Kongerækken

Den lille by Weimar i Thüringen blev et kulturelt verdenscentrum i 1700-tallet, da kulturelt interesserede fyrste, der bl.a. gav geniet Goethe gode muligheder for at udfolde sig. Intellektuelle og kunstnere strømmede snart til hoffet, der kom til at præge ikke bare den kulturelle udvikling i Tyskland men også i resten af Europa, herunder Danmark. Den tyske romantik, der voksede ud af Weimar og det nærliggende Jena i begyndelsen af 1800-tallet, satte gang i tankerne hos danske intellektuelle som f.eks. Henrich Steffens, der var med til at forme fætteren N.F.S. Grundtvigs syn på danskhed. Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

Få steder illustrerer bedre end Mannheim i Baden-Wüttemberg Tyskland som centrum for det europæiske kontinents utallige konflikter. Fæstningsbyen, der så dagens lys i begyndelsen af 1600-tallet, var f.eks. ikke engang 20 år gammel, da byens protestantiske forsvarere i 30-årskrigen var chanceløse mod den store katolske hærfører, general Tilly.Siden blev byen igen ødelagt af franske tropper i 1689, og efter en møjsommelig genopbygning, der frembragte indtil flere barokke arkitekturperler, blev byen igen offer for Napoleonskrigene og Anden Verdenskrig. Men gang på gang har Mannheim rejst sig af asken, og byen har igennem tiden fostret storslået musik og utrolige opfindelser.Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

Sachsen-Anhalt er Luther-land. Det var her, Luther voksede op, og det var i byen Wittenberg, at han med sine 95 teser i 1517 satte gang i den protestantiske løsrivelse fra den katolske kirke. Den frafaldne tyske munks oprør mod pavekirken begivenheders betydning for det lutheranske Danmark kan ikke undervurderes, og vi fortæller om Luthers verden, hans oprør og dets konsekvenser i Tyskland og det øvrige Europa.Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

Lübeck har længe været et yndet mål for danske turister, og det er der en god grund til. Lübeck er rig på fantastiske fortidsminder og storslået kunst, arkitektur og musik. Vi fortæller om den fremtrædende hansestad og om de mange handelsforbindelserne, der gjorde Lübeck til en af kejserrigets førende byer. Og så kommer naturligvis også ind på de mange konflikter og samarbejder mellem Lübecks borgmestr den danske kongemagt.Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

Denne gang dykker vi ned i det beskidte politiske magtspil, der kulminerede, da den nordtyske greve Henrik af Schwerin kidnappede Valdemar Sejr og satte ham i fangenskab i det såkaldte Valdemarstårn i Dannenberg syd for Elben.Det blev begyndelsen til et storpolitisk tovtrækkeri, som involverede ikke bare kongen og greven, men også paven og kejseren. Vi undersøger motiverne for tilfangetagelsen og vender de langtrukne forhandlinger for at få frigivet Valdemar og søn. Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

Ikke kun kejsere, konger og paver gjorde sig gældende i middelalderens Europa. Den hertug af Sachsen og Bayern, Henrik Løve, formåede i 1100-tallet at opbygge et mægtigt imperium midt i kejserens rige. På sit højeste herskede han over land fra Alperne til Østersøområdet, hvor han arbejdede sammen med Valdemar den Store. Men hvorfor tillod kejseren Henrik Løve at tilrane sig så meget jord, og hvorfor tog han det hele fra ham igen?Hør historien om Henrik Løve og han prægtige residensstad, Braunschweig.Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

Da saksernes områder omkring år 800 var blevet indlemmet i det Tysk-romerske Rige, begyndte kristne missionærer snart at dukke op i det hedenske Danmark. Bremen indtog en nøglerolle i bestræbelserne på at kristne skandinaverne, og både Danmark, Sverige og Norge blev en del af ærkebispestiftet Hamburg-Bremen frem til begyndelsen af 1100-tallet. Vi beretter om Ansgar, Adam af Bremen og andre centrale skikkelser fra Bremens storhedstid som mægtig bispeby for Nordtyskland og Skandinavien. Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

