
Show overview
Ditlev & Døden has been publishing since 2024, and across the 2 years since has built a catalogue of 38 episodes. That works out to roughly 35 hours of audio in total. Releases follow a monthly cadence.
Episodes typically run thirty-five to sixty minutes — most land between 56 min and 57 min — and the run-time is fairly consistent across the catalogue. None of the episodes are flagged explicit by the publisher. It is catalogued as a DA-language Religion & Spirituality show.
The show is actively publishing — the most recent episode landed 1 months ago, with 26 episodes already out so far this year. The busiest year was 2026, with 26 episodes published. Published by DR.
From the publisher
Livets afslutning er et evigt mysterium, som præst og forfatter Kristian Ditlev har sat sig for at undersøge gennem samtaler med aldeles levende mennesker, der på den ene eller anden måde har døden inde på livet. Vært: Kristian Ditlev Jensen Producer: Anders Skytte Agergaard <a href="https://www.dr.dk/lyd/p1/ditlev-og-doeden-5111435974000?utm_source=thirdparty&utm_medium=rss&utm_content=podcastseries:ditlev-og-daemonerne">Hør flere afsnit i DR Lyd</a>
Latest Episodes
View all 38 episodesOphidsende orgasme
Bidt af Dracula
Det gælder om at dø som kriger
Ulveungen Michel
Aflivningen af landbruget
Nu kan jeg være menneske
Min far dræbte min mor
Til jord skal du blive
18 minutter som død med Niels Hausgaard
At vente på sin mors død med Christina Brunken
Når det værste sker igen med Sandie Westh

Når døden ikke er afslutningen med Peter H. Fogtdal
For Peter er døden ikke en afslutning, men et skift. Et punkt, hvor noget slipper og noget andet begynder igen. Han tror på reinkarnation og på, at livet gentager sig i nye former. Samtidig bærer han på erfaringer, der ikke synes at høre til i dette liv: fornemmelser, minder og spor, der peger bagud mod noget tidligere. Vi taler om, hvad døden er for en størrelse, når man er sikker på, at det ikke er slutning på alting. Og hvordan lever man sit liv, hvis man tror, at det ikke er det eneste? Gæst: Peter H. Fogtdal, forfatter Vært: Kristian Ditlev Jensen Producer: Anders Skytte Agergaard Musik: Musik fra tv-serien fiskerne

Om at dø og genopstå med Tobias Hansen
Langfredag markerer Jesu korsfæstelse og død. Påskelørdag står som et særligt mellemrum mellem afslutningen og begyndelsen, mellem det liv, der er forsvundet, og det, der måske vender tilbage. Netop i det spænd befinder dagens afsnit sig. For knap et år siden døde tv-vært Tobias Hansen i nogle minutter, før han, takket være sine børn og de mennesker omkring ham, blev genoplivet. En konkret erfaring med at være helt tæt på grænsen mellem liv og død. Med udgangspunkt i den oplevelse taler vi om, hvad der sker, når livet pludselig ophører, og hvad det vil sige at få det tilbage. Hvordan ser man på sit liv bagefter? Hvad ændrer sig? Og hvad tager man med sig fra det sted, hvor alt for en stund var væk? Gæst: Tobias Hansen, tv-vært. Vært: Kristian Ditlev Jensen. Producer: Anders Skytte Agergaard. Musik: Musik fra tv-serien fiskerne.

Hvorfor lever kvinder længere end mænd? Med Svend Aage Madsen
Mænd dør tidligere end kvinder. I Danmark lever mænd i gennemsnit omkring 80 år, mens kvinder bliver næsten 84. Hvorfor er det sådan? Sammen med chefpsykolog på Rigshospitalet og mandeforsker Svend Aage Madsen ser vi nærmere på mænds dødelighed: sygdomme, livsstil, risikoadfærd og den måde mænd bruger sundhedsvæsenet på. Hvad er det, der gør mænd mere udsatte? En samtale om køn, sundhed og om hvorfor døden statistisk set rammer mænd først. Gæst: Svend Aage Madsen Vært: Kristian Ditlev Jensen Producer: Anders Skytte Agergaard Musik: Musik fra tv-serien fiskerne

