Kampen om historien

Louis Pio, Socialdemokratiets stifter og første formand, huskes i dag formentlig mest for sin kamp for social retfærdighed, bl.a. ved Slaget på Fælleden i 1872 og de efterfølgende år som tugthusfange under forhold, der nær havde kostet ham livet. Kort efter sin løsladelse tog han imod et anseeligt beløb og forlod Danmark til fordel for Amerika. Pio håbede at kunne bidrage til en socialistisk omvæltning af den amerikanske kapitalisme. Men hvad skete der egentlig for ham i løbet af de sytten år han opholdt sig på den anden side af Atlanten? Hvordan gik det for hans amerikanske drøm? Og var de racistiske holdninger han tilkendegav over for sorte amerikanere medbragt hjemmefra eller et produkt af det samfund, han blev en del af? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og historiker Anders Bo Rasmussen, der er forfatter til bogen "Pio - Flugten til Amerika". Musik: Adi Zukanovic.

"Det bedste våben imod fjendens propaganda er sandheden. For en kommunist er noget kun sandt, hvis det hjælper med at fremme kommunismens sag. Hvis ikke, er det falsk. Den soldat, som forstår hvordan fjendtlig propaganda fungerer, kan tage sine forholdsregler. Denne viden er hans styrke". Med alvorlig mine formaner en amerikansk officer i denne tv-optagelse fra 1957 om farerne ved sovjetkommunistisk propaganda. Kort forinden har han forklaret at de kommunistiske ledere, som holder folk indespærret i en slaveverden, ikke kan besejre amerikansk tankegang, fordi den er et bolværk for frihed og håb. Altså propaganda mod propaganda. Det er som bekendt ikke bare et fortidigt fænomen. I dagens krige og konflikter ser vi hvordan de stridende parter, f.eks. Rusland og Ukraine eller Israel og Hamas, ikke kun beskyder hinanden med missiler og granater, men også med propaganda. Hvordan fungerer krigspropaganda? Har den en virkning? Og er autoritære stater og demokratier lige gode - eller slemme - til at bruge propaganda? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med militærhistoriker Niels Bo Poulsen. Musik: Adi Zukanovic.

"Napoleon Bonaparte er en del af os, fordi krigerens, strategens, lovgiverens og statsopbyggerens handlinger og lære trækker tråde op til vores århundrede". Ordene kommer fra Frankrigs præsident Emmanuel Macron, da han for to år siden holdt en tale i anledning af 200-året for Napoleon Bonapartes død. Jubilæet for Frankrigs gamle kejser blev markeret med et orgie af bogudgivelser, mindeudstillinger, teaterforestillinger og debatarrangementer. Og lige nu er Ridley Scotts epos om Napoleon verdens største film i biograferne. Franskmændene - og alle os andre - kan tydeligvis ikke slippe Napoleon. Men hvad er det for "en lære", han har givet videre? Hvordan bliver han skildret i den franske populærkultur? Og er der politiske point - eller tab af samme - ved at hylde den lille korsikanske hærfører? Det er spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Jørn Boisen, lektor på Københavns Universitet og tidligere ansat på Sorbonne-universitetet i Paris. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 5. december).

"Han har fascineret historikere i 200 år. Han er sådan en multifacetteret skikkelse, både god og mørk, dårlig og ond, uanset hvordan man vender og drejer ham. Han er i sandhed en gåde". Sådan siger den britiske filminstruktør Ridley Scott om Napoleon Bonaparte. Scott er netop nu biografaktuel med sin version af den i hans øjne gådefulde Napoleon. Vi ser nærmere på den lille korsikanske officer, der blev Frankrigs kejser og for en stund også Europas mægtigste hersker. Beethoven dedikeret en symfoni til ham, hans tilhængere forgudede ham og hans modstandere anså ham for at være en blodtørstig sadist og diktator. Her - over 200 år er efter Napoleons død - har Frankrig stadig et ambivalent forhold til den berømte hærfører. Hvem var den historiske Napoleon i grunden? Hvordan adskiller han sig fra filmens udgave? Hvori bestod hans politiske kamp? Og hvad var det for en verdensorden han stræbte efter? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med ph.d. og lektor i historie Rasmus Glenthøj. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 28. november).

