
Hattrick
702 episodes — Page 13 of 15

S5 Ep 15Mason Greenwoods fodboldfremtid med Martin Gottschalk, Mads Kaltoft & Casper Pagh
Et af sin generations største talenter. Den bedste spiller, United har bragt frem siden George Best.Superlativerne har det ikke skortet på, når unge Mason Greenwood og hans fodboldmæssige kvaliteter skulle beskrives. I hvert fald før d. 30 januar 2022.Den dag lagde hans kæreste en række foruroligende stories på Instagram, og herefter tog tingene hurtigt fart. I dag tørner han dog ud for Getafe med stor succes, og døren er åbnet på klem for et comeback i det engelske. Noget der tidligere har virket usandsynligt.Hele miseren, overvejelserne som fan, skiftet til Spanien og de moralske dilemmaer er det, vi har på programmet i denne uges udgave af Ren Bold.Ugens panel: Martin Gottschalk, Mads Kaltoft & Casper Pagh Vært: Sture Sandø Produktion: Oliver Routledge Lyddesign: William Dinesen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

S5 Ep 14Professionaliseringen af børnefodbold med Søren Lissner & Jesper Jacobsen
Talentudvikling. Et af de helt store buzzwords i dansk fodbold i disse år.Yngre og yngre spillere bliver solgt for større og større millionbeløb. Men er der en grænse for, hvor langt vi skal gå i jagten på at finde det næste store fodboldtalent?Hvordan skaber man de bedste rammer for et ambitiøst ungt menneske, der jagter sin drøm? Og hvilket ansvar har klubber, forældre og forbund? Det er nogle af de komplekse spørgsmål, vi skal debattere i denne uges udgave af Ren Bold.Panelet består af teamleder hos DBU, Jesper Jacobsen & Journalist hos Politiken Søren Lissner.Vært: Sture Sandø Produktiuon: Oliver Routledge Lyddesign: William DinesenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

S5 Ep 13Neutrale afsnit og pyroteknik med Sarah Agerklint, Peter Froulund & Mads Glenn Wehlast
Fredag d. 29 marts var der pokalsemifinale i Farum. Få dage senere var der Derby i Parken. Begge kampe leverede underholdning på banen, men begge kampe fik også et efterspil, der handlede om fans og ting, der foregik på tribunerne. Og det er de handlinger, straffe og reaktioner, vi tager udgangspunkt i, i denne uges udgave af Ren Bold.For én ting er, hvad det har betydet for de berørte klubber og fans, men noget andet er diskussionen og debatten om de her sanktioner og konsekvenser, der langt hen ad vejen også er principiel.Panelet består af: Sarah Agerklint, Peter Froulund & Mads Glenn Wehlast Vært: Sture Sandø Produktion: Oliver Routledge Lyddesign: William DinesenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

S5 Ep 12Tyrkisk fodbold med Nicklas Degn, Mehmet Piro & Okan Basay
På søndag venter en kæmpe kamp i tyrkisk fodbold. Kraftigt forsinket skal det nemlig afgøres, hvem der kan kalde sig vinder af den tyrkiske Super Cup 2023, når Fenerbahce og Galatasaray tørner sammen i Sanliurfa i det sydlige Tyrkiet.Kampen skulle efter planen egentlig ha’ været afviklet for mere end tre måneder siden i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh. Men sådan skulle det ikke gå, og det er der flere forklaringer på. De forklaringer, baggrunden for flytningen og hvor tyrkisk fodbold i det hele taget står lige nu – det er det, vi skal dykke ned i, i denne uges udgave af Ren Bold, der skal gøre os klogere på den kamp, som du kan følge live på søndag her hos os på Bold, hvis du abonnerer på Bold+ – det koster 49 kroner om måneden eller 229 kroner for et halv år.Panelet består i denne uge af: Nicklas Degn, Mehmet Piro & Okan Basay Podcasten er produceret af: Oliver Routledge See omnystudio.com/listener for privacy information.

S5 Ep 11Pokalturneringen med Jacob Nielsen og Jeppe Laursen Brock
I morgen, fredag træder FC Nordsjælland, AGF, Silkeborg og Fredericia på banen til de første opgør i Oddset Pokalens semifinaler.Ingen af holdene ligger til, hvor det for alvor er sjovt i deres respektive turneringer, men er samtidig alle i top 6 og dermed uden for nedrykningsfare.Derfor er udsigten til en pokalfinale yderst attraktiv for dem alle, da et trofæ kan gøre en sæson, der ellers ville ryge lige i glemmebogen, til et lille stykke dansk fodboldhistorie og et stort stykke klubhistorie.Og det er netop pokalturneringen, der er omdrejningspunktet for denne uges udgave af Ren Bold. For hvad er det sådan en pokalturnering kan? For fans? Og for klubber? Hvordan kan man bruge en finaledeltagelse, rent strategisk? Og hvad skal der til for at turneringen kan udvikle sig?Ugens panel består af Direktør i AGF Jacob Nielsen samt journalist fra Politken Jeppe Laursen Brock. Din vært er: Sture Sandø Podcasten er produceret af: Oliver Routledge See omnystudio.com/listener for privacy information.

