PLAY PODCASTS
Finans Podcast

Finans Podcast

1,314 episodes — Page 26 of 27

Bundlinjen #64: Hypet dansk børshåb kæmper for livet, SAS-strejke og tre magtfulde organisationer uden topchefer

(00:40) Når opturen buldrer, kan ingen høre kritikerne skrige. En aktieemission fejlede fælt, og direktøren blev derfor fyret i det børsnoterede techselskab Conferize. Virksomheden omsatte for sølle 36.002 kroner sidste år, og havde et negativt cashflow på 18 millioner kroner. Det ligner panik før lukketid, og har man reelt en levedygtig forretning? Næppe, lyder vurderingen. (12:18) SAS-piloterne gør regning uden vært. Strejken blandt SAS-piloterne koster skønsmæssigt selskabet 50 millioner kroner dagligt, men piloterne får næppe deres ønskede lønhop. Også selvom de har stået model til flere års smalhals efter flyselskabets nærdødsoplevelse i 2012. Hvis SAS' ledelse giver efter, er hele den økonomiske genopretning nemlig reelt i fare.(21:08) Hvad har Dansk Industri, pensionsgiganten ATP og Danske Bank til fælles? Jo, de mangler alle sammen en topchef. Der er ledelsevakuum på direktionsgangen i tre af de mest magtfulde organsationer i Danmark, men skibet ser ud til at sejle glimrende videre alligevel. Hvor afgørende er de højtbetalte topchefer egentlig? Samtidig tyder meget på, at samfundets højere krav til etik og moral indsnævrer feltet af kandidater til topposterne.I studiet: Kommentator Anders Heide Mortensen, virksomhedsredaktør Søren Linding og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 2, 201929 min

Bundlinjen #63: Benzin på boligmarkedet, magtfuld kvindelig topchef går ind i samfundsdebatten og udenlandsk arbejdskraft

(00:45). Henrik Sass Larsen vil hælde benzin på boligpriserne. Den magtfulde socialdemokrat, Henrik Sass Larsen, vil rulle den finansielle kriseregulering tilbage. Rigtigt skidt idé som vil øge den finansielle ustabilitet og skubbe boligpriserne yderligere i vejret, lyder det fra eksperter og minister Rasmus Jarlov. Og Finans’ chefredaktør.(11:00) Danmarks mest magtfulde erhvervskvinde melder sig ind i samfundsdebatten. Erhvervslivet er på ingen måde inde i et moralsk forfald og antallet af skandaler er formentlig på niveau med tidligere, lyder det fra direktøren i den milliardstore Lundbeck-fond, Lene Skole. Men jo, rollen som topleder er markant forandret – og etik spiller en langt større rolle end tidligere.(20:20) Kommer popstjernen, millionæren og den tidligere graffitimaler, Rasmus Seebach, til at spille en rolle i det kommende folketingsvalg? Måske indirekte. En speget sag om ulovlig udenlandsk arbejdskraft i Seebachs ejendom på Frederiksberg sender nemlig sorte skygger ind over erhvervslivets vigtigste dagsorden: Adgang til udenlandsk arbejdskraft.I studiet: Kommentator Anders Heide Mortensen, chefredaktør Steen Rosenbak og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Apr 25, 201929 min

Bundlinjen #62: Den detroniserede Falck-boss, erhvervslivets lobbyfallit og succesfuld ejendomsmægler på slap line

(01:15) Den detroniserede Falck-boss, Allan Søgaard Larsen. Meget få danskere har været så højt rangeret i både erhvervsliv og toppolitik, som millionæren Søgaard Larsen. Skandalen om den ulovlig smædekampagne knuste karrieren i løbet at få måneder. Kritikken har haglet ned over den tidligere topchef, som nu bør overveje at tage til genmæle, lyder vurderingen.(09:25) Erhvervslivet ligner valgets helt store taber. Det lader til at vi får endnu et valg om udlændinge. Og endnu et folketingsvalg hvor erhvervslivets ønsker og lobbyorganisationer står i skammekrogen. Man har brug for en forlig i ”Kanslergade-klassen” mellem Dansk Folkeparti og Dansk Industri, lyder opfordringen.(17:40) Jesper uden filter. Den succesfulde Nordsjællandske ejendomsmægler Jesper Nielsen har lavet fem videoer om sig selv på YouTube, som ufrivilligt bekræfter de fleste fordomme om ejendomsmæglere. Det er tåkrummende, men også tankevækkende. Og selvom det ser fjollet ud, er det måske Jesper Nielsen, der griner selv.I studiet: Kommentator og kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Apr 17, 201926 min

Bundlinjen #61: Vestas-boss på guldjagt, skandale rammer elkonge og det rådne pandadiplomati

(00:30) Vestas-formand leder efter guld. Prisen på vindenergi er halveret på få år og indtjeningen i Vestas er kommet under pres. Derfor skal vindmøllegiganten spille en større rolle i det mere lukrative marked for opstilling og service af vindparker, lyder det fra formand Bert Nordberg. Men kan Vestas levere varen?(11:00) Elkongerne slår tilbage. Energiselskabet Verdo fra Randers synker dybere ned i møgsager. Selskabet skal betale 235 millioner kroner tilbage til kunderne, som man over en årrække har opkrævet i strid med reglerne. Samtidig lider kunderne under en lidt for smart rentefidus, der hvert år pumper omkring 20 millioner kroner op til ledelsen i hovedselskabet.(22:30) Det rådne pandadiplomati. I et fancy bur til 160 millioner kroner på toppen af Valby Bakke får danskerne nu mulighed for at se to sort-hvide plysbamser, som den kommunistiske stormagt Kina allernådigst har udlånt til Københavns Zoo til en årlig pris på 6,6 millioner kroner. Men hvad er den reelle pris, som vores politikere og erhvervsliv skal betale? Svaret blæser i vinden.I studiet: Kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen, virksomhedsredaktør Søren Linding og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Apr 11, 201930 min

Bundlinjen #60: Mærsk-formand øger presset, Nykredit-formand slås for eftermælet og Løkke kaster valgbombe

(00:37) Mærsk-formand skruer bissen på. Topchef Søren Skou skal i løbet af ganske få år banke indtjeningen markant i vejret, lyder det fra formand Jim Hagemann Snabe. Men er det overhoved realistisk? Og kan Finans’ virksomhedsredaktør Søren Linding finde nogen lyspunkter i Mærsks økonomiske og ledelsesmæssige krise?(12:52) Realkreditformand, Nina Smith, kæmper for historieskrivningen efter år med intern tumult. I 2016 og 2017 var en børsnotering af Nykredit den absolut eneste mulighed, lød det igen og igen fra topledelsen herunder formand for Forenet Kredit, Nina Smith. Men nu er Smith ”enormt glad for, at vi ikke blev børsnoteret.” Er det et troværdigt holdningsskifte?(23:00) Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er parat til at drøfte ideen om at indføre en lovgivet mindsteløn. Det skal bremse social dumping, lyder det fra Løkke. Forslaget er en potentiel gamechanger frem mod valget, men blandt vennerne i Dansk Arbejdsgiverforening får statsministeren næppe ros.I studiet: Kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen, virksomhedsredaktør Søren Linding og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Apr 4, 201929 min

Bundlinjen #59: B&O vakler, dansk finanskvinde fyret i gigantisk hvidvasksag og erhvervslivets tabte dagsorden

(00:37) Bang & Olufsen falder dybere ned i mørket. Designklenodiet fra Struer nedjusterer for anden gang i løbet af få måneder og skrotter sin stort anlagte strategiplan. Virksomheden står i en "tillidskrise", siger analytikere, mens aktien styrtbløder, og spørgsmålene rejser sig om formand Ole Andersen.(13:19) Den svenske storbank Swedbank laver en Danske Bank. Den danske topchef Birgitte Bonnessen blev torsdag morgen fyret på gråt papir, efter at Swedbank er sunket dybere og dybere ned i gigantisk hvidvaskskandale. Mistænkelige transaktioner for op imod 1.400 milliarder svenske kroner er skyllet igennem Swedbanks estiske afdeling i årene 2008 til 2018, viser en intern rapport, som svenske medier har fået fingrene i.(21:40) Dansk erhvervsliv kan blive folketingsvalget helt store taber. Regeringen har netop færdiggjort sit sundhedsudspil med Dansk Folkeparti, og hele valgprogrammet er nu strikket færdigt. Det er trist læsning for dansk erhvervsliv: Det ligner et valg fuldstændig blottet for erhvervslivets to store dagsordener, mangel på arbejdskraft og lavere skat.I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mar 28, 201929 min

Bundlinjen #58: Investorer revser topchefløn, Peder Tuborghs eftermæle i Pandora og Falck-boss i problemer

