PLAY PODCASTS
Frontlinjen

Frontlinjen

401 episodes — Page 7 of 9

Har vi mandskab nok i Danmark til at dele?

130 danske soldater skal en tur til Storbritannien og hjælpe med at uddanne ukrainske tropper. Men samtidig er der mandskabsmangel i Forsvaret herhjemme. Så er det en god prioriteret af folk? Det debatterer vi med både militæranalytiker og politiker – mens vi også ser gennem en kending af forsvarets kritiske briller. Medvirkende: Peter Viggo Jakobsen, militæranalytiker på Forsvarsakademiet, Anne Valentina Bertelsen, forsvarsordfører hos SF samt Henrik Lyhne, brigadegeneral og kommende næstkommanderende i Hærkommandoen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 16, 202254 min

Hvor står krigen i Ukraine?

Det har været sommerferie for de fleste af os herhjemme – men i Ukraine har krigen mod Rusland blot udviklet sig i ugerne, der er gået. Vi taler om den militære situation netop nu, udsigterne for fremtiden – og de markante internationale begivenheder, der i sommerens løb har præget Rusland og krigens udvikling. Medvirkende: Anders Puck Nielsen, orlogskaptajn og militæranalytiker på Forsvarsakademiet, Anna Libak, Uddannet sprogofficer i russisk og i dag udlandsredaktør på Weekendavisen, Søren Liborius, leder af EUs strategiske kommunikationsenhed i Bruxelles samt tidligere presse- og informationschef i EUs delegation i Rusland, Jens Alstrup, journalist med base i Ukraine.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 9, 202255 min

Jeg var soldat (4:4) – Jeg overvejede, om jeg var psykopat

Hjemkomsten er en kamp i sig selv. Og det ved både Emil og Lars, der i ren refleks har kastet sig på jorden til byfester og på gåture i skoven. Alligevel overvejede de begge instinktivt at drage til Ukraine, da Rusland angreb. Soldaterlivet kan være svært at forlade. Emil Mosekjær taler om at komme hjem og miste sin identitet med Lars Møller, pensioneret oberst og veteran fra Balkan.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 2, 202253 min

Jeg var soldat (3:4) – Alle kom rendende ud for at hjælpe mig

Soldaterkammeratskabet er venskabets ekstremsport. Og i Afghanistan oplevede Emil, at Philip kørte på en vejsidebombe. Kortvarigt frygtede han for vennens liv, og den slags oplevelser skaber et unikt bånd – selv til folk, man ikke bryder sig om. Emil Mosekjær taler om kammeratskab med sin ven fra gymnasietiden, Philip Hagelqvist Fowlie, som han også gjorde tjeneste med i Afghanistan.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jul 26, 202253 min

Jeg var soldat (2:4) – Krig er grimt, men krig er også fantastisk

Kampen er soldatens ultimative gerning. Og i krigen oplevede både Emil og Jimmy at blive beskudt og skyde tilbage. På en og samme tid kan den oplevelse være skræmmende og helt uden lige. Savnet efter kampen er bare et tabu. Emil Mosekjær taler om ildkamp og livet ved fronten med Jimmy Solgaard, veteran fra krigen i Afghanistan.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jul 19, 202254 min

Jeg var soldat (1:4) – G.I. Jane gav mig lyst til at blive soldat

Soldaterlivet er antitesen til det civile. Og på et tidspunkt undervejs i uddannelsen, går det op for både gymnasiehippien Emil og kunstneren Sara, at i uddannelsen til soldat – når alt andet skrælles fra – skal forberede dem på at slå ihjel. Alligevel drages mange mod det simple, fysiske liv. Emil Mosekjær taler om vejen hen til at blive soldat med veteran fra krigen i Irak, Sara la Cour.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jul 12, 202253 min

Oprustning i sommervarmen

Det netop overståede Nato-topmøde i Madrid er blevet kaldt historisk pga. af optagelsen af Sverige og Finland i alliancen. Men også det øgede fokus på Rusland, som i stedet for en strategisk partner i dag bliver betragtet som en – lad os kalde det ved sit rette navn – fjende. Med afsæt i Ruslands invasion af Ukraine vil Nato i de kommende have 300.000 soldater på forhøjet beredskab langs grænsen til Rusland, ligesom Arktis eller ”det høje nord” for første gang nogensinde bliver betragtet som en strategisk udfordring af Nato. Frontlinjen var med på Nato-topmødet og diskuterer konsekvenserne med Politikens journalist, Jacob Svendsen, som gennem mange år har dækket forsvars- og sikkerhedspolitik.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 30, 202254 min

Kan du blive soldat på fire måneder?

