IDA Space Talks

<p><p><strong>Hvad skal mennesker egentlig spise på vej til Mars?</strong><br><br>Ikke bare i teorien, men helt praktisk, når frysetørret mad, lagerplads og forsyninger fra Jorden ikke længere er nok. I denne episode af IDA Space Talks besøger jeg Teknologisk Institut for at tale med Anne-Christine Stenkjær Haastrup og Nikola Medic om mikroalger – små grønne organismer med et overraskende stort potentiale i rummet. For måske er fremtidens rum-mad ikke tomatplanter og kartofler, men noget, der mest af alt ligner en grøn smoothie med storhedsvanvid.</p><p>Vi taler om, hvordan mikroalger blev sendt til ISS, hvad vægtløshed og kosmisk stråling gør ved dem, og hvorfor forskningen både kan få betydning for fremtidens Mars-missioner og for mere jordnære udfordringer herhjemme. Undervejs kommer vi også omkring algesmoothies, science fiction-film som inspiration til virkelige eksperimenter – og det lidt mere lavpraktiske spørgsmål: Skal der i virkeligheden et lille tekøkken med på rumskibet?</p><p>Det er med andre ord en episode om alger, rumrejser og den lidt vilde tanke, at noget af fremtidens vigtigste rumteknologi måske også er noget, man i princippet kunne drikke.</p><p></p><p>OG MEGET VIGTIGT: Svaret på det sidste spørgsmål i episoden er JA. De overlevede - fortæller Nikola.<br><br>Vært: Tino Rabe Tønnesen</p><p></p><p>Music and effects from <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=232419">Pixabay</a></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/125260329/episode-69-marsmad-og-gronne"><img src="http://tv.ida.dk/64968561/125260329/12d4b3ec0e36aef05d50cda7636ac5e9/standard/download-14-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p>Nordlys er smukt – men det er også et tegn på, at Solen er aktiv. Når ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt, kan de skabe uro i den øvre atmosfære og forstyrre noget så jordnært og kritisk som vores GPS-systemer.</p><p>I 1859 ramte den kraftigste geomagnetiske storm, vi kender til – det såkaldte <strong>Carrington-event</strong>. Dengang slog det telegrafsystemer ud, og nordlyset kunne ses helt ned til Caribien. I dag er vores samfund langt mere afhængigt af satellitter og præcise signaler, og derfor er interessen for at forstå og forudsige rumvejr kun blevet større.</p><p>I denne episode besøger jeg <strong>Sarah Schultz Beeck fra DTU Space</strong>, som forsker i, hvordan rumvejr påvirker GPS-signaler i Arktis og især over Grønland. Vi taler om Solens aktivitet, solpletter og plasmaudbrud, om hvorfor polarområderne er særligt udsatte – og hvad der egentlig sker, når GPS-signaler begynder at flimre.</p><p>Undervejs kommer vi også ind på forskellen mellem <strong>jamming og spoofing</strong>, og hvorfor noget så fjernt som Solens aktivitet kan få konsekvenser for alt fra skibsfart og præcisionsmålinger til autonome landbrugsmaskiner.</p><p></p><p>Redigering og vært: Tino Tønnesen</p><p></p><hr><p>Music by <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/jonpauling-19157087/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=232419">Jon Pauling</a>  and forza1903 from <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=232419">Pixabay</a></p><p></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/124677889/episode-68-geomagnetiske-storme"><img src="http://tv.ida.dk/64968571/124677889/88d8cc27c9c21c7317131c77f609795f/standard/download-11-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p>Denne gang bevæger vi os fra én grad over det absolutte nulpunkt til en billion grader – og helt ud til det mest misforståede i kosmologien.</p><p>Det største. Det varmeste. Det hurtigste. Det ældste.</p><p>Ekstremerne er næsten lige så uendelige som universet selv – og det er her, vi finder grænserne for de fysiske love, vi arbejder med.</p><p>For når vi forstår yderpunkterne, forstår vi resten.</p><p>Eller gør vi?</p><p>Jeg har igen sat mig over for Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center ved Niels Bohr Instituttet.</p><p>Vi skal ned til det koldeste naturlige sted, vi kender.</p><p>Op til neutronstjerner på op mod en billion grader. </p><p>Forbi de tungeste objekter, hvor stjerner kollapser.</p><p>Tilbage til det ældste lys i universet – kun 2,7 grader over det absolutte nulpunkt.