PLAY PODCASTS
Et kapitel for sig

Et kapitel for sig

256 episodes — Page 4 of 6

Kapitel 3: “Jeg har brug for hjælp” - Iben Hjejle (3:4)

Det har været fire hæsblæsende år for Iben Hjejle. Hun er blevet mor, har mistet sin egen mor, er blevet danmarksberømt, har indspillet film i Chicago, og er blevet skilt fra sin søns far. Det er næsten uundgåeligt, at hun må gå ned med flaget. Og det gør hun så. Hun får et nervesammenbrud og må ringe efter hjælp.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 4, 202519 min

Kapitel 2: Karrieren tager fart og sladderpressen følger med - Iben Hjejle (2:4)

Iben Hjejle er nyuddannet fra Statens Teaterskole, da Søren Kragh-Jacobsen spørger, om hun vil spille luksusluderen Liva i ‘Mifunes Sidste sang’. Det bliver hendes store gennembrud herhjemme, og filmen vinder en sølvbjørn. Til Berlinalen løber Iben Hjejle ind i instruktør Stephen Frears, der tilbyder hende en rolle i hans næste film, 'High Fidelity’. Berømmelsen eskalerer med ‘Klovn’, og Iben Hjejle finder en metode til at skærme sig selv og sine nærmeste fra det, der bliver skrevet i sladderpressen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 4, 202534 min

Kapitel 1: Sorgen, der ikke bliver bearbejdet - Iben Hjejle (1:4)

Iben Hjejles liv kører på skinner, indtil det hele braser sammen om ørerne på hende. Det ved hun bare ikke, og hun har i øvrigt heller ikke rigtig tid til at tage sig af det. For da hendes mor, der også har været hendes anker, dør i en alder af 56 år, har Iben Hjejle en to måneder gammel baby, hun skal tage sig af. Sorgen bliver aldrig bearbejdet, og det hober sig op.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 4, 202523 min

Prolog - Iben Hjejle

Iben Hjejle har 30-års jubilæum som skuespiller næste år. Alle de roller, hun har spillet gennem karrieren, har lært hende noget om hende selv. Den karakter, hun kunne spejle sig selv mest i, var kriminalreporteren Dicte.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sep 4, 20257 min

Kapitel 4: En fyr der står ved siden af Adolf Hitler - Bjarne Corydon (4:4)

Dæmoniseringen af Bjarne Corydon tager ekstra fart efter det delvise salg af Dong til Goldman Sachs. I en musical er han placeret i Helvede side om side med Adolf Hitler. Det tager han ret roligt, for han er jo ’psykisk uafhængig’. Det er en god ting at være, når man er i politik. Han fortryder i øvrigt på ingen måde salget af Dong. Det var den helt rigtige beslutning. Til gengæld er han mindre stolt af Folkeskolereformen. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 28, 202520 min

Kapitel 3: Jeg var en utilstrækkelig far - Bjarne Corydon (3:4)

I virkeligheden håber Bjarne Corydon på at få seks børn, men han må nøjes med fire. Da han skal på barsel med den yngste må Mormor træde til, for han har fået travlt med at gøre Helle Thorning-Schmidt til statsminister. I de næste fire år, hvor han er finansminister er han kun hjemme og spise aftensmad en dag om ugen. Den yngste kalder endda sin morfar for far. Men det han har det sværest med er, når han har ladet de dårlige meningsmålinger gå ud over børnene. Han er stadig usikker på om politik gjorde ham til et dårligere menneske. Han hælder til et ja.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 28, 202542 min

Kapitel 2: Kunne have været brugtvognsforhandler - Bjarne Corydon (2:4)

Bjarne Corydon er lige så vild med biler som han er med fodbold og samfundsforhold. Da han er er 17 år gammel har han sparet 19.500 kr. sammen til en rød Ford Capri.I mange år tror han, at han skal være brugtvognsforhandler, indtil det går op for ham, at universitetet har oprettet et studie nærmest til ære for ham. Han kan næsten ikke tro sine egne øjne, da han ser der er et studie der hedder statskundskab. Her scorer han årgangens bedste babe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 28, 202521 min

Kapitel 1: For mig er det en synd at være svag - Bjarne Corydon (1:4)

Han vokser op i en kernefamilie i Kolding med far, mor og lillebror. Hans far hæver aldrig stemmen, men det kan hans mor godt finde på, når hun har det dårligt. Hun får aldrig en diagnose, men hvis Bjarne Corydon i dag skal komme med et bud, har hun måske været bipolar. I sine depressive perioder har hun voldsomme udsving. Han lærer at gøre sig selv ’psykisk uafhængig’. Der er ingen, der skal kunne få ham ud af kontrol, for så er man svag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 28, 202539 min

