PLAY PODCASTS
Brinkmanns briks

Brinkmanns briks

244 episodes — Page 4 of 5

Den eneste ene

Ideen om den eneste ene kan være en af grundene til, at kærligheden er så svær at finde ud af. Vi fortsætter vores serie om parforhold ved at tale om forestillingerne, vi har til vores kærlighedsliv. Måske stammer de fra evolutionen, måske stammer de fra romantikken, måske forsøger vi at indrette os efter en umulig forestilling om den eneste ene. Gæster: Jill Byrnit, evolutionspsykolog, ph.d. i primotologi og videnskabsformidler. Katrine Frøkjær Baunvig religionshistoriker og leder af Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Vært: Svend Brinkmann.

Feb 10, 202157 min

De ubrugelige humanister

Dengang jeg læste filosofi i begyndelsen af mine 20'ere blev jeg ofte spurgt, hvad jeg kunne bruge det til. Faktisk endte jeg med at skifte til psykologifaget, fordi det var nemmere at se en fremtid i et fag, hvor uddannelsen endte med en titel, som jeg selv og min omverden kunne forstå. Men hvorfor har vi så svært ved at forstå, hvad de humanistiske fag kan bruges til? Jeg tror faktisk, vi overser et enormt potentiale hos de unge studerende på de "bløde" fag. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: David Budtz Pedersen, professor mso ved Aalborg Universitet og Christian Madsbjerg, stifter af og direktør i ReD Associates. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Feb 3, 202157 min

Ramt af lynet

Da Jonathan Richter blev ramt af lynet under en fodboldkamp, forandrede det hans liv totalt. Det blev en lang krise, der krævede et enormt mentalt arbejde, for at komme tilbage til et liv med mening. I dag taler vi om kriser, traumer og hvordan mennesket kommer igennem selv de mest voldsomme og uforklarlige situationer. Gæster: Jonathan Richter, tidligere fodboldspiller, pædagog og forfatter til Ramt af Lynet. Anders Korsgaard, chefpsykolog og leder af afdelingen for krisepsykologi på Rigshospitalet. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Vært: Svend Brinkmann.

Jan 27, 202157 min

Peter Lund Madsen og coronastatus

Nu har vi sagt det mange gange til hinanden. Vi er trætte af nedlukning, sprit og coronavirus. Men hvad er status egentlig hos danskerne? Jeg har inviteret Peter Lund Madsen til en samtale om det seneste år, hvor vi begge har fulgt coronakrisen tæt fra hvert vores fag. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Peter Lund Madsen. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Jan 20, 202157 min

Parforholdet

Noget tyder på, at danskerne ikke er så gode til at dyrke parforholdet. Vi er i toppen af skilsmisserekorderne, og mange børn oplever, at forældrene går fra hinanden. Men hvorfor er det så svært at leve i et parforhold? Og hvad skal man gøre, hvis der er knas i kærligheden? Det finder vi ud af i dag. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Tea Trillingsgaard, lektor i psykologi og leder af forskningsenheden i par- og familieforskning ved Aarhus Universitet. Mattias Stølen Due, psykolog og direktør i Center for familieudvikling. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Jan 13, 202157 min

Placebo

For 20 år siden argumenterede flere forskere for, at placeboeffekten ikke fandtes. Men det gør den. I dag er flere og flere forskere ved at finde ud af, hvor meget den sagnomspundne placebo reelt kan have af effekter på os mennesker, når vi bliver behandlet. Noget tyder på, at det er en hel del. I dag finder jeg ud af, hvad der er på spil, når vi taler om placebo. Gæster: Professor ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet og forsker i placebo, Lene Vase. Overlæge og lektor ved Sjællands Universitetshospital i Roskilde, Toke Barfod. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Vært: Svend Brinkmann.

Jan 6, 202156 min

Farvel 2020 og velkommen 2021

Jeg behøver ikke fortælle nogen, at 2020 var et specielt år. For de fleste et forfærdeligt år. Vi har en kollektiv oplevelse af et år med begrænsninger, sundhedsudfordringer, politisk polarisering og en økonomi som kæmper. I dag vil jeg så finde ud af, hvilke forventninger vi kan tillade os at have til 2021, og hvad forventninger og skuffelser egentlig betyder for vores mentale tilstand. Gæster: Professor ved Københavns Universitet og leder af center for information og boblestudier Vincent Hendricks og chefredaktør for netmediet Zetland Lea Korsgaard. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Vært: Svend Brinkmann.