Da Romerriget brød sammen, og Europa gik ind i middelalderen, opbyggede de germanske frankere et mægtigt imperium i det nordvestlige hjørne af kontinentet. Det hele kulminerede, da Karl den Store i år 800 blev kronet som kejser i Rom. Det indvarslede en ny æra, hvor kristendommen med vold og magt nåede større og større udbredelse i de hedenske områder. Og hvor tyske Aachen blev et centrum for nye tanker, musik og... små bogstaver!Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

Under sine felttog i Gallien i det sidste århundrede før vor tidsregning stødte den romerske hærfører Julius Cæsar på et skræmmende folkefærd ved navn germanerne. De var nogle rå børster, men med tiden begav romerne sig alligevel ind Germaniens dystre skove.Det blev et kulturmøde, der har sat sig varige spor i den europæiske udvikling. Og det, som siden blev Tyskland, er rig på fortidsminder fra romernes forsøg på at holde styr på området.Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

Efter formand Maos død lykkedes det Deng Xiaoping at udradere den såkaldte Firebande, der blandt talte Maos enke, Jiang Qing. Herefter slog Kina ind på en ny økonomisk kurs, som siden har gjort landet til stedet for hele klodens industriproduktion. Det har gjort det tidligere så tilbagestående Kina til en global økonomisk supermagt, men uden at der er fulgt ytringsfrihed og demokrati i kølvandet.For selvom Deng Xiaoping åbnede den kinesiske økonomi, så slog han hårdt på de folkelige protester i 1989. Så mens muren faldt, og den europæiske østblok faldt fra hinanden, så overlevede det kommunistiske styre i Kina. Og sådan er det stadig. Kina er en integreret del af verdensøkonomien, men bestemt ingen fortaler for et liberalt demokrati a la Europa.Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk

I 1949 stod de kinesiske kommunister med formand Mao i spidsen tilbage som sejrherrer efter årtiers strid om magten i Kina. Men dermed var lidelserne ikke ovre for det krigshærgede land. Maos forfejlede reformprogram 'Det store spring fremad' i slutningen af 1950'erne førte til en hungersnød, der kostede millioner mennesker livet, og i det efterfølgende årti afstedkom Kulturrevolutionen nye lidelser i det hårdt prøvede land. Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Da det oldgamle kejserrige sygnede hen og forsvandt, stod Kina ved en korsvej. Hvilken kurs skulle det gigantiske land nu slå ind på?Snart blev Kina skueplads skueplads for en gigantisk kamp mellem nationalisten Chiang Kai-shek, kommunisten Mao Zedong samt de japanske imperialister, der invaderede Kina i 1937 og tyvstartede Anden Verdenskrig tyvstartede i Kina. Og da verdenskrigen endelig endte, gik der ikke længe, før borgerkrigen rasede videre.Til sidst stod Maos kommunister tilbage som sejrherrer, og Chiang Kai-shek måtte fortrække til Taiwan. Kina havde fundet sin retning.Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Normalt betoner vi i Vesten ydmygelserne af den kinesiske kejser under Opiumskrigene, når vi skal forklare, hvorfor det 2000 år gamle kejserdømme styrtede i grus i 1912. Men faktisk skal forklaringen nærmere findes den utrolige befolkningseksplosion, som Kina oplevede i 17- og 1800-tallet, hvor befolkningstallet steg fra ca. 100 mio. til omkring 430 mio.Befolkningsvæksten afstedkom store sociale og politiske spændinger, og især Taipingoprøret (1851-64), men også Bokseropstanden omkring år 1900, var stærkt medvirkende til, at barnekejseren Pu Yis abdikation i 1912.Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Ming måtte i 1644 afgive kejsermagten til Qing-dynastiet, som endte med at blive det sidste af en lang række kinesiske kejserdynastier. Faktisk var Qing en ikke-kinesisk familie fra Manchuriet, som udnyttede sitationen, da Ming anmodede om hjælp til at slå et oprør ned, og de endte med selv at tage magten i 1644.Under Qing begyndte Europa for alvor at interessere sig for at handle med kineserne, også danske købmænd spandt guld på kinesiske varer, som var i høj kurs på vores breddegrader.Men efter en perioden med fred og stabilitet begyndte især briterne at presse på for at få flere rettigheder i deres handel med Kina. Det endte med krig.Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Mongolerne blev i 1368 fordrevet fra kejsertronen efter et stort bondeoprør, og i de kommende knap 300 år var det Ming, der sad på magten. Den første Ming-kejser var Zhu Yuanzhang, og han holdt på magten med brutale midler og slog hårdt ned på alle ansatser til oprør.Vi kender Ming-dynastiet fra de berømte vaser, men det var også under Ming, at den kinesiske mur fik den udformning, vi kender i dag. Men hvad er der ellers? Ikke så lidt! Lyt med.Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Efter Tang-dynastiets fald i begyndelsen af 900-tallet gik Kina ind i periode kendt som de ‘De fem dynastier og ti kongedømmer’, inden Song-dynastiet samlede riget igen.Selvom tiden under Song bar præg af politisk ustabilitet, så regnes den i dag for at være et kulturelt højdepunkt i kinesisk historie. Dog blev presset fra de nordlige rytterfolk så stort, at hoffet først måtte rykke sydpå, og i 1200-tallet blev Song sat ud af spillet af mongolerne under Kubilai Khan. Hans dynasti, Yuandynastiet, satte sig nu på magten og skabte store forandringer i Kina. Blandt andet gjorde han en vis venetiansk rejsende ved navn Marco Polo til en af regimets embedsmænd.Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Efter en lang periode med opløsning, blev Kina i 581 samlet under Sui-dynastiet, som dog snart blev offer for et oprør og ersattet af Tang-dynastiet i 618.Især i begyndelsen af Tang-kejsernes knap 300 år ved magten oplevede Kina en periode med stor velstandsstigning for mange kinesere, og der var også store teknologiske fremskridt i form af f.eks. udviklingen af bogtrykkerkunsten og opfindelsen af krudt.Men som så mange andre kinesiske kejserdynastier gik Tang ind i en periode med politisk uro og oprør, og dynastiet blev efter flere oprør udraderet i år 907.Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Qindynastiet fik i 221 f.v.t. samlet Kina, men selv holdt det ikke længe. Snart blev det brutale styre væltet, og oprøreren Liu Bang fra slægten Han tog efter en blodig borgerkrig magten og blev siden kendt som kejser Gaozu.Handynastien sad på magten i knap 200 år, fra 202 f.v.t. til 220 e.v.t., mens Romerriget oplevede sin storhedstid. Men hvad vidste oldtidens romere og kinesere egentlig om hinanden? Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Hvordan blev Kina til et kejserdømme og allerede i oldtiden en dominerende magt i Asien? I mere end to hundrede år, en periode kendt som de stridende staters periode, kæmpede og konkurrerede forskellige magter, indtil Qinstaten til sidst udraderede sine konkurrenter. Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Fredsslutningen efter Den Fransk-tyske Krig i 1871 skabte et nyt Europa, der vra med til at kridte banen op for det følgende århundredes altødelæggende verdenskrige. Og så blev den definerende for den danske udenrigspolitik helt op til afslutningen på den tyske besættelse i 1945.

Da Frankrig endelig kastede håndklædet i ringet, banede det vejen for proklamationen af det samlede tyske kejserrige. Men utilfredsheden med den nye franske regering lurede i Paris, og en opstand resulterede i den revolutionære Pariserkommune.Men hvad banede helt konkret vejen for et samlet Tyskland, og hvorfor blev nedkæmpelsen af det revolutionære Paris så brutal?

Egentlig burde krigen være slut, da Napoleon måtte overgive sig efter fra Slaget ved Sedan. Men en ny republikansk regering i Paris besluttede sig for at fortsætte kampen, og krigen fortsatte derfor ind den usædvanligt kolde vinter 1870-71.En dansk kaptajn ved navn Vilhelm Dinesen fik i særdeleshed kulden at føle, da han sluttede sig til den franske Østarmé, der begav sig ud på en umulig mission for at undsætte et fransk fort nær grænsen til Schweiz. Det blev både blodigt og koldt. Afsnittet rummer beskrivelser, der ikke er egnede for børn.