S5 Ep 10Herrelandsholdet med Glen Riddersholm, Mads Glenn Wehlast & Kasper Lorentzen
Den 16. juni træder det danske herrelandshold ind på banen i Stuttgart, når de møder Slovenien i den første kamp med dansk deltagelse ved EM 2024.Det er der lige præcis 87 dage og 4 træningskampe til.Men hvordan bruger Kasper Hjulmand tiden bedst? Hvorfor er det så svært at komme på landsholdet, når man spiller i Superligaen? Er det et sundhedstegn, at så mange landsholdsspillere spiller i udlandet? – eller i hvert fald er på kontrakt i udenlandske klubber? Og hvordan ville det gå, hvis det var Twitter, der var landstræner?Det er nogle af de spørgsmål ugens panel skal debattere i denne uges udgave af Ren Bold.Din vært er: Sture Sandø Podcasten er produceret af: Oliver Routledge See omnystudio.com/listener for privacy information.

S5 Ep 9Transferjournalistik med Christian Heide-Jørgensen, Michel Wikkelsø Davidsen, Camilla Mehlsen & Mads Hviid Jakobsen
Transferjournalistik. Måske sportsjournalistikken mest udskældte genre? Men på samme tid også noget af det mest populære indhold. For nylig så en ny udvikling indenfor denne kontroversielle genre dagens lys, da det kom frem, at transfer-guruen Fabrizio Romano har tilbudt positiv omtale af spillere og transfers mod betaling. Er transferjournalistikken ved at køre af sporet? Og hvad er det for en virkelighed, vi kan komme til at se ind i i løbet af den nærmeste fremtid? Det er nogle af de spørgsmål, vi skal diskutere i denne uges udgave af Ren Bold. I panelet i denne uge: Politikens sportsredaktør, Christian Heide-Jørgensen, Chefredaktør hos Bold, Michel Wikkelsø Davidsen samt forbindelse til medianalytiker Camilla Mehlsen og kommunikationschef i FC Midtjylland, Mads Hviid Jakobsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S5 Ep 8Disneyficering af fodbold med Asker Hedegaard Boye & Brian Lyck Jørgensen
Hvad er fodbold egentlig? Er det underholdning? Eller er det meget mere? Og er der overhovedet nogen, der med rette kan afsige den dom? Det er der nok ikke, men til gengæld kan man med god ret debattere det, og det er lige præcis det, vi har tænkt os at gøre i den her udgave af Ren Bold, hvor den såkaldte “disneyficering” af fodbold er på programmet.I panelet i denne uge er journalist og forfatter til flere bøger – blandt andet den, der hedder “Spillets forvandling: Europæisk fodbold i 30 år”, Asker Hedegaard Boye. Samt Wrexham superfan Brian Lyck Jørgensen See omnystudio.com/listener for privacy information.

S5 Ep 7Barsel i fodboldverdenen med Ryan Johnson Laursen og Michael Sahl Hansen
Barsel og fodbold rimer ikke særlig godt på hinanden, men det kan det måske begynde at gøre? I hvert fald har et interview med B.93-spilleren Nikolaj Thomasen skabet debat, fordi hvorfor er det ikke mere udbredt, at fodboldspillere tager sig barsel efter en familieforøgelse? Er det op til den enkelte spiller at bestemme, eller handler det om at skabe et rum og en kultur i klubben, hvor man ikke føler, at man skuffer sine holdkammerater ved at gøre det? Ren bold sætter i denne uge fokus på den manglende barsel blandt fodboldspillere med fodboldspiller Ryan Johnson Laursen og direktør for Spillerforeningen Michael Sahl Hansen. Sture Sandø er din vært, og podcasten er produceret af Oliver Routledge.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S5 Ep 6Blåt kort og dansk cypriotisk samarbejde med Jakob Sundberg og Martin Spelmann
Dommere… et nødvendigt onde, når en fodboldkamp skal afvikles, eller er de heltene, fordi de tager en tjans som med sikkerhed bliver genstand for brok og frustrationer? Måske er de begge dele? En ting er i hvert fald sikker: Deres handlinger og beslutninger bliver vejet på en guldvægt. Og det er netop dommere og nye fodbold-lovmæssige tiltag, der er på programmet i denne uges udgave af Ren Bold. For nylig har snakken om det såkaldte blå kort nemlig bredt sig og kastet reaktioner af sig i hele fodboldverdenen. Hvad er det for en størrelse, og hvordan forholder fodboldens aktører sig til det tiltag, der kan være på vej?Men det skal ikke kun handle om kort i forskellige farver.For igennem et år har DBU og det cypriotiske fodboldforbund haft et samarbejde, der har sendt danske dommere til Middelhavsøen og cypriotiske dommere den anden vej.Hvordan det er forløbet, og hvilke erfaringer det har givet, er programmets andet emne.Dagen panel består af: Fifa dommer, Jakob Sundberg samt Hvidovre spiller, Martin Spelmann. Din vært er Sture Sandø og podcasten er produceret af Oliver Routledge See omnystudio.com/listener for privacy information.