"På vegne af USA og Rusland, som begge støtter fredsprocessen i Mellemøsten, byder jeg velkommen til denne store historiske begivenhed, der indvarsler håb". Ordene kommer fra Bill Clinton, datoen er 13. september 1993. Med Det Hvide Hus i baggrunden er USA's præsident flankeret af Israels premierminister Yitzhak Rabin og PLOs formand, Yassir Arafat. De to havde længe været dødsfjender. Rabin opfattede Arafat som en brutal terrorist, mens Arafat i Rabin så en morderisk zionist. Nu stod de ansigt til ansigt og rakte tøvede hænderne frem som et tegn på forsoning. Deres håndtryk markerede den symbolske kulmination på den såkaldte Oslofredsproces, som dengang tog verden med overraskelse - og storm. Hvad var indholdet af denne opsigtsvækkende aftale? Hvem bærer ansvaret for at de løfterige visioner om stabilitet og sameksistens endte i et orgie af terror og drab? Og er der i dag en brugbar erfaring at hente i fredsprocessen for 30 år siden? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Anders Jerichow, der er journalist og udenrigspolitisk kommentator på Politiken. Musik: Adi Zukanovic.

"Antizionisme er antisemitisme". Sådan siger den israelsk-amerikanske skuespillerinde og aktivist Noa Tishby om den udvikling hun mener at se i synet på jøder. I disse uger har man på bannere og i slagsange til pro-palæstinensiske demonstrationer også kunne finde det modsatte udtrykt. Vi kaster i dette andet og sidste program om antisemitismens historie, et blik på 'verdens ældste had' i en mere nær fortid. Hvilke fordomme og stereotyper, har drevet antisemitismen frem og hvordan er de blevet brugt som argument for blandt andet nazismen? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historikerne Sofie Lene Bak og Morten Thing. Musik: Adi Zukanovic.

"Gas jøderne!'" Sådan råbte en større menneskemængde under en pro-palæstinensisk demonstration i Sydney for nylig. Antisemitismen er desværre atter engang på dagsordenen - i Frankrig advarer præsident Macron således om, at landets jødiske minoritetsbefolkning er særligt udsat for angreb, i Berlin blev en synagoge forsøgt stukket i brand, i Storbritannien melder det jødiske samfund om en massiv stigning af negative ytringer, og i både USA og Kina er der rapporter om en spredning af hadefulde tilkendegivelser vendt imod jøder. I denne og næste uges udgave af Kampen om historien vil vi forsøge at indkredse nogle af de historiske forklaringer på hvorfor antisemitismen - også kaldet 'verdens ældste had' - har eksisteret siden antikken. Hvordan er dette had opstået? Hvilke faktorer næres det af? Hvordan har antisemitismen udviklet sig? Og hvor går skillelinjen mellem på den ene side had til jøder og jødiske symboler, og på den anden side, kritik af Staten Israel? Det taler Adam Holm med historikerne Sofie Lene Bak og Morten Thing om. Musik: Adi Zukanovic.

"Det er en svær tid for Sverige. En 25-årig kvinde gik i seng i aftes på en helt almindelig aften, men hun vågnede aldrig igen. I morges døde hun i en eksplosion i Uppsala." For et par uger siden tonede Sveriges borgerlige statsminister, Ulf Kristersson, frem på nationalt fjernsyn i bedste sendetid med disse dystre ord. Han erklærede også at man i nyere svensk historie aldrig har oplevet noget lignende. De seneste års bandekrig i Sverige har givet landet en uønsket Europarekord i antal skuddræbte og bombeeksplosioner. Der er bydele i de større svenske byer, hvor politiet for længst har opgivet at patruljere. Staten har mistet sit voldsmonopol og det understreger at det gamle socialdemokratiske ideal om 'Folkhemmet' slår gevaldige sprækker. Hvordan er Sverige, som af landsfaderen, socialdemokraten Tage Erlander blev døbt "verdens mest retfærdige land" kommet så vidt? Og hvordan forstår svenskerne deres egen historiske udvikling fra humanistisk stormagt til krigstilstande i gaderne? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Skandinavienkorrespondent for Kristeligt Dagblad Johan Varning Bendtsen. Musik: Adi Zukanovic.