(00:40) Lønfest på direktionsgangen. Efter et mareridsåt på fondsbørsen er direktionslønnen i de 20 største noterede selskaber i det toneangivende C20-eliteindeks steget med 1,2 milliarder kroner fra 2017 til 2018. Et hop på 20 procent. Vi står med en dybt uholdbar form for ”elitemarxisme”, lyder vurderingen.(12:35) Investorernes hukommelse er kort, og det kommer Peder Tuborghs eftermæle som formand i smykkevirksomheden Pandora formentlig til at lide under. Han har meldt sin afgang og efterlader selskabet i store problemer efter at aktien dykkede 65 procent i 2018(21:55) Jeg ville ikke have taget jobbet, hvis jeg vidste hvor store problemerne var. Sådan lød den overraskende melding fra Falck-boss, Jakob Riis i et interview i Børsen forleden. Men hvor længe kan Jakob Riis pege fingre ad sine forgængere? Og hvad siger det om hans ledelsesstil?I studiet: Kommentator Anders Heide Mortensen, chefredaktør Steen Rosenbak og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mar 14, 201930 min

Bundlinjen #57: Gigantisk bestikkelsessag, Nordeas hvidvasksag vokser og topcheferne lovpriser bæredygtighed

(01:55) Gigantisk bestikkelsessag koster malingselskabet Hempel en bøde på 220 millioner kroner. Hempel har måttet fyre mindst 50 medarbejdere i et "sort kapitel" i virksomhedens historie, lyder det fra direktør Henrik Andersen. Det er en skandale nærmest uden fortilfælde i dansk erhvervsliv, lyder vurderingen. Alligevel har man knap hørt om den i medierne. Hvorfor er Hempel sluppet så nådigt?(11:25) Landets næststørste pengeinstitut, Nordea, synker dybere og dybere ned i en hvidvaskskandale, som nu runder transaktioner for mindst 5 milliarder kroner. I et helt årti - fra 2004 til 2014 - gennemførte ansatte i Vesterbro-filialen mistænkelige pengestrømme for op imod tre milliarder kroner for blandt andet russiske rigmænd. Nordea siger selv, at man har været på en "modenhedsrejse" siden da. Men hvad betyder det egentlig?(21:50) Alle taler om det: Bæredygtighed. Vi ved, at det ligger topcheferne på sinde, og mange virksomhederne reklamerer med, at netop de er bidrager til en bedre verden. Men hvor troværdig er det egentlig, når topcheferne siger, at bæredygtighed er vigtigere end profit? Og når SAS og Carlsberg praler med deres bæredygtige resultater?I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommentator Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mar 7, 201930 min

Bundlinjen #56: Det miliondyre Disruptionråd, Leo Pharmas krise og dansk finanskvinde i ny hvidvaskskandale

(00:35) Konsulenter for millioner og flybilletter på businessclass over Atlanten. Pengene har siddet løst i regeringens Disruptionråd, hvor alle de gamle kendinge fra fagbevægelsen, arbejdsgiverorganisationerne og erhvervslivet har siddet med. Men de politiske resultater? Indtil videre ingenting. (10:25) Danmark tredjestørste medicinselskab, Leo Pharma, er svømmet dybt ud på det åbne hav med milliarddyre investeringer og nye komplekse produkter. Indtil videre har man lavet et resultatmæssigt hul i jorden. Er det troværdigt, når topchef Gitte Aabo forsikrer, at alt går efter planen? Og er hun reelt den rette til at lede den skrantede virksomhed videre?(20:15) Navnet er Birgitte Bonnesen. Indtil for få måneder siden florerede der rygter om, at den magtfulde 62-årige finansboss var på blokken som ny topchef i Danske Bank. Nu lugter det mere af fyreseddel. Bonnesen sidder i spidsen for den svenske storbank, Swedbank, der i disse dage fedtes dybere og dybere ind i en hvidvaskskandale, der minder meget om Danske Banks.I studiet: Kommentator Anders Heide Mortensen, virksomhedsredaktør Søren Linding og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Feb 28, 201928 min

Bundlinjen #55: Mærsk styrtbløder, estisk finansfarce og en dømt svindler vil i Folketinget

(00:30) Sådan taber man 16 milliarder i løbet af to timer. Det kunne være overskriften efter shippinggiganten A.P. Møller-Mærsk aflagde endnu et skuffende regnskab, der bankede aktiekursen i gulvet. Men er der lyspunkter?(11:30) Det estiske finanstilsyn har sparket Danske Bank på porten. Det farceagtige slagsmål mellem det danske og estiske finanstilsyn kulminerede tirsdag, da esterne meddelte, at banken får otte måneder til at pakke kufferten. Forløbet har været uskønt, men i det mindste har møgsagen vist os alle, at vi har brug for en reform af det vaklende Finanstilsyn, lyder vurderingen.(20:25) En dømt svindler vil i Folketinget. Erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen, der ejer en luksusvilla på Ibiza og har afsonet årelange fængselsstraffe for bedrageri og mandatsvig, har sat kursen mod Folketinget. Det lugter af dyrt borgerligt stemmespild som kan give os en rød regering, lyder vurderingen.I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommentator Anders Heide Morten og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Feb 21, 201929 min

Bundlinjen #54: Falck falder fra hinanden, tårnhøj bonus i Carlsberg og "dead man walking" i Finanstilsynet

(00:37) Topchefernes (ufortjente) lønhop. Administrerende direktør i Novo, Lars Fruergaard Jørgensen, topper listen over de største lønstigninger blandt topcheferne i C25-indekset med 82 procent på to år. Han tjener nu 41,3 millioner kroner årligt. På andenpladsen har vi FLSmidt-chef Thomas Schultz, og på tredjepladsen finder vi Carlsberg-boss C'ees 't Hart, der i 2018 tjente i alt 52,5 millioner kroner. Særligt Carlsberg-chefens lønpakke begynder at ligne en ”gavebod”, lyder vurderingen.(11:30) Dead man walking. Det er reelt status for Finanstilsynets formand David Lando og resten af bestyrelsen, efter at regeringspartiet Venstre tirsdag eftermiddag undlod at give deres ubetingede opbakning til tilsynets bestyrelse. Den manglende opbakning kom efter, at Socialdemokratiet samme dag krævede hele bestyrelsen udskiftet ovenpå Danske Banks hvidvasksag. Tilliden er simpelthen væk, lød det fra landets største parti.(18:49) »Det handler om hele Falcks eksistensberettigelse«. Alvoren af den ulovlige smædekampagne, som Falck gennemførte overfor konkurrenten Bios, er endnu ikke helt gået op for de fleste. Truslen om millionstore bøder, sagsanlæg og risikoen for at miste de lukrative offentlige kunder hænger som en sort skygge over virksomheden. Den detroniserede topchef Allan Søgaard Larsen kan faktisk ende med at være manden, »der smadrede Falck efter 100 år,« lyder det fra Finans’ virksomhedsredaktør.I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommentator Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Feb 14, 201927 min

Bundlinjen #53: Netcompany viser svaghedstegn, Pandora-krisen forsætter og Falcks ulovlige smædekampagne

(01:55) Det var årets mest hypede notering, da it-selskabet Netcompany strøg på børsen i juni, og ejerne scorede trecifrede milliongevinster. Nu har man rundet to milliarder kroner i omsætning og 2.000 medarbejdere. Men aktien har tabt pusten de seneste måneder, og regnskabet for 2018 vendte ikke stemningen. Kan de store vækstdrømme holde?(08:52) Den permanente krise i Pandora kradser videre. Investorerne jublede kort, da selskabet præsenterede et bedre end frygtet regnskab indeholdende en ny hestekur. Men smykkevirksomheden har stadig ingen styrmand, og strategiplanen rækker kun to år frem. Man famler reelt i blinde efter kontakten.(16:18) Falcks ulovlige smædekampagne. Bagvaskelse, løgn, ulovligheder, højtbetalte PR-konsulenter og en arrogant monopolvirksomhed. Skandalen om Falcks ulovlige angreb på konkurrenten Bios har alt. Hvordan ser fremtiden ud for det hæderkronede selskab? Og hvordan ser tidligere topchef Allan Søgaard Nielsens eftermæle ud nu?I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommentator Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Feb 7, 201928 min

Bundlinjen #52: Ørsted stormer frem, Guldalder i den fynske robotklynge, Finanstilsynet frikender sig selv

(00.36) Ørsted stormer frem. De har svært ved at få armene ned i energiselskabet Ørsted, der netop har aflagt regnskab. Selskabet tjente 30 mia. kroner på driften, hvilket gav en bundlinjen på 19,4 milliarder kroner. Samtidig slår topchef Henrik Poulsen fast, at Radius skal sælges i år.(11.25) Guldalder i den fynske robotklynge. Rigmænd og pengefonde flokkes om robotvirksomhederne på Fyn i håb om at spotte det næste milliardeventyr. Men hvad er perspektiverne for dansk erhvervsliv og økonomi?(20.50) Finanstilsynet frikender sig selv. Myndighedernes fortsatte slåskamp om ansvaret i Danske Banks hvidvaskskandale er ved at udvikle sig til en farce. Nu er det danske og estiske tilsyn rygende uenige om ansvaret for tilsynet med Danske Banks filial i Estland.I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jan 31, 201930 min

