PLAY PODCASTS
Krigskunst Podcast

Krigskunst Podcast

74 episodes — Page 2 of 2

Ep 24Jalta og jerntæppet

Hvordan gik det til da Den Kolde Krig begyndte, og jerntæppet delte Europa? Det ser vi på i denne episode af Krigskunst Podcast, hvor Niels Bo Poulsen fortæller om den række af stormagtskonferencer som var med til at forme verden efter Anden Verdenskrig. Især stiller vi skarpt på Jalta-konferencen, som har opnået en særlig symbolsk status i eftertiden. Niels Bo Poulsen er militærhistoriker med speciale i Anden Verdenskrig og Rusland, og han er chef for Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier. Vi kommer bredt rundt om emnet, og ud over Jalta-konferencen taler vi også om München-aftalen, Teheran-konferencen, Potsdam-konferencen og det generelle samarbejde mellem USA, Storbritannien og Sovjetunionen. Og selvom vi gjorde vores bedste for at fokusere på datiden, lykkes det ikke helt at undgå paralleller til den aktuelle sikkerhedspolitiske situation i Europa. Gæst: Niels Bo Poulsen, militærhistorikerVærter: Anders Puck Nielsen, militæranalytiker, og Kasper Wester, journalist på OLFIEpisode: 024 Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Feb 23, 202254 min

Ep 23Militær innovation

Militære organisationer skal være innovative og følge med tiden. De militære styrker som formår at udvikle sig, og som kan gennemskue fremtidens behov, har nemlig fordelen i krig. Men innovation er ikke let, og der er mange historier om innovationsprojekter som kører af sporet. Så hvordan foregår militær innovation, og hvordan skaber man gode vilkår for succes? Det er emnet i denne udgave af Krigskunst Podcast. Laura Schousboe fortæller om sit PhD-projekt, hvor hun har forsket i militær innovation. Vi berører også den nye forsvarsindustrielle strategi og problematikken om hastigt voksende priser på moderne militær teknologi. Gæst: Laura Schousboe, PhD-studerende ved Forsvarsakademiet og Syddansk UniversitetVærter: Anders Puck Nielsen, militæranalytiker, og Kasper Wester, journalist på OLFIEpisode: 023 Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Jan 26, 202254 min

Ep 22Dronernes anden tidsalder

Flyvende robotter har ændret måden vi fører krig på. På godt og ondt har dronerne udfordret de etablerede normer på kamppladsen, og det giver nye moralske dilemmaer at tage stilling til. Samtidig kæmper militære styrker med at følge med på såvel teknologi, organisation og doktrin i det som bliver kaldt dronernes anden tidsalder. Det er emnet i denne udgave af Krigskunst Podcast, hvor adjunkt Andreas Graae fra Forsvarsakademiets Institut for Militær Teknologi fortæller om droner. Det blev en samtale om dronernes historie og fremtid, men også om hvad der venter Danmark når vi med Arktis-pakken for alvor træder ind på scenen som en dronenation. Gæst: Andreas Graae, adjunkt ved ForsvarsakademietVærter: Anders Puck Nielsen, militæranalytiker, og Kasper Wester, journalist på OLFIEpisode: 022 Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Dec 19, 202144 min

Ep 21En kystvagt ved Grønland?

Der foregår en kamp om flådens resurser i havene omkring Grønland, hvor Forsvaret løser rollerne både som militær styrke og som kystvagt. Det lave antal skibe til et enormt område giver et pres som kun bliver større i de kommende år i lyset af klimaforandringer og militær stormagtskonkurrence. Det er emnet i denne episode af Krigskunst Podcast, hvor vi stiller skarpt på kampen om flådens tid ved Grønland. Anders Puck Nielsen har skiftet rollen som vært ud med rollen som gæst for at tale om sit kapitel i den nyligt udkomne bog Sikkerhedspolitik i Arktis og Nordatlanten. Det fører til en samtale om hvordan der indbygget i kampen om flåden også er en interessemodsætning mellem Grønland og Danmark, og at det måske kan være nødvendigt at tage en diskussion om hvordan de grønlandske ønsker om en kystvagt kan realiseres. Derudover kommer vi ind på hvilke skibe der skal afløse de efterhånden aldrende inspektionsskibe af Thetis-klassen. Gæst: Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved ForsvarsakademietVært: Kasper Wester, journalist på OLFIEpisode: 021 Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Nov 30, 202137 min