D. 27. juli 1953 blev en våbenhvile mellem Nord- og Sydkorea indgået i pagoden ved grænsebyen Panmunjom. Det var den foreløbige afslutning på tre års blodig krig med op mod 3 millioner dræbte. Det var også Den Kolde Krigs første reelle 'stedfortræderkrig' mellem de kommunistiske og de demokratiske lande. Nordkorea, Sovjetunionen og Kina imod Sydkorea, USA og et stort FN-kontingent, bl.a. med dansk humanitær deltagelse. 70 år efter våbenstilstanden er krigen mellem de to koreanske stater ikke officielt afsluttet, og den koreanske halvø er et af klodens mest oprustede områder. Hvordan fremstiller de to ærkefjender krigen i deres respektive nationale historieskrivning? Hvordan forløb krigen? Og er historiefortællingen med til at fastholde de to parter på krigsstien? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalisterne Flemming Ytzen og Morten Søndergaard Larsen, der begge har et indgående kendskab til forholdet mellem Nord- og Sydkorea. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 24. oktober 2023).

Et fremtrædende medlem af Hamas, dr. Basem Naim, afviser blankt, at de omkring 260 israelere som blev dræbt ved en musikfestival i Negev-ørkenen kan betegnes som civile. Ifølge Hamas udgør de en del af den zionistiske besættelsesmagt, som med vold og magt har overtaget palæstinensernes land. Derfor skal de også bekæmpes med vold og magt. Men hvordan begrunder Hamas drab på ubevæbnede israelere? Og hvorfor vil de ikke acceptere tilstedeværelsen af en jødisk stat i Mellemøsten? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med professor og Mellemøstforsker Sune Haugbølle og journalist Inaam Nabil. Musik: Adi Zukanovic.

"Jeg ville gerne bidrage til at få styr på sagen. Jeg var der selv og jeg husker alting klart". Ordene kommer fra Paul Landis, en tidligere livvagt for Jacqueline Kennedy. Han befandt sig få skridt fra den bil, hvor præsident John F. Kennedy blev skudt 22. november 1963. Nu er den 88-årige Landis aktuel med en bogen 'The Last Witness', hvor han fortæller om en opsigtsvækkende detalje ved det spektakulære mord, som måske ændrer grundlæggende ved hele fortællingen. Eller hvad? Kan vi forlade os på at Landis efter eget udsagn "husker alting klart"? Og kan det passe ingen af de mange tidligere undersøgelser har bemærket netop denne detalje? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forfatter og chefredaktør Anders Agner Pedersen og lektor og forsker i konspirationsteoriernes historie Kasper Grotle Rasmussen. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 10. oktober).

"Over 95 procent af de danske jøder overlevede Holocaust. Det er en enestående statistik, som var mulig på grund af Danmarks særlige forhold under Besættelsen. Men det var undtagelsen fra reglen. To-tredjedele af Europas jødiske befolkning overlevede ikke Anden Verdenskrig". Sådan lyder det i britisk tv-udsendelse fra i år. I et internationalt perspektiv fremstår redningen af 7000 danske jøder i oktober 1943 som en sensation. Og ud af de lidt flere end 400 jøder som blev deporteret til Theresienstadt var det kun et fåtal, som ikke overlevede. Det er i kortform den - trods alt - lykkelige fortælling om de danske jøder. Men er der - her firs år efter redningen - sider af denne succeshistorie, som trænger til at blive revideret? Har vi som nation undladt at se nærmere på de knap så glorværdige beretninger? Og hvilken lære kan vi drage af dengang vi selv var flygtninge? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og journalist Bent Blüdnikow og ph.d. i moderne historie Silvia Goldbaum Tarabini, der begge har skrevet bøger om de danske jøders skæbner. Musik: Adi Zukanovic.