Over årene er den danske værnepligt løbende rettet til – længden skåret ned og optaget faldet. Men en helt ny sikkerhedspolitiske situation i Europa betyder nu, at debatten igen blusser op: Hvad vil vi have ud af værnepligten? Og hvilken rolle skal den spille i det bredere forsvar? Frontlinjen tog debatten på Folkemødet med oberstløjtnant Uffe Geckler Pedersen, chef for 3. Opklaringsbataljon, Helena Johannesen-Henry, værnepligtig og talsmand for Værnepligtsrådet, Marcus Knuth (K), Kristian Thulesen Dahl (DF), og Jesper K. Hansen, formand i Centralforeningen for Stampersonel. Undervejs bidrager major Antti Vasara, leder af træningsdivisionen i den finske hærkommando, med et nordisk perspektiv på debatten.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 24, 202253 min

"Der kommer ikke flere penge"

De syv mia. kr., som et bredt folketingsflertal i marts afsatte til bl.a. at styrke forsvaret, har i den grad fået ben at gå på. Senest offentliggjorde Forsvarsministeren, at puljen også skal dække støtte til Ukraine for mindst to mia. kr.. Alligevel mener ministeren, at forsvaret er styrket tilstrækkeligt, og derfor kommer der heller ikke flere penge. Frontlinjen debatterer den kortsigtede effekt af det nationalt kompromis og det langsigtede politiske mål for forsvaret med Anna Valentina Berthelsen (SF), ambassadør Michael Zilmer-Johns, leder af regerings sikkerhedspolitiske analysegruppe, og Torben Ørting Jørgensen, pensioneret kontreadmiral og formand for Folk & Sikkerhed. Undervejs gæstes studiet af forsvarsminister Morten Bødskov (S) og brigadegeneral Jacob Henius, forsvarsattaché i Berlin. Programmet blev optaget på Folkemødet lørdag d. 18. juni.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 21, 202253 min

FMI og Klagenævn afviser kritik om aftalt spil

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) ønskede i maj engagere et dansk konsortium i et milliarddyrt skibsprojekt undtaget for udbud. Hensigtserklæringen blev bare aldrig skrevet under. Et dansk værft beskyldte FMI for manglende åbenhed og aftalt spil – en sag, som endte hos Klagenævnet for Udbud. FMI forklarer forløbet i Frontlinjen, der også stiller skarpt på Radikale Venstre ønske om at få klimabistand med ind i forsvarsbudgettet og en begyndende militarisering i Japan.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 14, 202255 min

Rusland sendte fredstidshær i krig

Panser besidder russerne til overflod, men i stedet for seks springer to infanterister ud af mange mandskabsvogne på slagmarken. Billedet vidner om, hvor underbemandet Rusland har været i krigens første 100 dage, forklarer brigadegeneral Carsten Rasmussen, der samler op på sin egen tid i Moskva under krigen og maskefaldet i det russiske militær. Og så taler Frontlinjen med chefen for hæren herhjemme, om de historisk store fastholdelsesproblemer i Forsvaret. Selv har han 600 ubesatte stillinger.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 7, 202254 min

Et forsvar uden mål

I marts besluttede et bredt folketingsflertal at tilføre det danske forsvare et større milliardbeløb frem mod 2033. Siden døde debatten ud og ingen ved endnu, hvad pengene skal bruges til – eller hvad politikerne håber at få ud af investeringen. Forsvaret mangler nemlig en klart defineret opgave. Frontlinjen tager debatten med Rasmus Jarlov (K), Eigil Schjønning, tidl. chef for Hærens Officersskole, og Jeppe Plenge Trautner, reserveofficer og ekstern lektor ved Aalborg Universitet. Inden da stiller vi live igennem til en skydebane Kyiv og den politiske scene i Berlin, hvor politikerne søndag vedtog en gigantisk forsvarsfond.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 31, 202255 min

Amerikanske soldater på Bornholm

Stiger spændingerne i Østersøen, ligger danske Bornholm strategisk vigtig placeret. Derfor træner amerikanske og danske soldater i disse dage landsætning af langtrækkende våbensystemer via luften til lyden af trommende regn og højlydte protester fra russerne. Frontlinjen stiller om direkte til lufthavnen i Rønne og taler om et måske fejlfortolket notat fra 1946. Du får også seneste nyt i sagen om et mørklagt indkøb af 25 droner til Ukraine, hvor forsvarsministeren nu vedstår sig, at lukketheden er politisk besluttet. Og så argumenterer Eva Smith for, hvorfor principper vægter højere end en mistanke om landsforræderi i sagen mod Claus Hjort Frederiksen (V).See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 24, 202254 min

”Den danske ambition bliver i den grad værdsat af Østrig”