Prolog: Bjarne Corydon

Bjarne Corydon er erklæret Swiftie. Men handler det i virkeligheden om, at han ved det ville være godt for hans image at vise en mere blød side af Blå Bjarne?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aug 28, 20257 min

Kapitel 5: Angst, stress, ADHD og autisme - Christian Fuhlendorff (5:5)

2024 bliver er et år, hvor Christian Fuhlendorff både rammes af stress og angst, og han finder ud af, at han har ADHD og autisme. Men vil ikke tage medicin for sin ADHD, for som han siger: ”Jeg har lavet et hjørne, hvor der er plads til mig.” Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 20, 202517 min

Kapitel 4: Kunne jeg have forhindret, at min bror blev kriminel? - Christian Fuhlendorff (4:5)

Christian Fuhlendorffs lillebror Michael er hardcore kriminel og har siddet i fængsel i omkring halvdelen af sit voksne liv. Christian Fuhlendorff føler skyld og kan ikke slippe den tanke: Hvad nu hvis jeg ikke havde taget så meget opmærksomhed som barn? Var Michael så også blevet kriminel? Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 20, 202515 min

Kapitel 3: ”Jeg er pindsvinet der stikker, men vi du ikke godt kramme mig” - Christian Fuhlendorff (3:5)

En dag sidder Christian Fuhlendorff og bladrer i magasinet M!. Han ser, at der skal være DM i stand-up og melder sig til. Han er ikke sjov, men når alligevel finalen. Endelig har han fundet ud af, hvad han vil være. I stand-up-miljøet er alle lige så mærkelige som ham selv, og han er vild med at stå på scenen. Også selvom han som udgangspunkt altid tror, at folk ikke kan lide ham. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 20, 202519 min

Kapitel 2: Ville vælge stofferne over min kone - Christian Fuhlendorff (2:5)

Christian Fuhlendorff prøver ecstasy første gang som 17-årig. I 10 år fylder stoffer en stor del af hans liv. Da han møder sin kone Karina, ryger han masser af hash. Han siger til hende, at hvis hun beder ham om at vælge mellem hende og hash’en vil han vælge det sidste. Han lover hende dog at holde op, når han er 27, eller når de får børn. Det løfte holder han ikke, og han må i behandling. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 20, 202530 min

Kapitel 1: Får som barn diagnosen som grænsepsykotisk - Christian Fuhlendorff (1:5)

Når Christian Fuhlendorff træder ind i et rum, er det med ordene: ”Her kommer Gaggan!” For han kan ikke udtale sit navn rigtigt. Det er som om han ved, at han en dag skal op på en scene. Og så alligevel ikke. For han er kropumulig. Da han er 10 år gammel, bliver han taget ud af skolen og indlagt på en psykiatrisk afdeling. De giver ham diagnosen ’grænsepsykotisk’, og igennem næsten fire år bliver han hver dag hentet af en handicapbus og kørt til specialskole. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 20, 202529 min

Prolog - Christian Fuhlendorff

Christian Fuhlendorff har en aura-ring på sin venstre pegefinger. Den er forbundet til en app på hans telefon, der kan fortælle ham næsten alt om, hvordan hans krop har det. I nat har han ikke sovet, som han burde, men det er alligevel en ok dag. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 20, 20255 min

Kapitel 3: Meloni siger ohh la la… - Med Mette Frederiksen (3:3)

Donald Trump har ikke engang sat sig ind i Det Hvide Hus før han (igen) annoncerer, at han vil overtage Grønland. Denne gang med tilføjelsen, at han ikke vil afvise at bruge militær magt. Med krigen i Ukraine og Trump som præsident er der en ny verdensorden, som får Europa til at rykke sammen og de europæiske ledere lærer hiannden at kende på en helt ny måde. Fx ved Mette Frederiksen nu, at italienske Meloni synes, at Bo er en flot mand. Ohh la la, siger Meloni, da hun ser Mette Frederiksens mand. Udsendelsen er optaget på Folkemødet 2025.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 12, 202519 min

Kapitel 2: Overfaldet bliver dråben … - Med Mette Frederiksen (2:3)