6. oktober 1973 - Israel er ved at gøre klar til Yom Kippur, den vigtigste højtid i den jødiske kalender, da den israelske hær meddeler, at ægyptiske og syriske styrker har angrebet Israel på Sinai-halvøen og i Golanhøjderne. Israelske tropper har taget kampen op, og det bliver gjort klart, at de tudende sirener ikke er en øvelse. I modsætning til den sejrrige Seksdageskrig i 1967, får denne krig Israel til at vakle. Den politisk ansvarlige er Golda Meir, landets første kvindelige premierminister. Hendes rolle i Yom Kippur-krigen har kastet lange skygger af sig. Her i 50-året for krigen er hun genstand for en spillefilm, og i den anledning ser Kampen om historien i denne uge nærmere på Golda Meirs bedrifter - og nederlag - som politiker. Gæster i udsendelsen er journalist og forfatter Hanne Foighel og Jonathan Harmat, der er ph.d. i filosofi fra CBS og tidligere projektleder i Jødisk Informationscenter. Musik: Adi Zukanovic.

Året er 1971. En gruppe unge mennesker har revet plankeværket til en nedlagt militærkaserne ned og udråbt Fristaden Christiania. I størrelse er det en slags anarkiets Vatikanstat, men uden religiøse doktriner og vigtigst af alt, uden én samlende magtfuld figur. Christianias grundlæggende tankesæt handler om frihed til udfoldelse under ansvar over for fællesskabet. Men ét er visionen, noget andet virkeligheden. I hvert fald den, som almindeligvis finder vej til medierne, hvor overskrifterne handler om Pusher Street og brutal bandekriminalitet. Hvordan lyder Christianias egen fortælling? Er Fristaden mere eventyr end nedtur? Og hvad - ud over hashboderne - står som christianitternes aftryk på den nyere danmarkshistorie? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med museumsleder og ph.d. i politihistorie Frederik Strand og med historiker og christianit siden 1979 Ole Lykke Andersen. Musik: Adi Zukanovic.

"Den kamp, der nu slutter, og de dødes ofre på begge sider, vil få de to folk til bedre at forstå at de ikke er skabt for at bekæmpe hinanden, men for at gå sammen ad civilisationens vej". Det er flotte ord fra Frankrigs præsident Charles de Gaulle, da han d. 19. marts 1962 erklærer våbenhvile mellem de franske styrker og den algeriske uafhængighedsbevægelse, FLN. De to modstandere har indtil dette tidspunkt gået ad alt andet end 'civilisationens vej' - hundredtusinder, måske så mange som en million mennesker har mistet i en ekstremt blodig krig, som desuden har skabt politisk uro i Frankrig og bragt landet på randen af en væbnet opstand. Hvordan har man fra fransk side bearbejdet dette historiske traume, som vedbliver med at gøre ondt både i det franske og det algeriske samfund? Det er emnet i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter med dansk-fransk baggrund Karin Mørch og med ph.d. og Frankrigskender Jørn Boisen. Musik: Adi Zukanovic.

"Vi har frembragt en ting, et på alle måder rædselsvækkende våben, som har forandret verden på den mest abrupte og gennemgribende facon." Sådan sagde Robert Oppenheimer, kendt som 'atombombens fader', i en tale i november 1945 - på femmånedsdagen for prøvesprængningen af verdens første atombombe. Oppenheimers bidrag til skabelsen a-bomben er genstand for ny og meget omtalt spillefilm. Men hvorfor anbefalede han at anvende atombomben over civile mål? Var han dybest set en massemorder iført videnskabens hvide kittel, eller var han snarere en bekymret humanist, der ønskede at finde det våben, som én gang for alle kunne afskrække menneskeheden fra igen at føre krig? Og er han, som filmens instruktør hævder, den person, som mere end nogen anden har påvirket det 20. århundrede? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med lektor i idéhistorie Casper Andersen og professor i astrofysik Anja C. Andersen. Musik: Adi Zukanovic.

Indiens stærke mand, premierminister Narendra Modi, er ikke historiker, men han er godt i gang med at omskrive sit lands historie. Ifølge kritikere forsøger han at ændre på de sider af historien, han ikke bryder sig om. Det drejer sig ikke mindst om muslimerne og de kristne og deres rolle i Indien. Modi ønsker en anden fortælling, som sætter hinduerne i centrum. Det har også betydning for fortællingen om mordet på landsfaderen Mahatma Gandhi i 1948. Hans morder var nemlig en fanatisk hindunationalist. Hvad er den politiske hensigt bag Modis historiesyn? Hvordan skriver man hele folkegrupper ud af historien? Og hvordan lyder den hinduistiske udlægning af Indiens historie? Det er nogle af de spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Thomas Sehested, der er historiker og Indienskender. Musik: Adi Zukanovic.

