PLAY PODCASTS
Realitystjerne på dybt vand om deepfakes
Season 1 · Episode 7

Realitystjerne på dybt vand om deepfakes

Bare mellem os

September 26, 202442m 15s

Audio is streamed directly from the publisher (traffic.omny.fm) as published in their RSS feed. Play Podcasts does not host this file. Rights-holders can request removal through the copyright & takedown page.

Show Notes

Mathias Hjort, som er kendt fra 'Paradise Hotel', er i vælten, efter at han live-streamede sine reaktioner på DR-dokumentaren ‘Død over deepfake-porno’. For kunne kvinderne ikke bare poste færre letpåklædte billeder, hvis de ikke vil være offer for de falske fotos? Det fik han i hvert fald sagt til hundredvis af seere. Den professionelle danser Didde-Mie Lykke From langer ud efter sin tidligere danseinstruktør for grooming, krænkelser og svindel. Og til sidst i programmet skal vi forbi den amerikanske rapper P. Diddy, der er anklaget for sexslaveri og menneskehandel, og hvor de sociale medier flyder over med konspirationsteorier.

Hvad sker der i kulissen på en tv-optagelse? Hvor går kronprins Christian i byen? Og hvad skal man lægge i det nye easter egg, Taylor Swift har lagt?

Kom med indenfor, når Nikita Klæstrup - som har været på begge sider af sladderspalterne - og hendes skarpe panel kaster sig over ugens mest opsigtsvækkende og underholdende historier fra kendisverdenen og de kongelige gemakker. Forvent store armbevægelser, ærlige meninger og kærlige opsange - for det hele bliver bare mellem os.

Nyt afsnit af 'Bare mellem os' hver torsdag - lyt med der hvor du ellers lytter til dine podcasts eller se med på eb.dk og Ekstra Bladets YouTube-kanal @EkstraBladettv. Tip redaktionen på [email protected] eller på Instagram @nikitaklaestrup.

Vært: Nikita Klæstrup
Panel: Nicklas Bøhm og Marcus Eklund
Gæst: Mathias Hjort
Produktion og klip: Emma Vinkel
Lyddesign: Nikolai Fuglsang
Redaktør: Nanna Bay Madsen
Programansvarlig: Sofie Rye

See omnystudio.com/listener for privacy information.