</p><p>Og ned i de letteste partikler – og de største tal.</p><p>Og så tager vi fat på det måske mest ekstreme – og mest misforståede – af dem alle.</p><p>Ekstremer er ikke bare rekorder. De er test af vores fysik og vores intuition. For nogle gange er det mest ekstreme i universet ikke temperaturen.</p><p>Det er grænsen for, hvor meget vi egentlig forstår.</p><p></p><p>Redigering og vært: Tino Tønnesen</p><p></p><p>Her er et link til Peters artikel i Kvant (find side 15) - som vi taler om på et tidspunkt:<br><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://kvant.medlemsbladet.dk/Home/Share/9803e78e-f46b-4f32-ae7c-2a16a4385342">https://kvant.medlemsbladet.dk/Home/Share/9803e78e-f46b-4f32-ae7c-2a16a4385342</a> </p><p></p><hr><p>Sound Effects from <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=192404">Pixabay</a></p><p></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/123662044/episode-67-det-ekstreme-univers"><img src="http://tv.ida.dk/64968569/123662044/01f2f07ea16974268adca7c29b2d2f2b/standard/download-10-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p>Det er vinter. Luften er skarp, natten er længere, og stjernehimlen står klart og ubarmhjertigt over os.</p><p>Himlen har vendt sig. Det velkendte er rykket ned mod horisonten, og nye figurer træder frem – klare, markante og umulige at overse.</p><p>Det er her, vi skal tale om helte, om savn og om drabelige historier. Fortællinger, der er blevet genfortalt i frostklare nætter, som advarsler og minder fastfrosset på himlen.</p><p>I denne episode tager vi på<strong><em> Starhopping gennem vinterhimlen</em></strong> – en rejse fra stjerne til stjerne, hvor vi finder vej i mørket og lader historierne folde sig ud. </p><p>Og endnu en gang er astronom Lars Occhionero fra Kroppedal Museum min gæst.</p><p></p><p>Redigering og vært: Tino Tønnesen</p><p></p><p>Find mere om Kroppedal Museum her: <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://kroppedal.dk/">https://kroppedal.dk/</a></p><hr><p>Sound Effects from <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=192404">Pixabay</a></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/123117004/episode-66-starhopping-pa"><img src="http://tv.ida.dk/64968578/123117004/a140212c122ed0ac04fffe136802d9d5/standard/download-11-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p><em>Når to sorte huller støder sammen, bølger selve rumtiden</em><br><br>Denne episode med lyden af to sorte huller, der støder sammen – oversat til lyd, så menneskehjernen kan være med.</p><p>Men kan man egentlig <em>høre</em> universet, eller snyder vi os selv lidt, når vi trykker “play”? Hvorfor mente Einstein, at tyngdebølger godt nok fandtes, men nok aldrig ville kunne måles? Og hvordan måler man i praksis noget, der får afstande til at ændre sig mindre end bredden af et atom – uden at instrumentet selv begynder at vibrere af bare nervøsitet?</p><p>Tyngdebølger er ikke lyd, men bølger i selve rumtiden: mikroskopiske stræk og sammentrækninger skabt, når ekstremt tunge objekter – som sorte huller eller neutronstjerner – accelererer voldsomt.</p><p>Sammen med astrofysiker Peter Laursen fra Niels Bohr Instituttet dykker vi ned i magien bag Einsteins feltligninger, kosmiske sammenstød og de absurde målinger, der gjorde det muligt at “lytte” til universet.</p><p>For stilheden i rummet viser sig at være langt mere teknisk udfordrende – og langt mere spændende – end den har givet sig ud for.</p><p></p><p>Redigering og vært: Tino Tønnesen</p><p></p><hr><p>Sound Effects from <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=192404">Pixabay</a></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/122271528/e65-tyngdebolger-sma-kosmiske"><img src="http://tv.ida.dk/64968580/122271528/1e08fcdb66cac59d6b23949a7f0791e4/standard/download-11-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p><strong>JULEMISSIONEN APOLLO 8</strong></p><p><em>Julen har altid været en tid for rejsende. En gang fulgte tre vise mand, en stjerne mod øst. De kom ridende med gaver og håb, og måske med en fornemmelse af, at der ventede noget større i mørket.</em></p><p></p><p>2.000 år senere drog tre andre rejsende afsted. Ikke på kameler, men i en raket. Og ikke mod Betlehem, men med noget ingen før havde set med egne øjne.