
Genstart
916 episodes — Page 2 of 19
Nu kan Orbán ryge
Boje på Borgen
Iran bestod
Farvel til fødegangen
Danske svin
Kampsportsministeren
Afhængig af Amerika
Kigger på fugle
Apacha har brug for hinanden
Find dit eget band, et fællesskab du kan være en del af. Et simpelt budskab fra bandet Aphaca, der har båret dem selv på vej. Et trick, der kan gøre de sværeste aspekter af livet bare lidt lettere. I dag, hvor bandet udkommer med et nyt album, spørger Genstart Bertil Engberg Nielsen, Bertram Ask Plauborg, Noah Elias Rasmussen og Rumle Kærså, hvordan man opnår den form for samhørighed. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 27. februar 2026.
Kuno i MAGA-land
Kuno Fencker er en kontroversiel grønlandsk politiker. Efter en omstridt USA-tur i kølvandet på Donald Trumps udtalelser om at overtage Grønland, vokser kritikken af ham. Mens regeringerne rykker tættere sammen i rigsfællesskabet, insisterer Fencker på at starte selvstændighedsprocessen. Baner han vejen for Trump, eller handler han blot for et suverænt Grønland? Genstart besøger hovedpersonen i Nuuk. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 26. februar 2026.
Odds på død og ødelæggelse
På platformen Kalshi kan du satse dine penge på ALT: Hvem vinder guldmedaljer ved Vinter OL? Skyder ICE endnu en borger? Køber Trump Grønland? Med massernes samlede bets kan Kalsi, forudsige fremtiden bedre end nogen andre medier, hævder de. Men hvad betyder det for verdens kriser - og vores moral - når vi kan vædde og vinde penge på dem? Emma Holten fortæller om den omdiskuterede platform, som nu kommer til Danmark. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 25. februar 2026.
Et mareridt om Trump
Grønland føles ikke helt som før. Et sted, der længe har virket fjernt fra verdens konflikter, er pludselig blevet trukket ind i dem. Hvad har det gjort ved det grønlandske folk at blive udsat for trusler af verdens mægtigste mand, den amerikanske præsident? Bådmekaniker Lasse Trolle, forfatter Inger Platou og formand for Inuit Circumpolar Council Sara Olsvig fortæller om Grønland efter Trumps trusler. Vært: Anna Ingrisch.
Kaos efter krydset
Valget er slut. Kaos er begyndt. Christiansborg står i et politisk ingenmandsland. Partilederne læser 12 forskellige fortællinger ud af det samme resultat. Så hvem har egentlig fået vælgernes mandat? Genstart følger, sammen med politisk kommentator Marchen Neel Gjertsen, magtspillet i dagene efter et valg, der ikke vil lande. Vært: Simon Stefanski.
Blind for bomberne
Hvorfor rører krigen os ikke længere? Bomber, oliepriser og Trumps næste træk trækker overskrifter. Men et andet spørgsmål presser sig på: Hvad gør det ved os, når vi holder op med at mærke menneskene midt i krigen? Med Mellemøstforsker Helle Malmvig spørger Genstart, om vi er blevet følelsesløse over for lidelsen i Mellemøsten. Vært: Simon Stefanski.
Det Løkkes
Lars Løkke Rasmussens plan lykkedes. Det bliver nærmest umuligt at komme udenom ham og Moderaterne, når nu der skal dannes regering. Og selvom han har afvist, at han vil gå efter statsministerposten, så er det svært ikke at stille spørgsmålet: Hvad kan Løkke veksle sine mandater til? Steffen Hjaltelin, strategisk rådgiver - og Lars Løkke Rasmussens tidligere rådgiver - fortæller om Løkke og det magtspil, der begynder nu. Vært: Simon Stefanski.
Et viralt valg
I dag sætter vi kryds ved den politik, vi tror får samfundet til at funkle. Men i valgkampen har politikerne ikke kun kæmpet om vores stemmer. De har også kæmpet om vores algoritmer. På Tik Tok danser de med på trends, joker ved pølsevognen og tager os med backstage. Men i jagten på opmærksomhed, glemmer de så det politiske indhold? Det mener journalist og satiriker på P3, Adnan Al-Adhami, som her giver en kærlig, men skarp opsang til politikernes videoer. Vært: Simon Stefanski.