"Krigssituationen har ikke nødvendigvis udviklet sig til Japans fordel, eftersom den generelle udvikling går imod vores interesser". Med denne formulering erklærede Japans kejser Hirohito 15. august 1945, at hans land ville ophøre med at kæmpe. Dermed sluttede Anden Verdenskrig formelt. Krigen havde sat sit præg på det japanske samfund; mange af landets storbyer lå i ruiner, og flere end to og en halv million soldater og civile havde mistet livet. Japan - allieret med det nazistiske Tyskland og det fascistiske Italien - havde samtidig begået massakrer i stor stil i Kina og i andre steder i Sydøstasien. Japanerne havde også koncentrationslejre og slavearbejdskraft. Men disse mørke kapitler fylder meget lidt i den nationale fortælling. Hvorfor har japanerne ikke i højere grad konfronteret sig selv med denne del af historien? Ser de sig selv som ofre pga. af atombomberne over Hiroshima og Nagasaki snarere end som gerningsmænd? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og Japankender Annette Skovsted Hansen og ph.d. i Asienstudier Jens Sejrup. Musik: Adi Zukanovic.

Koranafbrændinger foran muslimske landes ambassader i København og Stockholm har i løbet af sommeren antændt ikke bare hellige bøger, men også fået en debat om ytringsfrihedens grænser til at genopflamme. Der har været store demonstrationer og protester rundt omkring i den muslimske verden. Det er en kamp, som har dybe rødder, og hvor især OIC, Organisationen for Islamisk Samarbejde, spiller en central rolle. OIC blev stiftet i 1969 - hvad er kernen i organisationens kamp? Hvilke argumenter - og diplomatiske midler - betjener de sig af? Og befinder vi os ved et tidsåndsskifte i synet på menneskerettigheder, hvor den vestlige oplysningstradition mister terræn? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Heini i Skorini, lektor ved Færøernes Universitet og forfatter til den meget aktuelle bog 'Kampen om ytringsfriheden'. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 8. august).

"Om kort tid bliver en drøm til virkelighed. Efter flere end 44 bitre år med adskillelse, vil Tyskland, vores fædreland, igen være forenet. For mig er dette øjeblik et af de lykkeligste i mit liv". Sådan faldt ordene fra Helmut Kohl om aftenen den 2. oktober 1990. Dagen efter var Kohl ikke længere kun kansler i det demokratiske Vesttyskland, men i hele det genforenede Tyskland. Det kommunistiske Østtyskland var officielt ophørt med at eksistere. De følgende år bød på en hård omvæltning for de 17 millioner borgere, der var rundet af DDR-systemet. Mange mistede deres jobs og endnu flere deres identitet. Gik genforeningen for hurtigt? Hvad var det for en selvforståelse østtyskerne fik frataget? Og hvorfor raser debatten igen i Tyskland om forskellen i historiesynet hos øst- og vesttyskere? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Moritz Schramm, der er lektor i tyske studier og opvokset i Vest-Berlin, og med kunstneren Heike Arndt, der er født i det daværende DDR, men flygtede til Danmark i 1985. Musik: Adi Zukanovic.

I perioden fra den russiske revolution og frem til anden halvdel af 1950'erne blev millioner af såkaldte 'folkefjender' og 'kontrarevolutionære elementer' idømt straffearbejde i Sovjetregimets Gulag-lejre. Disse lejre blev taget i brug under Lenin og forsatte under Stalin. Dødstallene var enorme og de menneskelige lidelser ubegribelige. I modsætning til det nazistiske Tyskland, der blev besejret og tvunget til at se sine forbrydelser i øjnene, har den historiske bearbejdning af Sovjetkommunismens koncentrationslejre ikke været genstand for samme grad af opmærksomhed. Hvorfor er der ikke forsket så intenst i sovjetmagtens undertrykkelsesapparat? Hvordan argumenterede Sovjetmagten for nødvendigheden af Gulag-systemet? Og hvordan forholder russerne sig til denne del af deres fortid? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm i andet afsnit om Gulag taler med historiker Bent Jensen, forfatter og journalist Marie Tetzlaff og forfatter og journalist Samuel Rachlin. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 20. juni).