Ep 20Pirateri i Vestafrika

Pirateriet ved Vestafrika er et voksende problem, og snart sejler den danske fregat Esbern Snare til Guineabugten for at bidrage til at løse problemet. Det er første gang siden 2014 at en dansk fregat er indsat mod pirater, og sidst det skete, var det på den anden side af Afrika, nemlig ved Somalia. Men hvad er det for et problem som fregatten skal ned til? Hvad skyldes pirateriet, og hvordan kan vi vende udviklingen? Det er nogle af spørgsmålene i denne episode af Krigskunst Podcast, hvor Katja Lindskov Jacobsen fortæller om pirateriet ved Vestafrika. Hun er forsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, og så er hun hovedforfatter til en ny FN-rapport om pirateri i Niger-deltaet. Det blev en spændende samtale om både pirateriet, den internationale indsats i området, indsættelsen af en dansk fregat og de langsigtede perspektiver for at løse problemet. Gæst: Katja Lindskov Jacobsen, seniorforsker ved Center for Militære Studier ved Københavns UniversitetVærter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 020 Omtalte links: Pirates of the Niger Delta, UNODC Report, 2021 Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Oct 14, 202154 min

Ep 19Missiler ændrede krigen for altid

Krigskunst Podcast stiller skarpt på missilteknologi, og hvordan udviklingen af dette våben revolutionerede krigens vilkår i det 20. århundrede. Forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen fortæller om missilets historie og om teknikken i de forskellige typer af missiler. Og så taler vi om de vigtigste missiler i den aktuelle forsvarsdebat, herunder SM-2, SM-6, luftværn til Hæren og valget af en våbenpakke til F-35. Hans Peter Michaelsen er selvstændig forsvarsanalytiker og pensioneret officer fra Flyvevåbnet. Relevante links: Den omtalte video hvor Hans Peter og Anders taler om luftforsvarKoldkrigsmuseum StevnsfortHans Peter Michaelsens hjemmeside Gæst: Hans Peter Michaelsen, forsvarsanalytiker.Værter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 019 Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Sep 24, 202152 min

Ep 18Kina og Fjernøsten

Fjernøsten og Kina er ved at overtage rollen som klodens sikkerhedspolitiske omdrejningspunkt. Kina udgør en reel militær udfordring for USA, og lande i Europa erkender efterhånden at også de må være tilstede i Østasien. Men hvad er det egentlig for sikkerhedspolitiske dynamikker som der er i “Indo-Pacific”? Hvordan skal vi forstå Kinas opblomstring og ambitioner? Og hvilke konflikter har det største potentiale for at udvikle sig til væbnede konfrontationer? Det er nogle af spørgsmålene i denne udsendelse af Krigskunst Podcast, hvor vi har besøg af Camilla Sørensen. Hun er en af Danmarks førende eksperter på sikkerhedspolitik i Asien, og så er hun forfatter til en ny rapport om Fjernøsten til arbejdsgruppen for ambassadør Michael Zilmer-Johns, som er ved at endevende udfordringerne i dansk sikkerhedspolitik. Det blev en spændende samtale om Kina, konflikten i Taiwanstrædet, Det Sydkinesiske Hav, Nordkorea samt hvad det alt sammen betyder for Europa. Gæst: Camilla T. N. Sørensen, lektor ved Forsvarsakademiet.Værter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 018 Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com Forslag til mere viden: U.S.-China Strategic Rivalry in the Indo-Pacific, Camilla Tenna Nørup Sørensen, DIISKina – fortiden, nutiden, fremtiden, Camilla Tenna Nørup Sørensen, RæsonEn militærkonfrontation mellem Kina og Taiwan er ikke sandsynlig, Martin Husted, Det Krigsvidenskabelige Selskab