</p><p>I denne juleepisode af IDA Space Talks handler det om den december, hvor mennesket for første gang forlod jorden og besøgte et andet himmellegeme og så noget, der ændrede alt. Og traditionens tro er Lars Occhionero, astronom fra Kroppedal Museum, med i julestuen.<br><br>Det handler om Apollo 8, som er den mission, der blev til en julefortælling helt uden juletræ.</p><p>Men med den smukkeste udsigt, man kan forestille sig.<br></p><p>Glædelig jul til alle!</p><p></p><p>Redigering og vært: Tino Tønnesen</p><p></p><p>Og her er lige lidt links til noget af det vi taler om:</p><p><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://www.nasa.gov/mission/apollo-8/">https://www.nasa.gov/mission/apollo-8/</a></p><p>Earthrise: <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://shorturl.at/GLFft">https://shorturl.at/GLFft</a></p><p>—</p><p>Sound Effect by <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/dragon-studio-38165424/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=372467"><u>DRAGON-STUDIO, </u></a><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/djartmusic-46653586/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=275403">Krzysztof Szymanski</a>  <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/lucadialessandro-25927643/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=144582">Luca Di Alessandro </a>from <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=275403">Pixabay</a></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/119688002/episode-64-julemissionen-om-manen"><img src="http://tv.ida.dk/64968575/119688002/5e4001ca47c8b653f203294b96286991/standard/download-21-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p><em>Kan man tro på Gud og samtidig udforske universets begyndelse? Og hvad siger paven til det og til Big Bang?</em></p><p>I denne episode af <em>IDA Space Talks</em> inviterer jeg <strong>Johan Fynbo</strong>, astrofysiker ved <strong>Niels Bohr Instituttet</strong>, ind i studiet til en samtale om de to perspektiver, der følger os helt ud til universets grænser: troen og videnskaben.</p><p>Vi taler om ærefrygt under stjernehimlen, om glæden ved at forstå det uendelige, og om hvordan Johan forener sin tro med et arbejde, der konstant udfordrer menneskets forståelse af verden. Undervejs dykker vi ned i historien om dengang Big Bang blev set som alt for teologisk – og hvorfor en pave til sidst valgte at have en holdning til kosmologi.</p><p>En episode om længsel, nysgerrighed og de spørgsmål, der hverken kan måles eller frakobles, når man prøver at forstå universet og vores plads i det.</p><p></p><p>Redigering og vært: Tino Tønnesen</p><p>—</p><p>Sound Effects from <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/alisiabeats-39461785/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=171967">Alisia</a> and <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=192404">Pixabay</a></p><p></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/118611928/episode-63-tro-tanker-og"><img src="http://tv.ida.dk/64968570/118611928/f728f28c253d6fc5f8e468086be565da/standard/download-11-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p>Far above the clouds, storms reach into space — creating flashes of mysterious blue light that pulse like veins through the upper atmosphere.</p><p>First seen by Danish astronaut Andreas Mogensen from the International Space Station, these “blue jets” opened an entirely new chapter in lightning research.</p><p>In this episode, I have invited researcher <strong>Dongshuai Li</strong> from <strong>DTU Space</strong> to tell us about what really happens when lightning goes upward, what these strange discharges reveal about our planet’s atmosphere, and how new space-borne cameras are helping scientists capture the most fleeting sparks in the sky.</p><p></p><p>Host and editor: Tino Tønnesen</p><p>------------</p><p>Soundclips from <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="http://Pixabay.com">Pixabay.com</a> </p><p></p><p></p><p></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/118208392/episode-62-blue-lightning-when"><img src="http://tv.ida.dk/64968568/118208392/01333b9cd1245e63bc47285adc3ee2d9/standard/download-14-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p></p><p>Engang løb floder gennem Mars’ landskab. Nu har forskere fundet små pletter i en gammel klippe, der kan være spor efter forhistorisk liv – måske bakterielignende organismer, der engang levede ved bredden af en flod.