, der har gjort Mette Frederiksen til statsminister, afskaffet Store Bededag, indført en koranlov og hævet marginalskatten mest siden Anker Jørgensens tid. Medvirkende: Alex Vanopslagh, partiformand Stefan Hermann, forfatter og mangeårig rektor for Københavns Professionshøjskole Solbjørg Jakobsen, politisk ordfører Nicolai Svejgaard, politisk rådgiver Vært: Mikkel Andersson

Ep 89Vanopslagh & Det Faderløse Samfund
Vores kultur har undergravet autoritetsfigurer og den pligtkultur, der gav retning og mening til tilværelsen, og erstattet den med en rettighedskultur, hvor alle er på jagt efter offerstatus. Det mener Henrik Jensen, der allerede i 2006 forudså mange af de kulturkampe, vi i dag står midt i, med bogen ”Det Faderløse Samfund”. Hør hele hans samtale med Alex Vanopslagh her. Medvirkende: Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance Henrik Jensen, forfatter, historiker og debattør

Ep 94Alliancen: Er Grønland tabt?
Både Danmark og Grønland er kommet i politisk stormvejr, efter at Donald Trump erklærede sit ønske om at gøre øen i Nordatlanten amerikansk. Men har Danmark forsømt både forsvaret af Grønland og debatten om øens selvstændighed og fremtid? Grønlands- og forsvarsordfører Carsten Bach giver sit bud. Mangeårig politisk journalist Peter Astrup er netop blevet ansat som seniorrådgiver i Liberal Alliances presseafdeling. Han taler med Mikkel Andersson, som også har en baggrund i mediebranchen, om hvorfor han netop valgte LA, skiftet fra publicisme til politik, den pressede politiske journalistik og et mediebillede, hvor DR måske fylder for meget. Medvirkende: Carsten Bach, bl.a. forsvars-, arktis- og Grønlandsordfører Peter Astrup, seniorrådgiver Nikolaj Svejgaard, politisk rådgiver Vært: Mikkel Andersson

Ep 93Alliancen: Forklarer erhvervslogik Trumps succes, og handler integrationsproblemer om kultur?
Hvorfor er indvandrere og efterkommere markant overrepræsenteret i statistikker over både kriminalitet og modtagelse af offentlige ydelser? Ifølge Henrik Kokborg, der er selvstændig integrationsrådgiver med mange års erfaring som sagsbehandler, så handler det i høj grad om kultur, hvilket han mener alt for oftest overses i integrationsdebatten. Det debatterer han med udlændinge- og integrationsordfører Steffen Larsen. Selvom Liberal Alliances udenrigsordfører Lars-Christian Brask ikke er nogen Donald Trump, har han selv taget rejsen fra succesfuld erhvervsleder til politiker. Han analyserer, om Donald Trump og Elon Musk har opnået succes, fordi de har formået at omsætte deres erhvervserfaring til politisk magt. Kan danske politikere lære noget af erhvervslivet – og omvendt? Medvirkende: Lars-Christian Brask, udenrigsordfører og erhvervsmand Steffen Larsen, integrations- og udlændingeordfører Henrik Kokborg, selvstændig konsulent og rådgiver inden for integrationsområdet. Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver Vært: Mikkel Andersson

Ep 91Alliancen Nytårsspecial: Socialdemokratiske myter – Den Liberale Danmarkshistorie
Nej, velfærdsstaten gjorde ikke danskerne rigere. Det fastslår Anton Leopold Krogh i en samtale med Mikkel Andersson, hvor emnet er socialdemokratiske myter. - Hør eller se hele Den Liberale Danmarkshistorie på YouTube, eller find episoderne i podcastarkivet ved at søge på “Den Liberale Danmarkshistorie”.