Få uger inde i krigen lykkedes det preusserne og deres allierede at isolere store dele af de franske styrker i fæstningsbyens Metz, og da kejser Napoleon 3. med en ny hær drog ud for at undsætte sine soldater endte det i et totalt nederlag ved Sedan. Kejseren måtte simpelthen gå i krigsfangenskab.Men betød det, at krigen var slut? Og hvordan forholdt man sig til krigen i Danmark?

Da krigen var erklæret tog de krigsførende parter fat på at mobilisere tropperne, og mens de tyske bestræbelser gik som smurt, gik det helt i ged for franskmændene. Allerede få dage inde i krigen så Napoleon 3. sig nødsaget til at improvisere, og da kamphandlingerne gik i gang, viste det sig, at Frankrig stod over for en stærkere modstander end først antaget.

I 1870-1871 røg Frankrig i totterne på en række tyske stater med Preussen i spidsen i en krig, der forandrede Europa og pegede frem mod det 20. århundredes verdenskrige. Men hvad udløste konflikten? Det er en besynderlig historie om et kandidatur til den spanske trone, en presset kejser med nyresten samt en preussisk ministerpræsident med lus i skindpelsen.

Under den kolde krig holdt Sovjetunionen længe trit med med sin store konkurrent USA, men rum- og våbenkapløb og et ønske om bedre levestandarder i det enorme imperium blev med tiden en stor belastning for økonomien.Først gik Sovjetunionen ind i periode med stagnation, siden begyndte krisen at kradse, og i 1980'erne slog Mikhail Gorbatjovs forsøg på at reformere det kommunistiske samfund fejl.Først forsøgte en flok kommunistiske hardlinere i sommeren 1991 at kuppe generalsekretæren, og sidst besluttede lederne af Rusland, Ukraine og Belarus at lægge Sovjetunionen i graven. En af verdens to supermagter var fortid.Serien er støttet af Carlsbergfondet Ekspert: Birgitte Beck PristedKlip: Nikolaj Kirk/Mia Brosbøl JensenMusik: Sovjetunionens Statshymne af Sergej Mikhalkov/Gabriel El-Registan/Aleksandr Aleksandrov.

Efter Lenins død blev Stalin efter en brutal magtkamp leder af Sovjetunionen, og russerne og unionens mange mindretal gik ind i en periode med udrensninger og sultkatastrofer. Alligevel nedkæmpede den martrede befolkning Nazityskland nuder Den Store Fædrelandskrig, hvor Sovjetunionen efter ufattelige lidelser stod tilbage som sejrherre.Men hvordan lykkedes det Stalin at holde på magten, når hans regeringstid bød på så store lidelser for befolkningen?Serien er støttet af Carlsbergfondet.Konsulent: Birgitte Beck PristedKlip: Nikolaj Kirk/Mia Brosbøl JensenMusik: Prokofiev: Krig og fred (1946).

Efter den sidste revolution i 1917 satte Lenins bolsjevikker sig på magten og gik straks i kødet på alle politiske modstandere. Og efter en blodig borgerkrig kunne bolsjevikkerne oprette Sovjetunionen i 1922.Obs: Grundet helt enorme mængder spændende stof er dette afsnit opdelt i to dele. Serien er støttet af Carlsbergfondet.Værter: Anders Olling og Hans Erik Havsteen Klip/redigering: Nikolaj Kirk og Mia Brosbøl Jensen Konsulent/ekspert: Birgitte Beck Pristed