Skønhedens troldspejl
Skønhedsindustrien buldrer afsted og mange er villige til at gå langt, rigtig langt for at opretholde et ungdommeligt look. Men selv bag de mest perfekte ansigter og velproportionerede kroppe, er der alligevel, måske særligt blandt kvinder, et stik af usikkerhed. I dagens Genstart taler vi med forfatter og skuespiller, Rosalinde Mynster, om skønhedsidealerne vi hylder, men som også fylder os med selvkritik. Vært: Anna Ingrisch.
Epstein og de glemte kvinder
Hun får myrekryb, når hun læser Epstein-filerne. Antropolog og traffickingforsker Sine Plambech er dykket ned i millionvis af dokumenter med ét spørgsmål for øje: Kvinderne. For vi kender allerede mændene. Milliardærerne, politikerne og de magtfulde navne, der har domineret fortællingen om Jeffrey Epstein. Men kvinderne optræder overalt i filerne. Og alligevel næsten uden en stemme. Så i dagens Genstart spørger vi, hvem der stod på den anden side af Epsteins trafficking netværk, og hvordan endte de der? Vært: Anna Ingrisch.
Redzepis brutale Noma
Med vilde urter, fermenteringsteknikker, tang og spillevende myrer satte René Redzepi ikke bare Noma - men hele Danmark - på det gastronomiske verdenskort. Men succesen havde en bagside. I New York Times fortæller 35 tidligere Noma-ansatte for nyligt, at Rene Redzepi har udsat dem for slag, lussinger og stik med køkkenredskaber. Kort efter træder Redzepi tilbage som chef for Noma. Spørgsmålet er, om det her er begyndelsen på et opgør med kulturen i verdens fine restaurantkøkkener? Kristoffer Dahy Ernst, chefredaktør på Gastro og Euroman, fortæller om stjernekokkens fald og om det, der kommer efter. Vært: Simon Stefanski.
Mette ved målstregen
Røde Mette er tilbage. Eller er hun? Mette Frederiksen har stået i spidsen for en regering hen over midten af dansk politik. Nu går hun til valg på klassisk rødt: Formueskat og mere velfærd. Genstart spørger, hvad det betyder for Danmarks kurs, hvis hun skulle blive statsminister igen. Vært: Anna Ingrisch.
Troels Lund i front
Troels Lund Poulsen har i årevis været en af dansk politiks mest centrale spillere bag kulissen. Nu træder han frem i en tid med krig, energikrise og svære politiske valg. Hvad vil han bruge magten til? Vært: Anna Ingrisch.
Løkkes levetid
Han ville samle magten i midten. Nu kan han blive kongemager igen. Lars Løkke Rasmussen gjorde op med blokpolitikken og fik som ønsket en regering henover midten. Nu kan hans mandater igen afgøre magten. Men kan han selv leve op til sit løfte om at samle, hvor andre splitter? Vært: Anna Ingrisch.
Olsen Dyhr vil ha' ro
Pia Olsen Dyhr vil skrue ned for tempoet i Danmark: mere barsel, mere velfærd og en pause i pensionsalderen. Men verden larmer med krig, oprustning og risiko for ny energikrise. Så hvor skal pengene komme fra? Og hvor langt vil SF gå for at komme i regering med Socialdemokratiet? Vært: Anna Ingrisch.
Sognepræstens offer
Mariannes søster Maria From Jakobsen blev brutalt dræbt af sin ægtemand. Han blev kaldt 'præsten fra helvede' og indtog forsider med sine uhyrlige handlinger. Maria derimod forsvandt for altid. I dagens Genstart fortæller Marianne From Jakobsen om at leve videre med sorgen og indse, at det sidste punktum måske aldrig kan sættes. Vært: Simon Stefanski.
Trumps krigsfilm
Han havde lovet, at han ville afslutte USAs endeløse krige ude i verden. Siden da har Trump indledt den ene militæroperation efter den anden, og sidste lørdag gik han til angreb på Iran. Krigen har allerede fået store konsekvenser og i USA ser store dele af Trumps egen MAGA-base den som decideret forræderi. Så hvorfor har Trump startet den krig mod Iran? Rasmus Sinding Søndergaard, forsker i amerikansk udenrigspolitik ved DIIS, fortæller om motiverne bag Trumps operation Epic Fury. Vært: Simon Stefanski.
