PLAY PODCASTS
Frontlinjen

Frontlinjen

401 episodes — Page 3 of 9

Ep 290Tre droner får Danmark på den anden ende

Mandag aften tvang tre droner Københavns Lufthavn til lukke for alle flyvninger, hvilket forårsagede forsinkelser og aflysninger. Over 20.000 passagerer blev berørt, og tirsdag kaldte statsminister Mette Frederiksen hændelsen for “det hidtil mest alvorlige anslag mod dansk kritisk infrastruktur”, og senere kaldte Københavns Politi hændelsen for et angreb. Ifølge politiet ville dronerne dog ikke skade personer, men i stedet “vise sig frem”. Hændelsen kommer efter en række russiske krænkelser af nationalt luftrum i Polen, Rumænien og Estland. Men er det også Rusland, som står bag denne gang, og hvordan kunne det overhovedet ske? Frontlinjen har i dag besøg af Matias Seidelin fra OLFI.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 23, 202530 min

Ep 289Danmark skal kunne angribe Rusland

Danmark skal investere i langtrækkende præcisionsvåben. Statsministeren kalder det et paradigmeskifte i dansk forsvarspolitik, og Ruslands ambassadør til Danmark siger at det uden tvivl vil blive taget i betragtning. I Frontlinjen i dag kigger vi nærmere på de langtrækkende præcisionsvåben; Hvad kan de? Hvordan skal de affyres? Og hvorfor er de så vigtige for at kunne forsvare Danmark. Vi undersøger også Ruslands reaktion på de danske planer om de nye langtrækkende våben. Værter: Peter Ernstved Rasmussen og Karen Philippa LarsenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 18, 202530 min

Ep 289Splittelsen i USA når nye højder

Mordet på MAGA-influenceren Charlie Kirk splitter USA. Men splittelsen er ikke ny. Helt tilbage i 1860’erne var den amerikanske borgerkrig med til at splitte nationen, og sårene ser ud til aldrig at være helet. Vi har besøg af historiker og USA-eksperten Philip Chr. Ulrich, som netop er udkommet med bogen ‘Gettysburg'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 17, 202530 min

Ep 288Kamptræning i Grønland, nye fly og nyt luftforsvar

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har på fire dage købt militært isenkram for omkring 70 mia. kr. Mandag fortalte han til TV2, at Danmark køber overvågningsfly af typen P8 Poseidon for et tocifret milliardbeløb, og fredag indgik partierne bag forsvarsforliget aftale om at købe jordbaseret luftforsvar for 58 mia. kr. Men køber vi overhovedet det rigtige isenkram? Vi debatterer de milliarddyre investeringer og vender også en vild sag, som omhandler virksomheden Pro-Safe i Korsør. Den blev slagtet og ofret af forsvarsministeren og materiel- og indkøbsstyrelsen på bagrund af rygter, som der viste sig slet ikke at være hold i. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 16, 202531 min

Rusland tester Natos beredskab

Natten til onsdag fløj 19 russiske droner ind over grænsen til Polen og blev efterfølgende skudt ned af allierede kampfly fra Polen og Holland. Men hvorfor udfordrer Rusland Natos territorie på denne måde? Frontlinjen tager en klassisk militær metode i brug og gennemfører en slags mini-wargaming med adjunkt Jonas Gejl Kaas fra Forsvarsakademiet. Vi opstiller tre realistiske scenarier for, hvordan Nato kan handle og taler om, hvordan Rusland vil reagere, alt efter hvad Nato iværksætter som modsvar til krænkelsen af Natos territorium.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 11, 202541 min

Forsvaret har øget indsatsen i Grønland

I 75 år har den militære indsats i Grønland nogenlunde lignet sig selv med nogle fly til overvågning og skibe til kystvagttjeneste. Men i løbet af de seneste måneder er aktiviteten taget voldsomt til i styrke. Det skyldes ikke Donald Trump, men øget interesse fra Rusland og Kina fortæller generalmajor Søren Andersen, som er chef for Arktisk Kommando. Han leder de militære tropper i Arktis, som med skiftende intensitet tæller både fly, skibe, hærenheder, specialoperationsstyrker, værnepligtige og besøg fra allierede. Søren Andersen er dagens gæst i denne udgave af Frontlinjen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 9, 202533 min