Bundlinjen #51: Møgsager rammer Nordea, DSV på opkøbsjagt og elitens ligegyldige Davos-møde

(00:41) Møgsagerne ramler ned over Nordea. Den svenske storbank har været langt mere aktiv med at skjule formuer for kunderne, end topchefen tidligere har givet udtryk. Det viser interne mails fra 2015, som Finans har fået fingrene i. Samtidig pønser Bagmandspolitiet på at hive Nordea i retten i den store danske hvidvasksag, som ligger og ulmer.(11:50) Transportgiganten DSV er på opkøbsjagt. Selskabet har rundet 100 milliarder kroner i markedsværdi og kan komme op i logistikverdenens aller øverste luftlag, hvis opkøbet af schweiziske Panalpina til 26,5 mia. kr. går igennem. DSV har flere succesfulde opkøb bag sig, men hvad er Coca Cola-opskriften og holder den fremover?(20:30) Elitens kaminpassiar i Davos. Det er omkring tre år for sent, at verdens rigeste erhvervsfolk og toppolitikere tager en seriøs diskussion af globaliseringens negative konsekvenser. Trump og Storbritannien har allerede valgt døren. Det årlige topmøde i alpebyen Davos er ved at blive en ligegyldig parentes, hvor man indser problemerne for sent, og aldrig beslutter noget konkret.I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommentator Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jan 24, 201928 min

Bundlinjen #50: Tommy Ahlers' skifte til politik, slagsmålet om Radius og bobletider i dansk tech

(01:14) Tommy Ahlers er den nye dreng i ministerklassen, hvor han nu har været siden i sommer. Vi har inviteret den tidligere McKinsey-mand, direktør, investor og nuværende minister for uddannelse og forskning i studiet til en snak om det markante karriereskift. (16:24) Slagsmålet om Radius fortsætter. Selvom Socialdemokratiet og SF har blokeret for det varslede salg af Ørsteds elforretning, Radius, er processen på ingen måde skrinlagt. Ørsted leder stadig efter at måde at afhænde deres guldæg og fortsætter selskabets investeringer i havvind. En børsintroduktion nævnes på rygtebørsen, og energiselskabet Seas Nve spøger i kulissen.(26:50) Techaktierne styrtbløder, og værdisættelserne i Norden er ”hjernedøde”, lyder det fra investor Martin Thorborg. Er det bobletider i techland? Alle er enige om, at tech kommer til at spille en enorm rolle i erhvervslivet fremover, men hvordan sørger vi for, at de store danske pengekasser investerer i de spirende danske techselskaberI studiet: Uddannelsesminister Tommy Ahlers, virksomhedsredaktør Søren Linding og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jan 17, 201937 min

Bundlinjen #49: Anders Dam klipper dankortet, Bang & Olufsens krise og erhvervslivets nytårsquiz

(01:10) Anders Dam, Jyske Banks mangeårige bankdirektør, har endnu engang taget et godt greb om krabasken og svinget den over hele erhvervslivet: Han vil have et opgør med det ellers afsindigt populære Visa-dankort og et betalingssystem, der er både ”kommunistisk” og ”planøkonomisk”. Men galopperer han sit eget ærinde eller forbrugernes?(09:40) Nationalklenodiet Bang & Olufsen er kommet med endnu et skuffende regnskab - som dog blev modtaget med forsigtig og let tøvende kyshånd af markedet. Har koncernen fra Struer endeligt gjort kål på den overstyrede lyd, og tør investorerne håbe, at man faktisk kan tjene penge på vellyd og lækker design?(19:35) I noget, der ligner dødsforagt, vover Bundlinjens panel pelsen og kommer med et par bud på, hvad vi skal snakke om i 2019. Måske moral. Måske blodbad i butikkerne. Måske endda en ny herre på Holmens Kanal.I studiet: Kommentator Anders Heide Mortensen, virksomhedsredaktør Søren Linding og journalist Lone Andersen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jan 10, 201927 min

Bundlinjen #48: Den døende realkredit, de uduelige investeringsforeninger og anholdelser i Danske Bank-sag

(00:50) Landets største udbyder af realkreditlån, Nykredit, lufter muligheden for at bryde et centralt princip i den solidariske realkreditmodel og tilbyde forskellige priser på boliglån på tværs af landet. Men hvad er der egentlig tilbage af den stolte, ærkedanske, foreningsejede realkreditmodel, hvis selv den ensartede pris forsvinder, spørger vi?(09:24). Kun én ud af 27 investeringsforeninger i danske aktier har kunnet slå benchmarket i 2018. Dermed er det kun 3-4 procent af de højtlønnede kapitalforvaltere, der er pengene værd. Vi kigger nærmere på de velbetalte rådgivere, som tilsyneladende smider tilfældige aktie-dartpile efter et bræt. Alt peger på, at tusindvis af danskerne kan spare tusindvis af kroner, hvis de tog ansvar for deres investeringer og droppede de bankernes aktive forvaltere.(17:05) Det estiske politi har anholdt 10 personer, der alle mistænkes for medvirken til hvidvask i Danske Banks filial i Tallinn. Myndighederne har konfiskeret værdier til 7,5 millioner kroner, og flere anholdelser forventes, lyder det fra de estiske myndigheder. Hvad kan vi forvente af efterforskningen i Danmark? Vi giver et bud.I studiet: Kommentator Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 20, 201826 min

Bundlinjen #47: Pandoras nedsmeltning, Cepos springer ud som socialdemokrater og Hellige Henrik Poulsen møder virkeligheden

(00:54) Smykkefirmaet Pandora er årets suverænt dårligste aktie i det toneangivende danske C25-indeks. Aktien har tabt 56 procent, og mere end 40 milliarder kroner er fordampet op i det blå. Ordet ’krise’ er knap dækkende. Hvorfor er det gået så galt, og er bunden nået?(10:24) Vil Cepos forvandle landets iværksættere til lønmodtager-light? Spørgsmålet presser sig på, efter at den liberale tænketank foreslår en tvungen opsparing til landets 100.000 selvstændige. Det ser umiddelbart ud som om, at tænketanken er sprunget ud som socialdemokrat. Er der ingen grænser for statens klamme hånd, spørger vi i studiet?(18:00) Ørsteds topchef Henrik Poulsen revsede i sidste uge i hårde vendinger den voksende ulighed og umoralske skattefiflerier i toppen samfundet. Men flotte, frelste skåltaler er nemme at holde. Nu skal Ørsted sælge sin elforretning, Radius. Hvad ender Poulsen selv med at prioritere, når Ørsted sælger statens arvesølv og overdrager en lukrativ monopolforretning til andre: Den højeste salgspris eller en ejer, som det politiske danmark støtter? I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommentator Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 13, 201829 min

Bundlinjen #46: Michael Rasmussens tomme syndefald, Ørsted-boss angriber uligheden og sort arbejde for milliarder

(01:00) Det var en lang undskyldning, da formanden for lobbyorganisationen Finans Danmark, Michael Rasmussen, holdt tale til organisationens årsmøde mandag efter et miserabelt år med hvidvask og skattefuskeri. »Vi skal aldrig sætte profit før etik,« lød det fra formanden. Men ord er taknemmelige. Vi savner handling fra bankerne, lyder vurderingen.(10:30) Ørsted-boss Henrik Poulsen går til angreb på den voksende økonomiske ulighed og takker nej til topskattelettelser. I årets formentlig bedste topchef-interview kritiserer Poulsen i hårde vendinger de senere års skæve økonomiske udvikling, som risikerer at underminere de vestlige samfund, fordi toppen stikker af, og bunden falder sammen. Men hvad vil Poulsen konkret gøre, spørger vi?(20:40) Fodbold og sort arbejde. Det lader til at være to af danskernes foretrukne sportsgrene. Omfanget af sort arbejde er nemlig steget til at udgøre omkring 2,2 pct. af Danmarks økonomi i 2017 fra 1,7 pct. i 2016, viser ny omfattende undersøgelse. Hvordan kommer vi den slags snyltevirksomhed til livs?I studiet: Kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen, virksomhedsredaktør Søren Linding og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 6, 201828 min

Bundlinjen #45: Bagmandspolitiet sigter Danske Bank, Ørsted varsler en 'transformation' og FLSmidth-topchef revser udlændingedebat

(01:45) Onsdag eftermiddag kulminerede Danske Banks hvidvaskskandale indtil videre, da statsadvokaten for økonomisk og international kriminalitet – bagmandspolitiet – officielt sigtede banken for at overtræde hvidvaskloven.(10:50). Speederen presses i bund i energikoncernen Ørsted. Topchef Henrik Poulsen meddelte onsdag på kapitalmarkedsdag, at han ”transformere” selskabet – igen. Helt konkret vil man investere 200 milliarder kroner i grøn energi over de næste år. Men det er et yderst risikabelt sats, lyder vurderingen.(18:55) FLSmidth-topchef går i brechen for Danmark. Vi danskere bør ranke ryggen og være langt bedre til at fortælle udlandet om vores velfungerende danske velfærdssamfund, hvis vi lokke de bedste talenter hertil, siger den tyskfødt koncerndirektør i cementvirksomheden FLSmidth, Thomas Schultz. Og den skingre retorik overfor udlændinge hjælper ikke, siger han.I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommentator og kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og debatørredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nov 29, 201826 min