S5 Ep 5FCK's mange millioner og superliga preview med Kasper Kronenberg, Martin Schmidt & Raymund Nelausen
Er det godt eller skidt for dansk fodbold, når FCK klarer sig godt europæisk? Hvor mange penge drejer det sig egentlig om, og hvordan kan det mærkes i resten af Superligaen, at den europæiske succes er gavnlig? Hvem kommer til at stikke afsted med guldet senere på året? Hvor skal der kæmpes for overlevelse, og hvilke spillere kommer vi til at se ekstra meget til i Superligaens forår? Det er bare nogle af de spørgsmål, som vi forsøger at finde svar på i denne uges udgave af "Ren Bold", hvor panelet består af chefredaktør Kasper Kronenberg samt de to journalister Martin Schmidt og Raymund Nelausen. Din vært er Sture Sandø.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S5 Ep 4Hvad er et godt ejerskab? Med Claus Thomsen, Lars Petersen og Rasmus Glud
Hvad er et godt ejerskab, og hvad er ikke? Hvorfor er lokal forankring vigtig? Og betyder passets farve noget? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver debatteret i ugens udgave af Ren Bold, hvor der er ejerskaber på tapetet.I panelet sidder Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, formand for Fanafdelingen i Brøndbyernes IF, Lars B. Petersen og Rasmus Glud, der er journalist her på Bold. Sammen debatterer de de regler, der er på området – og hvilke der ikke er. Undervejs kommer samtalen omkring blandt andet omkring Brøndby IF og GFH-ejerskabet, den kuldsejlede overtagelse af Vejle Boldklub denne vinter, en sammenligning med Tyskland og om fans skulle have været involveret i DBU’s arbejdsgruppe, der i 2022 kom med en række anbefalinger til regelsættet for ejerskifter i dansk fodbold. Din vært er Sture Sandø, podcasten er produceret af Alex Munk Hjort.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S5 Ep 3Tæt på AFCON med Oscar Rothstein, Ove Pedersen & Buster Kirchner
De afrikanske mesterskaber brager derudad med dramatiske kampe, trænerafgange i hobetal og opsigtsvækkende resultater.I denne udgave af Ren Bold tager et panel bestående af forfatter Oscar Rothstein, Vice Director of Football i FC Midtjylland Ove Pedersen og journalist Buster Emil-Kirchner den store turneringen, der ofte går under radaren op til debat.Men det skal også handle om fodbold på det enorme kontinent i det hele taget. I Rothsteins nye bog ’Det lysende hjerte – Passion og magt i afrikansk fodbold’ beskæftiger han sig blandt andet med de problematikker, der opstår i forbindelse med de mange akademier, der skyder op i Afrika i disse år, samt spørgsmålet om, hvorfor der er så få afrikanske målmænd på allerøverste niveau. Og de emner bliver udgangspunktet for den sidste del af programmet.Din vært er Sture Sandø. Podcasten er produceret af William Dinesen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S5 Ep 2Tilskuerudvikling i dansk fodbold på godt og ondt med Engel-Schmidt, Palmå & Rothmann
Velkommen til Bolds nye podcast, "Ren Bold" med Sture Sandø. I det første afsnit kan du glæde dig til at møde kulturminister Jakob Engel-Schmidt, administrerende direktør for Brøndby IF, Ole Palmå, og formanden for foreningen Danske Fodboldfans, Christian Rothmann. Flere mennesker fylder de danske stadioner end nogensinde, og opbakningen til fodboldklubberne stiger år for år. Men den positive udvikling har ikke været uden konsekvenser. Politi og fans har flere gange, især i efteråret, været på kant, og fans' bannere har i den grad været i fokus. Hvem står til ansvar? Er det klubben eller den enkelte person? Skal politiet tåle mere kritik end andre instanser? Og hvordan sikrer vi, at den positive udvikling fortsætter? Din vært er Sture Sandø, podcasten er produceret af Oliver RoutledgeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