Ep 285Sikkerhed sender soldater i containere på hjul

Frygten for personskade fik i 2015 Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) til at indføre et forbud mod transport af soldater på lad. Siden har vi kunnet fortælle molbohistorier om soldater i taktisk fremrykning opsiddet med blå futter i hvide Vikingbusser med slipseklædte civile chauffører. Nu har FMI indkøbt 182 containere med sæder og vinduer til persontransport. Vi vender sagen med oberst Thomas Øgendahl Knudsen fra FMI, og så når vi også at vende sagen om dansk-syreren Ahmed Samsam, som var meddeler for PET og FE. Det slog Højesteret fast tirsdag. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 4, 202530 min

Kina sætter sig i førersædet på den nye verdensorden

I kinesiske Tianjin har præsident Xi Jinping samlet lederne fra 40 pct. af verdens befolkning med fokus på at sætte sig i førersædet i den nye multipolære verdensorden. Her er Ruslands præsident Putin æresgæst sammen med Indiens Narenda Modi, og de seneste dage har verden kunnet grine ad både video og billeder af Modi og Putin hånd i hånd. Men hvad er der på spil, og hvor stiller topmødet i Shanghai Cooperation Organisation (SCO) USA og Europa? Vi taler om den seneste udvikling med lektor Camilla Nørup Sørensen fra Forsvarsakademiet og Matias Seidelin fra forsvarsmediet OLFI. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 2, 202533 min

Kan Siriuspatruljen holde USA ude af Grønland?

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har kaldt den amerikanske Chargé d'Affairs i København til fransk vask og strygning, efter at DR har afsløret, at USA er i gang med at spionere og lave påvirkningskampagner for at styrke løsrivelsesbevægelsen i Grønland. Kan Slædepatruljen Sirius gøre noget i den forbindelse? Ja, mener kaptajnløjtnant af reserven Kasper Damsø, som er tidligere patruljefører i Sirius. Han udlægger Siriuspatruljens rolle og opgaver og har også en idé til, hvordan man kan styrke Sirius i dag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 28, 202543 min

Ep 282Summen i luften har vendt krigen på hovedet

Da Rusland invaderede Ukraine i 2022, skete det i høj grad ud fra fortidens krigsførelse med kampvogne og artilleri. For at imødegå truslen udviklede Ukraine droner som våben, og i dag er krigen vendt på hovedet. Kampvogne og artilleri er afløst af fiberoptiske dronesværme, og udviklingen går så stærkt, at nyudviklede våben er forældede efter tre måneder. Vi har besøg af freelancejournalisten Thea Pedersen, som netop er kommet hjem fra Ukraine, og som har fulgt udviklingen på droneområdet på nærmeste hold.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 26, 202530 min

Ep 281Hul i det danske missilforsvar

Frontlinjen er rykket til Ballerup og er med på Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses store industrimesse, hvor spørgsmålet om israelske våbensystemer fylder en del. Det gør det også, når Danmark køber luftbaseret jordforsvar. Her har man valgt at se bort fra det israelske Barak MX, selv om det kunne leveres hurtigt, er billigere end konkurrenterne og kan imødegå trusler fra både kort-, mellem- og langtrækkende missiler inklusiv ballistiske missiler. Det kan den valgte midlertidige løsning til gengæld ikke. Hvad er problemet? Vi taler med oberst Jan Toft, som er chef for Investeringsdivisionen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og har også Matias Seidelin fra OLFI med.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 21, 202530 min