Bundlinjen #44: Gulvet knirker under ATP-chef, Legos redningsmand taler ud og Danske Bank sagsøges

(00:38) Gulvet knirker under topchef Christian Hyldahl i Danmarks største pengetank ATP. Fortiden har indhentet Hyldahl, da det viser sig, at han som chef i Nordea var involveret i en række dubiøse udbyttehandler, der hev millioner op af den schweiziske statskasse. Man kan ikke have plyndret statskasser og samtidig sidde i spidsen for ATP, lyder det fra Dansk Folkeparti, De Konservative og venstrefløjen.(12:15) Legos redningsmand erkender ledelsesfejl. Den tidligere topchef i Lego, Jørgen Vig Knudstorp, indrømmer i et befriende ærligt interview en række eklatante strategiske fejltrin fra sin tid i Lego. Og den tidligere McKinsey-mand sætter også et par ord på det nu berømte memo, der i 2003 hudflettede Legos økonomiske katastrofekurs og kickstartede virksomhedens turnaround.(22:00) Hvidvaskskandalen i Danske Bank minder efterhånden om en rodbehandling hos tandlægen, som trækker ud i timevis. Onsdag skulle banken stå skoleret på Christiansborg og nu vil en række advokater hive banken i retten i et forsøg på at kradse nogle af aktionærens tabte penge ind tilbage.I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommentator og kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og debatørredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nov 22, 201828 min

Bundlinjen #43: Mærsk går i backgear, bankernes vingeskudte lobbychef og københavnsk pamperi i millionklassen

(00:55) Mærsk-koncernen sejler mod sorte tal. Omsætningen voksede, og der var sorte tal på bunden i årets første ni måneder i Mærsk. Men regnskabet afslører også, at shippingkoncernen i høj grad har droppet de store digitale armbevægelser. Det begynder at ligne et strategisk tilbagetog, lyder vurderingen.(10:10) Bankernes vingeskudte lobbychef Ulrik Nødgaard. Kritikken hagler ned over direktøren i Finans Danmark, Ulrik Nødgaard, da det nu viser sig, at han som direktør i Finanstilsynet tilbage i 2013 blev advaret indgående om den formodede hvidvask i Danske Banks estiske filial. Han kunne have stoppet skandalen for flere år siden, lyder kritikken. Kan bankerne leve med at have en cheflobbyist, som er vingeskudt på troværdigheden?(19:37) Kramers gyldne håndtryk. 5.200.000 kroner. Så mange penge får den tidligere socialdemokratiske overborgmester i København, Jens Kramer Mikkelsen, med sig i hånden, efter at han blev fyret fra det offentlige byggeselskab By & Havn. Og nu viser det sig, at han smutter direkte over i en ledende stilling hos en københavnsk entreprenørgigant. Det lugter af pamperi og kammerateri.I studiet: Kommentator Anders Heide Mortensen, virksomhedsredaktør Søren Linding og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nov 15, 201828 min

Bundlinjen #42: Mærsk-familien rydder bordet, Saudi-Arabien som handelspartner og Danske Banks næste topchef

(01:05) Mærsk-familien rydder bordet i Danske Bank. Det var en historisk magtdemonstration, da Mærsk-arvingerne tirsdag vippede formand Ole Andersen af pinden i Danske Bank og krævede en helt ny bestyrelse. Tilliden, integritet og ordentligheden skal tilbage i banken, lød det i en svada, der efterlader Ole Andersen ydmyget på sidelinjen.(13:55) Penge og moral. En møbelproducent fra Viborg har besluttet at takke nej ordre fra Saudi-Arabien, efter at det mellemøstlige diktatur tilsyneladende har myrdet og parteret en kritisk journalist i Tyrkiet. Men skal det moralske kompas styre, hvem vi handler med? Og hvor går grænsen i så fald?(23:42) Nykredit og Michael Rasmussens næste karriereskridt. 4,8 milliarder kroner tjente realkreditkæmpen Nykredit i årets første ni måneder. Det var et dyk på 37 procent i forhold til samme periode sidste år. Men for topchef Michael Rasmussen var regnskabet godkendt, og han virker til at være topkandidaten til det ledige job som topchef i Danske Bank.I studiet: Kommentator Anders Heide Mortensen, chefredaktør Steen Rosenbak og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nov 8, 201832 min

Bundlinjen #41: Det lysner for Danske Bank, defensive danske topchefer og brodne kar i lastbilsbranchen

(00:50) Topchefen, der sætter sig i spil til sit eget job. Overskuddet i Danske Bank for årets tre første kvartaler sank med knap en fjerdedel i forhold til samme periode sidste år. Men et overskud på 11,6 milliarder kroner er bestemt godkendt midt i en historisk krise. Den midlertidige topchef, Jesper Nielsen, begynder at ligne en kandidat til stillingen som direktør.(13:10) Profit, men alt for små armbevægelser. Der tjenes gode penge i dansk erhvervsliv, viser den seneste omgang af kvartalsregnskaber. Men der er investeres for lidt i fremtiden, og det er tvivlsom governance, når Coloplast benytter regnskabssæsonen til at gøre direktøren til chef for bestyrelsen, lyder kritikken.(22:48) Rådne forhold i lastbilsbranchen. Omkring 200 asiatiske chauffører har boet og arbejdet hos vognmandsfirmaet Kurt Beier under kummerlige forhold i containere i Padborg. De tjente omkring 15 kroner i timen og arbejdede op til 21 timer i træk. En møgsag rammer erhvervslivet, netop som politikerne skal til at forhandle om bedre vilkår for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommentator Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nov 1, 201830 min

Bundlinjen #40: Hemmelige aflytninger i Hesalight-sag, ulandsbistand til Jack Ma og ATPs plettede image

(00:46) "Jeg skal finde på et eller andet lort, Lars." Bagmandspolitiet har i al hemmelighed optaget samtaler mellem direktøren i det skandaliserede og nu konkursramte Hesalight, Lars Nørholt, og hans bogholder og barndomsven, Michael Norsker. Det er ikke småting, de to siger over telefonen i den spektakulære retssag om svindel, falskneri og momssvindel for millioner.(12:34) Pandadiplomati og ulandsbistand til verdens rigeste. De danske embedsmænd har besluttet at pumpe omkring seks millioner skattekroner direkte ind i den kinesiske techgigant Alibaba, der ejes af milliardæren Jack Ma og kaldt det ”udviklingsbistand”. Det er reelt bare erhvervsstøtte forklædt som udviklingshjælp, lyder vurderingen.(20:19) ATPs pletfrie image slår revner. Vores fælles sparegris, ATP, har delt seng med nogle tvivlsomme forretningspartnere i jagten på at score et højt afkast. Da ATP for nylig købte TDC var det sammen med det australske finanshus Macquarie, som nu er fedtet dybt ind i sagen om udbytteskat. Der hviler et helt særligt ansvar på ATP-boss Christian Hyldahl, fordi ATP repræsenterer alle danskernes penge. Det ansvar har han tilsyneladende ikke levet op til.I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommentator Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Oct 25, 201830 min

Bundlinjen #39: Slagsmål mellem Danske Bank og Finanstilsynet, modedronningen vakler og magtkamp i Grundfos-ledelsen

(00:53) Slagsmålet mellem Finanstilsynet og Danske Bank. Torsdag formiddag meddelte Danske Bank, at Finanstilsynet havde afvist bestyrelsens kandidat til posten som topchef, den 40-årige Jacob Aarup-Andersen. Det var en historisk afgørelse, der efterlader bankens bestyrelsen og formand Ole Andersen flagrende i vinden. Ledelseskrisen i Danske Bank gik fra slem til værre.(14:00) Modedronningen vakler. En arbejdsplads fyldt med ydmygelser, skældud og stress. En stribe arbejdsretslige sager og store erstatninger til tidligere ansatte. Og en lunefuld topleder, der er varm og kreativ den ene dag. Rasende og nådesløs dagen efter. Det er tilsyneladende hverdagen i Ilse Jakobsens modeimperium i Hornbæk. Det står klart efter en række artikler i Berlingske. Det er ledelse, når det er værst.(23:45) Magtkamp i Grundfos’ topledelse. Den afgående formand i ejerfonden bag Grundfos, Jens Bager, smækker med døren. Med Bagers exit har tre ud af fire eksternt valgte bestyrelsesmedlemmer forladt fonden i utide. Det efterlader en af Danmarks største erhvervsfonde både amputeret og uden formandskab. Hvad er stridspunkterne, og hvad er næste skridt for en af landets største virksomheder?I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, erhvervskommentator Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Oct 18, 201831 min

Bundlinjen #38: Danmarks bedste ledelsesteam bag børsraket, Jarlov revser Finanstilsynet og elkongernes voksende magt