S5 Ep 1Ren Bold intro
Velkommen til Ren Bold – et debatprogram om verdens bedste sport. I Ren Bold debatterer et veloplagt panel hver uge et aktuelt emne fra fodboldens verden.Ren Bold er et program med debatten i centrum, hvor fingeren også bliver sat på de ømme punkter.Glæd dig til præmiere på Ren Bold, torsdag d.25 januar 2024. Vært: Sture Sandø. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S4 Ep 23Oliver Lunds personlige historie om at blive seksuelt misbrugt
Dobro jutro - for allersidste gang! Dette er det sidste afsnit af bold.dk's podcast Lige På. Det er også et meget anderledes afsnit, end det plejer. I dag handler det ikke om Superligaen. I dag handler det om at åbne op og snakke om de ting, der gør ondt. I dette afsnit kan du høre en hudløst ærlig Oliver Lund, der åbner op om at blive seksuelt misbrugt som barn. Han fortæller Sandro Spasojevic og Lasse Fosgaard, hvordan det har påvirket og formet ham, og hvordan han lever med det i dag. Det er stærke sager, og det aftvinger stor respekt, at tale så råt og uforsødet om et så traumatiserende emne. I samarbejde med Sundhedsstyrelsen sætter vi endnu engang fokus på mænds psykiske helbred gennem indsatsen "Tal om det", og opfordrer alle til tage snakken om disse problemer. Lyt med! Lige På laves af bold.dk og produceres af Alex Munk Hjort.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S4 Ep 22Bjelland (u)fortjent i bad og EN AF OS
"Han var virkelig sur, da han kom ind i studiet..."Fredericia fra NordicBet Ligaen er med i semifinalerne i Oddset Pokalen! Men havde de nu også været det, hvis ikke Andreas Bjelland havde fået rødt kort efter bare et halvt minuts spil? Det diskuterer vært Sandro Spasojevic med Oliver Lund og Lasse Fosgaard, for skulle Bjelland egentlig have haft rødt? Det handler om pokalturneringen i denne uges Lige På, hvor du kan se frem til emner fra alle fire kvartfinaler.Og så får du et helt intimt indblik i en fodboldspillers mentale sundhed, når bold.dk sammen med Sundhedsstyrelsen sætter fokus på mænds mentale sundhed med kampagnen EN AF OS. Lyt med!Lige På er lavet af bold.dk og produceres af Alex Munk Hjort. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S4 Ep 21Efterårets hold, profil og skuffelser
"Du lugter af sprut..."Superliga-efteråret rundes officielt af mandag aften, når FC Midtjylland tager imod Viborg på MCH Arena. Ikke desto mindre skal der allerede gøres status på efteråret i Danmarks bedste fodboldrække i denne uges Lige På, hvor vært Sandro Spasojevic har bedt Oliver Lund og Lasse Fosgaard om at sætte Efterårets hold. Kan de to blive enige, eller må Sandro tage den endelige beslutning?Og så er Brøndbys Nicolai Vallys blevet kåret til Efterårets profil af Superligaens trænere. Er han det rette valg, og i så fald hvorfor?Sidst men ikke mindst skal der også tales om skuffelser. For hvilke hold har præsteret under niveau?Lyt med!Lige På laves af bold.dk og produceres af Alex Munk Hjort. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S4 Ep 20Hovedskader, Diks "fairplay" og kærlighed til Freyr
"Yes, du har stadig en IQ på 72. Du kan godt spille videre"Denne uges Lige på starter med et rant fra vært Sandro Spasojevic, der gerne vil have at Superligaen tager hovedskader mere seriøst. Herefter følger en efterbehandling af Viborgs comeback-sejr over FC København, hvor han sammen med Oliver Lund og Lasse Fosgaard diskuterer om Kevin Diks burde have trukket et rødt kort til sidst i kampen - og hvor vidt det ville være i spillets ånd.Og så går turen til Lyngby Stadion, hvor Lyngby reddede 3-3 dybt inde i tillægstiden mod Brøndbys 10 mænd. Var det et point vundet, eller to tabt for Brøndby? Og skal Lyngby være frustrerede over ikke at kunne vinde en kamp, hvor man var en mand i overtal?Lyt med!Lige På laves af bold.dk og produceres af Alex Munk Hjort Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S4 Ep 19Er DK bedst uden Eriksen og hvem er de fem bedste landsholdsspillere i nyere tid?
"Vi har fyret Lasse i dag"Lasse Fosgaard er ramt af influenza, så trioen er blevet til en duo i denne uges udgave af Lige På.Vært Sandro Spasojevic og Oliver Lund taler om Landsholdet, der fredag aften sikrede sig en billet til sommerens EM i Tyskland med en 2-1-sejr over Slovenien i Parken - og det vel at mærke uden navne som Christian Eriksen, Simon Kjær og Rasmus Højlund. Er Landsholdet bedst uden Eriksen, og hvilke andre faste spillere kan være på vippen til startsopstillingen ved slutrunden i 2024? Det kan du høre en diskussion om i denne udendelse.Du kan også høre Oliver Lunds Top 5 over de bedste danske landsholdspillere siden 1990. Der er plads til de forventede navne, men også en overraskelse ind imellem.Lyt med!Lige På laves af bold.dk og produceres af Alex Munk Hjort. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S4 Ep 18Europæisk eufori, dårligt derby og flyvende FCM
"De har lavet sådan nogle Lyngby Legends-kopper, og der har de skrevet og spurgt, om jeg godt måtte være på..." Lasse Fosgaard har scoret for Avarta - med hovedet igen - så han er i højt humør. Sammen med vært Sandro Spasojevic og Oliver Lund taler han om FC Københavns europæiske eventyraften i Parken, hvor Manchester United blev besejret 4-3. Hvor stort er resultatet, og var det egentlig rødt til Marcus Rashford? Derudover taler trioen også om søndagens derby mellem FC København og Brøndby, der blev lidt af en fuser, men som ikke desto mindre gav anledning til en snak om Brøndbys udvikling, og et par Superliga-profiler, der bejler til Landsholdet. Sidst men ikke mindst skal FC Midtjylland vendes, for de er nærmest ubemærket kommet op i Top 3, hvor de er à point med Brøndby. Hvad er det, der er begyndt at virke for Ulvene, og hvor langt kan det række i denne sæson? Lyt med og få svarene! Lige På laves af bold.dk og produceres af Alex Munk HjortSee omnystudio.com/listener for privacy information.