Ep 280Totalteater i Washington

Mandag mødtes den ukrainske præsident Zelenskyj og en række europæiske regeringsledere med den amerikanske præsident Donald Trump i Det Hvide Hus i Washington for at diskutere en vej videre frem mod fred i Ukraine efter fredagens møde mellem Trump og Ruslands præsident Putin i Alaska. Europa har fået Trump med på at opstille sikkerhedsgarantier, men den danske statsminister mener stadig, at Rusland skal besejres på slagmarken. Så hvor langt er vi egentlig fra en fred? Vi har USA-eksperten Matias Seidelin med i studiet. Udsendelsen er optaget tirsdag formiddag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 19, 202530 min

Ep 279Har Lars Findsen og Søren Lippert nogen sikkerhedspolitisk troværdighed?

Ny Verden er navnet på en ny tænketank, som vil beskæftige sig med udenrigs-, forsvars og sikkerhedspolitik. En af idémændene bag projektet er den tidligere FE-chef Lars Findsen, som også har været departementschef i Forsvarsministeriet. Direktøren hedder Søren Lippert, og han var særlig rådgiver for forsvarsminister Nick Hellerup (S) i perioden 2011-2013. Hvordan skal nogen have tillid til sikkerhedspolitisk rådgivning fra to af de hovedkræfter, som var med til at køre Forsvaret i sænk?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 14, 202530 min

Ep 278Fik Trump kolde fødder?

I løbet af sommeren fik den amerikanske præsident Donald Trump nok af Rusland og præsident Putin, som blev ved med at bombe civile ukrainere med missiler og droner. Han truede med hårde sanktioner mod lande, som handler med Rusland og satte en kort tidsfrist. Men den er nu overskredet, og i stedet skal Trump møde Putin fredag i Alaska. Vi vender også fredsaftalen mellem Azerbaijan og Armenien og løsladelsen af den belarussiske oppositionsleder Sergej Tikhanovskij, som begge har forbindelse til Trump. Og så genfortæller vi historien om RFID-tags i de nye danske uniformer. Vi har besøg af Matias Seidelin, som er forsvars- og sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent på OLFI. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 12, 202531 min

Ep 277Wagner-gruppen (5:5) - Truslen mod Europa

Kan du huske Wagner-gruppen? Den russiske halv-private, militære gruppe med den karismatiske leder Prigozhin, som endte sine dage i et flystyrt efter at have gjort oprør mod Ruslands præsident, Putin, ved at lade sine soldater marchere mod Moskva. Du tror måske, at gruppen døde med dens leder i 2023. Men Wagner-gruppen spøger stadig, og den udgør i dag en trussel mod Europa. Værter: Russisk sprogofficer og ph.d i Wagner-gruppen Karen Philippa Larsen og journalist og forsvarsekspert Peter Ernstved Rasmussen Redaktør: Andreas ØstergaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 7, 202531 min

Ep 276Wagner-gruppen (4:5) - Prigozhin

Kan du huske Wagner-gruppen? Den russiske halv-private, militære gruppe med den karismatiske leder Prigozhin, som endte sine dage i et flystyrt efter at have gjort oprør mod Ruslands præsident, Putin, ved at lade sine soldater marchere mod Moskva. Du tror måske, at gruppen døde med dens leder i 2023. Men Wagner-gruppen spøger stadig, og den udgør i dag en trussel mod Europa. I fjerde episode hører vi om Wagner-gruppens leder Prigozhin og hans mange forskellige ansigter. Helt bogstaveligt om fotos af ham i forskellige forklædninger, som blev fundet i hans hjem efter hans død. Værter: Russisk sprogofficer og ph.d i Wagner-gruppen Karen Philippa Larsen og journalist og forsvarsekspert Peter Ernstved Rasmussen Redaktør: Andreas ØstergaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 5, 202530 min