Ep 90Alliancen Julespecial: De glemte borgerlige sejre – Den Liberale Danmarkshistorie
Hvorfor deltog Bertel Haarder i 1980’erne i overraskende mange 100-årsjubilæer i danske virksomheder? Svaret findes i en af de mere oversete borgerlige succeser. Anton Leopold Krogh fortæller om dette i en samtale med Mikkel Andersson, hvor de også samler op på nogle af temaerne fra podcastserien Den Liberale Danmarkshistorie. - Lyt til eller se hele Den Liberale Danmarkshistorie på YouTube, eller find episoderne i podcastarkivet ved at søge på “Den Liberale Danmarkshistorie”.

Ep 92Alliancen: Det bedste og det værste – Året der gik med Alex og Solbjørg
2024 lakker mod enden, men hvad var det bedste og det værste i dansk politik i det forgangne år? Er wokeness på vej ud? Hvad sker der i Ukraine? Og hvad er problemet med Lars Løkkes leflen for Kina? Alt det – og meget mere – vender partiformand Alex Vanopslagh og politisk ordfører Solbjørg Jakobsen i denne episode. De ser også frem mod 2025, som med sikkerhed byder på et kommunalvalg – men måske også et folketingsvalg?

Ep 89Alliancen: ADHD, autoritetstab og Alex
Louise Brown har ADHD og er samtidig sundhedsordfører for Liberal Alliance. Hvad tænker hun egentlig om debatten om ADHD som modediagnose, det stigende medicinforbrug og, at blot tre ud af 10 med ADHD er i arbejde? Derudover taler Alex Vanopslagh med historiker, debattør og forfatter til blandt andet Det Faderløse Samfund, Henrik Jensen, om hans tanker om autoritetstabet og dets konsekvenser, særligt for ungdommen. Medvirkende: Louise Brown, Sundhedsordfører (bl.a.) Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance Henrik Jensen, forfatter, historiker og debattør Vært: Mikkel Andersson, leder af afd. for Værdikamp

Ep 88Alliancen: Lektier ja, lagerbeskatning nej
Liberal Alliances skatteordfører, Steffen Frølund, er i strålende humør. Han har netop været med til at afskaffe en forhadt beskatning af iværksættere. Eller har han? Venstre, som i sin tid indførte skatten, mener nemlig, at de også skal have æren for dens afskaffelse. Og vil det også lykkes at forpurre regeringens planer om en tilsvarende skat på kryptovaluta? Samtidig taler børne- og undervisningsordfører Helena Artmann Andresen med Henrik M. Christensen, forstander for Marie Mørks Skole, om, hvorfor ingen af dem deler drømmen om den "lektiefri skole". Samtalen berører også autoritet og dannelse i folkeskolen. Medvirkende: Steffen W. Frølund, skatteordfører Helena Artmann Andresen, børne- og undervisningsordfører Henrik M. Christensen, forstander, Marie Mørks Skole Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver

Ep 87Alliancen: LA lagrer hemmelig korankunst, og Alex afviser, at der er penge til både patroner og sen pension
I et par uger har retsordfører Steffen Larsen haft et kunstværk stående i en papkasse på sit kontor. Værket er – måske – så blasfemisk, at det ville overtræde koranloven, hvis det blev vist frem. Hør kunstneren bag, Firoozeh Basrafkan, fortælle om værket, og hvorfor dets syv dele nu befinder sig hos forskellige partier på Christiansborg. Læs mere på firoozehb.com. Alex Vanopslagh taler desuden med sekretariatschef Andreas Bach og Mikkel Andersson om, hvorvidt det danske forsvars elendige forfatning skyldes politisk manglende vilje eller evne til at handle hurtigt nok. Samtalen berører også det absurde i, at Socialdemokratiet drømmer om højere pensionsalder, mens dette afvises af regeringens to øvrige partier med henvisning til et kommende NATO-krav på op mod 300 milliarder kroner.