S4 Ep 17U-Alm-indeligt dårlige OB og fingeren i den aarhusianske jord
"Der er en dag, hvor min telefon ringer og der står David Nielsen, og jeg tænker: 'Åhh nej, hvad fanden har jeg gjort?'"Andreas Alm er fortid i OB, og det er hovedfokus i denne uges Lige På, hvor vært Sandro Spasojevic sammen med Oliver Lund og Lasse Fosgaard tager pulsen på fynboerne og ser tilbage på tiden under Alm, og frem mod tiden efter svenskeren. Stikker problemerne dybere end bare træneren, og bør klubben overveje at ændre strategi når man gang på gang misser Top 6?AGF skal også måles og vejes, for hvor gode er de egentlig, og hvad skal vi forvente af holdet med dansk fodbolds fjerdestørste budget?Lyt med!Lige På laves af bold.dk og produceres af Alex Munk Hjort. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S4 Ep 16Toiletpapir i Parken og Brøndby er tilbage!
"Det skal man ellers nogle gange efter kaffe..." Så er vi her igen! Sandro Spasojevic, Oliver Lund og Lasse Fosgaard trawler Superligaens 13. spillerunde igennem, og finder de undervejs ud af at Brøndby er tilbage! Der er i hvert fald mange ting, som peger på et sundere Brøndby - både på og udenfor banen - end set i lang tid. Og så tager drengene også et kig på rækkens bundprop - Hvidovre. For hvad betyder det egentlig for Danmarks bedste fodboldrække, at den indeholder et hold, som er så langt under niveau? Lyt med! Lige På er lavet af bold.dk og produceres at Alex Munk Hjort. See omnystudio.com/listener for privacy information.