Ep 275Wagner-gruppen (3:5) - Fangehær og march mod Moskva

Kan du huske Wagner-gruppen? Den russiske halv-private, militære gruppe med den karismatiske leder Prigozhin, som endte sine dage i et flystyrt efter at have gjort oprør mod Ruslands præsident, Putin, ved at lade sine soldater marchere mod Moskva. Du tror måske, at gruppen døde med dens leder i 2023. Men Wagner-gruppen spøger stadig, og den udgør i dag en trussel mod Europa. I tredje episode hører vi om, hvordan Wagner-gruppens leder Prigozhin rekrutterede fanger til at kæmpe i Ukraine og til sidst gjorde oprør mod den russiske forsvarsledelse og fik sin hær til at marchere mod Moskva. Værter: Russisk sprogofficer og ph.d i Wagner-gruppen Karen Philippa Larsen og journalist og forsvarsekspert Peter Ernstved Rasmussen Redaktør: Andreas ØstergaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Jul 31, 202531 min

Ep 274Wagner-gruppen (2:5) - Diktatorpakkerne

Kan du huske Wagner-gruppen? Den russiske halv-private, militære gruppe med den karismatiske leder Prigozhin, som endte sine dage i et flystyrt efter at have gjort oprør mod Ruslands præsident, Putin, ved at lade sine soldater marchere mod Moskva. Du tror måske, at gruppen døde med dens leder i 2023. Men Wagner-gruppen spøger stadig, og den udgør i dag en trussel mod Europa. I anden episode hører vi om Wagner-gruppens ”diktatorpakker”, hvor de med forskellige militære og politiske services har hjulpet afrikanske diktatorer til at blive ved magten. Værter: Russisk sprogofficer og ph.d i Wagner-gruppen Karen Philippa Larsen og journalist og forsvarsekspert Peter Ernstved Rasmussen Redaktør: Andreas ØstergaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Jul 29, 202531 min

Ep 273Wagner-gruppen (1:5) - Slaget ved Khasham

Kan du huske Wagner-gruppen? Den russiske halv-private, militære gruppe med den karismatiske leder Prigozhin, som endte sine dage i et flystyrt efter at have gjort oprør mod Ruslands præsident, Putin, ved at lade sine soldater marchere mod Moskva. Du tror måske, at gruppen døde med dens leder i 2023. Men Wagner-gruppen spøger stadig, og den udgør i dag en trussel mod Europa. I første episode hører vi om Slaget ved Khasham i Syrien, hvor Wagner-gruppen blev brugt til at angribe et oliefelt beskyttet af amerikanerne. Værter: Russisk sprogofficer og ph.d i Wagner-gruppen Karen Philippa Larsen og journalist og forsvarsekspert Peter Ernstved Rasmussen Redaktør: Andreas ØstergaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Jul 24, 202530 min

Ep 272Den russiske vulkan rumler

Han boede i Moskva og dækkede gennem mange år Sovjetunionen for DR. Siden slog han sig op som forfatter og er i dag en af Danmarks førende romanforfattere. Leif Davidsen bevæger sig i en verden mellem fiktion og virkelighed, og i sin seneste roman 'I skyggen af krigen' tager han afsæt i FE-skandalen. Ofte handler hans bøger om spioner og efterretningstjenester. Under Folkemødet satte vi Leif Davidsen stævne i 'Åndehullet' - en idyllisk baghave i Allinge til en snak om Rusland, forsvar, efterretningstjenester og spioner.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jul 22, 202530 min

Forsvarets lukkethed er et demokratisk problem

Mange journalister oplever, at Forsvaret i stigende grad lukker ned for kommunikationen. På Folkemødet stillede Forsvarskommandoens kommunikationschef, Svend Olaf Vestergaard, op til debat med journalist og vært på Frontlinjen, Peter Ernstved Rasmussen. Efterfølgende debatterede han lukketheden med Karen Philippa Larsen, Radio IIII’s Brian Weichardt og Matias Seidelin fra OLFI. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jul 19, 202543 min