I sommeren 2024 bliver Mette Frederiksen slået ned af en mand på Kultorvet tæt på hendes hjem i København. Hun er selv overrasket over, hvor meget overfaldet påvirker hende. Men det er den berømte dråbe, der får læsset til at vælte. Hun synes, det er svært at tage imod hjælp (hun er både gammeldags og fra Nordjylland) men får en form for krisehjælp. Hun lærer blandt andet, at det er vigtigt at holde pauser. Den sommer holder hun sig væk fra sociale medier, og så begynder hun at male i malerbøger. Det hjælper. Udsendelsen er optaget på Folkemødet 2025.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 12, 202512 min

Kapitel 1: ‘Du må ikke spørge, hvordan jeg har det’  - Mette Frederiksen (1:3)

Da Mette Frederiksen står op om morgenen den 11. marts 2020, ved hun ikke, at hun skal lukke landet ned senere den dag. Corona-krisen bliver den første i en række af kriser som hun skal håndtere som statsminister. Snart følger mink-sagen og en konflikt i Gaza, der bliver meget personlig. Ingen af tingene bliver bearbejdet. Til sidst siger hun til sin mand, at han skal holde op med at spørge hende, hvordan hun har det. Udsendelsen er optaget på Folkemødet 2025.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 12, 202523 min

Kapitel 4: Klipper med drømme og saks - Gun-Britt Zeller (4:4)

Engelske Vidal Sassoon er Gun-Britts helt store idol. Han klipper med saks og ikke den ragekniv alle andre frisører bruger. Da hun hører, at han kommer til København, tager hun toget derover og ser ham klippe. Det er begyndelsen på et livslangt forhold. Hjemme i salon Brix i Aalborg , vil de ikke have, at hun bruger saks, så en dag tager Gun-Britt tager toget til København og søger job hos den største salon, hun kan finde på. I dette kapitel møder Gun-Britt også sin mand Torben Zeller. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 6, 202529 min

Kapitel 3: Kæreste med en morder - Gun-Britt Zeller (3:4)

Da Gun-Britt er 18 år, får hun sin første kæreste. Da de har været sammen i godt et års tid, banker det en dag på døren. Det er politiet, der fortæller hende, at hendes kæreste lige har meldt sig selv. Det er ham, der har slået kioskdamen ihjel for en måned siden. Gun-Britt besvimer. Da hun kommer til sig selv, finder hun ud af, at han også havde tænkt sig at dræbe hende. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 6, 202512 min

Kapitel 2: Flytter hjemmefra som 13-årig - Gun-Britt Zeller (2:4)

Det kan ikke gå hurtigt nok med at flytte hjemmefra. Så snart Gun-Britt er blevet konfirmeret, finder hun en læreplads hos en frisør lidt uden for Aalborg. Hun flytter på kollegie og tjener ekstra penge til huslejen ved at klippe folk for en krone. Maden stjæler hun fra det fælles køleskab. Hun kæmper sig igennem tilværelsen ved hårdt arbejde og de rolige hænder, der skal kunne klippe bedre end alle de andre. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 6, 20258 min

Kapitel 1: Fik tæsk af Mor - Gun-Britt Zeller (1:4)

Gun-Britt Zeller bliver banket af sin mor hver dag. Med hånden eller en bøjle. Det bliver endnu værre, da hendes forældre bliver skilt, og hun flytter med sin lillebror og mor fra Sverige til Nordjylland. Der er mange, der ved det, men ingen, der siger eller gør noget. Heller ikke Gun-Britt selv. Det er noget, der bare skal overstås. Når hun har været til håndbold, undgår hun badet, så de andre ikke kan se hendes blå mærker. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 6, 202516 min

Prolog : Gun-Britt Zeller

Starten på Kim Larsens ‘Papirklip’ kunne være skrevet om Gun-Britt Zeller: ”Når nu min verden bliver kold og forladt, finder jeg trøst i min kæreste skat, klipper motiver med drømme og saks …” Fra hun er lille, drømmer hun om at komme ud i den store verden som frisør, og det er de drømme, der bærer hende igennem en rædselsfuld barndom og resten af livet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jun 6, 20253 min

Kapitel 3: Til middag hos verdens rigeste - Esben Weile Kjær (3:3)

Esben Weile Kjær bryder igennem som kunstner, allerede mens han går på kunstakademiet. I dag har han udstillinger over hele verden og går til middage med verdens rigeste mennesker, der vil købe hans kunst. Vinen til de middage smager godt, og han trives i det, fordi han ikke tager sig selv alt for højtideligt. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