Aug 29, 20211h 23m

Ep 17Grønlands strategiske betydning for Danmark

Den gængse fortælling er at Danmark opnår store fordele ved at råde over Grønland. Det giver adgang til internationale fora som Arktisk Råd og muligheden for at spille et “Grønlandskort” i forhandlinger med USA. Derved får Danmark indflydelse, og vi kan spare penge på forsvarsbudgettet. Ud fra den antagelse må det være en strategisk bekymring for Danmark at der i Grønland er et ønske om selvstændighed. Hvis Grønland river sig løs fra Rigsfællesskabet, vil Danmark nemlig miste de strategiske fordele fra Grønlands militære geografi. Men holder den fortælling til nærmere granskning? Er Grønland faktisk så vigtig, og skal Danmark begræde tabet hvis Grønland får selvstændighed? Det er nogle af spørgsmålene i denne episode af Krigskunst Podcast, hvor Jon Rahbek-Clemmensen fortæller om Grønland. Han har skrevet i et kapitel i en kommende antologi, hvor han forsøger at opstille regnestykket for om Grønland er pengene værd for Danmark ud fra en sikkerhedspolitisk nyttebetragtning. Det blev en spændende diskussion om at danske politikere betragter Rigsfællesskabet som et kærlighedsægteskab, mens grønlandske politikere ser det som et fornuftsægteskab. Jon Rahbek-Clemmensen mener at det går ud over samarbejdet i Rigsfællesskabet at vi ikke taler åbent om hvilken nytteværdi Danmark får ud af samarbejdet. Der er nemlig en tendens til at overvurdere de danske fordele af “Grønlandskortet”, samtidig med at det er tabubelagt at sætte tal på. Og det fører til grønlandsk mistillid mod Danmark. Gæst: Jon Rahbek-Clemmensen, lektor ved ForsvarsakademietVærter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 017 Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Jul 23, 202148 min

Ep 16I Frontex står dilemmaerne i kø

Danmark hjælper Grækenland med at håndtere indstrømningen af flygtninge og migranter over Middelhavet, men samtidig bliver de græske metoder kritiseret for ikke at overholde menneskerettighederne og en række internationale konventioner. Det giver dilemmaer for besætningerne på de danske patruljeskibe Stella Polaris og Vikar, som er udsendt til Operation Poseidon gennem EU-agenturet Frontex. Officielt er de danske skibe indsat under græsk kommando, men det sker ud fra den antagelse at grækerne overholder alle regler. Hvordan håndterer de danske besætninger krydspresset mellem de græske kommandomyndigheder og forventningerne hjemmefra? Hvilke konsekvenser har det fået når danskerne har sagt fra over for opgaver? Hvorfor gør danskerne ikke mere ud af at dokumentere grækernes adfærd, og er det danske bidrag i virkeligheden mere symbolsk end reelt? Det er nogle af spørgsmålene i denne episode af Krigskunst Podcast, hvor premierløjtnant Josefine Prien Christensen fortæller om Frontex. Hun har lavet en undersøgelse om hvordan de danske soldater håndterer dilemmaerne. Det blev en spændende samtale, hvor vi også kom ind på grækernes trusselsopfattelse og det anspændte forhold til Tyrkiet. Gæst: Josefine Prien Christensen, premierløjtnant i Søværnet og cand.scient.pol.Værter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 016 Omtalte links: Søværnet i Frontex, Josefine Prien Christensen Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Jun 25, 202157 min

Ep 15Russisk troppeopbygning og konflikten med Ukraine

I marts og april 2021 lavede Rusland en enorm styrkeopbygning på grænsen til Ukraine. Over 100.000 soldater blev samlet i området, og i Sortehavet opererede en større landgangsstyrke. I et par uger lignede det optakten til en invasion. Den umiddelbare risiko for eskalation ser ud til at være drevet over, men Rusland opretholder presset og truslen om krig. Mange soldater er stadig i grænseområdet, udstyr er efterladt til hurtig aktivering, og til søs har Rusland indført forbudszoner som presser Ukraine. Gæsten i denne udsendelse er brigadegeneral Carsten Rasmussen, som er Danmarks forsvarsattaché i Rusland. Han fortæller om den russiske troppeopbygning og giver sin militære vurdering af hvad der foregik. Desuden taler vi om Ruslands bredere militære mål og det spændte forhold til Vesten. Gæst: Carsten Rasmussen, brigadegeneral og forsvarsattaché i MoskvaVærter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 015 Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