Ep 271Ivan Den Gode

Ivan flygtede fra Ukraine for at søge asyl i Grønland. Undervejs opholdt han sig i en asyllejr i Rødby, hvor han mødte journalisten og forfatteren Kristian Husted. De udviklede et venskab, som har ført til bogen “Ivan”. Den ukrainske mand nåede at få en kæreste på Grønland, før han følte sig kaldet til at rejse hjem til Ukraine for at deltage i krigen mod Rusland. Her døde han kort inde i krigen. Vi taler med Kristian Husted om Ivan. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jul 17, 202530 min

Ep 270Villy og venstrefløjen har skrotte fredspiberne

I juni besluttede Enhedslisten at ændre sit partiprogram, så de tidligere kommunister ikke længere går ind for Natos nedlæggelse. Dermed følger partiet efter SF, som allerede i 00'erne rykkede mod højre i forsvarspolitikken for at blive regeringsparat. Under Folkemødet på Bornholm satte Frontlinjen den tidligere SF-formand, udenrigsminister og nuværende europaparlamentariker Villy Søvndal stævne i den idylliske have "Åndehullet" i Allinge til en snak om venstrefløjens omfavnelse af Forsvaret.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jul 15, 202530 min

Ep 269Stilhed, når Rusland har affyret sine atomvåben

Journalisterne Mathias Glistrup og Thomas Gösta Svensson fra det danske medie Danwatch har sammen med tyske Der Spiegel fundet hundredvis af højt detaljerede dokumenter og plantegninger, der viser, hvordan Rusland er i færd med en enorm modernisering af nogle af verdens mest topsikrede atomvåbenbaser. Samtidig har Rusland udviklet et nyt atomvåben med navnet Avangard. Mathias Glistrup fortæller historien, og lektor Claus Mathiesen uddyber om de russiske atomvåbens egenskaber. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jul 10, 202530 min

Ep 268Vagthund frygter korruption i oprustning for milliarder

I løbet af de kommende otte år skal Danmark øge sit forsvarsbudget til 3,5 pct., hvilket kræver endnu flere penge end de allerede afsatte 320 milliarder kroner frem mod 2033. Samtidig lukker Forsvaret for kommunikationen grundet den øget trussel fra Rusland, og det er perfekte forhold til for korruption. Jesper Olsen er formand for Transparency International i Danmark, og han råber nu vagt i gevær. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jul 8, 202531 min

Ep 267Forsvarets multi-tool løser de tungeste opgaver

Ingeniørregimentet i Skive har en funktion som Forsvarets multi-tool. Det kan både bane vejen frem for Hæren over floder og vandløb, bygge lejre i internationale missioner, rydde miner og fjerne bombelignende genstande. I de kommende år får regimentet nyt materiel og mange flere soldater. Frontlinjen tog til Skive og mødte regimentschefen, oberst Kasper Hovgaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jul 3, 202530 min

Ep 266Rusland ser Trump som en bedrager

Trump optrådte som en konge på Nato-topmødet i Haag, hvor Ukraine fyldte meget lidt, og Nato-generalsekretær Mark Rutte fik kritik for at kalde Donald Trump for “Dandy”. Men var det i virkeligheden ikke strategisk ganske smart af Rutte? Vi vender efterreaktioner på Nato-topmødet, hvor Rusland anser Trump for at være den store bedrager. Og så skal vi lige omkring undervandsbåde, som forbliver et tabu i den danske forsvarsdebat.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jul 1, 202530 min

Ep 265NATO-topmødet i Haag vil blive husket for altid

Ordet “historisk" dækker slet ikke det nærmest utrolige kursskifte, som Europa og Canada har gjort på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område ved at forpligte sig til at bruge 5 pct. af bnp på forsvar og sikkerhed. Nato-topmødet i Haag afslutter en æra, hvor USA betalte, og Europa nassede. Vi vender mødet og hører et interview med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som ikke vil afvise, at Danmark på et tidspunkt skal have ubåde igen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 26, 202530 min