Dec 30, 202056 min

Pårørende

De fleste oplever gennem deres liv at være pårørende til familie, kærester eller venner, der bliver ramt af psykiske lidelser eller fysisk sygdom. Det er hårdt. Og fokus er på den ramte. Men hvad sker der i en pårørende, og hvad skal man vide i sådan en situation? Gæster: Bo Snedker Boman, privatpraktiserende psykolog og Kim Bonnesen, privatpraktiserende psykolog og forfatter til "Pårørende til psykisk sårbare". Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Vært: Svend Brinkmann.

Dec 23, 202057 min

Bedsteforældre

Forkælelse, frie rammer og kærlighed i lange baner. Den forestilling om bedsteforældre er jeg vokset op med. Men rollen som bedstemor eller bedstefar er under forandring. Og det er bedsteforældrene også: De er ikke længere nødvendigvis pensionerede med al tid i verden til børnebørnene. De har deres eget liv og har sværere ved blot at følge reglerne, kravene og forventningerne fra de yngre generationer. Måske er der en generationskløft? I dag giver vi bedsteforældrene taletid. Gæster: Lola Jensen, familierådgiver og foredragsholder. John Halse, psykolog og forfatter. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Vært: Svend Brinkmann.

Dec 16, 202057 min

Gå glip af et godt tilbud

Det går næsten altid galt, når vi' i byen sammen, synger Thomas Helmig i en kærlighedssang. På samme måde har jeg det med at købe ting - at være forbruger. Jeg elsker det, og jeg hader det. Jeg elsker det, når jeg får lykkerusen ved at købe en ny racercykel, mens jeg hader det, når jeg bare skal ud at købe gaver, eller når vi hører, at man skal være en bevidst forbruger. Hvad er dog det? Hvorfor har jeg det sådan? Og har vi som forbrugere et ansvar? Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Anne Glad, livsstilsekspert i Kender du Typen? og foredragsholder. John Thøgersen, professor ved Aarhus Universitet ved Institut for Virksomhedsledelse. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Dec 9, 202057 min

Klasserne

Der er forskel på os i velfærdsdanmark; selvom det er en skøn fortælling, at alle er lige og har lige muligheder, så passer det ikke. Danmark er et klassesamfund, og det taler vi sjældent om. Men det gør vi i dag i Brinkmanns briks, fordi jeg vil finde ud af, hvad det vil sige at tilhøre en underklasse eller en arbejderklasse i dag. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Peder Frederik Jensen, forfatter og bådebygger. Lars Olsen, forfatter og journalist. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Dec 2, 202057 min

Menneskeforandringer

Jeg ville egentlig ikke lave det her program. For der er ikke så meget nyt at sige om klimaforandringerne. Klimaet forandrer sig. Men det gør vi mennesker tilsyneladende ikke. For på trods af alt det, vi efterhånden ved om klimakrisen og menneskets påvirkning gennem CO2-udledning, fortsætter rigtig mange af os med at gøre det, vi mere eller mindre har gjort hele tiden. Men hvorfor gør vi ikke noget? Er det mon, fordi det er os selv, der skal forandre os, og det er vi mennesker ikke altid så gode til? Det taler vi om i dag. Gæster: Theresa Scavenius , lektor i klimapolitik ved Aalborg Universitet. Asger Narud, klimaskribent og konsulent hos Grundfoss. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Vært: Svend Brinkmann.

Nov 25, 202057 min

Ledelse

Jeg har altid undret mig over så stor vægt, der lægges på ledere. Det sker både i erhvervsliv og politik. Derfor vil jeg i dag finde ud af, hvor meget ledelse egentlig betyder for os mennesker og ikke den økonomiske bundlinje. Og hallo! Hvorfor afskaffer vi ikke de dårlige ledere, som skaber stress, usundt arbejdsmiljø og utrygge medarbejdere? Gæster: Nanna Bak Skytte, chefpsykometriker & Partner ved People Test Systems. Christian Ørsted, ledelsesrådgiver og forfatter til Livsfarlig Ledelse og Fatale Forandringer. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Vært: Svend Brinkmann.