(00:40) Selskabet er mere værd end Carlsberg og Vestas. Alligevel har direktøren igennem 10 år ikke sin egen Wikipedia-side. I løbet af fem år er aktien hoppet i vejret med 250 procent, og nu pønser transport- og logistikselskabet med 45.000 ansatte på verdensplan, DSV, på endnu et milliardopkøb. Hvad er hemmeligheden bag topchef Jens Bjørn Andersens succes?(11:02) Der var iskold luft mellem erhvervsminister Rasmus Jarlov og Finanstilsynets direktør Jesper Berg, da ministeren stod skoleret foran Folketingets erhvervsudvalg onsdag. Tilsynet har stolet blindt på Danske Banks egne svar, og det er en ”central problemstilling”, som vi skal finde en løsning på, sagde Jarlov. Fredag foreslog professor Jesper Rangvid at splitte tilsynet op for at sikre ordentlige overvågning af bankerne. Alt peger efterhånden på, at tilsynet kommer til at blive markant forandret, når vi kommer på den anden side af Danske Banks hvidvasksag.(20:20) Monopolerne hærger i elbranchen. Over 700.000 jyske el-kunder skal vænne sig til at sige ”Norlys”. Det bliver navnet på Danmarks nye energigigant, efter at to af landets største elselskaber torsdag meddelte, at de slår pjalterne sammen. Det er en historisk konsolidering som Eniigs topchef, Niels Duedahl, bliver direktør for. Men hvad betyder det for forbrugerne, at elkongerne bliver mere magtfulde? Erhvervsredaktør Søren Linding ser kun en fremtidssikret løsning: Kløv elselskaberne op og nationalisér den vitale infrastruktur i ét selskab.I studiet debatredaktør Magnus Barsøe og virksomhedsredaktør Søren Linding.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Oct 12, 201829 min

Bundlinjen #37: Danske Bank-aktien styrtbløder, Danmarks mest hypede selskab taber luft og Dansk Industri rammer muren

(00:44) Aktieblodbadet fortsætter i Danske Bank. Aktien nede 10 procent fredag formiddag efter flere kritiske nyheder om hvidvaskskandalen. De amerikanske myndigheder undersøger nu sagen, og der er mistanke om mistænkelige såkaldte mirror trading-sager. Det ligner en ledelsesmæssig nedsmeltning, lyder vurderingen i studiet.(14:35) Ambu-raketten taber fart. Danmarks nok mest hypede børsraket ser ud til at løbe tør for brændstof. Mens topchef Lars Marcher fortalte om nye produkter og vækstdrømme på investor-dagen forleden, så trykkede aktionærerne på exit-knappen. Det begynder at lugte af et tillidsknæk mellem markedet og Ambu-ledelsen.(21:00) Danske Industri løber hovedet mod en mur. Det lyder som en vindersag, når politikerne vil bremse bureaukrati og lette de administrative byrder for erhvervslivet. Men der sker meget lidt, lyder det DI. De har sendt over 200 forslag, som blot er strandet i ministerierne. Hvorfor er de folkevalgte holdt op med at lytte på DI og hvad betyder det konkret for erhvervslivet?I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, erhvervskommentator Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Oct 5, 201828 min

Bundlinjen #36: Finanstilsynet under beskydning, Novos risikable drømme og de kedelige danske topchefer

(00:39) Hvad skal man egentlig bruge det finansielle færdselspoliti til, hvis de ikke uddeler bøder eller politianmelder banker, der bryder loven? Det spørger kritikerne, efter at Finanstilsynet og direktør Jesper Berg har afvist at politianmelde Danske Bank. Jesper Berg bør nok parkere den flinke attitude og kridte skoene i tilsynet, hvis vi skal undgå, at tilliden mellem borgere og myndigheder lider et knæk, lyder vurderingen i studiet.(11:00) Insulingiganten fra Bagsværd, Novo Nordisk, vil genopfinde sig selv. Sådan lyder budskabet fra topchef Lars Fruergaard Jørgensen. Den velsmurte pengemaskine, der lavede 48 milliarder kroner på bunden sidste år, skal altså skifte gear. Men hvor meget tør topchefen reelt ændre ved den eksisterende guldformular for at finde nye lukrative markeder?(19:15) De kedelige danske topchefer. De bør smide løbeskoerne, parkere drømmen om ti Ironmans årligt og træde i karakter som ægte mennesker med fejl og bristede drømme. De danske erhvervsledere er og bliver rollemodeller for tusindvis af unge, og lige nu er de fleste både konforme og, ja, gabende kedsommelige. Sådan lyder den provokerende udmelding i studiet. Læs noget mere. Hop ud i faldskærm. Indrøm dine fejl. Smid den polerede facade. Du bliver en bedre og mere troværdig leder af det, lyder budskabet.I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, erhvervskommentator Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 27, 201827 min

Bundlinjen #35: Danske Banks hvidvaskskandale og bankens historiske ledelsesvakuum

750 milliarder kroner. Eller hvad der svarer til omkring 60 gange svindelskandalen i Skat. Så mange penge har Danske Bank tilsyneladende hvidvasket for i sin estiske filial. Direktionen og bestyrelsen har mere eller bevidst ignoreret utallige advarsler og bankens egen undersøgelse konkluderer, at banken har fodret de finansielle myndigheder med urigtige oplysning siden 2007. I alle årene mellem 2007 og 2015 tjente Danske Bank styrtende med penge den dubiøse estiske pengemaskine.Vi har lavet en podcastspecial med kun et emne på dagsordenen: Hvidvaskskandalen i Danske Bank.Hvad siger bankens interne rapport egentlig? Er bankens rapport et punktum? Hvordan står bestyrelsesformand Ole Andersen efter det her forløb? Og hvad er myndighedernes næste skridt?I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, erhvervskommentator Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 20, 201833 min

Bundlinjen #34: Elkongernes millionregning, familiekamp i Danfoss-dynastiet og tiåret for finanskrisen

(00:36) Millonregningen efter elkongerne. Tirsdag nedskrev energiselskabet fra trekantsområdet, Ewii, for 100 millioner kroner på en række skrantende investeringer. De millioner, som tidligere topchef, Knud Steen Larsen, havde kastet efter trehjulede cykler og telemedicin har kostet kunderne dyrt. Den nye chef, Lars Bonderup Bjørn, ser ud til at have ryddet ud blandt de værste investeringer. Men kan vi undgå den slags møgsager i fremtiden? (08:38) Familiekamp i Danmarks største industrivirksomhed. Danfoss-formand, Jørgen Mads Clausen, lægger i øjeblikket sidste hånd på en slags familieforfatning for livsværket Danfoss. Man vil skitsere et langvarigt værdigrunlag, som ligger fast, selv hvis familien en dag ikke længere sidder på magten. Men lige under overfladen lurer en magtkamp mellem de mange familiemedlemmer om det sønderjyske milliardselskab. (18:50) Tiåret for finanskrisen. Hvor meget har vi egentlig lært? Har bankernes forretningsmorale ændret sig? Ikke så meget, synes svaret at være til begge spørgsmål. Bankerne er stadig gigantiske og lever i høj grad for lånte penge. Og forretningsmoralen virker nærmet mere flosset end nogensinde.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 13, 201828 min

Bundlinjen #33: Thomas Borgens mulige afløser, børsmiraklet taber luft og landets dyreste pensionsskasse

(00:41) Danske Banks møgsag om hvidvask firdobler i størrelse. De mistænkelige transaktioner i Danske Banks berygtede estiske filial svulmer til over 200 milliarder kroner. Dermed kommer møgsagen direkte ind på en top 5 over verdens største hvidvaskskandaler. Det må efterhånden være et spørgsmål om tid, før topchef Thomas Borgen får silkesnoren. Vi sætter et par konkrete navne på hans mulige efterfølger.(11:45) Børsballonen taber luft. Hvis du havde sat 100.000 kroner på børsmiraklet, Ambu, for fem år siden og solgt her til morgen, så havde du et pænt stykke over to millioner kroner i hånden i dag. Men nu er der ridser i lakken. En storaktionær sælger, bestyrelsesformanden dumper halvdelen af sine aktier, og den kontroversielle topchef begynder at kalde saglig kritik for ”fake news”. Er luften ved at sive ud af aktieballonen?(19:07) Helt præcis 5.351 kr. Så stor var forskellen mellem at være kunde i landets dyreste og landets billigste pensionsselskab, når det kommer til de rene omkostninger. Det er et marked for langt over 3.000 milliarder kroner, men alligevel er konkurrencen nærmest ikke-eksisterende. Hvorfor? Og hvad kan man som helt almindelige dansk lønmodtager gør for at sikre sig et bedre afkast - og en tidligere pension?I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 6, 201827 min

Bundlinjen #32: Realkredit-monopolet plager boligmarkedet, familien Harboes jerngreb og de problematiske 12-tals piger m/k