Ep 265NATO-topmøde: Mette Frederiksen vil ikke vente 10 år

Statsminister Mette Frederiksen mener ikke, at Europa kan vente 10 år på at hæve forsvarsudgifterne til samlet 5 pct. af bnp, som Nato-landene beslutter på Nato-topmødet i Haag i dag. Spanien stritter imod, men det bør landet ikke, mener den danske regering. Kun en uforudsigelig Donald Trump ser ud til at kunne ændre på det, som allerede er aftalt forud for mødet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 25, 202529 min

Trump håber på fred med bunker-buster-bomber

Natten til søndag lod den amerikanske præsident Donald Trump 14 såkaldte bunker-buster-bomber regne ned over Irans atomanlæg. Angrebet kom efter, at Israel en uge forinden havde iværksat det første angreb rettet mod de samme anlæg. Men hvor stiller det Trump i forhold til hans MAGA-base, og vil angrebet eskalere i stedet for deskalere spændingerne i Mellemøsten? Vi taler med Matias Seidelin fra OLFI om situationen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 23, 202533 min

Ep 263Sender Trump bunker buster-bomber mod Iran?

Den 14. juni var ikke bare 250-års dagen for oprettelsen af U.S. Army. Det var også den amerikanske præsident Donald Trumps fødselsdag og vicepræsident J.D. Vances bryllupsdag. Det fejrede de begge med hornmusik og en nærmest vulgær militærparade i Washington. Siden er krigen i Iran brudt ud, og det stiller Trump i et svært dilemma. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 19, 202530 min

Ep 262Er der et regimeskifte på vej i Iran?

Fredag indledte Israel et angreb på iranske militære installationer for at forebygge, at Iran kan udvikle atomvåben. Den nye krig i Mellemøsten sætter Donald Trump i et dilemma - de republikanske høge mener, at USA skal hjælpe Israel i krigen mod Iran, mens MAGA-vælgerne for alt i verden vil undgå, at USA involverer sig i flere krige. Vi vender det hele med Lars Erslev Andersen fra DIIS og Matias Seidelin fra OLFI. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 17, 202525 min

FOLKEMØDET EKSTRA: Olfert Fischer var en seksualforbryder​

Vi tror alle, at Olfert Fischer var en af Danmarks store søhelte. Virkeligheden er mere grum. Det fortalte sladderdronningen Ditte Okman på Folkemødet i en samtale med journalisterne Peter Ernstved Rasmussen og Rasmus Tantholdt, som kom omkring Per Stig Møllers forhold til Collin Powell, USAs ønsker om at overtage Grønland og Danmarks indsættelse i fjerne krige. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 15, 202547 min

Ep 261Det går stærkt i den danske hær

Generalmajor Peter Boysen er chef for Hærkommandoen og den danske hær. Han har aldrig nogensinde oplevet en udvikling i det danske forsvar som den, der er sat i gang med etableringen af Accelerationsfonden i februar. Det vælter ind med våben, køretøjer og materiel. Men det kniber med at uddanne og få plads til alle de soldater, som Hæren har brug for.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 13, 202530 min

EKSTRA: Det fulde interview hærchef Peter Boysen

‘Det er helt vildt’, siger generalmajor Peter Boysen i dette interview, som vi bringer i sin fulde længde. Han er chef for Hærkommandoen, som er inde i en rivende udvikling. Det, som hærchefen har oplevet siden etableringen af Accelerationsfonden i februar, tåler ingen sammenligning med hans forudgående 42 år i den danske hær.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 12, 202541 min

Ep 260Nu skal Forsvaret igen kunne forsvare Danmark

Nato-landene er enige om at bruge 5 pct. af bnp på forsvar. I alt 3,5 pct. skal gå til 'hårde militære udgifter', og 1,5 pct. skal gå til 'infrastruktur og relaterede udgifter’. Derudover har regeringen besluttet at fremrykke den nye værnepligt på 11 måneder og at genetablere en mobiliseringsstyrke. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 10, 202524 min