Ep 86Alliancen: Skal biologiske mænd spille på kvindehold, og er DR for lukket og politisk?
DR kræver nu login for at se online-tv, tvinger podcast-lyttere over på sin egen app og indfører en mangfoldighedspolitik, der skal sikre en "fifty-fifty" kønsfordeling. Men LA's medieordfører, Katrine Daugaard, er ikke begejstret. Og så diskuterer ligestillingsordfører Solbjørg Jakobsen kønsdebatten, med afsæt i, at DBU overvejer at give biologiske mænd, der identificerer sig som kvinder, adgang til at spille på kvindehold, mens SVM-regeringen barsler med kønskvoter i større virksomheder. Med Katrine Daugaard, MF Sólbjørg Jacobsen, MF Nicolai Svejgaard, rådgiver Vært Mikkel Andersson

Ep 85Alliancen: Bliver Elon en trumf for Trump?
Trump har netop gjort Elon Musk ansvarlig for statslig effektivisering i sin kommende administration. Og Musk er blot en af stadig flere i den såkaldte “tech-right,” som har støttet Trump. Men hvad kommer samarbejdet mellem it-giganter og The Donald til at betyde for USA, Danmark og EU? Desuden taler skatteordfører Steffen Frølund med en analytiker om regeringens forslag til en ny beskatning af kryptovaluta, der kan påvirke mere end 300.000 danskere, og hvorfor LA mener, at det er en rigtig dårlig idé. Medvirkende: Steffen W. Frølund, skatte-, klima-, energi og forsyningsordfører Mads Eberhart, kryptoanalytiker, Steno Research Nicolai Svejgaard, rådgiver Vært: Mikkel Andersson

Ep 84Alliancen: Hvorfor tror Vanopslagh, at Trump vandt? Kan man være jøde på RUC? Og hvorfor gik Frederiksen amok?
I denne uges Alliancen kan du høre, hvorfor Sagi, en jødisk dansker og medlem af Liberal Alliances Ungdom, valgte at stoppe på Roskilde Universitet. Inden da giver Alex Vanopslagh sit bud på, hvorfor Donald Trump så overlegent genvandt præsidentposten, og om vi nogensinde kommer til at se ham i en skraldebil. Liberal Alliances formand deler også sin udlægning af et omdiskuteret sammenstød med en noget vrissen statsminister i Folketingssalen – en episode, der har løftet øjenbryn hos både folketingsmedlemmer og kommentatorer.

Ep 83Alliancen: Intet statsborgerskab til terrorstøtter
Liberal Alliance vil nægte statsborgerskab til personer, der ikke støtter de demokratiske værdier, som Danmark er bygget på. Det siger indfødsretsordfører Sandra Skalvig, der står bag et markant udspil, som netop er lanceret. Og hvordan forklarer Liberal Alliances mand i EU, Henrik Dahl, at synet på udlændinge- og asylpolitikken er ved at ændre sig markant i unionen? Og hvad er ligheden egentlig mellem Tørfisks sang om VLTJ-jernbanen og afstemningerne i Europa-Parlamentet?

Ep 82Alliancen: Kommer krigsskatten, og hvorfor halter Europas økonomi?
Vil en krigsskat på "et trecifret milliardbeløb" til NATO-oprustning og støtte til Ukraine være en tabersag for regeringen, og hvad mener LA? Hvad er finansordfører Pernille Vermunds bud på, hvorfor EU's økonomi klarer sig så dårligt sammenlignet med USA's? Og hvorfor mener Ole Birk Olesen, at rygterne fra kommentatorkøbing om blå bloks manglende regeringsduelighed er stærkt overdrevne? Få svarene i ugens udgave af Alliancen.

Ep 81Alliancen: Hvad gør vi ved kriminelle klaner, og har Socialdemokratiet et mandeproblem?
Går de borgerlige partier direkte i Mette Frederiksens fælde, når de taler om pension? Og hvad stiller man op i Aarhus Vest, hvor medlemmer af ni familier med indvandrerbaggrund er mistænkt eller sigtet i mere end 5000 forhold og samtidig modtager millioner i offentlige ydelser? Få svarene i ugens udgave af Alliancen, hvor rets- og udlændingeordfører Steffen Larsen taler med Anton Krogh og Mikkel Andersson. Her får du også et sjældent smugkig på nogle af Liberal Alliances interne vælgermålinger.