Om to uger afgør de danske vælgere, om Danmark indtræder i EU's forsvarssamarbejde. Men hvad vil ja-partierne med samarbejdet, hvis det sker. Skal danske soldater til Mozambique? Eller Middelhavet? Og hvad er visionen på længere sigt? Frontlinjen tager samtalen med Martin Lidegaard (RV) og Anne Ingemann Johansen, der forsker i forsvars- og sikkerhedssamarbejdet indenfor EU ved SDU. Undervejs er der input fra en temmlig EU-begejstret østrigsk brigadegeneral. Hør også om den mulige tyrkiske kæp i hjulet på de finsk-svenske Nato-drømme og den tiltale for landsforræderi mod Claus Hjort Frederiksen (V), der er FE-sagens foreløbige kulmination.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 17, 202255 min

FMI kan underskrive første kontrakt i skibsprojekt til milliarder

I 2018 aftalte partierne bag forsvarsforliget, at man skulle afsøge muligheden for at bygge ”militære fartøjer til løsning af havmiljøopgaver”. Fire år senere er FMI nu klar til at underskrive den første kontrakt på projektet med et dansk konsortium bestående af OMT, Terma og PensionDanmark. Men kan man både tilfredsstille Søværnets behov for nye krigsskibe og erstatte de 40 år gamle miljøskibe i et hug? Frontlinjen tager debatten – og taler også med chefen for 3. eskadre om tilstanden i det aktuelle havmiljøberedskab. Og så er der nyt i sagen om et hemmeligholdt indkøb af 25 droner; interne emails viser, hvordan den skandaleramte tidligere hærchef HC Mathiesen, der i dag arbejder for virksomheden Sky-Watch, søgte hjælp hos flere socialdemokrater inden kontraktens indgåelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 10, 202254 min

Uklart grundlag for valg af Sky-Watch droner: Ministeriet søgte ikke teknisk rådgivning

Da Forsvarsministeriet indkøbte 25 droner fra den danske virksomhed Sky-Watch, skete det uden at konsultere den ansvarlige fagekspert i FMI. Forsvarsministeriet afsøgte heller ikke markedet ved at gå i dialog med en anden dansk droneproducent, Nordic Wing, der med hjælp fra Forsvaret har udviklet en på flere parametre bedre drone. Af et tilbud sendt fra Nordic Wing til Forsvarsministeriet den fjerde marts, fremgår det ellers, at de kunne have leveret de 25 droner til den halve pris. Forsvarsministeriet svarede bare aldrig på henvendelsen. Frontlinjen dykker ned i forløbet omkring indkøbet af 25 droner, som ingen af de ansvarlige myndigheder ønsker at udtale sig om. Spørgsmålene er ellers simple: Hvem valgte Sky-Watch? Og hvorfor?See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 3, 202254 min

'Moskva, go fuck yourself'

To ukrainskfremstillede Neptun anti-skibs missiler fik den 14. april ram på den russiske krydser ”Moskva”. Sænkningen af sortehavsflådens flagskib afgør ikke krigen til Ukraines fordel, men den peger på flere fundamentale problemer for Rusland. Søren Liborius, chefkonsulent i EU's udenrigstjeneste, og orlogskaptajn Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet diskuterer en korruptionsplaget russisk forsvarsindustri og en befolkning, der med mere og mere usandsynlige historier holdes i mørket. Også et mørklagt indkøb af danske droner til Ukraine kommer Frontlinjen forbi, før vi slutter med et blik over Sundet til Sverige: Gør svenskerne os snart selskab i Nato?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Apr 19, 202255 min

Danmark sender droner til krigen i Ukraine

Ifølge et internt nyhedsbrev fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har Danmark indkøbt 25 droner fra den nordjyske virksomhed Sky-Watch. Dronerne skal sendes videre til det ukrainske forsvar, og de har angiveligt kostet Danmark 25 mio. kr. – halvdelen af en særbevilling på 50 mio. kr. til donationer. Men hvor kommer pengene fra? Hvordan er handlen med Sky-Watch kommet i stand? Og hvad har Danmark ellers indkøbt? Frontlinjen dykker ned i historien om de 25 droner, som ingen ønsker at tale om. I programmet kan du også høre om finske Nato-aspirationer, et problematisk indkøb af mobile værksteder og en ekstraordinær logistisk operation på Esbjerg Havn.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Apr 12, 202254 min

Ekspert: Lentfers store it-vision er urealistisk

Forsvarets vision og strategi for en datadreven organisation er urealistisk, og den tager ikke højde for helt basale udfordringer, som alle store it-projekter møder. Sådan lyder konklusionen fra datalog Erik Frøkjær, der har et indgående kendskab til udvikling af store, komplekse it-informationssystemer. Han har gennemlæst et uklassificeret, internt strategidokument fra Forsvaret, som Frontlinjen er kommet i besiddelse af. Frontlinjen spørger Forsvaret, hvad de siger til den hårde kritik. Og så skal du også høre fra Hærkommandoen, der med al sandsynlighed snart sender knap 800 soldater til Letland.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Apr 5, 202255 min

"Det er virkelig en uhyggelig analyse"