May 30, 202537 min

Kapitel 2: Punk og plads til alle - Esben Weile Kjær (2:3)

Som barn har Esben Weile Kjær bedt til Gud om, at han ikke er homoseksuel. For han kender kun stereotyperne, og han vil ikke puttes ned i sådan en kasse. Men da han som ung teenager besøger Ungdomshuset i København, kysser han med en dreng. På Jagtvej 69 finder han et fællesskab, hvor der er plads til alle. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

May 30, 202526 min

Kapitel 1: Blev kaldt “Bøsse-Esben” før han havde en seksualitet - Esben Weile Kjær (1:3)

De større elever i skolen kalder ham Bøsse-Esben, allerede da han går i de små klasser og før han overhovedet selv har en seksualitet. Esben Weile Kjær er en ængstelig dreng, der er ikke passer ind i folkeskolens kasser. Om natten ligger han og hallucinerer. Indtryk fra ugen flyder sammen i nye billeder. Det er begyndelsen på hans virke som billedkunstner, men det ved han ikke endnu. I dette kapitel bliver Esben også en del af Frontløberne og Bz-miljøet i Aarhus og kommer lidt for tæt på en konfrontation med en gruppering fra nazimiljøet. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

May 30, 202538 min

Prolog: Esben Weile Kjær

Få har fået tildelt så mange forskellige titler som Esben Weile Kjær. Selv er han ret uinteresseret i at blive sat i en kasse. Titlerne ser han i stedet som en bevægelse mod noget.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 30, 20259 min

Kapitel 4: Vil du trække tæppet væk under Jørgen Ejbøl? - Christian Jensen (4:4)

I 2016 bliver Christian Jensen chefredaktør på Politiken. Han får tryktestet sine journalistiske idealer, da han skal udgive nogle meget kritiske artikler om sin meget gode ven Jørgen Ejbøl. Vært: Anne Sofie Kragh. Klipper: Leo Peter Larsen. Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

May 23, 202515 min

Kapitel 3: Et tip om A.P. Møllers våbensalg til nazisterne - Christian Jensen (3:4)

Allerede inden Christian Jensen er færdiguddannet, har han fået job på Berlingske. Han er altid på arbejde og bor i realiteten på redaktionen. I lang tid har han bare en madras på gulvet hos en kammerat, og nogle plastikposer med alle de artikler, han har skrevet. Artiklerne er hans billet til verden. Kort efter, at han er startet, får han et tip om en historie om A.P Møller, der får kolossale konsekvenser for Det Berlingske Officin.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 23, 202520 min

Kapitel 2: Jagten på en faderfigur - Christian Jensen (2:4)

Christian Jensen finder sin første af flere faderfigurer, da han er 8 år gammel og begynder at dele aviser ud. Claus Sørensen er redaktør på Vestkystens lokalredaktion i Grindsted og Christian Jensen vil være journalist, for det er adgangen til at være sammen med ham. Redaktionen i Jernbanegade bliver hans nye hjem og medarbejderne hans nye familie. Han fortsætter med at skrive, da han kommer i gymnasiet. Efter nogle år kommer der klager over den unge gymnasieelev, der fylder mere og mere i avisen. Han bliver reddet af en vis Jørgen Ejbøl.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 23, 202526 min

Kapitel 1: Jeg var bange for min far, når han drak - Christian Jensen (1:4)

Som barn tør han ikke komme hjem efter skole, fordi han aldrig ved, hvad hans far kan finde på, når han er fuld. Christian Jensen er bange for, at han selv en dag kan blive alkoholiker. Derfor stopper han også med at drikke, da han er 40. Hans børn skal aldrig nogensinde se ham fuld. Han bliver stadig utilpas, når han ser fulde mennesker. Han kan genkende noget i deres blik. Kort før Christians far går bort, finder Christian modet til at tage en vigtig samtale.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 23, 202539 min

Prolog - Christian Jensen

Vi har bedt Politikens satirespalte ATS om hjælp til at udpege de karaktertræk hos Christian Jensen, der er de nemmeste at gøre grin med.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 23, 20255 min

Kapitel 3: En stemme i den offentlige samtale om køn - Milo Kinnock (3:3)

Milo Kinnock er blevet en stemme i den offentlige samtale om queer og transkønnede. Han er blevet kaldt ’betonlebbe’, men langt de fleste kommentarer han får, er positive. Han har sågar fået opkaldt et ungt menneske efter sig. Men det har gjort ondt at se skaberen af hans elskede Harry Potter-univers som transfobisk. Han prøver at skille det ad, men det er svært. Vært: Anne Sofie Kragh. Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