Nov 18, 202058 min

Demokrati

Demokratiet er en helt vild ide. Alle stemmer skal høres. Det er hårdt at leve i, når vi hele tiden skal forsøge at blive enige. Måske bliver vi endda dårligere og dårligere til det i en moderne verden, hvor individet fylder det meste, og fællesskabet er håbløst umoderne. Der bliver endda færre og færre demokratier i verden. Men kan vi nå at redde demokratiet - og os selv? Gæster: Lisbeth Knudsen, chefredaktør for Altinget og Mandag Morgen samt formand for Demokratikommissionen. Antje Gimmler, professor ved Aalborg Universitet ved Center for Anvendt Filosofi. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Vært: Svend Brinkmann.

Nov 11, 202057 min

Ånd

Vi søger, vi leder, og vi fortaber os i alverdens åndløse huller. Det moderne menneske er forvirret. Måske burde vi være reaktionære, se tilbage og faktisk forstå, hvad vi har mistet. Det kunne være ånden, vi har tabt. I dag leder jeg efter ånden og forsøger at svare på, hvorfor vi mennesker altid søger efter mening i det hele. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Sørine Gotfredsen, sognepræst ved Jesuskirken og forfatter. Hans-Jørgen Schanz, professor i Idehistorie ved Aarhus Universitet og forfatter. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. (Sendt første gang 4. november).

Nov 4, 202057 min

Søvn

De fleste af os oplever det. Søvnløse nætter. Det er irriterende. Jeg oplever selv i perioder at have svært ved at falde i søvn. Og det kan blive en ubehagelig cyklus af trætte morgener, lange dage og aftener, hvor man frygter for endnu en nat uden nok søvn. I dag finder jeg ud af, hvor vigtig søvnen er for vores mentale helbred, og hvad man skal vide for at få den optimale søvn, selvom det kan være svært. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Psykolog og adjunkt og forsker i søvn ved Aarhus Universitet, Ali Amidi. Leder af Kornum Lab og lektor ved Københavns Universitet, Birgitte Kornum. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Oct 28, 202056 min

Børn

Der er nok ikke den store forskel på de børn, vi får i dag, og dem man fik for 100 år siden. Men der er stor forskel på, hvilken verden de fødes ind i. Desværre tyder antallet af diagnoser på, at det er hårdt at være barn i 2020. Derfor skal vi i dag tale om, hvordan børn har det, og hvordan de kan få det bedre både derhjemme og i skolen. Gæster: Tidligere uddannelsesminister og forfatter Merete Riisager og psykolog, foredragsholder og forfatter Rasmus Alenkær. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Vært: Svend Brinkmann.

Oct 21, 202057 min

PINLIGT!

En bussemand hængende ud af næsen til skue for kollegerne eller klassekammeraterne er bare pinligt. Det kan næsten gøre ondt at blive gjort opmærksom på det. Men hvorfor bliver vi pinligt berørte, og hvad skal man egentlig gøre, hvis man gerne vil komme nemmere igennem de akavede situationer. Vi har pinlighedens mester Frank Hvam med til at gøre os klogere på det akavede ved at være menneske. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Frank Hvam, komiker. Jacob Birkler, filosof, forfatter og tidligere formand for Etisk Råd. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Oct 14, 202057 min

De døde filosoffers klub

Livet består af valg. Det ene eller det andet. Men er vi godt nok klædt på til at kunne vælge det rigtige? Det mener jeg ikke altid vi er. Derfor har jeg genoplivet nogle af historiens væsentligste tænkere og filosoffer, for de kan hjælpe os i livets store og små spørgsmål. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Anne-Marie Søndergaard Christensen, professor i filosofi ved Syddansk Universitet. Carsten Fogh Nielsen, filosof, forfatter og foredragsholder. Kresten Lundsgaard-Leth, adjunkt ved center for anvendt filosofi Aalborg Universitet. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Oct 3, 202057 min

Kvinde, Stå fast!