(00:43) Op til 6.400 kroner ekstra i gebyrer om året. Det er bundlinjen for nye realkreditkunder i Jyske Bank, som netop har aflagt halvårsregnskab og annonceret en rask omgang prisstigninger. Det efterlader topchef Anders Dams troværdighed en anelse vingeskudt. Han lovede nærmest at holde priserne i ro for kun fem måneder siden. Nu er han vendt på tallerken. Det monopollignende marked for boliglån har i den grad brug for mere konkurrence, lyder vurderingen(10:41) Familien Harboes jerngreb om kriseramt bryggeri. Sølle 200.000 kroner. Så få penge tjente Harboe Bryggeri i sidste regnskabsår ud af en omsætning på 1,3 mia. kr. Aktien styrtbløder, investorerne brokker sig, men selskabets 76-årige majoritetsejer, Bernt Griese, er ligeglad. Det ligner ”en virksomhed i afvikling” og et klassisk eksempel på de ledelsesslagsmål, der opstår, når en familieejet virksomhed går på børsen, lyder kritikken.(20:30) 12-tals piger m/k. Erhvervslivets fornemste uddannelsesinstitution, Copenhagen Business School, melder om foruroligende træk ved de studerende, der har karaktersnittet til at komme ind på deres eliteuddannelser. De er ikke interesserede i at fordybe sig eller indgå teams med andre studerende. De er kun interesserede i at få 12. Erhvervslivet har nu endelig fået det fokus på eliten, som de har råbt på, men kan fremtidens virksomheder bruge unge mennesker, der kun tænker på at få 12?I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 24, 201828 min

Bundlinjen #31: Pandora-fyring, MT Højgaards dødskamp og erhvervslivets falmende politiske magt

(00:54) Pandora og exit til Anders Colding Friis. Klokken 7:41 torsdag den 9. august blev den mest ventede fyreseddel i dansk erhvervsliv en realitet, da topchefen i smykkefirmaet Pandora, Anders Colding Friis, fik sparket. Selskabet lander en milliard på bunden i andet kvartal 2018, men skuffede investorerne fælt, og aktien tabte 24 procent på én handelsdag. Fyringen afblæser den akutte ledelseskrise, men er det nok til at genskabe investorens tillid?(11:30) Den danske byggegigant, MT Højgaard, vakler. Tab efter tab efter tab. Et af landets største entreprenørselskaber med over 4.000 ansatte kæmper for livet efter endnu en nedjustering og ekstraordinær kapitaltilførsel. Topchefen er fyret, ledelsen udskiftet og nu forsøger ejerkredsen at komme investorerne i møde med en ny fusionsplan.(19:17) Erhvervslivets falmende politiske magt. Erhvervslivet ser ud til at sejle mod et eklatant nederlag ved det forestående folketingsvalg. Finansminister Kristian Jensen (V) har netop afvist at gå til valg på skattelettelser, og som tingene ligger nu, vil blot 19 ud 179 folketingsmedlemmer tale varmt for lavere skat i den kommende valgkamp. Hvordan kom det så vidt? Og hvordan kommer erhvervslivets lobbyister tilbage i kampen?I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 16, 201827 min

Bundlinjen #30: Fængselsdomme i grov bestikkelsessag, Ørsteds globale drømme og Rasmus Jarlovs første uge på jobbet

(01:25) Atea-sag. Ubetingede fængselsstraffe, bødestraf i millionklasse og latter afløst af tårer. Det var resultatet, da alle de syv anklagede tidligere chefer hos hhv. it-leverandøren Atea og Region Sjælland onsdag blevet dømt skyldige i danmarkshistoriens største sag om bestikkelse. Det er »fremragende«, at byretten klokkeklart markerer, hvad der er acceptabel forretningsadfærd, og hvad der er grov, samfundsskadelig korruption, lyder det i studiet(12:03) Ørsted. Energigiganten Ørsted sælger en stor luns af sin forretning fra. Helt konkret sælger man den danske eldistributions- og privatkundeforretning i en mulig milliardhandel. Ørsted vil i stedet bruge milliarderne på at investere i selskabets kerneforretning, havvind. Energiselskabet er oppe 27 procent i løbet af de sidste 12 måneder, men satsning på vind er bestemt ikke risikofri.(22:07) Rasmus Jarlovs første uge på jobbet. Det er med aggressivitet og energi, at den nye konservative erhvervsminister lægger fra land. Danske Banks hvidvaskskandale er en »skamplet« og skal følges til dørs, lød det blandt andet fra den nye minister. Regeringen har fået sin utilregnelige, men utvivlsomt talentfulde Nicklas Bendtner, lyder vurderingen. Men selvom der er ros, kritiseres Jarlov også i hårde vendinger fra Dagbladet Børsen.I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 28, 201831 min

Bundlinjen #29: Brian Mikkelsens jobskifte, bankboss kræver stop for aktiebonusser og TDCs trojanske hest

(01:15) Onsdag eftermiddag satte daværende erhvervsminister, Brian Mikkelsen, hele mediemøllen i gang, da han annoncerede på twitter, at han kvitter politik og starter en karriere som toplobbyist for erhvervslivet. Det må betegnes som et scoop af Dansk Erhverv og noget af en nedtur for konkurrenterne i Dansk Industri. Mikkelsens afløser som erhvervsminister er ”regeringens svar på Nichlas Bendtner”, lyder det i studiet.(08:10) Det skal være slut med de lukrative og svært gennemskuelige aktieprogrammer for børsnoterede virksomheder. I stedet skal hele lønnen kunne aflæses direkte af regnskabet. Sådan lyder det fra topchefen i landet tredjestørste bank, Jyske Bank, Anders Dam: ”Hvorfor skal folk med min løn have incitamentsprogrammer? Jeg får så høj en løn, at hvis ikke jeg yder en 110 pct. indsats hele tiden, så skal jeg fyres."(17:33) Det var et opsigtsvækkende valg til en magtfuld post. Teleselskabet TDC udnævnte mandag svenskeren Bert Nordberg som formand for bestyrelsen. For blot to måneder siden kom Nordberg med et uhørt hårdt angreb på kapitalfonde, og nu sidder han i spidsen for TDC, der ejes af den kontroversielle australske fond Macquarie. Kapitalfondens forretningsmodel er ganske simpel: Høj gæld, lav skat. Hvordan skal de to ender mødes?I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 21, 201824 min

Bundlinjen #28: Folkemøde-special om årets tre største erhvervshistorier

I denne særlige udgave optog vi Bundlinjen foran et vaskeægte levende publikum på årets Folkemøde fredag eftermiddag.(01:20) Hvidvasken i Holmens Kanal. Har du mistet overblikket over, hvor slemt Danske Bank er fedtet ind i skandalen, hvor mindst 25 mia. kr. er forvandlet fra kriminelle gangsterpenge til hvide kontanter i bankens estiske filial? Så bliv genopfrisket og opdateret på den seneste udvikling i møgsagen, der bl.a. har fået Jyllands-Posten til at opfordre både adm. direktør Thomas Borgen og bestyrelsesformand Ole Andersen til at gå af.(17:30) A.P. Møller-Mærsk er sunket ned i en historisk børskrise, som i løbet af de seneste 12 måneder har kostet aktionærerne over 45 mia. kr. Topchef Søren Skou forsøger at styre shippinggiganten gennem en historisk transformation, hvor ledelsen sælger arvesølvet fra og satser på containerforretningen. Men underskuddet bider sig fast, investorer tvivler, og aktien bløder. Hvad betyder Mærsks krise for Danmark?(29:30) Iværksættere som de nye rockstjerner. Succesfulde iværksættere som Just-Eats Jesper Buch og lakridskongen Johan Bülow idoliseres af journalister, politikere og borgere. Udnævnelsen af Tommy Ahlers som minister for uddannelse og forskning har cementeret iværksætternes rolle som dansk politisk nye håb. Men vi stiller en af de feterede iværksættere spørgsmålet: Hvad er det, som I tror, at I kan gøre bedre end politikere? Og kan I virkelig levere varen på Christiansborg?Deltagere: Virksomhedsredaktør Søren Linding, debatredaktør Magnus Barsøe og direktør og serieiværksætter, Toke Kruse.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 19, 201842 min

Bundlinjen #27: Fængselsdom i OW Bunker-sag, Finanstilsynet famler i mørket og et register over elendige chefer

(00:55) Halvandet års ubetinget fængsel. Sådan lød afgørelsen i Aalborg Byret lidt over middag onsdag, da vi fik den første dom i sagen om OW Bunkers spektakulære børskollaps. Hvad kan vi egentlige lære af sagen om O.W. Bunker?(10:55) Det begynder at ligne en farce. I en af dansk erhvervslivs største skandaler nogensinde står myndighedernes efterforskning tilsyneladende stille. Og det ene lands finanstilsyn ved åbenbart ikke, hvad det andet laver. Det står klart, efter at det estiske finanstilsyn mandag gik stik imod den fortælling, som Finanstilsynet og direktør Jesper Berg har turneret med flere gange. Hvad er efterhånden op og ned i sagen om Danske Banks hvidvask?(19:38) Omkring 8 ud af 10 danskere har haft en leder, som de slet ikke mener er egnet til at være leder. Det viser en spritny undersøgelse. Man bør faktisk oprette et register over dårlige ledere, der dermed fratages rettet til at have personaleansvar, lyder et forslag fra fagforeningen Krifa. En absolut ”indlysende god ide”, lyder det fra kommentator Anders Heide Mortensen.I studiet: Erhvervskommentator Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 31, 201826 min