Støjberg, svin og solceller
Inger Støjberg siger, at hun kæmper for "folk som de er flest". Dem på landet. Dem med et rigtigt arbejde. Men hvem er de egentlig - og hvem bliver ikke regnet med? Genstart spørger Støjberg, om hendes politik samler Danmark eller skubber nye skel frem. Vært: Anna Ingrisch.
Den nye Vanopslagh
Fra ungliberal rebel til potentiel statsminister. Alex Vanopslagh siger, han er klar, hvis Liberal Alliance bliver størst. Men hvad sker der med liberalismen, når kokain, kernevåben og asylstop bliver konkret politik? Vært: Anna Ingrisch.
En tår vand med Mona Juul
Mona Juul vil være både blå og grøn. Hun går til valg på en blå regering og på at gøre Det Konservative Folkeparti til den grønne stemme i blå blok. Men når det gælder pesticider i drikkevandet, vil hun give landbruget tid. Og når spørgsmålet falder på Mette Frederiksen, er døren ikke helt lukket. Så hvor står Konservative egentlig i dag mellem grøn politik og blå blok? Vært: Anna Ingrisch.
Pelles røde forsvar
Han var autonom aktivist og systemkritiker. Nu vil Pelle Dragsted gøre Enhedslisten til et bredt folkeligt parti, måske endda regeringsklart. Men partiet er stadig erklæret antikapitalistisk og ønsker en "socialistisk, demokratisk revolution". Samtidig rykker Dragsted på forsvar, NATO og magtspillet på Christiansborg. Kan Enhedslisten gå fra protest til magt uden at miste sin sjæl? Vært: Anna Ingrisch.
Ny postmester i byen
Danmark har fået en ny postmester. Efter 400 år med statslig brevomdeling har DAO, Dansk Avis Omdeling, overtaget det enorme ansvar med at få brevposten ud. Men startproblemer og sækkevis af uheldige historier om forsinkede breve, har skabt bekymring i Folketinget, for kan danskerne sætte deres lid til DAO, når valgkortene skal frem til tiden? Det spørger vi administrerende direktør for DAO, Hans Peter Nissen, om i dagens Genstart. Vært: Simon Stefanski.
HAN ER DØD
Iran er under angreb. I en enorm militæraktion har USA og Israel siden lørdag bombet landets flåde, flyvevåben - og den øverste religiøse leder: Ayatollah Khamenei, der nu er død. Men selvom mange både i og uden for Iran glæder sig over, at den autoritære despot er væk, så hersker der stadig tvivl, om angrebet virkelig vil gøre Iran til et bedre sted. I Genstart i dag taler vi med Mozhdeh Ghasemiyani, der flygtede fra Iran som barn, og spørger om hun fejrer eller frygter udviklingen i sit hjemland. Vært: Simon Stefanski.
Lidegaard i midten
Ved sidste valg sad Martin Lidegaard og Radikale Venstre med ved regeringsforhandlingerne, men rejste sig i sidste øjeblik og gik. Et brud, der gjorde ondt på et parti, som altid har levet af at være tæt på magten. For Radikale har i årtier været kendt for at presse maksimal indflydelse ud af få mandater. Men gælder den fortælling stadig - er Radikale stadig Danmarks afgørende midterparti? Vært: Anna Ingrisch.
Franciskas svinevalg
Alternativet blev født for at forandre dansk politik og sætte klimaet øverst på dagsordenen. Til dette valg går partiet til kamp for grisenes velfærd. Midt i en tid med krig og store sikkerhedspolitiske beslutninger holder Franciska Rosenkilde fast i, at klima og dyrevelfærd stadig er afgørende valgtemaer. Er det muligt for Alternativet at holde fast i idealerne? Vært: Anna Ingrisch.
Mortens ministerkrav
Morten Messerschmidt vil føre Dansk Folkeparti i regering. I årevis har partiet haft indflydelse uden ministeransvar, men nu vil de ind i magtens centrum. Men partiets ultimative krav i blå blok, EU-skepsis og Messerschmidts egen tur til Donald Trumps Florida-palæ rejser spørgsmål. Er Dansk Folkeparti klar til regeringsansvar i en mere urolig verden? Vært: Anna Ingrisch.