May 19, 202147 min

Ep 14Vesten efterlader Afghanistan i kaos

Hvad vil der ske når Vesten forlader Afghanistan? Det er emnet i denne episode af Krigskunst Podcast, hvor Afghanistan-ekspert David Vestenskov giver sit bud. Og det er ikke opløftende. Formentlig kommer der en borgerkrig, og måske ender magten hos Taleban. Men der er også lyspunkter på den lange bane, mener David Vestenskov, som giver sine forslag til hvordan Vesten kan støtte udviklingen mod en bedre fremtid. Spørgsmålet er aktuelt efter at præsident Biden meldte ud at de amerikanske soldater er væk inden den 11. september 2021. Også det danske bidrag lukkes, når et samlet NATO afslutter det militære bidrag efter næsten 20 års krig. Gæst: David Vestenskov, chefkonsulent ved Center for Stabiliseringsindsatser på ForsvarsakademietVærter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 014 Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Apr 16, 202138 min

Ep 13Den sovjetiske besættelse af Bornholm

Bornhom var besat af Sovjetunionen i 11 måneder efter afslutningen på Anden Verdenskrig, og derfor kunne bornholmerne først i april 1946 fejre den endelige befrielse. Det skete efter seks år med først tysk og derefter sovjetisk besættelsen. Det endte lykkeligt, men i samtiden var det langt fra indlysende at Sovjetunionen havde tænkt sig at forlade øen igen. Da Stalin til sidst overlod Bornholm til danskerne, skete det kun imod betydelige militære indrømmelser. Det betød at Bornholm helt op til 1990’erne havde en særstatus i NATO med strenge begrænsninger på mulighederne for at anvende øen til militære formål. I denne episode af Krigskunst Podcast fokuserer vi på den sovjetiske besættelse af Bornhom. Militærhistoriker og museumsinspektør Jakob Seerup fortæller om denne fascinerende epoke i danmarkshistorien. Det blev en spændende samtale, både om kampene på Bornholm mellem tyske og sovjetiske styrker, den efterfølgende sovjetiske tilstedeværelse og den afsluttende aftale om genforening med resten af Danmark. Gæst: Jakob Seerup, Bornholms MuseumVærter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 013 Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Apr 1, 20211h 7m

Ep 12Irakernes oplevelse af sikkerhed

Danmark har i disse år ledelsen af Natos mission i Irak (NMI), og vi står således i spidsen for en træningsindsats som skal støtte udviklingen af det irakiske samfund. I alt kommer bidraget op på at tælle et par hundrede soldater når Flyvevåbnets helikopterbidrag fra maj 2021 er på plads. Men hvordan går det egentlig i Irak, og hvordan oplever irakerne selv deres sikkerhedssituation? Er de positivt stemt over for den danske indsats, og er der grund til optimisme om Iraks fremtid? Det er nogle af spørgsmålene i denne episode af Krigskunst Podcast, hvor seniorforsker Maria-Louise Clausen fra Dansk Institut for Internationale Studier fortæller om Irak. Hun løfter sløret for nogle af resultaterne i en ny survey-undersøgelse, hvor hun har spurgt irakerne til deres oplevelse af landets situation. Det blev en spændende samtale om blandt andet irakernes bekymring over at blive fanget i konflikten mellem USA og Iran. Det viser sig også at mange irakere ikke ved hvad Nato er, og at Danmark har et dårligere image end vores nabolande. Gæst: Maria-Louise Clausen, DIISVærter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 012 Omtalte links: Frontlinjen på Radio4 om Natos mission i Irak fra den 24. november 2020Maria-Louise Clausens udgivelser ved DIISTidligere podcast med Maria-Louise Clausen om Krigen i Yemen Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Mar 8, 202155 min

Ep 11USA i Arktis

USA har i de seneste år fået stor interesse for Arktis, men det kommer efter en lang periode hvor de nærmest havde glemt eksistensen af det høje nord. Selv efter at spændingerne med Rusland og Kina i andre dele af verden begyndte at blive høje, viste amerikanerne begrænset militær interesse for Arktis som sikkerhedspolitisk arena. Men så skiftede fokus. Udenrigsminister Mike Pompeo holdt en dramatisk tale i Arktisk Råd, og Donald Trump ville pludselig købe Grønland. Men hvad har åbnet amerikanernes øjne for Arktis? Hvad er det de vil? Og hvad betyder det for os? Det er nogle af spørgsmålene i denne episode af Krigskunst Podcast, hvor forskningsassistent Lin Alexandra Mortensgaard fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet fortæller om USA i Arktis. Gæst: Lin Alexandra Mortensgaard, Center for Militære StudierVærter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 011 Omtalte links: Center for Militære Studiers hjemmeside Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Jan 28, 202149 min