Bomber, missiler og granater regner fortsat ned over Ukraine, men den russiske fremfærd er sænket, og ukrainske soldater genindtager allerede områder. Sammen med Anna Libak, udlandsredaktør på Weekendavisen, og orlogskaptajn Anders Puck Nielsen, Forsvarsakademiet, diskuterer Frontlinjen den russiske vilje til krig, den ændrede militære situation på jorden og vores langsigtede mål med Rusland. Men det er ikke alt. Programmet kommer også forbi et markant skifte i danskernes betalingsvillighed, når varen hedder Forsvaret, og en kvindelig hvervevideo fra 1947.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mar 29, 202255 min

Forsvarschefen: Det nationale kompromis styrker os ikke her og nu

Det nationale kompromis skulle ifølge statsministeren "styrke forsvaret markant" på den korte bane. Men det kan forsvarschefen ikke få øje på. De kommende år er der råd til lidt ekstra ammunition – og så ikke mere. I dagens udgave af Frontlinjen giver general Flemming Lentfer sit første længere interview om det nationale kompromis, der skal sikre Forsvaret 12 år ud i fremtiden. Og nej, siger han. Det var ikke hans militærfaglige anbefaling, at forsvarsbudgettet skulle ramme 2 pct. i 2033. Hvis idé var det så? Vi spørger et af partierne bag aftalen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mar 22, 202254 min

”Jeg vil gerne imødekomme pressen”

Det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik sikrer en voldsom milliardinvestering i Forsvaret. En udvikling Frontlinjen naturligvis har ønsket, at interviewe forsvarschef Flemming Lentfer om. Men sagen var for politisk, lød afslaget fra Forsvaret, der i stedet satte en af Forsvarets egne journalister til at lave et interview med Lenfter om selvsamme emne til deres egen podcast. Frontlinjen diskuterer den sag inden blikket rettes mod Ukraine, afdøde generalmajor Gerasimov, tyrkiske droner og krigens jura.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mar 15, 202255 min

EKSTRA: ”Hæren kan kun forsvare Antvorskov Kaserne”

Hvad er målet med det danske forsvar? Skal det kunne forsvare hele Danmark, kun Bornholm eller måske 15 kilometer af den estiske grænse mod Rusland? I denne særudgave af Frontlinjen kan du høre Michael H. Clemmesen, pensioneret brigadegeneral og militærhistoriker, i debat med De Konservatives forsvarsordfører Niels Flemming Hansen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mar 9, 202255 min

Nationalt kompromis sikrer forsvaret milliardløft

I 2014 offentliggjorde Anders Fogh Rasmussen, daværende generalsekretær for NATO, at forsvarsalliancens medlemslande nu var enige om at bevæge sig mod at bruge 2% af BNP på forsvaret. Og det løfte vil et stort flertal i Folketinget nu levere på. Danmark skal med udgangen af 2033 nå op på at bruge 2% af vores BNP på forsvar. Hvorfor kræver det 12 år? Og hvordan sikres et solidt militærfagligt grundlag for investeringen? Frontlinjen tager debatten med input fra både Berlin, Baltikum og en tidligere forsvarschef.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mar 8, 202254 min

Har du nogen militær erfaring? Nej.

Ukrainere i tusindvis har meldt sig til landets væbnede kamp imod russerne. Modstanden har været hårdere end mange eksperter havde forventet, men spørgsmålet er, om det er nok? To hærofficerer diskuterer Ruslands militære strategi i invasionens første dage og Ukraines muligheder i krigens næste fase. Med direkte fra et militært hvervekontor i Ukraine er Mads Anneberg, Radio4s Europakorrespondent, mens den danske forsvarsminister – fra kontoret på Holmen – forklarer, hvorfor Danmark skiftede kurs og nu sender våben afsted til Ukraine.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mar 1, 202255 min

Putin: Russiske soldater på vej ind i Østukraine

I månedsvis har vestlige regeringer advaret om et nærtforestående russisk angreb på Ukraine, og mandag blev invasionen en realitet. Rusland anerkendte to områder i Østukraine som selvstændige republikker og gjorde samtidig klar til at indsætte ”fredsbevarende styrker”. Frontlinjen har en forbindelse igennem direkte til Ukraine, og diskuterer derefter hvor meget mere det danske forsvar kan bidrage med til NATOs afskrækkelse i Europa. Hør også senest nyt i sagen om Anders Lassen Fonden og om den nu løsladte tidl. FE-chef, Lars Findsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Feb 22, 202254 min

"Ballonen er gået op”

Danske soldater samles i disse dage på kasernen i Slagelse. I løbet af fem dage skal de kunne indsættes som en del af NATOs afskrækkelse, hvor det måtte kræves. Forsvarsministeren kobler det direkte til den ustabile sikkerhedssituation i det østlige Ukraine. Frontlinjen har været på besøg i Slagelse og taler også med lektor Peter Viggo Jakobsen om den bilaterale forsvarsaftale, regeringen vil forhandle på plads med USA. Sidst i programmet debatteres muligheden for en ny antipirateri mission i Guineabugten og et helt nyt lovforslag, der vil ligestille mænd og kvinder under værnepligten.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Feb 15, 202254 min