S4 Ep 15Temperaturen i Farum og FCK's chancer på Old Trafford
"Spiller du 8'er?!"Lasse Fosgaard er topscorer i Avarta med to mål. Men det er ikke det, dagens udsendelse handler om.Oliver Lund er tilbage i den tredje stol, og sammen med Fos og vært Sandro Spasojevic ser han nærmere på FC Nordsjælland, der endelig fik en sejr igen i Superligaen søndag aften. Er det unge kuld fra Farum stadig en seriøs mesterskabskandidat? Og kommer Andreas Schjelderup nogensinde tilbage til sit tårnhøje niveau fra før skiftet til Benfica?FC København skal også under lup i denne udsendelse, for er det måske løvernes bedste chance for at lave et resultat på udebane i Champions League når de på tirsdag møder kriseramte Manchester United på OId Trafford? Og hvem skal egentlig starte inde?Lyt med!Lige På er lavet af bold.dk og produceres af Alex Munk Hjort. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S4 Ep 14Winden, Skoven og en vigtig snak om mental sundhed
"Når man går dybt skal det vare lang tid" Lige På er tilbage med den længste udsendelse i mands minde! Uffe Bech, Lasse Fosgaard og vært Sandro Spasojevic dykker ned i landskampen mod Kazakhstan, og ser på det gode, det dårlige og forventningerne til det danske landshold. Trioen taler også om Simon Kjær, der lørdag aften tangerede Peter Schmeichels landskampsrekord med sin landskamp nr. 129. Hvor rangerer landsholdets anfører blandt de bedste i historien, og hvad med Christian Eriksen, der spillede sin landskamp nr. 125 mod kasakherne? Anden halvdel af udsendelsen er dedikeret til World Mental Health Day, der markeres hvert år. For hvordan håndterer man sin mentale sundhed som fodboldspiller, og er det nemmere at snakke om i dag? Lyt med! Lige På er lavet af bold.dk og produceres af Alex Munk Hjort.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S4 Ep 13Sublime Silkeborg og status på grundspillet
"Never send an Uffe to do a man's job!" Uffe Bech er tilbage i studiet, som substitut for Oliver Lund. Sammen med vært Sandro Spasojevic og Lasse Fosgaard vender han Silkeborg, der ligger nummer tre i Superligaen her halvvejs i grundspillet. Kan Kent Nielsen og co. måske vinde guld? Og hvor meget betyder den karismatiske træner egentlig for holdet? Halvvejs i grundsspillet er også temaet i anden halvdel af udsendelsen, hvor Uffe og Fos giver deres bud på skuffelser og overraskelser hidtil i sæsonen. Lyt med! Lige På er lavet af bold.dk og produceres af Alex Munk Hjort.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S4 Ep 12Parkens pløjemark og Superligaens bedste angriber
Hvor mange mål ville Kevin Diks egentlig score, hvis han spillede angriber? Lige På er tilbage, som vanligt, men i nye omgivelser! Det nye studie på Rådhuspladsen er nemlig endeligt blevet kampklar. Herfra tager vært Sandro Spasojevic, Lasse Fosgaard og Oliver Lund fat i Superligaens 10. spillerunde, hvor FC Midtjylland sejrede på FC Københavns (igen) tvivlsomme græstæppe i Parken. Hvad ska vi mene om det? Og kan Ulvenes sejr sparke gang i sæsonens for alvor for Thomas Thomasberg og co. ? Derudover tales der også om FC København og FC Nordsjællands europæiske eventyr, og hvorvidt de kan forstyrre præstationerne herhjemme. Trioen taler også om de bedste angribere i Superligaen, hvor Lasse Fosgaard og Oliver Lund har forberedt hver deres Top 3. Lyt med! Lige På er lavet af bold.dk og produceres af Alex Munk Hjort.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S4 Ep 11Brøndbys guldbarometer og 'Striwerne' i 1. division?
Tre fodboldspillere sidder i et studie og forsøger at lave statistiske udregninger... Lasse Fosgaard er blevet far i weekenden, så han holder en velfortjent pause i denne uges udgave af Lige På. Der er dog fundet en yderst kompetent afløser i Uffe Bech, der sammen med vært Sandro Spasojevic og Oliver Lund kigger nærmere på Superligaens niende spillerunde. De tre boldglade gutter diskuterer blandt andet den tendenserende til kritiske situation i OB. For kan de virkelig ende med at lave en AaB og rykke ud af Superligaen? Og så skal der selvfølgelig også tales om derbyet på Vestegnen, hvor FC København tog sejren til allersidst. Er Brøndby - nederlaget til trods - ved at melde sig som en guldkandidat? Og er det nuværende Brøndby-hold bedre end det, der blev mester i 2021? Lyt med! Lige På er lavet af bold.dk og produceres af Alex Munk Hjort.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S4 Ep 10Er FCM et Top 6-hold og bør Grabara få karantæne?
Hvor godt ville FC Nordsjælland egentlig klare sig med producer-Alex som cheftræner?Superligaen er tilbage, og det samme er Sandro Spasojevic, Lasse Fosgaard og Oliver Lund.De tre amigos putter FC Midtjylland under lup, og prøver at finde frem til om de er et Top 6-hold eller ej. Og så starter Champions League-gruppespillet snart for FC København, der varmede op med 2-2 i Farum lørdag aften. Kan Kamil Grabara se frem til en karantæne for sin udtalelse om dommeren efter kampen? Bør han få karantæne? Og hvor rangerer Jacob Neestrups nuværende FCK-hold i rækken af store hold fra klubbens historie?Lyt med og få det hele råt og uforsødet!Lige På er lavet af bold.dk og produceres af Alex Munk Hjort. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S4 Ep 9Landsholdet sejrede, men overbeviste de?
Landsholdet vinder igen, men er det godt nok?Denne uges Lige På er en Landsholdsspecial.Vært Sandro Spasojevic dykker ned i de to sejre over San Marino og Finland, og prøver at finde frem til, hvor det danske landshold egentlig står her lige over halvvejs i kvalifikationen til EM 2024 i Tyskland.Det gør han som altid sammen med sine trofaste medværter Lasse Fosgaard og Oliver Lund. De tre musketerer diskuterer også vindere og tabere i truppen, og tager et kig på landsholdets popularitet.Lyt med!Lige På er lavet af bold.dk og produceret af Alex Munk Hjort. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S4 Ep 8Brøndbys turnaround og leverpostejs-OB
Hvad er forskellen på at være fynsk og "fynboensk"? I denne uges Lige På taler Sandro Spasojevic, Lasse Fosgaard og Oliver Lund om 3F Superligaens syvende spillerunde. Der er sket meget i Brøndby siden Sandro bad om Jesper Sørensen og CVs hoveder på et sølvfad. Fire sejre i træk og en aktuel tredejplads taler sit eget sprog, men hvor holdbart er det egentlig? Og hvad med OB - er de så stort et hold, som de anser sig selv for at være, og hvordan kommer de væk fra den nærmest uundgåelige ottendeplads? Det kan du høre om i denne udsendelse, hvor Fos tilmed opfinder et nyt ord. Lyt med! Lige På er lavet af bold.dk og produceret af Alex Munk Hjort. See omnystudio.com/listener for privacy information.

S4 Ep 7Vaklende Hvidovre og sprudlende Silkeborg
Men hvor gode er Peru egentlig? Sandro Spasojevic er tilbage i værtsstolen - og han er i hopla! Sammen med Lasse Fosgaard og Oliver Lund bliver Superligaens sjette spillerunde sat under lup med fokus på Hvidovre og Silkeborg. Har oprykkerne skuffet - selv med deres udgangspunkt som deltidsproffer? Og hvor mange superlativer kan der sættes på Silkeborg og Kent Nielsens taktiske masterclass i Parken? Lyt med! Podcasten er lavet af bold.dk og produceret af Alex Munk Hjort See omnystudio.com/listener for privacy information.