Ep 10Små flåder, Søværnet og udsigten til en ny piratmission

I denne episode taler vi om udsigterne til en ny maritim mission mod pirateri i Guineabugten, og hvordan det kan presse Søværnet. Anders har for nylig udgivet en artikel om små flåders dilemma med at prioritere mellem de militære opgaver og anti-pirateri, og det blev udgangspunktet for samtalen.Små flåder har særlige udfordringer med at få enderne til at mødes. Siden 2015 hvor missionen mod pirateri ved Somalia sluttede, er ambitionerne vokset for hvordan Søværnets skibe skal kunne indgå i et militært forsvar af Europa. Nu er frygten om en piratmission i Guineabugten kan ødelægge det arbejde. Men omvendt er Danmark også nødt til at tage ansvar for den maritime sikkerhed i verden. Værter: Militæranalytiker Anders Puck Nielsen og journalist Kasper WesterEpisode: 010 Omtalte links: Link til artiklen “Why Small Navies Prefer Warfighting over Counter-Piracy” Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Dec 30, 202050 min

Ep 9Hvorfor er kampvogne noget særligt?

Kampvognen har en nærmest mytisk status inden for den landmilitære krigsførelse, og Danmark investerer i disse år i en omfattende opgradering af vores Leopard 2 kampvogne. Men hvad er egentlig det særlige ved kampvognen som våbentype? Hvad er kampvognens historie, og hvilken rolle spiller de i moderne krig? Og har kampvognen en funktion på fremtidens kampplads, eller vil den blive udkonkurreret af droner og kunstig intelligens? Det er nogle af spørgsmålene i denne episode af Krigskunst Podcast, hvor militærhistoriker Niels Klingenberg Vistisen fortæller om kampvogne. Gæst: Niels Klingenberg Vistisen, militærhistorikerVærter: Journalist Kasper Wester og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 009 Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Nov 27, 202043 min

Ep 8Hverken ubesindig eller frygtsom

I denne episode taler vi med Søren Nørby om hans nye bog “Hverken ubesindig eller frygtsom – Dramatiske beretninger fra Flådens historie”. Det blev en spændende samtale både om bogen og om Søværnets udvikling gennem den seneste århundreder. Gæst: Søren Nørby, marinehistoriker ved ForsvarsakademietVærter: Journalist Kasper Wester og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 008 Omtalte links: Link til bogen hos en boghandel Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Oct 22, 202034 min

Helge Ingstads forlis

Hvad gik der galt på Helge Ingstad, og hvad kan vi lære af ulykken? Det norske forsvar har for nylig udgivet deres rapport om ulykken, og den peger på en række fejl og sikkerhedsbrister. Det er emnet i denne episode af Krigskunst Podcast, hvor pensioneret kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen – a.k.a. Thøger – giver sit bud hvordan ulykken kunne ske, og om der er noget som det danske søværn kan lære af den. Det blev en spændende samtale om forliset af den norske fregat, sikkerhedskultur, bemandingsprincipper og certificeringen af krigsskibe ved FOST. Gæst: Pensioneret kontreadmiral Torben Ørting JørgensenVærter: Journalist Kasper Wester og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 007 Omtalte links: Radiokommunikationen ved Helge Ingstads forlis: https://www.vg.no/nyheter/innenriks/i/4dkdWE/slik-var-de-dramatiske-minuttene-da-knm-helge-ingstad-krasjet-i-sola-tsDet norske forsvars rapport om ulykken: https://forsvaret.no/presse_/ForsvaretDocuments/forsvarsintern-undersokelse-knm-helge-ingstad.pdf Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Sep 29, 202052 min

Ep 6Hvad kan vi bruge krigshistorien til?