Ny minister lover åbenhed om Forsvaret

Trine Bramsen er fortid som forsvarsminister efter fredagens ministerrokade. Ny mand på posten er Morten Bødskov, som voksede op med Flyvestation Karup i baghaven. I denne uge gæster han Frontlinjen med en overraskende melding: Danmark skal kunne forsvare sig selv! Netop hjemvendt fra Guineabugten forklarer kommandørkaptajn Lars Povl Jensen om den dødbringende skududveksling i november og en mission, som ifølge ham fortjener en fortsættelse. Og så runder Frontlinjen også debatten om Nyholm, hvor fremtiden for mere end 300 års flådehistorie endnu er uvis.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Feb 8, 202254 min

"Det her er noget nyt og noget andet"

Regeringen satte mandag en helt ny strategisk kurs med konsekvens for Danmarks virke i udlandet mange år frem i tiden. I hvert fald ifølge udenrigsministeren. Men regeringens ’Udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi’ er alene en genskrivning af den tidligere regerings politik tilført et par socialdemokratiske buzzwords. I hvert fald ifølge kritikerne. Frontlinjen tager den politiske debat og ser også på de militære aspekter af strategien. Og så løfter manden bag facebookgruppen ’Hæren i memes’ også sløret for, hvorfor FE-chef Lars Findsens i virkeligheden blev anholdt; det er formentlig ikke sandt, men det er sjovt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Feb 1, 202254 min

Malisk stats-tv: Danske soldater uønsket i Mali

Sent mandag aften meddelte malisk stats-tv, ORMT1, at landets militærjunta kræver, at ca. 90 danske jægersoldater forlader landet. Beskeden kommer efter mange måneders spændinger imellem Malis militærjunta og landets europæiske allierede anført af Frankrig på grund af russiske lejesoldaters ankomst til landet. Spørgsmålet er nu: Hvor går Danmarks grænse? I studiet er Anne Valentina Berthelsen, forsvarsordfører for SF, og Signe Marie Cold-Ravnkilde, seniorforsker ved DIIS, mens Sorcha MacLeod, formand for FNs uafhængige ekspertpanel om lejesoldater, og France 24’s Wassim Nasr bidrager undervejs med deres viden om de russiske lejesoldater fra Wagner gruppen. Frontlinjen runder også fem udskudte initiativer fra forsvarsforliget, som ingen rigtig vil tage ansvar for.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jan 25, 202255 min

Slagkraftig symbolpolitik

Ethvert land skal frit kunne vælge hvem, de vil alliere sig med. Parolen gjalder i disse dage over det vestlige Europa, men de realpolitiske konsekvenser taler få om. Kæmper danske politikere for Finland og Ukraines ret til at ansøge om Nato medlemskab, selvom de ikke ønsker dem med? Frontlinjen tager debatten, mens Carsten Rasmussen, forsvarsattaché i Moskva, forklarer, hvilke soldater Rusland har udstationeret ved Ukraine. Og så vender vi naturligvis tilbage til FE-skandalen, der vokser uge for uge.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jan 18, 202255 min

Hjemsendt FE-chef anholdt og mistænkt for lækage

I starten af december blev den hjemsendte chef for Forsvaret Efterretningstjeneste, Lars Findsen, anholdt. Han sidder nu på anden måned fængslet under mistænke for at have lækket statshemmeligheder. Fængslingen retter igen den vestlige presses projektør med FE, der har været kilde til flere skandaliserende lækager siden Tilsynet med Efterretningstjenesterne i august 2020 offentliggjorde en række hårde anklager mod tjenesten. Jacob Kaarsbo, tidl. chefanalytiker i FE, og Peer Henrik Hansen, efterretningshistoriker, samler trådene. Efterfølgende udfordrer Peter Ernstved Rasmussen Danske Rederier på deres opbakning Danmarks antipirateri mission i Guineabugten.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jan 11, 202255 min

Rygraden hos mange af Forsvarets chefer minder om en kop kakaomælk

Dronningen benyttede sin nytårstale til at fremhæve de danske soldaters ”imponerende bedrift” under den kaotiske evakuering fra Kabul. Afghanistans kollaps i midten af august står da også tilbage, som det dramatiske højdepunkt for Forsvaret i 2021. Et år som ellers også har bragt os fire nedfrosne pirater ombord på Esbern Snare, et delvist udskudt forsvarsforlig, en styrelseschef i spidsen for de væbnede styrker og et genoprejst efterretningsvæsen. Hans Engell, politisk kommentator, pensioneret oberst Lars Møller og lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet ser tilbage på året, der gik, og varmer op til et spændende 2022.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jan 4, 202254 min