For et par år siden skrev jeg en bog, Stå fast, hed den, der kritiserede, at ja'et automatisk har fået forrang, og jeg anbefalede med et glimt i øjet at tage nej-hatten på. Og det kan jeg jo sagtens sige som en privilegeret professor på et universitet. Og jeg er endda en mand! Nu spørger jeg mig selv, har jeg været blind for et kønsaspekt i diskussionen? Er det lettere for mænd end kvinder at sige fra? Meget tyder på det, og det undersøger vi dagens program. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Sanne Søndergaard, forfatter og komiker. Ann-Dorte Christensen, professor ved institut for sociologi og socialt arbejde ved Aalborg Universitet. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Sep 30, 202057 min

Selviscenesættelse

Jeg er en offentlig person. Jeg forsøger at sige noget meningsgivende i den offentlige debat. Men hvorfor gør jeg det? Hvad er det, der driver et menneske til at træde frem, stille sig op på en scene og komme med sin mening? Er det en stor selviscenesættelse for at få opmærksomhed? I dag taler vi om, hvorfor mennesket søger anerkendelse fra andre. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Ditte Hansen, skuespiller og forfatter. Anne Jerslev, professor ved institut for kommunikation på Københavns Universitet. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Sep 23, 202057 min

Jeg er skeptiker

Jeg er skeptisk. Det betyder ikke, at jeg er sur, pessimistisk og et dumt røvhul. Det betyder, at jeg ser på verden omkring mig som noget, der fortjener at blive undersøgt og analyseret frem for blindt at tro på hvad som helst. Derfor slår jeg i dag et slag for at leve som en ægte skeptiker, der hellere spørger én gang for meget end går med halve sandheder. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Theiss Bendixen, psykolog, forfatter og PhD-studerende ved Aarhus Universitet. Morten Elsøe, forfatter, sundhedsdebattør og cand.scient. Tilrettelægger Christoffer Heide Høyer.

Sep 16, 202057 min

Naturen er ren medicin

Det er godt at komme ud i naturen, siger man. Men er det rigtigt, og hvilken videnskab baserer de naturglade egentlig deres begejstring for træer, mos og buske på? Det undersøger jeg i dag og håber virkeligt, at mine daglige vandreture med hunden viser sig at gemme på naturlige godbidder. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Peter Qvortrup Geislin, læge og forfatter. Dorthe Varning Poulsen, lektor Københavns Universitet, Institut for geovidenskab og naturforvaltning. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Sep 9, 202057 min

Cykling

De fleste kan huske den dag, hvor de lærte at cykle. Og når man først har lært det, glemmer man det aldrig, det er blevet en del af dig. For nogle forbliver cyklen bare et transportmiddel, der får dig fra A til B. Mens cyklen for andre bliver en måde at være i livet på. Jeg er en af de midaldrende mænd, der tager lycra-dragten på og cykler så ofte som muligt, men kan jeg lære noget om mig selv ud fra min trang til at cykle? Det vil jeg undersøge i dag. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Brian Nygaard, forfatter og cykelekspert. Steen Nepper Larsen, cykelmotionist og lektor ved Danmarks Institut for pædagogik og uddannelse. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Sep 2, 202056 min

Utopia - stedet uden psykiske lidelser

Depression, angst og spiseforstyrrelser er sygdomme, som vi har forholdsvist meget af i Danmark. Men behøver det være sådan? Der findes faktisk steder i verden, hvor man ikke har de samme problemer. I dag kigger vi ud i verden for at undersøge, om vi kan lære noget af helt andre typer samfund. Vi tager til Fiji og Uganda, hvor psykiske lidelser fremstår helt anderledes. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Anne Bastholm Blicher, overlæge med speciale i psykiatri ved Psykiatrien i Nordjylland. Lotte Meinert, professor i antropologi ved Aarhus Universitet. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Aug 26, 202057 min

Far

Din far er en af de mest afgørende personer i dit liv. Og hvis du selv bliver far, overtager du ansvaret for et andet menneske. Det siges at være den største glæde at blive forældre, men det kan også være et pres af forventninger, fysisk og psykisk forandring og så indgår du pludseligt i en lang biologisk historie. I dag handler det om, hvad en far er i 2020. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Aydin Soei, forfatter og foredragsholder. Svend Aage Madsen, psykolog og forskningsleder Rigshospitalet. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Aug 19, 202057 min