Bundlinjen #26: Københavns milliarddyre skraldeslot, Netcompanys børsdebut og Nordeas hvidvaskede lig i lasten

(00:35) Over fire milliarder kroner har forbrændingsanlægget Amager Bakke kostet indtil videre. Men alt er gået galt. Direktøren er fyret og et underskud på knap to milliarder kroner truer. Nu har politikerne strikket en ny redningsplan sammen, der forhøjer varmeprisen og ruller en succesfuld privatisering tilbage, der har sparet skatteborgerne for i alt 100 mio. kr. (10:25) It-kometen Netcompany fra 1999 har for længst rundet 1.500 ansatte og smides nu på børsen til en værdi på op imod otte milliarder kroner. Omsætningen vokser og bundlinjen er solid med trecifrede millionoverskud. I spidsen står topchef og stifter, André Rogaczewski, der officielt bliver milliardær ved børsdebuten. Hvad er Netcompany for en virksomhed og holder de vilde vækstdrømme?(20:40) Nordea fedtes ind i ny hvidvaskskandale. Et suspekt vekselkontor på Nørrebrogade, der fungerede som en del af en international narkoring, fik fragtet 205 mio. kroner i friske 500 eurosedler over fra Nordea. Banken sagde ikke et ord til myndigheder på trods af, at politiet specifikt havde advaret om, at de store sedler ofte bruges til kriminalitet. Hvorfor bliver vores største pengeinstitutter ved at blive fedtet i møgsager med dybt kriminelle?I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, erhvervskommentator Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 24, 201828 min

Bundlinjen #25: Aktietæsk til Mærsk, halløj på TDC-slottet og topchefens bonusfest til 520 millioner kroner

(01:00) Knap 9,5 procent. Eller hvad der svarer til over 15 mia. kr. Så mange penge er fordampet op i den blå luft, efter at investorerne i panik flygtede fra shippinggiganten A.P. Møller Mærsk torsdag formiddag. Det netop offentliggjorte kvartalsregnskab er stort set »uden lyspunkter«, lyder vurderingen i studiet, og presset på adm. direktør Søren Skou vokser.(10:55) TDC og topchef-exit. Mandag morgen kl. 10:00 bragte Finans nyheden om, TDC-topchef, Pernille Erenbjerg, forlader skuden. Lige nu står telegiganten derfor i et enormt ledelsesvakuum: Ingen administrerende direktør, en midlertidig bestyrelsesformand, nye ejere og en skrumpende forretning. Hvem styrer egentlig showet på Teglholmen?(17:50) 525 mio. kr. Så mange penge står topchef Lars Marcher fra medicovirksomheden Ambu til at tjene via en række lukrative optionsprogrammer, der formentlig er de mest guldrandede i dansk erhvervshistorie. Alene i sidste uge solgte Marcher sammen med selskabets finansdirektør aktier for 90 mio. kr. Hvornår stopper de eksorbitante bonusordninger? Og bør de stoppe? Meningerne er delte i studiet.I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, erhvervskommentator Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 17, 201829 min

Bundlinjen #24: Tilsyn revser Danske Bank, Mærsk McKinney-Møllers eftermæle og Tommy Ahlers som minister

(01:00) Danske Bank modtager sønderlemmende kritik af Finanstilsynet i sagen om hvidvask af milliarder af kroner i bankens estiske filial. Tilsynets historisk hårde kritik løber over 27 sider, og revser bankens ledelse, forhaling af myndighedernes undersøgelse, passivitet og manglende indberetninger. Mon der kommer kriminelle sigtelser, og hvor længe overlever topchef Thomas Borgen, spørger vi i studiet.(11:50) Han burde have pensioneret sig selv før, han blandede sig for meget, og han lavede ikke op til værdierne. Sådan lyder den krasse kritik fra tidligere topfolk i A.P. Møller Mærsk om den afdøde reder, Mærsk McKinney Møller. Men kritikken peger måske i sidste ende tilbage på kritikerne selv: Jess Søderberg og Michael Pram.(19:30) Lykkeligt ægteskab eller dømt til at fejle? Den succesfulde techiværksætter og mangemillionær, Tommy Ahlers, er ny uddannelsesminister og venstremand. Men kan det lykkedes for Ahlers at navigere i Borgens politiske sump? Vurderingerne er delte.I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, erhvervskommentator Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 3, 201825 min

Bundlinjen #23: Energigigant fanget i møgsag, Ørsteds milliardsucces og en fagbevægelse i opløsning

(00:45) Den medlemsejede energigigant, Seas NVE, har truffet en opsigtsvækkende beslutning og kaldt et udbud på knap 170 mio. kr. tilbage efter beskyldninger om urent trav. Det er langt fra første gang, at de monopollignende forsyningsselskaber fanges i en møgsag. Sidste år rullede sager om elkonger, der brugte millioner på sponsorater og fråds. Hvordan sikrer vi os imod, at forbrugernes penge ikke snoldes op?(09:30) Tre milliarder kroner på tre måneder. Det er bundlinjen hos energiselskabet Ørsted, der med et imponerende kvartalsregnskab cementerer, at virksomhedens forvandling til et rent vindmølleselskab går strygende. Topchef Henrik Poulsen ligner i øjeblikket dansk erhvervslivs rockstjerne. Men risikoen i Ørsteds forretning vokser.(18:20) Der er øretæver i luften, efter at formanden for fagforbundet FOA indgik en separat aftale med arbejdsgiverne og droppede den meget omtalte muskertered i fagbevægelsen. Resultatet er en splittet fagbevægelse. Men meninger om hvorvidt Dennis Kristensen er gal eller genial er delte i studiet.(24:25) Bonus. En kort tale til Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen: "Slaget er tabt, Anders."I studiet: Finans' virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Apr 26, 201825 min

Bundlinjen #22: Lampesvindel for 600 millioner, slagsmålet om Femern og snævert genvalg til Coops topchef

(00:38) Bedrageri og dokumentfalsk. Tidligere direktør i det fallerede lampeselskab Hesalight, Lars Nørholt, svindlede sine kreditorer for millioner af kroner i årene omkring 2015. Sådan lyder anklagen fra bagmandspolitiet i et netop fremlagt anklageskrift. Skandalen kostede et par danske pensionskasser 600 mio. kr., og vi står med en af "de største kendte sager om regnskabsmanipulation i Danmark," lyder det fra ekspert.(10:10) Femern, selskabet bag danmarkshistoriens største byggeprojekt til over 60 mia. kr., vinkede i 2015 farvel til en sikker millionindtægt, da selskabets ledelse besluttede at fælde en vindmøllepark med en strømproduktion til at forsyne 8.427 danske kernefamilier. Forsinkelser og store budgetoverskridelser plager Fermern-forbindelsen. Alligevel kan det skandaleramte milliardbyggeri knap skabe debat eller få en ordfører til at kalde en minister i samråd. Hvorfor?(17:05) 237 mio. kr. Så mange penge har detailgiganten Coop Danmark indtil videre tabt på formand Lasse Bolanders bankeventyr, der har leveret røde tal i fem år i streg. Alligevel vandt Bolander kampvalget om formandsposten i lørdags og sidder i spidsen for koncernen tre år mere. Men virksomheden bag Brugsen og Fakta står formentlig overfor en "hestekur", lyder vurderingen i studiet.I studiet: Finans' virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Apr 19, 201825 min

Bundlinjen #21: Mærsk famler i mørket, kampvalg i detailgigant og Jesper Buch revser "filosoffen"

(00:40) Drømmen om den digitale pengemaskine er død. Men vi skal vokse med 100 mia. kr. Sådan lød budskabet fra bestyrelsesformanden i A.P. Møller-Mærsk, Jim Hagemann Snabe, på selskabets generalforsamling tirsdag. Tvivlen breder sig blandt investorerne, der nu både er skuffede og skeptiske.(10:00) Kampvalg i SuperBrugsen. Skal brugsforeningen Coop og dets 1,7 medlemmer gå i takt med den siddende formand Lasse Bolander? Eller får modkandidaterne held til at vippe den – ifølge dem – enerådige konge af pinden? Der er kampvalg på lørdag, og man kan groft sagt gå enten den grønne eller blå vej.(17:25) Jesper Buch mod filosoffen. Mangemillionæren, iværksætteren og Just Eat-stifteren Jesper Buch har skrevet en bog om iværksætteri. Den har Berlingskes anmelder, den borgerlige debattør Rune Selsing, givet læsterlige klø. Men måske har »filosoffen«, som Buch lidt nedladende kalder Selsing, en pointe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Apr 12, 201824 min

Bundlinjen #20: Hovederne ruller i Danske Bank, Carlsbergs ærlige topchef og retsopgøret om OW Bunker