Satiretegnerne

Hvorfor er mænd og kvinder i uniformer sjove? Og er det for meget at kalde Forsvaret gratister og tegne Trine Bramsen badende i en NATO-formet pool? I løbet af året har Frontlinjen beskæftiget sig med flere ting, som mest af alt findes på papiret; et eksempel kunne være Hjemmeværnets 30.000 mand store reserve eller Hærens tunge brigade. Men i denne juleudgave handler Frontlinjen om noget, der ikke er ment til at komme længere end papiret, når de tre satiretegnere Jens Hage, Lars Andersen og Roald Als diskutere, hvorfor Forsvaret er en fornøjelse at tegne.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 28, 202155 min

FE slår tilbage

I august sidste år udsendte Tilsynet med Efterretningstjenesterne en pressemeddelelse med en alarmerende kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste. Kritikken lød blandt andet at FE i flere tilfælde har tilbageholdt oplysninger for tilsynet. Og så er en ny rapport kommet frem fra organisationen Transparency International. Den viser at det danske forsvar opleves mere korrupt end tidligere - og hvorfor nu det? Formand for Transparency International Danmark, Jesper Olsen, er med i studiet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 21, 202154 min

"Jeg tabte 20 kilo bekymringer"

Igennem 10 år infiltrerede danske Ulrich Larsen det nordkoreanske regime som frivillig undercoveragent. Hans afsløring af ulovlige våbenhandler og statsstøttet kriminalitet resulterede i dokumentarfilmen 'Muldvarpen', som siden premieren sidste år har gået sin sejrsgang verden over. Men nu er der så gået et år. Stod den personlig risiko mål med filmens effekt på debatten om Nordkorea? Og har han kunnet slippe undercoveragents identitet med ret til at lyve og bedrage? Peter Ernstved Rasmussen har besøg af Ulrich Larsen i studiet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 14, 202154 min

Pioner eller vildfaren?

Det har vakt international opsigt, at Danmark i november dræbte fem formodede pirater og tog fire til fange efter en træfning i Guineabugten. Frankrig har i mere end 30 år haft en fortløbende mission i Guineabugten, men franskmændene har aldrig hverken skudt og dræbt pirater eller taget pirater til fange og opererer kun i samarbejde med nationale flådestyrker fra regionen. I Guineabugten gennemfører Storbritannien alene uddannelse og træning af lokale flådeenheder, og på den måde er Danmarks mission og brug af hård magt et opsigtsvækkende nybrud. Er Danmark på den måde et forbillede i pirateribekæmpelsen, eller optræder vi med hovedet under armen? Det debatterer Katja Lindskov Jacobsen fra Københavns Universitet med Søren Espersen (DF), og senere i udsendelsen vender den pensionerede kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen med Afghanistan-veteranen og debattøren Mads Silberg, om vi overhovedet kan debattere igangværende militære operationer.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 7, 202154 min

Danske soldater skyder fire i Guineabugten

Onsdag endte danske frømænd i ildkamp ud for Nigeria med fire dræbte formodede pirater til følge og yderligere fire tilfangetagne. Reaktionerne lokalt er ikke kun positive, og Danmark står nu i en situation, intet vestligt land tidligere har befundet sig i. Hvorfor udviklede situationen sig så voldsomt? Og hvilken ret har Danmark til at slå fire personer ihjel i Afrika? Frontlinjen debatterer hændelsen, og følger derudover op på de seks aflyste oplæg, som militære chefer skulle have afholdt på Christiansborg. Trine Bramsens (S) forgænger på posten kalder ministeriets indblanding uforståelig.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nov 30, 202154 min

INGEN MINISTER, INGEN MILITÆRE CHEFER

Forsvarsministeriet tillader ikke chefer fra de tre værn at holde oplæg til Folk & Sikkerheds årlige konference på Christiansborg. Konferencen arrangeres ellers i samarbejde med Folketingets Forsvarsudvalg, men alligevel har ministeriet bedt flere militære chefer aflyse planlagte oplæg, fordi forsvarsminister Trine Bramsen (S) ikke selv deltager. Søværnskommandoens næstkommanderende har modsat sig og giver nu sit oplæg som privat person. Hør hvorfor i Frontlinjen, som også debatterer Hjemmeværnets aktivitetskrav og i øvrigt slår et smut forbi et lille stykke Rusland på Forsvarets Sprogskole i København.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nov 23, 202155 min

Ingen minister, ingen militære chefer

Forsvarsministeriet tillader ikke chefer fra de tre værn at holde oplæg til Folk & Sikkerheds årlige konference på Christiansborg. Konferencen arrangeres ellers i samarbejde med Folketingets Forsvarsudvalg, men alligevel har ministeriet bedt flere militære chefer aflyse planlagte oplæg, fordi forsvarsminister Trine Bramsen (S) ikke selv deltager. Søværnskommandoens næstkommanderende har modsat sig og giver nu sit oplæg som privat person. Hør hvorfor i Frontlinjen, som også debatterer Hjemmeværnets aktivitetskrav og i øvrigt slår et smut forbi et lille stykke Rusland på Forsvarets Sprogskole i København.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nov 23, 202154 min

Forsvar, hvor er du?