May 16, 202524 min

Kapitel 2: Skifter navn til Milo - Milo Kinnock (2:3)

Da han begynder på højskole, præsenterer han sig med sit oprindelige navn. Men efter halvanden uge tager han mod til sig, og rejser sig op foran hele forsamlingen for at fortælle, at han gerne vil kaldes Milo. Det føles helt rigtigt. Siden får han fjernet sine bryster. Det føles også helt rigtigt. Om der skal ske mere, ved han ikke. Han tager stadig et skridt ad gangen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 16, 202518 min

Kapitel 1: ”Fra nu af er du en dreng” - Milo Kinnock (1:3)

Milo Kinnock er født som en pige, men da han er omkring fire år, siger hans storesøster Johanna: ”Fra nu af er du en dreng”. Helt så enkelt er det nu ikke. Milo tager et skridt ad gangen. På en udvekslingsrejse bliver han for første gang forelsket i en pige. Da han er 15 år, springer han først ud som biseksuel og kort efter som lesbisk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 16, 202521 min

Prolog: Milo Kinnock

Milo Kinnock oplever ofte at folk kan være bange, når de skal tale med ham. Bange for at lave fejl og bruge det forkerte pronomen. Han ville ønske, det kunne være anderledes. Men i virkeligheden vil folk bare ikke opfattes som noget, de ikke er. Ganske som Milo selv.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 16, 20254 min

Kapitel 3: Esben Pretzmann finder hjem - Esben Pretzmann (3:3)

Da Esben Pretzmann flytter tilbage til Danmark sammen med sin søn, ender han ved et tilfælde i den samme kommune, hvor han selv blev født. Han genoptager kontakten med familien og genfinder glæden i en ny kunstform uden et forventningspres. Vært: Anne Sofie Kragh. Klipper: Leo Peter Larsen. Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 9, 202516 min

Kapitel 2: Fortabt i konspirationsteorier - Esben Pretzmann (2:3)

Esben Pretzmann har fået nok af Angora og København og flygter til Berlin. I de næste 13 år flakker han rundt mellem Tyskland og Danmark. Hans liv har ikke længere nogen retning, og han har for alvor mistet sit kompas. I flere år isolerer han sig ude i en skov, hvor det meste af dagen går med at se videoer med konspirationsteorier på YouTube, og han ender med at kappe forbindelsen til sin familie og sine gamle venner. Først da han tager til Spanien og skriver på en selvbiografi, kan han se, hvor langt ude han er kommet.Vært: Anne Sofie Kragh. Klipper: Leo Peter Larsen. Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 9, 202522 min

Kapitel 1: Fra succes til storhedsvanvid og krisehjælp - Esben Pretzmann (1:3)

I 2004 ændrer Esben Pretzmanns liv sig for altid, da han bliver en del af Drengene fra Angora. Den voldsomme og pludselige succes stiger dem til hovedet. Da trioen er i gang med Angora by Night bliver presset blevet for stort. De kan ikke længere blive enige om, hvad der er sjovt og til sidst giver de op. De kan ikke lave mere. En coach bliver ansat for at redde trådene ud.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 9, 202536 min

Prolog - Esben Pretzmann

I Drengene fra Angora er der et mønster i, at Esben Pretzmann oftest ender i rollen som den kuede part. Derfor nyder Pretzmann især at spille rollen som pianisten Henrik Solgård, en karakter, der tager styringen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 9, 20258 min

Kapitel 4: Fra Udenrigsminister til arbejdsløs og en ny start - Anders Samuelsen (4:4)

På valgaftenen i 2019 går Anders Samuelsen fra at være partileder, folketingsmedlem og udenrigsminister til arbejdsløs. Han ligner vitterligt en, der er ved at kollapse. Men kan det alligevel vise sig at være en befrielse? Anders Samuelsen er klar til et nyt liv, i et nyt land, med en ny kone, en ny søn og et nyt arbejde. Han vil begynde helt forfra. ’Mod nye solbeskinnede højder’, som hans far plejede at sige, når det så allermest sort ud. Vært: Anne Sofie Kragh. Klipper: Leo Peter Larsen. Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

May 2, 202521 min

Kapitel 3: ”Ikke engang min mor gad at stemme på os” - Anders Samuelsen (3:4)