</p><p>I denne episode dykker vi dybt ned i det mest spændende fund på Mars til dato. Hvordan leder man efter liv i en fjern verden? Hvad fortæller pletterne os – og kan der være andre forklaringer?</p><p>Jeg har endnu engang besøgt DTU Space og mødtes med lektor <strong>David Arge Klevang</strong>, som levende fortæller om jagten på biomarkører, geologiske mysterier og den næste store mission, der måske kan give os svaret på spørgsmålet: <br><br><em>Er vi alene i universet?</em></p><p><br>Der bliver refereret til kameraer osv. som jeg har taget fotos af. Dem kan du se i fuld flor i vores facebookgruppe: <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://www.facebook.com/groups/idaspace">https://www.facebook.com/groups/idaspace</a>.<br></p><p>Du kan følge Perseverance her: <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://science.nasa.gov/mission/mars-2020-perseverance/location-map/">https://science.nasa.gov/mission/mars-2020-perseverance/location-map/</a></p><p><br>Og her er meget mere info om Jezero krateret: <br><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://science.nasa.gov/mission/mars-2020-perseverance/#landing-site-jezero-crater">https://science.nasa.gov/mission/mars-2020-perseverance/#landing-site-jezero-crater</a></p><p></p><p>Redigering og vært: Tino Tønnesen</p><p>……..</p><p></p><p>Sound Effect by <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/dhcz-43084433/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=335315">𝐃𝐳𝐢𝐚𝐧𝐢𝐬 𝐇𝐨𝐧𝐜𝐳𝐚𝐫𝐨𝐰 </a>and <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/litesaturation-17654080/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=108964">LiteSaturation</a> from <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/sound-effects/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=108964">Pixabay</a></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/117002147/episode-61-er-der-liv-pa-mars"><img src="http://tv.ida.dk/64968568/117002147/806b76e67c7d0effda05ac2eeb1cc46b/standard/download-17-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p><em>Fra faldende blade til faldende helte</em></p><p>Det er efterår, og mens bladene daler mod jorden, åbner nattehimlen sig på ny. Sommerens lyse nætter er væk, og mørket giver plads til langt flere stjerner – som et teatergardin, der endelig trækkes fra, så forestillingen kan begynde. Og hvilken forestilling! Efterårshimlen er fyldt med drama, store skikkelser og kosmiske historier.</p><p>I denne episode af IDA Space Talks hopper vi igen fra stjerne til stjerne. Fra Cassiopeias skinnende W på himlen til Andromeda-galaksens tågede lysplet – vores nærmeste nabo i det uendelige univers. Undervejs støder vi på helte, havuhyrer og stolte dronninger i en storslået fortælling.</p><p>Astronom Lars Occhionero fra <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://kroppedal.dk/">Kroppedal Museum </a>guider os gennem efterårshimlens skattekort – hvor myter og videnskab smelter sammen, og hvor hver stjerne bliver et springbræt ind i en rejse på tværs af både tid og himmel.</p><p></p><p>Redigering og vært: Tino Tønnesen</p><p>……..</p><p>Sound Effects from <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=213840">Pixabay</a></p><p></p><p> </p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/116020439/episode-60-starhopping-pa"><img src="http://tv.ida.dk/64968571/116020439/f3cf1a79a0a95b1c2986d2cfd53b2f27/standard/download-13-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p><em>Forestil dig to satellitter, der flyver side om side 150 kilometer oppe – og holder formation med en præcision på under én millimeter. Det lyder som science fiction, men det er virkelighed i ESA’s Proba-3-mission.</em></p><p>I denne episode af <em>IDA Space Talks</em> taler jeg med Mathias Benn fra DTU Space om, hvordan man får satellitter til at danse i perfekt formation, styret af billedbaseret navigation og avancerede kameraer. Han inviterer mig også med ned i kælderen på DTU, hvor dele af Proba-3’s teknologi bliver testet – heriblandt de kameraer, der holder satellitterne i formation.