Ep 80Pelle Hvenegaard | Familie & Fællesskab | Sólbjørg Jakobsen
Ser vi børn som ressourcer for samfundet? Og har vi alt for faste skabeloner for forældre- og børnelivet? Pelle Hvenegaard er kendt for mange ting, men de seneste år har han også blandet sig – ikke mindst gennem sit forfatterskab – i debatten og familier, faderskabet, børneopdragelse – og hvordan vores samfundsindretning ikke altid understøtter det. Sólbjørg Jakobsen har inviteret ham i Liberal Alliances podcaststudie for en have en samtale om, hvordan vi på en bedre måde tænker familielivet ind i det danske samfund. Kan du lide, hvad du hører? Så vær med i Frihedsfonden, så vi kan lave mere indhold som dette. Det kan du på: https://www.liberalalliance.dk/frihedsfonden/

Ep 79Alliancen: Alex og antisemitismen
Efter Hamas' massakre den 7. oktober 2023 har antisemitismen i Danmark nået et trist højdepunkt, fastslår Alex Vanopslagh. Derfor ønsker Liberal Alliance at oprette en taskforce, der skal undervise i antisemitisme, frihedsrettigheder og Holocaust på danske uddannelsesinstitutioner samt stramme reglerne for tildeling af statsborgerskab. Men først i dagens program vender politisk ordfører Solbjørg Jakobsen samt Mikkel Andersson og Nicolai Svejgaard Poulsen Folketingets åbningsdebat. Er familiepolitikken blevet det nye sort for de blå partier? Hvordan skriver man egentlig en partiledertale til Folketingets åbningsdebat? Og hvor meget slik har Ole Birk Olesen egentlig i sin skuffe under åbningsdebatten? Lyt med og få svarene i premiereudgaven af Alliancen.

Ep 78Er det sværere at være ung i dag? | Alex Vanopslagh
Christian Hjortkjær er forfatter, teolog og højskolelærer. Og så er han eminent til at analysere og sætte ord på den unge generation og det moderne samfund. Alex Vanopslagh har inviteret ham i Liberal Alliances podcaststudie til en samtale om vigtige emner i tidens tegn: unges mistrivsel, det nye forældreskab, pligter og ansvar, skam, etik og meget andet. Kan du lide, hvad du hører? Så vær med i Frihedsfonden, så vi kan lave mere indhold som dette. Det kan du på: https://www.liberalalliance.dk/frihedsfonden/
Ep 76Har det åbne samfund en fremtid? | Alex Vanopslagh
Det store fællesskab er alvorligt udfordret af totalitære bevægelser på begge fløje, og mistilliden breder sig. Der er et akut behov for at opruste det åndelige forsvar af det åbne samfund. Dét er budskabet fra Morten Hesseldahl, en mand med et alenlangt CV i kulturverdenen, og han drøfter de store temaer med Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance. Kan du lide, hvad du hører? Så vær med i Frihedsfonden, så vi kan lave mere indhold som dette. Det kan du på: https://www.liberalalliance.dk/frihedsfonden/

Ep 77Ole Henrik Hansen | Familie & Fællesskab | Sólbjørg Jakobsen
Danmark har mange verdensrekorder – også i at sende vores småbørn i daginstitution. Men skal vi være stolte af det? Er vores daginstitutioner gode nok? Ole Henrik Hansen er professor i småbørnspædagogik, og hans dom over velfærdsstatens evne til at tage sig af vores børn. Han har brugt meget tid i børnehaver – og han er ikke imponeret. Sólbjørg Jakobsen har ham i studiet på Christiansborg for at høre hvorfor hans diagnose er så dyster. Brænder du også for at tilpasse systemet til det moderne familieliv? Så deltag i vores samtalearrangement på Christiansborg d. 3. september. Læs mere på: https://www.liberalalliance.dk/familie-og-faellesskab/

