PLAY PODCASTS
Når hjernerystelse rammer livet, ikke kun hjernen – et psykologisk blik på hjernerystelse
Episode 18

Når hjernerystelse rammer livet, ikke kun hjernen – et psykologisk blik på hjernerystelse

Psykologerne Stephanie Skøtt Larsen og Simon Mathias Heydorn deler ud deres omfattende erfaringer fra arbejdet med mennesker med symptomer efter hjernerystelse. Hvad kan en psykolog egentlig hjælpe med – og hvad ligger uden for psykologens felt? Skyldes vedvarende symptomer udelukkende psykiske forhold? Og hvilken betydning har den præmorbide tilstand for forløbet? Det, og meget mere, er på programmet i dette afsnit.

Hjernerystet · Simon Mathias Heydorn, Stephanie Skøtt Larsen, Morten Carl, Hjernerystelsesfyssen

February 25, 20261h 17mExplicit

Audio is streamed directly from the publisher (cdn.simplecast.com) as published in their RSS feed. Play Podcasts does not host this file. Rights-holders can request removal through the copyright & takedown page.

Show Notes

Hvad kan en psykolog egentlig bidrage med i et hjernerystelsesforløb?
Og hvad kan en psykolog ikke hjælpe med?

I denne episode tager vi fat i nogle af de spørgsmål, mange ramte, og fagpersoner, går med. Er vedvarende symptomer “bare psykiske”? Kan man sætte procenter på, hvor meget psyken fylder? Og hvad betyder det i det hele taget, når vi taler om samspillet mellem krop, hjerne, tanker, følelser og livsomstændigheder?

Med afsæt i den bio-psyko-sociale model, introduceret i 1977 af den amerikanske psykiater George L. Engel, udfolder vi, hvordan biologiske, psykologiske og sociale faktorer gensidigt påvirker hinanden, og hvorfor det giver langt mere mening at forstå hjernerystelse som et komplekst samspil end som et ”enten-eller”.

Vi taler også om identitetstab: Hvem er jeg, når jeg ikke længere kan det, jeg plejer? Mange oplever, at både selvforståelse, relationer og arbejdsliv rystes. Vi drøfter, hvorfor identiteten påvirkes så markant, og hvordan man kan arbejde nænsomt og værdibaseret med at genfinde fodfæste.

Samtalen berører også betydningen af personlighed, tidligere strategier og sårbarheder – og hvad der ligger i udsagnet om, at en hjernerystelse “rammer de ramtes svagheder”.

Derudover kommer vi omkring de pårørendes rolle, de typiske barrierer for bedring og ikke mindst arbejdsfastholdelse som en central del af rehabiliteringen. For arbejdet handler ikke kun om funktion, men også om mening, fællesskab og identitet.

- - -

Afsnittets gæster:

Den ene gæst er psykolog Stephanie Skøtt Larsen. Stephanie har en stærk passion for neuropsykologi, og især for at hjælpe mennesker, der kæmper med symptomer efter hjernerystelse. Hun arbejder dér, hvor hjerne, arbejdsliv og hverdag mødes – og nogle gange clasher. Med en ACT-baseret tilgang og et skarpt blik for energiforvaltning og konkrete redskaber hjælper hun mennesker med at finde fodfæste igen, både mentalt og arbejdsmæssigt. Hun er til daglig tilknyttet psykologvirksomheden Stateras, som specialiserer sig i arbejdsfastholdelse og forebyggelse af sygefravær – særligt i komplekse forløb, hvor både helbred og system spiller ind, og hun er desuden konsulent hos Hjernerystelsesfyssen. Og så er hun også taget hele vejen fra Aarhus til København for at være med i dag, hvilket siger en hel del om hendes drive og faglige engagement. 

Stephanie er ikke alene i studiet. Hun har nemlig selskab af Simon Mathias Heydorn, psykolog med solid neuropsykologisk erfaring fra Hans Knudsen Instituttet og Center for Hjerneskade på Amager. I dag driver han egen praksis og er konsulent hos Hjernerystelsesfyssen, hvor han arbejder målrettet med at skabe struktur, overblik og en bæredygtig, gradvis genopbygning af hverdagen.

En episode til dig, der er ramt af hjernerystelse, står tæt på én der er, eller arbejder professionelt med mennesker, som kæmper med følgerne.

Hjernerystet - en evidensbaseret podcast om hjernerystelse

Topics

#evidensbaseret#hjärnskakning#hjernerystelse