Mor

Din mor er en af de mest afgørende personer i dit liv. Og hvis du selv bliver mor, overtager du ansvaret for et andet menneske. Det siges at være den største glæde at blive forældre, men det kan også være et pres af forventninger, fysisk og psykisk forandring og så indgår du pludseligt i en lang biologisk historie. I dag handler det om, hvad en mor er i 2020. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Gæster: Ulla Dyrløv, psykolog. Laura Vilsgaard, direktør og stifter af Jegermor. Stine Pilgaard, forfatter.

Aug 12, 202057 min

Læseferie

Når den ene side tager den næste. Når jeg læser sætninger, jeg skal tænke over en ekstra gang. Når jeg får beskrevet en verden, jeg ikke kendte. Når mine følelser pludselig bliver beskrevet af en karakter, bedre end jeg selv kunne sætte ord på dem. Når jeg læser - sker der noget. Vi står foran læsesæsonens højdepunkt for mange danskere, der endelig får tid til at læse en bog. I dag i Brinkmanns briks får I, kære lyttere, anbefalinger og en indføring i, hvad læsning kan af to af landets dygtigste forfattere. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Forfatter Maren Uthaug. Forfatter Jesper Wung-Sung. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Jul 1, 202057 min

Hvide og racisme

Vil vi forstå hinanden? Racisme bliver heftigt debatteret, og de polariserede holdninger kommer tydeligt frem. Nu vil jeg forsøge at klargøre, hvad der egentlig er på spil, når vi taler om racisme og hudfarve. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Anna Neye, forfatter. Silas L. Marker, forfatter og forsker ved Center for Boblestudier Københavns Universitet. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Jun 24, 202057 min

Soldater under pres

Jeg trak frinummer til militæret og var en langhåret teenager, der var mere interesseret i Guns n´ Roses end i rigtige geværer. Jeg gik i stedet den akademiske vej, og var måske endda lidt uforstående overfor den del af min generation, der gik ind i forsvaret. Men som psykolog er hele idéen om soldatens liv kommet snigende ind på mig. Det er et ekstremt job, hvor mange af livets dramaer kommer i spil. Det er på mange områder her, vi kan se, hvad et menneske kan holde til både positivt og negativt. Hvad det kan yde under pres - og hvornår det risikerer at knække. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Susanne Lund, oberst og chef for presse og kommunikation hos Forsvarskommandoen. Nikolai Roitmann, psykolog og specialkonsulent ved Veterancentret. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Jun 17, 202057 min

BULLSHIT!

Jeg er træt af bullshit. Jeg tror ikke på, at det er nødvendigt at skrive jobannoncer med ord som 'Agil Coach', 'disruption' eller 'innovationskompetence'. Det er for mig et tegn på, at vi løber efter nogle tomme idealer, der ikke hænger sammen med, hvad mennesket er. Men måske er det bare mig... men hvorfor skal man være agil? Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Nina Holm Vohnsen, lektor i antropologi ved Aarhus Universitet. David Holt Olsen, museumsinspektør ved Industrimuseet og klummeskribent ved Jyllands Posten. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Jun 10, 202057 min

Sorgen ændrer dig for altid

Vi mister. Sådan er livet og døden forbundet. Jeg har forsket i, hvordan vi forholder os til sorgen, fordi jeg oplevede en berøringsangst, manglende viden og alt for mange velmenende gode råd. I dagens program spørger jeg ind til sorgen med forfatter Puk Qvortrup, der mistede sin mand under et halvmarathon, mens hun var gravid med deres andet barn. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Puk Qvortrup, forfatter og journalist. Ester Kofod, adjunkt i sundhedspsykologi ved Aalborg Universitet. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Jun 3, 202057 min

Et historisk øjeblik

Vi lever i et historisk øjeblik. Bøgerne vil beskrive, hvordan vi stod sammen, da Covid-19 ramte. Eller. Der vil stå, hvordan vi endte i et økonomisk mareridt, der tog årevis at komme ud af. Vi ved ikke, hvad historien bliver. Men vi ved, at der kommer til at blive skrevet historie. Det gør der altid. Historieskrivning er et af de mest centrale dele for menneskets samhørighed, men jeg vil mene, at vi skal være mere kritiske overfor de historier, vi får fortalt. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Poul Duedahl, professor i historie ved Aalborg Universitet. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