Lars Boje mod Goliat
Lars Boje Mathiesen ser sit politiske projekt som Davids kamp mod Goliat. Som stifter og leder af Borgernes Parti udfordrer han magtens inderkreds og det etablerede system; Han vil have mindre stat, mindre offentligt fråds og især mindre Mette Frederiksen. Men når han nu går efter sit tredje folketingsvalg som partiformand og peger på sig selv som statsminister - kan han stadig kalde sig den lille mand mod eliten? Vært: Anna Ingrisch.
Mettes valg
Mette Frederiksen har udskrevet valg - men hvilken Mette går til valg? I Folketinget kalder hun Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen for elefanter og kameler og trækker en klar rød linje med sine politiske udspil. Men i partilederdebatten siger hun, at hun er klar til at samarbejde med alle. Så i dagens Genstart spørger vi politisk kommentator Kristian Madsen, hvilken Mette Frederiksen der går til valg denne gang? Vært: Simon Stefanski.
Én gang utro...
Da en norsk skiskytte ved vinter-OL står med sin bronzemedalje om halsen og indrømmer utroskab, skaber det global forargelse. Men en dansk undersøgelse viser, at knap halvdelen af os har været utro mindst én gang. Så dømmer vi utroskab for hårdt? Det mener sexolog Jakob Olrik, som selv har mødt massiv kritik efter at have fortalt om sin egen utroskab. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 24. februar 2026.
Kulden sætter sig i knoglerne
De er vant til kolde, barske og lange vintre. Men nu, fire år inde i krigen i Ukraine, er den ubarmhjertig. Ikke mindst fordi Rusland går nærmest målrettet efter vand, varme og elektricitet og bomber igen og igen. Hvordan undgår man at give op, når kulden sætter sig i knoglerne? I dagens Genstart beretter DRs Ukraine-korrespondent Matilde Kimer fra et Kyiv plaget af lange strømafbrydelser ustabil varme. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 23. februar 2026.
Trumps egne vender sig
"Reject the evidence of your eyes and ears." Et citat fra bogen '1984' går viralt, delt af nogle af Donald Trumps mest dedikerede støtter. Manden, de så som frihedens forkæmper, bliver nu sammenlignet med Big Brother. Hvad får konspirationstro ultraliberalister i Texas til at vende sig mod deres egen præsident? I dagens Genstart fortæller Lasse Engelbrecht om sprækken i Trumps mest systemkritiske bagland. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 22. februar 2026.
Bandernes lille hjælper
På Københavns Rådhus sidder en studentermedhjælper og tjekker par i et register, før de skal vies. Samtidig har han en anden forretning kørende. Fra sin kontorplads sælger han personlige oplysninger til nogle af Danmarks tungeste drenge i bandemiljøet. Salg, som ender med at ødelægge liv. Men hvordan ender en studerende i bandernes tjeneste, og hvad siger den verserende retssag om deres nye metoder? Det spørger vi Louise Dalsgaard, retsanalytiker i DR, om. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 20. februar 2026.
Med Hercules-fly langs indlandsisen
Flere unge grønlændere kommer i militærtræning, og i Nuuk luftes flugtplaner til borgermøder. Hvordan føles det at leve midt i en stormagtskrise? Genstart er rejst til Grønland for at undersøge, hvordan presset fra USA har sat landet i en stille undtagelsestilstand. Vi er med til borgermøde i Nuuk, på militærøvelse i Kangerlussuaq og taler med forskere og unge rekrutter om frygt, fællesskab og forsvarsvilje. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 19. februar 2026.
En skilsmisse med sukker på
"USA er et barn af Europa." Sådan lyder det fra den amerikanske udenrigsminister, da han træder op på scenen til den årlige sikkerhedskonference i München. Et sted, hvor USA og Europa i årtier har bekræftet deres tætte alliance. Men i år er stemningen en anden. For bag de diplomatiske fraser ulmer skilsmissen mellem USA og Europa. Så i dagens Genstart svarer direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis, på, hvad USA vil med Europa. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 18. februar 2026.