</p><p>Vi taler om, hvad man gør, når en satellit løber tør for brændstof, hvordan man tager billeder på Mars om natten i kulden, og om man virkelig kan navigere efter… en sten</p><p>Det handler om præcision, kontrol og de banebrydende teknologier, der åbner helt nye muligheder for fremtidens satellitmissioner.</p><p>Du kan se bedre fotos via dette link: <br><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/raad-og-karriere/idas-podcast/ida-space-talks/ida-space-talks-episoder/ida-space-talks-episode-59-praecision-i-verdensklasse-esa-s-proba-3-mission">Episode 59: Præcision i verdensklasse – ESA’s Proba-3 mission</a></p><p></p><p>Redigering og vært: Tino Tønnesen<br><br>————<br><br>Sound Effect by <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/hasin2004-46173687/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=247415">Hasin Amanda</a>  <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/alienightmare-42489797/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=192404">ALIENIGHTMARE</a> from <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=192404">Pixabay</a></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/115451180/episode-59-praecision-i"><img src="http://tv.ida.dk/64968575/115451180/7efd01f466dcb48b8fdf3e2f578b9408/standard/download-9-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p><strong>Rumtid er der, hvor fysikken viser sin mere mærkelige side – hvor vejen bliver kortere, og sekunderne strækker sig.</strong><br><br>I denne episode skal vi ind i en verden, hvor afstanden mellem punkter afhænger af din fart, og hvor to ure kan gå forskelligt, alt efter hvordan de rejser gennem universet.</p><p><em>IDA Space Talks</em> besøger igen astrofysiker Peter Laursen fra <strong>Cosmic Dawn Center</strong>. Sammen følger vi sporene fra Galileo og Newton til Einstein og Minkowski, og Peter folder begrebet rumtid ud, så det pludselig giver mening i alt fra GPS-satellitter til partikler, der burde være forsvundet længe før de når Jorden.</p><p>Det er en rejse ind i universets elastiske grundplan – helt frem til de steder, hvor selve rumtiden krummer sig sammen, og sorte huller vejer så tungt, at de bøjer virkeligheden.</p><p>Peter prøver undervejs at illustrere med lidt håndholdte tegninger. Og det kan du se i vores facebookgruppe: <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://www.facebook.com/groups/idaspace">https://www.facebook.com/groups/idaspace</a></p><p></p><p>Redigering og vært: Tino Tønnesen<br><br>Lydfiler er fra www.Pixabay.com </p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/114838658/e58-rumtid-relativitet-og-et"><img src="http://tv.ida.dk/64968558/114838658/75a19ba3bbecc41444ebfedd188b0c85/standard/download-17-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p>Det er sommer, og selvom solen nægter at gå helt i seng, lokker den lune nattehimmel stadig med sine stjerner. Men hvordan finder man rundt deroppe, når det hele bare ligner ét stort, glitrende puslespil? Svaret er <em>starhopping</em>.<br></p><p>Find en god havestol og et glas køligt et-eller-andet og kig op for i denne episode af <em>IDA Space Talks</em> hopper vi fra stjerne til stjerne – ikke fysisk, naturligvis, men med øjnene og lidt astronomisk snilde. <br><br>Starhopping er den ældgamle teknik, hvor man bruger velkendte stjernebilleder som pejlemærker til at finde de mere skjulte skatte på himlen. Og selvom sommerhimlen er en af de smukkeste, er den også blandt de sværeste at læse – for lyset sniger sig aldrig helt væk, og mange stjerner gemmer sig i skæret.</p><p><br>Astronom Lars Occhionero fra Kroppedal Museum guider os fra Karlsvognen til Sommertrekanten, gennem gamle myter og græske guder. Og hvis du bliver hængende til sidst, venter morgenens første planet – Venus – som nattehimlens sidste blink før verden vågner.