May 27, 202057 min

Stå fast

Jeg har læst filosofi i årtier og mener, at der er meget mere at hente dér end i de utallige selvhjælpsbøger. Men hvad sker der, når en filosofisk tradition som stoicismen bliver til selvhjælp? Det kan næsten kun blive godt, men livsfilosofien kan også forsvinde i floskler og velmenende råd, der faktisk gør mere skade end gavn. Som en sand stoiker tager jeg diskussionen med ophøjet ro sammen med mine gæster. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Niels Overgaard, forfatter og kommunikationschef PFA. Troels Engberg-Pedersen, professor emeritus Københavns Universitet. David Heinemeier, forfatter og iværksætter. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

May 20, 202057 min

Du er fyret!

Ledigheden stiger, mennesker bliver afskediget, og fremtiden er usikker for mange danskere. Vi kan nu se, at det er ikke den enkeltes skyld, at man bliver ledig - lige nu. Økonomien er udfordret, og det koster jobs. Det, tror jeg, kommer til at ændre vores opfattelse af, om man er doven og ugidelige, hvis man ikke har et arbejde. Jeg frygter dog, at folk hurtigt glemmer det igen. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide. Gæster: Sabina Pultz, adjunkt ved Roskilde Universitet og forsker i arbejdsløshed. Henning Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet og stifter af Center for arbejdsmarkedsforskning.

May 13, 202057 min

Palle alene i verden

I disse dage oplever mange mennesker at være mere alene end normalt. Syge mennesker i karantæne, andre i selv-isolation. Men betyder det også, at man er ensom? Nogle mennesker vælger at leve livet helt alene, andre kan kun forestille sig at være omgivet af mennesker hele tiden. Jeg er fascineret af forskellen på ensomhed og alenehed - som er utroligt aktuelt i disse dage. Sammen med mine to gæster diskuterer jeg derfor, hvad ensomhed er. Og kigger på hvordan det faktisk nogle gange kan være en god ting, at være helt Palle alene i verden. Medvirkende: Mathias Kamp Lasgaard, seniorforsker ved Defactum. Niels Lyngsøe, forfatter. Vært: Svend Brinkmann, professor i psykologi. Producer: Søren Bjørn-Hansen.

May 6, 202057 min

Det hele er en sammensværgelse

Corona-krisen er den perfekte grobund for konspirationsteorier. Du har måske hørt den om, at Corona slet er ikke et naturligt opstået virus, men i virkeligheden et værktøj for en skyggeregering, der vil overtage verden. Covid-19 er altså en kunstigt skabt sygdom, som måske oven i købet spredes via 5G-mobilmaster. Indrømmet, det lyder skørt i mine ører. Derfor zoomer jeg i dag ind på konspirationsteorierne og deres ophavsmænd. Hvem er konspirationsteoretikerne, og hvor kommer deres ideer egentlig fra? Og er vi lige nu i konspirationsteoriernes guldalder? Medvirkende: Rikke Alberg Peters, idéhistoriker og forfatter. Silas Marker, forsker ved Center for Information og Boblestudier. Vært: Svend Brinkmann, professor i psykologi. Producer: Søren Bjørn-Hansen.

Apr 29, 202057 min

Svends livskloge panel

Vi er alt for fascinerede af ungdommen og tidens tendenser, mener jeg. Derfor har jeg samlet et panel af tre livskloge mennesker, der har erfaring, alder og solide holdninger til, hvordan samfundet har udviklet sig. Jeg vil gerne spørge Ritt Bjerregaard, Eva Smith og Ole Thyssen om, hvad der er sket med det samfund, de selv var med til at skabe, og som nu er givet videre til os yngre generationer. Er vi på rette vej, eller er vi ved at smide værdifuld viden ud, fordi vi er for optagede af vores egen nutid? Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Eks-politiker og forfatter Ritt Bjerregaard. Jura-professor emerita Eva Smith. Filosofi-professor emeritus Ole Thyssen. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. (Sendt første gang 11. marts).