Hej, det er politiet
Vold inden for hjemmets fire vægge er nærmest umuligt at komme til livs. Ofte bliver politiet først tilkaldt for sent, og samtidig er det for mange ubehageligt at anmelde en partner eller forælder for vold. Derfor afprøver et team af betjente nu en ny tilgang: De ringer voldsudøvere op og spørger, hvordan de har det. Og dét, har overraskende gode resultater. I dagens Genstart fortæller betjent Michael Munch om opkaldene, der ser ud til at kunne bryde en voldsspiral. Vært: Amalie Schroll Munk. Program publiceret i DR Lyd d. 17. februar 2026.
Stormfuld kærlighed
Kærligheden mellem Heathcliff og Cathy er voldsom, grim, nogle gange nærmest morbid. Alligevel bliver Stormfulde Højder, romanen fra 1847, igen og igen fremhævet som én af de største og smukkeste kærlighedshistorier. Nogensinde. Nu løber fortællingen igen over biografskærme. Denne gang i en stort opslået hollywood-version med stjernerne Jacob Elordi og Margot Robbie I dagens Genstart fortæller journalist ved Information, Bodil Skovgaard, om den næsten grufulde kærlighedshistorie, der i dag stadig kan forføre. Vært: Amalie Schroll Munk. Program publiceret i DR Lyd d. 16. februar 2026.
Boller op, boller ned
Folk spiser ikke bare fastelavnsboller: De taler om dem, anmelder dem og valfarter efter dem, som var det kulturarv. Men hvordan kan en lille fyldt, flødeskumsbolle blive så stor en hype, at selv ministre taler om den? Det spørger vi konditor John Jønsson om Vært: Amalie Schroll Munk. Program publiceret i DR Lyd d. 15. februar 2026.
Miraklet på isen
Når de danske ishockeyherrer lørdag løber på isen til OL, er de på forhånd dømt til at tabe. Over for dem står USA med nogle af verdens bedste spillere. Alligevel lever drømmen. De danske herrer har før gjort det umulige, og lysten til at slå USA er kun blevet større i en tid, hvor Trump truer med at tage Grønland. Sebastian Gjerding, graverjournalist på Dagbladet Information og passioneret ishockeyentusiast, fortæller om Danmarks store OL-håb. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 13. februar 2026.
Travlt med at leve
Metastaserne i Jespers krop har spredt sig. Og der er ikke rigtigt noget at gøre. Kemo virker ikke. Det er vilkårene for radiovært Jesper Dein. Måske har han et år tilbage, måske mindre. Så hvordan er det at være i verden, når man stadig er meget i live, men samtidig ved, at ens slutdato er meget nær? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 12. februar 2026.
Forrådt af Epsteins ven
Peter Mandelson "har forrådt vores land." Så hård er anklagen fra den britiske premierminister Keir Starmer. Men kritikken rammer også ham selv. For det var Starmer, der udpegede Peter Mandelson som ambassadør på trods af hans årelange forbindelse til den dømte overgrebsmand Jeffrey Epstein. Derfor kræver både oppositionen og dele af hans eget parti, at Starmer går af. I dagens Genstart spørger vi derfor journalist og tidligere Storbritannien-korrespondent Morten Rønnelund om det blot et spørgsmål om tid, før Starmer ryger af pinden? Vært: Amalie Schroll Munk. Program publiceret i DR Lyd d. 11. februar 2026.
Et måltid fra kassen
En femtedel af os får måltidskasser leveret til døren. Men kasserne tager den sidste glæde ud af madlavningen og giver dødsstødet til det varme hjemmelavede måltid, hvor alt er skabt fra bunden. Det mener madanmelder Niels Lillelund, og i dagens Genstart spørger vi ham, om det nu også er så farligt? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 10. februar 2026.
Fanget i Epsteins filer
I årevis bevægede Jeffrey Epstein sig ubesværet i verdens mest magtfulde kredse - blandt præsidenter, kongelige og forretningsmænd. Nu afslører millioner af dokumenter omfanget af hans globale netværk. Og tidligere venner står i kø for at forklare deres relation til den dømte overgrebsmand. I dagens Genstart kortlægger journalist og podcastvært Frederik Dirks Gottlieb spindelvævet omkring Jeffrey Epstein. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 9. februar 2026.