Ep 259Norden styrker det militære samarbejde

I mange år var det nordiske forsvarssamarbejde mest præget af hygge og sympati uden reelt indhold. Men med Ruslands invasion af Ukraine og Finlands og Sveriges optagelse i Nato er der for alvor sat fut i det militære samarbejde. Det åbner nye muligheder for at skabe en nordisk klub i Nato-samarbejdet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 5, 202530 min

Ep 258Ukraine rammer Rusland i kæmpe droneangreb

Mandag overraskede Ukraine det meste af verden ved at gennemføre et massivt og spektakulært droneangreb mod en række russiske flybaser flere tusinde kilometer inde i Rusland. Op imod 40 af Ruslands strategiske bombefly blev sat ud af spil, og angrebet har givet et moralsk boost til Ukraine. Samme dag sagde statsminister Mette Frederiksen på et møde i litauiske Vilnius, at Danmark er klar til at bruge 5 pct. af bnp på forsvar og sikkerhed, som både den amerikanske præsident Trump og Nato-generalsekretær Mark Rutte har foreslået.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 3, 202525 min

Ep 257SoMe gør fredsforhandlinger CRAZY!!

I dette afsnit af Frontlinjen har vi besøg af Isabel Bramsen, Lektor og leder af Freds- og konfliktstuder på Lunds Universitet og Mathias Seidelin, Forsvars og sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent hos OLFI. Verden oplever lige nu det højeste antal væbnede konflikter siden Anden Verdenskrig. Vi taler om fred og konflikter i verden, og ikke mindst den konflikt - og fredsprocess - som de fleste af os her i Danmark nok bekymre os mest om for tiden, nemlig konflikten og den mulige fred i Ukraine. Vi taler også om, om det er fordrende for processen at den Amerikanske præsident hele tiden ytre sig om processen på sociale medier.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 29, 202531 min

Ep 256FE går tilbage til en fuser

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har udpeget Thomas Ahrenkiel som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, når Lars Findsen efter fem år som hjemsendt officielt træder tilbage den 1. september. Det er en genansættelse, som vækker opsigt, fordi Thomas Ahrenkiel både har været chef for Forsvarets Efterretningstjeneste 2010-2015 og departementschef i Forsvarsministeriet 2015-2021 - og måtte forlade ministeriet i vanære. See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 27, 202525 min

Bogdan rejste fra Danmark for at deltage i krigen

I 2018 flyttede Bogdan fra Ukraine for at arbejde på en dansk kvægfarm. Siden fik han sin familie til Danmark og med en baggrund som pharmakonom ansættelse på Års Apotek i Vesthimmerland. Men i februar blev han indkaldt til den ukrainske hær, og i dag arbejder han som sygehjælper tæt på fronten i den sydlige del af Ukraine, mens familien er i Danmark. Vi interviewer ham om og hører hans historie.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 22, 202531 min

Ep 254Virker Trumps telefondiplomati?

Man kan læse fredsforhandlingerne i Tyrkiet mellem Rusland og Ukraine i sidste uge både som en fiasko og en succes. Der kom ingen quick fix på krigen, men til gengæld forhandler krigens parter igen ansigt til ansigt for første gang siden marts 2022. Det er måske årsagen til, at Trump ikke aktiverer den nye og langt hårdere sanktionspakke med tariffer på 500 pct. for lande, som køber energi af Rusland. Vi runder også kronprins Christian, som har afslutte sin rekruttid og fortsætter på løjtnantsskole.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 20, 202525 min

Ep 253Forsvaret skal lære at bruge kunstig intelligens

Kunstig intelligens (AI) kan hjælpe Forsvaret ikke bare i administration, men i højeste grad også på kamppladsen. Men det kræver, at Forsvaret bliver mere risikovillig og lærer af erfaringerne fra Ukraine. Det mener strategisk rådgiver Jeppe Teglskov Jakobsen fra Nationalt Forsvarsteknologisk Center, som er gæst i dagens udgave af Frontlinjen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 15, 202530 min