Mar 11, 202056 min

Lad os alle drømme

Drømmenes verden har altid fascineret psykologerne. Men i de senere år er Freuds teorier om drømmetydning blevet skubbet i baggrunden som noget uvidenskabeligt hokus pokus. Og det kan jeg til dels godt være enig i. Men måske er der noget, der er ubevidst, som kommer til syne i drømme, og som psykoanalysen kan hjælpe os med at forstå? I dag drømmer jeg i vågen tilstand for at søge svar på drømmenes betydning. Vært: Svend Brinkmann. Medvirkende: Judy Gammelgaard, psykoanalytiker. Lilian Munk Rösing, litteraturlektor ved Københavns Universitet. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Mar 4, 202057 min

Bo bedre

Omgivelserne præger os - måske mere end vi aner. Det påvirker os, om der er græs, lys og luft, der hvor vi bor, eller om vi er omringet af beton og mørke. Jeg er overbevist om, at arkitekturen er afgørende for mennesker og vores psykiske helbred. Derfor tester jeg i dag, hvor vigtig arkitekturen egentlig er for et godt liv. Gæster: Jan Gehl, arkitekt og medstifter af Gehl Architects. Kaya Roessler, professor i arkitekturpsykologi på Syddansk Universitet. Vært: Svend Brinkmann. (Sendt første gang 4. marts).

Feb 26, 202056 min

Sex

Sex påvirker os på mange måder - både det der får dig til at sige Åh og Arhg... Men forståelsen af seksualitet er under forandring, og jeg har svært ved at følge med. Derfor vil jeg vide mere om vores sexliv. Hvad er vi for nogle, når vi kigger under dynen? Velkommen til en times seksualundervisning, hvor jeg strutter af spørgelyst til mine gæster. Vært: Svend Brinkmann: Gæster: Bo Møhl, professor i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet. Astrid Højgaard, ledende overlæge ved sexologisk klinisk ved Aalborg Universitetshospital. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Feb 19, 202057 min

Du bliver alligevel aldrig stressfri

Stress er i mine øjne blevet stresset. Vi taler og taler om stress. Det er blevet en såkaldt folkesygdom; dermed opstår der en masse gode råd om, hvordan man bliver stressfri. I dag vil jeg afmystificere stress og fortælle dig, at du aldrig bliver stressfri, og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Mette Vesterager, forfatter til forskningsartikler og bøger inden for eksistentiel filosofi, personlighedspsykologi, ledelse og stress. Bo Netterstrøm, seniorforsker, dr.med. tidligere ledende overlæge på bl.a. Stressklinkken i Hillerød. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. (Sendt første gang 12. februar).

Feb 12, 202057 min

Lost in translation

Jeg har flere gange oplevet, at når vi oversætter, så forsvinder meningen. Lige fra de til tider forfærdelige undertekster på TV til nogle af mine egne bøger, der er blevet oversat. Vi er vores sprog, fordi vi forstår verden gennem de ord, vi skaber. Og jeg tror på, at hvis man forstår flere sprog, så ser man mere af verden. Men kan det nu passe? Oversættelse følger... Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Thomas Harder, forfatter og oversætter. Shekufe Tadayoni Heiberg, digter, oversætter og grundlægger af forlaget Uro. Tilrettelægger: Christoffer Heide. (Sendt første gang 5. februar).

Feb 5, 202057 min

Fyr din psykolog

Et stigende antal danskere oplever psykiske lidelser. Mange af dem går til psykolog. Der er dog ingen garantier for, at samtalen med psykologen kurerer eller helbreder dig. Derfor er der opstået en kritik af psykologens metoder og arbejde. I dag inviterer jeg en kritiker, en ekspert og min egen faglighed på briksen for at undersøge, hvad psykoterapi egentlig kan gøre for et menneske. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Anders Fogh Jensen, filosof og udbyder af filosofiske samtaler. Ole Karkov Østergaard, leder universitetsklinikken på Aalborg Universitet og forsker i effekten af psykoterapi. Tilrettelægger: Christoffer Heide.