Ep 75Mai My Humaidan | Familie & Fællesskab | Sólbjørg Jakobsen
Vi skal have en ny balance mellem familieliv, arbejde og resten af livet. Sådan mener Mai My Humaidan, forfatter til bogen ”ÆRØ MANIFESTET” og en aktiv debattør, og dét har Sólbjørg Jakobsen, politisk ordfører og ligestillingsordfører for Liberal Alliance, inviteret hende til en samtale om. Brænder du også for at tilpasse systemet til det moderne familieliv? Så deltag i vores samtalearrangement på Christiansborg d. 3. september. Læs mere på: https://www.liberalalliance.dk/familie-og-faellesskab/

Ep 65Gode nyheder fra Afrika | Steffen Frølund | Frølunds Gode Nyheder
Afrika er den verdensdel, hvor befolkningsudviklingen er hurtigst. Noget der både medfører store udfordringer men også positive udviklinger i de afrikanske lande, og tilhørende hver udvikling er der en historie at fortælle. Desværre får kontinentet meget lidt opmærksomhed i det vestlige mediebillede, og derfor har Steffen Frølund inviteret Afrikajournalist Oscar Rothstein i studiet til en snak om det spændende kontinent. Kan du lide, hvad du hører? Så vær med i Frihedsfonden, så vi kan lave mere indhold som dette. Det kan du på: https://www.liberalalliance.dk/frihedsfonden

Ep 74Sommerspecial: Velfærdsstat eller rendesten? Del 2 | Den Liberale Danmarkshistorie 9:9
Sommerspecial: Den Liberale Danmarkshistorie 9:9 Vi fortsætter samtalen med Henrik Gade Jensen om velfærd før den socialdemokratiske velfærdsstat. Husk at lyt til del 1 først, som giver den historiske baggrund. For nu handler det om selve menneskesynet bag velfærdstænkningen dengang og i dag. Om centralisering og det lokales sårbarhed. Og om der overhovedet var behov for velfærdsstaten. Vært: Anton Leopold Krogh Dette er niende afsnit af Den Liberale Danmarkshistorie. Husk at gå ind og lyt til de tidligere episoder af Den Liberale Danmarkshistorie.

Ep 73Sommerspecial: Velfærdsstat eller rendesten? Del 1 | Den Liberale Danmarkshistorie 8:9
Sommerspecial: Den Liberale Danmarkshistorie 8:9 Hvordan behandlede vi egentlig de fattige og mest udsatte, før velfærdsstaten kom til? De fleste af ud ved nok utroligt lidt om velfærdssystemet i 1800-tallet, men det er en skam. Henrik Gade Jensen har dykket ned i kilderne – han har sågar skrevet en hel bog om det. Derfor har Liberal Alliance besøgt ham på Lolland, for at slutte podcastserien Den Liberale Danmarkshistorie flot af. Denne episode bliver delt i to. I denne episode, som er den første del, går vi i dybden med den tidlige velfærdshistorie. Om kirkens rolle, hattedamer og J.C. Holck. Vært: Anton Leopold Krogh Dette er ottende episode af Den Liberale Danmarkshistorie. Husk at gå ind og lyt til de tidligere episoder af Den Liberale Danmarkshistorie.

Ep 72Sommerspecial: Sådan eksploderede antallet af regler i Danmark | Den Liberale Danmarkshistorie 7:9
Sommerspecial: Den Liberale Danmarkshistorie 7:9 Hvorfor har vi så mange dumme regler? Hvornår fik vi dem, og hvorfor opstår de? Regelmængden er tredoblet siden 1989, men det er svært at se formålet. Liberal Alliance har inviteret Jonas Herby i studiet. Han er specialkonsulent i Tænketanken CEPOS, hvor han også driver podcasten ’Regelstaten’, der ser kritisk på det stigende antal regler, love og regulering, vi har i Danmark. Vært: Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver i Liberal Alliance Dette er det syvende afsnit i podcastserien ’Den Liberale Danmarkshistorie’. Husk også at gå tilbage og lyt til de tidligere episoder, hvis du ikke allerede har gjort det.