Ep 252Jagten på krigen

Karen Philippa Larsen har været i Ukraine på feltarbejde og i den forbindelse forsøgt at finde ud af, hvor tæt krigen er på beboerne i Lviv. Ikke meget viser sig at have forandret sig, siden hun var udsendt som sprogofficer til Lviv før krigsudbruddet i 2022.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 13, 202525 min

Ep 251Interview med forsvarsministeren: USA efterlader os ikke

Hvad er egentlig planen med det danske forsvar? Er det at jagte ubåde i Arktis, have tropper i Baltikum eller lave Host Nation Support i Esbjerg Havn? Det spørgsmål stiller ikke bare mange soldater sig selv - det gør de øjensynligt også på Christiansborg. Derfor vil forsvarsministeren sammen med forligspartierne nu lave en strategi fr det danske forsvar. Det fortæller forsvarsminister Troels Lund Poulsen i dette interview med Frontlinjen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 8, 202544 min

Udnytter politikerne frihedsbevægelsen?

Søndag var det 80 år siden, at Danmark blev befriet fra Nazityskland. Det blev bl.a. fejret ikke bare Mindelunden i Ryvangen, men også med en parade på Hærens Officersskole, hvor der blev sunget en politisk meget ukorrekt sang fra besættelsen. Vi vender også USA, som har indgået en mineralaftale med Ukraine, og så har nogle af Trumps største sponsorer store økonomiske interesser i Grønland. Det taler vi med Matias Seidelin fra forsvarsmediet OLFI om. See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 6, 202536 min

Til kamp for flere medarbejdere med bedre forhold

På denne 1. maj taler vi om ansættelses- og lønvilkår for Forsvarets ansatte. Frem mod 2033 vil regeringen ansætte 5.000 flere på Forsvarsministeriets område, og det er ikke kun soldater, men også en masser af civile til materielstyrelsen og Personelkommandoen. Men det går alt for langsomt, mener forsvarsordfører Carsten Bach fra LA. Vi taler også om den nye såkaldte K10 kontrakt og civiluddannelsesordning med formand Jesper K. Hansen fra CS og korporal Johan Lund Borges fra Militærpolitiet i Aalborg.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 1, 202546 min

Er Bornholm truet af russerne?

Med den nye hærplan får Bornholm igen sit eget regiment, som får hjemme på Almegårds Kaserne i Rønne. Her uddybede forsvarschef Michael Hyldgaard søndag på et borgermøde tankerne om det “rolleskifte” for flere af Hærens enheder, som hærplanen er et udtryk for. Vi var med, og vi taler om, hvad hærplanen får af konsekvenser. Men vi runder også Trumps første 100 dage i Det Hvide Hus og ser på fredsplanen for Ukraine sammen med Matias Seidelin, som er forsvars- og sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent på OLFI. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Apr 29, 202541 min

Hvor stor en trussel er Rusland egentlig? (2:2)

Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste vil Rusland være i stand til at angribe et Nato-land i løbet af to år, såfremt to kriterier er opfyldt: At USA ikke blander sig, og at Europa ikke opruster. Truslen fra Rusland er regeringens argumentation for den massive oprustning, som vil tilføre forsvaret 320 mia. kr. ekstra over de kommende otte år. Men hvor stor er truslen fra Rusland reelt? Hvilke imperialistiske drømme har Rusland, og hvordan ser Rusland på Nato? Det ser vi på i to særafsnit om Rusland.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Apr 24, 202528 min

Ep 246Hvor stor en trussel er Rusland egentlig? (1:2)

Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste vil Rusland være i stand til at angribe et Nato-land i løbet af to år, såfremt to kriterier er opfyldt: At USA ikke blander sig, og at Europa ikke opruster. Truslen fra Rusland er regeringens argumentation for den massive oprustning, som vil tilføre forsvaret 320 mia. kr. ekstra over de kommende otte år. Men hvor stor er truslen fra Rusland reelt? Hvilke imperialistiske drømme har Rusland, og hvordan ser Rusland på Nato? Det ser vi på i to særafsnit om Rusland.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Apr 22, 202524 min