Jan 29, 202056 min

Jeg, mig og min personlighed

"Du skal bare være dig selv" er et af de råd, man får kastet velmenende i hovedet af forældre, venner og kolleger. Men hvem er jeg? Hvor sidder personligheden? Og hvor mange roller kan den tage form i? I dag hiver vi et af psykologiens helt store emner ind til undersøgelse sammen med skuespiller Thure Lindhardt og professor i psykologi Henrik Høgh-Olesen. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Thure Lindhardt, skuespiller og Henrik Høgh-Olesen, professor i psykologi Aarhus Universitet. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. (Sendt første gang 22. januar).

Jan 22, 202056 min

Vi lever i en (u)sund sammenligningskultur

Jeg ved, hvem jeg er i kraft af, at jeg kan sammenligne mig med andre. Vores evne til at se på os selv og andre mennesker er en væsentlig del af livet. Men det gemmer også på ekstremt mange udfordringer. For hvad nu, hvis jeg ikke er god nok. Hvad nu, hvis de andre ikke kan lide mig. Mine gæster kæmper for en anti-sammenligningskultur, der skal skabe plads til fællesskaber og ærlighed. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Josephine Kuhn og Nanna Hovgaard, forfattere og podcastere. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Jan 15, 202057 min

Hvor blev meningen med livet af?

Lever vi i et sygt samfund eller et samfund, der gør os syge? De psykiske problemer og eksistentielle udfordringer, vi oplever i dag, er noget, jeg prøver at forstå ved at lede efter roden til det. I dag har jeg to gæster med, der også leder efter problemets rod. Derfor skal vi finde ud af, hvor problemet kommer fra, og så prøver vi at komme med løsninger på det hele, selvom jeg tror, vi har vidt forskellige idéer om, hvad vi skal gøre. Gæster: Filosof, CEO og grundlægger af Voluntas, Morten Albæk. Lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, Anders Petersen. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Vært: Svend Brinkmann. (Sendt første gang 8. januar).

Jan 8, 202057 min

Nu er jeg ikke den store taler, men...

Jeg har indimellem hørt taler, der har givet mig gåsehud og lyst til at melde mig ind i bevægelser - Yes We Can! og den slags. Men jeg har også hørt taler, der har givet mig lyst til at gå fra et bryllup eller været ved at falde i søvn under uendelige udredninger. I dag slår jeg selv på glasset og beder om ordet, for jeg vil gerne finde ud af, hvordan man bliver en fremragende taler. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Forfatter og tidligere formand for Socialdemokratiet, Mogens Lykketoft. Journalistisk lektor ved Syddansk Universitet, Trine Nebel. Tilrettelægger: Christoffer Heide.

Jan 1, 202057 min

Julen... Hvad skal vi med den?

Jeg synger med på julesalmerne i kirken, køber gaver til børnene og overspiser til julefrokosterne. Men juletiden er ikke min kop gløgg. Derfor vil jeg forsøge at se på julens traditioner med helt friske øjne og finde ud af, om noget kan undværes, eller om der er noget som faktisk har værdi for os. Antropolog og direktør på Nationalmuseet Rane Willerslev hjælper mig gennem briksens juleprogram. Gæster: Rane Willerslev, antropolog & direktør for Nationalmuseet. Anna Wowk Vestergaard, juleinspektør Den Gamle By i Aarhus. Tilrettelægger: Christoffer Heide. Vært: Svend Brinkmann.

Dec 18, 201957 min

Teenager til salg

Jeg har teenagebørn! Det går op og ned. Jeg forsøger med al min viden, erfaring og kærlighed at opdrage mine børn, men det er ikke altid godt nok. For nyligt hørte jeg noget, der fik mig til at tænke anderledes om min rolle som opdrager. En teenager vendte tingene på hovedet og spurgte, "måske er det forældrene, der er de besværlige?" I dag finder jeg ud af, hvor besværlige vi forældre kan være, når vi opdrager vores børn. Gæster: Forfatter og teenager Nina Lynggaard Jørgensen. Grafiker og mor Inge Lynggaard. Lektor i familieforskning ved Roskilde Universitetscenter Allan Westerling. Tilrettelægger: Christoffer Heide. Vært: Svend Brinkmann.

Dec 11, 201957 min