S4 Ep 6FCM's nye sugardaddy, fantastiske FCK og Fosgaards nye legekammerat
Hvor, hvor, hvor er Sandro? Sandro Spasojevic er på ferie, så i denne episode af Lige På sidder Lasse Fosgaard i værtsstolen. Han er dog ikke alene, da han har besøg af podcastens nye medvært Oliver Lund. Sammen taler de om Olivers karriere i særligt OB og AGF, der her til aften spillede 1-1 i Odsense. Derudover taler de om FC Midtjyllands nye ejer, Anders Holch Povlsen. Snakken falder også på FC Københavns flotte sæsonsstart og jagten på Champions League. Lyt med! Podcasten er lavet af bold.dk og produceret af Alex Munk Hjort.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S4 Ep 5Farums børnehave brillerer & Top 3 SL-trænere
Skal guldet hjem til Farum igen? Denne uges Lige På handler om FC Nordsjællands forrygende sæsonstart. Selv med manglende profiler, formåede Johannes Hoff Thorups tropper at sønderbanke Randers hele 5-0 på Cepheus Park. Er FC Nordsjælland tættere på FC København end man lige gik og troede? Og hvor galt står det egentlig til i Randers? Det taler dine værter, Sandro Spasojevic og Lasse Fosgaard om i denne udsendelse, hvor Fos også kommer med sin Top 3 over de bedste trænere i Superligaen lige nu. Lyt med! Podcasten er lavet af bold.dk og produceret af Alex Munk Hjort. See omnystudio.com/listener for privacy information.