I dette afsnit skal vi ikke bare beskæftige os med en, men hele tre revolutioner. For mens den sidste tsar, Nikolaj 2., stædigt holdt holdt fast i sin autoritære stil, væltede læsset.Først måtte han give indrømmelser i 1905, da Rusland blev ydmyget under Den Russisk-japanske krig. Men det gik først helt galt, da Første Verdenskrig fremprovokerede ikke bare en, men to revolutioner i 1917.Exit Nikolaj, og sig velkommen til Lenin.Obs: Grundet helt enorme mængder spændende stof er dette afsnit opdelt i to dele. Serien er støttet af Carlsbergfondet.Værter: Anders Olling og Hans Erik Havsteen Klip/redigering: Nikolaj Kirk og Mia Brosbøl Jensen Konsulent/ekspert: Birgitte Beck PristedMusik: Eugène Pottier

I denne episode forsøger den nye mand på den russiske trone Alexander 2. at redde stumperne efter Ruslands ydmygende nederlag i Krimkrigen i 1856. Derfor indledte han sin tid som tsar med en række reformer, der skulle skubbe det russiske samfund ind i fremtiden. Mest berømt er afskaffelsen af livegenskabet, men den russiske bondestand blev fastholdt i fattigdom, mens den fremvoksende arbejderbefolkning i byerne levede under kummerlige forhold.Og netop som tsaren havde besluttet sig for at gøre demokratiske indrømmelser, blev han i 1881 dræbt af en bombekastende revolutionær i Sankt Petersborg. Serien er støttet af Carlsbergfondet Værter: Anders Olling og Hans Erik Havsteen Klip/redigering: Nikolaj Kirk og Mia Brosbøl Jensen Konsulent/ekspert: Tine Roesen Musik: Nikolaj Rimskij-Korsakov: 'Scheherazade' (1888)

Mens Rusland under 1700-tals-tsaren Peter den Store imiterede de vesteuropæiske lande, vendte store dele af den russiske elite sig i 1800-tallet mod de traditionelle dyder, og pludselig blev det moderigtigt at indrette sit hjem med en ægte russisk bondestue.Men den reformmodvillige tsar Nikolaj 1. måtte sande, at Rusland var sakket bagud i forhold til Europa, da han kom på kant med Frankrig og Storbritannien. Krimkrigen i 1850'erne blev nemlig en total ydmygelse af det ellers så selvbevidste land.Klip og lyddesign: Mia Brosbøl Jensen og Nikolaj Kirk.Konsulent: Tine Roesen, ph.d. lektor på ToRS - Insitut for tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.Musik: 1812-ouverturen af Pjotr Ilitj Tjajkovskij.Serien er støttet af Carlsbergfondet

1812 blev et skælsættende år i russisk historie. Napoleons invasion af Rusland lagde store dele af landet øde, men den gav samtidig anledning til en hidtil uset national samling, som satte en ny kurs for det russiske imperium, der efter krigen stod tilbage som den helt store sejrherre.Men de mange officerer, der efter Napoleonskrigene vendte hjem til Rusland fra Europa havde også vestlige reformideer med i deres tornystre. Og nogle af dem var villige til at tage ekstreme midler i brug for at få dem gennemført.Klip og lyddesign: Mia Brosbøl Jensen og Nikolaj Kirk.Konsulent: Tine Roesen, ph.d. lektor på ToRS - Insitut for tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.Musik: 1812-ouverturen af Pjotr Ilitj Tjajkovskij.Serien er støttet af Carlsbergfondet

I dagens afsnit tager vi fat på to af de allerstørste skikkelser fra den russiske historie: Peter og Katarina, begge med tilnavnet 'den Store', kiggede begge mod Europa og forsøgte at reformere det lidt tilbagestående russiske samfund. Men mange steder i Rusland var der utilfredshed med vestliggørelsen, og selv om Katarina er meget optaget af den vestlige oplysning, så var det svært at gøre op med f.eks. livegenskabet.Klip og lyddesign: Mia Brosbøl Jensen og Nikolaj Kirk.Konsulent: dr.theol. Christian Gottlieb (med bidrag af slavist og dr.phil. John Lind)Musikken var fra Eisensteins film Aleksandr Nevskij fra 1938 og er komponeret af Sergej Prokofiev Serien er støttet af Carlsbergfondet