Det, der gemmer sig i jorden på kirkegården
Når kirkegårdens låger lukker, fortsætter arbejdet. Den pensionerede graver Anna Sigurðardóttir kender livet under jorden bedre end de fleste og fortæller om, hvad der foregår på kirkegården, når vi andre ikke er der. Om arbejdet med gravene, om det man støder på, når jorden åbnes og om de spor af liv, der bliver ved med at dukke op. Samtalen bevæger sig også mod Island, hvor andre traditioner og forestillinger om døden og det spirituelle stadig lever side om side med det praktiske arbejde. Gæst: Anna Sigurðardóttir, graver Vært: Kristian Ditlev Jensen Producer: Anders Skytte Agergaard Musik: Fiskerne (tv-serien)

En naturlig død med Bengt Holst
I naturen er døden en del af kredsløbet. Dyr dør, bliver spist og giver liv videre til andre. Sammen med biolog og tidligere videnskabelig direktør i Zoologisk Have Bengt Holst taler vi om døden blandt dyr, og om hvad der sker, når naturens logik møder menneskets følelser. Samtalen tager udgangspunkt i Bengts mange år i zoologisk have, og så kommer vi også forbi "giraffen i rummet": sagen om giraffen Marius, hvor døden pludselig rykkede helt ind i både Zoo og Bengt Holsts egen mail-indbakke. Vært: Kristian Ditlev Jensen Producer: Anders Skytte Agergaard

Om Hamnet med Naja Marie Aidt
Da William Shakespeare og hans hustru mistede deres 11-årige søn Hamnet, blev sorgen siden flettet ind i kunsten i skuespillet Hamlet. Den historie kan man lige nu opleve i den biografaktuelle Hamnet. Forfatteren Naja Marie Aidt har selv mistet sin søn og har bearbejdet sin sorg i bogen Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Sammen med vært Kristian Ditlev Jensen taler hun om at miste et barn, og om hvordan kunsten kan blive et sted at arbejde med det ubærlige. En samtale om sorg, erindring og om at give noget tilbage til verden, når døden har taget det mest dyrebare. Gæst: Naja Marie Aidt, forfatter Vært: Kristian Ditlev Jensen, Producer: Anders Skytte Agergaard Musik: Fiskerne (tv-serien)

Hvad skal du begraves i?
I den øverste skuffe i soveværelset kan man lægge det, man vil have på i kisten og de ting, der skal gives videre, når man ikke er her længere. Den gamle tradition vil Nan Rostock gerne genoplive. Hun har stiftet et firma, der sælger ligskjorter, som købes, mens man lever, og arbejder for, at vi taler mere åbent om døden og forbereder os på den i tide. Afsnittet handler om at tage stilling til sin egen afslutning, om at gøre det lettere for de efterladte, og om hvad der sker, når døden ikke først bliver et emne, den dag den indtræffer. Gæst: Nan Rostock Vært: Kristian Ditlev Jensen Producer: Anders Skytte Agergaard Musik: Fiskerne (tv-serien) og Den du elsker - Sebastian og VILMA

Hvor langt er et dødsøjeblik?
Hvornår indtræffer døden egentlig og hvor længe varer et dødsøjeblik? Er det sekunder, minutter eller dage? Sammen med antropolog og forsker Hanne Bess fra Aarhus Universitet undersøger vi, hvad der sker i tiden op til døden, både fysisk, socialt og menneskeligt. Hvad oplever den døende og de pårørende? Og hvilken rolle spiller kærligheden netop dér, hvor livet rinder ud? Gæst: Hanne Bess, forsker og antropolog hos Aarhus Universitet Vært: Kristian Ditlev Jensen Producer: Anders Skytte Agergaard Musik: Fiskerne (tv-serien)

En afsked uden Gud
Hvordan siger man farvel til et menneske uden at trække på religiøse ord og ritualer? Bjarke Larsen arbejder som ceremonileder og er med til at skabe bisættelser for mennesker, der ikke ser sig selv som troende, men som alligevel ønsker en smuk og højtidelig afsked med livet. Samtalen handler om, hvordan sådanne begravelser bliver til, og om de valg, der træffes, når døden skal markeres uden Gud. Undervejs flettes Bjarkes egen historie ind: tabet af sin far som femårig og den sorg, der fulgte, samt de alternative veje han senere har fundet til at bearbejde krisen. Gæst: Bjarke Larsen, ceremonileder hos Humanistisk Samfund Vært: Kristian Ditlev Jensen Producer: Anders Skytte Agergaard Musik: Fiskerne (tv-serien)