I denne episode taler vi med Rasmus Dahlberg om værdien af at studere krigshistorie. Hvad kan man bruge historien til, og hvordan kan den gøre os bedre til at træffe beslutninger i nutiden? Det blev en vidtfavnende diskussion om krig, katastrofer, erfaringsudnyttelse, dannelse, videnskabsteori, wargaming og kontrafaktisk historieskrivning. Gæst: Rasmus Dahlberg, adjunkt ved ForsvarsakademietVært: Journalist Kasper Wester og militæranalytiker Anders Puck NielsenØvrige medvirkende: Kaptajn Alexander WithEpisode: 006 Omtalte links: Alexander With: Fylder krigshistorie nok i Forsvaret?Henrik Ryberg: Militærhistorie får ikke umiddelbart mere plads på Forsvarets uddannelserAlexander With: 10 grundregler fra krigshistorien Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Aug 28, 202055 min

Ep 5Krigen i Yemen

I denne episode fortæller Maria-Louise Clausen om krigen i Yemen, som er en af verdens største humanitære katastrofer og en konflikt af storpolitisk betydning. Maria-Louise Clausen er postdoc ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor hun forsker i statsopbygning med fokus på Yemen, Saudi-Arabien og Irak. Det blev en spændende samtale om baggrunden for krigen, de forskellige aktører, Yemens rolle i konflikten mellem USA og Iran, risikoen for maritim terrorisme og de langsigtede muligheder for fred. Gæst: Maria-Louise Clausen, Dansk Institut for Internationale StudierVært: Militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 005 Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Jul 22, 202043 min

Ep 4F-35: Danmarks nye kampfly giver flere muligheder

Danmark får snart et nyt kampfly, når F-35 afløser det trofaste F-16. I denne episode fortæller major Karsten Marrup fra Forsvarsakademiet om flyet. Det blev en spændende diskussion om de nye muligheder som F-35 vil give Danmark, både i en luftmilitær sammenhæng og i samarbejdet med de andre værn. Og så taler vi kun meget lidt om støjproblemer. Gæst: Major Karsten MarrupVærter: Journalist Kasper Wester og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 004 Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Jun 23, 202029 min

Ep 3Militære operationer i cyberspace

Hvad er militære cyberspaceoperationer, og hvad betyder computerteknologi for fremtidens kampplads? Det er emnet for denne episode af Krigskunst Podcast, hvor kaptajnløjtnant Henrik Palbo fortæller om cyberdoktrinen og Forsvarets strategi i cyberspace. Vi kommer vidt omkring teknologien, strategi, attributionsproblematikker, folkeret og sammenhængen mellem cyberspace og konventionelle militære midler. Og så finder vi ud af at cyberværnepligt nok er en god idé, men måske ikke er helt så nervepirrende som det lyder. Ironisk nok blev vi ramt af udfordringer med computerudstyret under optagelsen af denne udsendelse, og det gik lidt ud over lydkvaliteten. Det er derfor hørbart at Henrik Palbo var med på en telefon. Forhåbentlig er det ikke for distraherende til at følge med i det som blev en rigtig spændende samtale om militære cyberspaceoperationer. Gæst: Kaptajnløjtnant Henrik PalboVærter: Journalist Kasper Wester og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 003 Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

May 25, 202036 min

Ep 2Træthed og risikostyring i Søværnet

I 2018 kolliderede den norske fregat Helge Ingstad med et tankskib under en natlig forlægning, og fregatten sank som følge af skaderne. Efterfølgende har havarirapporten fra de norske myndigheder konstateret at træthed var en medvirkende årsag til forliset, og det anbefales at det norske søværn indfører et system til registrering af hviletid. Lignende overvejelser går man med i US Navy, hvor kollisionerne med USS Fitzgerald og USS John S. McCain i 2017 kostede 17 soldater livet. Også i disse kollisioner spillede træthed en rolle. Er mangel på søvn også et problem i det danske søværn? Det er emnet for denne episode af Krigskunst Podcast. Til at besvare spørgsmålet har vi besøg af Lasse Kanstrup, der netop har færdiggjort en undersøgelse om træthed og risikostyring i Søværnet i forbindelse med gennemgangen af den militære diplomuddannelse. Gæst: Premierløjtnant Lasse KanstrupVærter: Journalist Kasper Wester og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 002 Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Apr 23, 202030 min

Flådeoperationen i Hormuzstrædet

Det er et kompliceret storpolitisk magtspil som har fået de danske politikere til at sende en fregat til Hormuzstrædet til efteråret. Men hvad er konfliktens årsag, og hvordan kan det udvikle sig? Det er emnerne i denne første episode af Krigskunst Podcast. Ambitionen er at podcasten vil udkomme cirka månedligt, og at den vil bringe samtaler og interviews om militære emner og sikkerhedspolitik. Medvirkende i denne episode: Journalist Kasper Wester og militæranalytiker Anders Puck Nielsen.Episode: 001 Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

Apr 3, 202029 min