Gulag er betegnelsen for Sovjetunionens omfattende koncentrationslejr-system, hvor millioner af borgere blev straffet med hårdt tvangsarbejde og for manges vedkommende med døden til følge. Ingen har større ære af at have afdækket denne side af undertrykkelsesapparatet end forfatteren og Nobelprismodtageren Alexander Solsjenitsyn. Han tilbragte otte år i fangelejre i Sibirien, hvilket han beskrev i 'Gulag Øhavet' fra 1973. Hvad var Solsjenitsyns bidrag til forståelse af det kommunistiske diktatur? Hvordan skildrede han Gulag-systemet? Og hvad tænker russerne om ham i dag? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm i det første af to afsnit om Gulag taler med Marie Tetzlaff og Samuel Rachlin, der begge har beskæftiget sig indgående med Rusland og Sovjetunionens historie. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt førset gang 13. juni).

I en tale til befolkningen d. 17. juni 1940 forklarer Frankrigs marskal Philippe Pétain, at han har søgt en våbenhvile med fjenden. Han håber, at franskmændene vil samles om den regering, han skal stå i spidsen for. Pétain forsikrer om, at befolkningen ikke skal frygte for fædrelandets skæbne. Den franske hær var blevet løbet over ende af den tyske Værnemagt på blot seks uger. Det meste af Frankrig kom under tysk besættelse, men en mindre del, samlet omkring kurbyen Vichy, fik lov at eksistere som en ny statsdannelse under marskal Pétain. Det er et kontroversielt kapitel i den franske krigshistorie. Hvordan ser franskmændene i dag på Pétain og hans Vichy-regime? Var han kollaboratør eller snarere en slags redningsmand for franske værdier og for det franske imperium? Og hvilken politisk lære har man i Frankrig draget af Vichy-regimet? Det er nogle af spørgsmålene i denne Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter Karin Mørch og ph.d. og Frankrig-kender Jørn Boisen. Musik: Adi Zukanovic.

"Specialenheder sammensat af folk fra Sikkerhedstjenesten og folk fra politibataljon N320, stod ved kanten af gravene. De skød folk ved at sigte mod deres baghoveder". Sådan berettede en tysk krigsfange i en retssal i Kyiv den 22. januar 1946. Han havde deltaget i massakren i Babij Jar i september 1941. I løbet af to dage blev 33.000 jødiske mænd, kvinder og børn skudt og dækket til i en enorm massegrav. Tyskeren indgik i en såkaldt 'Einsatz-bataljon', dvs. en lille mobil enhed, som rejste rundt i de tyskbesatte områder af Østeuropa og dræbte jøder før gaskamrene var taget i brug. Hvem var de folk, der trykkede på aftrækkerne? Hvordan var de organiseret? Og hvorfor er historien om de nazistiske dødsgrupper fortsat kontroversiel? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og forfatter Simon Schultz van Engeland og lektor i tysk samtidshistorie Therkel Stræde. Musik: Adi Zukanovic.

"Vores elskede formand Mao har fortalt os: I unge mennesker er fulde af handlekraft og vitalitet, jeres liv stråler lige som morgensolen. Vores håb ligger hos jer". Sådan lød det fra en ung kvindelig rødgardist i 1966, året hvor Mao indledte 'Den store proletariske kulturrevolution'. Det indvarslede en blodig og kaotisk periode på ti år i Kinas historie, hvor Maos mest fanatiske tilhængere, rødgardisterne, gik til angreb på såkaldte kontrarevolutionære elementer. Omkring to millioner mennesker blev dræbt, andre millioner fik deres liv ødelagt, og kulturgenstande og historiske artefakter blev smadret. Kinas nuværende præsident, Xi Jinping, var selv et offer for kulturrevolutionen, men han er også den som i dag står vagt om Maos eftermæle. Hvilken lære har Xi draget af kulturrevolutionen? Og hvorfor er den mest dramatiske epoke i Kinas nyere historie så vanskelig at tale om? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med kinakender Hanna Liv Leanderdal og professor i kinastudier Jørgen Delman. Musik: Adi Zukanovic.