(00:35) Det første hoved ruller i Danske Bank ovenpå hvidvaskskandalen i bankens estiske datterselskab. Direktionsmedlem, Lars Mørch, fratræder og fritstilles med det samme. Men hverken den interne eller myndighedernes undersøgelser er færdig, og presset på topchef, Thomas Borgen, letter ikke for alvor, lyder vurderingen.(09:10) »Der var ingen energi i bygningen. Der var noget, der manglede.« Sådan lyder det fra Carlsberg-chef, Cees’t Hart, i et unikt og meget åbenhjertigt interview, når han kigger tilbage på tiden efter, at han overtog chefstolen i 2015. Hollænderen har været topchef i nogle måneder, men hans første turnaround-plan fejlede på ét centralt punkt.(17:15) 822 mio. Så mange penge anklages en tidligere medarbejder at have handlet for bagom ledelses ryg i det nu kollapsede brændstoffirma, O.W. Bunker. Det juridiske slagsmål om selskabets spektakulære fallit efter blot syv måneder på børsen er blot det første i en række søgsmål. Hvad betyder det for aktiekulturen i Danmark, at så mange investorer blev ført bagom lyset? Og hvad skal vi håbe kommer ud af retssagerne?I studiet: Finans' virksomhedsredaktør Søren Linding og debatredaktør Magnus Barsøe. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Apr 5, 201825 min

Bundlinjen #19: Dansk erhvervslivs mest pressede mand, Falck og opsplitning i Dansk Industri

(00:35) »Han er en af dansk erhvervslivs mest pressede mænd«. Sådan lyder dommen over Søren Skou i Mærsk fra Finans’ chefredaktør, Steen Rosenbak, efter at finansdirektøren på Esplanaden fik sparket tirsdag morgen. Spørgsmålene rejser sig omkring Mærsks forvandling, som er blevet kaldt den største transformation i dansk erhvervslivs historie. Invetorerne tvivler. Og nu er der kun Søren Skou tilbage til at tage ansvaret.(07:00) 570 mand. Så mange ansatte hos Falck kan forvente en fyreseddel de kommende dage. Direktør Jakob Riis skærer ind til benet og outsourcer en del af ambulanceforretningen i sit forsøg på at få Falck tilbage til sorte tal. De ansatte kan nok vente mere af samme skuffe, lyder vurderingen.(13:40) »Et enormt prestigetab for Dansk Industri«. I mandags smækkede Grundfos, Danfoss, Velux og Rockwool med døren i Dansk Industri. De fire vil lave en parallel interesseorganisation, fordi DI har stirret sig ”blinde på grøn energi”, lød det. Der er ny virkelighed for DI både på Christiansborg og i erhvervslivet. Og DI ser ud til at famle en smule i mørket efter kontakten.I studiet kommentator Anders Heide Mortensen og Finans' chefredaktør Steen Rosenbak. Vært: Debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mar 22, 201820 min

Bundlinjen #18: Arla i krise, storkonflikt og Danske Banks mistænkelige pengemaskine

(00:35) Fire milliarder kroner. Så meget er de danske mælkeproducenter gået glip af de seneste år, fordi mejerigiganten Arla halser efter konkurrenterne. Derfor får mælkebønderne en lavere pris per liter mælk. Det er i forvejen en branche, der vakler under høj gæld og lav indtjening. Hvor alvorlig er krisen i Arla, landbruget og for deres kreditorer - bankerne?(06:35) Risikoen for en storkonflikt vokser. Der er endnu ikke landet en aftale, og intet tyder på, at parterne er blevet bedre vennner. Tværtimod. Kommentator, Anders Heide Mortensen, hæver sandsynligheden for en konflikt med et par procentpoint. Vi står altså nu med en helt reel risiko for en lockout, som ifølge tænketanken Kraka vil koste samfundet 1 milliard kroner om dagen i tabt velstand.(10:20) »Der må snart komme et offer. Ellers får Danske Bank aldrig lukket den sag.« Sådan lyder dommen i studiet, efter at Berlingske har nye afsløringer i den alvorlige hvidvasksag i miliardklassen. Det viser sig nemlig nu, at afdelingen i Estland var en ren pengemaskine, og den altoverskyggende del af indtjeningen kom fra de mistænkelige udenlandske kunder.I studiet kommentator Anders Heide Mortensen og virksomhedsredaktør Søren Linding. Vært: Debatredaktør Magnus Barsøe. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mar 15, 201820 min

Bundlinjen #17: Lego i problemer, flugten fra det politiske ansvar og grove mandlige ledere

(01:00) Kort vurdering: Hvad er risikoen for en storkonflikt?(01:30) 10 år med buldrende vækst afløses af en markant tilbagegang i Lego. Den nye direktør, Niels B. Christiansen, har haft jobbet siden oktober, men han har fået en »famlende start«. Og hvordan skal han dog blive kongen af Billund, når Legos redningsmand og tidligere topchef, Jørgen Vig Knudstorp, holder øje som bestyrelsesformand?(09:10) Skandalen om it-makværket, Sundhedsplatformen, til omkring tre milliarder kroner, som Region Hovedstaden med Sophie Hæstorp-Andersen i spidsen har velsignet de københavnske hospitaler med, fortsætter. Nu trækkes sundhedsminister, Ellen Trane Nørby, ind i sagen med et folketingsspørgsmål. Hendes svar et dog et studie i, hvordan man skubber aben videre, lyder det.(15:30) Er det mændenes skyld, at der er så få kvinder i toppen af dansk erhvervsliv? Ja, lyder det nogenlunde samstemmende fra de tre mænd i studiet. Tonen kan være hård, og man skal nok kunne klare en tur i kanvasset, hvis man vil op i de højere ledelseslag. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mar 8, 201824 min

Bundlinjen #16: Møgsagen vokser i Danske Bank, storkonflikten truer og slagsmål i Stadil-imperiet

(01:00) Det er en usmagelig og grov hvidvasksag, som Dansk Bank er fedtet ind i. Nye afsløringer i Berlingske skubber topchef Thomas Borgen og resten af direktionen dybere ud i sumpen. Det viser sig, at en intern whistleblower fra den estiske afdeling tilbage i december 2013 advarede direktionen om lovbrud og mistænkelige pengeoverførsler. Hvad vidste Thomas Borgen hvornår? Og hvor meget støj kan direktøren klare, før fyringen truer?(09:40) Offentlige overenskomstforhandlinger. De statslige ansatte kræver 8,2 procent mere i lønposen over de næste tre år. Det er mere, end de privatansatte får i samme periode. Men bør den offentlige sektor virkelig være lønførende? Og hvis vi skærer al dramaet og retorikken fra, hvad er så egentlig risikoen for en storkonflikt?(16:00) Slagsmål i Stadil-imperiet. »Årets aprilsnar,« siger rigmand og Hummels ejer, Thor Stadil, med henvisning til at den tidligere direktør i Hummel har droppet sit sagsanlæg mod netop Hummel for uberettiget fyring. Den fyrede direktør, Søren Schriver, siger, at han dropper sagen, fordi han nu har fået sin løn. Den køber Stadil-familien ikke. De havde glædet sig til retsopgøret, så sandheden om Schriver »løgne« kunne komme frem, lyder det. Slagsmålet i en speget sag om svindel, underslæb og lyssky forretninger i Tyrkiet forsætter.I studiet kommentator Anders Heide Mortensen og virksomhedsredaktør Søren Linding. Vært: Debatredaktør Magnus Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mar 1, 201823 min

Bundlinjen #15: Vaklende Mærsk, Falcks milliardunderskud og bonusfest i det offentlige djøfokrati

(00:57) Danmarks største virksomhed, AP. Møller-Mærsk, står midt i den største transformation i dansk erhvervslivs historie. Den adm. direktør Søren Skou, der overtog chefposten i 2016, har sat sig for at slanke det enorme konglomerat og fokusere på shippingforretningen. Men indtil videre går intet rigtigt som planlagt. Og investorerne er skuffede.(08:00) Ny boss, nyt katastroferegnskab. Det er bundlinjen i Falck-koncernen, der er faldet dybt fra tinderne. Den adm. direktør Jacob Riis har netop afleveret et blodrødt regnskab med en lussing på 3,6 mia. kr. I flere år har Falck knap tjent penge. Men kan Riis vende skibet, efter at den fyrede direktør, Allan Søgaard Larsen, nærmest opbyggede en personkult om sig selv?(14:00) En rådden bonuskultur sniger sig frem i det offentlige djøfokrati. I det skrantende statlige selskab, Banedanmark, får hele direktionen bonusser. På Christiansborg belønner man i forvejen højtlønnede spindoktorer. Og i Region Hovedstaden har man givet 100.000 kr. til chefen, der var ansvarlig for at implementere den måske værste offentlige it-skandale i nyere tid, Sundhedsplatformen. En beskæmmende mangel på respekt for andre folks penge, lyder det i studiet.I studiet kommentator Anders Heide Mortensen og virksomhedsredaktør Søren Linding. Vært: Debatredaktør Magnus Barsøe. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Feb 22, 201820 min