
Audio is streamed directly from the publisher (api.dr.dk) as published in their RSS feed. Play Podcasts does not host this file. Rights-holders can request removal through the copyright & takedown page.
Show Notes
Siden han var barn, har techmogulen Peter Thiel igen og igen søgt helle i Ringenes Herre-triologien. Blandt onde troldmænd, elvere og hobbitter, finder han ideen til virksomheden Palantir. En milliardvirksomhed, der indsamler og kobler utallige datapunkter og bliver brugt af politi og efterretningstjenester verden over. Virksomheden er som virkelighedens svar på Saurons øje: Den ser alt, ved alt, og bliver kaldt et 'supervåben' i opklaringsarbejde. Nu vil regeringen lade Palantir få adgang til endnu flere af danskeres data, og selvom det har sine fordele, stritter store dele af Folketinget imod. Partierne frygter, at informationerne lander i forkerte hænder. I dagens Genstart fortæller Peter Christian Bech-Nielsen, Redaktionschef på Radar og tech-korrespondent på Ingeniøren, hvad det betyder, hvis techmilliardærens supervåben bliver fodret med endnu flere data.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 2. juni 2025.