<br><br>Redigering og vært: Tino Tønnesen</p><hr><p>Kroppedal Museum er også et besøg værd her i sommertiden, med deres nye udstilling “Mellem mennesker og stjerner”: <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://kroppedal.dk/">https://kroppedal.dk/</a></p><hr><p></p><p>Sound Effect by <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/litesaturation-17654080/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=108964">LiteSaturation</a> <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/koiroylers-44305058/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=356008">Koi Roylers</a>  <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/coffeebagaudiolab-45379767/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=231471">Sakshamm Dhingraa</a> from <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/sound-effects/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=231471">Pixabay</a></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/114165136/episode-57-starhopping-pa"><img src="http://tv.ida.dk/64968577/114165136/81bd73f28cee08d98fdd2ad8cf0afa51/standard/download-11-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p><strong>NOT: 2400 meter op – og millioner af lysår ud</strong><br><br><em>Et kig bag kuplen på Nordic Optical Telescope – hvor lys bliver til videnskab.</em></p><p>Hvordan ser man egentlig ud i universet – med et teleskop? <br>Hvordan fanger man lyset fra noget, der befinder sig millioner af lysår væk? Og hvad kan det fortælle os om sorte huller, neutronstjerner og andre ekstreme fænomener?</p><p>I denne episode tager vi dig med op på toppen af La Palma, hvor Nordic Optical Telescope står 2400 meter over havet, midt i mørket og stilheden. Her fortæller Benjamin Nobre Hauptmann – ph.d.-studerende i højenergisk astrofysik og tidligere Student Support Astronomer – om livet bag kuplen og arbejdet med at gøre lys til viden.<br></p><p>Hvordan foregår en nat med observationer? Hvordan forbereder man instrumenter, kalibrerer kameraer og reagerer på uventede hændelser fra det fjerne univers? Og hvad har han selv nået at opdage på sin sidste vagt?</p><p>Det handler om teknik, timing – og det pludselige sus, når et ukendt objekt lyser op midt i mørket.</p><p></p><p>Læs mere om NOT/Nordic Optical Telescope her: <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://www.not.iac.es/">Nordic Optical Telescope</a></p><p></p><p>Og tak til Benjamin Godson for foto!</p><p></p><p>Redigering og vært: Tino Tønnesen</p><p></p><hr><p></p><p>Sound Effects from <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=213840">Pixabay</a></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/113735357/episode-56-not-2400-meter-op-og"><img src="http://tv.ida.dk/64968556/113735357/f2b08716cdafcfe7635b0ca0f11556d5/standard/download-11-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p><em>Vi begyndte med et par øjne. Så kom linsen, kikkerterne, teleskoperne – og pludselig kunne vi se ting, vi aldrig havde forestillet os. I dag aflæser vi lys, vi ikke engang kan se, og opdager universet bølgelængde for bølgelængde.</em></p><p>Men hvad betyder det egentlig <em>at se</em> noget?</p><p>Hvad er forskellen på at kigge med øjnene og med et teleskop? Og hvad er det for et mærkeligt fænomen, vi kalder lys – som både kan være bølger og partikler og samtidig fortælle os, hvad stjerner er lavet af, hvor varme de er, og hvor hurtigt de bevæger sig?</p><p>I denne episode af <em>IDA Space Talks</em> folder vi lyset ud – fra de tidligste forestillinger om synets natur til moderne astronomi, hvor lys bliver analyseret, oversat og farvelagt for at give os et billede af det usynlige univers.</p><p>Astrofysiker Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center guider os igennem alt fra øjets begrænsninger til teleskopets superkræfter og lysets dobbeltliv som både bølge og partikel.</p><p>Hvis du nogensinde har undret dig over, hvordan vi egentlig <em>ser</em> noget, der er millioner af lysår væk – så spids ører (eller øjne?)<br><br>Redigering og vært: Tino Tønnesen</p><p></p><p>……………….</p><p>Sound Effect by <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/soundreality-31074404/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=137139">Jurij, </a><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/singularitysmarauder-40737470/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=213840">SingularitysMarauder</a> from <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=213840">Pixabay</a></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/112772628/e55-fra-ojet-til-universet-lys"><img src="http://tv.ida.dk/64968575/112772628/aa1b09324d4d0fa168c78a393b0dfd26/standard/download-10-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p><em>Når du kigger op på vores måne - tænker du så, at der er hundredevis af andre  måner i vores solsystem?