S4 Ep 4Bør Brøndby fyre Jesper Sørensen og/eller CV?
Men hvad med Brøndby? Denne uges Lige På handler om Vestegnens gule og blå, der løb ind i endnu et nederlag, efter at have været foran på Farum Park søndag aften. Dine værter, Sandro Spasovejic og Lasse Fosgaard diskuterer, om Brøndbys ledelse bør fyre Jesper Sørensen, og om de i så fald kan undlade også at fyre CV. Den dynamiske vurderer også hvem, der er FC Københavns største udfordrer til det danske mesterskab i denne sæson. Podcasten er lavet af bold.dk og produceret af Alex Munk Hjort.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S4 Ep 3Hvad er det Brøndby vil? & FCK's nye kantkanoner
I denne uges Lige På kommer Brøndby og Jesper Sørensen under lup, efter at de på tabte til OB på hjemmebane søndag aften. Dine værter Sandro Spasojevic og Lasse Fosgaard diskuterer også FC Københavns seneste ageren på transfermarkedet, der har kastet Elias Achouri og Premier League-erfarne Mohamed Elyounoussi af sig. Podcasten er lavet af bold.dk og produceret af Alex Munk Hjort.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S4 Ep 2Er CV for sent ude igen og kæmpe VAR fejl
Hvordan i al verden kan VAR overse så stor en fejl i kampen mellem Midtjylland - Hvidovre? Flirter Schmeichel med superligaen og har Brøndby overhovedet brug for en ny førstemålmand? Alt det og meget mere giver vi dig svaret på i denne uges udgave af LIGE PÅ. Dine værter er: Sandro Spasojevic & Lasse Fosgaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S4 Ep 1Superliga-preview 23/24
Superligaen er tilbage i denne uge, og det er vi selvfølgelig også! Endnu en medvært er gået fra 1.division til Superliga, derfor bliver denne sæson uden den kære Martin Spelmann, men du slipper ikke for altid velforberedte Sandro Spasojevic og altid spydige Lasse Fosgaard. I sæsonens første afsnit tager vi et kig på Superligaens 12 mandskaber. Hvem kan overraske? Hvem får det svært? Og hvem skal vi holde øje med? Vi glæder os til endnu en sæson af verdens bedste Superliga.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S3 Ep 16Farvel til AaB & hvem skal på sæsonens hold?
Så fik vi en afgørelse på en vanvittig intens og spændende superligasæson! AaB må forlade superligaen for første gang nogensinde. Hvor penger pilen hen i Aalborg? Hvem er synderen og hvad kan de regne med i 1. divison? Alt det kan du få svar på i sæsonafslutningen af LIGE PÅ, hvor vi også sætter sæsonens hold. Dine værter er: Sandro Spasojevic & Lasse Fosgaard. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S3 Ep 15Er FCK blevet uovervindelige og har Hvidovre niveau til Superligaen?
FCK vandt søndag det danske mesterskab med lidt hjælp fra rivalerne i Brøndby. Efter en sløj start i starten sørgede Jacob Neestrup for at vende skuden med et pointgennemsnit på 2,19. Har hovedstadsklubben fundet opskriften på at vinde Superligaen de næste mange år uden konkurrence?I et andet vinderhjørne finder vi Hvidovre, der efter denne uges runde i 1. division kan erklære sig som oprykkere. Bliver det en kort fornøjelse for den semiprofessionelle klub?Alt det og meget mere i sæsonens sidste afsnit af LIGE PÅ. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S3 Ep 14Skal pokalfinalens stadion på turnus og leverer Superliga-formatet en thriller?
Fårene er ved at blive skilt fra bukkene i årets Superliga. Især da FCK vandt 4-3 hjemme mod AGF, der endegyldigt knuste århusianernes gulddrømme. Er det tegn på den hidtil stærkeste top i Superligaen - eller er det den svageste?Det og meget mere i denne uges LIGE PÅ. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S3 Ep 13Hjerneblødning på Vestegnen og Danmarks bedste keepere
Lige så hurtigt det begyndte at gå godt for Brøndby IF, lige så hurtigt blev ekstasen slukket efter et nederlag på eget græs til FCK i weekendens derby. Der var tænding da Daniel Wass kortsluttede på banen og FCK-bænken skuffede også i en kamp med høj tænding. Kan FCK vinde Superligaen, når skades -og karantænelisten er blevet så lang?Kampen bød også på de to største målmandsprofiler i ligaen lige nu, men hvem står klar til at tage det største skridt videre fra Superligaen?Det og meget mere i denne uges LIGE PÅ. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S3 Ep 12Er Horsens sikre nedrykkere og kan AGF vinde guld?
Der er gang i både mesterskabs -og nedrykningsspillet, hvor alt kan lade sig gøre. Er det godt eller dårligt for Superligaen, at holdene er blevet så ligeværdige?I guldkampen har AGF meldt sig ind i toppen efter en storsejr over Viborg. Men kan de vinde mesterskabet?Alt det og meget mere i ugens udgave af LIGE PÅ. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S3 Ep 11Derby, værdiaftale og gummiben
Det var et gok i nøden til Byens Hold, da rivalerne fra Brøndby tog en overraskende 1-0-sejr i Parken. Endda efter det kom frem onsdag, at forhandlingerne mellem Brøndbys ledelse og fanafdelingen om en værdiaftale blev sat på pause, da parterne ikke kunne blive enige om en bindende aftale.Men FCK's 1-0-nederlag er endnu et dårligt resultat i kampen om mesterskabet. Snubler de på målstregen, eller er FC Nordsjælland lige så dårlige til at indhente point?Det og meget mere i denne rundes LIGE PÅ. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S3 Ep 10Brøndby IF: Katastrofe på nettet, katastrofe på banen
Hvad i alverden foregår der på Vestegnen i disse dage? Bestyrelsesformanden Jan Bech Andersen fik klar besked fra lægterne, da han har lovet for meget i forbindelse med værdiaftalen mellem klub og fans.Spillet hang ikke sammen i søndagens kamp mod Randers FC, hvor de led det største hjemmebanenederlag siden 2004. Er den seneste tid et tegn på, at nogle af topposterne skal smides på porten?Det og meget mere i denne uges LIGE PÅ. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S3 Ep 9Hvad gør FCK uden Daramy og hvilke udlandsdanskere skal hjem til superligaen?
Mohamed Daramy har flere gange i denne sæson bevist at han er for god til Superligaen, men hvilken situation står FCK i når hans lejeophold udløber til sommer og ,hvor skal de kigge hen for at erstatte ham? Findes der måske en dansker i udlandet som ville have godt af at få tanket lidt selvtillid hjemme i trygge danske rammer? Vi kigger nemlig også på spillere som Jannik Vestergaard, Zanka & Delaney fordi er det måske på tide at de (og andre udlandsdanskere) vender snuden hjem til Superligaen? Det og meget mere i denne uges udgave af LIGE PÅ. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S3 Ep 8SL-profilernes forfærdelige forår og AaB's opløsning
Er det en fejl af AaB at vurdere 18-årige Theo Sander som førstevalg? Den nuværende førstemålmand i klubben har kostet flere mål i denne sæson, men er det forsvarligt at presse et så ungt talent i en nedrykningstruet periode?Flere af de store stjerner, der er kommet til Superligaen har skuffet fælt på det seneste. Hvem er den mest skuffende?Det og meget mere i denne uges LIGE PÅ. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S3 Ep 7Piones sidste chance og Brøndbys forkælede publikum
Er det på nogen måde en god idé at kaste alt og alle under bussen i sin egen podcast? FC Midtjyllands Pione Sisto kom i sidste uge ud med 2 episoder af sin podcast “Inside”, hvor han sammen med sin ven, Frederik Kjærulff lagde kortene på bordet i forhold til situationen i Midtjylland.I Brøndby har tilskuerne fået nok af ejerskifte og dårlige resultater. Flere fans udvandrede fra Brøndby Stadion under 3-0-nederlaget til Viborg FF. Er det i orden, at udvandre i stedet for at støtte klubben i både med- og modgang? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S3 Ep 6Den danske dynamitfuser og et usexet trænervalg
Er gløden slukket i den danske dynamit? Efter chokket mod Kazakhstan bliver der stillet store spørgsmål omkring brodne kar i den danske landsholdstrup - er Højlund manden, der skal være centrum for landsholdet? Og er Hjulmand fyringstruet?I Herning er der kommet ny gammel træner. Thomas Thomasberg er at finde i chefpositionen, men er han den rigtige til posten? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S3 Ep 5Et aalborgensisk forår i helvede og midtjysk elendighed
Hvor katastrofalt er det, hvis Aalborg står uden et hold i Superligaen? Efter endnu et nederlag i sidste runde af hovedspillet ligger holdet fra Nordens Paris helt i bunden. Og der er lang vej op.141 kilometer sydvest for Aalborg ligger Hernings FC Midtjylland, og dér må heller ikke være sjovt at være efter en skuffende 8.-plads, som sender dem i nedrykningsspillet. Der bliver peget fingre af ledelsen, og hvordan håndterer klubben at prominente profiler udtaler sig kritisk om klubben? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.See omnystudio.com/listener for privacy information.