I 1980 står Lech Walesa, den tiljublede elektriker fra Leninskibsværftet i Gdansk, i spidsen for en strejke, som udfordrer det kommunistiske regimes magtmonopol. Walesa får senere Nobels Fredspris, Østblokken bryder sammen, og han bliver sit lands første demokratiske valgte præsident i 60 år. Men Walesa er ikke kun en succeshistorie. Han beskyldes også for at have diktatoriske anlæg og for at have været politistikker som ung. Nu hvor dette feterede og forkætrede frihedsikon snart fylder firs år, spørger vi, hvordan historieskrivningen ser på hans virke. Hvad er forskellen på oprøreren og magtmennesket Walesa? Og hvordan ser eftertiden på hans kamp? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med de to Polen-kendere Anna Werenberg og Jens Mørch. Musik: Adi Zukanovic.

"Mine borgere, vi har opnået store ting på meget kort tid. Den største af disse er den tyrkiske republik, som bygger på tyrkisk heltemod og den store tyrkiske kultur." Sådan lød det fra Tyrkiets grundlægger Kemal Atatürk i anledning af republikkens tiårsdag i 1933. I år er det 100-året for skabelsen af det moderne Tyrkiet, der afløste det osmanniske imperium. Kemal Atatürks lære, kemalismen, har i mange år været den bærende søjle i det sekulære tyrkiske samfund. Men tyve år under præsident Recep Tayyip Erdogan har ændret på mange af de værdier, der er knyttet til kemalismen. Præsident Erdogan, som går til valg på søndag, har længe arbejdet for at skabe en mere islamisk stat. Hvor langt er han kommet i sit opgør med kemalismen? Hvordan bruger Erdogan historien i en politisk sags tjeneste? Og vil han eftertiden hylde ham som den nye Atatürk - tyrkernes far? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og Tyrkiet-kender Mathias Findalen og kultursociolog og lektor Mehmet Ümit Necef. Musik: Adi Zukanovic.

"Vi er samlet i dag for at ære det offer, som de overlevendes fortsat må yde, og for at mindes alle de, vi mistede." Sådan lød det for nylig, da Rwandas præsident Paul Kagame talte ved en mindehøjtidelighed i hovedstaden Kigali i anledning af årsdagen for starten på folkemordet i 1994. Tragedien i Rwanda har en kedelig verdensrekord: det er det hurtigste folkemord i historien. I løbet af 100 dage blev et sted mellem 800.000 og en million mennesker, overvejende medlemmer af landets minoritet, tutsierne, slået ihjel af militser fra flertalsbefolkningen, hutuerne. Hvordan blev dette afrikanske 'holocaust' organiseret? Hvilken rolle spiller tidligere europæiske kolonimagter som Frankrig og Belgien? Og hvordan bliver den blodige fortid bearbejdet historisk og politisk? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og fotograf Jørn Stjerneklar, der er aktuel med en bog om 40 års rejser i Afrika. Musik: Adi Zukanovic.

"Jeg har en drøm om, at mine fire små børn en dag vil blive bedømt, ikke på deres hudfarve, men på deres karakteregenskaber". Sådan sagde præsten og borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King i sin mest berømte tale 28. august 1963 i Washington. Frem til sin brutale død 4. april 1968 i en alder af blot 39 år var Luther King manden, som personificerede de sorte amerikaneres kamp for ligestilling i et samfund, der bryster sig at bygge på frihed og kristne værdier. Men han oplevede også modstand fra både hvide tilhængere af et raceopdelt USA og fra sorte amerikanere, der anså ham for at være alt for blød og føjelig. Hvad var egentlig Martin Luther Kings drøm? Var han så radikal som hvide kritikere hævdede eller snarere en Onkel Tom-type, sådan som sorte kritikere påstod? Og i en æra som vores, hvor historiske personers karaktertræk gennemgås ned i mindste detalje, er Luther King Jr. så stadig en moderne helgenfigur? Det er spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forfatter og professor i amerikanske studier Jørn Brøndal. I udsendelsen medvirker også den herboende amerikaner Dale Smith, der var aktiv i borgerrettighedsbevægelsen i starten af 1960'erne. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 25. april).