I dette afsnit ser vi nærmere på tiden efter Ivan den Grusommes regime. Det var en tid med vild kamp om magten, og æraen er siden blevet kendt som 'forvirringens tid'. Men i 1612 indtog Romanov-dynastiet tronen og moskovitterne kunne fortsætte med udvide imperiet, og til sidst fik det næsten den størrelse, det har i dag.Klip og lyddesign: Mia Brosbøl Jensen og Nikolaj Kirk.Konsulent: Slavist og dr.phil. John Lind (med bidrag af dr.theol. Christian Gottlieb)Musik: Boris Godunov af Modest Mussorgsky (1872)Serien er støttet af Carlsbergfondet

I dette afsnit får det lille storfyrstendømme Moskva i den grad vokseværk. Faktisk går det fra at være på størrelse med Danmark til at blive et af verdens største imperier.Samtidig sætter tsarer som Ivan den Store og hans barnebarn Ivan den Grusomme i den grad deres præg på livet i den voksende stat. Den sidstnævnte med en uhørt brutalitet, der leder tankerne hen på tiden under Stalin.Klip og lyddesign: Mia Brosbøl Jensen og Nikolaj Kirk.Konsulent: dr.theol. Christian Gottlieb (med bidrag af slavist og dr.phil. John Lind)Musikken var fra Eisensteins film Aleksandr Nevskij fra 1938 og er komponeret af Sergej Prokofiev Serien er støttet af Carlsbergfondet

Det tredje Rom eller håndlanger for de mongolske overherrer? I dette første afsnit af 10 om Ruslands historie diskuterer vi, hvornår landets historie egentlig skal begynde. For kan russerne trække deres historie helt tilbage til 900-tallets Rusrige, eller er det snarere Moskvas succes som skatteopkræver for mongolerne i 1300-tallet, der skal ses som startskuddet til det Rusland, vi kender i dag?Klip og lyddesign: Mia Brosbøl Jensen og Nikolaj Kirk.Konsulent: Slavist og dr.phil. John Lind (med bidrag fra dr.theol. Christian Gottlieb)Musikken var fra Eisensteins film Aleksandr Nevskij fra 1938 og er komponeret af Sergej Prokofiev Serien er støttet af Carlsbergfondet

Fluepapir for både kongelige og stodderkarle. Københavns toldbods lange historie har budt på lidt af hvert, og det fortalte vi om foran publikum hos By & Havn på Kulturnatten 11. oktober 2024. Udsendelsen er blevet til i samarbejde med By & Havn.Teknik og optagelse: Malthe Ramskov Østerberg

Mange vil nok forbinde fortidens havn med mandfolk, men gennem historien har kvinder - mytiske som virkelige - også sat deres aftryk på Københavns havn. Hør om havfruer og i 1400-tallets dronning Philippa, der ifølge fortællingen forsvarede København mod de angribende Hansestæder. Du kan også blive klogere på kvindelige ejere af handelskompagnier i 1700-tallet, og så fortæller vi naturligvis også om de legendariske skovserkoner, der før tiden faldbød deres fisk på Gammel Strand (og gav dig en kæmpe sviner, hvis du ikke købte dem). Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk

Sidst i 1800-tallet var tiden løbet fra Københavns gamle havnefaciliteter. Der var ikke dybt nok til de moderne fragtskibe, og området omkring havnen var ikke gearet til en varestrøm af den karakter, fremskridtet efterhånden kunne levere. Samtidig havde København udsigt til større konkurrence fra det fremadstormende Tyskland, der havde skabt en frihavn i Hamburg og gravede løs på den Kielerkanal, der ville lette adgangen mellem Nord- og Østersøen.Det stod klart, at Danmarks hovedstad måtte have en toldfri frihavn, der ville lette skibsfarten. Men én mand stod i vejen: Det københavnske handelsliv absolutte konge, C. F. Tietgen.Hør, hvordan slaget om frihavnen udspillede sig i dagens udsendelse.Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk

Dansk handel oplevede en et voldsomt opsving ad flere omgange i sidste halvdel af 1700-tallet, og det ses den dag i dag tydeligt rundt om i Københavns havn. For på Christianshavn og langs Toldbodgade ses enorme pakhuse, der blev opført for at håndtere de mange varer, der lagde vejen forbi København. Men det er ikke kun historien om foretagsomme købmænd med sans for gode forretninger. Det er også historien om et neutralt Danmark, der på opportunistisk vis spandt guld, mens stormagterne lå i krig med hinanden. Og det er også en fortælling om tidens slaveri og slavehandel, som Danmark aktivt tog del i.Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk(Obs! Anders får i udsendelsen sagt, at direktionslokalet, også kendt som kongeværelset, i Vestindisk Pakhus er udsmykket i rokokostil. Vi er siden optagelsen blevet gjort opmærksom på, at det såmænd er udført i nyklassicistisk stil. Fy skamme, Anders!)

I dagens episode gæster Kongerækken Middelgrundsfortet, som i 1890'erne blev bygget for at beskytte København mod en tysk invasion fra søsiden. Den tyske trussel var den altdominerende sikkerhedspolitiske udfordring for Danmark i tiden mellem 1864 og afslutningen på Første Verdenskrig, og den danske småstat frygtede simpelthen at blive opslugt af det Tyskland, der blev samlet i 1871.Mange rystede på hovedet over de store summer, der blev investeret i at beskytte sig mod overmagten, men tilsyneladende var der konsensus om at skærme den danske hovedstad mod angreb fra søsiden, og derfor kan man den dag i dag opleve søforterne i og omkring København.Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk

Vi kender Christianshavn som et hyggeligt, gammelt københavnerkvarter med fine bindingsværkshuse og hygge langs kanalen. Sådan har det imidlertid ikke altid været.Da Christian 4. satte sig for at tilføje byen en ny bydel i 1600-tallet, var det svært at få folk til at bosætte sig i det nye kvarter, og store dele af området stod hen som våde byggetomter. Og hvor man havde forestillet sig, at Christianshavn skulle bebos af rige købmænd, blev det mest fattigfolk, der slog sig ned.Men da nye konger for længst havde taget over, begyndte det at vende. Ikke mindst det succesfulde globale handelsforetagende Asiatisk Kompagni indvarslede en ny tid for Christianshavn.Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk(obs: Anders kommer i afsnittets afslutning til at kalde Jane Lytthans og Anders Bjørns bog om Christianhavn for 'Københavnerliv'. Den rette titel er naturligvis 'Christianshavnerliv', og Anders beklager)

Et 90 meter højt tårn på Langelinie, en såkaldt hængefærgebro fra Nordre Toldbod over til Nyholm og - måske - et atomkraftværk i stedet for fortet Trekroner? Det er bare nogle af de vilde projekter for Københavns havn, der ikke blev til noget. I hvert fald ikke endnu. Lyt med! Et par af projekterne er virkelig skøre, mens andre nok kunne trænge til at blive taget op af skuffen for skrinlagte ideer.Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk

I dag er Islands Brygge blevet et af Københavns mest populære badesteder, men for ikke så lang tid siden var kvarterets havnekaj domineret af bunker af koks og kul og ikke mindst den stinkende og sundhedsskadelige Dansk Sojakagefabrik.Områdets beboere var godt trætte af den ildelugtende og forurenende nabo, og en gigantisk eksplosion i fabriksanlægget blev i 1980 startskuddet til kvarterets forandring. Snart blev en del af kajen gjort til park, og da havnebadet blev indviet i 2002, blev Islands Brygge et fluepapir for badeglade københavnere.Men betyder det, at industrien helt er forsvundet fra Københavns havn? På ingen måde, den findes bare andre steder. Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk

Engang regnede man grundlæggelsen af biskop Absalons første borg i 1167 for Københavns fødsel. Både skriftlige kilder og arkæologiske fund har dog for længst vist, at der boede mennesker i København siden overgangen fra vikingetid til middelalder, og undersøgelser af den københavnske undergrund har i de sene årtier budt på interessante opdagelser af den allertidligste byddanelse.Men hvad med havnen? Den allertidligste havn er endnu ikke fundet, men der er ikke tvivl om, at København, eller bare 'Havn', som stedet først blev kaldt, skylder den attraktive naturhavn sin eksistens. Den er bare ikke blevet fundet endnu, og eventuelle landgangsbroer, som kunne være brugt af konger som Knud den Store, Magnus den Gode og Svend Estridsen, gemmer sig stadig under Københavns gader.Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk

En stærk flåde var en forudsætning for det dansk-norske dobbeltmonarkis sikkerhed og succes.Derfor blev der brugt enorme summer på flåden, og da Nyholm blev anlagt i Københavns havn i 1690, var det et led i et højteknologisk våbenkapløb med Østersøens øvrige magter. Nyholm tiltrak Danmarks allerdygtigste fagfolk, og flådebasen bredte sig i løbet af 1700-tallet ud over hele området nord for købmændenes Christianshavn.Og selvom Nyholms storhedstid sluttede, da englænderne i 1807 dukkede op ud af det blå og sejlede afsted med den danske flåde, så er det endnu i dag et område med flådeaktivitet, ligesom man kan bese gamle museumsskibe ved siden af den ikoniske mastekran.Hør også den dramatiske historie om flådens sænkning i 1943.Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk

Gennem tiden har mennesket formet havnen efter sine behov, og under opfyldning efter opfyldning er kystlinjen blevet rykket ud, hvor der engang var vand. Et godt eksempel er en kunstig ø fra slutningen af 1600-tallet, som i dag er kendt som Papirøen. Her har der igennem tiden været værft, det har været en del af enevældens flådebase og siden er det blevet et rekreativt område for badeglade københavnere med hang til street food.Vi taler også om andre af byens store inddæmningsprojekter, og så får du en meget lidt flatterende fortælling om en af Danmarks helt store søhelte. Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk

Hvad stiller et demokratisk samfund op med politiske aktivister, der ønsker at afvikle demokratiet? Spørgsmålet blev relevant i mellemkrigstiden, hvor militante politiske grupperinger på både højre- og venstefløjen kæmpede på gaden og gik til angreb på ministre.De såkaldte urolove fra 1934 skulle dæmme op for den politiske vold, men blev kritiseret for at bryde med grundlovssikrede rettigheder. Det blev meget værre under Besættelsen, hvor mange af samarbejdspolitikkens kompromisser var i direkte strid på grundloven, og efterkrigsårenes retsopgør er endnu et dystert kapitel om de dramatiske 1940'ere.Siden kom i 1953 en længe ønsket grundlovsændring. Her blev bl.a. Landstinget lagt i graven, og tronfølgeloven opdateret, så også kvinder kunne sætte sig på tronen.Serien laves i samarbejde med Folketinget.

Den første kvinde, der talte på Folketingets talerstol, måtte snyde sig til det. For Mary Bess Westenholz kunne hverken stemme eller blive valgt til Rigsdagen, da hun tog ordet i Folketinget og gav de mandlige tilhørere en opsang. I årtier havde kvindesagsforkæmpere arbejdet for den lige og almindelige valgret, men den kom først med grundlovsændringen i 1915, altså 66 år efter vedtagelsen af Junigrundloven.Det var et stort demokratisk fremskridt, men Påskekrisen i 1920 skulle vise, at kongen ikke var færdig med at blande sig i politik. Serien laves i samarbejde med Folketinget.

Hvem skal bestemme, hvem der kan danne regering? Er det kongens ret, eller skal Folketingets flertal bestemme? Spørgsmålet bragte Danmark på oprørets rand i 1800-tallets sidste årtier, hvor godsejeren Estrup ledte en regering uden opbakning fra vælgerne. For i grundloven lød det, at kongen havde ret til at udpege sine ministre, og det tog tog den konservative Christian 9. meget bogstaveligt.Striden kulminerede i 1885, hvor oppositionslederen Chresten Berg blev kastet i fængsel, mens konseilspræsident J.B.S. Estrup blev udsat for skudattentat.Serien produceres i samarbejde med Folketinget.