Anders Samuelsen stifter Ny Alliance – det der sidenhen bliver til Liberal Alliance - sammen med Naser Khader og Gitte Seeberg. Det går rigtigt godt, indtil det ikke gør det længere, og så går det helt galt. I to år ligger partiet til 0,0 % i meningsmålingerne. I samme periode bliver Samuelsen skilt. Selvom han betegner perioden som ”lort med lort på”, vælger han alligevel at blive i partiet. I 2016 går Liberal Alliance i regering med Venstre og De Konservative. Heller ikke det går efter planen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 2, 202531 min

Kapitel 2: ”Jeg har ikke været en særlig god far” - Anders Samuelsen (2:4)

Det er slet ikke meningen, at han skal ind i politik, men det ender alligevel sådan. Anders Samuelsen bliver valgt til Folketinget i 1998 og siger farvel til en hverdag i Horsens, hvor han er flyttet ind i sit barndomshjem på Solbakkevej med sin kone og deres to drenge. Politik tager al hans tid, og i dag er han nået til en erkendelse: ”Jeg har ikke været en særlig god far.”See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 2, 202524 min

Kapitel 1: Født ind i en familie med traumer og dæmoner - Anders Samuelsen (1:4)

Anders Samuelsen bliver født ind i en familie med et traume. Året før er hans storesøster blevet kørt ned af en bil. Det er der, hans fars deroute begynder. Den tager ekstra fart, da faren bliver stemt ud af Folketinget. Senere finder Anders Samuelsen ud af, at hans far er alkoholiker, og langsomt begynder et spørgsmål at vokse frem i hans hoved: Har jeg mon mere modstandskraft end min far? Eller vil jeg også kollapse en dag?See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 2, 202520 min

Prolog: Anders Samuelsen

Løb er det, Anders Samuelsen altid falder tilbage på, når han har det skidt. Men lige for tiden løber han ikke.See omnystudio.com/listener for privacy information.

May 2, 20257 min

Kapitel 5: Kender du den virus, der hedder vrede? - Nikolaj Hübbe (5:5)

Shitstormene bliver ved. Først er det balladen om Othello og bagefter Politikens beretninger fra tidligere elever, der har udviklet spiseforstyrrelser. Den sidste får ham til at skride fra teatret. Nu har han fået nok. Han bliver sygemeldt, men han er slet ikke syg. Han er vred. Så hvad skal der ske nu, Nikolaj Hübbe? Vært: Anne Sofie Kragh. Klipper: Leo Peter Larsen. Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Apr 25, 202526 min

Kapitel 4: Jeg gør dig arveløs - Nikolaj Hübbe (4:5)

Nikolaj Hübbe har aldrig set ’Vild med Dans’, da han får tilbudt jobbet som dommer i det populære underholdningsprogram. Hans mor vil gøre ham arveløs, hvis han tager det, men presseafdelingen på Det Kgl. Teater mener, det er det helt rigtige for ham og hans flossede image – og for teatret. Nu skal han vænne sig til at være hvermandseje.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Apr 25, 20257 min

Kapitel 3: Flugten over plankeværket - Nikolaj Hübbe (3:5)

Nikolaj Hübbe har absolut ingen idé om, hvordan han skal være som leder, da han endelig bliver balletmester i Danmark. Danserne er ikke glade for hans rå tone og klager til balletforeningen. Der bliver lavet en trivselsrapport og en coach hjælper ham til en ny ledelsesstil. Da rapporten bliver lækket til pressen, bryder helvede løs. Hübbe må flygte over plankeværket. Væk fra pressen, der har belejret hans opgang.  Rettelse: omtalte rapport bliver først færdig i foråret 2011.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Apr 25, 202518 min

Kapitel 2: Hvorfor har de ikke brug for mig? - Nikolaj Hübbe (2:5)

Nikolaj Hübbe søger jobbet som balletmester i København, men får det til sin egen forbløffelse ikke. Han er ikke vant til modgang og kan slet ikke forstå, at de ikke har brug for ham. I dag forstår han det godt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Apr 25, 202510 min

Kapitel 1: Jeg følte, jeg kunne gå på vandet – Nikolaj Hübbe (1:5)

Som 25-årig forlader Nikolaj Hübbe den Kgl. Danske Ballet, hvor han var været siden han var 10 år gammel, for at blive solodanser på the New York City Ballet. Publikum og anmelderne elsker den nye stjerne fra Danmark, og efterhånden føler han, at han kan gå på vandet. Men da han runder de 30 år, får han alligevel en krise. Han overvejer, om han i stedet skal blive skuespiller.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Apr 25, 202519 min