54 af landets kommuner har ikke en eneste Forsvars-arbejdsplads, mens fem jyske og tre sjællandske kommuner har imellem 20 og 30 per 1.000 indbyggere. Flere steder udgør Forsvaret en fuldstændig uundværlig del af den lokale økonomi. Og så er spørgsmålet: Vægter regionale hensyn til udvikling tungere end militærfaglighed og effektivitet, når Forsvarets arbejdspladser fordeles? Frontlinjen tager debatter på Flådestationen i Korsør sammen med John Dyrbye (S), borgmester i Slagelse Kommune, lektor Peter Viggo Jakobsen, Forsvarsakademiet, og kommandørkaptajn John M. Nielsen, chef for Flådestationen i Korsør. Undervejs kan du også høre, hvor mange kilo flæskesteg en midtjysk bager afsætter til Flyvestation Karup hver onsdag. Og det er mange.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nov 16, 202155 min

Hjemmeværnet: Holger Danske eller papirtiger?

Råder Hjemmeværnet virkeligt over ”43.000 dedikerede frivillige”? Og kan de frivillige på troværdigvis løfte alle de politisk pålagte opgaver? Svaret er et klart nej, hvis du spørger premierløjtnant Henrik Schroll, der igennem 48 år har været aktiv i Hjemmeværnet. Værnet skal til eksamensbordet, spøgelsessoldaterne luges fra og de tilbageblivende professionaliseres. Henrik Schroll tager debatten med chefen for det hele, generalmajor Jens Garly. Frontlinjen bringer dig også seneste nyt om Anders Lassen Fonden og en kritik af Forsvarsministeriets kommunikation i forbindelse med missionen i Guineabugten.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nov 9, 202155 min

Fond med tråde til kongehuset og specialkorps indsamler penge i strid med loven

Gennem næsten fem år har Anders Lassen Fonden med kronprins Frederik som protektor gennemført offentlige indsamlinger uden at have fået tilladelse til at indsamle penge af Indsamlingsnævnet. Dermed har indsamlingerne været ulovlige. Samtidig har fonden gennem flere måneder undladt at besvare Civilstyrelsens breve og rykkere med forklaring på, hvad fonden egentlig bruger sine penge til. Frontlinjen ruller sagen op. Derudover fortæller ambassadør Michael Zilmer-Johns, som af regeringen er udpeget til at analysere truslerne mod Danmark, om arbejdet forud for det kommende forsvarsforlig. Vi har også interviewet kontreadmiral Henrik Ryberg, som er chef for Forsvarsakademiet, om forsker Peter Viggo Jakobsens og Forsvarsakademiets uafhængighed og ytringsfrihed.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nov 2, 202154 min

Forsvarsministeriet rulles ind i sag om PFAS-forurening

I halvandet år har Forsvarsministeriet siddet på et notat, der beskriver hvordan sundhedsskadelige PFAS-stoffer kan "sprede sig flere kilometer" ud fra militære anlæg og dermed true grundvand, vandløb og naturbeskyttede områder rundt omkring i Danmark. PFAS-stofferne, der bl.a. er kræftfremkaldende, findes særligt på de tre flyvestationer i Skrydstrup, Karup og Aalborg. Alligevel er der hverken taget initiativ til oprensning eller inddæmning af forureningen. Undersøgende journalist på radio4, Søren Mejer Jensen, udlægger sagen. Derudover er det nyt om Frømandskorpsets RHIB’er og en dramatiseringen af den største danske ulykke i nyere tid – fejlbombardementet af Den Franske Skole i 1945.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Oct 26, 202155 min

Kaotisk anskaffelsesforløb: Frømænd sendes i højrisikomission med fejlramte både

Søndag den 24. oktober sejler den danske fregat Esbern Snare på solo-mission til Guineabugten for at beskytte handelsskibe mod pirater med hjælp fra Frømandskorpset. Der er bare ét problem: De avancerede RHIB-motorbåde, som er helt essentielle, når danske frømænd skal borde piratskibe eller befri gidsler, har været ramt af tekniske fejl siden 2019 – og under en uge før afsejling er bådene stadig ikke operationsklar. Sammen med journalist på OLFI Kasper Junge Wester, der selv deltog i antipirateri-missionen i Adenbugten, prøver vi at forstå, hvilke konsekvenser miseren kan få for den danske solo-mission. Hør også senest nyt om Peter Viggo-mysteriet og et meget vigtigt 10-års jubilæum.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Oct 19, 202154 min