</em> </p><p>Astronom Lars Occhionero tager os - endnu en gang - med på en tur til nogle af solsystemets mest særprægede måner. Her møder vi himmellegemer, der kredser baglæns, buler ud som dårligt syet patchwork, og måske – bare måske – er på vej til at blive flået fra hinanden af planeternes tyngdekraft.</p><p>Hvilken måne bliver til en ring? Og hvilken er opkaldt efter både en mytologisk færgemand og en hustru, og hvad vil Lars helst selv vil lægge navn til?</p><p>Vi taler om isvulkaner, retrograde kredsløb og små måner med store identitetsproblemer.<br></p><p>For selv de mindste klumper i kredsløb kan afsløre hemmeligheder om planeter, livsbetingelser og solsystemets tidligste kaos.</p><p></p><p>Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen<br>Lydfiler er fra Pixabay.com  </p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/112359269/episode-54-maner-myter-og"><img src="http://tv.ida.dk/64968555/112359269/8b9cbae32ce9e84ad072fcabb2ae6606/standard/download-9-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p><em>Hvad er Higgs-partiklen egentlig? Og hvordan kan noget, du aldrig har set, få dig – og resten af universet – til at veje noget?</em></p><p></p><p>I denne episode leder jeg efter svar alt dette på Niels Bohr Instituttet og pludselig stødte jeg på Astrofysiker Peter Laursen og Eksperimentel partikelfysiker Troels Petersen – der var i fuld gang med at tale om kvantefelter, masse og den dér partikel, der næsten ikke vil findes.</p><p>Vi kommer ind på blandt meget andet ind på:<br>- Hvor nemt er det egentlig at fremkalde en Higgs-partikel?<br>- Hvor mange elementarpartikler har du under neglene?<br>- Og hvor meget data loggede CERN sidste år? (Hint: det var ret mange).</p><p>Det hele starter med en mail fra Allan og hans 7-årige datter, der gerne vil høre om Higgs. Det ville jeg også. </p><p>Så her er den.</p><p>Det er nørdet, det er nysgerrigt – men du behøver hverken en ph.d. eller partikelaccelerator for at være med. Men måske en kop kaffe eller kakao og en lænestol.</p><p></p><p>Redigering og vært: Tino Tønnesen</p><p>……………….</p><p>Sound Effect by <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/freesound_community-46691455/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=29970">freesound_community</a> from <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=29970">Pixabay</a></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/111769491/episode-53-higgs-feltet-partiklen"><img src="http://tv.ida.dk/64968561/111769491/91d385d573003df57532182e3dd34a2c/standard/download-18-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p><em>Hvordan laver man en model af noget, man aldrig har set - eller kan se?</em></p><p><em>Og hvor meget skal egentlig passe, før en model kan bruges? </em></p><p>I denne episode taler jeg med astrofysiker Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center, som til daglig arbejder med at simulere universets udvikling – fra Big Bang til galaksernes dannelse.</p><p>Vi dykker ned i computermodellernes rolle i moderne forskning: Hvad kan de? Hvor går deres grænser? Og skal en model egentlig være "sand" – eller bare nyttig? Det handler om at finde balancen mellem kompleksitet og forståelse, mellem teori og virkelighed.</p><p>Kan man virkelig modellere hele universet? Måske ikke -  men man kan komme overraskende tæt på.</p><p></p><p>Redigering og vært: Tino Tønnesen</p><p>……………….</p><p>Sound Effect by <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/freesound_community-46691455/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=29970">freesound_community</a> from <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=music&utm_content=29970">Pixabay</a></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/111615082/episode-52-virkeligheden-v-20"><img src="http://tv.ida.dk/64968558/111615082/e31c3e38b3359f5da0b47fef6b377f57/standard/download-10-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>