Rusland efterlyser svar fra Danmark

Den russiske ambassadør har foreslået den danske regering flere konkrete tiltag for at mindske spændingerne imellem de to lande – en direkte linje imellem det danske og russiske forsvar og en såkaldt Incident at Sea Agreement, der skal forhindre, at misforståelser udvikler sig til en militær konflikt. Danmark er bare aldrig vendt tilbage med et svar, siger ambassadør Vladimir Barbin. Spørgsmålet er: Hvorfor? Frontlinjen debatterer trusselsbilledet i Østersøen og vores regionale fjende Rusland. Udover et interview med den russiske ambassadør, kan du høre, hvordan det foregår, når Søværnet skygger russiske krigsskibe i dansk farvand. Gæster: Vladimir Barbin, Ruslands ambassadør i Danmark, Michael Aastrup Jensen (V), udenrigsordfører, og Anders Puck Nielsen, militær forsker på Forsvarsakademiet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Oct 12, 202155 min

Nybrud i Dansk sikkerhedspolitik

Om få uger sejler fregatten Esbern Snare til Guineabugten for at skærme handelsskibe mod piratangreb i området. For første gang siden 1864 skal Søværnet alene ud på en international mission. Til trods for ”positive signaler” fra en række lande og en dansk ambition om en mission i regi af EI2, ender Operation Meridian nemlig uden andre deltagere end Danmark. Hvorfor? Og bør Danmark drage alene ud i en mission, som involverer ”højrisikoopgaver”? Frontlinjen har besøgt Esbern Snare før afgang og taler med både skibschefen, chefen for Søværnet og tidl. udenrigsminister Holger K. Nielsen. Derudover skal vi forbi hærchef Gunnar Arpe, der beklager en udtalelse til DR1, og en amerikansk debat om uenighed mellem det politiske og militære niveau.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Oct 5, 202155 min

PETER VIGGO-MYSTERIET

Forsøgte forsvarsminister Trine Bramsen at få Peter Viggo Jakobsen fjernet fra Forsvarsakademiet? Eller har akademiets ledelse uforvarende presset sin egen medarbejder til tavshed? Mange spørgsmål står ubesvarede tilbage i sagen om Peter Viggo Jakobsens ikke-fyring, der ellers startede som en regulær and. Hans Mortensen, politiske journalist på Weekendavisen, fortæller om jagten på sandheden. I studiet kommer også generalsekretær Lars Bangwert Struwe (Atlantsammenslutningen) og forsvarsattaché Jakob Henius (Berlin) til en samtale om det tyske valg: Vil en ny regering vække Europas sovende kæmpe, Die Bundeswehr?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 28, 202116 min

Peter Viggo-mysteriet

Forsøgte forsvarsminister Trine Bramsen at få Peter Viggo Jakobsen fjernet fra Forsvarsakademiet? Eller har akademiets ledelse uforvarende presset sin egen medarbejder til tavshed? Mange spørgsmål står ubesvarede tilbage i sagen om Peter Viggo Jakobsens ikke-fyring, der ellers startede som en regulær and. Hans Mortensen, politiske journalist på Weekendavisen, fortæller om jagten på sandheden. I studiet kommer også generalsekretær Lars Bangwert Struwe (Atlantsammenslutningen) og forsvarsattaché Jakob Henius (Berlin) til en samtale om det tyske valg: Vil en ny regering vække Europas sovende kæmpe, Die Bundeswehr?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 28, 202154 min

OTTE UBÅDE SPLITTER VESTEN I ATOMER

Australien, USA og Storbritannien har lagt sig ud med sine europæiske allierede og særligt Frankrig efter oprettelsen af en ny forsvarsalliance, AUKUS. Franskmændene kalder det et dolkestød i ryggen, mens australierne venligt gør dem opmærksom på, at Frankrig altså ikke befriede sig selv under anden verdenskrig. Diplomatisk krise er et mildt ord om aftalen, som giver Australien otte atomubåde og avanceret missilteknologi. Frontlinjen giver dig en militær og diplomatisk anmeldelse af den nye alliance. Først skal det dog handle om situationen i Afghanistan og de danske millioner, der fortsat strømmer til landet. Medvirkende: Friis Arne Petersen, tidl. ambassadør i Washington, Berlin og Beijing, orlogskaptajn Anders Puck Nielsen, maritim forsvarsanalytiker på Forsvar akademiet, Daniel Toft Jakobsen (S), udviklingsordfører, Klaus Løkkegaard, sekretariatsleder i ngo'en DACAAR, Nanna Muus Steffensen, dansk journalist bosiddende i Kabul, Høgni Hoydal, medlem af de færøske lagting for Republikanerne, og Jevis av Rana, færøsk minister med ansvar for udenrigsanliggender.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 21, 202155 min